EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Orientering af 29/6-17 om at udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling) sendes i høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 299
Offentligt

HØRINGSVERSION

Forslag

Til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om

naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning

(Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet.dk)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i

lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 662 af 8.

juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”lov om elforsyning”: ", regler udstedt i medfør af loven og

bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling."

§ 51, stk. 2 og 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 51, stk. 5,

der bliver stk. 3, ændres "stk. 4" til: "stk. 2".

§ 51 a

ophæves og i stedet indsættes:

"§ 51 a.

Bevillingshavere og virksomheder, som meddeles tilladelser efter § 11, stk. 1, § 12 a,

stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b og § 23, stk. 1 skal betale omkostningerne til

1) myndighedsbehandling forbundet med bevillinger efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1,

2) myndighedsbehandling forbundet med tilladelser til overdragelse af bevillinger efter § 53,

3) myndighedsbehandling forbundet med tilladelser nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk.

1, §§ 22 a og 22 b, og § 23, stk. 1,

4) tilsyn med overholdelse af vilkår i bevillinger efter § 10, stk. 1, og tilladelser efter § 11, stk. 1

og § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b, og § 23, stk. 1,

5) energi-, forsynings- og klimaministerens myndighedsbehandling forbundet med

netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og

opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1.

§ 51 b.

Energinet.dk betaler kvartalsvist et beløb til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til

dækning af omkostninger til tilsyn med Energinet.dk efter § 51, stk. 1 og § 85 c, stk. 6.

Stk. 2.

Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af

beløbet efter stk. 1-2.

§ 51 c.

Netvirksomhederne betaler kvartalsvist et beløb til Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet til dækning af følgende opgaver:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 299: Orientering af 29/6-17 om at udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling) sendes i høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

HØRINGSVERSION

1) Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1,

2) Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 5.

3) Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om

elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes årligt på finansloven og opkræves hos

netvirksomhederne afhængigt af den mængde elektricitet, som er distribueret gennem

netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af

elektricitet i det foregående kalenderår.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløbet efter stk. 1-2.”

§ 71 a

ophæves.

§ 78, stk. 11 og 12,

ophæves og i stedet indsættes:

"Stk.

11.

Udgifterne, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, betales af

de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af

loven, jf. dog stk. 12.

Stk. 12.

Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne betaler kvartalsvis et beløb til

Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 37 og 37 a. Det

samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af

netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne afhængigt af den mængde elektricitet, som

er distribueret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over

målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb

betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne afhængigt af den

mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af

opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår.

Stk. 13.

Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af

udgifterne efter stk. 11 og 12, jf. dog stk. 14.

Stk. 14.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af Energitilsynets udgifter i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven

eller regler fastsat i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende

energibesparelser."

Stk. 13 bliver herefter stk. 15.

§2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr.

1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662

af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:

§ 58 b

ophæves.

HØRINGSVERSION

§ 65, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

"Udgifterne, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, betales af de

virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af

loven.

Stk. 2.

Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af

udgifterne efter stk. 1."

§3

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved §

2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og senest ved § 3 i lov nr.

663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 3,

ændres "behandling af ansøgning om bevilling" til: "myndighedsbehandling

forbundet med bevillinger efter stk. 1, herunder ansøgninger om overdragelse af bevillinger".

§ 13, stk. 2, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 4,

ændres "behandling af ansøgning om tilladelse" til:

"myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter stk. 1".

§ 14

indsættes som nyt stk. 4 og 5:

"Stk.

Distributionsselskaberne skal betale energi-, forsynings- og klimaministerens

omkostninger til myndighedsbehandling forbundet med distributionsselskabernes opgaver

vedrørende energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 4.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning

til dækning af omkostningerne efter stk. 4."

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

§ 30, stk. 1,

indsættes efter "lov om naturgasforsyning": "og regler udstedt i medfør af loven".

§ 30, stk. 2 og 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

I §

30, stk. 5,

der bliver stk. 3, ændres: "stk. 4" til: "stk. 2".

Efter § 30 indsættes:

"§ 30 a.

Energinet.dk's gastransmissionsselskab og selskaber, der driver

transmissionsvirksomhed efter bevilling, betaler årligt et beløb til Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med selskabet efter § 15 b, stk. 6, og § 30,

stk. 1.

Stk. 2.

Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i

lov om energinet.dk, der driver distributionsvirksomhed samt selskaber, der driver

distributionsvirksomhed efter bevilling, betaler årligt et beløb til dækning af omkostninger til

ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1.

Stk. 3.

Beløbene efter stk. 1 og 2 fastsættes årligt på finansloven.

Stk. 4.

Det samlede beløb efter stk. 2 opkræves hos de i stk. 2 nævnte selskaber afhængig af den

mængde naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund

af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

HØRINGSVERSION

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og stk. 2.

30 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af

omkostninger ved opgaver forbundet med ministerens tilsyn efter § 30, stk. 1, med selskaber med

bevilling til lager- og LNG-virksomhed samt med den virksomhed, som Energinet.dk og denne

virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk, udøver

udover transmissions-, og distributionsvirksomhed.”

§ 44

ophæves og i stedet indsættes:

"§

44.

Udgifterne, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, betales af de

virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af

loven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler kvartalsvis et beløb til

Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det samlede beløb

fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributionsselskaberne

og opkræves hos distributionsselskaberne afhængig af den mængde naturgas, som er transporteret

gennem selskabernes net til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug

af naturgas i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af

handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne afhængigt af den mængde naturgas, som

handelsselskaberne har leveret til forbrug i Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af

forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af

udgifterne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af Energitilsynets udgifter i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven

eller regler fastsat i medfør af loven angående distributionsselskabernes opgaver vedrørende

energibesparelser."

§ 44 a

ophæves.

§4

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret bl.a. ved

§ 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, § 16 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 630

af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 c indsættes i

kapitel 2:

"§

4 d.

Energinet.dk skal betale omkostningerne til

1) myndighedsbehandling og vurdering af Energinet.dk's plan efter § 4, stk. 2,

2) myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af transmissionsnet efter §

4, stk. 3, og tilsyn hermed,

HØRINGSVERSION

3) myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed og

4) koordinering af tilladelser til Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælles interesse efter

kapitel III i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om

retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og

opkrævning til dækning af omkostningerne efter stk. 1.

§5

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 som ændret ved lov nr.

663 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 23 c, stk. 1 og 2,

ophæves og i stedet indsættes:

"§

23 c.

Udgifter, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse betales af de

virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af

loven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Varmevirksomhederne betaler kvartalsvis et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets

omkostninger til opgaver efter §§ 23 l og 23 m. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven.

Betalingen opkræves afhængig af TJ varme leveret ab værk, korrigeret for graddage. Den leverede varme

opgøres på baggrund af selskabets indberetning af energiforbrug og -produktion til Energistyrelsens

energiproducenttælling i det foregående kalenderår. Betalingen opkræves fra de selskaber

1) der ejer anlæg til produktion af varme,

2) hvis hovedbeskæftigelse er energiproduktion eller affaldsforbrænding,

3) hvis samlede levering af varme ab værk i det foregående kalenderår mindst har udgjort 100 TJ,

korrigeret for graddage, og

4) som Energitilsynet fører tilsyn med.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af

udgifterne efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af

beløb til dækning af Energitilsynets udgifter i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven

eller regler fastsat i medfør af loven angående varmevirksomhedernes opgaver vedrørende

energibesparelser.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

HØRINGSVERSION

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Betaling for myndighedsbehandling

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med Energinet.dk

2.2.1. Gældende ret

2.2.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning.

