EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 300
Offentligt

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til

brug for en ny økonomisk regulering.)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved § 1 i lov

nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »§§ 20-20 b« til: »§§ 20 og 20 b«.

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »20 a-20 c« til: »20 b og 20 c«.

§ 20, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at visse anlæg er helt eller delvist

undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.«

§ 20, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse anlæg er helt

eller delvist undtaget fra regler fastsat efter 1. pkt.«

§ 20 a

ophæves.

§ 21, stk. 4,

ændres »20-20 c« til: »20, 20 b eller 20 c«.

§ 22, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan og fastsætter regler om regnskabsføring og

budgettering for de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, herunder om ensretning af regnskabsåret, og

om at der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt., skal anvendes den standardkontoplan,

Energitilsynet har udarbejdet.

Stk. 2.

Energitilsynet fastsætter regler om indberetning af data fra de anlæg, der er nævnt i § 20,

stk. 1, til Energitilsynet. Energitilsynet kan fastsætte regler om formen for indberetning og om, at

indberetning skal ske elektronisk. Energitilsynet kan fastsætte regler om, at en indberetning skal

ledsages af en erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens

revisor. Energitilsynet kan give pålæg om indberetning.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter regler om, at visse anlæg er helt eller delvist undtaget fra reglerne

fastsat efter stk. 1 og 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4 eller 5,«: »eller § 22, stk. 2,«.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Lovudkast over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den daværende regering (Venstre) indgik den 7. april 2016 en stemmeaftale om

"Reformopfølgning. Regulering af fjernvarmesektoren" med Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om regulering af

fjernvarmesektoren. Den 2. juni 2017 blev denne aftale suppleret af en stemmeaftale om

"Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren" mellem den nuværende regering (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti. I henhold til aftalerne skal den nye økonomiske regulering bl.a. baseres

på principper om standardiserede omkostninger, indtægtsrammeregulering og benchmarking.

Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for, at en ny økonomisk regulering af

fjernvarmesektoren kan udvikles på baggrund af stemmeaftalerne. Lovforslaget gennemfører herved

aftalernes punkter om standardiserede omkostninger.

De øvrige punkter i stemmeaftalerne vil blive gennemført ved lovforslag, som fremsættes, når det

nødvendige analyse- og udviklingsarbejde af en ny økonomisk regulering er afsluttet.

Der foreslås således indsat en bestemmelse i lov om varmeforsyning (herefter benævnt

varmeforsyningsloven) om, at Energitilsynet skal fastsætte regler for

varmeforsyningsvirksomhedernes regnskabsføring og budgettering og om indberetning af data fra

virksomhederne til Energitilsynet. Formålet hermed vil være at ensrette de data, Energitilsynet får

fra virksomhederne, så det bliver muligt at sammenligne virksomhedernes omkostninger, hvilket er

nødvendigt for udvikling af en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren baseret på

indtægtsrammeregulering og benchmarking.

Energitilsynet vil med lovforslaget få kompetence til at undtage visse virksomheder helt eller

delvist fra kravene om ensretning af data bl.a. af hensyn til virksomhedernes administrative byrder.

Med forslaget sikres det endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren har hjemmel til at

kunne undtage visse varmeforsyningsvirksomheder helt eller delvist fra de af ministeren fastsatte

regler om driftsmæssige afskrivninger og omkostningsfordeling, bl.a. af hensyn til virksomhedernes

administrative byrder.

Endvidere foreslås de gældende regler om indtægtsrammeregulering ophævet, da de ikke anvendes i

praksis, og da dette lovforslag skal danne grundlag for udviklingen og implementeringen af en ny

økonomisk regulering af fjernvarmesektoren.

2. Baggrund

Den 22. marts 2000 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre),

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt

Folkeparti en reformopfølgningsaftale. Det fremgår af aftalen, at parterne var enige om en række

ændringer på varmeområdet, som skulle sikre en fortsat velfungerende varmesektor med høj energi-

og omkostningseffektivitet, kvalitet og forsyningssikkerhed og en fortsat udvikling af en

økonomisk, effektiv og miljømæssig bæredygtig sektor. Som følge af reformopfølgningsaftalen

blev der ved lov nr. 451 af 31. maj 2000 indsat regler i varmeforsyningsloven om

indtægtsrammeregulering af varmeforsyningsvirksomhedernes priser. Herudover blev der bl.a.

indsat en bestemmelse om regnskabsføring og øvrige oplysninger til brug for

indtægtsrammereguleringen. Reglerne er ikke blevet anvendt.

Som led i Vækstplan for Energi og Klima fra oktober 2013 fik en tværministeriel arbejdsgruppe til

opgave at vurdere behovet for en ændret regulering af fjernvarmesektoren. Med Aftale om en

Vækstpakke fra juni 2014 blev arbejdet suppleret med krav om forslag til realisering af

effektiviseringer i fjernvarmesektoren for 0,5 mia. kr. i 2020.

I oktober 2015 blev rapporten, Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren, med arbejdsgruppens

anbefalinger offentliggjort. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. en styrket ensretning og indberetning af

data til Energitilsynet med det formål at skabe ensartede og sammenlignelige data, som vil gøre det

muligt at sammenligne varmeforsyningsvirksomheder ved brug af en benchmarkingmodel, der

udvikles til formålet. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres indtægtsrammer.

I forlængelse af rapporten indgik den daværende regering (Venstre) sammen med

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

den 7. april 2016 en stemmeaftale om regulering af fjernvarmesektoren.

Den 2. juni 2017 har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

indgået en ny stemmeaftale om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, der supplerer aftalen

fra april 2016. Stemmeaftalen følger op på regeringens forslag til en ny økonomisk regulering af

fjernvarmesektoren, som fremgår af regeringens forsyningsstrategi ”Forsyning for fremtiden –

forsyningssektor for borgere og virksomheder” fra september 2016.

De to stemmeaftaler vil således danne baggrund for den nye økonomiske regulering af

fjernvarmesektoren.

Af aftalerne fremgår rammer og principper for en mere moderne incitamentsbaseret regulering af

fjernvarmesektoren. Rammerne og principperne erstatter de tilsvarende rammer og principper, der

fremgik af reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000. Rammerne og principperne skal bidrage til

at effektivisere sektoren til gavn for forbrugerne (husholdninger og virksomheder) og understøtte

den grønne omstilling, teknologiudvikling samt sikre høj forsyningssikkerhed. Der skal

gennemføres markante effektiviseringer og det samlede effektiviseringspotentiale vurderes til 2,3

mia. kr. i 2025.

Af aftalerne fremgår således, at den nye økonomiske regulering skal baseres på principper om

standardiserede omkostninger, indtægtsrammeregulering og benchmarking i fjernvarmesektoren.

Benchmarkingen skal bl.a. danne baggrund for beregning af individuelle effektiviseringskrav.

Der skal ifølge aftalerne stilles krav om standardisering af omkostninger, afskrivninger, forrentning,

omkostningsfordeling og regnskabsår til brug for benchmarking og opgørelse af nødvendige

omkostninger. Der vil kunne stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse i nødvendigt omfang.

