Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 303
Offentligt
1776295_0001.png
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og benyttelse
af en rørledning til transport af råolie og kondensat
(Forbedret tredjepartsadgang i forbindelse med kulbrinteindvinding, påbud om koordination af
tilladelser til efterforskning og indvinding, som er afgrænset i dybden, udvidet tilsyn med
kulbrinteindvinding, reservationer af kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne,
opkrævning af bidrag til afviklingsomkostninger samt ny klageadgang i rørledningsloven m.v.)
§1
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011,
som ændret ved lov nr. 535 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
”Reduktion
i anlægs og rørledningers kapaciteter anses for en væsentlig ændring til en
godkendt plan for indvindingsvirksomheden.”
2.
Efter § 10, stk. 4, indsættes som nye stykker:
”Stk.
5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved godkendelser efter stk. 2 og 3
fastsætte vilkår om, at en rettighedshaver forpligtes til at indgå aftale med en anden
rettighedshaver om investering i plads- og vægtkapacitet på ejerens anlæg, herunder vilkår
om at aftalen skal indeholde vilkår om brugsret til infrastruktur, tilbagekøbsret samt om
betaling for merkapacitet.
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved behandling af ansøgninger efter stk.
2 og 3 videregive fortrolige oplysninger i godkendelsessagen til en anden rettighedshaver
med henblik på dennes vurdering af tredjepartsadgang til de omfattede anlæg og
installationer. Modtageren af sådanne oplysninger har tavshedspligt. Straffelovens §§ 152
og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Indgås der ikke aftale om tredjepartsadgang,
tilbageleverer modtageren originaler og kopier samt sletter alle elektroniske kopier af
modtagne oplysninger senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå
aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Forinden videregivelsen
hører ministeren ejeren af de omfattede anlæg og installationer om karakteren og omfanget
af de fortrolige oplysninger i sagen.
1
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0002.png
Stk. 7.
Udbud af kontrakter om udstyr til brug for gennemførelse af væsentlige ændringer af
kapaciteter på anlæg eller etablering af nye anlæg, der skal godkendes efter stk. 2 eller 3,
kan ikke gennemføres, medmindre rettighedshaveren har indgivet anmeldelse og fremsendt
fyldestgørende oplysninger til energi-, forsynings- og klimaministeren senest 8 uger inden
det planlagte udbud. Såfremt en eventuel udtalelse fra ministeren indeholder ønske om
ændringer til udbuddet, skal udtalelsen afgives senest 2 uger inden udbud.”
3.
Efter § 11 indsættes i
kapitel 3:
Ӥ
11 a.
Har flere rettighedshavere tilladelser til efterforskning og indvinding, som er
afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist omfatter samme geografisk afgrænsede
område, skal rettighedshaverne koordinere efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler
herom skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Opnås der ikke inden
rimelig tid enighed om aftale om koordination, kan ministeren meddele påbud herom og
fastsætte vilkår herfor.”
4.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”2 år” til: ”4 år”.
5.
Efter § 15 indsættes:
Ӥ 15 a.
Aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling eller
transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov
skal sikre, at fortjenesten ved indvindingen fordeles således mellem rettighedshaveren til
forekomsten og infrastrukturejeren, at den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens
infrastrukturejeren beregner sig en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko,
infrastrukturejeren påtager sig i forbindelse med rettighedshaverens brug af anlægget.”
6.
§ 16, stk. 3,
affattes således:
”Energi-,
forsynings- og klimaministeren skal godkende aftaler om andre rettighedshaveres
brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør
af godkendelse eller tilladelse efter denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere
kulbrinteforekomster og kan fastsætte vilkår herfor, herunder om fordeling af omkostninger.
Aftalen skal indsendes til ministeren senest otte dage efter indgåelsen.”
7.
I
§ 16
indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
”Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte tidsplaner og frister for
forhandlinger om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og
transport af kulbrinter m.v., herunder om frister for parternes tilvejebringelse og udveksling
af oplysninger, som omfattet af stk. 8.
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan udarbejde standardaftaler til brug for
andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter
m.v. Standardaftalerne skal offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Standardaftaler
kan fraviges ved aftale mellem parterne.
2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0003.png
Stk. 7.
Reglerne i stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse for vilkår om, at en rettighedshaver,
der ejer anlæg til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør
af godkendelse eller tilladelse efter denne lov, forpligtes til at indgå aftale med en anden
rettighedshaver om investering i ekstra kapacitet på ejerens anlæg, herunder om brugsret til
infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om betaling, som fastsættes i medfør af § 10.”
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
8.
I
§ 16, stk. 5,
der bliver stk. 8, ændres ”tilvejebringelse af oplysninger” til: ”tilvejebringelse
samt udveksling af oplysninger og aftaler”.
9.
I
§ 16, stk. 6,
der bliver stk. 9, ændres ”1-5” til: ”1-8”.
10.
Efter § 17, stk. 2, indsættes som nye stykker:
”Stk.
3.
Reduktion af rørledningers kapaciteter anses for en væsentlig ændring omfattet af
tilladelser meddelt efter stk. 1. Dette gælder dog ikke opstrømsrørledningsnet til naturgas.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved behandling af ansøgninger efter stk.
1 og 3 videregive fortrolige oplysninger i godkendelsessagen til en anden rettighedshaver
med henblik på dennes vurdering af tredjepartsadgangen til de omfattede anlæg og
installationer. Modtageren af sådanne oplysninger har tavshedspligt. Straffelovens §§ 152
og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Indgås der ikke aftale om tredjepartsadgang,
tilbageleverer modtageren originaler og kopier samt sletter alle elektroniske kopier af
modtagne oplysninger senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå
aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Forinden videregivelsen
hører ministeren ejeren af de omfattede anlæg og installationer om karakteren og omfanget
af de fortrolige oplysninger i sagen m.v.
Stk. 5.
Udbud af kontrakter om udstyr til brug for gennemførelse af væsentlige ændringer af
kapaciteter på anlæg eller rørledninger eller etablering af nye anlæg eller rørledninger, der
skal tillades efter stk. 1, kan ikke gennemføres, medmindre rettighedshaveren har indgivet
anmeldelse og fremsendt fyldestgørende oplysninger til energi-, forsynings- og
klimaministeren senest 8 uger inden det planlagte udbud. Såfremt en eventuel udtalelse fra
ministeren indeholder ønske om ændringer til udbuddet, skal udtalelsen afgives senest 2
uger inden udbud.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
11.
I
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 5,
ændres ”Stk. 1 og stk. 2” til: ”Stk. 1-4”.
3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0004.png
12.
§ 26, stk. 1,
affattes således:
”Energi-,
forsynings- og klimaministeren kan i forbindelse med behandling af sager,
udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af undergrundsloven indhente
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedshavere
omfattet af loven. Ministeren kan til brug for behandling af sager efter loven, gennemførelse
af tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af loven pålægge en rettighedshaver at
indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt tekniske
og økonomiske oplysninger. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte frister for
indsendelse af sådanne oplysninger.”
13.
I
§ 26, stk. 4,
ændres ”tilsynet
modtager”
til: ”energi-,
forsynings- og klimaministeren
modtager i forbindelse med tilsyn eller ved overvågning af virksomhed omfattet af
undergrundsloven”.
14.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”efter denne lov”: ”helt eller delvist”.
15.
I
§ 38, stk. 1,
indsættes som nyt nummer 4:
”4)
som ikke inden for den af ministeren fastsatte frist for aftaleindgåelse eller senest
samtidig med meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter
til tredjepartsadgang sletter eller tilbageleverer fortrolige oplysninger, der videregives i
medfør af § 10 eller § 17.”
I
§ 38, stk. 1, nr. 3,
ændres ”loven.” til: ”loven,”
§2
I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
”3) et beløb til dækning af den forøgelse af de totale afviklingsomkostninger for anlægget af
olierørledningen, der måtte fremkomme ved ejerens investering i nye anlæg eller
opgradering af eksisterende anlæg omfattet af loven, jf. § 1, stk.
1.”
2.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes efter ”fordelingen og betalingen heraf”: ”samt for reservation af
kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne m.v.”
4
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0005.png
3.
Efter § 3 indsættes:
Ӥ 3 a.
Ejeren fremsender, hvis der fremkommer væsentlige nye oplysninger, dog mindst en
gang årligt, en vurdering af det fremtidige behov for olietransport- og separationskapacitet
til energi-, forsynings og klimaministeren.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- klimaministeren kan på baggrund af ejerens vurdering efter stk.
1 træffe afgørelse om at nedjustere kapacitetsreservationer, som ikke udnyttes eller som
ligger udover et godkendt produktionsprofil.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse om ændring af
kapacitetsreservationer, kan kun nedjustere den del af kapacitetsreservationer, som ligger
udover det produktionsprofil, som ligger til grund for godkendelsen i medfør af § 10, stk. 2
eller 3, eller som ikke udnyttes.”
4.
Efter § 5 indsættes:
Ӥ 5 a.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og
klimaministeren efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser
truffet i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som
hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,
klageberettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 1, stk. 2,
hvis afgørelserne tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Stk. 4.
Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra
tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen
dog altid fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5.
Tilladelser efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), må ikke udnyttes,
før klagefristen er udløbet.
Stk. 6.
Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning,
medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 7.
Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som energi-,
forsynings- og klimaministeren har henlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden
5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0006.png
administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser efter § 2, stk. 3 og 4 kan dog
af bevillingshaverne indbringes for et voldgiftsnævn, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 8.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de
regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt.
§ 5 b.
Ved afgørelser i medfør af § 5 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er
udpeget efter indstilling fra Dansk industri og Landbrugsrådet, af 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det pågældende råstof eller inden for
den pågældende lagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne udpeges af energi-, forsynings- og
klimaministeren.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets
behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.”
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§4
Stk. 1.
Kravet i § 10, stk. 6, gælder ikke kontrakter, som er omfattet af en plan efter § 10, stk. 2, der
er godkendt før 1. januar 2018.
Stk. 2.
§ 5 a finder ikke anvendelse for klager over afgørelser efter lov om etablering og benyttelse
af en rørledning til transport af råolie og kondensat, såfremt klageren har fremsendt klagen til
energi-, forsynings- og klimaministeren eller Energistyrelsen inden lovens ikrafttræden.
§5
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
6
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0007.png
Almindelige bemærkninger
1. Indholdsfortegnelse
1. Indholdsfortegnelse
....................................................................................................................................... 7
2. Indledning
.................................................................................................................................................... 10
2.1. Lovforslagets indhold
........................................................................................................................... 10
2.2. Baggrund for lovforslaget
..................................................................................................................... 12
3. Lovforslagets hovedpunkter
........................................................................................................................ 13
3.1. Krav om tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren før reduktioner af kapacitet
.............. 13
3.1.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 13
3.1.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
13
3.1.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 14
3.1.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 14
3.2. Godkendelsesvilkår om ekstrakapacitet i infrastruktur
........................................................................ 14
3.2.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 14
3.2.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
15
3.2.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 15
3.2.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 16
3.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger
................................................................................................ 16
3.3.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 16
3.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 16
3.3.3. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 17
3.4. Krav om anmeldelse til ministeren før udbud af leverancer på udstyr med lang leveringstid til brug for
udbygning af fund og felter
......................................................................................................................... 17
3.4.1. Gældende ret på området
............................................................................................................... 17
3.4.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
17
3.4.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 18
3.3.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 19
3.5. Koordination af indvinding mellem tilladelser i dybden
...................................................................... 19
3.5.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 19
3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
............................................................... 19
3.5.3. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 20
3.6. Regler om fordeling af fortjenesten ved indgåelse af aftaler om tredjepartsadgang
............................ 20
7
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0008.png
3.6.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 20
3.6.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
21
3.6.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 21
3.6.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 21
3.7. Standardaftaler for tredjepartsforhandlinger, pligt til at udveksle oplysninger mellem
forhandlingsparterne samt frister og tidsplaner for forhandlingerne.
.......................................................... 21
3.7.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 21
3.7.2. Eventuelle overvejelser i udvalg mv..............................................................................................
21
3.7.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 22
3.7.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 22
3.8. Godkendelse af tredjepartsaftaler
......................................................................................................... 22
3.8.1. Gældende ret
.................................................................................................................................. 22
3.8.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
23
3.8.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 23
3.8.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 23
3.9. Udvidelse af oplysningspligten i § 26
.................................................................................................. 24
3.9.1. Gældende ret på området
............................................................................................................... 24
3.9.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................
24
3.9.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
................................................................. 24
3.9.4. Den foreslåede ordning
.................................................................................................................. 24
3.10. Delvis tilbagekaldelse af tilladelser
.................................................................................................... 24
3.10.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 24
3.10.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
............................................................. 25
3.10.3. Den foreslåede ordning
................................................................................................................ 25
3.11. Forlængelse af efterforskningsperioder
.............................................................................................. 25
3.11.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 25
3.11.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
............................................................. 25
3.11.3. Den foreslåede ordning
................................................................................................................ 26
3.12. Opkrævning af bidrag til dækning af afviklingsomkostninger i tariffen for olierørledningen
........... 26
3.12.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 26
3.12.2. Overvejelser i udvalg m.v.
........................................................................................................... 26
3.12.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
............................................................. 26
3.12.4. Den foreslåede ordning
................................................................................................................ 26
8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0009.png
3.13. Ændret sammensætning af tarif for brug af olierørledningen, justering af regler for reservation af
kapacitet og ændring af kapacitetsreservationer
.......................................................................................... 27
3.13.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 27
3.13.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v...........................................................................................
27
3.13.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
............................................................... 28
3.13.4. Den foreslåede ordning
................................................................................................................ 29
3.14. Energiklagenævnet som ny klageinstans
............................................................................................ 29
3.14.1. Gældende ret
................................................................................................................................ 29
3.14.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
............................................................. 29
3.14.3. Den foreslåede ordning
................................................................................................................ 30
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
............................................................ 31
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
..................................................... 31
5.1. Skatter, afgifter m.v. ............................................................................................................................. 31
5.2. Administrative konsekvenser ............................................................................................................... 31
5.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser ........................................................................................................ 32
5.4. Adfærdsvirkninger ................................................................................................................................ 32
5.5. Konsekvenser for væksten (BNP-effekter) ........................................................................................... 32
5.6. Afledte konsekvenser ........................................................................................................................... 32
6. De administrative konsekvenser for borgere
............................................................................................... 32
7. De miljømæssige konsekvenser
................................................................................................................... 33
8. Forholdet til EU-retten
................................................................................................................................ 33
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v..
................................................................................................ 33
10. Sammenfattende skema
............................................................................................................................. 33
9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0010.png
2. Indledning
2.1. Lovforslagets indhold
Regeringen har i Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og SF af 22. marts 2017 blandt andet aftalt at gennemføre en række ændringer af
undergrundsloven, jf. bekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011 af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund med senere ændringer og olierørledningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 277 af
25. marts 2014 af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat med senere ændringer.
Ændringerne har til formål at forbedre den såkaldte tredjepartsadgang til infrastrukturen i den
danske del af Nordsøen og dermed forbedre mulighederne for kommercielt at udbygge og indvinde
mindre fund af olie og gas. Tredjepartsadgang betyder, at rettighedshavere til tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter, som ønsker at foretage indvinding ved brug af andre
rettighedshaveres anlæg, får mulighed for at få adgang til disse anlæg.
Af Aftalen mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at parterne er enige om, at det skal være enkelt for alle selskaber at anvende infrastrukturen
i Nordsøen på forudsigelige og rimelige vilkår, og at forhandlinger om adgang til infrastruktur skal
gennemføres hurtigt. Parterne foreslår på denne baggrund, at undergrundsloven ændres for at
forbedre rammerne for gennemførelse af tredjepartsadgangen til infrastruktur i Nordsøen, og at
rørledningsloven ændres med henblik på, at der sikres mere hensigtsmæssige incitamenter for
brugerne til reservation af kapacitet i olierørledningen i Nordsøen og for ejeren af olierørledningen
til nye investeringer i denne. På denne baggrund er parterne desuden enige om, at lovændringerne
indeholder en ændring af reglerne om betaling for brug af olierørledningen og udgør dermed en
ændring til Aftale af 19. maj 1981 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og
bevillingshaverne.
Lovforslaget er en udmøntning af ovenstående aftaler.
Lovforslaget indeholder forslag om at ændre undergrundsloven således, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte vilkår i godkendelser af planer eller ændring til planer for
indvindingsvirksomhed samt i tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg om, at en
rettighedshaver, som ejer et anlæg, pålægges at indgå aftale med en anden rettighedshaver, der er
potentiel tredjepart om, at denne kan investere i og anvende kapacitet på anlægget.
Lovforslaget indeholder herudover forslag om, at det i undergrundsloven præciseres, at en reduktion
af en kapacitet for et anlæg, herunder rørledningsanlæg, i forhold til grundlaget for en
udbygningsplan godkendt efter undergrundsloven, anses for at være en væsentlig ændring af denne
plan eller tilladelse, og at reduktionen skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Det foreslås også, at en rettighedshaver, der ønsker at foretage et udbud af væsentlige kontrakter på
udstyr med lang leveringstid til brug for et nyt anlæg eller udbygning af et eksisterende anlæg, ikke
kan gennemføre udbuddet, medmindre udbyderen har anmeldt de kapacitetsforudsætninger, dette
udstyr vil medføre for det kommende anlæg til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ministeren
kan foreslå ændringer til kapaciteter, senest 2 uger inden udbuddet, herunder for at der tages hensyn
til relevante tredjeparters behov for adgang til et infrastrukturanlæg, inden udbuddet gennemføres
og kontrakterne indgås.
10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0011.png
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at ministeren i forbindelse med ansøgninger om
godkendelse af indvindingsplaner eller ændringer til disse samt tilladelse til etablering af
rørledningsanlæg kan videregive fortrolige oplysninger, der måtte findes relevante heri til en
potentiel tredjepart med henblik på, at denne kan afklare sit behov for adgang til anlægget. Den, der
modtager sådanne oplysninger, har tavshedspligt, og skal, såfremt der ikke ønskes indgået en aftale
om tredjepartsadgang, slette alle modtagne oplysninger senest samtidig med meddelelse om, at der
ikke ønskes en aftale. Manglende overholdelse af tavshedspligten er strafbart efter straffeloven, og
manglende sletning eller tilbagelevering vil være strafbart efter undergrundslovens § 38.
Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der skal foregå koordination af efterforsknings- og
indvindingsvirksomhed, hvis flere rettighedshavere har tilladelser til efterforskning og indvinding,
som er afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist er geografisk overlappende. Det
foreslås, at aftaler herom skal godkendes af ministeren. Ligeledes foreslås, at ministeren kan
meddele påbud om koordination samt fastsætte vilkår herfor, såfremt der ikke inden for rimelig tid
opnås enighed om en aftale om koordination.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
forlænge tilladelser til efterforskning efter kulbrinter for en periode på op til 4 år.
Herudover indeholder lovforslaget en præcision i undergrundsloven, hvorefter fordelingen af
fortjenesten ved tredjepartsadgang i aftaler om herom skal være sådan, at den hovedsageligt tilfalder
rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko, som
denne påtager sig i forbindelse med rettighedshaverens brug af anlægget.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges
til at træffe beslutning om enkle og klare rammer for forhandlinger i forbindelse med indgåelse af
aftaler om tredjepartsadgang mellem en rettighedshaver, som ejer et anlæg, og en rettighedshaver,
som er potentiel tredjepart til brug af anlægget. Der foreslås, at ministeren kan udarbejde
standardaftaler, som kan fraviges ved aftale mellem forhandlingsparterne. Det foreslås desuden, at
ministeren kan kræve oplysninger og aftaler af relevans for forhandlinger udvekslet mellem
forhandlingsparterne samt fastsætte frister og bindende tidsplaner for forhandlinger om en
tredjeparts adgang til infrastruktur.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
godkende aftaler om tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Herved
skal det vurderes, om aftalen er i overensstemmelse med formål og hensyn, der skal varetages efter
loven, herunder hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer.
Det foreslås også, at det i undergrundsloven præciseres, at ministeren kan kræve oplysninger
udleveret, når de er af relevans for behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af
virksomhed omfattet af loven og sætte frister herfor.
Lovforslaget indeholder desuden en ændring af undergrundslovens regel om tilbagekaldelse af
tilladelser, så det udtrykkeligt fremgår, at reglen også kan danne grundlag for afgørelser om delvis
tilbagekaldelse.
Lovforslaget indeholder forslag om, at der i rørledningsloven skabes en mere fleksibel ordning for
kapacitetsreservationer i olierørledningen, samt at reglerne om sammensætningen af
omkostningselementerne i tariffen for brug af olierørledningen ændres. Herudover foreslås en regel
om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt brugernes
11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0012.png
kapacitetsreservationer skal ændres, så reservationer, der betydeligt overstiger den forventede
produktion, undgås. Ændringerne af reglerne har til formål at sikre en forbedret udnyttelse af
kapaciteten i olierørledningen.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at ejeren af olierørledningen får mulighed for at
opkræve et beløb til dækning af omkostninger til afvikling af nyinvesteringer. Derved undgås, at
ejeren af olierørledningen undlader at foretage hensigtsmæssige investeringer, fordi den nuværende
regulering ikke giver mulighed for dækning af omkostningerne til afvikling af disse anlæg.
Endelig indeholder lovforslaget nye regler om, at Energiklagenævnet er klageinstans i forhold til
afgørelser omfattet af rørledningsloven.
2.2. Baggrund for lovforslaget
Af undergrundslovens § 2 fremgår, at råstoffer i undergrunden, som ikke har været undergivet
privatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932, tilhører den danske stat. Olie og
gas i undergrunden tilhører således den danske stat. Den nuværende undergrundslov fra 1981 er
baseret på, at tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer omfattet af loven, dvs. først og
fremmest olie og gas, tildeles selskaber på en række nærmere definerede vilkår fastsat af staten. Det
er et bærende princip for undergrundsloven, at ved indvinding på grundlag af tilladelser til
efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder olie og gas, skal det sikres, at der opnås et
tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som rettighedshaveren. Overskud ved
indvinding fordeles mellem staten og de selskaber, som i forening udgør rettighedshaveren til
tilladelsen. Fordelingen sker for tiden efter reglerne i kulbrinteskatteloven om betaling af selskabs-
og kulbrinteskat samt ved at Nordsøfonden har andel i alle tilladelser meddelt efter 2004 og i
Eneretsbevillingen fra 1962, som indehaves af DUC. Staten har således som ejer af råstoffer i
undergrunden en økonomisk interesse i, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af olie og gas i
undergrunden, der sikrer størst mulig værdiskabelse, da det er en forudsætning for at optimere
statens indtægter.