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer af de bestemmelser i de nævnte love,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren og Energitilsynet kan opkræve betaling og

fastsætte regler om gebyrbetaling for myndighedsbehandling.

De gældende bestemmelser for betalinger foreslås ændret og præciseret, så de svarer til de

opgaver og den myndighedsbehandling, der i dag varetages i Energi- Forsynings- og

Klimaministeriet, herunder Energitilsynet og Energistyrelsen, hvor det sikres, at den der modtager

ydelsen betaler. Siden de gældende lovhjemler om gebyrfinansiering blev vedtaget i 1999, har der

været en generel markedsudvikling, som betyder, at de gebyrfinansierede opgaver til dels har

ændret karakter fra primært at vedrøre bevillingshavere til nu også at vedrøre

elhandelsvirksomheder for så vidt angår Energitilsynets opgaver. I Energistyrelsen forventes en

nedgang i det generelle tilsyn med Energinet.dk i forbindelse med, at dele af Energinet.dk's opgaver

forventes at blive overdraget til Energistyrelsen ved et særskilt lovforslag, som fremsættes oktober

I. Ved dette lovforslag foreslås det, at Energistyrelsens nye opgave i medfør af Europaparlamentet

og Rådets Forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den

transeuropæiske energiinfrastruktur (infrastrukturforordningen) med koordinering af

tilladelsesprocessen for Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælleseuropæisk interesse vil kunne

gebyrfinansieres. Denne opgave vil ikke samlet set opveje den forventede nedgang i gebyrindtægter

fra Energinet.dk.

Formålet med lovforslaget er således i de nævnte love at fastsætte hjemmel til, at der kan

opkræves betaling og fastsættes regler om opkrævning af gebyr for myndighedsbehandling

HØRINGSVERSION

forbundet med varetagelse af bestemte opgaver i Energistyrelsen og til drift og opgavevaretagelse i

Energitilsynet fra 1. januar 2018.

Betalingen dækker alle Energitilsynets omkostninger, idet Energitilsynet er fuldt ud

gebyrfinansieret. Det samlede beløb for Energitilsynets omkostninger fastsættes på finansloven

hvert år. På el- og gasområdet er Energitilsynet hidtil blevet finansieret af Energinet.dk, som har

overvæltet omkostningen på systemtariffen, som betales af elhandelsvirksomhederne og i sidste

ende forbrugerne. Tilsvarende har Energinet.dk og gaslagrene betalt omkostningerne på gasområdet

og har overvæltet disse på forbrugerne. Efter lovforslaget er det energivirksomhederne, som skal

betale Energitilsynets omkostninger. Det foreslås i lovforslaget, at Energitilsynet får beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler om fordeling af betalingen til Energitilsynet fra energivirksomhederne.

Det foreslås dog, at Energitilsynets opgave med kommunale indberetninger betales af

energivirksomhederne efter et lovfikseret gebyr, som fastsættes på finansloven hvert år.

Der er en række opgaver i Energistyrelsen, som gebyrfinansieres i dag. Det drejer sig fortrinsvis

om myndighedsbehandling af tilladelser og bevillinger til el- og gasvirksomheder, fx bevilling til

elproduktion på anlæg over 25 MW, bevilling til at drive elnet- eller gasdistributionsvirksomhed,

tilladelser til at opføre nye elforsyningsnet på søterritoriet, tilladelser til nye

transmissionsforbindelser m.v. samt tilsyn med Energinet.dk og distributionsvirksomhederne på el-

og gasområdet. Omkostningerne til tilsyn foreslås finansieret ved gebyrer baseret på grundbeløb,

som fastsættes på finansloven hvert år og fordeles mellem virksomhederne afhængig af

transporterede energimængder. Dermed betales omkostningerne solidarisk af de relevante

virksomheder. Omkostningerne vil kunne overvæltes på net- og systemtarifferne, som på elområdet

betales af elhandelsvirksomhederne og i sidste ende forbrugerne, og som på gasområdet betales af

forbrugerne. Omkostningerne til tilladelser og bevillinger foreslås finansieret af den virksomhed,

som ansøger om tilladelsen. Der vil ofte være tale om få komplicerede sager, som behandles på

ansøgerens eget initiativ og i ansøgerens interesse. Derfor er der lagt op til egenbetaling for

behandlingen af sagerne. Energinet.dk og net-, og distributionsvirksomhederne vil også kunne

overvælte omkostningerne til sagsbehandling af deres sager via tarifferne.

Lovforslaget følger op på lov nr. 662 af 8. juni 2017, hvorefter der blev fastsat et lovfikseret

beløb, der skulle opkræves hos Energinet.dk, til betaling for visse myndighedsopgaver m.v. frem til

den 31. december 2017.

Regeringen oplyste i forbindelse med lovens vedtagelse, at den forventede at fremsætte et

lovforslag og udstede bekendtgørelser, der indeholder en permanent løsning i folketingssamling

2017-2018. Det er ligeledes anført i bemærkningerne, at det for så vidt angår Ankenævnet på

Energiområdet forventes, at den permanente løsning vil indebære, at branchen fuldt ud vil

finansiere nævnets drift m.v., og at branchen vil blive inddraget i den nærmere tilrettelæggelse af

den fremtidige model.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til en mindre udvidelse af energi-, forsynings- og

klimaministerens kompetence til at føre tilsyn med Energinet.dk, så der vil kunne føres tilsyn med

Energinet.dk's forpligtelser efter elforordningen og forordninger, som er udstedt i medfør af heraf.

Den seneste forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af

elektricitetstransmissionssystemer, forventes at træde i kraft i september 2017. Det er primært denne

forordning, som delvis vil erstatte bestemmelserne i lov om elforsyning om Energinet.dk's

virksomhed. Der vil blive fremsat forslag til ændringer af lov om elforsyning til gennemførelse af

forordningen i et særskilt lovforslag til fremsættelse oktober I. Ændringen af tilsynsbestemmelsen

er dog medtaget i dette lovforslag, da tilsynsbestemmelsens omfang er afgørende for, hvor højt et

beløb, der kan opkræves for at føre tilsyn med Energinet.dk.

HØRINGSVERSION

2.1. Betaling for myndighedsbehandling.

2.1.1. Gældende ret

Lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

varmeforsyning indeholder en række hjemler til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om betaling for en række opgaver i Energistyrelsen samt for betaling til

Energitilsynets og Ankenævnet på Energiområdets drift og opgavevaretagelse.

På varmeområdet opkræves der gebyrer til Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet efter

regler fastsat i medfør af disse hjemler. Herudover opkræves der gebyrer fra

elproduktionsvirksomheder på over 25 MW til Energistyrelsen efter regler fastsat i medfør af

lovhjemlerne. Desuden skal netvirksomhederne betale gebyrer for myndighedsbehandling i

forbindelse med netvirksomhedernes energispareforpligtelser.

De resterende hjemler til at udstede regler om betaling for myndighedsbehandling har ikke været

udnyttet siden 4. kvartal 2016, hvor betalinger efter lovhjemlerne blev suspenderet grundet

uoverensstemmelser mellem lovhjemler og bekendtgørelser.

Ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 blev finansieringsbehovet i forhold til de faktisk afholdte

omkostninger efter 1. oktober 2016 og frem til den 31. december 2017 sikret varetaget ved, at der

opkræves et beløb fra Energinet.dk, som blev fikseret ved loven.