Det fremgår endvidere af aftalerne, at der skal fastsættes en række undtagelser fra udgangspunktet

om, at alle varmeforsyningsvirksomheder omfattes af den nye økonomiske regulering. Af hensyn til

de mindste virksomheders administrative byrder skal der således fastsættes en bagatelgrænse.

Bagatelgrænsen vurderes nærmere, men fastsættes i udgangspunktet til 50 TJ, jf. aftalen fra april

2016. Den fastsatte bagatelgrænse vil indebære, at virksomheder, der leverer under 50 TJ

fjernvarme, ikke vil blive omfattet af den nye økonomiske regulering. Dermed vil reguleringen

ifølge aftalerne omfatte mere end 90 % af den samlede danske fjernvarmelevering.

Industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, skal ifølge aftalerne helt undtages

reguleringen, da de er konkurrenceudsatte og derfor har incitament til effektiv drift. Virksomheder,

der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel

opvarmning af bygninger, og som i dag er omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningslovens

skal ifølge aftalerne også undtages.

Produktionsenhederne på de centrale kraftværkspladser (de centrale kraft-varme-anlæg)

effektiviseres med generelle effektiviseringskrav i stedet for individuelle effektiviseringskrav og

løbende benchmarking i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren.

Det fremgår af aftalerne, at der tilvejebringes sammenlignelige data på tværs af de

varmeproduktionsenheder på de centrale kraftværkspladser (de centrale kraftvarmeanlæg), som kan

anvendes med henblik på at foretage sammenligninger af effektiviteten på tværs af de

varmeproducerende enheder. Sådanne sammenligninger forudsætter, at der kan tilvejebringes

sammenlignelige data og dermed foretages valide sammenligninger af værkernes effektivitet.

Ifølge aftalerne kan varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et

distributionsnet, undtages fra den nye økonomiske regulering under hensyntagen til, at det

realiserede, samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne effektiviseringskrav skal stå mål

med de administrative byrder, virksomhederne pålægges.

Endeligt følger det af aftalerne, at transmissions- og distributionsvirksomheder over den fastsatte

bagatelgrænse kan pålægges generelle effektiviseringskrav i stedet for individuelle, hvis det i

forbindelse med den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren viser sig, at det ikke er

muligt at gennemføre en meningsfuld benchmarking på grund af for få cases, eller hvis de

administrative byrder, der pålægges virksomhederne, overstiger effektiviseringsgevinsten ved at

pålægge virksomhederne individuelle effektiviseringskrav.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren fremgår af kap. 4 i

varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 med senere ændringer). I kap. 4

er bl.a. fastsat regler om, hvilke omkostninger der kan indregnes i varmeprisen, og om hvilke

oplysninger varmeforsyningsvirksomhederne skal anmelde til Energitilsynet i den forbindelse.

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Prisreguleringen

indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger

–

også kaldet

den omkostningsbestemte varmepris eller hvile-i-sig-selv-princippet. Varmeforsynings-

virksomheder kan som følge heraf indregne nødvendige udgifter til bl.a. energi, lønninger og andre

driftsomkostninger i varmeprisen.

De varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af § 20, stk. 1, er dels kollektive

varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand. Dels er centrale kraft-varme-anlæg, som leverer opvarmet vand til andre formål

omfattet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at andre udgifter

og omkostninger end dem, der er nævnt i § 20, stk. 1, kan indregnes i varmepriserne, bl.a.

driftsmæssige afskrivninger. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 479 af 17. maj

2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og nyinvesteringer og med

Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital (Afskrivningsbekendtgørelsen).

Energi-, forsynings- og klimaministeren er ligeledes bemyndiget til at fastsætte regler om fordeling

af omkostningerne til levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, og andre ydelser. Der kan bl.a.

fastsættes regler om fordeling af omkostninger på f.eks. kraft-varme-anlæg, der producerer el og

varme, affaldsforbrændingsanlæg, hvor omkostningerne skal fordeles mellem el, varme og

affaldshåndtering, procesanlæg, der producerer både rumvarme og procesvarme og varmepumper,

der producerer både varme og køling. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.

Efter varmeforsyningslovens § 20 a er energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere

bemyndiget til at fastsætte generelle indtægtsrammer for de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1. Inden

for disse generelle indtægtsrammer vil Energitilsynet skulle fastsætte individuelle indtægtsrammer.

Indtægtsrammerne skal i henhold til § 20 a fastsættes med henblik på dækning af omkostninger

nævnt i § 20 ved en effektiv drift af anlægget, og varmepriserne ville således skulle fastsættes i

overensstemmelse hermed.

Regnskaber, budgetter og andre oplysninger til brug for fastsættelse af og tilsynet med

indtægtsrammerne skal i henhold til § 22, stk. 1, i varmeforsyningsloven anmeldes til Energitilsynet

efter regler fastsat af tilsynet. Energi-, forsynings- og klimaministeren er varmeforsyningslovens §

22, stk. 2, bemyndiget til at kunne fastsætte regler om bl.a. regnskabsføring og budgettering til brug

ved fastsættelsen af indtægtsrammerne.

Varmeforsyningslovens §§ 20 a og 22 er ikke blevet anvendt i praksis og bemyndigelserne til at

fastsætte regler er heller ikke udmøntet. Bestemmelserne har derfor ingen praktisk betydning. Dette

betyder, at varmepriserne efter gældende ret fastsættes og reguleres på baggrund af

varmeforsyningslovens § 20.

Efter varmeforsyningslovens § 21 skal varmeforsyningsvirksomhederne anmelde deres tariffer

(priser), omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion (f.eks. mellem el og varme) og

andre betingelser for ydelser omfattet af bl.a. lovens § 20 med angivelse af grundlaget herfor til

Energitilsynet. Energitilsynet bemyndiges i § 21, stk. 1, til at fastsætte nærmere regler om

anmeldelsen. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014 om

anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for produktion, transport og

levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter.

Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler for, hvilke oplysninger der skal anmeldes, elektronisk

anmeldelse og fristen for anmeldelse til Energitilsynet.

3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der kan efter de gældende regler i varmeforsyningsloven, jf. nærmere afsnit 3.1, ikke fastsættes

krav til varmeforsyningsvirksomhedernes kontering af omkostninger ved anmeldelse efter

varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Der kan endvidere ikke fastsættes krav til, at omkostningerne

skal differentieres mellem de forskellige led i værdikæden (produktion, transmission og

distribution), ligesom der ikke kan fastsættes krav til regnskabsperioden.

Det er således efter de gældende regler ikke muligt at standardisere

varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger m.v. inden for de rammer og principper, som

stemmeaftalerne udstikker, jf. nærmere afsnit 2.

For så vidt angår afskrivninger og omkostningsfordeling er energi-, forsynings- og klimaministeren

bemyndiget til at standardisere både den måde, der afskrives på, og hvorledes omkostningsfordeling

foretages. Ministeren har ikke bemyndigelse til at fastsætte de undtagelser til anvendelsesområdet,

der fremgår af stemmeaftalerne, herunder bl.a. en bagatelgrænse.

Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse er de gældende regler derfor ikke

tilstrækkelige til at skabe det nødvendige grundlag for en ny økonomisk regulering på baggrund af

stemmeaftalerne.

I forbindelse med forberedelsen af dette lovforslag er det vurderet, at det datamateriale,

varmeforsyningsvirksomhederne anmelder til Energitilsynet efter de gældende regler ikke er egnet

til at danne grundlag for udviklingen af en økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, der

indeholder de rammer og principper, som fremgår af stemmeaftalerne. Det skyldes navnlig, at

datamaterialet ikke er tilstrækkeligt detaljeret og ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer de enkelte

led i forsyningskæden (produktion, transmission og distribution), som den nye økonomiske

regulering skal kunne differentiere mellem og sammenligne.

Det er herefter vurderingen, at det er en forudsætning for udviklingen af den nye økonomiske

regulering, at der først tilvejebringes tilstrækkeligt ensartede og sammenlignelige data fra

varmeforsyningsvirksomhederne, som kan danne grundlag for reguleringen.

Det er således vurderingen, at det er nødvendigt med en ændring af varmeforsyningsloven, så det

bliver muligt at standardisere varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger i overensstemmelse

med de rammer og principper, som fremgår af stemmeaftalerne.

Bemyndigelser til Energitilsynet

Det foreslås derfor, at Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om

varmeforsyningsvirksomhedernes regnskabsføring og budgettering samt udarbejdelse af en

standardkontoplan. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energitilsynet bl.a. fastsætter krav

til virksomhederne om, at regnskab og budget udarbejdet efter varmeforsyningsloven, skal følge

kalenderåret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at Energitilsynet udarbejder en

standardkontoplan og fastsætter krav om, at virksomhederne skal anvende denne kontoplan ved

anmeldelse efter varmeforsyningslovens § 21. Formålet med bestemmelsen er at sikre ensartede

anmeldelser, så det bliver muligt at sammenligne virksomhedernes omkostninger.

Det forudsættes, at Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan, der indebærer, at omkostninger

henføres til de enkelte led i forsyningskæden, som omkostningen er tilknyttet eller kan tilknyttes.

Standardkontoplanen skal således opdele varmeforsyningsvirksomheden i tre overordnede

funktioner (produktion, transmission og distribution). Med en sådan opdeling vil det i en ny

benchmarkingmodel (en model til brug for sammenligning af virksomhedernes omkostninger) bl.a.

blive muligt at sammenligne omkostninger fra virksomheder, der alene forestår distribution, med

omkostninger fra virksomheder, der også forestår produktion. Såfremt Energitilsynet vurderer, at

det er nødvendigt, vil tilsynet endvidere kunne stille krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem

f.eks. de enkelte led i forsyningskæden, hvis virksomheden varetager flere aktiviteter. Det vil f.eks.

kunne ske hvis Energitilsynet vurderer, at der herved opnås mere gennemsigtighed samt mere

korrekte og troværdige oplysninger om virksomhedernes aktiviteter.

Det foreslås også, at Energistilsynet fastsætter regler om indberetning af data fra

varmeforsyningsvirksomhederne til Energitilsynet. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

Energitilsynet kan indhente de data, der er nødvendige for at kunne udvikle og anvende en fremtidig

benchmarkingmodel, jf. nærmere afsnit 2. Det vil ligge inden for bemyndigelsen at fastsætte regler

om, at virksomhederne skal udfylde et pris- og levetidskatalog eller lignende.

Efter den foreslåede bestemmelse om indberetning af data vil Energitilsynet desuden kunne

fastsætte regler om formen for indberetning, at indberetning skal ske elektronisk, og om at

oplysningerne skal være ledsaget af en erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret

revisor eller kommunens revisor. Herudover vil Energitilsynet kunne give

varmeforsyningsvirksomhederne pålæg om indberetning.

De foreslåede bestemmelser vil som udgangspunkt omfatte alle varmeforsyningsvirksomheder

omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det vil sige dels kollektive varmeforsyningsanlæg,

industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v.,

der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, til det indenlandske marked med det

formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Dels er centrale

kraft-varme-anlæg, som leverer opvarmet vand til andre formål omfattet.

Stemmeaftalerne forudsætter imidlertid en bagatelgrænse og en række øvrige undtagelser fra disse

krav om standardisering af omkostninger og indberetning af data, jf. nærmere herom i afsnit 2.

Det foreslås derfor, at Energitilsynet ligeledes bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse anlæg

er helt eller delvist undtaget fra kravene om standardisering af omkostninger og indberetning af

data.

Energitilsynet vil ved første udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte regler om standardisering

af omkostninger og indberetning af data således skulle fastsætte en bagatelgrænse, der sikrer, at de

virksomheder, der leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke bliver omfattet af kravene om

standardisering af omkostninger og indberetning af data. Det forudsættes, at bagatelgrænsen

defineres som 50 TJ solgt varme i 2 ud af 3 på hinanden følgende år i årene 2014-2016.

Energitilsynet vil senere kunne ændre bagatelgrænsen, hvis ændringen kan begrundes fagligt.

Endvidere vil Energitilsynet skulle undtage industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til

fjernvarme, fra kravene om standardisering af omkostninger og indberetning af data. Virksomheder,

der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel

opvarmning af bygninger, og som i dag er omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningslovens §

20, stk. 1, skal også undtages.

Energitilsynet vil endvidere kunne undtage de centrale værker helt eller delvist fra kravene om

standardisering af omkostninger og indberetning af data, hvis det på baggrund af analyser viser sig,

at der ikke er behov for at foretage valide sammenligninger af effektiviteten på tværs af værkerne.

Energitilsynet vil også kunne bruge bestemmelsen til at fastsætte en højere bagatelgrænse for de

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet, under

hensyntagen til, at det realiserede, samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne

effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder, virksomhederne pålægges.

Endeligt vil Energitilsynet kunne bruge bestemmelsen til at undtage transmissions- og

distributionsvirksomheder over den fastsatte bagatelgrænse, hvis det i forbindelse med den nye

økonomiske regulering af fjernvarmesektoren viser sig, at det ikke er muligt at gennemføre en

meningsfuld benchmarking på grund af for få cases, eller hvis de administrative byrder, der

pålægges virksomhederne, overstiger effektiviseringsgevinsten ved at pålægge virksomhederne

individuelle effektiviseringskrav.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse

anlæg er helt eller delvist undtaget fra kravene om standardisering af omkostninger og indberetning

af data, vil således på nuværende tidspunkt medføre, at de centrale værker,

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet samt

transmissions- og distributionsvirksomheder vil være omfattet af krav om standardisering af

omkostninger og indhentning af data.