En sådan optimering af statens indtægter forudsætter, at anlæg til indvinding, behandling og
transport udnyttes optimalt, således at disse kan håndtere produktionen fra rettighedshaver, som ejer
anlægget, og eventuelle tredjeparter, som ønsker at benytte dem. Ændringen af undergrundsloven
skal ses i lyset af, at størstedelen af det tilbageværende potentiale af olie og gas i den danske del af
Nordsøen består af relativt små fund, der ofte ligger i nærheden af eksisterende infrastruktur. Hvis
anlæggene i den eksisterende infrastruktur anvendes til behandling og transport af produktion fra de
små fund (tredjepartsadgang), kan det medvirke til at gøre dem rentable. Tredjepartsadgangen
indebærer, at tredjeparten mod betaling får mulighed for at bruge værtsanlægget til at indvinde,
behandle og transportere tredjepartens kulbrinter eller til at få leveret tjenester, såsom lagring af
kulbrinter.
Erfaringsmæssigt har det vist sig vanskeligt at nå til enighed om tredjepartsadgang i Nordsøen.
Årsagen er blandt andet, at infrastrukturejeren ofte har en monopolstilling overfor en potentiel
bruger af infrastrukturen. Ved en ændring af loven kan staten i større grad medvirke til at afhjælpe
de markedsfejl, som følger af, at en infrastrukturejer med en monopolstilling står i en særligt stærk
forhandlingsposition over for en potentiel tredjepart, herunder ved i større grad end det er tilfældet
under den nuværende lovgivning, at kunne påvirke de vilkår, en tredjepartsaftale indgås under.
12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0013.png
Det vil kunne medvirke til at betrygge selskaber, som overvejer at investere i efterforskning på
dansk område, om, at rammerne for, at de kan opnå tredjepartsadgang til anlæg er til stede. I modsat
fald vil de kunne beslutte at investere i efterforskning andetsteds. Det kan føre til en mindre
indvinding af olie og gas og til, at staten mister potentielle indtægter.
Ændringen af rørledningsloven skal ses i lyset af, at der har vist sig et behov for at sikre mere
hensigtsmæssige incitamenter for brugerne til reservation af kapacitet og for ejeren af
olierørledningen til at foretage investeringer i nye anlæg i forbindelse med olierørledningen fra det
danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia.
For at undgå en uhensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten i olierørledningen har det hidtil været et
vilkår i aftaler om brug af olierørledningen, at reservationer ikke kunne overstige det
produktionsprofil, som lå til grund for godkendelser efter undergrundsloven. Der har dog vist sig et
behov for at muliggøre, at reservationer fremover indenfor visse rammer kan overstige dette, da der
kan være usikkerhed om den faktiske produktion. Samtidig er der i de nuværende regler for de
beløb, ejeren af rørledningen må opkræve i tariffen, et incitament til reservation af en for høj
kapacitet, da der betales for den faktisk transporterede mængde og ikke for den reserverede
transportkapacitet.
Endvidere har der ikke kunnet opkræves bidrag til afvikling af nye anlæg. Det er en følge af 2003-
aftalen mellem bevillingshaverne til eneretsbevillingen og staten samt ændringerne af
skattesystemet i 2013. Afviklingsomkostninger er de nødvendige udgifter til en sikkerheds-,
sundheds- og miljømæssig forsvarlig afvikling af anlæg efter brug. Det forhold, at der ikke kan
opkræves bidrag til afvikling hindrer, at der foretages investering i nye anlæg eller opgradering af
eksisterende anlæg, idet en sådan investering vil medføre et tab for ejeren på grund af den
manglende betaling til afviklingsomkostningerne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav om tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren før reduktioner af kapacitet
3.1.1. Gældende ret
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal efter loven godkende væsentlige ændringer og
tilføjelser til godkendte udbygningsplaner for infrastruktur efter § 10, stk. 3, og § 17.
Der har i forbindelse med administrationen af loven vist sig, at der er usikkerhed hos ansøgere om,
hvorvidt reduktioner af kapacitet, som er godkendt efter § 10, stk. 2 eller 3, anses som væsentlige
ændringer til godkendte udbygningsplaner. Det har således vist sig, at der er sket reduktion af
kapacitet, uden at der forinden er blevet ansøgt om godkendelse efter § 10. Lignende tvivl kan
tænkes at opstå i forbindelse med reduktioner af kapacitet i anlæg og rørledninger, der er givet
tilladelse til efter § 17.
3.1.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
I Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at der skal søges indført et lovkrav om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
godkende reduktioner i produktionskapacitet. Det fremgår ligeledes, at der skal søges indført en
hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan formidle den påtænkte reducerede
kapacitet til en potentiel tredjepart. Ligeledes fremgår, at der skal søges indført en hjemmel til, at
13
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0014.png
tredjeparten pålægges en rimelig tidsfrist for at indgå aftale med ejeren om udnyttelse af den
formidlede kapacitet. Såfremt kapaciteten ikke kan udnyttes indenfor en rimelig frist fra den
planlagte reduktionsdato,
3.1.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Der har i forbindelse med administration af loven vist sig behov for at præcisere, at reduktioner af
kapacitet, som er godkendt efter lovens § 10 eller tilladt efter lovens § 17, anses for en væsentlig
ændring til godkendte udbygningsplaner eller tilladelser, og at sådanne ændringer derfor er omfattet
af godkendelseskravet i § 10 og tilladelseskravet i § 17. En reduktion af kapacitet kan således have
betydning for omfanget af indvindingen fra det eller de felter, som benytter anlægget i forbindelse
med indvindingsvirksomhed. Der er derfor behov for at sikre, at der også efter en ændring kan
foregå indvinding, der sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden.
3.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor i § 10 præciseret, at en reduktion af produktionskapaciteten i forhold til en
godkendt udbygningsplan opfattes som en væsentlig ændring. På tilsvarende måde foreslås
bestemmelsen i § 17 præciseret således, at væsentlig reduktion af rørledningers kapaciteter anses for
en væsentlig ændring til tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg.
3.2. Godkendelsesvilkår om ekstrakapacitet i infrastruktur
3.2.1. Gældende ret
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter undergrundslovens § 10 stille vilkår ved
godkendelser af udbygningsplaner for infrastruktur i forbindelse med efterforskning og indvinding
af råstoffer i Danmarks undergrund. Det samme gælder for tilladelser efter undergrundslovens § 17
til etablering og drift af rørledninger i forbindelse med sådan virksomhed.
De overordnede hensyn, der skal varetages ved efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, er, at
virksomheden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af
råstoffer undgås. Der tænkes herved bl.a. på forsvarlighed og hensigtsmæssighed i teknisk,
ressourcemæssig og sikkerhedsmæssig henseende. Energi- forsynings- og klimaministeren skal ved
godkendelser også påse, at planlagte foranstaltninger ud fra geologiske, tekniske,
sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter samlet vil medføre, at der under de givne
forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som
rettighedshaveren.
Efter undergrundslovens § 16 kan energi- forsynings- og klimaministeren efter forhandling med
rettighedshaverne give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.
etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre
rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.
Det er en betingelse, at den eksisterende og planlagte anvendelse ikke hindres eller vanskeliggøres
urimeligt herved. Ministeren kan ligeledes meddele påbud til en anlægsejer og en eller flere
tredjeparter om, at der skal indgås aftale om tredjepartsadgang, hvis ressourcemæssige, økonomiske
eller samfundsmæssige hensyn taler herfor. I lovens § 16, stk. 4, er der hjemmel til, at energi-,
forsynings- og klimaministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om tredjepartsadgang, såfremt der
ikke inden for en rimelig tid kan opnås enighed om tredjepartsadgang mellem parterne.
14
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0015.png
I forbindelse med administrationen af undergrundslovens §§ 10, 16 og 17, skal der varetages
ressourcemæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn bag indvindingen. Ved godkendelser
efter §§ 10 og 17 sikres der i praksis en samordning af indvindingen fra to eller flere felter eller
fund inden for samme tilladelse ud fra disse generelle hensyn. Der er dog behov for at præcisere, at
der ligeledes kan fastsættes sådanne vilkår i forbindelse med indvinding fra flere felter, der er
omfattet af forskellige tilladelser.
3.2.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Det følger af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.
marts 2017, at der skal søges indført en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren i
forbindelse med godkendelser af udbygningsplaner af infrastruktur kan stille vilkår om, at
rettighedshaveren skal indgå aftale med en anden rettighedshaverom, at denne får mulighed for at
investere i ekstra plads- og vægtkapacitet på infrastrukturen med henblik på placering af anlæg og
installationer. Dermed kan designet af infrastrukturen på forhånd tilgodese kommende tredjeparter,
hvilket i en række tilfælde vil være forbundet med færre omkostninger end at ombygge allerede
eksisterende infrastruktur. Sådanne aftaler om tredjepartsadgang skal indgås inden for en rimelig
frist for ikke at forsinke udbygningsplaner unødigt.
Af aftalen fremgår endvidere, at retten til tredjepartens anvendelse af merkapaciteten skal være
eksklusiv indenfor en periode på 5 år, hvorefter den tilfalder rettighedshaveren til anlægget med
henblik på dennes udnyttelse af kapaciteten. Dog bibeholdes en førsteret hos den oprindelige
tredjepart over for andre tredjeparter til brug af anlægget.
Af aftalen fremgår desuden, at tredjepartens investering vil skulle dække den forøgede
kapitalomkostning, som ejeren af infrastrukturen påføres ved den ekstra plads- og vægtkapacitet, de
forventede driftsomkostninger i den afgrænsede periode før udnyttelse samt forøgede
afviklingsomkostninger.
Det fremgår endvidere, at parterne er enige om, at der i perioden på 5 år vil være mulighed for, at
ejeren kan tilbagekøbe den ekstra plads- og vægtkapacitet, såfremt tredjeparten ikke over for energi-
, forsynings- og klimaministeren kan sandsynliggøre dennes planlagte brug indenfor en fem års-
periode, og denne forsinkelse skyldes forhold inden for tredjepartens kontrol.
3.2.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Tredjepartsaftaler om investering i merkapacitet på et kommende anlæg eller et anlæg under
udbygning vil formodentlig kunne mindske omkostningerne til tredjepartens projekt. Det vil således
oftest kræve en væsentlig lavere merinvestering at udvide plads- og vægtkapaciteten på et anlæg i
planlægningsfasen end på et senere tidspunkt, når anlægget allerede er etableret. Der er derfor både
en gevinst for virksomheder og en samfundsøkonomisk gevinst ved at sikre forbedrede muligheder
for, at en tredjepart kan investere i plads- og vægtkapacitet på en anden rettighedshavers anlæg, der
planlægges udbygget.
Det er på denne baggrund hensigtsmæssigt, at etablere en ordning, hvorefter ministeren kan
fastsætte vilkår om, at en rettighedshaver til et kommende anlæg skal indgå aftale om tredjeparts
investering i etablering af ekstra kapacitet på et anlæg, der måtte være interesse for hos tredjepart.
15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0016.png
Det er endvidere samfundsøkonomisk væsentligt, at en tredjeparts behov for at investere i en ekstra
kapacitet afklares og aftales med rettighedshaveren til anlægget inden for en rimelig tidshorisont,
således at en rettighedshavers udbygningsplaner ikke forsinkes unødigt.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Der foreslås på baggrund af ovenstående, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte
vilkår i forbindelse med godkendelse af udbygningsplaner eller ændringer til disse, hvorefter
rettighedshaveren skal indgå aftale med en potentiel tredjepart om, at den potentielle tredjepart kan
investere i plads- og vægtkapacitet på de godkendte anlæg og installationer. Den foreslåede ændring
præciserer således reglen, så det nu klart fremgår, at ministeren kan fastsætte vilkår om en sådan
aftaleindgåelse med tredjepart som led i en godkendelse efter lovens §§ 10 eller 17.
3.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger
3.3.1. Gældende ret
Der er efter de nugældende regler i undergrundsloven eller rørledningsloven ikke hjemmel til, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan videregive fortrolige oplysninger til en privat person,
som er en potentiel tredjepart, i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse
efter undergrundslovens § 10 og § 17.
Efter de almindelige forvaltningsretlige regler er der som hovedregel tavshedspligt i forhold til
spørgsmålet om en eventuel videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighed til en privat
person, der ikke er part i sagen, jf. forvaltningslovens § 27.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en person uden
for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som
myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.
3.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Der er væsentlige virksomheds- og samfundsøkonomisk interesser forbundet med, at en tredjepart
har mulighed for at investere i merkapacitet i forbindelse med en udbygning eller at udnytte en
eksisterende ledig kapacitet, der påtænkes reduceret, idet denne form for tredjepartsadgang ofte vil
være mindre omkostningsfuld for tredjeparten end en senere adgang baseret på ændring af
eksisterende anlæg og installationer. Samtidig vil en øget udnyttelse af fundene i Nordsøen
indebære forøgede indtægter til staten.
Energi-, forsynings- og klimaministeren modtager i forbindelse sit tilsyn med sektoren
informationer om rettighedshaveres arbejde med kommende udbygningsplaner og ændringer til
anlæg, der kunne give anledning til tredjeparters interesse for adgang til disse anlæg. Samtidig
modtager ministeren ansøgninger om ændring af planer for ændringer af den eksisterende
infrastruktur. Visse af disse oplysninger er fortrolige, hvor fortroligheden skal tilgodese
varetagelsen af både private interesser f. eks. infrastrukturejerens væsentlige kommercielle og
konkurrencemæssige interesser og offentlige interesser, f. eks. forsynings- og sikkerhedsmæssige
interesser.
En virksomhedens vurdering af muligheden og behovet for at udnytte en sådan tredjepartsadgang
beror på en række oplysninger om anlægget, herunder de eventuelle fortrolige oplysninger, der er
16
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0017.png
indhentet eller fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeriet. Det vurderes hensigtsmæssigt
at muliggøre, at potentielle tredjeparter også får adgang til visse fortrolige oplysninger om et
kommende anlæg eller en påtænkt reduceret kapacitet med henblik på, at den eventuelle tredjepart
kan afklare sit eventuelle behov for adgang til anlægget.
En relevant ordning bør på den ene side muliggøre varetagelse af den eventuelle tredjeparts og de
samfundsøkonomiske interesser i tredjepartens udnyttelse af ledig kapacitet på infrastrukturanlæg
og på den anden side offentlige interesser, f. eks. forsyningssikkerhedsmæssige interesser, og
infrastrukturejerens private interesser, der begrunder, at visse oplysninger om infrastrukturanlægget
holdes fortrolige. Samtidig bør en sådan ordning i videst muligt omfang sikre, at de videregivne
fortrolige oplysninger forbliver fortrolige og ikke i forbindelse med administrative fejl videregives,
f. eks. ved ændringer, drift og vedligeholdelse af IT-systemer m.v. En ordning bør endvidere
muliggøre, at de nødvendig og relevante fortrolige oplysninger til brug for vurderingen af
tredjepartsadgangen identificeres og afgrænses i videst muligt omfang.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund indført hjemmel i § 10 og § 17 til, at ministeren kan videregive
fortrolige oplysninger vedrørende en ansøgning om godkendelse af eller ændring af en
udbygningsplan efter § 10 eller tilladelse til etablering og drift af et rørledningsanlæg efter § 17 til
potentielle tredjeparter med henblik på, at disse har mulighed for at afklare deres eventuelle behov
for tredjepartsadgang på anlægget.
Det foreslås i den forbindelse, at personer, der modtager sådanne oplysninger, har tavshedspligt, jf.
straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, og at modtagerne såfremt der ikke indgås aftale om
tredjepartsadgang skal tilbagelevere originaler og kopier heraf samt slette alle eventuelle
elektroniske kopier af modtagne oplysninger senest samtidig med, at modtageren giver meddelelse
om ikke at ville indgå aftale om tredjepartsadgang. Det foreslås, at energi-, forsynings- og
klimaministeren inden videregivelsen hører ejeren af infrastrukturanlægget om karakteren og
omfanget af fortrolige oplysninger i sagen om ændring af infrastrukturanlægget.
Manglende tilbagelevering eller sletning af oplysninger vil være omfattet af en ny
straffebestemmelse i undergrundsloven.
3.4. Krav om anmeldelse til ministeren før udbud af leverancer på udstyr med lang leveringstid til
brug for udbygning af fund og felter
3.4.1. Gældende ret på området
Der er ikke i undergrundsloven krav om, at en rettighedshaver skal indgive anmeldelse til
ministeren, inden der foretages udbud af kontrakter om leverancer til etablering af sådanne anlæg,
der skal godkendes efter § 10.
3.4.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017,
fremgår, at der vil blive søgt etableret et lovkrav om, at rettighedshaveren før udbud af kontrakter,
som vil påvirke infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt
udbygningsplan, præsenterer kapacitetsforudsætninger for energi-, forsynings- og klimaministeren.
17
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0018.png
Denne præsentation skal foregå senest otte uger før udbuddet af kontrakten, så ministeren kan
udtale sig senest to uger før det planlagte udbud om eventuelle forslag til ændringer.
Af aftalen fremgår, at et sådan lovkrav skal søges indført med henblik på at sikre en relevant
drøftelse af kapacitetsbehovet i forbindelse med en fremtidig udbygningsplan før bestilling af udstyr
med lang leveringstid. Derved søges blandt andet risikoen reduceret for, at indgåelse af større
kontrakter, som ved ændring i forbindelse med godkendelse efter undergrundsloven, giver
betydelige omkostninger.
Det fremgår af aftalen, at det søges indført, at den økonomiske risiko ved ikke at efterleve
ministerens udtalelse med deraf følgende krav fra ministeren om ændring af kapaciteten på udstyr
med lang leveringstid på tidspunktet for godkendelse af udbygningsplanen, påhviler
rettighedshaveren. Det fremgår ligeledes af aftalen, at såfremt det ønskede formål med lovkravet
ikke opnås, kan det komme på tale at søge indført et egentlig forbud mod indgåelse af væsentlige
kontrakter vedrørende kapacitet, før der foreligger en godkendt udbygningsplan.
Det fremgår af aftalen, at såfremt det viser sig, at den foreslåede ændring ikke i tilfredsstillende
grad tilgodeser formålet om at reducere den selskabsmæssige og samfundsøkonomiske udgift ved at
stille vilkår om ekstra kapacitet, vil det være hensigtsmæssigt at foreslå en stramning af reglen,
hvorefter der skal foreligge en godkendt udbygningsplan, før der kan gennemføres udbud af
væsentlige kontrakter, der har betydning kapaciteter i en udbygningsplan, kan indgås.
3.4.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Før etablering af anlæg til brug for indvinding af olie og gas skal disse godkendes efter
undergrundslovens §§ 10 og 17, og der vil i forbindelse med godkendelse af planer kunne stilles
vilkår herfor.
Det har i forbindelse med administrationen af undergrundslovens §§ 10 og 17 vist sig, at det kan
være forbundet med betydelige omkostninger for selskaberne, at der stilles vilkår om ændringer til
kapacitetsforudsætninger for et kommende anlæg med henblik på at tilgodese en hensigtsmæssig
udnyttelse af de relevante fund
–
enten rettighedshavers egne eller en tredjeparts. Det skyldes, at
selskaberne på tidspunktet for deres ansøgninger om godkendelse af en udbygningsplan efter § 10
ofte allerede har bundet sig til kontraktlige udbud af leverancer af udstyr til brug for udbygning af
fund og felter med lang leveringstid, hvor en ændring af disse kan være omkostningsfuld for
selskaberne. Staten vil igennem reducerede skatteindtægter betale hovedparten af disse
omkostninger.
Konsekvensen er, at den betydelige omkostning for selskabet der er forbundet med, at energi-
forsynings- og klimaministeren ikke godkender den ansøgte udbygningsplan, eller ved at godkende
og samtidig fastsætte vilkår om at etablere en større kapacitet, vil medføre en reduceret gevinst for
samfundet. Tabet vil således være mindre i en situation, hvor rettighedshaver allerede inden udbud
af kontrakter har tilpasset udbuddet de fremtidige kapacitetsbehov.
Ved at indføre en anmeldelsespligt forud for udbud af kontrakter i før indsendelse af ansøgning om
godkendelse af en udbygningsplan i undergrundslovens §§ 10 og 17 gøres det muligt for energi-
forsynings- og klimaministeren at fremkomme med bemærkninger, herunder at fremkomme med
forslag til ændring af de anmeldte kapacitetsforudsætninger, inden rettighedshaveren igangsætter
udbud af kontrakter på udstyr med lang leveringstid.
18
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0019.png
En sådan anmeldelsespligt vil derved, såfremt ministeren vælger at foreslå ændringer, kunne give
en rettighedshaver en mulighed for at tilpasse kapacitetsforudsætningerne i udstyr med lang
leveringstid forud for udbud af kontrakter. Derved er der en mulighed for at varsle
rettighedshaveren om nogle af de mere sandsynlige, bebyrdende vilkår vedrørende
kapacitetsforhold, som ministeren vil overveje at stille i forbindelse med en § 10-godkendelse.
Hensigten er således at reducere risikoen for et senere økonomisk bebyrdende vilkår vedrørende
ændring af kapaciteter. Bestemmelsen udelukker dermed ikke sådanne senere økonomisk
bebyrdende vilkår, da disse kan være nødvendige for at varetage hensynene bag undergrundsloven.
Det vil være væsentligt, at en ministerudtalelse om forslag til ændring af kapaciteter i en kontrakt
ikke er bindende eller kan siges at skabe en berettiget forventning til, hvilke vilkår der vil blive
stillet i en senere § 10-godkendelse. Det er først i forbindelse med en sådan godkendelse, at en
samlet vurdering af alle relevante oplysninger for en udbygningsplan kan foretages, herunder
fremtidige kapacitetsbehov. Ministerens udtalelse om kapacitetsforudsætninger i forbindelse med et
forestående udbud vil altid blive afgivet på det foreliggende grundlag. Der kan således opstå behov
for, at stille vilkår om ændring i kapaciteter på kommende anlæg og installationer, uanset
ministerens eventuelle udtalelse, der er afgivet som følge af anmeldelsen af udbud af leverancer af
udstyr til brug for udbygning af fund og felter med lang leveringstid, der indgår i de relevante anlæg
eller installationer.