Efter lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og VE-loven er der hjemmel til, at

Energinet.dk i 2017 betaler energi-, forsynings- og klimaministeren et fikseret beløb til dækning af

en række myndighedsopgaver m.v. i Energistyrelsen og til drift og opgavevaretagelse i

Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget følger op på lov nr. 662 af 8. juni 2017 og indeholder i den forbindelse forslag til en

permanent løsning for gebyropkrævning for Energistyrelsen og Energitilsynet. Da

branchefinansiering af Ankenævnet på Energiområdet kan indeholdes inden for de gældende

bestemmelser i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning,

indeholder lovforslaget ikke ændringer af bestemmelserne om finansiering af Ankenævnet på

Energiområdet.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har, under hensyntagen til arten af de opgaver, der skal

løses efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og

lov om Energinet.dk, og som det er besluttet også fremadrettet at gebyrfinansiere, opdelt gebyrerne

i to dele. Ved opdelingen og ved indretningen af den fremtidige betalingsmodel er der lagt vægt på,

at betalingen af gebyrer til Energistyrelsen og Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af

ydelsesmodtagere. Gebyrerne falder således i to dele:

•

Konkret timeafregnede gebyrer, hvor der er direkte modydelser (behandling af tilladelser,

godkendelser, ansøgninger m.v.).

•

Gebyrer baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere

forstand såsom tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser.

For så vidt angår bevillingshavere afspejler den foreslåede ordning samtidig bemærkningerne til

elforsyningsloven fra 1999 (lov nr. 375 af 2. juni 1999), hvoraf det fremgår, at betalingen

forudsættes af ske dels ved et grundbeløb, der fastsættes for hver bevillingshaver ud fra omsætning

og bevillingstype, dels ved betaling af medgåede timer til særskilte tilsynsopgaver.

HØRINGSVERSION

Lovforslaget sikrer, at der er tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte regler om timeafregnede

gebyrer og gebyrer baseret på grundbeløb. Det forventes, at der vil blive udstedt nye

bekendtgørelser om betaling af gebyrerne med ikrafttræden 1. januar 2018. Det er foreslået i

lovforslaget, at Energitilsynet får kompetence til at udstede regler om gebyrer, som skal betales til

Energitilsynet, dog bortset fra på energispareområdet, hvor det foreslås, at kompetencen til at

udstede regler forbliver hos energi-, forsynings- og klimaministeren. Det vil fortsat være energi-,

forsynings- og klimaministeren, som har kompetence til at fastsætte regler om gebyrer, som skal

betales til Energistyrelsen.

Reglerne om gebyrer baseret på grundbeløb, som skal betales til Energistyrelsen, foreslås fastsat

ved lov, således at de beløb, som skal betales som gebyrer baseret på grundbeløb, fastsættes på

finansloven hvert år, samtidig med at principperne for fordeling af gebyrerne mellem de enkelte

virksomheder fastsættes ved lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Denne konstruktion

sikrer, at folketinget årligt tager stilling til gebyrernes størrelse og fordeling samt at beløbene vil

være kendt af virksomhederne ved finansårets start. Der er tale om opgaver, som er tilstrækkeligt

forudsigelige til, at Energistyrelsen vil kunne estimere omkostningerne til opgaverne med en

rimelig sikkerhed forud for hvert finansår.

For så vidt angår Energitilsynet vil det samlede beløb for Energitilsynets drift og

opgavevaretagelse blive fastsat på de årlige finanslove. Det vil dog ikke blive fastsat på finansloven,

hvordan beløbet skal fordeles mellem el-, gas- og varmevirksomhederne. Energitilsynet vil dermed

inden for den samlede ramme på finansloven kunne foretage gebyropkrævninger og fordele

opkrævningerne mellem de tre energiformer, mellem den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og

mellem gebyrer baseret på timeafregning og gebyrer baseret på grundbeløb. Dette skyldes, at der

kan ske uforudsete ændringer i løbet af året, som gør, at Energitilsynet skal bruge flere ressourcer

på opgaver efter en bestemt lov end ventet. Ordningen giver således Energitilsynet fleksibiliteten til

at flytte deres ressourcer til områder, hvor der er et ekstra behov i løbet af et finansår. Samtidig

sikres det, at hver forsyningssektor betaler for sig selv - også i situationer, hvor en forsyningssektor

kræver ekstra ressourcer i Energitilsynet. Det forudsættes, at Energitilsynet ved bekendtgørelse vil

fastsætte regler om fordelingen mellem timeafregnede gebyrer og gebyrer baseret på generelle

grundbeløb. Gebyrer baseret på generelle grundbeløb forudsættes at blive fordelt mellem

virksomhederne afhængig af selskabernes salg af energienheder eller selskabernes transporterede

mængde energi til forbrug i Danmark.

Energitilsynets opgave med kommunale indberetninger vil dog blive opkrævet fra

energivirksomhederne som et lovfikseret gebyr, hvor beløbet fastsættes på de årlige finanslove. Det

skyldes et ønske om, at konkurrerende energivirksomheder skal betale lige høje gebyrer. Da

energivirksomheder, som ikke er kommunalt ejede kun kan pålægges at betale for opgaven, hvis det

er bestemt ved lov, er der således indført et lovfikseret gebyr for opgaven.

For så vidt angår gebyrerne efter varmeforsyningsloven, påtænkes gebyrerne opkrævet på

samme måde som hidtil, hvor varmevirksomhedernes gebyrer afhænger af leveret varme ab værk.

Det tilføjes dog i betalingshjemlen, at der kan opkræves betaling til drift på

varmeforsyningsområdet ligesom der kan kræves betaling til drift af Energitilsynet efter de øvrige

forsyningslove.

2.2. Udvidelse af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med Energinet.dk

2.2.1. Gældende ret

Energi-, forsynings- og klimaministeren skal efter lov om elforsyning og lov om

naturgasforsyning føre tilsyn med Energinet.dk's virksomhed i medfør af lov om elforsyning og lov

om naturgasforsyning. Efter bemærkningerne til bestemmelsen herom i forslag til lov om

HØRINGSVERSION

elforsyning har det været hensigten, at der også skal kunne føres tilsyn med Energinet.dk's

virksomhed i medfør af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det tilføjes i lovbestemmelserne i både lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, at der

føres tilsyn med Energinet.dk's virksomhed i medfør af bekendtgørelser udstedt i medfør af lovene,

så det fremgår mere klart af selve lovteksten.

I lov om elforsyning foreslås det endvidere, at tilsynet udvides, så det også omfatter

Energinet.dk's virksomhed i medfør af elforordningen og regler udstedt i medfør heraf. Det skyldes,

at Kommissionen har vedtaget en række nye forordninger i medfør af elforordningen - de såkaldte

netregler. Forordningerne indeholder nye krav til Energinet.dk's virksomhed og erstatter delvis

reglerne i lov om elforsyning om Energinet.dk's virksomhed. Den seneste forordning om

fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, forventes at træde i kraft

i september 2017. Det er primært denne forordning, som delvis vil erstatte bestemmelserne i lov om

elforsyning om Energinet.dk's virksomhed. Der vil blive fremsat forslag til ændringer af lov om

elforsyning til gennemførelse af forordningen i et særskilt lovforslag til fremsættelse oktober I.

Ændringen af tilsynsbestemmelsen er dog medtaget i dette lovforslag, da tilsynsbestemmelsens

omfang er afgørende for, hvor højt et beløb, der kan opkræves for at føre tilsyn med Energinet.dk.