Det er Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriets vurdering, at den ovenstående regelfastsættelse

med fordel kan henlægges til Energitilsynet. Energitilsynet er et uafhængigt tilsyn, der ikke er

underlagt instruktionsbeføjelse fra energi-, forsynings-, og klimaministeren, og vil kun kunne

instrueres direkte igennem lovgivning. Det er indgået i vurderingen, at Energitilsynet som

tilsynsmyndighed på området har en særlig indsigt i varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelser

af tariffer (priser), omkostningsfordeling m.v. i den gældende regulering, herunder bl.a. i

virksomhedernes regnskabsforhold. Det vurderes endvidere, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte

reglerne på bekendtgørelsesniveau, da der derved sikres en vis fleksibilitet til at tilpasse behovet for

standardisering af omkostningerne og indberetning af data i takt med udviklingen af den nye

økonomiske regulering, uden at dette kræver lovændring.

Bemyndigelser til energi-, forsynings- og klimaministeren

Det foreslås endvidere, at energi- forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, at visse varmeforsyningsvirksomheder helt eller delvist kan undtages fra de af ministeren

fastsatte regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger i varmepriserne og om fordeling af

omkostninger, hvor der kun produceres varme. De foreslåede bestemmelser vil medføre, at energi-,

forsynings- og klimaministeren i samme omfang som Energitilsynet fastsætter en bagatelgrænse og

de øvrige undtagelser fra kravene om standardisering af afskrivninger og omkostningsfordeling,

som forudsat i stemmeaftalerne.

Ophævelse af gældende regler

For at sikre lovgivningsmæssig klarhed over den økonomiske regulering af varmesektoren, foreslås

det, at varmeforsyningslovens bestemmelser om indtægtsrammeregulering, der aldrig har været

anvendt, ophæves. Det sikres dermed, at lovgivningen er i overensstemmelse med de gældende

stemmeaftaler, der erstatter reformopfølgningsaftalen fra 22. marts 2000.

Den foreslåede ophævelse og de foreslåede ændringer ændrer ikke ved det gældende udgangspunkt

for prisregulering i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, som fortsat vil ske efter hvile-i-sig-selv-

princippet. Reguleringen fortsætter således uændret indtil de øvrige punkter i stemmeaftalerne er

gennemført. De data varmeforsyningsvirksomhederne anmelder til Energitilsynet efter de gældende

regler i varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, vil som følge af de foreslåede krav til standardisering af

omkostninger blive ændret.

Da lov om varmeforsyning ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en

anordningshjemmel, gælder det foreslåede heller ikke for Færørene eller Grønland.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge af, at

Energitilsynet skal fastsætte regler om varmeforsyningsvirksomhedernes regnskabsføring og

budgettering samt, at regnskabsåret skal følge kalenderåret (standardisering af omkostninger).

Energitilsynet har estimeret, at det vil kræve 6,75 årsværk i 2018 og driftsmidler til

konsulentbistand.

Lovforslaget medfører endvidere øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge

af, at Energitilsynet skal indhente data til brug for udvikling af en benchmarkingmodel.

Energitilsynet vurderer, at det vil kræve 2 årsværk i 2018, 4 årsværk i 2019 og driftsmidler til

konsulentbistand.

Lovforslaget medfører også øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge af, at

Energitilsynet skal fastsætte regler om, at visse anlæg helt eller delvist undtages fra de regler

Energitilsynet fastsætter om standardisering af omkostninger og indhentning af data. Energitilsynet

vurderer, at det vil kræve 0,25 årsværk i 2018 at identificere, hvilke virksomheder der undtages fra

standardisering af omkostninger og indhentning af data til brug for udvikling af en fremtidig

benchmarking.

Udgifterne forbundet med Energitilsynets drift herunder de øgede opgaver gebyrfinansieres i

henhold til bekendtgørelse nr. 1358 af 30. november 2015 om betaling for myndighedsbehandling

efter lov om varmeforsyning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget vil medføre øgede administrative omstillingsomkostninger for

erhvervslivet som følge af, at der indføres en række krav til, hvordan

varmeforsyningsvirksomhederne skal anmelde omkostningsdata herunder bl.a. krav om at følge en

standardkontoplan, og at regnskabsåret skal følge kalenderåret. Omkostningerne er groft estimeret

til i alt 120.000

–

1.600.000 kr. for otte kommercielle virksomheder.

Derudover forventes lovforslagets bemyndigelse til Energitilsynet til at indhente data fra

varmeforsyningsvirksomhederne til brug for udvikling af en fremtidig benchmarkingmodel at ville

medføre administrative omkostninger for varmeforsyningsvirksomhederne, da virksomhederne skal

foretage en opgørelse over deres aktiver mm. Omkostningerne er groft estimeret til i alt 520.000-

2.920.000 kr. Omkostningerne forventes i vidt omfang at blive overført til varmeforbrugerne

herunder også erhvervsvirksomheder.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. juni 2017 til den 10. august 2017 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Standard, Danske Advokater, Danva, Danvak, Datatilsynet, Debra

–

Energibranchen, De

Frie Energiselskaber, Det Økologiske Råd, DI, DONG Energy A/S, DTU

–

Myndighedsbetjening,

Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles

Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Frederiksberg

Kommune, FSR danske revisorer, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HOFOR

A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, IT-branchen, KL,

Kooperationen, Københavns Kommune

–

Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Miljøpartiet De Grønne,

NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel

Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

Øgede administrative

konsekvenser for Energitilsynet

som følge af krav om fastsættelse

af regler om budgettering og

regnskabsføring og indberetning

af data til brug for udvikling af

benchmarkingmodel.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Øgede administrative

omstillingsomkostninger til

budgettering og regnskabsføring

samt indberetning af data til brug

for udvikling af en

benchmarkingmodel. For de otte

kommercielle virksomheder

vurderes det at udgøre 640.000

–

4.520.000 kr.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås den gældende § 20 a ophævet. Det er derfor nødvendigt at

foretage enkelte lovtekniske konsekvensændringer, hvor der i loven henvises til §§ 20-20 b.

Henvisningen ændres med lovforslaget de relevante steder i loven til §§ 20 og 20 b.

Til nr. 2

Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås den gældende § 20 a ophævet. Det er derfor nødvendigt at

foretage en lovteknisk konsekvensændring i § 20, stk. 1, hvor der henvises til §§ 20-20 c.

Henvisningen i § 20, stk. 1, ændres med lovforslaget til §§ 20 b og 20 c.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, er energi-, forsynings- og

klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indregning af bl.a. driftsmæssige

afskrivninger i varmepriserne efter lovens § 20, stk. 1. Reglerne fastsættes for de

varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelse i lovens

§ 20, stk. 1.

De varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af § 20, stk. 1, er kollektive

varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand. § 20, stk. 1, omfatter også levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt

kraft-varme-anlæg.

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at energi-, forsynings- og

klimaministeren ikke efter de gældende regler har bemyndigelse til at ændre anvendelsesområdet i §

20, stk. 1.

Med den foreslåede tilføjelse til varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, udvides energi-, forsynings- og

klimaministerens bemyndigelse derfor, så ministeren kan fastsætte regler om, at visse anlæg er helt

eller delvist undtaget fra regler udstedt efter lovens § 20, stk. 2, om indregning af driftsmæssige

afskrivninger.