3.3.4. Den foreslåede ordning
Der foreslås indført et krav i § 10 og § 17 om, at rettighedshaveren ikke kan gennemføre udbud af
kontrakter, som vil påvirke infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt
udbygningsplan, medmindre udbyder har anmeldt de påtænkte kapacitetsforudsætninger, senest 8
uger før udbuddet af kontrakten. Derved vil ministeren få mulighed for at foreslå ændringer til
kapaciteterne før det planlagte udbud, hvilket giver rettighedshaveren mulighed for at ændre
udbuddet inden for en rimelig tidshorisont. Det vil som hidtil være rettighedshaveren, der bærer den
økonomiske risiko forbundet med efterlevelse af ministerens udtalelse eller manglende efterlevelse
af ministerens udtalelse.
3.5. Koordination af indvinding mellem tilladelser i dybden
3.5.1. Gældende ret
Der er i undergrundsloven ikke noget krav om koordination af efterforsknings- og
indvindingsvirksomhed mellem tilladelser til helt eller delvis samme geografiske område, men med
forskellige dybdemæssige afgrænsninger.
3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Der blev ved den 7. udbudsrunde i 2016 givet flere tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter, som er afgrænset i dybden, men som er geografisk overlappede. Dette indebærer en
række særlige udfordringer. Eksempelvis kan det tænkes, at den ene rettighedshaver finder frem til
en kommercielt egnet forekomst før den anden, og påbegynder planlægningen af anlæg og
installationer til brug for indvindingen. For at optimere efterforskningsaktiviteten i Nordsøen vil det
i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis den anden rettighedshaver kan informeres om den
første rettighedshavers planlagte anlægsaktiviteter med henblik på at planlægge
efterforskningsaktiviteter såsom seismiske undersøgelser, således at rettighedshaverne ikke
forstyrrer hinandens virksomhed med deraf følgende tab til følge.
19
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0020.png
Der vurderes på denne baggrund at være behov for at etablere en ordning, hvorefter
rettighedshavere har pligt til at koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter i form af
aftaleindgåelse, hvis rettighedshavere har forskellige tilladelser til efterforskning og indvinding,
som er afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist omfatter samme geografisk afgrænsede
område.
Opstår der direkte modstridende interesser mellem to rettighedshavere, hvilket kan gøre det sværere
at nå til enighed om en aftale, vil der også kunne være behov for at påbyde de to rettighedshavere at
indgå aftale om at koordinere deres virksomhed, således at begge rettighedshaveres arbejde kan
forløbe så uforstyrret som muligt. Det synes i forlængelse heraf hensigtsmæssigt, at ordningen
indebærer, at ministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om koordination, såfremt parterne ikke er
i stand til at nå til enighed. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at ministeren efter
almindelige forvaltningsretlige principper først har givet parterne en rimelig frist for at nå til
enighed samt foretaget en høring af parterne, inden der træffes afgørelse om at fastsætte vilkår.
Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at aftaler herom skal godkendes af ministeren, med
henblik på at sikre, at aftalerne er i overensstemmelse med undergrundsloven herunder sikrer
varetagelse af lovens formål.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en ny § 11 a i undergrundsloven, hvorefter det bliver en pligt for
rettighedshavere at koordinere efterforsknings- og eventuelle indvindingsaktiviteter, såfremt disse
foregår inden for tilladelser til efterforskning og indvinding, som er afgrænset i dybden, men som
omfatter helt eller delvis samme geografisk afgrænsede område.
Det foreslås desuden, at bestemmelsen fastsætter, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
godkende aftaler herom, og at ministeren får hjemmel til at påbyde to eller flere rettighedshavere at
koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter og fastsætte vilkår for en aftale herom,
hvis enighed herom ikke kan opnås indenfor en rimelig tid.
3.6. Regler om fordeling af fortjenesten ved indgåelse af aftaler om tredjepartsadgang
3.6.1. Gældende ret
Der er i medfør af undergrundslovens § 16, stk. 5, fastsat regler, som angiver principper for
indholdet af aftaler om andres brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport m.v. af
kulbrinter (tredjepartsadgang). Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december 2011,
(tredjepartsadgangsbekendtgørelsen).
Efter tredjepartsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal bruger og ejer sørge for, at aftaler om
tredjepartsadgang skal baseres på, at fortjenesten ved indvindingen hovedsagelig skal tilfalde
rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten. Det vil sige, at de kommercielle vilkår i en aftale om
tredjepartsadgang skal indrettes sådan, at de ud fra en samlet vurdering først og fremmest sikrer
indvindingens lønsomhed for tredjeparten.
Tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, suppleres af bekendtgørelsens § 13, nr. 1-7. Nr. 1-6
indeholder regler om de omkostninger, der skal fordeles i forbindelse med tredjepartsadgang, mens
nr. 7 indeholder en ret for ejeren til også at beregne sig en rimelig fortjeneste ved
20
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0021.png
tredjepartsadgangen, dog under hensyntagen til at ejeren påtager sig risikoen ved tredjeparts brug af
anlægget.
3.6.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.
marts 2017, at princippet i tredjepartsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og ejerens rettighed til at beregne
sig en rimelig fortjeneste i bekendtgørelsens § 13, nr. 7, skal søges ophøjet til lov i
undergrundsloven, da de er centrale for reguleringen af tredjepartsadgang.
3.6.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Der har vist sig et behov for at præcisere principperne for fordelingen af fortjenesten ved indgåelse
af aftaler om tredjepartsadgang i loven, idet parterne erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at nå til
enighed om fordeling af fortjenesten.
3.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås på baggrund af ovenstående at indsætte en ny § 15 a i undergrundsloven, hvorefter
fordeling af fortjenesten ved tredjepartsadgang i aftaler om tredjepartsadgang skal foregå således, at
den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig en rimelig fortjeneste
under hensyn til den risiko denne påtager sig i forbindelse med den anden rettighedshavers brug af
anlægget.
3.7. Standardaftaler for tredjepartsforhandlinger, pligt til at udveksle oplysninger mellem
forhandlingsparterne samt frister og tidsplaner for forhandlingerne.
3.7.1. Gældende ret
Der er ikke hjemmel til at fastsætte frister og tidsplaner for forhandlinger om tredjepartsadgang.
Undergrundslovens nuværende § 16, stk. 5 indeholder hjemmel til at fastsætte regler om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.,
tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i
forbindelse med andres brug af anlæg og om offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede aftaler,
herunder om en pligt for forhandlingsparter til at udveksle oplysninger. Der er imidlertid behov for
at præcisere hjemlen, således at det fremgår, at tilvejebringelse af oplysninger kan indebære
udveksling af oplysninger, herunder eksisterende aftaler om tredjepartsadgang.
3.7.2. Eventuelle overvejelser i udvalg mv
Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.
marts 2017, at der søges indført hjemmel til, at ministeren kan udfærdige standardaftaler for
tredjepartsadgang. Sådanne standardaftaler skal kunne fraviges ved aftale mellem rettighedshaver til
et anlæg og tredjepart. Udfærdigelse af standardaftaler sker ved inddragelse af industrien, for
eksempel brancheorganisationen Olie Gas Danmark.
Det fremgår desuden af aftalen, at det vil blive søgt præciseret i undergrundsloven, hvilke
oplysninger der skal fremlægges om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,
behandling og transport af kulbrinter m.v. til brug for parternes forhandlinger. Det indskærpes her,
21
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0022.png
at i de oplysninger, som skal fremlægges, kan indgå eksisterende aftaler indgået efter 15. december
2011 om tredjepartsadgang til anlægget.
Endelig fremgår af aftalen, at der vil søges indført lovhjemmel til, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte en samlet tidsplan for forhandlingsforløbet mellem parterne i en
forhandling om tredjepartsadgang, herunder udveksling af informationer i forbindelse med
forespørgsler om tredjepartsadgang.
3.7.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Erfaringen fra energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med olie-og gassektoren har vist, at
det er tidskrævende og vanskeligt for en anlægsejer og tredjepart at nå til enighed om
tredjepartsadgang på rimelige vilkår. For at sikre samfundets økonomiske interesse i en hurtig og
rimelig aftaleindgåelse mellem parterne synes der behov for at styrke energi-, forsynings- og
klimaministerens mulighed for at sikre, at forhandlingerne på dette område sker inden for en
veldefineret ramme, herunder inden for en kort tidshorisont.
Mhp. varetagelse af samfundets interesse i en hurtig og rimelig aftaleindgåelse vil det ligeledes
være hensigtsmæssigt, at energi-, forsynings- og ministeren udarbejder standardaftaler for
tredjepartsadgang, fastsætter tidsmæssige rammer for forhandlingerne, samt sikrer bedst mulig
udveksling af oplysninger, herunder tidligere aftaler om tredjepartsadgang, mellem parterne ved at
kunne fastsætte krav herom.
3.7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte en
samlet tidsplan og bindende frister for forhandlingsforløbet mellem bruger og vært, herunder i
forhold til udveksling af informationer, der vedrører aftaler om tredjepartsadgang. Manglende
overholdelse af konkrete tidsfrister i tidsplanerne vil medføre påbud .
Desuden præciseres det i § 16, stk. 5, at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om
tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med tredjepartsadgang blandt andet kan indebære
udveksling af oplysninger og eksisterende tredjepartsaftaler mellem parterne. Det er hensigten at
opdatere den nuværende bekendtgørelse, hvor regler om udveksling af oplysninger indgår.
For yderligere at lette forhandlinger om tredjepartsadgang, kan ministeren udarbejde standardaftaler
til brug for forhandlinger om tredjepartsadgang. Der er tale om deklaratoriske standardaftaler, som
vil kunne fraviges ved aftale mellem parterne.
3.8. Godkendelse af tredjepartsaftaler
3.8.1. Gældende ret
Efter undergrundslovens § 16 kan energi- forsynings- og klimaministeren efter forhandling med
rettighedshaverne give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.
etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre
rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.
Ministeren kan ligeledes meddele påbud til en anlægsejer og en eller flere tredjeparter om, at der
skal indgås aftale om samordning af indvindingen, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller
samfundsmæssige hensyn taler herfor.
22
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0023.png
Efter lovens § 16, stk. 3, skal indgåede aftaler om tredjepartsadgang eller samordning af indvinding
indsendes til ministeren.
Efter undergrundslovens § 16, stk. 4, kan klima- og energiministeren fastsætte vilkår for en aftale
vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af
kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller om samordnet
udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster, hvis enighed om en sådan aftale ikke kan opnås
inden rimelig tid, herunder vilkår om betaling. Klima- og energiministeren kan kræve, at parterne
meddeler de oplysninger, som er nødvendige for fastsættelse af vilkår.
Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at ministeren skal godkende aftaler om
tredjepartsadgang.
3.8.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at der søges indført en lovbestemmelse om, at ministeren skal godkende aftaler om
tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Det bør efter aftalen skulle
fremgå, at aftalen om tredjepartsadgang skal indsendes til ministerens godkendelse senest otte dage
efter indgåelsen.
3.8.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Der knytter sig væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske interesser til, at tredjeparter kan opnå
adgang til eksisterende eller planlagte anlæg og installationer i forbindelse med indvinding af
tredjepartens fund. Staten har som ejer af råstoffer i undergrunden en væsentlig økonomisk interesse
i, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af olie og gas i undergrunden, der sikrer størst mulig
værdiskabelse, da dette er en forudsætning for at optimere statens indtægter. En sådan optimering af
statens indtægter forudsætter bl.a., at anlæg til indvinding, behandling og transport udnyttes
optimalt, således at disse kan håndtere produktionen fra både rettighedshaveren, som ejer anlæg og
installationer, og eventuelle andre rettighedshavere (tredjeparter), som ønsker at benytte dem.
Der knytter sig derfor også samfundsøkonomiske interesser til de aftaler, der indgås mellem
rettighedshavere og tredjeparter om en sådan adgang. Staten har således bl.a. interesser i, at aftaler
om tredjepartsadgang lever op til de centrale hensyn i undergrundsloven om at tilstræbe en
hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster.
Efter den nugældende ordning vil disse interesser i et vist omfang kunne varetages i forbindelse
med udnyttelse af undergrundlovens § 16, stk. 4, hvorefter ministeren vil kunne give påbud om
samordning og stille vilkår, herunder om betaling.
En ny regel om godkendelse af tredjepartsaftaler vil sammen med den udvidede beføjelse til at
indhente oplysninger til brug for vurdering af en ansøgning om godkendelse af en tredjepartsaftale,
jf. ændring til § 26 i afsnit 3.9., imidlertid være en relevant og tilstrækkelig reguleringsmæssig
ramme for varetagelse af de offentlige interesser, herunder væsentlige samfundsøkonomiske
interesser, der knytter sig til indgåelse af aftaler om tredjeparters adgang til rettighedshaveres
infrastrukturanlæg.
3.8.4. Den foreslåede ordning
23
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0024.png
Det foreslås derfor, at energi, forsynings- og klimaministeren skal godkende aftaler om
tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Det præciseres endvidere, at
aftalen skal indsendes til ministerens godkendelse senest otte dage efter indgåelsen.
3.9. Udvidelse af oplysningspligten i § 26
3.9.1. Gældende ret på området
Efter undergrundslovens § 26, stk. 1, skal rettighedshavere meddele alle oplysninger, som er
fornødne for ministerens tilsyn med deres virksomhed omfattet af undergrundsloven. Ministeren
kan således pålægge en rettighedshaver at indsende, prøver, rådata, bearbejdningsresultater,
fortolkninger og vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.
3.9.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.
marts 2017, at der skal søges foretaget en præcisering i § 26 af, at ministeren kan kræve indsendelse
af de oplysninger, som er nødvendige for behandling af ansøgninger om tredjepartsadgang. Det
fremgår ligeledes af aftalen, at strafbestemmelsen i § 38 søges udvidet til også at gælde indsendelse
af sådanne oplysninger i forbindelse med tredjepartsaftaler.
3.9.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Den nugældende affattelse af lovens § 26, stk. 1, omfatter efter sin ordlyd oplysninger i forbindelse
med energi-, forsynings- og klimaministeren tilsyn.
Der har i forbindelse med administration af loven vist sig behov for at kunne pålægge
rettighedshavere at fremkomme med oplysninger i andre sager end tilsynssager, ligesom der har vist
sig behov for, at der kan fastsættes frister for indsendelse af oplysninger. Det vedrører blandt andet
et behov for oplysning af sager i forbindelse med godkendelse af aftaler om tredjepartsadgang.
3.9.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre undergrundslovens § 26, stk. 1, således at bestemmelsen omfatter behandling
af alle sager efter loven, herunder udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed efter denne
lov, og at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte frister for indsendelse af
oplysninger.
Det følger af strafbestemmelsen i § 38, at overtrædelser af § 26, stk. 1 kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Ændringerne til § 26, stk. 1 vil således blive omfattet af denne
strafbestemmelse.
3.10. Delvis tilbagekaldelse af tilladelser
3.10.1. Gældende ret
Efter den gældende § 30, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren bl.a. tilbagekalde en
tilladelse, hvis de i loven eller i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke
overholdes.
24
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0025.png
Tilbagekaldelse kan dog først ske efter, at energi-, forsynings- og klimaministeren har givet påbud
om inden for en nærmere frist at afhjælpe forholdet, uden at dette er sket. Det fremgår desuden af de
specielle bemærkninger til L 187 som fremsat, Folketingssamlingen 1980-81, spalte 4495-4496, at
hvis en tilladelse er givet til flere selskaber, vil tilbagekaldelsen få virkning for dem alle, ligesom
det angives at tilbagekaldelsen endvidere vil få virkning for hele det område, tilladelsen omfatter.
3.10.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det foreslås at ændre den nugældende bestemmelse således, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan træffe afgørelse om delvis tilbagekaldelse af tilladelsen. Herved forstås, at
afgørelsen om tilbagekaldelse af tilladelsen kan angive at have retsvirkninger for en del af det
område, tilladelsen omfatter. Tilbagekaldelsen forudsættes efter forslaget ikke længere at omfatte
hele området. Formålet er således at give energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at
træffe en afgørelse, hvorefter afgørelsens retsvirkninger er vurderet under hensyn til det almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og således er en egnet, nødvendig og forholdsmæssig
sanktion for en given overtrædelse, såfremt betingelserne for tilbagekaldelse af en tilladelse er
opfyldt.
Er der eksempelvis tale om en tilladelse til efterforskning, hvor et eller flere områder ikke er blevet
efterforsket som forudsat i arbejdsprogrammet, vil det være en mere egnet og forholdsmæssig
sanktion at tilbagekalde de dele af afgørelsen, hvorved der gives tilladelse til at efterforske de
uudforskede områder end at tilbagekalde hele tilladelsen.
Der tilsigtes med forslaget ikke at ændre lovens eksisterende angivelse af betingelser for, hvad der
kan føre til en tilbagekaldelse af en tilladelse.
3.10.3. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for delvist at tilbagekalde en
tilladelse.
3.11. Forlængelse af efterforskningsperioder
3.11.1. Gældende ret
Efter den nugældende § 13, stk. 1, meddeles tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding for
et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik
på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun
undtagelsesvis overstige 10 år.
3.11.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Forudsætningerne for vedtagelse af lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks
undergrund, herunder den nugældende regel i lovens § 13, hvorefter ministeren kun kan forlænge en
tilladelse i to år, har ændret sig, idet erfaringer i forbindelse med administration af loven viser, at
der er behov for at kunne forlænge for en længere periode end 2 år, når et konkret arbejdsprogram
med stor sandsynlighed vil tage længere tid at gennemføre.
Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt, at ændre på kravet om, at særlige forhold skal gøre sig
gældende for en forlængelse. Eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis har kunnet begrundes, at
25
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0026.png
det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af kulbrinter
er kommercielt udnyttelige. Det synes således hensigtsmæssigt, at der er tale om den samme
vurdering ved forlængelser, som ved den nugældende regel, blot med en større tidsmæssig ramme.
Ved forlængelser længere end 4 år skal det fortsat kunne begrundes, hvilke særlige undtagelser der
begrunder en overskridelse af en samlede periode for efterforskning på 10 år.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med ændringen at give energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at forlænge
tilladelsen efter § 13, stk. 1, med indtil 4 år ad gangen i stedet for indtil 2 år.
3.12. Opkrævning af bidrag til dækning af afviklingsomkostninger i tariffen for olierørledningen
3.12.1. Gældende ret
Rørledningslovens § 3 fastsætter regler om, at enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte
produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, til ejeren
betaler et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af
olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger, og
et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret
enhed råolie og kondensat. Rørledningslovens § 3 indgik i Aftalen af 19. maj 1981 mellem
regeringen og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og
indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.
Reglen blev ændret som følge af 2003-aftalen mellem bevillingshaverne til eneretsbevillingen og
regeringen samt de deraf følgende ændringer af skattesystemet i 2013, hvorefter ejeren ikke længere
kunne opkræve 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige
felter. Omkostninger til afvikling af anlæg var tidligere blevet dækket ved hensættelse af midler,
som var opkrævet som en del af dette såkaldte fortjenstelement. Efter den nugældende regulering er
der dermed aktuelt ikke hjemmel til, at opkræve et beløb for brug af olierørledningen til dækning af
omkostninger til afvikling af anlæg.
3.12.2. Overvejelser i udvalg m.v.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at der søges gennemført en ændring af rørledningsloven, således at der ved investering i
nye anlæg eller opgradering af eksisterende indføres mulighed for opkrævning af et beløb til
betaling afviklingsomkostninger, i det omfang investeringen øger den totale afviklingsomkostning
for de eksisterende rørledningsanlæg. Det forudsættes, at der foretages en tilsvarende ændring i
eksisterende transportaftaler og model-transportaftalen.
3.12.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Det vurderes at være hensigtsmæssigt at etablere en ordning, hvorefter der kan opkræves et beløb til
afvikling af anlæg i forbindelse med investeringer i nye anlæg.
3.12.4. Den foreslåede ordning
26
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0027.png
Det foreslås at give ejeren af olierørledningen mulighed for at opkræve et beløb til
afviklingsomkostninger ved investeringer i nye anlæg eller opgradering af eksisterende anlæg, i det
omfang investeringen øger den totale afviklingsomkostning. Denne ændring foreslås gennemført i §
3 i olierørledningsloven og ved en tilsvarende opdatering af eksisterende transportaftaler og model-
transportaftalen.
Det forudsættes dog i forbindelse hermed, at ejeren allerede har hensat midler til at dække de
nuværende afviklingsomkostninger, der relaterer sig til fjernelse af det allerede eksisterende
rørlednings- og terminalanlæg.
3.13. Ændret sammensætning af tarif for brug af olierørledningen, justering af regler for
reservation af kapacitet og ændring af kapacitetsreservationer
3.13.1. Gældende ret
Reservation af kapacitet i olierørledningen foretages på grundlag af bestemmelserne i en
transportaftale mellem ejeren af olierørledningen og den enkelte bruger, som er standardiserede og
godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren.
I medfør af rørledningslovens § 3, stk. 3, er der fastsat nærmere regler for beregningen, fordelingen
og betalingen for brug af olierørledningen. Efter disse regler omfatter betalingen beløb til dækning
af henholdsvis kapitalomkostningerne og de øvrige omkostninger ved driften af rørledningen.
Betalingen fastsættes på grundlag af den faktisk transporterede mængde olie og kondensat i
olierørledningen.
Efter transportaftalerne kan der kun reserveres kapacitet i overensstemmelse med de
produktionsprofiler og forventede sammensætninger af kulbrinter, som ligger til grund for
godkendelser af udbygninger efter undergrundslovens § 10. Til brug for fastsættelse af
reservationerne anvendes endvidere godkendelser af den mængde, som må indvindes, der er givet i
medfør af § 15 i undergrundsloven.
3.13.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at der er enighed om, at der skal kunne foretages reservation af mængder udover det
produktionsprofil, som er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren efter
undergrundsloven. Samtidig foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for
begrænsning af reservation udover den godkendte produktion. Ændringen søges ifølge aftalen
gennemført i § 2 i rørledningsloven, samt en tilsvarende opdatering af model-transportaftalen,
ligesom det fremgår, at det forventes at være nødvendigt med en opdatering af eksisterende
transportaftaler. Det fremgår desuden af aftalen, at olietransportsystemet har en betragtelig ledig
kapacitet som en konsekvens af faldende produktion i den danske del af Nordsøen, hvorfor det skal
overvejes, om en introduktion af begrænsninger i reservationssystemet skal afvente konstatering af
eventuelle fremtidige kapacitetsbegrænsninger i olierøret som følge af reservationer.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår, at der søges indført en hjemmel til, at tariffen for brug af olierørledningen ændres således,
at kapitalelementet i tariffen beregnes på grundlag af den reserverede kapacitet i olierørledningen,
mens driftsomkostningerne betales på grundlag af den faktisk transporterede mængde. Ændringen
søges gennemført i rørledningslovens § 3 samt ved opdatering af transportaftalerne.
