EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fra:

Ida Hindborg Riise-Knudsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. april 2017 00:08

Emne:

Ikke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy Efficiency and Global

Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Signe Nyholm-Hansen

I da Hindborg Riise-Knudsen; Kåre Groes

SV: I kke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt

indtægtsrammebekendtgørelse

7. juni 2017 12:41:56

image003.png

CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive

høringssvar i det aktuelle emne.

Med venlig hilsen

Signe Nyholm-Hansen

Kontorassistent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 38

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Fra:

Ida Hindborg Riise-Knudsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

31. maj 2017 18:15

Til:

1 - KFST Energianke (KFST) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; CO <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; EVM

NH Energiklagenævnets funktionsposkasse <[email protected]>;

[email protected]; 1 - SET Energitilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@lca-

center.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; 'Jensen, Per ([email protected])'

([email protected]) <[email protected]>; 'Michael Mucke Jensen' ([email protected]) <[email protected]>; 'Leif E.

Frandsen' ([email protected]) <[email protected]>; Morten Skov <[email protected]>; Kurt Mortensen - Dansk Fjernvarme

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Kåre Groes <[email protected]>; Henrik Andersen <[email protected]>; Anders Gerhard Jørgensen <[email protected]>

Emne:

Ikke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy Efficiency and Global

Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Dansk Arbejdsgiverforening

I da Hindborg Riise-Knudsen

SV: I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

samt indtægtsrammebekendtgørelse

10. april 2017 08:55:28

image001.png

Under henvisning t il det t il DA frem sendt e høringsbrev af 8. april 2017 vedrørende

ovennævnt e skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt , og at vi under

henvisning hert il ikke ønsker at afgive bem ærkninger.

Med venlig hilsen

Elise S. Hansen

Chefsekret ær

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [ mailto:[email protected]]

Sendt:

8. april 2017 00:08

Emne:

I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy

Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Dansk Arbejdsgiverforening

I da Hindborg Riise-Knudsen

SV: I kke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

samt indtægtsrammebekendtgørelse

2. juni 2017 14:11:58

image001.png

Kære I da Hindborg Riise- Knudsen

Under henvisning t il det t il DA frem sendt e høringsbrev af g.d. vedrørende ovennævnt e

skal vi oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt , og at vi under henvisning hert il

ikke ønsker at afgive bem ærkninger.

Med venlig hilsen

Jet t e L. Andersen

Chefsekret ær

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [ mailto:[email protected]]

Sendt:

31. maj 2017 18:15

Til:

1 - KFST Energianke (KFST); [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; REDERI _NETKON; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; svb@dfm-

net.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; EVM NH

Energiklagenævnets funktionsposkasse; [email protected]; 1 - SET

Energitilsynet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

I [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; willem@spyker-

energy.com; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; 'Jensen, Per ([email protected])'

([email protected]); 'Michael Mucke Jensen' ([email protected]); 'Leif E. Frandsen' ([email protected]); Morten

Skov; Kurt Mortensen - Dansk Fjernvarme; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; REDERI _NETKON; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Kåre Groes; Henrik Andersen; Anders Gerhard Jørgensen

Emne:

I kke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy

Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Camilla Damsø Pedersen

[email protected]; I da Hindborg Riise-Knudsen

Britt Rasmussen; Michael H. Nielsen; Torben Liborius

SV: I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

samt indtægtsrammebekendtgørelse

4. maj 2017 14:57:34

image004.png

Til Energistyrelsen

Dansk Byggeri takker for høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse.

Bekendtgørelsen udmønter aftalen om energiselskabernes energispareindsats af 16.

december 2016. Dansk Byggeri mener generelt, at der bør ske en justering af

energiselskabernes energispareindsats, og mener derfor også, at nærværende

bekendtgørelse indeholder en række forhold, der bør ændres. Dette er aftalestof, og

derfor er vi også opmærksomme på, at det ikke vil kunne ændres i bekendtgørelsen.

Dansk Byggeri har følgende overordnede bemærkninger:

Energispareindsatsen er i dag ikke et godt værktøj til at realisere energibesparelser i

bygninger med lange levetider, og bør nytænkes. Det var således i 2015 kun en

sjettedel af selskabernes mål, der blev nået ved at realisere energibesparelser fra

energirenovering på trods af potentialerne i dette segment. Denne tendens vil

givetvis blive forværret med muligheden for at indregne kollektiv solvarme og

varmepumper i fjernvarmen som energibesparelser.

Energiforsyningsteknologier, såsom varmepumper og kollektive solvarmeanlæg mv.,

bør ikke være en del af energispareindsatsen. Formålet med indsatsen bør være at

opnå reelle energibesparelser i slutforbrugsledet. Der er ingen tvivl om, at

vedvarende energi skal fremmes gennem forskellige ordninger, men ikke på

bekostning af energispareindsatsen.