Bestemmelsen skal sikre, at den forudsatte bagatelgrænse og øvrige undtagelser i stemmeaftalerne,

jf. nærmere afsnit 2, kan indføres. Det forudsættes således, at energi-, forsynings- og

klimaministeren vil bruge bestemmelsen til dels at fastsætte en bagatelgrænse, dels at undtage visse

anlæg fra kravene om standardisering af afskrivninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energi-, forsynings- og klimaministeren i samme

omfang som Energitilsynet fastsætter en bagatelgrænse og de øvrige undtagelser, som forudsat i

stemmeaftalerne.

Det vil sige, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter en bagatelgrænse, så de virksomheder, der leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke omfattes

af kravene om standardisering af afskrivninger. Det forudsættes, at bagatelgrænsen defineres som

50 TJ solgt varme i 2 ud af 3 på hinanden følgende år i årene 2014-2016. Ministeren vil senere

kunne ændre bagatelgrænsen, hvis ændringen kan begrundes fagligt, herunder f.eks. under

hensyntagen til, at det samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne effektiviseringskrav skal

stå mål med de administrative byrder.

Endvidere forudsættes industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, undtaget

fra kravene om standardisering af afskrivninger, da de er konkurrenceudsatte. Virksomheder, der

leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel opvarmning

af bygninger, og som i dag er omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,

forudsættes også undtaget.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil endvidere kunne undtage de centrale værker helt eller

delvist for kravene om standardisering af afskrivninger, hvis det på baggrund af analyser viser sig,

at der ikke er behov for at foretage valide sammenligninger af effektiviteten på tværs af værkerne.

Herudover kan energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med den nye økonomisk

regulering af fjernvarmesektoren fastsætte en højere bagatelgrænse for de

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet, under

hensyntagen til, at det realiserede, samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne

effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder, virksomhederne pålægges.

Transmissions- og distributionsvirksomheder over den fastsatte bagatelgrænse er i udgangspunktet

omfattet af kravene om standardisering af afskrivninger, men energi-, forsynings- og

klimaministeren kan i forbindelse med den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren

undtage virksomhederne, hvis ministeren vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre en

meningsfuld benchmarking på grund af for få cases, eller at de administrative byrder, der pålægges

virksomhederne, overstiger effektiviseringsgevinsten ved at pålægge virksomhederne individuelle

effektiviseringskrav.

Den nye økonomiske regulering vil blive gennemført ved lovforslag, som fremsættes, når det

nødvendige analyse- og udviklingsarbejde af en ny økonomisk regulering er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at visse anlæg er helt eller delvist undtaget fra kravene om standardisering af

afskrivninger, vil således på nuværende tidspunkt medføre, at de centrale værker,

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet samt

transmissions- og distributionsvirksomheder vil være omfattet af krav om standardisering af

afskrivninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler i varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, er energi-, forsynings og

klimaministeren bemyndiget til at fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til levering af

ydelser omfattet af lovens § 20, stk. 1, og andre ydelser. Ministeren kan med bemyndigelsen

fastsætte regler om bl.a. omkostningsfordeling på kraftvarmeanlæg, der producerer el og varme,

affaldsforbrændingsanlæg, hvor omkostningerne skal fordeles mellem el, varme og

affaldshåndtering, procesanlæg, der producerer både rumvarme og procesvarme og varmepumper,

der producerer både varme og køling.

De varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af § 20, stk. 1, er kollektive

varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand. § 20, stk. 1, omfatter også levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt

kraft-varme-anlæg.

Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at energi-, forsynings og

klimaministeren ikke efter de gældende regler har bemyndigelse til at ændre anvendelsesområdet i §

20, stk. 1.

Med den foreslåede tilføjelse til varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, udvides energi-, forsynings og

klimaministerens bemyndigelse derfor, så ministeren kan fastsætte regler om, at visse anlæg er helt

eller delvist undtaget fra regler udstedt efter lovens § 20, stk. 3.

Bestemmelsen skal sikre, at den forudsatte bagatelgrænse og øvrige undtagelser i stemmeaftalerne,

jf. nærmere afsnit 2, kan indføres. Det forudsættes således, at energi-, forsynings- og

klimaministeren vil bruge bestemmelsen til dels at fastsætte en bagatelgrænse, dels at undtage visse

anlæg fra kravene om standardisering af omkostningsfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energi-, forsynings- og klimaministeren i samme

omfang som Energitilsynet fastsætter en bagatelgrænse og de øvrige undtagelser, som forudsat i

stemmeaftalerne.

Det vil sige, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen

fastsætter en bagatelgrænse, så de virksomheder, der leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke omfattes

af kravene om standardisering af omkostningsfordeling. Det forudsættes, at bagatelgrænsen

defineres som 50 TJ solgt varme i 2 ud af 3 på hinanden følgende år i årene 2014-2016. Ministeren

vil senere kunne ændre bagatelgrænsen, hvis ændringen kan begrundes fagligt, herunder f.eks.

under hensyntagen til, at det samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne

effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder.

Endvidere forudsættes industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, undtaget

fra kravene om standardisering af omkostningsfordeling, da de er konkurrenceudsatte.

Virksomheder, der leverer biogas eller andre brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller

individuel opvarmning af bygninger, og som i dag er omfattet af prisreguleringen i

varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, forudsættes også undtaget.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil endvidere kunne undtage de centrale værker helt eller

delvist for kravene om standardisering af omkostningsfordeling, hvis det på baggrund af analyser

viser sig, at der ikke er behov for at foretage valide sammenligninger af effektiviteten på tværs af

værkerne. Herudover kan energi-, forsynings- og klimaministeren i forbindelse med den nye

økonomiske regulering af fjernvarmesektoren fastsætte en højere bagatelgrænse for de

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet, under

hensyntagen til, at det realiserede, samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne

effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder, virksomhederne pålægges.

Transmissions- og distributionsvirksomheder over den fastsatte bagatelgrænse er i udgangspunktet

omfattet af kravene om standardisering af omkostningsfordeling, men energi-, forsynings - og

klimaministeren kan i forbindelse med den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren

undtage virksomhederne, hvis ministeren vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre en

meningsfuld benchmarking på grund af for få cases, eller at de administrative byrder, der pålægges

virksomhederne, overstiger effektiviseringsgevinsten ved at pålægge virksomhederne individuelle

effektiviseringskrav.

Den nye økonomiske regulering vil blive gennemført ved lovforslag, som fremsættes, når det

nødvendige analyse- og udviklingsarbejde af en ny økonomisk regulering er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at visse anlæg er helt eller delvist undtaget fra kravene om standardisering af

omkostningsfordeling, vil således på nuværende tidspunkt medføre, at de centrale værker,

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet samt

transmissions- og distributionsvirksomheder vil være omfattet af krav om standardisering af

omkostningsfordeling.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 20 a i lov om varmeforsyning ophæves.

