Kontor/afdeling
Center for forsyning
Dato
2016
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2015 om
pristillæg til opgraderet biogas leveret til det sammenkoblede system og
renset biogas leveret til et bygasnet.
§ 1.
I bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2015 om pristillæg til opgraderet biogas
leveret til det sammenkoblede system og renset biogas leveret til et bygasnet
foretages følgende ændringer:
1.
Indledningen affattes således:
”I medfør af § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, § 35 e, stk. 3, § 35 f, stk. 3, og § 50 i lov om
naturgasforsyning, jf. [lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013],
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af
11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:”
2.
§ 6, stk. 3 affattes således:
”Stk. 3.
Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas. Energinet.dk kan
kræve, at modtagere af pristillæg indsender en revisorerklæring, som bekræfter
forhold vedrørende de anvendte råvarer samt produktionen og leveringen af
biogas, og som påtegnes af en statsautoriseret eller registreret revisor. Udgifter til
revision afholdes af tilskudsmodtageren.”
3.
Efter § 7 indsættes:
Ӥ
7 a.
Tilskudsmodtagere skal én gang årligt indberette oplysninger til
Energinet.dk om omkostninger ved produktion og brug af biogas, som modtager
pristillæg efter § 35 c i lov om naturgasforsyning.
Stk. 2.
Energinet.dk kan pålægge producenter af biogas, som har leveret biogas til
modtagere af pristillæg, at indberette oplysninger til Energinet.dk om omkostninger
ved produktion af biogas.
Stk. 3.
Energinet.dk fastsætter fristen for indberetningen og offentliggør denne på
hjemmesiden www.energinet.dk.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2