Ændringen forventes ikke at medføre et øget tilsyn med Energinet.dk.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med den foreslåede ordning for gebyrbetaling sikres den fortsatte betaling af visse

myndighedsopgaver i Energistyrelsen og for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse, herunder af

direktivpålagte myndighedsopgaver. Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administrative

omkostninger for det offentlige, da Energistyrelsen og Energitilsynet vil skulle udsende et større

antal fakturaer til et større antal virksomheder end hidtil.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre øgede omkostninger for erhvervslivet.

Lovforslaget ændrer ikke nævneværdigt i omfanget af de opgaver, som skal finansieres efter

lovforslaget i forhold til det, som hidtil er finansieret af Energinet.dk og indregnet i tarifferne. Der

henvises til lovforslag nr. 662 af 8. juni 2017. I Energistyrelsen forventes dog en nedgang i det

generelle tilsyn med Energinet.dk i forbindelse med, at dele af Energinet.dk's opgaver forventes at

blive overdraget til Energistyrelsen ved et særskilt lovforslag [lovforslag nr. Lxxx], som forventes

at blive fremsat oktober I. Ved dette lovforslag foreslås det, at Energistyrelsens nye opgave med

koordinering af tilladelsesprocessen for Energinet.dk's infrastrukturprojekter af fælleseuropæisk

interesse vil kunne gebyrfinansieres. Denne opgave er af meget begrænset omfang og vil ikke

samlet set opveje den forventede nedgang i gebyrindtægter fra Energinet.dk. Der er taget højde for

en forventet nedgang i tilsynet med Energinet.dk i de skøn, som er foretaget nedenfor.

De beløb, som skal fastsættes på finansloven i medfør af de foreslåede bestemmelser i lov om

elforsyning § 51 b, § 51 c og § 78, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, i medfør af de foreslåede

bestemmelser i lov om naturgasforsyning § 30 a og § 44, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, og i

medfør af den foreslåede bestemmelse i lov om varmeforsyning § 23 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 5,

nr. 1, forventes at blive optaget på tillægsbevillingsloven for 2018. Fremover forventes beløbene at

blive fastsat på finansloven i forbindelse med den almindelige finanslovsproces. Det forventes, at

Energinet.dk i 2018 vil skulle betale 4.515.350 kr. i medfør af § 51 b i lov om elforsyning. Det

forventes, at netvirksomhederne i 2018 vil skulle betale 856.520 kr. i medfør af § 51 c i lov om

HØRINGSVERSION

elforsyning. Det forventes, at Energinet.dk i 2018 vil skulle betale 744.800 kr. i medfør af § 30 a,

stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Det forventes, at naturgasdistributionsselskaberne i 2018 vil

skulle betale 93.100 kr. i medfør af § 30 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning. Endelig forventes det,

at Energitilsynets omkostninger for kommunale indberetninger, som skal betales efter § 78, stk. 12,

i lov om elforsyning, § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning og § 23 c, stk. 2, i lov om

varmeforsyning vil beløbe sig til 621.961,50 kr., som vil blive fordelt, så en tredjedel af beløbet

betales efter hver af de tre lovbestemmelser.

Lovforslaget medfører direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omlægning af

gebyropkrævningen.

På elområdet skønnes Energinet.dk at blive opkrævet for ca. 11-13 mio. kr., som de forventes at

blive overvæltet på elhandelsvirksomhederne efter samme principper som hidtil. I forhold til hvad

Energinet.dk ellers ville skulle have betalt, svarer dette til en forventet omkostningslettelse i

størrelsesordenen 26-28 mio. kr.

Elnetvirksomhederne forventes at opleve en øget omkostning til finansiering af de opgaver, som

angår elnetvirksomhederne i størrelsesordenen 17,5-18,5 mio. kr. Omkostningen vil kunne

indregnes i indtægtsrammerne efter den nye indtægtsrammeregulering, som er vedtaget ved lov nr.

662 af 8. juni 2017 og forventes udmøntet i en ny bekendtgørelse med virkning fra den 1. januar

2018.

Elhandelsvirksomhederne forventes samlet set at opleve det samme omkostningsniveau som

hidtil. Det skyldes, at elhandelsvirksomhederne hidtil har betalt den samlede gebyromkostning til

Energinet.dk via systemtariffen. Efter lovforslaget vil elhandelsvirksomhederne skulle betale den

del af omkostningerne, som vedrører opgaver for elhandelsvirksomhederne direkte i

størrelsesordenen 10,5-11,5 mio. kr. Den del af omkostningerne, som vedrører netvirksomhederne,

forventes overvæltet på elhandelsvirksomhederne via en forhøjelse af nettarifferne som følge af

forhøjelsen af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Den del af omkostningerne, som vedrører

Energinet.dk, forventes overvæltet på elhandelsvirksomhederne via systemtariffen ligesom hidtil.

Det forventes dog, at systemtariffen vil være tilsvarende lavere som følge af de lavere omkostninger

for Energinet.dk. Elhandelsvirksomhederne kan indregne omkostningerne i elpriserne til

elforbrugerne på kommercielle vilkår. Forbrugerpriserne forventes ikke at blive ændret som følge af

lovforslaget.

På naturgasområdet skønnes Energinet.dk at blive opkrævet ca. 5-6 mio. kr. som de forventes at

overvælte på naturgasdistributionsvirksomheder efter samme principper som hidtil. Dette svarer til

en forventet omkostningslettelse på ca. 8,5-9,5 mio. kr., idet Energinet.dk ellers ville være blevet

opkrævet for det samlede beløb på området svarende til 14,5-17,5 mio. kr.

Naturgasdistributionsvirksomhederne vil skulle finansiere den del af omkostningerne, som angår

naturgasdistributionsvirksomhederne direkte, svarende til et estimeret beløb på ca. 3-4 mio. kr. Den

del af omkostningerne, som vedrører Energinet.dk forventes overvæltet på

naturgasdistributionsvirksomhederne via transmissionstariffen ligesom hidtil. Det forventes samlet

set, at naturgasdistributionsvirksomhederne vil opleve en lettelse i størrelsesordenen 5,5-6,5 mio.

kr., idet en del af de samlede omkostninger vil skulle betales direkte af andre bevillingshavere eller

handelsvirksomheder.

Naturgashandelsvirksomhederne forventes at opleve en øget omkostning i størrelsesordenen 6,5-

7,5 mio. kr., da de vil skulle betale for omkostninger, som angår deres sager.

Andre bevillingshavere end distributionsvirksomheder, herunder lager og LNG-virksomheder på

naturgasområdet forventes at opleve en større omkostning på i alt ca. 200.000 kr., da de vil skulle

betale for omkostninger forbundet med deres konkrete sager.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for varmevirksomhederne.

HØRINGSVERSION

Det er tanken, at selskaberne skal faktureres 4 gange årligt. Håndtering af et større antal fakturaer

hos virksomhederne vil medføre begrænsede øgede administrative omkostninger. Da

virksomhederne må forventes allerede at være i besiddelse af et fakturerings/afregningssystem, vil

der ikke være øvrige administrative omkostninger for erhvervslivet forbundet med lovforslaget. Der

er tale om en løbende omkostning. Det vurderes, at opkrævningerne ikke medfører

omstillingsomkostninger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 714/2009 af

13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende

elektricitetsudveksling (elforordningen), at afgifter, der opkræves af netoperatørerne for adgang til

net, skal være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og afspejle de faktiske

omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs

omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. De må ikke være afstandsbestemte.