Muligheden for en nyindretning af energispareindsatsen, hvor eksterne aktører i

højere grad inddrages, bør undersøges, som også Energikommissionen lægger op til,

herunder om der bør laves en indsats målrettet erhverv og en målrettet bygninger.

Her bør det også undersøges, om energiselskaber/evt. handelsselskaber er de rette

aktører til at varetage indsatsen, eller om den ikke snarere bør placeres hos en

central uafhængig aktør.

Sidst kan det bemærkes, at det selvklart er vigtigt, at misbrug af

energispareordningen undgås. Der er dog en fare for, at kontrollen af

energibesparelser nu bliver så stram, at de mindre aktører vil opgive at være en del af

indsatsen, som derved kun bliver for de store aktører og virksomheder, der får

hovedparten af fordelene.

For uddybning af høringssvaret kontakt venligst undertegnede.

Venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [

mailto:[email protected]]

Sendt:

8. april 2017 00:08

Emne:

I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems

Analysis, Energy Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Camilla Damsø Pedersen

Kåre Groes; I da Hindborg Riise-Knudsen

Britt Rasmussen

Dansk Byggeri: høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

8. juni 2017 10:57:01

image004.png

Til Energistyrelsen

Dansk Byggeri takker for høring over af bekendtgørelse om energispareydelser i

net- og distributionsvirksomheder, som er justeret på baggrund af høringen i

perioden 4. april-7. maj. Dansk Byggeri henholder sig fortsat sit høringssvar af d.

4. maj 2017, jf. nedenstående.

Fremadrettet vil det være en stor fordel, hvis justerede bekendtgørelser sendes i

høring med en klar markering af, hvor de pågældende ændringer er fundet sted

(evt. gul markering eller tracked changes), herunder evt. en kort begrundelse for

ændringerne, hvor relevant.

Venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13

Fra:

Camilla Damsø Pedersen

Sendt:

4. maj 2017 14:55

Til:

'[email protected]'; '[email protected]'

Cc:

Britt Rasmussen; Michael H. Nielsen; Torben Liborius

Emne:

SV: I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Til Energistyrelsen

Dansk Byggeri takker for høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse.

Bekendtgørelsen udmønter aftalen om energiselskabernes energispareindsats af 16.

december 2016. Dansk Byggeri mener generelt, at der bør ske en justering af

energiselskabernes energispareindsats, og mener derfor også, at nærværende

bekendtgørelse indeholder en række forhold, der bør ændres. Dette er aftalestof, og

derfor er vi også opmærksomme på, at det ikke vil kunne ændres i bekendtgørelsen.

Dansk Byggeri har følgende overordnede bemærkninger:

Energispareindsatsen er i dag ikke et godt værktøj til at realisere energibesparelser i

bygninger med lange levetider, og bør nytænkes. Det var således i 2015 kun en

sjettedel af selskabernes mål, der blev nået ved at realisere energibesparelser fra

energirenovering på trods af potentialerne i dette segment. Denne tendens vil

givetvis blive forværret med muligheden for at indregne kollektiv solvarme og

varmepumper i fjernvarmen som energibesparelser.

Energiforsyningsteknologier, såsom varmepumper og kollektive solvarmeanlæg mv.,

bør ikke være en del af energispareindsatsen. Formålet med indsatsen bør være at

opnå reelle energibesparelser i slutforbrugsledet. Der er ingen tvivl om, at

vedvarende energi skal fremmes gennem forskellige ordninger, men ikke på

bekostning af energispareindsatsen.

Muligheden for en nyindretning af energispareindsatsen, hvor eksterne aktører i

højere grad inddrages, bør undersøges, som også Energikommissionen lægger op til,

herunder om der bør laves en indsats målrettet erhverv og en målrettet bygninger.

Her bør det også undersøges, om energiselskaber/evt. handelsselskaber er de rette

aktører til at varetage indsatsen, eller om den ikke snarere bør placeres hos en

central uafhængig aktør.

Sidst kan det bemærkes, at det selvklart er vigtigt, at misbrug af

energispareordningen undgås. Der er dog en fare for, at kontrollen af

energibesparelser nu bliver så stram, at de mindre aktører vil opgive at være en del af

indsatsen, som derved kun bliver for de store aktører og virksomheder, der får

hovedparten af fordelene.

For uddybning af høringssvaret kontakt venligst undertegnede.

