EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 304
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

5. juli 2017

Forslag til forordning om overvågning og indberetning af nye

tunge køretøjers CO

-udledning og brændstofforbrug

KOM(2017) 279

Notatet oversendes endvidere til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

1. Resumé

EU har allerede fælleseuropæisk regulering om CO

-krav over for bilfabrikanter til

nye lette køretøjer (person- og varebiler). Med dette forslag om overvågning og

indberetning af CO

-udledning fra nye tunge køretøjer (lastbiler og busser), vil der

blive etableret et ensartet datagrundlag og endvidere et grundlag for senere at

kunne introducere CO

-krav over for bilfabrikanter til nye tunge køretøjer. Kommis-

sionen har indikeret, at forslag til CO

-krav forventes fremlagt i 2018.

Forslaget om overvågning og indberetning vurderes ikke at medføre væsentlige

økonomiske konsekvenser for Danmark eller administrative byrder for erhvervslivet.

Lovgivningen foreslås som en forordning, der har direkte retsvirkning, og den vur-

deres ikke at have konsekvenser for dansk ret.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget og støtter det tredelte formål; at

give køberne af transportmateriel og -ydelser et bedre grundlag for indkøb af lastbi-

ler og busser, at øge konkurrencen mellem fabrikanterne og senere at kunne stille

CO2-krav til nye lastbiler og busser med henblik på at reducere udledningen fra

transportsektoren. Regeringen vil dog analysere forslaget nærmere med henblik på

at fastlægge en konkret holdning hertil.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017) 279 af 30. maj 2017 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om overvågning og indberetning af nye tunge

køretøjers CO

-emissioner og brændstofforbrug. Forslaget er fremsendt til Rådet i

dansk sprogversion den 7. juni 2017.

Tung transport (lastbiler og busser) står ifølge Kommissionen for omkring en fjer-

dedel af EU's emissioner fra landtransport, og andelen forventes at stige. Samtidig

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/8

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

har EU sat sig et bindende mål om mindst 40 pct. reduktion i drivhusgasudlednin-

gerne i 2030 ift. 1990, hvoraf de 30 pct. reduktion skal ske i de såkaldte ikke-

kvoteomfattede sektorer, herunder transport og landbrug. Endvidere skal drivhus-

gasemissionerne fra EU's transportsektor inden midten af århundredet være mindst

60 pct. lavere end i 1990 og være godt på vej mod nul , hvis målsætningerne om

80-95 pct. reduktion i 2050 skal realiseres. Kommissionen ser derfor et behov for

værktøjer, der kan måle og på sigt mindske udledningen fra transportsektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er:

1) at registrere CO

-udledning fra nye lastbiler og busser med henblik på se-

nere at kunne regulere (og sænke) udledningen af drivhusgasser fra trans-

portsektoren,

2) at give køberne af transportmateriel og -ydelser et bedre grundlag for ind-

køb af lastbiler og busser, og

3) at øge konkurrencen mellem fabrikanterne af lastbiler og busser med hen-

syn til reduktion af brændstofforbrug og CO

-udledning. Forslaget retter sig

udelukkende mod lastbiler og busser med en køreklar masse på mere end

2.585 kg.

Forslaget medfører, at medlemsstaterne forpligtes til at registrere en række køre-

tøjstekniske data for hver enkelt lastbil og bus, som indregistreres på deres områ-

de, herunder data vedrørende CO

-udledninger. Lignende regulering findes allere-

de for lette køretøjer (person- og varebiler). Hvert år, senest den 28. februar, skal

såvel medlemsstaterne som køretøjsproducenterne ifølge forslaget indberette de

samlede data for alle registrerede lastbiler og busser i foregående kalenderår til

Kommissionen. Medlemsstaterne og køretøjsproducenterne er ansvarlige for kvali-

teten af de indberettede data. Første indberetning forventes at skulle ske med frist

d. 28. februar 2020 og gælde nye køretøjer, som er registreret første gang i kalen-

deråret 2019.

Kommissionen gives mulighed for at kontrollere kvaliteten af de indberettede data,

og forpligtes til at oprette og vedligeholde et register over disse data. Dette register

skal administreres af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og være offentligt tilgæn-

geligt. Dog er visse oplysninger undtaget fra kravet om offentlighed med henblik på

Jf. Kommissionens meddelelse om ”En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet”, fra juli 2016, samt

hvidbogen “En køreplan for et fælles europæisk transportområde –

mod et konkurrencedygtigt og res-

sourceeffektivt transportsystem” (COM(2011)

144)

Side 2/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

at sikre beskyttelse af personoplysninger (køretøjets registreringsnummer) og af

konkurrencemæssige hensyn (navne på komponentproducenter).