Med lovforslaget sikres det, at Energinet.dk og netvirksomhederne udelukkende betaler gebyrer for

opgaver, som udføres for disse virksomheder. Dermed vil omkostningerne være udtryk for

virksomhedernes faktiske omkostninger, når gebyromkostningerne overvæltes på virksomhedernes

tariffer.

Endvidere følger det af artikel 35, stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse

af direktiv 2003/54/EF (eldirektivet), og af artikel 39, stk. 5, litra a, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af

direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet), at medlemsstaterne skal sikre, at den regulerende myndighed

har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte

budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage dens opgaver.

Lovforslagets bestemmelser om gebyrbetaling til Energitilsynet sikrer overholdelse af denne

bestemmelse, idet gebyrbetalingerne efter disse bestemmelser vil udgøre den fulde finansiering af

den danske regulerende myndighed, Energitilsynet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 23. juni 2017 til den 11. august 2017 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på

Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S,

Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen

for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen

Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES

APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S,

HØRINGSVERSION

Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas

Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk

Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime,

Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De

frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk

Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet,

Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren,

Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig,

Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme

Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og

importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg

Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays,

GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR

Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),

Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen

(bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL – Center for Intern Økonomi og Administration,

Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns

Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen,

københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center,

Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC,

NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og

Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-

NVE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker

Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd

Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens

Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall

Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland

A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Solar Lightning Consultants ApS

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser Sikring af fortsat finansiering af

for stat, kommuner og

Energitilsynet og visse opgaver i

regioner

Energistyrelsen.

Administrative konsekvenser Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

Begrænsede administrative

HØRINGSVERSION

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

omkostninger til udsendelse af et

øget antal fakturaer.

Elnetvirksomhederne forventes

Energinet.dk forventes at få en

omkostningslettelse i omegnen af 26- at få en øget omkostning i

omegnen af 17,5-18,5 mio. kr.

28 mio. kr. årligt på elområdet og

årligt, som vil kunne indregnes i

8,5-9,5 mio. kr. årligt på

indtægtsrammerne.

naturgasområdet.

Naturgasdistributionsvirksomhederne Naturgashandelsvirksomhederne

forventes at få en

forventes at få en øget

omkostningslettelse i omegnen af

omkostning i omegnen af 6,5-7,5

5,5-6,5 mio. kr. årligt.

mio. kr. årligt.

Naturgasvirksomheder med

bevilling til lager eller LNG-

virksomhed forventes at få en

øget omkostning i omegnen af

200.000 kr. årligt.

Erhvervslivet vil skulle håndtere

et større antal fakturaer hvert år.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer overholdelse af

artikel 14, stk. 1, i elforordningen,

artikel 35, stk. 5, litra a, i eldirektivet, og af artikel 39, stk. 5, litra a, i

gasdirektivet.

Overimplementering af EU-

Nej

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

HØRINGSVERSION

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, fører energi-, forsynings-, og klimaministeren

tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet.dk

og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk

udøver i medfør af lov om elforsyning.

Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, som er vedtaget ved lov nr. 1384 af 20.

december 2004, at der skal kunne føres tilsyn med, at Energinet.dk overholder elforsyningsloven og

regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen giver ikke med tilstrækkelig klarhed mulighed for, at

ministeren kan udøve tilsyn med regler udstedt i medfør af loven.

Endvidere er der på EU-niveau vedtaget en række forordninger i medfør af elforordningen, der

indeholder direkte krav til Energinet.dk, som supplerer og i en vis udstrækning erstatter kravene til

Energinet.dk efter lov om elforsyning. Der er tale om de såkaldte netregler, herunder særligt

Kommissionens Forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af

elektricitetstransmissionssystemer (Sysop), Kommissionens Forordning om fastsættelse af netregler

om tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne

elproducerende anlæg (HVDC), Kommissionens Forordning om fastsættelse af netregler om krav til

nettilslutning af produktionsanlæg (RfG) og Kommissionens Forordning om fastsættelse af

netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (DCC).

Med den ændrede bestemmelse sikres det, at tilsynet tillige omfatter krav af betydning for

tilsynet fastsat i regler udstedt i medfør af loven samt i forordninger, som retter sig mod

Energinet.dk.

Tilsynet med Energinet.dk er en gebyrfinansieret opgave hos Energitilsynet. Det foreslås i den

foreslåede bestemmelse i § 51 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at omkostningerne til tilsyn med

Energinet.dk skal betales af Energinet.dk. Ændringen af bestemmelsen i § 51, stk. 1, 1. pkt.,

indebærer således at Energinet.dk vil skulle betale for tilsyn med bekendtgørelser udstedt i medfør

af lov om elforsyning og elforordningen og forordninger udstedt i medfør af elforordningen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 51, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler

om, at bevillingshaverne og Energinet.dk skal betale for, at energi-, forsynings- og klimaministeren

fører tilsyn med disse virksomheder. Efter den gældende bestemmelse i stk. 3 kan ministeren

fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal betale for ministerens

omkostninger til behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-

, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hjemmelsbestemmelserne i § 51, stk. 2 og 3, ophæves.

De opgaver, som der efter gældende ret er hjemmel til at udstede regler om opkrævning af gebyr

for efter § 51, stk. 2 og 3, vil efter lovforslagets § 1, nr. 4, blive finansieret i medfør af lovens §§ 51

a-51 c. Ophævelsen af § 51, stk. 2 og 3 er således en konsekvens af de foreslåede bestemmelser i §§

51 a-51 c.

Til nr. 3

HØRINGSVERSION

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsens henvisning til stk. 4 ændres til stk. 2. Der er

tale om en konsekvensændring som en følge af, at stk. 2 og 3 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 2.

Til nr. 4

Til § 51 a

Efter den nugældende bestemmelse i § 51 a kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte

regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om bevilling,

herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, behandling af ansøgning om

tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1,

§ 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1,og § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet.dk, behandling af godkendelse af

udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk og tilsyn med overholdelse af

vilkår i tilladelser og godkendelser.

Efter den gældende bestemmelse kan der kun kræves betaling for behandling af ansøgninger.

Siden den 1. juli 2017 er det kun de dele af § 51 a, som vedrører elproduktionsbevillinger og

tilladelser, som gives til elpoduktionsbevillingshavere, som har været udmøntet ved bekendtgørelse.

Det følger af bekendtgørelsen, at disse opgaver betales af elproduktionsbevillingshaverne efter en

timesats. De øvrige myndighedsopgaver har været finansieret af Energinet.dk efter § 71 a i lov om

elforsyning. § 71 a fastsætter, at Energinet.dk skal betale et beløb til Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet i 2017.

Den foreslåede ændring af

§ 51 a

indebærer, at bevillingshavere og virksomheder, som meddeles

tilladelser efter elforsyningslovens §§ 11, 12 a, 21, 22 a og b og 23, skal betale for behandlingen af

sager om bevillinger og tilladelser efter elforsyningsloven.

Virksomhederne, som meddeles tilladelser efter de nævnte bestemmelser vil i de fleste tilfælde

også være bevillingshavere, men de kan være andre typer virksomheder.

Bestemmelsen indeholder en udtømmende liste af opgaver, som kan finansieres efter

bestemmelsen. Det vil være de virksomheder, som modtager den relevante bevilling, tilladelse eller

tilsyn, som skal betale omkostningerne efter en timesats. Dermed sikres det, at hver virksomhed

betaler de omkostninger, som er forbrugt til behandling af den enkelte virksomheds sag.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 51 a indebærer den foreslåede bestemmelse en

udvidelse af anvendelsesområdet, idet det er præciseret i den foreslåede bestemmelse i § 51 a, at der

kan kræves betaling for myndighedsbehandling forbundet med bevillinger og tilladelser.