§ 20 a blev indsat i varmeforsyningsloven ved lov nr. 451 af 31. maj 2000 som led i

reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000. Efter § 20 a reguleres varmepriserne i § 20, stk. 1,

nærmere efter princippet om indtægtsrammer. Se nærmere herom i afsnit 3. 1.

Indtægtsrammereguleringen er ikke blevet anvendt i praksis og bemyndigelsen til at fastsætte regler

er heller ikke blevet udmøntet. Bestemmelsen har derfor ingen praktisk betydning. Se nærmere

herom i afsnit 3.2.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås den gældende § 20 a ophævet. Det er derfor nødvendigt at

foretage en lovteknisk konsekvensændring i § 21, stk. 4, hvor der henvises til §§ 20-20 c.

Henvisningen i § 21, stk. 4, ændres med lovforslaget til §§ 20, 20 b og 20 c.

Til nr. 7

De gældende regler i varmeforsyningslovens § 22, stk. 1 og 2, blev indsat med lov nr. 451 af 31.

maj 2000.

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk.1, skal varmeforsyningsvirksomhederne anmelde

regnskaber, budgetter og andre oplysninger til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Oplysningerne skal bruges ved fastsættelse af og tilsynet med de i § 20 a nævnte indtægtsrammer.

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætte regler om de i § 20 nævnte anlægs regnskabsføring og budgettering. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at hensigten er at sikre et tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt

grundlag for Energitilsynets kontrol med tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser samt

for fastsættelsen af præcise indtægtsrammer for de af § 20 a omfattede anlæg.

Da varmeforsyningslovens § 20 a foreslås ophævet med dette lovforslag, og da § 22, stk. 1 og 2,

ikke er blevet anvendt eller udmøntet i praksis, foreslås § 22, stk. 1 og 2, ophævet. Der henvises

nærmere til afsnit 3.1.

Varmeforsyningsvirksomhederne anmelder efter den gældende § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven

og regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014 om anmeldelse af priser,

omkostningsfordeling og andre betingelser for produktion, transport og levering af fjernvarme samt

produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter (anmeldelsesbekendtgørelsen) bl.a.

priser, budgetter og priseftervisninger til Energitilsynet. Da dataene anmeldes til brug for den

gældende prisregulering, er de ikke tilstrækkeligt detaljerede og ensartede til at kunne danne

grundlag for udviklingen af den nye økonomiske regulering af varmeforsyningssektoren. De

indberettede omkostninger er bl.a. ikke i tilstrækkelig grad opdelt i de enkelte led i forsyningskæden

(produktion, transmission og distribution), hvilket er en forudsætning for, at der kan ske en

sammenligning af varmeforsyningsvirksomhederne.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt ensartet datagrundlag, der er egnet til at være udgangspunkt

for udviklingen af den nye økonomiske regulering, er det nødvendigt at fastsætte regler om

varmeforsyningsvirksomhedernes regnskabsføring og budgettering og om indberetning af data til

brug for udvikling af en benchmarkingmodel.

§ 22, stk. 1,

foreslås således, at Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan og bemyndiges til

at fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for de anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1,

herunder at regnskabsåret skal følge kalenderåret, og at der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, skal

anvendes den standardkontoplan, Energitilsynet har udarbejdet.

Det bemærkes, at Energitilsynet er en uafhængig myndighed, der ikke er underlagt

instruktionsbeføjelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren. Der henvises nærmere til afsnit

3.2.

Standardkontoplanen har til formål at sikre, at anmeldelserne til Energitilsynet bliver ensartede og

sammenlignelige. Det forudsættes, at Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan, der

indebærer, at omkostninger henføres til de enkelte led i forsyningskæden, som omkostningen er

tilknyttet eller kan tilknyttes. Standardkontoplanen skal således opdele

varmeforsyningsvirksomheden i tre overordnede funktioner (produktion, transmission og

distribution). Opdelingen skal ses i sammenhæng med, at en lang række

varmeforsyningsvirksomheder har aktiviteter i mere end ét led i forsyningskæden, og at en

standardiseret kontoplan dermed vil sikre mere ensartede og sammenlignelige regnskabsdata på

trods af de mange forskellige koncern- og selskabskonstruktioner.

Det forudsættes således, at Energitilsynet sikrer, at standardkontoplanen definerer og afgrænser en

opdeling af de tre funktioner, således at opdelingen bliver ens for alle virksomheder. Det

forudsættes endvidere, at Energitilsynet sikrer, at standardkontoplanen fastsætter en

allokeringsnøgle for omkostningerne, herunder bl.a. administrationsomkostninger, der ikke direkte

kan henledes til en enkelt funktion. Det bemærkes hertil, at standardiseringen af data har den fordel

at f.eks. rene distributionsvirksomheder i en evt. fremtidig benchmarkingmodel kan sammenlignes

på omkostninger med virksomheder, der også forestår produktion. Såfremt Energitilsynet anser det

for nødvendigt vil Energitilsynet kunne stille krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem f.eks. de

enkelte led i forsyningskæden, hvis en varmeforsyningsvirksomhed varetager flere aktiviteter. Det

vil f.eks. kunne ske i tilfælde af, at Energitilsynet vurderer, at der herved opnås mere

gennemsigtighed samt mere korrekte og troværdige oplysninger om virksomhedernes aktiviteter.

Ved Energitilsynets fastsættelse af regler om de i § 20, stk. 1, nævnte anlægs regnskabsføring og

budgettering foreslås, at tilsynet skal fastsætte regler om, at regnskabsåret skal følge kalenderåret,

og om at standardkontoplanen skal bruges ved anmeldelse efter § 21, stk. 1.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1282 af 5. december 2014 om anmeldelse af priser,

omkostningsfordeling og andre betingelser for produktion, transport og levering af fjernvarme samt

produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter (anmeldelsesbekendtgørelsen) kan

varmeforsyningsvirksomhederne indberette omkostninger for forskellige regnskabsperioder f.eks.

for kalenderåret (1/1-31/12) eller varmeåret (f.eks.1/6-31/5). Det betyder, at virksomhedernes

omkostninger kan variere som konsekvens af, at der har været forskellige antal graddage i de to

perioder, og at de derfor ikke kan sammenlignes. Det er derfor nødvendigt at ensrette regnskabsåret,

så det følger kalenderåret. Det forudsættes, at Energitilsynet fastsætter regler om, at virksomhederne

skal have omlagt deres regnskabsår, således at det følger kalenderåret pr. 1. januar 2019 af hensyn

til fremdriften i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren.

Det foreslås endvidere, at Energitilsynet skal fastsætte regler om, at virksomhederne skal bruge

standardkontoplanen ved anmeldelserne. Energitilsynet kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler

om fristen for indsendelse til Energitilsynet.

§ 22, stk. 2,

foreslås, at Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om indberetning af data

fra de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg. Det foreslås endvidere, at Energitilsynet bemyndiges til at

fastsætte regler om formen for indberetning, og om at indberetning skal ske elektronisk. Det

foreslås endvidere, at Energitilsynet kan fastsætte regler om, at indberetning skal ledsages af en

erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Endelig

foreslås, at Energitilsynet kan give pålæg om indberetning.