Venlig hilsen

Camilla Damsø Pedersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 02 24 · Mobil: 23 28 49 13

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [

mailto:[email protected]]

Sendt:

8. april 2017 00:08

Emne:

I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems

Analysis, Energy Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. email til

samt

Dok. ansvarlig: TJS

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2017-045

Doknr: d2017-6747-9.0

04-05-2017

Dansk Energis høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i

net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Dansk Energi har den 8. april 2017 modtaget ikke-ministeriel høring af revideret bekendtgø-

relse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (efterfølgende energispare-

bekendtgørelse) samt høring af indtægtsrammebekendtgørelse for netvirksomheder og regio-

nale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (efterfølgende indtægtsramme-

bekendtgørelse) for så vidt angår de afsnit, der vedrører energispareindsatsen. Dansk Energi

takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til bekendtgørelserne.

1. Dansk Energis kommentarer til energisparebekendtgørelsen

Ændringerne i bekendtgørelsen skal afspejle de nye krav og regler, der fremgår af energispa-

reaftalen af 16. december 2016 (efterfølgende energispareaftalen) og har særligt til formål at

fastlægge selskabernes økonomiske regulering i forbindelse med håndtering af energispare-

forpligtelserne, at præcisere myndighedernes tilsynsforpligtelser samt at fastsætte gebyrer for

myndighedsopgaver i forbindelse med energispareindsatsen. Dansk Energi bakker op om, at

der sikres et mere effektivt tilsyn med energispareindsatsen, samt at der afsættes tilstrække-

lige midler til at gennemføre tilsynet, da det er væsentligt for at fastholde troværdigheden med

ordningen. Endvidere finder Dansk Energi det væsentligt, at det grundlæggende princip om,

at selskabernes får dækket deres omkostninger til energispareindsatsen 1:1, fastholdes, hvil-

ket er afspejlet i bekendtgørelserne.

Dansk Energi mener, at kapitel 2 vedrørende Information om energibesparelser til forbrugerne,

kortlægning af energiforbrug hører hjemme i anden lovgivning og ikke i energisparebekendt-

gørelsen.

Derudover har Dansk Energi følgende overordnede bemærkninger, som uddybes i det efter-

følgende.



Der bør sikres fuld overensstemmelse mellem bekendtgørelse og energispareaftale.



Det er uhensigtsmæssigt med uklare definitioner, der ikke anvendes direkte i be-

kendtgørelsen.

Gebyrer skal dækkes ligeligt i forhold til alle forpligtede parter, og opkrævningen bør

afspejle myndighedernes reelle omkostninger til gennemførelse af tilsynsopgaver.

Der er behov for klarhed over reglerne for den økonomiske regulering af net- og di-

stributionsselskaberne.

Der er behov for at sikre, at tilsynet er effektivt og har fokus på de rette elementer.



Der bør sikres fuld overensstemmelse mellem bekendtgørelse og energispareaftale

Dansk Energi bemærker sig, at der er på flere punkter i bekendtgørelsen ikke er overensstem-

melse mellem kravene i bekendtgørelsen og i energispareaftalen. Det er væsentligt at sikre

fuld overensstemmelse mellem de to regelsæt, således at der ikke hersker tvivl om hvilke reg-

ler, selskaberne skal efterleve. Dette kan enten ske ved at begrænse bestemmelserne i be-

kendtgørelsen, særligt i kapitel 3 og 4, med henvisning til, at Energistyrelsen kan fastsætte

nærmere regler for overholdelse af energispareforpligtelsen jf. energispareaftalen, eller alter-

nativt at afspejle energispareaftalen 1:1 i bekendtgørelsen.

Da Dansk Energi på vegne af elnetselskaberne sammen med de øvrige forpligtede brancher

har indgået en aftale med energi-, forsynings- og klimaministeren, forventes reglerne for sel-

skabernes energispareindsats at være baseret på det, der fremgår af aftalen. Hvis andet er

tilfældet, vil Dansk Energi tage stilling til konsekvenserne heraf.

Eksempler på uoverensstemmelser findes blandt andet i kapitel 3, §7, hvor det fremgår, at net-

og distributionsselskaberne skal sikre, at der realiseres dokumenterbare energibesparelser i

et omfang, der mindst opfylder de i bilag 1 nævnte energisparemål. Af energispareaftalens

afsnit 15.10 fremgår det modsat, at der fastsættes et loft over hvor mange omkostninger, de

enkelte selskaber kan opkræve, hvis de har opbygget en overdækning af energibesparelser.

Dette betyder de facto, at der er fastsat et loft over hvor mange besparelser, selskaberne må

realisere.

Kapitel 3, §9 indeholder bestemmelser om, hvordan energibesparelser opgøres. Der refereres

i bekendtgørelsen til bilag 5, som er et direkte uddrag af EU’s Energieffektiviseringsdirektiv.

