Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 3
Offentligt
Til
Energi-, forsynings- og klimaminister
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
Den 3/10-2016
Vedr. den danske energipolitiske interessevaretagelse i Bruxelles
I de kommende år skal rammerne for EU’s energiunion fastsættes, og her er det afgørende, at danske
interesser bliver varetaget og repræsenteret i de forestående forhandlinger i Bruxelles. Energiunionen er en
unik og meget konkret mulighed for at bane vejen for øget dansk eksport, især i forbindelse med revisionen
af energieffektivitetsdirektivet, bygningsdirektivet og VE-direktivet samt forslag til en ny
forvaltningsstruktur.
I løbet af efteråret forventes kommissionen at præsentere sin energieffektivitetspakke indeholdende
energieffektivitetsdirektivet samt bygningsdirektivet, mens VE-direktivet lanceres i løbet af vinteren.
Udformningen af disse direktiver og retsakter kan få stor betydning for efterspørgslen af produkter fra
danske virksomheder – store som små.
At Danmark kan kapitalisere på energiunionen er i høj grad realistisk og skal ikke opfattes som idealistisk
ønsketænkning, da der er særlig dansk momentum på området. Danske politikere og myndigheder har i
samarbejde med danske virksomheder allerede banet en betydelig del af vejen og med succes solgt den
danske energimodel og dertilhørende produkter. Dette har medført, at Danmark har en klar førerposition i
EU, når det kommer til eksport af energiteknologi samt energieffektive byggematerialer og -teknologier.
Eksporten af energiteknologi, byggematerialer samt bygge- og anlægstjenester var på 130 mia. kr. i 2015,
og samlet udgør disse brancher ca. 20% af Danmarks totale vareeksport.
Den danske indsats for at påvirke udfaldet af energiunionens rammer bør i højere grad afspejle de danske
eksportinteresser, og Energi-, forsyning- og klimaministeriet er sammen med den danske repræsentation i
Bruxelles spydspidsen i denne vigtige indsats. Hvis det danske erhvervsliv skal have mulighed for at indfri
regeringens ambition om at gøre Danmark til en grøn eksportsupermagt, er det helt afgørende, at
ambitionen underbygges af en effektiv eksportstrategi, men også en dedikeret dansk indsats for at styrke
energiunionen som platform til at fremme grønne rammevilkår i EU. Ellers frygter vi, at Danmark lader en
unik mulighed for at styrke danske virksomheder og danske arbejdspladser via øget eksport forpasse. Vi
kan se, at en række andre medlemsstater har reageret på vigtigheden af de igangværende politiske
processer ved at sende flere ressourcer til Bruxelles-repræsentationen i denne periode, hvor vigtige
forhandlinger og beslutninger inden for energiunionen skal tages.
Danmark har allerede en unik position og erfaring, som vi sammen kan arbejde videre med. Fra de danske
virksomheder er indsatsen i Bruxelles opprioriteret, så vi er klar til at støtte op om den danske linje og den
danske model. Lad os ikke hvile på laurbærrene i denne vigtige tid. Sammen kan vi sikre, at danske
eksportinteresser afspejles i den endelige europæiske energipolitik til gavn for klimaet, vækst og danske
arbejdspladser.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 3/10-16 fra VELUX A/S om den danske energipolitiske interessevaretagelse i Bruxelles
1671329_0002.png
Med venlig hilsen
Julia Panzer
Acting Head Public Affairs and Sustainability
Danfoss A/S
Susanne Dyrbøl
Public Affairs Director
Rockwool
Ask Møller-Nielsen
Governmental Affairs Manager
Grundfos
Ulrich Bang
Global Public Affairs & CSR Director
VELUX A/S
Peter Steen Mortensen
Senior Manager, Public Affairs
Novozymes A/S
Morten Dyrholm
Group Senior Vice President, Global Marketing,
Communications and Public Affairs
Vestas Wind Systems A/S