27
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0028.png
Det fremgår af aftalen, at der i forbindelse med ændringen af tariffen skal tages hensyn til de
særlige forhold omkring separationsfaciliteterne i Fredericia, således at de udgifter, der relaterer sig
til separationsfaciliteter og udgifter til den almindelige brug af de øvrige faciliteter, fortsat
behandles separat. Ligeledes fremgår, at der ikke gennem en sådan tarif kan opkræves bidrag til nye
faciliteter, som alene er nødvendige for at understøtte enkelte tilladelsers individuelle behov. Der
kan eksempelvis tænkes en situation, hvor en enkelt bruger af olierørledningen har behov for særlig
behandling af sin produktion, for eksempel fjernelse af svovl eller CO
2
. I det tilfælde skal
udgifterne hertil ikke belaste brugerne af olierørledningen eller separationsfaciliteterne.
Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017
fremgår desuden, at der søges indført hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
træffe beslutning om eventuelle ændringer af kapacitetsreservationerne på baggrund af en række
nærmere angivne oplysninger fra ejeren og brugerne af olierørledningen. Det fremgår af aftalen, at
det skal overvejes om brugen af denne bestemmelse skal afvente eventuelle fremtidige
kapacitetsbegrænsninger i olierøret. Herudover fremgår af aftalen, at energi-, forsynings- og
klimaministerens beslutning om eventuelle ændringer af kapacitetsreservationer alene kan
nedjustere den del af kapacitetsreservationer, som ligger udover det godkendte produktionsprofil
og/eller som er uudnyttet.
3.13.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser
Specielt for nye felter er der en betydelig usikkerhed på de estimerede produktionsprofiler. Ved at
give mulighed for at foretage reservation af kapacitet i olierørledningen udover de godkendte
produktionsprofiler vil rettighedshavere fremadrettet kunne tage hensyn til usikkerheden på den
forventede produktion.
Der vurderes dog hensigtsmæssigt samtidigt at sikre, at brugerne af olierørledningen ikke foretager
urimeligt storereservationer, der betydeligt overstiger den forventede produktion.
På denne baggrund synes det hensigtsmæssigt at indføre en ændret betaling for brug af
olierørledningen, således at der fremadrettet vil være omkostninger for brugeren ved at foretage
kapacitetsreservationer. Det bemærkes dog, at hovedparten af investeringerne i olierørledningen er
tilbagebetalt på nuværende tidspunkt, hvorved det beløb, der kan opkræves til dækning af
kapitalomkostninger, vil være af begrænset størrelse. Det vil således kun være forbundet med en
begrænset ekstra omkostning at foretage en for høj kapacitetsreservation. Af samme grund vurderes
det centralt, at denne ændring suppleres med to nye hjemler for ministeren til at begrænse
kapacitetsreservationer: dels en ny hjemmel til at ministeren kan indføre en begrænsning på de
kapacitetsreservationer, der kan foretages, udover produktionsprofilet, samt en hjemmel til, at
ministeren kan reducere den del af kapacitetsreservationerne i olierørledningen, der ligger udover
det godkendte produktionsprofil eller som er uudnyttede.
Ejeren af olierørledningen har til enhver tid behov for, at kunne besvare forespørgsler fra potentielle
kommende brugere om størrelsen af den ledige kapacitet på forskellige tidspunkter, på grundlag af
retvisende profiler for den estimerede transport i olierørledningen. Derfor er der behov for allerede
på nuværende tidspunkt at sikre, at ministeren kan indføre begrænsninger på kapacitetsreservationer
udover de godkendte produktionsprofiler samt reducere i kapacitetsreservationer. Det vil være i
samfundets og brugernes interesse at give mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten
i olierørledningen, og tiltaget bør ikke afvente, at der kan konstateres fremtidige
28
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0029.png
kapacitetsbegrænsninger i olierørledningen som følge af reservationer, jf. overvejelse herom i afsnit
3.13.2.
3.13.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ændre rørledningslovens § 3 således, at sammensætningen af de beløb, der kan
opkræves til dækning af omkostninger for brug af olierørledningen ændres, så beløbet til dækning
af kapitalomkostninger beregnes på grundlag af den reserverede kapacitet i olierørledningen, mens
beløbet til dækning af driftsomkostningerne betales på grundlag af den faktisk transporterede
mængde. Olierørledningsloven og ved en tilsvarende opdatering af eksisterende transportaftaler og
model-transportaftalen. Ændringen berører ikke betalingen for brug af separationsfaciliteterne i
Fredericia, der betales ud fra særskilte regler. Denne betaling beregnes desuden på grundlag af et
særskilt regnskab for separationsfaciliteterne.
Herudover foreslås indført mulighed for at brugere i begrænset omfang kan foretage reservation af
mængder udover det af energi-, forsynings- og klimaministeren godkendte produktionsprofil.
Endelig foreslås indført hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse
om en eventuel ændring af kapacitetsreservationer i olierørledningen.
Dette skal foregå på baggrund af ejerens vurdering af det fremtidige behov for olietransport- og
separationskapacitetsamt en forelæggelse for brugerne af olierørledningen. En eventuel beslutning
om ændring af kapacitetsreservation foreslås alene at kunne nedjustere den del af
kapacitetsreservationerne, som ligger udover det godkendte produktionsprofil, og/eller som er
uudnyttet.
3.14. Energiklagenævnet som ny klageinstans
3.14.1. Gældende ret
Der er ikke fastsat regler om en lovbestemt klageadgang i forhold til afgørelser truffet i medfør af
den gældende rørledningslov.
Administrationen af loven, herunder afgørelseskompetencen, er ved ekstern delegation henlagt til
Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser. Der er derfor klageadgang til energi-, forsynings- og klimaministeren efter
den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om ulovbestemt klageadgang for afgørelser, der
træffes i henhold til loven af Energistyrelsen.
3.14.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser
Energiklagenævnet er et uafhængigt klageorgan, der er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997. Energiklagenævnet behandler
klager over myndighedsafgørelser i henhold til en lang række love på energiområdet, herunder bl.a.
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, m.fl.. Energiklagenævnet er
således den eneste klageinstans for klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden
statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til.
Det vil være hensigtsmæssigt at ændre reglerne for klageadgang, således at Energiklagenævnet skal
behandle klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter denne lov
29
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0030.png
eller regler udstedt i medfør heraf. Det vil tilgodese retssikkerheden for virksomheder omfattet af
loven, at klager derved kan indgives til en uafhængig myndighed med sagkundskab. Samtidig
bringes rørledningslovens rekursordning i overensstemmelse med den øvrige energiretlige
lovgivning.
Det er ligeledes hensigtsmæssigt at sikre, at reglerne om klageadgang er i overensstemmelse med
art. 9 i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (Århus-konventionen).
3.14.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i rørledningsloven, hvorefter Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at enhver med væsentlig og individuel interesse i en afgørelse kan klage over
afgørelser truffet i medfør af denne lov.
Det foreslås, at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har
beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,
når en afgørelse berører sådanne interesser, bliver klageberettigede, for så vidt angår de
miljømæssige forhold i en række afgørelser.
Det foreslås, at en klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra
tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.
Det foreslås, at en afgørelse eller tilladelse efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §
15, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Det foreslås, at en klage over en tilladelse til et projekt ikke har opsættende virkning, medmindre
Energiklagenævnet bestemmer andet.
Det foreslås, at afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som energi-,
forsynings- og klimaministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Det foreslås, at domstolssøgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven
eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt. Dette giver Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver
endelige.
Det foreslås endvidere, at indsætte en ny § 5 b, hvorefter repræsentanter i Energiklagenævnet ved
afgørelser i henhold til § 5 a, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet,
erstattes af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af kulbrinter
og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Derved sikres, at afgørelser bliver truffet
under behørig inddragelse af den relevante sagkundskab.
Det foreslås endeligt, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om
Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
30
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0031.png
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets forslag til ændringer indebærer administrative byrder for Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet. De forventede administrative ressourcer forventes at udgøre 3 årsværk.
Lovforslaget vurderes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de
tilførte årsværk indgår som led i det gebyrfinansierede tilsyn med sektoren, hvor erhvervet betaler
gebyr for den myndighedsbehandling, der foretages efter loven.
Ændringen af rørledningsloven indebærer desuden den administrative konsekvens, at
Energiklagenævnet bliver klageinstans for myndighedsafgørelser truffet i henhold til
rørledningsloven eller regler udstedt i medfør heraf. Da rørledningsloven ikke indeholder særlige
bestemmelser om klageadgang, har den almindelige administrative rekurs til klima- og
energiministeren hidtil været gældende.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og
regioner.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ændringen af undergrundsloven, der har som centralt formål at fremme mulighederne for
tredjepartsadgang til infrastruktur, forventes at berøre alle sektorens aktører, idet disse enten er ejere
af infrastruktur eller potentielle tredjeparter. Den danske kulbrintesektor er kendetegnet ved
forholdsvis få aktører fordelt på 24 selskaber og én statsdeltager, der er aktive i sektoren.
Bevillingshaverne til Eneretsbevillingen og deres partnere i DUC samarbejdet ejer hovedparten af
den eksisterende infrastruktur.
Ændringen af rørledningsloven forventes ligeledes at berøre alle 25 selskaber i Nordsøen, idet der i
medfør af olierørledningsloven er pligt til transport af produceret olie gennem olierørledningen
mellem den danske del af kontinentalsokkelområdet og Fredericia.
5.1. Skatter, afgifter m.v.
Lovforslaget indebærer en forøgelse af olie- og gasselskabernes omkostninger til Energistyrelsens
refusionsbaserede tilsyn med sektoren. Lovforslaget indebærer som ovenfor nævnt en øget
administrativ byrde for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, jf. afsnit 4. Denne øgede
administrative byrde håndteres ved tilførsel af op til 3 årsværk til Energistyrelsen. Opgaverne vil
være refusionsberettigede udgifter til tilsyn og sagsbehandling, der vil blive opkrævet i henhold til
gældende betalingsbekendtgørelse på området, jf. § 25 i undergrundsloven.
Lovforslaget indebærer desuden forslag til ændring af det beløb, der opkræves af infrastrukturejeren
for brug af olierørledningen, hvilket kan indebære øgede omkostninger for de berørte selskaber, jf.
afsnit 3.12. og 3.13. En kvantificering af disse vil bero på en nærmere konkret vurdering.
5.2. Administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser i form af
omstillingsomkostninger. De administrative konsekvenser i form af løbende omkostninger, vurderes
skønsmæssigt ikke at overstige en samlet bagatelgrænse på 4 mio. kr. årligt.
31
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0032.png
Disse løbende omkostninger skyldes primært indførelse af et krav indeholdende en anmeldelsespligt
om at informere ministeren om kapacitetsforudsætninger for kontrakter, der har betydning for et
anlægs fremtidige kapacitet, inden de sendes i udbud. Der er tale om et nyt, særskilt
anmeldelseskrav, som dog forventes opfyldt ud fra eksisterende oplysninger.
Regelændringen forventes også at forbedre energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed for at
indlede og beramme forhandlinger om tredjepartsadgang, hvilket kan være en administrativ
lempelse for de forhandlende selskaber. Lovforslaget indeholder ligeledes en hjemmel til, at
ministeren kan fastsætte standardaftaler for tredjepartsadgang, hvilket kan være en administrativ
lempelse for selskaberne i og med, at selskaber skal bruge færre administrative ressourcer på at
forhandle aftaler.
5.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser
Lovforslagets ændringer til undergrundsloven forventes ikke at indebære væsentlige øvrige
efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsudgifter eller løbende udgifter eller besparelser for
de berørte selskaber. Det skyldes, at ændringerne til undergrundsloven i høj grad vedrører
præciseringer af gældende ret eller nye hjemler, hvor der ikke vurderes at være tale om væsentlige
nye bebyrdende forhold for virksomhederne.
Lovforslagets ændringer til rørledningsloven skønnes heller ikke at indebære væsentlige øvrige
efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsudgifter eller løbende udgifter/besparelser for de
berørte selskaber.
5.4. Adfærdsvirkninger
Lovforslagets formål er at ændre adfærden hos aktørerne i sektoren, således at disse i højere grad
end i dag indgår aftaler om tredjepartsadgang til central infrastruktur. Hvis den eksisterende
infrastruktur i højere grad kan benyttes til at behandle og transportere indvindingen fra en række
fund i Nordsøen, kan dette medvirke til at gøre dem rentable ved, at selskaberne opnår
markedsadgang samt kan udnytte de stordriftsfordele, der er forbundet med at koble sig på et
eksisterende anlæg eller et anlæg under udbygning, fremfor at skulle opbygge et nyt selvstændigt
anlæg.
5.5. Konsekvenser for væksten (BNP-effekter)
Lovforslagets konsekvenser for væksten (BNP-effekter) beror på en nærmere konkret vurdering,
som forventes foretaget forud for forslagets fremsættelse i Folketinget.
5.6. Afledte konsekvenser
Forslaget forventes ikke at indebære afledte konsekvenser på samfundsniveau, da ændringen i
reguleringen ikke forventes at afspejle sig i ændrede lønninger eller priser på de omfattede varer og
tjenester, som rækker ud over de umiddelbart omfattede virksomheder.
6. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgere.
32
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0033.png
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at indebære miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at indeholde bestemmelser, hvis forhold til EU-retten kræver
selvstændig overvejelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v..
Lovforslaget har i perioden fra den 5. juli 2017 til den 16. august 2017 været i høring hos følgende
organisationer er:
Advokatrådet
–
Advokatsamfundet, Ardent Oil (Denmark) S.A., Ankenævnet på Energiområdet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aalborg Portland A/S, Bayerngas Danmark ApS, Bayerngas
Petroleum Danmark AS, Chevron Denmark, Filial af Chevron Denmark Inc., CO-industri, Concito,
Dana Petroleum Denmark B.V., Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund, Danmarks
Sportsfiskerforbund, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, DTU Aqua,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Maritime, Danske Regioner, Danoil
Exploration A/S, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra
–
Energibranchen, De frie Energiselskaber,
Dansk Industri, DONG E&P A/S, DONG Energy A/S, DONG Oil Pipe A/S, Dyas Denmark ApS,
Edison International S.P.A., Energi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, E.ON Danmark A/S,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, (FRI), Friluftsrådet, FSR danske revisorer, Gassco, Gaz-
System S.A., Green Network, Greenpeace, Hansa Hydrocarbons Limited, Hess Denmark ApS,
HOFOR A/S, INFORSE, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes
Landsforening), Landsforeningen Levende Hav, Landbrug & Fødevarer, Mærsk Olie og Gas A/S,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Noreco, Nordstream AG,
Nordstream 2 AG, Offshore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Petrogas
E&P UK Limited, Reel Energi Oplysning, Shell Olie og Gasudvinding Danmark B.V. Holland.
Dansk Filial., Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Swedegas, Verdens Skove, Wintershall Noordzee
B.V., VNG Danmark ApS, samt WWF.
10. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Lovforslaget vil indebære en
mere proaktiv statslig indsats
med hensyn til at fremme
33
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0034.png
tredjepartsadgang til anlæg
til indvinding af kulbrinter.
Der forudsættes tilført op til
3 årsværk hertil, finansieret
over det refusionsberettigede
tilsyn efter § 25.
Ændringen af
rørledningsloven indebærer
desuden den administrative
konsekvens, at
Energiklagenævnet bliver
klageinstans for
myndighedsafgørelser truffet
i henhold til
rørledningsloven eller regler
udstedt i medfør heraf.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes at
indebære en forøgelse af
olie- og gasselskabernes
omkostninger til
Energistyrelsens
refusionsbaserede tilsyn med
sektoren med op til 3
årsværk. Opgaverne vil være
refusionsberettigede
tilsynsudgifter, der vil blive
opkrævet i henhold til
gældende
betalingsbekendtgørelse på
området, jf. § 25 i
undergrundsloven.
Lovforslaget indebærer
desuden forslag til ændring
af tariffen for brug af
olierørledningen, hvilket kan
indebære øgede
omkostninger for brugerne
af olierørledningen.
Kvantificering heraf vil bero
på en nærmere konkret
vurdering.
Lovforslaget vurderes ikke
at indebære væsentlige
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
34
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0035.png
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Efter den nugældende undergrundslovs § 10 stk. 3, skal væsentlige ændringer og tilføjelser til en
godkendt plan for indvindingsvirksomheden godkendes af klima- og energiministeren, inden disse
iværksættes.
Af bemærkningerne til § 10, jf. Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4484-4485,
skal der ved forsvarlig og hensigtsmæssig måde, tænkes på forsvarlighed og hensigtsmæssighed i
blandt andet teknisk og ressourcemæssig henseende. Det fremgår desuden at der ”ved godkendelse
af indvindingsplaner i medfør af bestemmelsen […] skal energiministeren
påse, at planlagte
foranstaltninger ud fra geologiske, tekniske, sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter samlet vil
medføre, at der under de givne forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en forekomst for
såvel samfundet som rettighedshaveren.”
Hensynet til de sikkerhedsmæssige aspekter offshore i denne henseende blev flyttet til
offshoresikkerhedsloven i forbindelse med ændringen af undergrundsloven ved lov nr. 541 af 30.
maj 2011.
Af bemærkningerne til § 10 fremgår at ”det overordnede hensyn,
der skal tages ved efterforsknings-
og indvindingsvirksomhed, er, at virksomheden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig
måde og således, at spild af råstoffer undgås”, jf. Folketingstidende 2010-11,
1. samling, L 141 som
fremsat, side 14-15.
Af disse bemærkninger fremgår endvidere, at det ”ved forslaget om tilføjelsen af
stk. 3
foreslås, at
væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for indvindingsvirksomheden skal godkendes af
klima- og energiministeren, forinden disse iværksættes. I praksis sker udbygninger af olie- og
gasforekomster i Danmark trinvis. Rettighedshaverne får undervejs større viden om forholdene i
undergrunden, og der kan på den baggrund være behov for at revidere eksisterende planer eller
planlægge nye aktiviteter, således at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne i forekomsten,
som f.eks. en ændring af produktionsanlæg eller en plan for nye boringer, altså arbejder, som
kræver større investeringer. Ved forslaget vil sådanne aktiviteter kræve særskilt godkendelse ud
35
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0036.png
over den oprindeligt godkendte plan for indvindingsvirksomheden”, jf. Folketingstidende 2010-11,
1. samling, L 141 som fremsat, side 14-15.
Det foreslås i
stk. 3
at indsætte et nyt punktum, hvorefter reduktion i anlægs- og installationers
kapaciteter anses for en væsentlig ændring til planer som omhandlet i stk. 2.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen præciseres således, at det nu klart fremgår, at
godkendelseskravet i stk. 3, ikke kun omfatter om- eller videreudbygninger af godkendte anlæg og
installationer, men også reduktioner af anlægs- og evt. installationers kapacitet.
De afgørende hensyn som skal inddrages i forbindelse med godkendelse af en eventuel reduktion vil
fortsat være, om reduktionen af produktionskapacitet samlet vil medføre, at der under de givne
forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte for såvel samfundet som for rettighedshaveren og
en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer i undergrunden, lige som det forudsættes vurderet, om den
påtænkte reduktion har betydning for, om der kan gennemføres en hensigtsmæssig udnyttelse af
råstoffer i undergrunden fra de felter, hvis produktionsforhold påvirkes af ændringen.
En reduktion af anlægs- og installationers kapacitet kan eksempelvis forekomme ved, at anlæg og
installationer såsom rørledninger ændres eller fjernes, men også ved at vedligeholdelse helt eller
delvis ophører, således at anlæg og rørledningers kapacitet ikke kan udnyttes fuldt ud. Ændring af
produktionsforhold som eksempelvis omlægning af processtrømme kan ligeledes medføre, at
kapaciteter reduceres. Udgangspunktet er derfor, at der skal ansøges om godkendelse af enhver
ændring af kapacitet, der er større end nogle få procent af kapaciteten, i form af eksempelvis
kompressionstryk eller volumen til processtrømme.
Midlertidige reduktioner som følge af eksempelvis almindelig udskiftning eller renovering af anlæg
og installationer vil ikke skulle anses for omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at udskiftning
og renovering i øvrigt gennemføres hurtigst muligt, således at der ikke forekommer forsinkelser af
udskiftninger, som er så omfattende, at der reelt er tale om ændringer, som er omfattet af
godkendelseskravet.
Ændringen har først og fremmest til formål at sikre, at der, som det har vist sig i praksis ved
administration af loven, ikke gennemføres reduktioner i produktionskapacitet, uden at
myndighederne har mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden heraf.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at myndighederne i højere grad kan sikre et
tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som for rettighedshaveren, samt at den
i samspil med ændringen i lovforslagets nr. 2 om indsættelse af et nyt
stk. 6
i lovens § 10 vil
forbedre myndighedernes mulighed for at starte sager om udnyttelse af muligheder for
tredjepartsadgang til andre rettighedshavere på det infrastrukturanlæg, hvor reduktionen påtænkes
gennemført.
Til nr. 2
36
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0037.png
Efter den nugældende undergrundslovs § 10, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 2 og 3.
Af
bemærkningerne til § 10 fremgår at: ”I
stk. 4
foreslås, at ministeren kan fastsætte vilkår i
forbindelse med godkendelser efter stk. 2 og 3. Ved godkendelser af planer for
indvindingsvirksomhed kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan
eksempelvis dreje sig om vilkår om indsendelse af arbejdsplaner og tidsplaner, indsendelse af
redegørelser for indvindingsforhold inden arbejder påbegyndes,
m.v.”, jf. Folketingstidende 2010-
11, 1. samling, L 141 som fremsat, side 14-15.
Den nugældende § 10, stk. 4, videreførte i øvrigt gældende ret fra bemærkningerne til § 10, jf.
Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4484-4485, hvorefter det er et centralt
hensyn, at de planlagte foranstaltninger ud fra bl.a. geologiske, tekniske og økonomiske aspekter
samlet set vil medføre, at der under de givne forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en
forekomst for såvel samfundet som for rettighedshaveren.