Det bemærkes, at Energitilsynet er en uafhængig myndighed, der ikke er underlagt

instruktionsbeføjelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren. Der henvises nærmere til afsnit

3.2.

Forslaget i

§ 22, stk. 2, 1. pkt.,

indebærer, at Energitilsynet skal indhente de data, der er nødvendige

for, at der på sigt kan udvikles en benchmarkingmodel. Benchmarkingmodellen forventes bl.a.at

danne baggrund for beregning af individuelle effektiviseringspotentialer for de virksomheder, der

skal være omfattet af den nye økonomisk regulering, der forventes baseret på indtægtsrammer. Der

henvises nærmere til afsnit 3.2.

For at kunne opnå en retvisende benchmarkingmodel er det vigtigt, at

varmeforsyningsvirksomhederne har opgjort deres aktiver efter en ensartet metode. Det forudsættes

derfor, at Energitilsynet vil udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler for hvilke data, der skal

indberettes, og at Energitilsynet fastsætter regler om, efter hvilken metode data skal opgøres. Det

ligger inden for bemyndigelsen at fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhederne skal

udfylde et pris- og levetidskatalog eller lignende. Det forudsættes bl.a., at Energitilsynet vil

indhente data vedrørende de aktiver varmeforsyningsvirksomhedernes bruger til produktion og

fremføring af varme, data til identifikation af virksomhedernes rammevilkår, f.eks. bymæssighed i

virksomhedens område og oplysninger om virksomhedens størrelse, f.eks. antallet af kunder.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 22, stk. 2, 2. pkt.,

gør det muligt for Energitilsynet at fastsætte

regler om formen for indberetning, og at indberetningen skal foretages elektronisk.

Efter den gældende § 21, stk. 1, 2. pkt., kan Energitilsynet fastsætte regler om formen for

anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt., og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at elektronisk anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til

offentliggørelse og analysemuligheder, og at det forventes, at elektronisk anmeldelse på længere

sigt vil nedbringe virksomhedernes administrative belastning. Det fremgår endvidere, at kravet ikke

er særligt indgribende, da det kun vil gælde virksomheder og ikke fysiske personer. Det fremgår

også af bemærkningerne, at det fremgår af den juridiske litteratur på området, at formkrav for

kommunikation

–

uanset om det handler om kommunikation med virksomheder eller personer

–

ved

henvendelser til offentlige myndigheder kræver lovhjemmel. Dette er optaget i betænkningen fra

Justitsministeriets udvalg om retsvirkninger af digital signatur m.v. om e-signatur og formkrav i

lovgivningen (betænkning 1400/2000).

De hensyn, der er baggrund for den gældende § 21, stk. 1, 2. pkt., er også baggrunden for den

foreslåede § 22, stk. 2, 2. pkt. Det er således hensigten, at Energitilsynet bl.a. vil bruge

bestemmelsen for at undgå et unødigt administrativt merarbejde for

varmeforsyningsvirksomhederne i forbindelse med indhentning af data.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 22, stk. 2, 3. pkt.,

gør det muligt for Energitilsynet at stille krav om,

at de data, der indberettes efter regler fastsat efter den foreslåede § 22, stk. 2, 1. pkt., skal være

ledsaget af en erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens

revisor. Med bestemmelsen kan Energitilsynet sikre, at de data, der indberettes til Energitilsynet, er

korrekte og troværdige.

Forslaget i

§ 22, stk. 2, 4. pkt.,

indebærer, at Energitilsynet kan give pålæg om indberetning. Det

vurderes hensigtsmæssigt, at Energitilsynet i relation til indberetningerne efter den foreslåede § 22,

stk. 2, 1. pkt., kan håndhæve pligten over for virksomhederne. Det vurderes endvidere at være en

nødvendig forudsætning for at sikre et tilstrækkeligt og retvisende datagrundlag i forbindelse med

tilsynets arbejde med den nye økonomiske regulering.

I den foreslåede nye

§ 22, stk. 3,

bemyndiges Energitilsynet til at fastsætte regler om, at visse anlæg

er helt eller delvist undtaget fra reglerne fastsat efter stk. 1 og 2.

Det bemærkes, at Energitilsynet er en uafhængig myndighed, der ikke er underlagt

instruktionsbeføjelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren. Der henvises nærmere til afsnit

3.2.

Den foreslåede nye § 22, stk. 1 og 2, omfatter varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af den

gældende prisregulering i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

De varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af § 20, stk. 1, er kollektive

varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt

geotermiske anlæg m.v., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med

varmt vand. § 20, stk. 1, omfatter også levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt

kraft-varme-anlæg.

Med den foreslåede § 22, stk. 3, bemyndiges Energitilsynet til at fastsætte regler om, at visse anlæg

er helt eller delvist undtaget fra reglerne fastsat efter § 22, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i § 22, stk. 3, skal sikre, at de undtagelser, der fremgår af stemmeaftalerne, kan

indføres. Det forudsættes således, at Energitilsynet vil bruge den til dels at fastsætte en

bagatelgrænse, dels at undtage visse anlæg fra kravene om standardisering af omkostninger og

yderligere indberetning af data.

Det forudsættes, at Energitilsynet ved første udmøntning af bemyndigelsen i § 22, stk. 3, fastsætter

en bagatelgrænse, så de virksomheder, der leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke omfattes af kravene

om standardisering af omkostninger og indberetning af data. Det forudsættes, at bagatelgrænsen

defineres som 50 TJ solgt varme i 2 ud af 3 på hinanden følgende år i årene 2014-2016.

Energitilsynet vil senere kunne ændre bagatelgrænsen, hvis ændringen kan begrundes fagligt,

herunder f.eks. under hensyntagen til, at det samlede potentiale ved at pålægge virksomhederne

effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder.

Endvidere forudsættes Energitilsynet ved udmøntningen af bemyndigelsen i § 22, stk. 3, at undtage

industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, fra kravene fastsat efter § 22, stk.

1 og 2, da de er konkurrenceudsatte. Virksomheder, der leverer biogas eller andre brændbare

gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel opvarmning af bygninger, og som i dag er

omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, forudsættes også undtaget.

Energitilsynet vil endvidere kunne undtage de centrale værker helt eller delvist for kravene fastsat

efter § 22, stk. 1 og 2, hvis det f.eks. på baggrund af analyser viser sig, at der ikke er behov for at

foretage valide sammenligninger af effektiviteten på tværs af værkerne.

Herudover kan Energistilsynet i forbindelse med den nye økonomisk regulering af

fjernvarmesektoren fastsætte en højere bagatelgrænse for de varmeforsyningsvirksomheder, der

hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet, under hensyntagen til, at det realiserede, samlede

potentiale ved at pålægge virksomhederne effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative

byrder, virksomhederne pålægges.