Ordlyden foreslås ændret, da en stor del af arbejdet med de omfattede bevillinger og tilladelser

ofte finder sted inden der er indsendt en egentlig ansøgning. Dette skyldes, at det i forbindelse med

administration af loven har vist sig, at virksomhederne ofte ønsker en dialog forud for indsendelse

af ansøgningen til Energistyrelsen, hvorved det af ressourcemæssige hensyn, hvad ansøgningen i

den konkrete sag skal indeholde m.v.

Energistyrelsens forudgående behandling og administrative forberedelse af en række afklarende

spørgsmål før indgivelse af en formel ansøgning kan i de pågældende sager efter omstændighederne

være ganske omfattende og bør finansieres på samme måde som myndighedsbehandlingen efter

indsendelse af ansøgningen.

Der vil fortsat ikke kunne kræves gebyrbetaling for omkostningerne forbundet med drøftelser om

ansøgninger, hvis virksomheden ikke vælger at indsende en ansøgning. Det er hensigten, at den

HØRINGSVERSION

kommende ansøger eller dennes repræsentant orienteres om betalingskravet ved henvendelse til den

godkendende myndighed.

Den gældende bestemmelse i § 51 a indeholder hjemler til gebyrfinansiering af

myndighedsbehandling i forbindelse med godkendelser, der meddeles efter §§ 4 og 4 a i lov om

Energinet.dk. De nævnte hjemler er udgået af den foreslåede bestemmelse, da der er foreslået

tilsvarende betalingsbestemmelser i lov om Energinet.dk, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Desuden er

hjemlen til at opkræve gebyrer for tilladelser til, at kommuner kan bevare ejerandele i

energivirksomheder ved væsentlige ændringer efter § 37 a, stk. 1, udgået. Dette skyldes, at der ikke

længere skønnes at være behov for at opkræve betaling for sådanne tilladelser, idet

ressourceforbruget til opgaven er yderst begrænset og derfor vil kunne afholdes inden for

Energistyrelsens eksisterende bevillingsmæssige ramme. Desuden vurderes det ikke at være

formålstjenligt at opkræve gebyrer fra kommunerne i det konkrete tilfælde.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 51 a, nr. 1,

skal bevillingshaverne betale for dækning af

omkostninger ved arbejde forbundet med elproduktions- og netbevillinger. Der vil være tale om

arbejde med udstedelse af bevillinger i forbindelse med ansøgninger om nye bevillinger eller i

forbindelse med, at eksisterende bevillinger udløber.

Efter nr. 2 vil bevillingshaverne ligeledes skulle betale for dækning af omkostningerne ved

arbejde forbundet med tilladelser til overdragelse af bevillinger efter § 53. Der er tale om en

tilføjelse i forhold til den gældende bestemmelse. Det har hidtil været fast praksis, at der kan

opkræves betaling for bevillingsoverdragelser. Med lovforslaget skrives dette udtrykkeligt i loven

for at undgå fremtidig fortolkningstvivl.

Efter nr. 3 vil de virksomheder, som modtager en tilladelse skulle betale for dækning af

omkostningerne ved arbejde forbundet med tilladelser til etablering eller væsentlige ændringer af

kraftværker efter lovens § 11, stk. 1, tilladelser til elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg

på centrale kraftværkspladser efter lovens § 12 a, stk. 1, tilladelser til transmissionsnet efter lovens

§ 21, tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet eller væsentlige ændringer af

elforsyningsnet på søterritoriet efter § 22 a og vurdering af elforsyningsnet på søterritoriets

virkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder efter § 22 b, samt tilladelse til

direkte elforsyningsnet efter lovens § 23, stk. 1.

Efter nr. 4 vil elproduktionsbevillingshavere og indehavere af tilladelserne nævnt i nr. 3 skulle

betale til dækning af omkostninger ved arbejde forbundet med tilsyn med overholdelse af vilkår i

elproduktionsbevillinger og de tilladelser, der er nævnt i nr. 3. Bestemmelsen omfatter ikke tilsyn

med netbevillinger, idet dette tilsyn er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 51 c, som

indeholder hjemmel til at opkræve gebyrer baseret på generelle grundgebyr fra netvirksomhederne.

Tilsynet med elproduktionsbevillingerne foreslås finansieret ved timebaserede gebyrer, som betales

af elprduktionsvirksomhederne ligesom efter hidtidig praksis. Der føres som udgangspunkt et

ensartet tilsyn med alle elproduktionsvirksomheder med bevilling hvert år, hvorfor det ikke vil være

forbundet med forskelsbehandling af elproduktionsvirksomhederne at opkræve betalingen ved

timebetaling. Tilsynet med netvirksomhederne er derimod stikprøvevis, hvorfor timebetaling for

dette tilsyn ville føre til en tilfældig forskydning af omkostningerne for netvirksomhederne, som

ikke ville være hensigtsmæssig.

Der føres som udgangspunkt kun tilsyn med tilladelserne nævnt i nr. 3 efter behov, fx i

forbindelse med opfølgning på vilkår eller i forbindelse med klager over forhold, som strider imod

tilladelserne. Dette tilsyn vil bedst kunne finansieres som timebaseret gebyr, idet tidsforbruget til

opgaverne varierer meget fra år til år.

Efter nr. 5 kan der fastsættes regler om betaling for omkostningerne til energi-, forsynings- og

klimaministerens arbejde forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende

energibesparelser. Disse omkostninger finansieres i dag efter bestemmelsen i § 51, stk. 3, som

HØRINGSVERSION

foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Det er hensigten med bestemmelsen, at der med

hjemmel heri kan fastsættes regler om, at alle energi-, forsynings- og klimaministerens opgaver

forbundet med netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser dækkes af

netvirksomhederne. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i forhold til

den gældende betalingsbestemmelse.

Efter stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om betaling til

dækning af omkostningerne. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at der skal ske

betaling efter en timesats, som er fastsat på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de

medarbejdere, der deltager i myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige

administrative omkostninger forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende

regnskabsår. Endvidere vil der blive fastsat regler om at betalingen skal ske kvartalsvis til

Energistyrelsen på baggrund af fakturaer. På energispareområdet forventes dog udsendt årlige

fakturaer.

Til § 51 b

Den foreslåede bestemmelse i § 51 b indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning

af energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger til tilsyn med Energinet.dk. Efter den

gældende bestemmelse i § 71 a betaler Energinet.dk et fast beløb i 2017 til dækning af en række

omkostninger i Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet, herunder til

dækning af tilsyn med Energinet.dk. Med den foreslåede bestemmelse begrænses det beløb, som

Energinet.dk skal betale til opgaver, som udføres for Energinet.dk. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 51 a og § 51 c, hvorefter nogle af

Energistyrelsens omkostninger betales af andre virksomheder end Energinet.dk og med

lovforslagets § 4, nr. 1, hvorefter ministeren får hjemmel til at opkræve gebyrer fra Energinet.dk for

omkostninger til opgaver efter lov om Energinet.dk. Desuden viderefører bestemmelsen princippet i

den gældende bestemmelse i § 51, stk. 2, som foreslås ophævet med dette lovforslag, og hvorefter

Energinet.dk skal betale de omkostninger, som er forbundet med tilsynet med Energinet.dk.