Der har dog på baggrund af bestemmelsen udviklet sig en administrativ praksis for ikke at lægge
vægt på, om der var tale om en eller flere forekomster, men at man derimod har ladet
rettighedshavere samordne indvindingen fra flere forekomster inden for samme tilladelse med
henblik på at tilgodese det overordnede hensyn til det tilfredsstillende udbytte for såvel samfundet
som for rettighedshaveren.
Det foreslås i § 10 at indsætte et nyt
stk. 5,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 2 og 3 om, at en rettighedshaver forpligtes til at indgå
aftale med en anden rettighedshaver om investering i plads og vægtkapacitet på ejerens anlæg som
omfattet af godkendelsen, herunder om brugsret til infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om
betaling for merkapacitet.
Den foreslåede ændring indebærer, at energi-, forsynings og klimaministerens hjemmel til at
fastsætte vilkår ved godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, præciseres således, at det nu klart fremgår
af loven, at ministeren kan fastsætte vilkår om tredjepartsadgang, der forpligter en ejer af
infrastruktur til at indgå aftale med en anden rettighedshaver om dennes investering i forberedelse
af plads og vægtkapacitet på ejerens infrastruktur til brug for placering af yderligere anlæg eller
installationer til brug for tredjepart.
Med ændringen præciseres det, at der ved godkendelse efter § 10, stk. 2 og 3, kan fastsættes vilkår
om forberedelse af plads og vægtkapacitet til brug for samordning af indvindingen fra forekomster,
der er omfattet af forskellige tilladelser, der er meddelt forskellige rettighedshavere. Ved
fastsættelse af vilkår om plads- og vægtkapaciteter bør der lægges vægt på, at vilkåret angiver en
frist for aftalens indgåelse, og at denne frist fastsættes under hensyn til, at udbygningsplaner ikke
forsinkes unødigt.
Det er kun den ansøgende rettighedshaver efter stk. 2 og 3, der kan forpligtes til at indgå aftale som
følge af vilkår fastsat i medfør af bestemmelsen. Vilkår kan desuden kun forpligte en
37
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0038.png
rettighedshaver til at indgå aftale om investering i plads- og vægtkapacitet på det eller de anlæg,
som er omfattet af den meddelte godkendelse.
Energi- forsynings- og klimaministeren forudsættes i forbindelse med godkendelser efter den
foreslåede bestemmelse at fastsætte vilkår om, at der indgås en aftale på en række aftalevilkår, hvori
der angives en periode, hvor brugeren har en eksklusiv ret til anvendelse af den forberedte
merkapacitet. Anvendelsesperioden for etablerede anlæg, som anvender merkapaciteten, bør i den
forbindelse fastlægges ved aftale mellem rettighedshaverne ud fra hensynet til at opnå en
hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden. Ved udløbet af perioden for udnyttelse
af merkapaciteten, bør retten til anvendelse tilfalde infrastrukturejeren med henblik på at udnytte
den selv eller at formidle den til en anden rettighedshaver. Såfremt infrastrukturejeren ikke ønsker
at anvende retten til anvendelse selv, bør den oprindelige rettighedshaver bibeholde en førsteret til
brug af merkapaciteten over for andre rettighedshavere.
Energi-, forsynings- og klimaministeren forudsættes endvidere, at fastsætte vilkår, om at sådanne
aftaler bør indeholde aftalevilkår om, at hvis infrastrukturejeren ønsker at udnytte den forberedte
plads eller vægt inden for den periode, hvor der gælder en eksklusivret, og den anden
rettighedshaver over for energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kan sandsynliggøre den
planlagte brug, og denne forsinkelse fra den anden rettighedshavers side skyldes forhold inden for
dennes kontrol, så kan infrastrukturejeren tilbagekøbe kapaciteten.
Aftalevilkår kan udformes sådan, at en anden rettighedshavers investering i plads og vægt skal
dække den forøgede kapitalomkostning, som følger af forberedelsen, de forventede eventuelle
forøgede driftsomkostninger i den afgrænsede periode før udnyttelse (såkaldte mølposeudgifter),
samt evt. forøgede afviklingsomkostninger.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 7, hvori der i § 16 indsættes et nyt
stk. 7,
hvori det præciseres, at undergrundslovens § 16, stk. 3-6, også finder anvendelse for forhandlinger
om forberedelse af plads og vægtkapacitet, som indledes på baggrund af vilkår fastsat efter
§ 10,
stk. 5.
Dette indebærer bl.a., at energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende aftalen, og at
ministeren ved godkendelsen kan fastsætte vilkår. Hvis aftale ikke kan nås inden rimelig tid, kan
ministeren desuden fastsætte vilkår herfor. Derudover kan ministeren fastsætte tidsplaner og frister
for forhandlingerne, herunder frister for parternes tilvejebringelse og udveksling af oplysninger.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at infrastrukturændringer, der godkendes
efter stk. 2 eller 3, på forhånd kan forberedes til at tilgodese tredjeparters brug. Jo tidligere hensynet
til tredjepartsprojekter kan inddrages i udformningen af planer om udbygninger eller ændringer
omfattet af stk. 2, jo færre omkostninger vil tilpasningen formodes at påføre ejeren og en tredjepart,
hvilket bidrager til at forbedre økonomien i det enkelte projekt.
Der er i den nugældende undergrundlovs § 10 ingen regler, som giver energi-, forsynings- og
klimaministerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag om ændringer
på et infrastrukturanlæg til andre rettighedshavere.
38
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0039.png
Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at ”den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke
videregives.”
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 6,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren ved
behandling af ansøgninger efter stk. 2 og 3 kan videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag
til en anden rettighedshaver med henblik på dennes vurdering af, om at anlæg og installationer til
indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. omfattet af ansøgningen kan anvendes af
rettighedshaveren.
Den foreslåede ændring indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at
videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag omfattet af § 10 til en anden rettighedshaver.
Oplysningerne kan alene videregives med det formål, at en rettighedshaver kan vurdere, om der er
et potentiale for at investere i plads og vægtkapaciteter på anlæg omfattet af ansøgningen.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af videregivelsesadgangen, forudsættes alene at være
oplysninger, der efter en konkret vurdering er relevante oplysninger, som anses nødvendige at
lægge til grund for en vurdering af muligheden for at udnytte kapaciteten ved godkendelser omfattet
af stk. 3, 2. pkt., eller for en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes vilkår i medfør af
stk. 5.
m.v.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring om videregivelse af fortrolige
oplysninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets ændring af § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 13. Oplysninger til brug for en eventuel vurdering af en tredjepartsadgang, og som indhentes i
forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministerens tilsynsvirksomhed gøres efter
bestemmelsen i § 26, stk. 4, fortrolige.
En kapacitet vil normalt være afhængig af produktionsforholdene i det samlede anlæg, hvori de
anlæg og installationer, hvis produktionskapacitet påtænkes reduceret, indgår. Derfor kan
oplysninger om eksempelvis processtrømme i det samlede anlæg, tryk og temperatur samt
kompositionen af kulbrinter forskellige steder i anlægget være relevante og nødvendige for at en
anden rettighedshaver kan vurdere mulighederne for at udnytte kapaciteten. Ligeledes kan
tidsplanen for den påtænkte ændring videregives.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tilgodese de væsentlige erhvervsmæssige og
væsentlige samfundsøkonomiske hensyn, der er forbundet med, at tredjeparter kan udnytte
infrastrukturanlæg. Der vil således for fortrolige oplysninger, der er nødvendige for at foretage en
vurdering af tredjepartsadgang, være tale om hensyn, der i almindelighed væsentligt overstiger
hensynet til infrastrukturejerens interesse i at sådanne oplysninger ikke videregives til bestemte
tredjeparter, som efter den foreslåede ordning vil være forpligtede til at holde modtagne oplysninger
fortrolige og derefter være forpligtet til tilbagelevere eller at slette modtagne fortrolige oplysninger
39
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0040.png
kopier heraf senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at
udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Manglende tilbagelevering eller sletning af
oplysningerne vil som følge af lovforslagets nr. 15, medføre bødestraf eller fængsel i op til 4
måneder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af lovforslagets nr. 7 fastsætte tidsplaner og
frister for forhandlinger om tredjepartsadgang. Er der fastsat en endelig frist for parternes indgåelse
af aftale om tredjepartsadgang, vil denne frist også være seneste frist for modtagerens
tilbagelevering eller sletning af oplysninger.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning i samspil med det lovforslagets nr. 1 om
indsættelse af et
2. pkt.,
i § 10, stk. 3, at idet en rettighedshaver forpligtes til på forhånd at ansøge
om godkendelse af reduktioner af produktionskapacitet, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
på ansøgningstidspunktet eller i forbindelse med en forudgående dialog med rettighedshaver
videregive oplysninger om en påtænkt ændring af kapaciteten til en anden rettighedshaver, for
derved bedre at kunne tilgodese hensynet til at spild af råstoffer undgås, samt at der opnås et
tilfredsstillende udbytte af en forekomst igennem tredjepartsadgang.
Tilsvarende forventes ændringen at have den virkning i samspil med
stk. 5,
at myndighederne får
en forbedret mulighed for at afsøge potentialer ved tredjepartsadgang i forbindelse med øvrige
godkendelser efter stk. 2 og 3.
Der er i den nugældende § 10 i undergrundsloven ingen regler om anmeldelsespligt før udbud af for
større kontrakter.
Det foreslås i § 10 at indsætte et nyt
stk. 7,
der indebærer, at en rettighedshaver ikke kan
gennemføre udbud af kontrakter, som vil medføre væsentlig ændring af kapaciteter for anlæg
godkendt efter stk. 2 eller 3 eller nye anlæg og installationer, der kræver godkendelse efter § 10,
medmindre disse kontrakter er anmeldt til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger
inden udbud. Anmeldelsen skal være ledsaget af fyldestgørende oplysninger om kapacitetsforhold
m.v. Udbud må ikke gennemføres, før ministeren har modtaget fyldestgørende oplysninger om
udbuddet. Såfremt ministeren ønsker at foreslå ændringer til udbuddet, skal ministeren afgive
udtalelse herom senest to uger inden udbud.
Den foreslåede ændring indebærer en ny anmeldelsespligt for udbud af kontrakter, som vil påvirke
infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt udbygningsplan.
Ved vurderingen af om der er tale om væsentlig ændring af kapaciteter for anlæg og installationer,
skal der primært tages stilling til, hvordan den udbudte kontrakt påvirker muligheden for evt.
fremtidig tredjepartsadgang på det eller de anlæg eller installationer, som den vedrører.
Der er delvis tale om en vurdering ud fra hensyn svarende til dem, der ligger bag lovforslagets nr. 1
om godkendelse af kapacitetsreduktioner i § 10, stk. 3, 2. pkt.
Det centrale for vurderingen af, om et udbud er omfattet er anmeldelsespligten, er hvorvidt
kapacitetsforudsætningerne for de anlæg og installationer, som kontrakten omfatter, kan medvirke
til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer i undergrunden fra det eller de fund, som
udbyderen påtænker at anvende anlægget i forbindelse med. Det er desuden et centralt hensyn,
40
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0041.png
hvorvidt disse kapacitetsforudsætninger kan tilgodese behovet hos potentielle tredjeparter. Det må
forudsættes, at kun udbud af en vis beløbsmæssig størrelsesorden vil kunne udøve en sådan
påvirkning, og dermed være omfattet af kravet.
Omfattede udbud skal anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger inden
udbud.
Den foreslåede ændring indebærer også, at alle relevante og nødvendige oplysninger til brug for
vurderingen af kapacitetsforhold m.v. udleveret, så de er tilgængelige på tidspunktet for
anmeldelsen. Der sigtes i den forbindelse ikke kun på, at ministeren skal have oplysninger
udleveret, som specifikt er omfattet af den udbudte kontrakt, men også oplysninger om det eller de
anlæg eller installationer, som den udbudte kontrakt vil have betydning for. For at ministeren kan
foretage en relevant vurdering af kapacitetsforudsætninger for udbuddet, er der behov for at kunne
vurdere det påtænkte udbud om levering af anlæg og installationer, ud fra den helhed, som de
påtænkes at indgå i.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at ministeren skal afgive udtalelse om forslag til
ændringer til udbuddet til udbyderen senest to uger inden udbuddet. Dette giver en periode på seks
uger til, at ministeren kan vurdere den udbudte kontrakts hensigtsmæssighed i forhold til den
samlede kapacitetsudnyttelse af anlægget. De seks uger løber fra det tidspunkt, hvor fyldestgørende
oplysninger foreligger hos ministeren.
Ændringen har til formål at sikre en forudgående vurdering af kapacitetsbehovet i forbindelse med
en fremtidig udbygningsplan før bestilling af udstyr med lang leveringstid (også kaldet long lead
items). Ændringen har også til formål at reducere risikoen for fordyrende ændringer af leverancer,
der indgår i planer omfattet af § 10. Bestemmelsen understøtter i øvrigt hensynet til, at overvejelser
om tredjepartsadgang kan indgå i planer omfattet af stk. 2 og 3 så tidligt i planlægningen af
opførelsen af nye anlæg eller ved ændringer af eksisterende anlæg.
Ministerens udtalelse har ikke retlig status af en forhåndsgodkendelse for dele af planer omfattet af
§ 10. Bestemmelsen skal derimod sikre, at rettighedshaver fremlægger foreløbige forventninger til
kapacitetsforudsætninger på et anlæg, således at myndighederne er bekendt med dem på så tidligt et
tidspunkt som muligt.
Den fremsendte anmeldelse og energi- forsynings- og klimaministerens eventuelle udtalelse kan
således ikke udelukke, at der i forbindelse med ansøgning om en udbygning efter § 10 af ministeren
fastsættes vilkår til ændringer i kapacitetsforudsætningerne (jf. nuværende hjemmel), om end
risikoen herfor vil blive mindsket gennem udbyderens mulighed for at efterleve en eventuel
ministerudtalelse. Den økonomiske risiko ved ikke at efterleve en ministers udtalelse samt
eventuelle andre vilkår efter § 10 påhviler alene udbyderen.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at risikoen reduceres for, at indgåelse af
større kontrakter vil fordyre planer omfattet af stk. 2 og 3, som følge af ministeren ved godkendelse
af udbygningsplanen stiller vilkår om ændringer af planen, der er uforenelige med det tidligere
41
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0042.png
gennemførte udbud. For udbyderen mindskes risikoen for, at myndighederne kræver ændringer af
kapaciteten på udstyr med lang leveringstid på tidspunktet for godkendelse af udbygningsplan.
Til nr. 3
Der er i den nugældende undergrundslov ikke regler, der fastsætter krav om koordination af
efterforsknings- og indvindingsvirksomhed mellem tilladelser til helt eller delvis samme
geografiske område men med forskellige dybdemæssige afgrænsninger.
Det foreslås at indføre en ny
§ 11 a,
hvorefter rettighedshavere, som har tilladelser til efterforskning
og indvinding, som er afgrænset i dybden, men som omfatter helt eller delvis samme geografisk
afgrænsede område, skal koordinere efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler herom skal
godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Opnås der ikke inden rimelig tid enighed om
aftalekoordination, kan ministeren meddele påbud herom og fastsætte vilkår herfor.
Den foreslåede ændring indebærer en pligt for rettighedshavere til at koordinere efterforsknings og
eventuelle indvindingsaktiviteter, såfremt rettighedshaverne har tilladelser til efterforskning og
indvinding, som er afgrænset i dybden, men som omfatter helt eller delvis samme geografisk
afgrænsede område. Herudover indebærer bestemmelsen et krav om godkendelse af energi-,
forsynings- og klimaministeren, som også får hjemmel til at træffe afgørelse om påbud til to eller
flere rettighedshavere om at koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter og fastsætte
vilkår for en aftale herom, hvis enighed herom ikke kan opnås.
Den foreslåede ændring omfatter en række ældre tilladelser og for nye tilladelser til efterforskning
og indvinding af kulbrinter. Det gælder for sådanne tilladelser, at de i forbindelse med en
forlængelse med henblik på indvinding, jf. undergrundslovens § 13, stk. 2, vil blive afgrænset i
dybden, hvorved en anden rettighedshaver har eller vil kunne opnå tilladelse til f.eks. den
underliggende del af undergrunden.
Den foreslåede ændring har til formål at optimere og koordinere efterforsknings- og
indvindingsaktiviteter. Det vil således være nødvendigt, at rettighedshaverne gensidigt informerer
om deres virksomhed og i nødvendigt omfang koordinerer denne. Formålet er også at undgå
forsinkelser og deraf følgende omkostninger. Det er derudover hensigten med ændringen gennem
aftaler at sikre en større forudsigelighed for rettighedshaverne.
Opstår der direkte modstridende interesser mellem to rettighedshavere, eksempelvis hvis de begge
ønsker at udføre seismiske undersøgelser på samme tid, hvilket kan gøre det sværere at nå til
enighed om en aftale, vil der være kunne være behov for at påbyde de to rettighedshavere at indgå
aftale om at koordinere deres virksomhed, således at begge rettighedshaveres arbejde kan forløbe så
uforstyrret som muligt.
Den foreslåede ændring indebærer tillige, at ministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om
koordination, såfremt parterne ikke er i stand til at nå til enighed. Det vil i den forbindelse være en
42
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0043.png
forudsætning, at ministeren har givet parterne en rimelig frist for at nå til enighed samt foretaget en
høring af parterne, inden der træffes afgørelse om påbud at fastsætte vilkår.
Ændringen har til formål at forpligte rettighedshavere til at koordinere deres efterforskning og
indvinding, således at værditab undgås som følge af to rettighedshaveres konfliktende interesser i
planlægning af indvindings- og efterforskningsvirksomhed. Der kan dels være omkostninger som
følge af, at to rettighedshavere forsinker hinandens arbejder, og dels omkostninger som følge af
skader på forekomster eller udstyr.
Til nr. 4
Efter den nugældende § 13, stk. 1, meddeles tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding for
et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik
på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun
undtagelsesvis overstige 10 år.
Det fremgår af bemærkningerne til § 13, jf. Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte
4486-4488, at:
”Forlængelse kan dog kun ske, hvis
særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis hvis det på
tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at
afklare, om gjorte fund af kulbrinter er kommercielt udnyttelige. Tilladelsen vil som hovedregel
indeholde bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal
opfylde i dette tidsrum, jfr. det anførte i bemærkningerne til § 5. Som vilkår for en forlængelse af
efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse
af et yderligere arbejdsprogram.”
Det foreslås med ændringen at give energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at forlænge
tilladelsen efter § 13, stk. 1, med indtil fire år ad gangen i stedet for indtil to år.
Den foreslåede ændring indebærer ikke, at der ændres på kravet om, at særlige forhold skal gøre sig
gældende, som at det eksempelvis på tilfredsstillende vis har kunnet begrundes, at det inden for det
oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af kulbrinter kan udnyttes
kommercielt.
Ligeledes ændres der ikke på den nugældende administrative praksis, hvorefter der som hovedregel
stilles som vilkår for forlængelse, at der skal gennemføres et yderligere arbejdsprogram. Det lægges
i den forbindelse til grund, at der også kan være tale om en udvidelse eller udbygning af et
eksisterende arbejdsprogram.
Der er tale om den samme vurdering ved forlængelser efter den ændrede bestemmelse, som ved
den nugældende, blot med en større tidsmæssig ramme. Ved forlængelser længere end 4 år skal det
dog kunne begrundes, hvilke særlige undtagelser der begrunder en overskridelse af en samlede
periode for efterforskning på 10 år, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Ændringen af
§ 13, stk. 1,
har til formål at imødekomme den uhensigtsmæssighed, der har vist sig
ved den nugældende regel, der regulerer længden af efterforskningsperioder. Det har således i
praksis vist sig at være tilfældet, at energi-, forsynings- og klimaministeren har givet forlængelser af
43
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0044.png
efterforskningsperioden, hvor det har måttet antages, at en forlængelse på 2 år ikke var lang nok tid
til at gennemføre det ønskede efterforskningsprogram. Det må anses for en uhensigtsmæssig
indretning af den gældende bestemmelse, hvis ministeren kun kan forlænge en tilladelse i to år, men
hvor arbejdsprogrammet med al sandsynlighed vil tage længere tid at gennemføre.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at energi-, forsynings- og klimaministeren
får en forbedret mulighed for at give en forlængelse af en efterforskningsperiode, der tidsmæssigt er
bedre egnet til det omfattede arbejdsprogram. Derved undgås eksempelvis situationer, hvor en
rettighedshaver skal opnå to godkendelser fra ministeren for det samme arbejdsprogram.
Til nr. 5
Der er i medfør af den nugældende undergrundslovs § 16, stk. 5, fastsat regler, som angiver
principper for indholdet af aftaler om andres brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport
m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang). Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december
2011, (tredjepartsadgangsbekendtgørelsen)
Efter tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal bruger og ejer sørge for, at aftaler om
tredjepartsadgang skal baseres på, at fortjenesten ved indvindingen hovedsagelig skal tilfalde
rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten. Det vil sige, at de kommercielle vilkår i en aftale om
tredjepartsadgang skal indrettes sådan, at de ud fra en samlet vurdering først og fremmest sikrer
indvindingens lønsomhed for tredjeparten. Bestemmelsens indhold fremgår desuden af
bemærkningerne til undergrundslovens § 16, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som
fremsat, side 15.
Tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, suppleres af bekendtgørelsens § 13, nr. 1-7 der bl.a.
indeholder regler om, at tariffer, bekendtgørelsens § 13, nr. 1, skal fastlægges med udgangspunkt i
de tjenester, de vedrører, og uafhængigt af indvindingens lønsomhed, at brugeren, jf.
bekendtgørelsens § 13, nr. 2, skal dække de driftsudgifter, som bruger påfører ejer, at brugeren jf.
bekendtgørelsens § 13, nr. 3, skal dække eventuelle nye investeringer, som brugen af anlægget
medfører, og at ejer jf., bekendtgørelsens § 13, nr. 7, beregner sig en rimelig fortjeneste, hvor der
tages hensyn til den risiko, en ejer påtager sig i forbindelse med tredjeparts brug af anlægget.