På baggrund af indberettede data udsender Kommissionen hvert år en rapport

indeholdende en analyse af de indberettede data for det foregående kalenderår.

Analysen skal som minimum angive gennemsnitlig CO

-udledning og gennemsnit-

ligt brændstofforbrug for den samlede europæiske flåde af de omfattede lastbiler og

busser samt gennemsnitlig CO

-udledning og gennemsnitligt brændstofforbrug for

hver køretøjsfabrikant.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører som argumenter for, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, at drivhusgasudledning er grænseoverskridende, at lastbi-

ler og busser ofte registreres og tages i brug i en anden medlemsstat end den stat,

hvor køretøjet er produceret, at monitorering af CO

-udledning på medlemsstatsni-

veau vil kræve omfattende koordinering mellem medlemsstaterne indbyrdes, og at

forskelle i medlemsstaternes nationale lovgivninger vil gøre det svært at opnå

sammenlignelighed mellem de enkelte medlemsstaters CO

-overvågning.

Kommissionen konkluderer, at en fælleseuropæisk overvågning af CO

-udledning

virker som den enkleste fremgangsmåde og anfører, at den samme tilgang til over-

vågning af CO

-udledning fra person- og varebiler allerede er i kraft på EU-niveau.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurderinger og argumenter og kan

ydermere tilføje, at transport med lastbiler og busser i vid udstrækning er grænse-

overskridende, hvorfor kontrol med disse køretøjers CO

-udledning bedst løses på

overstatsligt niveau. Regeringen anser derfor nærhedsprincippet for overholdt.

6. Gældende dansk ret

Dansk ret indeholder på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende bestemmelser ved-

rørende analyse af registrerede data om brændstofforbrug og CO

-udledning fra

nye lastbiler og busser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i

EU. Der er således ikke behov for ny lovgivning. Færdselsstyrelsen varetager alle-

rede

–

efter aftale med øvrige relevante myndigheder

–

indberetning af brændstof-

forbrug og CO

-udledning for person- og varebiler.

Forslaget bør vurderes nærmere i forhold til gældende regler om udveksling og

beskyttelse af personhenførbare oplysninger.

Side 3/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

Økonomiske konsekvenser

Idet der er tale om data, som fabrikanterne af lastbiler og busser er forpligtet til at

stille til rådighed, vil forslaget pålægge disse virksomheder en ekstra byrde. Dan-

mark har kun en yderst begrænset produktion af køretøjer, og forslaget anses der-

for ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Forslaget medfører, at bilfabrikkerne vil skulle udføre yderligere tests, før en ny

bilmodel kan bringes på markedet. Dette kan medføre en mindre prisstigning på

lastbiler og busser. Denne prisstigning vil være gældende over alt i Europa og har

dermed ikke betydning for danske virksomheders konkurrenceevne.

I forhold til de administrative konsekvenser har Færdselsstyrelsen en årlig udgift på

ca. 125.000 kr. til konsulentbistand og ca. 0,2 årsværk i forbindelse med indberet-

ning af tilsvarende data for person og varebiler. Der må forventes tilsvarende udgif-

ter ved gennemførelse af den foreslåede forordning. Det forventes endvidere, at

forslaget vil medføre engangsomkostninger for SKAT til systemtilretninger i Køre-

tøjsregistret, DMR, med henblik på håndtering af supplerende data i registret. En-

gangsomkostningerne til disse tilretninger forventes at ligge i niveauet fra 100.000

kr. til 300.000 kr. Det vurderes, at ændringerne ikke vil have nævneværdig indfly-

delse på driftsomkostningerne til Køretøjsregistret. I udgangspunktet vil omkostnin-

gerne jf. budgetvejledningen, blive afholdt inden for ressortministeriernes egne

rammer.

Med datagrundlaget, som forslaget tilvejebringer, vil EU senere kunne introducere

-krav for lastbiler og busser. Dette vil kunne give brugere af lastbiler og busser

en brændstoføkonomisk besparelse.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget om overvågning og indberetning forventes ikke i sig selv at give anled-

ning til betydelige CO

-reduktioner. Ifølge Kommissionen kan forslaget afstedkom-

me mindre reduktioner fra det forbedrede sammenligningsgrundlag for indkøbere af

transportmateriel og -ydelser samt fra den øgede konkurrence mellem fabrikanter.