Transmissions- og distributionsvirksomheder over den fastsatte bagatelgrænse er i udgangspunktet

omfattet af kravene fastsat efter § 22, stk. 1 og 2, men Energitilsynet kan i forbindelse med den nye

økonomiske regulering af fjernvarmesektoren undtage virksomhederne, hvis Energitilsynet

vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre en meningsfuld benchmarking på grund af for få

cases, eller at de administrative byrder, der pålægges virksomhederne, overstiger

effektiviseringsgevinsten ved at pålægge virksomhederne individuelle effektiviseringskrav.

Den nye økonomiske regulering vil blive gennemført ved lovforslag, som fremsættes, når det

nødvendige analyse- og udviklingsarbejde af en ny økonomisk regulering er afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter Energitilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse

anlæg er helt eller delvist undtaget fra kravene om standardisering af omkostninger og indberetning

af data, vil således på nuværende tidspunkt medføre, at de centrale værker,

varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et distributionsnet samt

transmissions- og distributionsvirksomheder vil være omfattet af krav om standardisering af

omkostninger og indhentning af data.

Til nr. 8

Henvisningen til § 22, stk. 2, i varmeforsyningslovens § 33, stk. 1, er en konsekvens af, at

Energitilsynet med den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 2, 3. pkt., kan give pålæg om

indberetning. Undladelse af at efterkomme et pålæg om indberetning kan således med den

foreslåede ændring medføre daglige eller ugentlig bøder efter varmeforsyningslovens § 33, stk. 1.

Det er vurderet nødvendigt at have et tvangsmiddel til håndhævelsen. Det vurderes at være en

nødvendig forudsætning for at sikre et tilstrækkeligt og retvisende datagrundlag i forbindelse med

tilsynets arbejde med den nye økonomiske regulering.

Ifølge bemærkningerne til § 33, stk. 1, bør administrative tvangsbøder alene anvendes i tilfælde,

hvor overtrædelsen er let konstaterbar. Viser det sig i et konkret tilfælde vanskeligt at afgøre, om en

virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et pålæg meddelt af Energitilsynet, forudsættes det

endvidere i bemærkningerne, at Energitilsynet ikke anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 663 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »20-20 b« til: »20 og

20 b«.

§ 20.

Kollektive varmeforsyningsanlæg,

industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »20 a-20 c« til:

»20 b og 20 c«.

eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg

m.v. kan i priserne for levering til det

indenlandske marked af opvarmet vand, damp

eller gas bortset fra naturgas med det formål at

levere energi til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand indregne nødvendige

udgifter til energi, lønninger og andre

driftsomkostninger, efterforskning,

administration og salg, omkostninger som følge

af pålagte offentlige forpligtelser, herunder

omkostninger til energispareaktiviteter efter §§

28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved

fremmedkapital og underskud fra tidligere

perioder opstået i forbindelse med etablering og

væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,

jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 a-20 c. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet

vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-

anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om, at

andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1

nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

endvidere fastsætte regler om indregning i

priserne af kompensation ved et projekt til

ændring af områdeafgrænsningen og indregning

af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til

nyinvesteringer og med Energitilsynets

tiltræden forrentning af indskudskapital.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om

fordeling af omkostningerne til levering af

ydelser omfattet af stk. 1 og andre ydelser.

Stk. 4-17. ...

§ 20, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om, at visse anlæg er helt eller

delvist undtaget fra regler om indregning af

driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.

§ 20, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

endvidere fastsætte regler om, at visse anlæg er

helt eller delvist undtaget fra regler fastsat efter

1. pkt. «

§ 20 a.

Priser for ydelser fra de i § 20, stk. 1,

nævnte anlæg fastsættes i overensstemmelse

med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.

Rammerne fastsættes med henblik på dækning

af de i § 20 nævnte omkostninger ved en

effektiv drift af anlægget.

Stk. 2.

Klima-, energi-

og bygningsministeren kan fastsætte generelle

§ 20 a

ophæves.

indtægtsrammer for de i § 20, stk. 1, nævnte

anlæg for et nærmere angivet antal år. Inden for

de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet

årligt en indtægtsramme for hvert af de berørte

anlæg.

Stk. 3.

Energitilsynet kan give dispensation

fra de af tilsynet fastsatte rammer, hvis særlige

forhold og hensynet til forsyningssikkerheden

taler for det.

Stk. 4.

Indtægter, som et af § 20, stk. 1,

omfattet anlæg opnår på aktiviteter, der ikke er

omfattet af § 20, skal indgå ved Energitilsynets

fastsættelse af indtægtsrammen.

Stk. 5.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kan fastsætte regler om brugen af overskud, der

fremkommer under overholdelse af de i stk. 2

nævnte indtægtsrammer.

Stk. 6.

Kommuner må ikke yde tilskud til

kommunale varmeforsyningsanlæg.

Stk. 7.

Stk 1-5 gælder ikke for

affaldsforbrændingsanlæg.

§ 21.

...

Stk. 2-3. ...

Stk. 4.

Finder Energitilsynet, at tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion eller andre betingelser er urimelige

eller i strid med bestemmelserne i §§ 20-20 c

eller regler udstedt i henhold til loven, giver

tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem

forhandling kan bringes til ophør, pålæg om

ændring af tariffer, omkostningsfordeling på

anlæg med forenet produktion eller betingelser,

jf. dog stk. 6.

Stk. 5-7. ...

§ 22.

Regnskaber, budgetter og andre

oplysninger til brug ved fastsættelsen af og

tilsynet med de i § 20 a nævnte indtægtsrammer

skal anmeldes til Energitilsynet efter regler

fastsat af tilsynet.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om de i §

§ 21, stk. 4,

ændres »20-20 c« til: »20, 20 b

eller 20 c«.

§ 22, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Energitilsynet udarbejder en standardkontoplan

og fastsætter regler om de i § 20, stk. 1, nævnte

anlægs regnskabsføring og budgettering,

herunder om ensretning af regnskabsåret, og om

at der ved anmeldelse efter § 21, stk. 1, 1. pkt.,

20 nævnte anlægs regnskabsføring og

budgettering.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om de af

loven omfattede anlægs regnskabsføring m.v.

med henblik på opfyldelse af Danmarks

forpligtelser i henhold til EU-retten.

skal anvendes den standardkontoplan,

Energitilsynet har udarbejdet.

Stk. 2.

Energitilsynet fastsætter regler om

indberetning af data fra de i § 20, stk. 1, nævnte

anlæg til Energitilsynet. Energitilsynet kan

fastsætte regler om formen for indberetning og

om, at indberetning skal ske elektronisk.

Energitilsynet kan fastsætte regler om, at

indberetning skal ledsages af erklæring afgivet

af en registreret revisor, statsautoriseret revisor

eller kommunens revisor. Energitilsynet kan

give pålæg om indberetning.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter regler om, at

visse anlæg er helt eller delvist undtaget fra

reglerne fastsat efter stk. 1 og 2.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 33.

Undlader nogen rettidigt at efterkomme

et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af §

21, stk. 1, 4 eller 5, kan Energitilsynet som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige

eller ugentlige bøder.

Stk. 2....

§ 33, stk. 1,

indsættes efter »§ 21, stk. 1, 4

eller 5«: »eller § 22, stk. 2«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2018.