Hvor tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 13, nr. 1-6, indeholder regler om de omkostninger, der
skal fordeles i forbindelse med tredjepartsadgang, medfører nr. 7 en ret for ejeren til også at beregne
sig en rimelig fortjeneste ved tredjepartsadgangen, dog under hensyntagen til ejerens risikopåtagelse
ved tredjeparts brug af anlægget.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 15 a,
i undergrundsloven, hvorefter aftaler om andres brug af anlæg
til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller
tilladelse efter denne lov skal sikre, at fortjenesten ved indvindingen fordeles således mellem
rettighedshaveren til forekomsten og ejer af anlæg og installationer, som anvendes til indvinding,
behandling og transport, at den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig
en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko denne påtager sig i forbindelse med
rettighedshaverens brug af anlægget.
44
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0045.png
Den foreslåede ændring har til formål i loven at præcisere, hvordan fortjenesten ved indvinding skal
fordeles i forhandlinger om aftaler om tredjepartsadgang, ved energi-, forsynings- og
klimaministerens godkendelse af aftaler herom efter lovens § 16, stk. 3, samt ved fastsættelse af
vilkår i aftaler om tredjepartsadgang efter § 16, stk. 4.
Til nr. 6
Efter den nugældende
§ 16, stk. 3,
skal aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til
indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller
tilladelse efter denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster
umiddelbart efter indgåelse sendes til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Det fremgår af bemærkningerne til § 16, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som
fremsat, side 15-16,
at: ”Med
den foreslåede ændring af § 16 videreføres den gældende
bestemmelse i loven. Derudover foretages der en præcisering og udbygning af bestemmelsen.”
Brug af eksisterende anlæg kan ud over enhver form for indvinding, behandling og transport af olie
og gas for tredjepart også omfatte levering af ydelser fra et anlæg til tredjepart, f.eks. i form af vand
og gas til injektion, modtagelse af vand, som er indvundet sammen med olie og gas, til rensning,
levering af el, løftegas til brug for produktion, lagring af olie og anvendelse af
bøjelastningsfaciliteter, fjernstyring af andre installationer og anlæg m.v.
Det overordnede princip i forbindelse med indvinding af en forekomst skal være, at fortjenesten
hovedsagelig tilfalder rettighedshaveren til forekomsten. Det skyldes, at den økonomiske risiko ved
efterforskning er betydelig større end ved etablering af infrastruktur i forbindelse med en påvist
forekomst. Ejere af anlæg, som benyttes ved indvinding af andre forekomster, end anlægget er
etableret til brug for, skal have en rimelig fortjeneste under hensyn til den økonomiske risiko. Ved
fastlæggelse af den økonomiske risiko kan inddrages eventuelle tekniske risici ved tredjeparts
anvendelse af et anlæg, f. eks. kan en forøget kompleksitet af anlægget, som følge af ændringer på
anlægget for at kunne betjene tredjepart, føre til en ændret risiko for driftsnedbrud. Ved fastsættelse
af den rimelige fortjeneste skal det tilgodeses, hvis ejeren af et anlæg har etableret dette med
overskydende kapacitet til brug for endnu ikke påviste forekomster. Ved investering i overskydende
kapacitet har den økonomiske risiko været højere end ved etablering af netop den kapacitet, der var
behov for til de påviste forekomster.
Ejere af eksisterende anlæg må ikke i vilkår og betingelser for ydelser diskriminere mellem
tredjeparter, som ønsker samme ydelse.
Ved planlagte brugere forstås brugere, som har indgået bindende aftale med ejeren af et anlæg om
brug af anlægget samt potentielle brugere, der i overensstemmelse med reglerne fastsat efter stk. 5
om tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. har indledt forhandlinger om brug af anlægget, og hvor
disse forhandlinger afsluttes inden for den normale tidsramme for forhandlinger efter disse regler.
I lighed med den gældende bestemmelse er det en forudsætning, at de nuværende og planlagte
brugeres planlagte anvendelse af et anlæg ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt ved andres
brug af anlægget. Det vil bl.a. indebære, at fysisk adgang for personer repræsenterende nye brugere
til et anlæg skal foregå efter aftale med ejeren af anlægget.
45
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0046.png
Ejere af anlæg kan med respekt for indgåede aftaler med tredjeparter, som bruger anlægget,
disponere over dette og sælge eller lukke anlægget.”
Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 16, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling,
L 141 som fremsat, side 16, at det: ”derved sikres, at ministeren får kendskab til praksis i indgåede
aftaler. Denne praksis kan derved indgå i grundlaget ved stillingtagen til spørgsmål om uenighed
efter stk. 4. Aftaler og oplysninger, som indsendes til klima- og energiministeren i medfør af stk. 3,
er omfattet af den almindelige lovgivning i øvrigt, som forvaltningsloven, offentlighedsloven og
straffeloven,
herunder reglerne om tavshedspligt og aktindsigt.”
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i
§ 16, stk. 3,
hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren skal godkende aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,
behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter
denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster og kan fastsætte vilkår
herfor, herunder om betaling. Aftalen skal indsendes til ministeren senest otte dage efter indgåelsen.
Som en følge af godkendelseskravet vil energi-, forsynings- og klimaministeren opnå det samme
kendskab til aftalepraksis, som det var hensynet ved den nugældende bestemmelse.
Den foreslåede ændring indebærer herudover, at der indføres hjemmel til at fastsætte vilkår for
godkendelsen. Fastsættelse af vilkår efter den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de
tilfælde, hvor parterne er nået til enighed om en aftale, men hvor det er ministerens vurdering, at et
eller flere vilkår ikke er forenelige med hensyn i undergrundsloven og derfor må ændres. Der kan
eksempelvis være tale om vilkår, der ikke lever op til principperne i § 15 a, eller vilkår, der stiller
andre tredjeparter urimeligt dårligt, hvorved aftalen ikke vil tilgodese centrale hensyn bag
undergrundsloven.
Med tilføjelsen af bestemmelsen kommer det derved til at fremgå klart af loven, at ministeren efter
den nyaffattede
stk. 3,
kan træffe afgørelse om en tredjepartsaftales forenelighed med loven efter
aftalens indgåelse.
Den foreslåede bestemmelse har herudover til formål at supplere den gældende bestemmelse i § 16,
stk. 4.
Undergrundslovens § 16, stk. 4, giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at
fastsætte vilkår for en aftale vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,
behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter
denne lov eller om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster, hvis enighed om
aftale ikke kan opnås inden rimelig tid. I sådanne tilfælde kan ministeren dermed tage stilling til
forhold, som parterne ikke er i stand til at nå til enighed om.
I samspillet mellem den foreslåede ændring af
stk. 3
og den nugældende stk. 4, bliver der således i
undergrundslovens § 16 hjemmel til både ved og uden enighed mellem aftaleparterne, at ministeren
kan fastsætte de vilkår, som parterne ikke kan blive enige om, eller som er nødvendige for at sikre
aftalens overensstemmelse med centrale hensyn i undergrundsloven.
46
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0047.png
Den foreslåede nyaffattelse forventes at have den virkning, at ministeren bedre kan sikre, at aftaler
vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af
kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller om samordnet
udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster indgås i overensstemmelse med undergrundslovens
overordnede hensyn. Det forudsættes fortsat, at rettighedshavere i videst mulig omfang forhandler
sig frem til aftaler. Kan enighed ikke opnås om konkrete forhold kan ministeren fastsætte vilkår.
Til nr. 7
§ 16, stk. 5
Der er i den nugældende undergrundslov ingen regler, der giver energi-, forsynings- og
klimaministeren hjemmel til at fastsætte tidsplaner og frister for forhandlinger om
tredjepartsadgang.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 16, stk. 5,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte bindende tidsplaner og frister for forhandlinger om andre rettighedshaveres brug af anlæg
til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. (tredjepartsadgang). Den foreslåede
indsættelse indebærer, at der indføres en ny hjemmel til, at ministeren kan træffe afgørelse om at
fastlægge en samlet tidsplan for forhandlingsforløb eller fastsætte frister for udlevering af
oplysninger, der vedrører aftaler om tredjepartsadgang.
Forhandlinger om tredjepartsadgang til anlæg kan have flere end to parter, f. eks. hvis der på de
anlæg og installationer, som en tredjepart ønsker adgang til, befinder sig anlæg og installationer,
som tilhører en rettighedshaver, der tidligere har fået tredjepartsadgang.
En tidsplan vil omfatte forhandlinger mellem alle parter i den forbindelse. Uanset antallet af parter
vil tidsplanen skulle baseres på, at forhandlingerne gennemføres hurtigst muligt.
De konkrete tidsfrister i tidsplanerne vil være bindende for parterne, og manglende overholdelse vil
medføre påbud i medfør af undergrundslovens § 25, stk. 1.
Det vil være mest hensigtsmæssigt, at en tidsplan fastsættes mellem parterne. Hvis parterne ikke
kan nå til enighed om en sådan, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte en tidsplan.
Hvor lang tid der skal gå, fra forhandlinger indledes, til det er nødvendigt for ministeren at
fastsætte en tidsplan for parterne, vil bero på en konkret vurdering ud fra indholdet af de konkrete
forhandlinger, kompleksiteten af den påtænkte tredjepartsadgang m.v. Dog bør parterne have
fastlagt en tidsplan senest en måned efter forhandlingerne er indledt.
Bestemmelsen giver desuden ministeren en mulighed for at fastsætte tidsplaner om
forhandlingsforløb, der varer længere end seks måneder. Hvor lang en forhandlingsperiode, der er
behov for i forbindelse med et givent forhandlingsforløb, beror på ministerens konkrete vurdering af
parternes synspunkter, indholdet af de konkrete forhandlinger, kompleksiteten af den påtænkte
tredjepartsadgang m.v.
Bestemmelsen kan eksempelvis tænkes anvendt for at undgå at bebyrde ansøgere om godkendelse
efter § 10 unødigt med et potentielt længerevarende godkendelsesforløb, hvor det kan vise sig, at et
potentiale for tredjepartsadgang ikke kan udnyttes inden for en rimelig tidsramme.
47
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0048.png
Der kan også være tale om, at energi-, forsynings- og klimaministeren, i forbindelse med
videregivelsen af oplysninger som følger af lovforslagets nr. 2 om ændring af § 10 om indsættelse
et stk. 6, fastsætter en frist for en rettighedshavers vurdering af potentialet ved at indlede
forhandlinger om tredjepartsadgang, eller en tidsplan indeholdende en seneste dato for indgåelse af
aftale om tredjepartens udnyttelse af påtænkt reduceret kapacitet. Hvad der udgør rimelige frister
for seneste dato for aftaleindgåelse må i den forbindelse bero på en konkret vurdering ud fra
hensynet om et tilfredsstillende udbytte for såvel samfund som for rettighedshaver..
Den foreslåede ændring har til formål at udvide energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed
for at gennemføre processuelle tiltag i relation til tredjepartsforhandlinger.
Reglen indføres med henblik på at give energi-, forsynings- og klimaministeren en konkret
mulighed for at sikre fremdrift i forhandlingerne eksempelvis i tilfælde af, at enten bruger eller ejer
ikke fremmer et forhandlingsforløb. Der kan også være tale om, at parterne efterspørger en tidsplan
fastsat af myndighederne ud fra et ønske om, at forhandlingerne forløber på lige vilkår for begge
parter.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at forhandlinger gennemføres, så hurtigt det
er muligt under hensyn til de problemstillinger, der indgår i forhandlingerne. Idet ministeren får
mulighed for at påvirke fremdriften i forhandlingerne, vil der være et incitament for
rettighedshaverne til enten selv at sørge for, at forhandlinger skrider frem planmæssigt, eller at de
henvender sig tidligt i forløbet med henblik på at lade ministeren afklare processuelle
tvivlsspørgsmål.
§ 16, stk. 6,
Det foreslås at indsætte en ny
§ 16, stk. 6,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren
udarbejder standardaftaler til brug for andre brugeres brug af anlæg til indvinding, behandling og
transport af kulbrinter m.v. Standardaftalerne skal offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.
Standardaftaler kan fraviges ved aftale mellem parterne.
Den foreslåede indsættelse indebærer en pligt for ministeren til at udarbejde standardaftaler, som
kan ligge til grund for forhandlinger om tredjepartsadgang. Det forventes ikke, at standardaftaler
kan regulere alle aspekter af en aftale om tredjepartsadgang, da projekter, der indebærer
tredjepartsadgang, ligesom andre projekter i Nordsøen i høj grad er unikke. Standardaftaler vil
indeholde standardvilkår for parternes aftale, som regulerer de forhold, som vil være relevante for
alle projekter, der involverer tredjepartsadgang.
Standardaftalernes nærmere indhold forudsættes at blive udarbejdet under inddragelse af blandt
andet norske og engelske erfaringer, da der i disse lande foreligger standardaftaler.
Formålet med standardaftaler er at forenkle forhandlingsprocessen, således at generelle forhold som
udgangspunkt er fastsat i standardbestemmelser. Forhandlingerne vil derfor kunne fremskyndes ved
at kunne koncentreres om de særlige forhold, der gør sig gældende i den konkrete
forhandlingssituation.
48
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0049.png
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at forhandlinger om tredjepartsadgang kan
gennemføres hurtigere og smidigere, hvilket nedbringer risikoen for at forhandlinger forsinkes med
tab af værdi til følge.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 16, stk. 7,
hvorefter reglerne i stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse
for vilkår om, at en rettighedshaver, der ejer anlæg til indvinding, behandling eller transport af
kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov, forpligtes til at
indgå aftale med en anden rettighedshaver om investering i ekstra kapacitet på ejerens anlæg,
herunder om brugsret til infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om betaling., som fastsættes i
medfør af § 10.
Den foreslåede ændring indebærer, at de processuelle regler for forhandlinger om tredjepartsadgang
i § 16 også gælder for sådanne aftaler, der indgås på baggrund af vilkår herom, der er fastsat ved
godkendelser efter § 10. Ved de processuelle bestemmelser forstås kravet i stk. 3 om
ministergodkendelse af tredjepartsaftaler samt ministerens mulighed for at fastsætte vilkår herfor,
kravet i stk. 4 om at aftalen sikrer, at gevinsten ved indvindingen af en forekomst tilfalder
rettighedshaveren, og at ejeren af infrastrukturen beregner sig en rimelig fortjeneste, ministerens
hjemmel i stk. 4 til at fastsætte vilkår for aftaler om tredjepartsadgang, hvis parterne ikke inden
rimelig tid kan nå til enighed, ministerens hjemmel i stk. 6 til at fastsætte tidsplaner og frister,
anvendelse af standardaftaler udarbejdet efter stk. 7, samt muligheden for at disse kan fraviges efter
stk. 7, 2. pkt. Regler fastsat i medfør af stk. 5, der bliver stk. 9, vil ligeledes finde anvendelse.
Formålet med ændringen er sikre, at forhandlinger om tredjepartsadgang, der indledes som følge af
§§ 10, stk. 3, 2. pkt., stk. 5 eller 17, stk. 3, er underlagt de samme processuelle regler, som er
gældende ved påbud meddelt i henhold til § 16, stk. 1 og 2.
Til nr. 8
Efter den nugældende § 16, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.,
tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i
forbindelse med andres brug af anlæg og om offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede aftaler.
Af bemærkningerne til
§ 16, stk. 5,
jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som fremsat,
side
16, fremgår, at: ”Det
er hensigten med sådanne regler at sikre, at forhandlinger gennemføres,
således at den ene part ikke opnår en urimelig fordel på den andens bekostning. Det skal blandt
andet opnås ved, at parterne udveksler den relevante information om brugers behov og anlæggets
ledige kapacitet så tidligt som muligt i forhandlingsforløbet.”
Der foreslås en ændring af
§ 16, stk. 5,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
fastsætte regler om udveksling af oplysninger eller aftaler.
Den foreslåede ændring præciserer, at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke
oplysninger rettighedshavere kan blive pålagt at udveksle i forbindelse med forhandlinger om
tredjepartsadgang omfatter aftaler om tredjepartsadgang, der er indgået efter 15. december 2011.
Til nr. 9
49
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0050.png
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.
Den foreslåede ændring indebærer således en videreførelse af den nugældende bestemmelse, og
adgang til gasopstrømsledninger reguleres således fortsat af lov om naturgasforsyning.
Til nr. 10
Efter den nugældende § 17, stk. 1, må etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved
virksomhed, der er omfattet af denne lov, kun finde sted med energi-, forsynings- og
klimaministerens tilladelse. Efter undergrundslovens § 17, stk. 2, kan en tilladelse meddeles på
vilkår om linjeføring, dimensioner, transportkapacitet, ejerforhold, ret for andre til at benytte
rørledningen, betaling herfor, afgift til staten m.v..
Af bemærkninger til bestemmelsen, jf., Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte
4490, fremgår, at det ved bestemmelsens stk. 1 og 2 sikres, at rørledninger kan anlægges og drives
på en sådan måde, at de typisk meget store anlæg i størst mulig udstrækning udbygges og anvendes
på en samordnet og rimelig måde.
Efter fast administrativ praksis omfatter tilladelseskravet i stk. 1 også væsentlige ændringer af
rørledningsanlæg. Tilladelser efter § 17 gives efter denne praksis typisk i forbindelse med
godkendelser efter § 10. Der er derfor sket en harmonisering af tilladelseskravet i § 17, og den
administrative praksis om godkendelser efter § 10, hvorefter væsentlige ændringer også kræver en
selvstændig godkendelse på linje med godkendelser af etablering af nye anlæg.
For så vidt angår § 10, er dette godkendelseskrav ved lov nr. 541 af 30. maj 2011 om anvendelse af
Danmarks undergrund kodificeret i bestemmelsens stk. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3
i § 17, hvorefter reduktion af rørledningers kapaciteter anses for
en væsentlig ændring til tilladelser meddelt efter stk. 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan
ved behandling af ansøgninger om sådanne ændringer videregive fortrolige oplysninger om
reduktionen m.v.. til en anden rettighedshaver, med henblik på at kapaciteten kan bruges af denne.
Den foreslåede ændring finder ikke anvendelse på opstrømsrørledningsnet til naturgas.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen præciseres således, at det nu klart fremgår, at
tilladelseskravet i stk. 1 ikke kun omfatter etablering og drift samt væsentlige ændringer heraf, men
også reduktioner af kapacitet. Reduktion kan eksempelvis foregå ved, at anlæg og installationer
såsom pumper og kompressorer eller rørledninger ændres eller fjernes, men også ved at
vedligeholdelse helt eller delvis ophører, således at anlæg og rørledningers kapacitet ikke kan
udnyttes fuldt ud.
Midlertidige reduktioner som følge af eksempelvis almindelig udskiftning eller renovering af anlæg
vil ikke skulle anses for omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at udskiftning
og renovering i øvrigt gennemføres hurtigst muligt. Der må ikke forekomme forsinkelser af
udskiftninger, som er så omfattende, at der reelt er tale om omgåelse af bestemmelsen.
Efter den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
finder bestemmelsen ikke anvendelse på
opstrømsrørledningsnet til naturgas. Adgang til gasopstrømsledninger reguleres fortsat af lov om
naturgasforsyning.
50
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0051.png
§ 17, stk. 4
Der er ikke efter de nugældende regler i undergrundsloven adgang for energi- forsynings- og
klimaministeren til at videregive fortrolige oplysninger.
Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at ”den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke
videregives.”
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring om videregivelse af fortrolige
oplysninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets ændring af § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 13. Oplysninger til brug for en eventuel vurdering af en tredjepartsadgang, og som indhentes i
forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministerens tilsynsvirksomhed gøres efter
bestemmelsen i § 26, stk. 4, fortrolige.
Det foreslås i
stk. 4,
at energi-, forsynings- og klimaministeren ved behandling af ansøgninger efter
stk. 2 og 3 kan videregive fortrolige oplysninger i godkendelsessagen til en anden rettighedshaver
med henblik på dennes vurdering af tredjepartsadgangen til de omfattede anlæg og installationer.
Modtageren af sådanne oplysninger har tavshedspligt. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder
tilsvarende anvendelse. Indgås der ikke aftale om tredjepartsadgang tilbageleverer modtageren
originaler og kopier samt slettet alle elektroniske kopier af modtagne oplysninger senest samtidig
med modtagerens meddelelse om ikke at ville udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang.
Forinden videregivelsen hører ministeren ejeren af de omfattede anlæg og installationer om
karakteren og omfanget af de fortrolige oplysninger i sagen. Manglende tilbagelevering eller
sletning af oplysningerne vil som følge af ændringen i lovforslagets nr. 15, medføre bødestraf eller
fængsel i op til 4 måneder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af lovforslagets nr. 7 fastsætte tidsplaner og
frister for forhandlinger om tredjepartsadgang. Er der fastsat en endelig frist for parternes indgåelse
af aftale om tredjepartsadgang, vil denne frist også være seneste frist for modtagerens
tilbagelevering eller sletning af oplysninger.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af videregivelsesadgangen, forudsættes alene at være
oplysninger, der efter en konkret vurdering er nødvendige og relevante oplysninger til brug for den
potentielle tredjeparts vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes vilkår for godkendelsen i medfør af
stk. 2. Det vil f. eks. kunne være tale om oplysninger om tryk og temperatur samt kompositionen af
kulbrinter i rørledningsanlægget. Tidsplanen for den påtænkte ændring vil i almindelighed være
relevant at videregive.
51
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0052.png
Den foreslåede ændring har til formål at give energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at
videregive fortrolige oplysninger med henblik på, at en anden rettighedshaver end
infrastrukturejeren kan vurdere om kapaciteten ønskes udnyttet..
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at de væsentlige erhvervsmæssige og væsentlige
samfundsøkonomiske hensyn, der er forbundet med, at tredjeparter kan udnytte rørledninger
tilgodeses, ligesom det skal sikres, at de videregivne oplysninger fortsat holdes fortrolige.
Modtageren af fortrolige oplysninger vil derfor efter den foreslåede ordning vil være forpligtede til
at holde modtagne oplysninger fortrolige og såfremt en potentiel tredjepartsadgang ikke ønskes
udnyttet være forpligtet til at tilbagelevere fysiske originaler og kopier heraf samt eventuelt at slette
modtagne kopier heraf.
§ 17, stk. 5.
Det foreslås at indføre et nyt
stk. 5
i § 17, som medfører, at en rettighedshaver gennemfører udbud
af kontrakter, som vil medføre væsentlig ændring af kapaciteter for anlæg eller rørledninger, der er
givet tilladelse til efter stk. 1 eller nye anlæg og installationer, som kræver tilladelse efter § 17, skal
disse udbud anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger inden udbud.