Forslaget er til gengæld en forudsætning for at EU senere vil kunne introducere

-krav. Under antagelse af at CO

-krav faktisk introduceres, vurderes nærvæ-

rende forslag derfor indirekte at bidrage til at reducere udledningen af drivhusgas-

ser fra denne del af transportsektoren og dermed bidrage til opfyldelse af

EU’s og

Danmarks af mål om reduktion af drivhusgasser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik den 1-12. juni 2017. Forslaget har endvidere været sendt i parallel hø-

ring i Specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig den 2-14. juni 2017.

Side 4/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

Der er afgivet høringssvar fra VedvarendeEnergi, Dansk Erhverv, Det Økologiske

Råd, De Danske Bilimportører, ITD

–

Brancheorganisationen for den danske vej-

godstransport og DI Transport og Bilbranchen.

VedvarendeEnergi støtter, 1) at der med forslaget indføres en offentlig tilgængelig

database over tunge køretøjers brændselsforbrug. 2) VedvarendeEnergi påpeger,

at data om køretøjernes brændstofforbrug og CO

-udledning skal indføres hurtigst

muligt og ikke senere end 2020. 3) Databasens offentlige del bør også omfatte

køretøjernes mærke (trademark) og model. 4) Databasen bør både oplyse dels

køretøjernes brændstofforbrug og CO

-udledninger pr. km og dels samme oplys-

ninger, angivet henholdsvis i ton-km og person-km. 5) Det bør præciseres i forsla-

gets bilag 1, at der bør indsamles og offentliggøres samme type information om

elforbrug i energienheder, fx kWh per km, for også at dække elektrisk drevne køre-

tøjer. 6) Data bør gøres tilgængelige online på EU's officielle sprog på en let forstå-

elig måde. 7) Det bør præciseres i forslaget, at data skal være let anvendelige for

transportører og for brugere af transport, som ønsker transport med mindst mulig

-udledning.

Dansk Erhverv påpeger, at forslaget baner vej for at kunne hjælpe Danmark med at

nå reduktionsforpligtelserne for de ikke-kvotebelagte sektorer for perioden 2021-

2030.

Det Økologiske Råd (DØR) er 1) glade for forslaget, som kan medvirke til en større

transparens omkring lastbilers CO

-udledning. 2) DØR påpeger, at det er vigtigt at

bibeholde alle 73 typer data, som køretøjsfabrikanterne skal overvåge og indberet-

te, jf. bilag 1. Det vil tilsammen være med til at skabe en større konkurrence mellem

køretøjsproducenter ved at give et bedre indblik i de forskellige modellers styrker

–

aerodynamik, dæk etc. 3) Artikel 6 bør præciseres således, at alle har nem, veder-

lagsfri adgang til databasen for at sikre reel offentlighed omkring tallene. 4) Det er

vigtigt, at data fra EURO 6-motortestene (baseret på WHTC og WHSC) ligeledes

overvåges, indberettes og gøres offentligt tilgængelige

–

i sammenhæng med data

i dette forslags bilag 1. Uden samstilling af data fra disse to reguleringer vil det ikke

være muligt senere at lave en regulering på motorerne separat eller på en kombi-

nation af køretøjet samt motoren, som det fx er tilfældet i USA. 5) Kommissionen

har indikeret, at den vil komme med

’on road’-test

for CO

fra lastbiler i 2. VECTO-

pakke. Resultaterne fra disse test bør også overvåges, rapporteres og gøres offent-

ligt tilgængelige

– ikke mindst for at muliggøre sammenligning mellem ’on road’-

forbrugstal og de beregnede forbrugs tal fra VECTO. 6)

Resultaterne fra ’conformity

of production’-testene

for vigtige VECTO-parametre som fx aerodynamik og dæk

bør overvåges, rapporteres og gøres offentligt tilgængelige. 7) Option 3, som ind-

går i forslaget, med et mix af indberetning fra medlemslandene og køretøjsfabrikan-

ter er at foretrække, bl.a. fordi det sikrer en digitalisering af data.