Omkostningerne til tilsyn med Energinet.dk omfatter timer forbrugt til tilsyn med Energinet.dk

efter § 51, stk. 1 og § 85 c, stk. 6. Efter gældende ret indeholder § 51, stk. 2 en hjemmel til at

gebyrfinansiere tilsyn med beredskabsopgaver i medfør af § 85 c, stk. 6. Med lovforslaget foreslås

det, at dette tilsyn bliver en del af det lovfikserede gebyr for tilsyn med Energinet.dk. I § 51, stk. 1,

er der hjemmel til at føre tilsyn med den virksomhed, som Energinet.dk og dennes helejede

datterselskaber udøver i medfør af lov om elforsyning. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at

udvide Energistyrelsens tilsynshjemmel, således der også skal føres tilsyn med den virksomhed,

som Energinet.dk udøver i medfør af regler udstedt i medfør af lov om elforsyning og efter

elforordningen og forordninger udstedt i medfør af elforordningen. Efter § 85 c, stk. 6, fører

Energistyrelsen endvidere tilsyn med, at Energinet.dk opretholder et it-beredskab, herunder

planlægger og træffer nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer,

der er af betydning for elforsyningen.

Energistyrelsens tilsyn med Energinet.dk indebærer en række omkostninger i Energistyrelsen.

Bl.a. koordinerer og deltager Energistyrelsen i tilsynsmøder med Energinet.dk. Desuden varetager

Energistyrelsen tilsynet ved at behandle og vurdere planer og rapporter, som Energinet.dk

udarbejder, herunder Energinet.dk's planlægningsopgaver efter § 28, stk. 2, nr. 2 og nr. 9. For at

kunne udføre et meningsfuldt tilsyn med Energinet.dk foretager Energistyrelsen også analyser af

HØRINGSVERSION

forsyningssikkerheden og indhentning af data om mængden af elektricitet i elforsyningsnettet til

brug for tilsynet med Energinet.dk.

Efter de gældende regler er hjemlen til at kræve gebyrbetaling for behandling og vurdering af

Energinet.dk's planlægningsaktiviteter nævnt i § 51, stk. 3, mens hjemlen til at kræve gebyrbetaling

for tilsyn med Energinet.dk er nævnt i § 51, stk. 2. Da der i praksis er tale om, at vurderingen af

Energinet.dk's planer er en del af tilsynet med Energinet.dk, nævnes behandling og vurdering af

Energinet.dk's planlægningsaktiviteter ikke direkte i den foreslåede lovbestemmelse.

Arbejdet med at analysere forsyningssikkerheden og at indhente data om mængden af elektricitet

i elforsyningsnettet varetages i høj grad ved hjælp af it-systemer. Brugen af it-systemer vurderes

samlet set at medføre en betragtelig ressourcebesparelse. Omkostningerne til dette arbejde omfatter

således dels arbejdstimer forbrugt til analysearbejde og indhentelse af data og dels omkostninger til

it-systemer.

Efter

stk. 2,

fastsættes det samlede beløb årligt på finansloven. Formålet med at fastsætte beløbet

på finansloven hvert år er, at der er mulighed for at justere beløbet forud for hvert finansår, hvis

ressourceforbruget til opgaverne forventes at blive ændret i kommende år. Samtidig giver det en

retssikkerhed, at beløbet er vedtaget af folketinget og kendt forud for hvert år, således både

Energinet.dk og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kender det beløb, som de skal budgettere

med ved finanslovens vedtagelse.

stk. 3

foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om

opkrævning og betaling af beløbet. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne

skal ske kvartalsvis til Energistyrelsen, som har fået delegeret kompetencen til at varetage

opgaverne.

Til § 51 c

Den foreslåede bestemmelse i § 51 c indebærer, at netvirksomhederne skal betale et beløb til

dækning af energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger til tilsyn med

netvirksomhederne, til behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver og til

udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om

elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4. Efter gældende ret er der hjemmel til at opkræve betaling for de

samme opgaver efter lovens § 51, stk. 2 og 3. Omkostningerne er hidtil blevet betalt af Energinet.dk

efter bekendtgørelsen om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning og lov om

fremme af vedvarende energi. I 2017 betales omkostningerne ligeledes af Energinet.dk efter § 71 a i

lov om elforsyning, som foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 4. Da opgaverne imidlertid

udføres for netvirksomhederne og ikke for Energinet.dk foreslås det, at netvirksomhederne skal

betale omkostningerne til opgaverne. Opgaverne vurderes at være bedst egnet til at blive finansieret

ved gebyrer baseret på grundbeløb, hvor alle netvirksomheder betaler en forholdsmæssig del af

gebyret, da opgaverne retter sig mod netvirksomhederne generelt. Opgaverne med tilsyn og

behandling og vurdering af forskningsopgaver kan udføres som en stikprøvekontrol eller lignende,

hvor der bruges forholdsvis mange omkostninger på enkelte virksomheder i forhold til andre uden

at virksomhederne selv har indflydelse på ressourceforbruget.

stk. 2

foreslås det, at beløbet bliver fastsat på finansloven og opkrævet hos netvirksomhederne

afhængigt af den mængde elektricitet, som er distribueret gennem netvirksomhedens net til forbrug i

Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående

kalenderår. Formålet med denne fordeling er, at det sikres, at nettarifferne belastes ens i alle dele af

landet. Dermed vil priserne ikke blive uforholdsmæssigt høje i områder med små netvirksomheder i

forhold til områder med store netvirksomheder. Fordelingen baseres på det foregående års forbrug,

HØRINGSVERSION

idet det er det senest kendte forbrug på tidspunktet for beregning af fordelingen ved indmeldelsen til

finansloven.

Formålet med at fastsætte beløbet på finansloven hvert år er, at der er mulighed for at justere

beløbet forud for hvert finansår, hvis ressourceforbruget til opgaverne forventes at blive ændret i

kommende år. Samtidig giver det en retssikkerhed, at beløbet er vedtaget af folketinget og kendt

forud for hvert år, således både netvirksomheder og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

kender det beløb, som de skal budgettere med ved finanslovens vedtagelse.

stk. 3

foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om

opkrævning og betaling af beløbet. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne

skal ske kvartalsvis til Energistyrelsen, som har fået delegeret kompetencen til at varetage

opgaverne.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 71 a indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning

af omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren i 2017.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 71 a ophæves.. Bestemmelsen er tidsbegrænset til og med

udgangen af 2017, og den foreslås derfor ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 6

Efter den nugældende bestemmelse i § 78, stk. 11, i lov om elforsyning, skal udgifterne, som er

forbundet med Energitilsynets etablering og drift betales af de virksomheder, som tilsynet fører

tilsyn med efter lov om elforsyning.

Efter den forslåede bestemmelse i

§ 78, stk. 11,

skal udgifterne til Energitilsynets drift og

opgavevaretagelse betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om

elforsyning.