Oplysninger om kapacitetsforhold m.v. skal være til rådighed for ministeren på tidspunktet for
anmeldelsen. Udbud må ikke gennemføres, før ministeren har modtaget fyldestgørende oplysninger
om udbuddet. Såfremt ministeren ønsker at foreslå ændringer til udbuddet, skal ministeren afgive
udtalelse herom senest to uger inden udbud.
Den foreslåede ændring indebærer en ny anmeldelsespligt for udbud af kontrakter, som vil påvirke
infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt udbygningsplan.
Ved vurderingen af om der er tale om væsentlig ændring af kapaciteter i anlæg eller rørledninger,
skal der primært tages stilling til, hvordan den udbudte kontrakt påvirker muligheden for evt.
fremtidig tredjepartsadgang på det eller de anlæg eller installationer, som den vedrører.
Der er delvis tale om en vurdering ud fra hensyn svarende til dem, der ligger bag den nye regel om
godkendelse af kapacitetsreduktioner i § 17, stk. 3,
–
det centrale for vurderingen af, om et udbud er
omfattet er anmeldelsespligten, er hvorvidt kapacitetsforudsætningerne for de anlæg og
installationer, som kontrakten omfatter, kan medvirke til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
råstoffer i undergrunden fra det eller de fund, som udbyderen påtænker at anvende anlægget i
forbindelse med. Det er desuden et centralt hensyn, hvorvidt disse kapacitetsforudsætninger kan
tilgodese behovet hos potentielle tredjeparter. Det må forudsættes, at kun udbud af en vis
beløbsmæssig størrelsesorden vil kunne udøve en sådan påvirkning, og dermed være omfattet af
kravet.
Omfattede udbud skal anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger inden
udbud.
Efter bestemmelsens
2. og 3. pkt.
skal alle relevante og nødvendige oplysninger til brug for
vurderingen af kapacitetsforhold m.v. udleveret, så de er tilgængelig på tidspunktet for anmeldelsen.
Der sigtes i den forbindelse ikke kun på, at ministeren skal have oplysninger udleveret, som
specifikt er omfattet af den udbudte kontrakt, men også oplysninger om det eller de anlæg eller
52
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0053.png
rørledninger, som den udbudte kontrakt vil have betydning for. For at ministeren kan foretage en
saglig vurdering af kapacitetsforudsætninger for udbuddet, er der behov for at kunne vurdere den
ønskede aftaleindgåelse om levering af anlæg og installationer, ud fra den helhed de påtænkes at
indgå i.
Såfremt ministeren ønsker at foreslå ændringer til den udbudte kontrakt, skal ministeren efter
4.
pkt.
afgive udtalelse herom til udbyderen senest to uger inden udbuddet. Dette giver en periode på
seks uger til at ministeren kan vurdere den udbudte kontrakts hensigtsmæssighed. De seks uger
løber fra det tidspunkt, hvor fyldestgørende oplysninger foreligger hos ministeren.
Ændringen har til formål at sikre en relevant drøftelse af kapacitetsbehovet i forbindelse med en
fremtidig udbygningsplan før bestilling af udstyr med lang leveringstid (også kaldet long lead
items).
Ændringen skal derudover tilgodese hensynet til at reducere risikoen for fordyrende ændringer af
leverancer, der indgår i planer omfattet af § 17.
Ministerudtalelsen skal ikke ses som en forhåndsgodkendelse for dele af planer omfattet af § 17.
Bestemmelsen skal derimod ses som et instrument til tidlig dialog mellem rettighedshaver og
myndigheder om foreløbige forventninger til kapacitetsforudsætninger for anlæg eller rørledninger.
Denne dialog kan således ikke udelukke, at der i forbindelse med ansøgning om en udbygning efter
§ 17 af ministeren fastsættes vilkår til ændringer i kapacitetsforudsætningerne (jf. nuværende
hjemmel), om end risikoen herfor vil blive mindsket gennem udbyderens mulighed for at efterleve
en eventuel ministerudtalelse. Den økonomiske risiko ved ikke at efterleve en ministers udtalelse
samt eventuelle andre vilkår efter § 17 påhviler udbyderen.
Bestemmelsen understøtter i øvrigt hensynet til, at overvejelser om tredjepartsadgang kan indgå i
planer om etablering og drift omfattet af stk. 1 så tidligt som muligt i planlægningen af opførelsen
af nye anlæg eller ved ændringer af eksisterende anlæg.
Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at risikoen reduceres for, at indgåelse af
større kontrakter vil fordyre etablering og drift omfattet af stk. 1, som følge af, at ministeren ved
godkendelse af den påtænkte etablering og drift stiller vilkår om ændringer af planen, der er
uforenelige med det tidligere gennemførte udbud. For udbyderen mindskes risikoen for, at
myndighederne kræver ændringer af kapaciteten på udstyr med lang leveringstid på tidspunktet for
godkendelse af udbygningsplan.
Såfremt det vurderes, at bestemmelsen i
stk. 5
ikke i tilfredsstillende grad viser sig at tilgodese
dette hensyn, så er det intentionen at stramme bestemmelsen yderligere i form af et egentligt forbud
mod indgåelse af væsentlige kontrakter, der vedrører kapacitet, før der foreligger en godkendt
udbygningsplan. Dog med mulighed for at energi-, forsynings- og klimaministeren kan dispensere
fra forbuddet.
Til nr. 11
Efter den nugældende § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse på lokale
rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes ved indvinding fra et enkelt felt.
53
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0054.png
Af bemærkningerne til bestemmelsen i L 187, Folketingssamling 1980-81, spalte nr. 4490, fremgår
det, at undtagelsen skyldes, at disse rørledninger påregnes behandlet i forbindelse med
energiministerens godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m. i medfør af § 10. Bestemmelsen
i stk. 3 omfatter således ikke rørledninger mellem flere felter.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 4, således at den nye stk. 3 også
omfattes.
Den foreslåede ændring indebærer, at kravet om tilladelse til reduktioner af kapacitet ikke finder
anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes ved indvinding fra et enkelt
felt. Er der derimod tale om rørledninger mellem flere felter, vil disse være omfattet af
bestemmelsen.
Formålet med ændringen er at opretholde den nuværende sondring mellem godkendelser efter § 10
og tilladelser efter § 17. Dette er også den forventede virkning ved ændringen.
Til nr. 12
Efter den nugældende § 26, stk. 1, skal rettighedshavere meddele alle oplysninger, som er fornødne
for energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med deres virksomhed omfattet af denne lov.
ministeren kan til gennemførelse af tilsynet pålægge en rettighedshaver at indsende prøver, rådata,
bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.
Af bemærkningerne til § 26, jf. Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4496,
fremgår, at reglen, der var sædvanlig inden for samtidig tilsynslovgivning, tilsigter at gøre det
muligt for tilsynsmyndighederne at føre kontrol med, at bestemmelser i loven og vilkår fastsat i
henhold til loven overholdes. Der vil i henhold til reglen kunne meddeles påbud om, hvilke
oplysninger der skal meddeles, hvornår de skal meddeles, og til hvem de skal meddeles.
Undladelsen af at meddele oplysninger vil kunne medføre tilbagekaldelse af tilladelsen efter § 30
eller straf i medfør af § 38.
Der foreslås en nyaffattelse af reglen, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan
indhente oplysninger i forbindelse med behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af
virksomhed omfattet af undergrundsloven, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver,
hos rettighedshavere omfattet af loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan til brug for
behandling af sager, gennemførelse af tilsynet eller til overvågning af virksomhed omfattet af loven
pålægge en rettighedshaver at indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og
vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer en videreførelse og udvidelse af anvendelsesområdet for den
gældende
§ 26, stk. 1.
Således videreføres den gældende bestemmelse uændret, for så vidt angår
ministerens hjemmel til at kræve oplysninger udleveret, der er fornødne for ministerens tilsyn.
Anvendelsesområdet udvides således, at ministeren kan kræve udlevering af alle relevante
oplysninger til brug for behandlingen af sager, herunder godkendelser og tilladelser omfattet af
loven samt eventuelle vilkår for disse.
Derved fremgår det nu udtrykkeligt af § 26, stk. 1, at ministeren kan kræve enhver oplysning
54
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0055.png
udleveret eksempelvis i forbindelse med ansøgninger efter § 10 eller 17, som er relevante for at
kunne vurdere, hvorvidt der foreligger et potentiale for tredjepartsadgang.
Idet bestemmelsen også omfatter overvågning af virksomhed omfattet af undergrundsloven udvides
anvendelsesområdet for bestemmelsen nu til også at indbefatte en opbygning af viden hos
myndighederne. En sådan viden er central for at kunne identificere og udnytte tredjepartspotentialer
i den danske del af Nordsøen.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at ministeren ikke
kun kan kræve oplysninger udleveret, der er fornødne for tilsyn med eksisterende aktiviteter, men
også oplysninger, som er relevante for fremtidige eller potentielle aktiviteter, herunder potentialer
for tredjepartsadgang til eksisterende anlæg. Eksempelvis er oplysninger til brug for en eventuel
beslutning om at give påbud om tredjepartsadgang eller samordning af indvinding efter § 16 nu
omfattet af bestemmelsen.
Ved nyaffattelsen udvides anvendelsesområdet for lovens § 38, stk. 1, nr. 2, der hjemler en bøde
eller fængsel i op til 4 måneder for manglende efterlevelse af energi-, forsynings- og
klimaministerens krav om oplysninger efter lovens § 26.
Formålet med ændringen er dels i samspil med ændringerne i lovforslagets nr. 1, 2, 5, 6, 7, 8, og 10,
at understøtte energi-, forsynings- og klimaministeren i en mere proaktiv og formidlende rolle i
forbindelse med forhandlinger om tredjepartsadgang, og derfor er der et tilsvarende behov for at
styrke myndighedens mulighed for at indhente oplysninger til brug for at udfylde denne rolle.
Derudover skal nyaffattelsen generelt give ministeren en klarere hjemmel til at kræve oplysninger
udleveret, der er relevante for myndighedernes forvaltning af sektoren, således at myndighederne
kan sikre et tilfredsstillende udbytte af forekomsterne i den danske del af Nordsøen for såvel
samfundet som for den enkelte rettighedshaver.
Den foreslåede nyaffattelse forventes at have den virkning, at myndighederne vil kunne opbygge en
mere detaljeret viden om geologiske, tekniske og økonomiske forhold i Nordsøen. Denne viden vil
dels kunne anvendes til at drøfte tekniske løsninger med rettighedshavere i forbindelse med tilsyn
og ansøgninger om tilladelser eller godkendelser omfattet af loven, og dels kunne videregives til
andre rettighedshavere, hvorved der vil kunne opnås en større grad af samordning af indvinding
igennem projekter, der involverer tredjepartsadgang, end det hidtil har været tilfældet i den danske
del af Nordsøen.
Til nr. 13
Efter den nugældende § 26, stk. 4, er oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til stk. 1
undergivet tavshedspligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven.
Den foreslåede ændring indebærer, at henvisningen til straffelovens bestemmelser ikke kun gælder
de oplysninger, som myndighederne indhenter igennem tilsyn, men også oplysninger, der måtte
indhentes som følge af ændringen i lovforslagets nr. 12, om ændring af § 26, stk. 1.
55
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0056.png
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at tavshedspligten også overholdes for de
oplysninger, som indhentes som led i den overvågning af virksomhed, som Energistyrelsen
foretager, som følge af delegationsbestemmelsen i undergrundslovens § 37.
Til nr. 14
Efter den gældende § 30, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren bl.a. tilbagekalde en
tilladelse, hvis de i loven eller i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke
overholdes. I de i § 30, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde kan tilbagekaldelse dog først ske, efter at
energi-, forsynings- og klimaministeren har givet påbud om inden for en nærmere frist at afhjælpe
forholdet, uden at dette er sket. Det fremgår desuden af bemærkninger til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4495-4496, at hvis en tilladelse er givet til
flere selskaber, vil tilbagekaldelsen få virkning for dem alle. Den vil endvidere få virkning for hele
det område, den omfatter.
Den foreslåede ændring indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse
om delvis tilbagekaldelse af en tilladelse. Herved forstås, at afgørelsen om tilbagekaldelse kan få
virkning for en del af det område, en given tilladelse omfatter, og at tilbagekaldelsen ikke som efter
den nugældende regel hidtil nødvendigvis omfatter hele det område, der er givet tilladelse til.
Afgrænsningen af hvilken og hvor stor en del af tilladelsens område, der omfattes ved en delvis
tilbagekaldelse, beror på energi-, forsynings- og klimaministerens konkrete vurdering, og
afgrænsningen kan foretages både horisontalt og i dybden. Ved afgrænsning i dybden kan der
foretages afgrænsning både opadtil og nedadtil.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet en ændring af de betingelser, som skal være
opfyldt for, at der kan ske tilbagekaldelse, ligesom der ikke med ændringen lægges op til, at den
skal afstedkomme en lempet eller skærpet praksis for anvendelsen af tilbagekaldelse som
sanktionsmulighed.
Er der eksempelvis tale om en tilladelse til efterforskning, hvor et eller flere områder ikke er blevet
efterforsket som forudsat i arbejdsprogrammet, vil det være en mere hensigtsmæssig og
forholdsmæssig sanktion at tilbagekalde de dele af afgørelsen, hvorved der gives tilladelse til at
efterforske de uudforskede områder end at tilbagekalde hele tilladelsen.
Formålet med den foreslåede ændring er således at der efter bestemmelsen kan træffes en afgørelse
om tilbagekaldelse, og hvor tilbagekaldelsens retsvirkninger er vurderet under hensyn til det
almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og således er en egnet, nødvendig og
forholdsmæssig sanktion for en given overtrædelse, såfremt betingelserne for tilbagekaldelse af en
tilladelse er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.10.
Til nr. 15
56
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0057.png
Der er i den nugældende undergrundslov ikke nogen bestemmelse om krav om tilbagelevering og
sletning af fortrolige oplysninger, som ministeren har videregivet, og tilsvarende ikke nogen
strafbestemmelse for ikke at overholde et sådant krav.
Det forslås at indsætte et nyt nummer 4 i
§ 38,
hvorefter den, som ikke rettidigt tilbageleverer og
sletter fortrolige oplysninger, der videregives i medfør af § 10 eller § 17, kan straffes med bøde eller
fængsel i op til 4 måneder.
Den foreslåede ændring indebærer, at den eksisterende straffebestemmelse i § 38, stk. 1, udvides til
også at gælde manglende tilbagelevering af originaler eller sletning af elektroniske kopier af
modtagne oplysninger, som er videregivet af energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse
med behandling af godkendelse eller tilladelse efter § 10 eller 17, senest samtidig med modtagerens
meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang
efter at modtageren har givet meddelelse om ikke at ville udnytte infrastrukturkapaciter til
tredjepartsadgang.
Strafbestemmelsen omfatter ikke tilsidesættelse af selve tavshedspligten for de videregivne
oplysninger, da tavshedspligten pålægges i medfør af forvaltningslovens § 27, stk. 6, og
overtrædelse heraf er strafbelagt efter straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, jf. forvaltningslovens §
27, stk. 7.
Da der ikke i forvaltningsloven er regler om krav om tilbagelevering eller sletning af fortrolige
oplysninger, er der dog et behov for at regulere dette i undergrundsloven.
Strafansvaret kan som ved de øvrige, nugældende strafbestemmelser også gøres gældende over for
juridiske personer. Dermed videreføres den nugældende kreds af strafsubjekter.
Straf udmåles inden for den nugældende ramme, der medfører bødestraf eller fængsel i op til 4
måneder. Straffen forudsættes udmålt under hensyntagen til, hvor lang tid oplysningerne
uretmæssigt ikke slettes eller tilbageleveres, den udviste adfærd samt oplysningernes kommercielle
eller tekniske følsomhed. Ved den kommercielle eller tekniske følsomhed forstås, hvor stort et tab
en uberettiget videregivelse eller offentliggørelse, der sker som konsekvens af manglende
tilbagelevering eller sletning, ville kunne påføre den skadelidte, samt hvor omfattende
foranstaltninger den skadelidte vil skulle iværksætte for at imødegå et potentielt tab som følge af
uberettiget videregivelse af oplysningerne.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at en rettighedshaver, der modtager fortrolige
oplysninger i medfør § 10 eller § 17, kan holdes strafansvarlig for ikke at tilbagelevere eller slette
fortrolige oplysningerne, såfremt tredjepartsadgang ikke viser sig at kunne realiseres. Bestemmelsen
har dermed et præventivt formål.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den nugældende § 3, stk. 1, er der ikke hjemmel til at opkræve et beløb til dækning af
forøgede afviklingsomkostninger i forbindelse med investeringer i anlæg omfattet af § 1, stk. 1.
57
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0058.png
Ved lov nr. 542 af 26. maj 2010 blev den dagældende § 3, stk. 3, i lov om etablering og benyttelse
af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørledningsloven) ophævet, således at der ikke
længere kunne opkræves at fortjenstelement fra ikke-tilslutningspligtige brugere, jf. § 2, stk. 1. Ved
lov nr. 1636 af 26. december 2013 blev den dagældende § 3, stk. 2, i rørledningsloven, ophævet,
således at der ikke længere kunne opkræves et fortjenstelement fra tilsutningspligtige brugere, jf. §
2, stk. 1. Historisk har afviklingsomkostninger for anlæg omfattet af § 1, stk. 1, skullet dækkes via
dette fortjenstelement.
Det foreslås
i § 3, stk. 1,
at indsætte et nyt
nr. 3,
hvorefter enhver, der har pligt til tilslutning efter
rørledningslovens § 2, betaler til ejeren et beløb til dækning af den forøgelse af de totale
afviklingsomkostninger for anlægget af olierørledningen, der måtte fremkomme ved ejerens
investering i nye anlæg eller opgradering af eksisterende anlæg omfattet af loven jf. § 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at ejeren af olierørledningen kan opkræve et beløb til dækning
af en forøgelse af de totale afviklingsomkostninger ved etablering af nye anlæg eller opgradering af
eksisterende. Tilføjelsen fastsætter dermed en hjemmel til, at ejeren af olierørledningen kan
opkræve et beløb, i det omfang en investering øger den totale afviklingsomkostning.
De nærmere regler om beregning af bidrag af beløbet til dækning af disse omkostninger forventes
at blive fastsat i medfør af olierørledningslovens § 3, stk. 3. Betaling forventes erlagt på grundlag af
den mængde olie og kondensat, som forventes transporteret i investeringens tekniske eller
økonomiske løbetid. Mængden opgøres på grundlag af den til enhver tid seneste prognose for den
samlede transport af olie og kondensat i olierørledningens resterende levetid. Ved beregningen
tages hensyn til forrentning af hensatte beløb til afvikling samt til de selskabsskattemæssige forhold
i forbindelse med hensættelser, forrentning og efterfølgende afholdelse af
fjernelsesomkostningerne.
Formålet med ændringen er at give ejeren af olierørledningen en mulighed for at få dækket
omkostninger i forbindelse med investeringer i ny infrastruktur eller forbedring af eksisterende.
Ændringen forventes at have den virkning, at opgraderinger af den eksisterende infrastruktur kan
gennemføres, i og med ejeren får en mulighed for at få dækket omkostninger til afvikling, hvorved
samfundsmæssigt hensigtsmæssige nyinvesteringer kan foretages.
Til nr. 2
Efter den gældende
§ 3, stk. 3,
skal klima-, energi- og bygningsministeren godkende de i stk. 1
omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med ejeren og brugerne nærmere regler for
beregningen, fordelingen og betalingen heraf.
Det foreslås, at ministeren også kan fastsætte regler om reservation af kapacitet i olierørledningen
og separationsfaciliteterne m.v.
Den foreslåede tilføjelse indebærer, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om,
hvordan størrelsen af kapacitetsreservationer fastsættes for den enkelte bruger. Det skal bl.a. være
muligt foretage reservation af mængder udover det produktionsprofil, som er godkendt af energi-,
58
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0059.png
forsynings- og klimaministeren efter undergrundsloven, dog med visse begrænsninger for den del af
reservationen, som ligger udover det godkendte produktionsprofil.
Den foreslåede ændring har til formål at give hjemmel til, at der kan fastsættes regler på
bekendtgørelsesniveau om et mere fleksibelt regime for reservation af kapacitet, hvilket bl.a. skal
imødegå den meget store usikkerhed, der knytter sig til produktionsprofiler for forekomster, hvor
indvinding endnu ikke er påbegyndt.
Ændringen forventes at have den virkning, at det bliver muligt at begrænse en brugers mulighed for
at foretage større kapacitetsreservationer, end der er behov for, med det formål at sikre kapacitet i
olierørledningen, som er tilgængelig for andre brugere.
Til nr. 3
Efter den nugældende rørledningslov er der ingen regler om ejerens årlige vurdering af det
fremtidige behov for olietransport- og separationskapacitet, eller hjemmel til at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan træffe afgørelse om ændring af kapacitetsreservationer.
Modeltransportaftalen og de gældende transportaftaler mellem ejeren og brugerne af
olierørledningen indeholder visse bestemmelser om ejerens pligt til at justere reservationer under
visse nærmere angivne betingelser.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 3 a,
hvorefter ejeren, hvis der fremkommer væsentlige nye
oplysninger, dog mindst en gang årligt, fremsender en vurdering af det fremtidige behov for
olietransport- og separationskapacitet til Energistyrelsen.
Den foreslåede ændring indebærer, at ejeren af rørledningen på baggrund af oplysninger i
foreliggende kapacitetsreservationer, Energistyrelsens prognoser for den fremtidige produktion,
samt øvrige oplysninger, som måtte være tilgået ejeren, f. eks. ved potentielle brugeres forespørgsel
om kapacitetsreservationer, har pligt til at udarbejde en rapport, der årligt, eller hvis der
fremkommer væsentlige nye oplysninger, kortlægger det nuværende og fremtidige behov for
olietransport- og separationskapacitet.
Det foreslås i
stk. 2,
at energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis det er hensigtsmæssigt ud fra
ejerens vurdering efter stk. 1, kan træffe afgørelse om at nedjustere kapacitetsreservationer. Inden
en beslutning om ændring af kapaciteten træffes, forelægges beslutningen for brugerne af
olierørledningen og separationsfaciliteterne til udtalelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at ministerens afgørelse om ændring af kapacitetsreservationer kan kun
nedjustere den del af kapacitetsreservationer, som ligger udover det godkendte produktionsprofil,
eller som ikke udnyttes.
Bestemmelsen påtænkes hovedsageligt anvendt i de tilfælde, hvor der er et reelt behov for at frigøre
uudnyttet kapacitet, som er reserveret af en rettighedshaver, og som vil kunne finde anvendelse hos
en anden rettighedshaver.