Side 5/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

De Danske Bilimportører 1) hilser forslaget velkomment og bemærker: 2) at infor-

mationsgrundlaget, som vil tilvejebringes med forslaget, er væsentligt for, at bran-

chen kan foretage velinformerede købsbeslutninger, der kan være med til at be-

grænse transportsektorens CO

-udledninger. 3) Det er hensigtsmæssigt, at over-

vågning og indberetning foretages på et fælleseuropæisk grundlag. Mange forskel-

lige nationale overvågnings- og indberetningssystemer ville afføde en markeds-

mæssig fragmentering og tab af transparens. 4) Tilvejebringelse af pålidelige, retvi-

sende og sammenlignelige data for CO

-udledninger og brændstofforbrug for tunge

køretøjer er imidlertid en betydelig udfordring, især når det drejer sig om tunge

køretøjer til godstransport (lastbiler), der med meget forskellige opbygninger indret-

tes til ligeså forskellige formål. Dette gælder også, selvom datagrundlaget evt. byg-

ger på data genereret ved hjælp af Kommissionens såkaldte VECTO-

simuleringsværktøj. 5) Data fra VECTO giver først og fremmest sammenlignelige

data, mens de ikke kan benyttes til udtryk for køretøjernes faktiske forbrug og ud-

ledninger, der afhænger af individuelle kørselsbehov og brugsmønstre. Sandsyn-

ligvis vil forskellen mellem målt og reelt forbrug være større for tunge køretøjer end

for lette køretøjer og særligt for lastbiler, da de kan ombygges. 6) Det bør anerken-

des, at en overvågnings- og indberetningsmodel baseret på VECTO vil tillade en

vis usikkerhedsmargin, der tager højde for lastbilernes forskellighed i kraft af indivi-

duelle opbygninger og modifikation foretaget på nationalt niveau, efter at køretøjer-

ne har forladt fabrikkerne i deres grundform. 7) Det er overordnet væsentligt, at et

fælleseuropæisk overvågnings- og indberetningssystem for CO

-udledning og

brændstofforbrug implementeres på en måde, der er håndterbar og med så få ad-

ministrative byrder for både bilimportørerne og de nationale myndigheder som mu-

ligt. 8) Det er uklart, hvorvidt indberetningen forudsætter en helbilsgodkendelse. I

givet fald kan det medføre, at opbyggere skal certificeres, hvorfor denne del af

branchen dermed bør adviseres i god tid. 9) De Danske Bilimportører bakker op om

hovedkonklusionerne i Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget

–

herunder

for så vidt angår vurderingerne vedrørende de administrative og økonomiske byr-

der for erhvervslivet og de nationale myndigheder.

DTL (Dansk Transport og Logistik) bemærker følgende: 1) Det er vigtigt, at der ikke

pålægges de enkelte transportører store indberetningsbyrder af brændstoffor-

brugsdata. 2) Indberetning af brændstofdata bør ske automatisk via et samarbejde

med lastbilproducenter og myndigheder. 3) DTL savner i høj grad et fokus på høj-

kapacitetskøretøjer (High Capacity Vehicles) fx modulvogntog. 4) VECTO-

værktøjet bør udformes med en brugergrænseflade, så det kan anvendes som et

effektivt indkøbsværktøj for den enkelte transportvirksomhed

–

herunder små og

mellemstore virksomheder. 5) DTL er generelt skeptiske over for validitet af de data

og konklusioner, som et system for monitorering og rapportering af CO2-emissioner

og brændstofforbrug for tunge køretøjer måtte indebære, herunder hvis det tænkes

anvendt til fastlæggelse af differentierede afgifter.

Side 6/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

ITD (Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport) påpeger: 1) Trans-

port- og logistikbranchen er en væsentlig bidrager til dansk eksport og den generel-

le vækst i samfundet, hvorfor det er essentielt, at eventuelle CO2-krav, som måtte

følge efter dette forslag om overvågning og indberetning, ikke begrænser branchen

uhensigtsmæssigt. Dette kan sikres ved, at der med kommende CO2-krav indføres

en mekanisme, som sikrer en fair balance mellem eventuelle meromkostninger for

lastbilproducenterne og brændstofbesparelserne. Dette kan gøres ved at fastsætte

afskrivningsperioder, der er tilsvarende til de nuværende perioder. 2) ITD støtter

udviklingen og implementeringen af VECTO som metode til måling, beregning og

rapportering af brændstofforbruget fra tunge køretøjer. I den forbindelse er det es-

sentielt at fremhæve transport- og logistikbranchens aktive indsats for at mindske

brændstofforbruget til gavn for både klimaet og økonomien i den enkelte virksom-

hed. 3) Det er essentielt, at beregningen af brændstofeffektivitet også indeholder