Ændringen indebærer således, at der ikke længere skal betales for udgifterne til Energitilsynets

drift. Dette skyldes, at Energitilsynet er etableret. Med ændringen præciseres det endvidere, at der

både skal betales for Energitilsynets opgavevaretagelse efter lov om elforsyning og den daglige drift

af Energitilsynet. Dette afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil

således finansiere alle Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til

udvidelse af Energitilsynet. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om

fremme af vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning. Udgifterne til

Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt

forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden desuden blevet ændret, således at ordlyden af

bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er ens i lov om

elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

varmeforsyning. I den forbindelse er ordlyden ændret, så Energitilsynets opgaver efter

bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om elforsyning også kan finansieres efter den foreslåede

bestemmelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 12.

skal netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne

kvartalsvis betale et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver

efter §§ 37 og 37 a. Det samlede beløb fastsættes årligt på finansloven. Halvdelen af det samlede

beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne afhængigt af den mængde

elektricitet, som er distribueret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark på baggrund af

opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det

samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne

HØRINGSVERSION

afhængigt af den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i

Danmark på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående

kalenderår.

Der er tale om en ny bestemmelse, som lovfikserer betaling til Energitilsynet for Energitilsynets

opgave med håndtering af kommunale indberetninger. I henhold til elforsyningsloven skal

kommunerne hvert år indberette kommunens energivirksomheder til Energitilsynet. Kommunerne

skal godtgøre ved erklæring til Energitilsynet, at der ikke er anvendt el-, varme- eller

naturgasmidler til vandforsynings-, spildevands- eller affaldsaktiviteter. Pligten gælder kommuner

med virksomheder og koncernkonstruktioner, hvori der produceres elektricitet, eller hvorfra der

sker varmefremføring sammen med vandforsyning eller spildevandsaktiviteter eller

affaldshåndtering. Energitilsynet træffer på baggrund af indberetningerne og erklæringerne

afgørelse om godkendelse af eventuelle indberettede rådighedsbeløb m.v. i henhold til

elforsyningslovens § 37, stk. 9. Energitilsynet skal herefter hvert år senest den 1. maj give

Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om eventuelle rådighedsbeløb inkl. renter, som en

eller flere kommuner måtte have modtaget. Ministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud,

jf. elforsyningslovens § 37, stk. 10.

Hvert år den 1. september skal kommunerne på el- og varmeområdet indsende revisorerklæring

om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring indsendt den 1.

februar. Energitilsynet udtager et antal revisorerklæringer til stikprøve hvert år med bistand fra et

revisionsfirma. Formålet med opgaven er en vurdering af, om der skal ske modregning i

kommunens statstilskud. Energitilsynet godkender indberetningerne m.v. og foretager stikprøver på

området.

Formålet med at lovfiksere betalingen er, at man ønsker at opkræve betalingen bredt fra

elhandels- og netvirksomhederne i branchen, så de kommunalt ejede selskaber ikke skal betale

højere gebyromkostninger end konkurrerende virksomheder. Da de virksomheder, som ikke er

kommunalt ejede ikke får en modydelse for opgaven, kan betalingen kun opkræves bredt i sektoren,

hvis det er bestemt ved lov. Beløbet vil blive fastsat på finansloven hvert år, så der er mulighed for

at korrigere beløbet, hvis forventningerne til opgavens omfang ændrer sig.

Efter den gældende bestemmelse i § 78, stk. 12, er det energi-, forsynings- og klimaministeren,

som kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til Energitilsynet.

Den foreslåede ændring af

§ 78, stk. 13,

indebærer, at Energitilsynet skal fastsætte regler om

betaling og opkrævning af gebyrer til Energitilsynet efter stk. 11 og 12. Formålet med ændringen er,

at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte regler om gebyrbetaling for

Energitilsynets opgavevaretagelse og drift, da Energitilsynet har et større kendskab til opgaverne

m.v. og derfor er nærmere til at udarbejde reglerne. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være

pligt for Energitilsynet til at fastsætte regler om gebyrbetaling til Energitilsynet. Dette skyldes, at

det følger af artikel 35, stk. 5, litra a i eldirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at den nationale

regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi. Denne forpligtelse

sikres overholdt ved at Energitilsynet skal fastsætte regler om gebyrbetalingen for tilsynet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 78, stk. 13, at ministeren kan fastsætte,

at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen

er udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den

foreslåede bestemmelse, hvis Energitilsynet ønsker at fastsætte et klagegebyr. Adgangen til at

fastsætte et klagegebyr er ikke udnyttet efter gældende ret.

Det forventes, at Energitilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af gebyrer til

Energitilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret

timeafregnede gebyrer for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v. dels gebyrer

baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand så som

HØRINGSVERSION

tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat

regler om fordelingen af omkostningerne mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og

opkrævning til Energitilsynet. Energitilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke

direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil

blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Efter

§ 78, stk. 14,

fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren dog regler om betaling og

opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets udgifter i forbindelse med Energitilsynets

opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver

vedrørende energibesparelser. Den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 14 skyldes hensynet til, at

ministeren kan fastsætte regler på det omtalte område, hvor gebyrernes størrelse afspejler den

enkelte netvirksomheds energispareforpligtelse efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 1, nr. 5.

Fordelingen af energisparemål til den enkelte netvirksomhed er desuden aftalt i en aftale mellem

ministeren og bl.a. netvirksomhederne, som Energitilsynet ikke er bundet af, og reguleres ifølge

aftalen hvert år afhængig af netvirksomhedernes leverede mængde energi.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i § 58 b indebærer, at Energinet.dk skal betale et beløb til dækning

af omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren i 2017. Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 58 b ophæves. Bestemmelsen er tidsbegrænset til og med udgangen af 2017, og den foreslås

derfor ophævet af ordensmæssige hensyn.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 65, stk. 1, skal udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets

opgaver efter lov om fremme af vedvarende energi eller regler fastsat i medfør af loven betales af

de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 65, stk. 1,

skal udgifterne til Energitilsynets drift og

opgavevaretagelse betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter lov om

fremme af vedvarende energi.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en forholdsmæssig del af udgifterne til Energitilsynets

drift ligeledes betales af virksomhederne omfattet af lov om fremme af vedvarende energi. Dette

afspejler, at Energitilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne vil således finansiere alle

Energitilsynets omkostninger, herunder også eventuelle omkostninger til udvidelse af

Energitilsynet. Energitilsynet har opgaver efter både lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning. Udgifterne til

Energitilsynets drift vil blive fastsat som en samlet ramme på de årlige finanslove og fordelt

forholdsmæssigt mellem virksomhederne omfattet af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden blevet ændret, således at ordlyden af

bestemmelserne om betaling for Energitilsynets drift og opgavevaretagelse er ens i lov om

elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om

varmeforsyning.

HØRINGSVERSION

Efter den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætte nærmere regler om betaling af gebyrer til Energitilsynet, herunder at der skal betales et

gebyr for indbringelse af klage til Energitilsynet.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

skal Energitilsynet fastsætte regler om betaling og

opkrævning af gebyrer til Energitilsynet efter stk. 1.

Formålet med ændringen er, at Energitilsynet skal have en mere direkte adgang til at fastsætte

regler om gebyrbetaling for Energitilsynets opgavevaretagelse og drift, da Energitilsynet har et

større kendskab til opgaverne m.v. end Energistyrelsen og derfor er nærmere til at udarbejde

reglerne. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt til at fastsætte reglerne. Dette skyldes,

at det følger af artikel 35, stk. 5, litra a i eldirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at den nationale

regulerende myndighed har separate årlige budgetbevillinger med autonomi. Denne forpligtelse

sikres overholdt ved, at Energitilsynet skal fastsætte regler om gebyrbetalingen for tilsynet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 2, at ministeren kan fastsætte, at

der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Denne del af bestemmelsen er

udgået af den foreslåede bestemmelse, idet det vurderes, at det vil kunne indeholdes i den