59
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0060.png
Den foreslåede ændring har til formål at give energi-, forsynings- og klimaministeren en konkret
hjemmel til at justere kapacitetsreservationer på et oplyst grundlag for derved at modvirke de
eventuelle overreservationer, der fremkommer en risiko for ved ændringen af lovforslagets ændring
af § 3, stk. 3.
Ændringen forventes at have den virkning, at det i videre omfang end hidtil bliver muligt for
ministeren at sikre ledig kapacitet i olierørledningen til kommende eller potentielle brugere igennem
nedjusteringer af eksisterende overreservationer i det omfang, de måtte forekomme.
Til nr. 4
Der er ikke fastsat regler om en lovbestemt klageadgang i forhold til afgørelser truffet i henhold til
den gældende rørledningslov.
Administrationen af loven, herunder afgørelseskompetencen, er ved ekstern delegation henlagt til
Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser. Der er derfor klageadgang til energi-, forsynings- og klimaministeren efter
den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om ulovbestemt klageadgang for afgørelser, der
træffes i henhold til loven af Energistyrelsen.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 5 a
i rørledningsloven, hvorefter Energiklagenævnet behandler
klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede ændring indebærer, at den foreslåede klageadgang til Energiklagenævnet omfatter
afgørelser, der træffes af energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til lovens §§ 1, 2, 2 a, 2
b, 3, 3 b, 3 c, 4.
Energiklagenævnet er et uafhængigt klageorgan, der er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort
energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997. Energiklagenævnet er etableret
efter rørledningslovens tilblivelse, og nævnet behandler klager over myndighedsafgørelser i
henhold til en lang række energilove, herunder bl.a. lov om anvendelse af Danmarks undergrund,
lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter.
Den foreslåede ændring indebærer ikke begrænsninger i Energiklagenævnets
bedømmelsesgrundlag, og nævnets behandling af klager over afgørelser efter rørledningsloven vil
således indebære en fuldstændig efterprøvelse af den trufne afgørelse.
Klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov vil blive behandlet i henhold til
Energiklagenævnets forretningsorden, jf. bekendtgørelse om Energiklagenævnets forretningsorden.
Energiklagenævnet er den eneste klageinstans for klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen
eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til. Samtidig fastslås,
at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede ændring har til formål dels at tilgodese retssikkerheden for virksomheder omfattet
af loven, idet klager nu kan indgives til en uafhængig myndighed med sagkundskab, dels at
rørledningslovens rekursordning bringes i overensstemmelse med den øvrige energiretlige
lovgivning.
60
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0061.png
Efter
stk. 2,
i den foreslåede bestemmelse, kan enhver med væsentlig og individuel interesse i en
afgørelse klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.
Med den foreslåede ændring vil de danske regler være i overensstemmelse med art. 9 i
konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (Århus-konventionen).
Den foreslåede ændring i
stk. 2,
har også til formål at tilgodese hensynet til de brugere, som
benytter infrastruktur, der er fælles for flere brugere, og som afgørelsen vedrører, herunder hvor
omkostningerne for drift, etablering og afvikling af denne fælles infrastruktur fordeles på brugerne.
Er en afgørelse rettet mod ejeren eller en bruger, og afgørelsen får konsekvenser for en eller flere af
de øvrige brugeres brug af anlæg omfattet af loven, er det derfor hensigtsmæssigt, at klageadgangen
gælder enhver, som har en væsentlig og individuel interesse i en given afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
indebærer endvidere, at lokale og landsdækkende foreninger
eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,
klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 1, stk. 2, hvis
afgørelserne tillige er omfattet af § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM). Disse foreninger og organisationer fremsender senest
samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale
eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.
Den foreslåede ændring indebærer, at ud over lokale og landsdækkende foreninger og
organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, så får lokale og
landsdækkende foreninger og organisationer, der kan betegnes som rekreative foreninger og
organisationer, også adgang til at klage over de i 1. pkt. nævnte afgørelser.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med art. 9 i Århus-
konventionen.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
indebærer, at en klage være indgivet skriftligt til
Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Klagefristen begynder
at løbe på det tidspunkt, meddelelsen om afgørelsen er kommet frem. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 5,
indebærer, at en afgørelse eller tilladelse efter stk. § 1, stk. 2,
hvor tilladelsen tillige er omfattet af § 15, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Bestemmelsen sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med art. 9, i konventionen om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og
domstolsafgørelser på miljøområdet (Århus-konventionen). § 1, stk. 2 indeholder tilladelse til
faciliteter, som er omfattet af bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med art. 9 i Århus-
konventionen.
Efter
Stk. 6,
har en klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5, ikke opsættende virkning,
medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.
61
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0062.png
Efter
stk. 7
i den foreslåede bestemmelse kan afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden
statslig myndighed, som energi-, forsynings- og klimaministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke
indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de danske regler er i overensstemmelse med art. 9 i Århus-
konventionen.
Efter
stk. 8,i
den foreslåede bestemmelse kan søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af
Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt.
Bestemmelsen, har til formål at tilgodese Energiklagenævnets udtrykte ønske om, at der indsættes
en 6 måneders frist for indbringelse af Energiklagenævnets afgørelser til domstolene. Formålet med
bestemmelsen er at give Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver
endelige. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 101 samt naturbeskyttelseslovens § 88,
hvorefter det ikke er muligt at påklage en afgørelse truffet af henholdsvis miljøklagenævnet og
naturklagenævnet til domstolene, hvis dette ikke sker inden for en frist på 6 måneder, efter
afgørelsen er meddelt til den pågældende.
Det foreslås at indsætte en ny § 5 b, hvorefter repræsentanter i Energiklagenævnet ved afgørelser i
medfør af § 5 a, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet, erstattes af 1
medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af kulbrinter og 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for havmiljø.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at afgørelser bliver truffet under behørig inddragelse af den
relevante sagkundskab
Efter stk. 2 i den foreslåede bestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte
regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1, stk. 3, hvorefter tilsynet med virksomheden
efter loven udøves gennem Energistyrelsen. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne
afskære adgangen til at klage til ministeren over styrelsens afgørelser. Samtidig bemyndiges
ministeren til at fastsætte nærmere regler om klageberettigede, og om hvilke afgørelser der kan
påklages, idet det samtidig forudsættes, at visse mindre indgribende afgørelser kan afgøres endeligt
i 1. instans.
62
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0063.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lov om anvendelse af Danmarks
undergrund
Lovforslaget
Forslag om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks
undergrund, samt lov om etablering
og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat.
§1
I lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, jf. lovbekendtgørelse
[…], foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3.
Væsentlige ændringer og
tilføjelser til en godkendt plan for
indvindingsvirksomheden skal
godkendes af klima- og
energiministeren, inden disse
iværksættes.
1.
I
§ 10,
stk. 3 indsættes som 2.
pkt.:
”Væsentlig reduktion i anlægs og
evt. rørledningers kapaciteter anses
for en væsentlig ændring til en
godkendt plan for
indvindingsvirksomheden.”
Stk. 4.
---
2.
Efter
§ 10, stk. 4,
indsættes som
nye stykker:
”Stk. 5.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte vilkår
ved godkendelser efter stk. 2 og 3
om, at en rettighedshaver, der ejer
anlæg til indvinding, behandling
eller transport af kulbrinter m.v.
etableret i medfør af godkendelse
efter stk. 2 og 3, forpligtes til at
indgå aftale med en anden
rettighedshaver om investering i
plads og vægt på ejerens anlæg som
omfattet af godkendelsen, herunder
om brugsret til infrastruktur, om
tilbagekøbsret, samt om betaling.
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan ved behandling
af ansøgninger efter stk. 2 og 3
videregive oplysninger om
63
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0064.png
ansøgningen til en anden
rettighedshaver, med henblik på at
anlæg og installationer til
indvinding, behandling eller
transport af kulbrinter m.v. omfattet
af ansøgningen kan bruges af denne.
Rettighedshavere skal bevare
fortroligheden af kommercielt
følsomme oplysninger, som
modtages i henhold til 2. pkt.
Stk. 7.
Før en rettighedshaver
gennemfører udbud af kontrakter,
som vil medføre væsentlig ændring
af kapaciteter af anlæg godkendt
efter stk. 2 eller 3 eller nye anlæg og
installationer, som kræver
godkendelse efter § 10, skal disse
kontrakter anmeldes til energi-,
forsynings- og klimaministeren
senest otte uger inden udbud.
Oplysninger om kapacitetsforhold
m.v. skal være til rådighed for
ministeren på tidspunktet for
anmeldelsen. Udbud må ikke
gennemføres, før ministeren har
modtaget fyldestgørende
oplysninger om udbuddet. Såfremt
ministeren ønsker at foreslå
ændringer til udbuddet, skal
ministeren afgive udtalelse herom
senest to uger inden udbud.
3.
Efter
§ 11
indsættes i
kapitel 3:
Ӥ
11 a.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan give påbud om
koordination af efterforsknings- og
indvindingsvirksomhed, hvis flere
rettighedshavere har tilladelser til
efterforskning og indvinding, som er
afgrænset i dybden over for
hinanden, og tilladelserne helt eller
delvist omfatter samme geografisk
afgrænsede område. Aftaler herom
skal godkendes af ministeren. Opnås
der ikke inden rimelig tid enighed
om aftale om koordination, kan
64
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0065.png
§ 13.
For kulbrinter meddeles
tilladelser efter § 5 til efterforskning
og indvinding for et tidsrum af indtil
6 år, der, såfremt særlige
omstændigheder foreligger, kan
forlænges med henblik på
efterforskning med indtil 2 år ad
gangen. Den samlede
efterforskningsperiode kan dog kun
undtagelsesvis overstige 10 år.
Stk. 2-5. ---
ministeren fastsætte vilkår herfor.”
4.
I
§ 13,
stk. 1, 1. pkt., ændres ”2
år” til: ”5 år”.
Efter § 15 indsættes:
Ӥ 15 a.
Aftaler om andres brug af
anlæg til indvinding, behandling
eller transport af kulbrinter m.v.
etableret i medfør af godkendelse
eller tilladelse efter denne lov skal
sikre, at fortjenesten ved
indvindingen fordeles således
mellem rettighedshaveren til
forekomsten og infrastrukturejeren,
at den hovedsageligt tilfalder
rettighedshaveren, mens
infrastrukturejeren beregner sig en
rimelig fortjeneste under hensyn til
den risiko, infrastrukturejeren
påtager sig i forbindelse med
rettighedshaverens brug af
anlægget.”
§ 16.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Aftaler om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til
indvinding, behandling og transport
af kulbrinter m.v. etableret i medfør
af godkendelse eller tilladelse efter
denne lov og om samordnet
udnyttelse af to eller flere
kulbrinteforekomster skal
umiddelbart efter indgåelse
indsendes til klima- og
energiministeren.
6.
§ 16, stk. 3, affattes således:
”Energi-,
forsynings- og
klimaministeren skal godkende
aftaler om andre rettighedshaveres
brug af anlæg til indvinding,
behandling eller transport af
kulbrinter m.v. etableret i medfør af
godkendelse eller tilladelse efter
denne lov og om samordnet
udnyttelse af to eller flere
kulbrinteforekomster og kan
fastsætte vilkår herfor, herunder om
betaling. En aftale efter 1. pkt. skal
indsendes til ministeren senest otte
dage efter indgåelsen.
65
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0066.png
Stk. 4. ---
7.
I
§ 16
indsættes efter stk. 4, som
nye stykker:
”Stk. 5.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte
tidsplaner og frister for
forhandlinger om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til
indvinding, behandling og transport
af kulbrinter m.v., herunder om
frister for parternes tilvejebringelse
og udveksling af oplysninger, som
omfattet af stk. 8.
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte
standardaftaler til brug for andre
rettighedshaveres brug af anlæg til
indvinding, behandling og transport
af kulbrinter m.v. Standardaftalerne
skal offentliggøres på
Energistyrelsens hjemmeside.
Standardaftaler kan fraviges ved
aftale mellem parterne.
Stk. 7.
Reglerne i stk. 3-6 finder
tilsvarende anvendelse for vilkår
om, at en rettighedshaver, der ejer
anlæg til indvinding, behandling
eller transport af kulbrinter m.v.
etableret i medfør af godkendelse
eller tilladelse efter denne lov,
forpligtes til at indgå aftale med en
anden rettighedshaver om
investering i ekstra kapacitet på
ejerens anlæg, herunder om brugsret
til infrastruktur, om tilbagekøbsret,
samt om betaling., som fastsættes i
medfør af
§ 10.”
Stk. 5 og 6
bliver herefter stk. 8 og
9.
stk. 5.
Klima- og energiministeren
kan fastsætte regler om andre
rettighedshaveres brug af anlæg til
8.
I
§ 16, stk. 5,
der bliver stk. 8,
ændres ”tilvejebringelse af
oplysninger” til ”tilvejebringelse og
66
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0067.png
indvinding, behandling og transport
af kulbrinter m.v., tilvejebringelse af
oplysninger i forbindelse med dette,
tilrettelæggelse af forhandlinger
m.v. i forbindelse med andres brug
af anlæg og om offentliggørelse af
hovedpunkter i indgåede aftaler.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke
anvendelse på
opstrømsrørledningsnet til naturgas.
§ 17. ---
Stk. 2
---
udveksling af oplysninger eller
aftaler”.
9.
I
§ 16, stk. 6,
der bliver stk. 9,
ændres ”1-5” til ”1-8”.
10.
Efter § 17, stk. 2, indsættes som
nye stykker:
Stk. 3.:
”
Stk. 3.
Reduktion af
rørledningers kapaciteter anses for
en væsentlig ændring omfattet af
tilladelser meddelt efter stk. 1. Dette
gælder dog ikke
opstrømsrørledningsnet til naturgas.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan ved behandling
af ansøgninger efter stk. 1 og 3
videregive fortrolige oplysninger i
godkendelsessagen til en anden
rettighedshaver med henblik på
dennes vurdering af
tredjepartsadgangen til de omfattede
anlæg og installationer. Modtageren
af sådanne oplysninger har
tavshedspligt. Straffelovens §§ 152
og 152 c-152 f finder tilsvarende
anvendelse. Indgås der ikke aftale
om tredjepartsadgang, tilbageleverer
modtageren originaler og kopier
samt sletter alle elektroniske kopier
af modtagne oplysninger senest
samtidig med modtagerens
meddelelse om ikke at ville indgå
aftale om at udnytte
infrastrukturkapaciteter til
tredjepartsadgang. Forinden
videregivelsen hører ministeren
ejeren af de omfattede anlæg og
installationer om karakteren og
omfanget af de fortrolige
oplysninger i sagen m.v.
67
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0068.png
Stk. 5.
Udbud af kontrakter om
udstyr til brug for gennemførelse af
væsentlige ændringer af kapaciteter
på anlæg eller rørledninger eller
etablering af nye anlæg eller
rørledninger, der skal tillades efter
stk. 1, kan ikke gennemføres,
medmindre rettighedshaveren har
indgivet anmeldelse og fremsendt
fyldestgørende oplysninger til
energi-, forsynings- og
klimaministeren senest 8 uger inden
det planlagte udbud. Såfremt en
eventuel udtalelse fra ministeren
indeholder ønske om ændringer til
udbuddet, skal udtalelsen afgives
senest 2 uger inden udbud.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
Stk. 3.
Stk. 1 og stk. 2 finder ikke
anvendelse på lokale rørledninger,
der indgår i anlæg, som anvendes
ved indvinding fra et enkelt felt.
§ 26.
Rettighedshavere skal meddele
alle oplysninger, som er fornødne
for klima- og energiministerens
tilsyn med deres virksomhed
omfattet af denne lov. Klima- og
energiministeren kan til
gennemførelse af tilsynet pålægge
en rettighedshaver at indsende
prøver, rådata,
bearbejdningsresultater,
fortolkninger og vurderinger samt
tekniske og økonomiske
oplysninger.
11.
I
§ 17, stk. 3,
der bliver stk. 6,
ændres ”Stk. 1 og stk. 2” til ”Stk. 1,
-4”.
12.
§ 26, stk. 1,
affattes således:
”Energi-,
forsynings- og
klimaministeren kan i forbindelse
med behandling af sager, udøvelse
af tilsyn eller overvågning af
virksomhed omfattet af
undergrundsloven indhente
oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af disse opgaver, hos
rettighedshavere omfattet af loven.
Ministeren kan til brug for
behandling af sager efter loven,
gennemførelse af tilsyn eller
overvågning af virksomhed omfattet
af loven pålægge en rettighedshaver
at indsende prøver, rådata,
bearbejdningsresultater,
fortolkninger og vurderinger samt
tekniske og økonomiske
oplysninger. Ministeren kan i den
forbindelse fastsætte frister for
indsendelse af sådanne
oplysninger.”
68
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0069.png
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Oplysninger, som tilsynet
modtager i henhold til stk. 1, er
undergivet tavshedspligt efter § 152,
§ 152 a, 1. pkt., og § 152 c i
straffeloven.
§ 30.
Klima- og energiministeren
kan tilbagekalde en tilladelse efter
denne lov
1-3) ---
Stk. 2. ---
§ 38.
---
1-3) ---
I
§ 26, stk. 4,
ændres ”tilsynet
modtager”
til: ”energi-,
forsynings-
og klimaministeren modtager i
forbindelse med tilsyn eller ved
overvågning af virksomhed omfattet
af undergrundsloven.”
13.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter ”efter denne lov”: ”helt eller
delvist”.
15.
I
§ 38, stk. 1,
indsættes som nyt
nummer 4:
4)
som ikke inden for en af
ministeren fastsat frist for
aftaleindgåelse eller senest samtidig
med meddelelse om ikke at ville
indgå aftale om at udnytte
infrastrukturkapaciteter til
tredjepartsadgang sletter eller
tilbageleverer fortrolige oplysninger,
der videregives i medfør af § 10
eller § 17.
Stk. 2-3. ---
Lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie
og kondensat.
§2
I lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie
og kondensat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 277 af 25. marts 2014, med de
ændringer, der følger af lov nr. 1636
af 26. december 2013 og § 3 i lov
nr. 630 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
---
1-2) ---
1.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter nr. 2
som nyt nummer:
”3)
et beløb til dækning af den
69
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0070.png
forøgelse af de totale
afviklingsomkostninger for anlægget
af olierørledningen, der måtte
fremkomme ved ejerens investering
i nye anlæg eller opgradering af
eksisterende anlæg omfattet af loven
jf. § 1, stk. 1.”
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Klima-, energi- og
bygningsministeren skal godkende
de i stk. 1 omhandlede beløb og
fastsætter efter forhandling med
DONG Oil Pipe A/S og brugerne
nærmere regler for beregningen,
fordelingen og betalingen heraf.
2.
I
§ 3, stk. 3,
ændres ”fordelingen
og betalingen heraf”
til
”fordelingen, betalingen heraf, samt
reservation af kapacitet i
olierørledningen og
separationsfaciliteterne m.v.”
3.
Efter § 3 indsættes:
Ӥ 3 a.
Ejeren fremsender, hvis der
fremkommer væsentlige nye
oplysninger, dog mindst en gang
årligt, en vurdering af det fremtidige
behov for olietransport- og
separationskapacitet til energi-,
forsynings og klimaministeren.
Stk. 2.
Energi-, forsynings-
klimaministeren kan på baggrund af
ejerens vurdering efter stk. 1 træffe
afgørelse om at nedjustere
kapacitetsreservationer, som ikke
udnyttes eller som ligger udover et
godkendt produktionsprofil.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og
klimaministerens afgørelse om
ændring af kapacitetsreservationer,
kan kun nedjustere den del af
kapacitetsreservationer, som ligger
udover det produktionsprofil, som
ligger til grund for godkendelsen i
medfør af § 10, stk. 2 eller 3, eller
som ikke udnyttes.
4.
Efter § 5 indsættes:
Ӥ 5 a.
Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser
truffet af energi-, forsynings- og
klimaministeren efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Enhver med væsentlig og
70
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0071.png
individuel interesse i afgørelsen kan
klage over afgørelser truffet i
medfør af denne lov.
Stk. 3.
Endvidere er lokale og
landsdækkende foreninger eller
organisationer, der som hovedformål
har beskyttelse af natur og miljø,
eller som efter deres formål
varetager væsentlige rekreative
interesser, når en afgørelse berører
sådanne interesser, klageberettigede,
for så vidt angår miljømæssige
forhold i afgørelser i henhold til § 1,
stk. 2, hvis afgørelserne tillige er
omfattet af lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Stk. 4.
Klagen skal være indgivet
skriftligt til Energiklagenævnet
inden 4 uger fra tidspunktet, hvor
afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes
fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Udløber klagefristen på en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen
til den følgende hverdag.
Stk. 5.
En afgørelse eller tilladelse
efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen
tillige er omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete
projekter (VVM), må ikke udnyttes,
før klagefristen er udløbet.
Stk. 6.
Klage over en tilladelse til et
projekt omfattet af stk. 5 har ikke
opsættende virkning, medmindre
Energiklagenævnet bestemmer
andet.
Stk. 7.
Afgørelser truffet af
Energistyrelsen eller en anden
statslig myndighed, som energi-,
forsynings- og klimaministeren har
henlagt sine beføjelser til, kan ikke
indbringes for anden administrativ
myndighed end Energiklagenævnet.
Dette gælder dog ikke afgørelser
efter § 2, stk. 3 og 4.
Stk. 8.
Søgsmål til prøvelse af
71
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Orientering om høring af lovforslag om forbedret tredjepartsadgang til infrastruktur i Nordsøen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1776295_0072.png
afgørelser truffet af
Energiklagenævnet efter loven eller
de regler, der udstedes efter loven,
skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 5 b.
Ved afgørelser i henhold til §
37 a erstattes repræsentanter i
Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk industri
og Landbrugsrådet, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for
efterforskning og indvinding af det
pågældende råstof eller inden for
den pågældende lagring eller anden
anvendelse af undergrunden og 1
medlem med særlig sagkundskab
inden for havmiljø. Medlemmerne
udpeges af energi-, forsynings- og
klimaministeren.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte
regler om Energiklagenævnets
behandling af klager efter § 5 a og
om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar
2018.
§4
Kravet i § 10, stk. 6, gælder ikke
kontrakter, som er omfattet af en
plan efter § 10, stk. 2, der er
godkendt før 1. januar 2018.
§5
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne
72