en måling af køretøjets produktivitet. Forslagets data om udledning per kilometer,

per ton-kilometer og per volumen-kilometer bør suppleres med udledning per areal-

kilometer. Det vil sikre et retvisende billede af produktiviteten på tværs af forskellige

transporttyper. 4) Neutralitet er en essentiel del af VECTO, hvorfor ITD opfordrer til

uvildige tredjepartskontroller af systemet. 5) Det bør præciseres i forslaget, at der

er adgang til gennemsigtig og pålidelig information om det enkelte køretøjs brænd-

stofeffektivitet i relation til egne transportopgaver. Køretøjets brændstofpræstation

skal således fordeles på forskellige undergrupper i forhold til virksomhedernes eg-

ne operationer, herunder vægt, dimensioner, påhængsmuligheder og så videre.

Denne gennemsigtighed vil hjælpe transportvirksomhederne med at træffe velin-

formerede beslutninger i forbindelse med investeringer i nye køretøjer. 6) VECTO

bør være baseret på hele køretøjskombinationen, da væsentlige CO2-besparelser

kan indfries herigennem. Her bør det inddrages, at det er vigtigt kontinuerligt at

forbedre køretøjets brændstofforbrug og produktivitet gennem øgede totalvægte og

dimensioner, hjulenes rullemodstand, køretøjets aerodynamik og så videre, men at

manglende udbygning af infrastrukturen ligeledes spiller en væsentlig rolle i relation

til den stigende CO2-udledning.

DI Transport og Bilbranchen støtter det overordnede formål med forslaget, der har

til hensigt at skabe større gennemsigtighed i forhold til udledningen af CO

fra tun-

ge køretøjer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er gennemgående positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en

omkostningseffektiv indfasning af vedvarende energi, bidrage til dekarbonisering af

transportsektoren, og som

samtidig ikke forvrider konkurrencen mellem EU’s med-

lemsstater.

Side 7/8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 304: Grundnotat og nærhedsnotat om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

Hvis EU’s mål om

-reduktioner på 30 pct. inden for de ikke-kvoteomfattede

sektorer i 2030 skal nås på den mest omkostningseffektive måde, er der behov for

en styrkelse af den nuværende indsats i EU. Regeringen støtter derfor, at Kommis-

sionen i 2016 fremlagde en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, som hav-

de til formål at forene de parallelle krav til mobilitet og dekarbonisering. Regeringen

har på den baggrund opfordret Kommissionen til at følge op med konkrete løs-

ningsforslag hurtigst muligt, herunder vedrørende indførelse af krav til CO

udledning fra tunge erhvervskøretøjer som lastbiler og busser.

Tung transport (lastbiler og busser) udgør ifølge Kommissionen omkring en fjerde-

del af EU's emissioner fra landtransport, og andelen forventes at stige. Regeringen

er således overordnet positiv over for forslaget og støtter det tredelte formål; at give

køberne af transportmateriel og -ydelser et bedre grundlag for indkøb af lastbiler og

busser, at øge konkurrencen mellem fabrikanterne og senere at kunne stille CO

krav til nye lastbiler og busser med henblik på at reducere udledningen fra trans-

portsektoren.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indirekte - på sigt - forventes at kunne

bidrage til opfyldelse af Danmarks klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer. Det-

te forudsætter dog, at der, udover nærværende forslags krav om monitorering og

indberetning, vedtages egentlige CO

-krav på EU-niveau, og regeringen ser derfor

gerne, at Kommissionen følger op med forslag hertil hurtigst muligt.

Regeringen finder det vigtigt, at data, som med forslaget tilvejebringes, er i stand til

at give interessenter tilstrækkelig information om køretøjsmodellerne, så køberne i

indkøbssituationer kan vælge mellem forskellige modeller ud fra deres CO

udledning og brændstofforbrug, og så formålet om at skabe konkurrence mellem

køretøjsfabrikanter opfyldes.

Regeringen ser generelt gerne, at forordningen kommer til at levere på forslagets

formål hurtigst muligt.

Regeringen har dog behov for at analysere Kommissionens forslag nærmere, før-

end der kan fastlægges en detaljeret holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen er

tidligere nævnt til orientering som del af grund- og nærhedsnotatet af 16. septem-

ber 2016 vedr. Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for lavemis-

sionsmobilitet KOM (2016)501. Notat blev fremsendt den 23. september 2016.

Side 8/8