Det er uhensigtsmæssigt at referere til disse opgørelsesmetoder, da de ikke afspejler princip-

perne for opgørelse af besparelser, som fremgår af energispareaftalen.

Endvidere gives der i kapitel 4, §12, stk. 3, nr. 4 og §13, stk. 1, nr. 2 kompetencer til de enkelte

samarbejdsorganer til at beslutte, hvorledes opgørelse og dokumentation af besparelser skal

foretages. Af energispareaftalen er det aftaleparterne herunder Energistyrelsen i fællesskab, i

form af Teknisk Arbejdsgruppe, der har kompetence til at præcisere regler.

Endeligt ønsker Dansk Energi at fremhæve, at der ifølge energispareaftalens afsnit 8.6 stilles

krav til, at selskaberne på deres hjemmeside oplyser hvilke aktører, selskabet samarbejder

med, og at der eventuelt kan linkes til disse samarbejdsparters hjemmesider. For at skabe

sikkerhed for at der ikke kan stilles spørgsmål ved, om det er i overensstemmelse med regler

om intern overvågning, bør der i forbindelse med energisparebekendtgørelsens § 10, stk. 5

være en tilsvarende bestemmelse, der fastsætter, at selskaberne kan linke til samarbejdspar-

ters hjemmesider.

Det er uhensigtsmæssigt med uklare definitioner, der ikke anvendes direkte i be-

kendtgørelsen

Der henvises i energisparebekendtgørelsen til flere definitioner, der ikke anvendes i bekendt-

gørelsen. Vi er blevet oplyst, at begrundelsen er, at definitionerne er indføjet som led i at op-

fylde EU's Energieffektiviseringsdirektiv. Det virker dog uhensigtsmæssigt at fastholde defini-

tionerne, og nogle af dem er direkte meningsforstyrrende. Blandt andet defineres en delta-

gende part, jf. §3, stk. 1, nr. 4 ”som en virksomhed …

der har forpligtet sig til at nå visse mål i

henhold til en frivillig aftale

…”.

Tilsvarende meningsforstyrrende er §3, stk. 1, nr. 6 og 7 om

effektiv varme og køling. Dansk Energi opfordrer til, at der renses ud i definitionerne således,

at det kun er de definitioner, der anvendes i bekendtgørelsen i øvrigt, der medtages.

Gebyrer skal dækkes ligeligt i forhold til alle forpligtede parter, og opkrævning af

gebyr bør afspejle myndighedernes reelle omkostninger til gennemførelse af tilsyns-

opgaver

Der fastsættes et gebyr i bekendtgørelsen jf. kapitel 7, som alle net- og distributionsselskaber

vil blive opkrævet årligt til dækning af myndighedsopgaver i forbindelse med energispareind-

satsen. Selskaberne bidrager forholdsmæssigt til dækning af omkostninger i forhold til deres

energisparemål. Niveauet for gebyrer vurderes højt, men tages til efterretning af Dansk Energi.

Dansk Energi mener, at det er urimeligt, at olieselskaberne ikke bidrager til finansiering af

tilsynsforpligtelserne på lige fod med de øvrige parter. Vi er bekendt med, at det ikke kan

håndteres i energisparebekendtgørelsen, men så bør lignende vilkår for olieselskaberne hånd-

teres bilateralt.

Væsentligst er endvidere, at det af bekendtgørelsen bør fremgå, at gebyret reguleres, såfremt

det opkrævede gebyr ikke stemmer overens med de reelle omkostninger, der medgår til til-

synsopgaver.



Der er behov for klarhed over reglerne for den økonomiske regulering af net- og

distributionsselskaberne

Den økonomiske regulering af selskaberne er ikke gennemskuelig, og flere af de detaljerede

bestemmelser i §19 - §28 kunne med fordel indarbejdes i underliggende vejledninger og der-

med udgå af bekendtgørelsen. Herunder ville det være hensigtsmæssigt at foretage særskilte

vejledninger for henholdsvis, hvad der skal indberettes i reguleringsregnskabet, og for hvad

der specifikt skal indberettes i forbindelse med udarbejdelse af omkostningsstikken jf. §30.

Dansk Energi følgende specifikke kommentarer til bestemmelserne vedrørende den økonomi-

ske regulering af netselskaberne.

Generelt bør lovgiver være opmærksom på, at de regler, der lægges for regnskabsmæssig

håndtering og kontering af omkostningsposter, ikke svækker sammenligneligheden i bench-

markingen/omkostningsstatistikken. Det gælder både mellem selskaber i samme branche,

som har forskellig selskabsstruktur, men også brancherne imellem.



I kapitel 6 indgår henholdsvis begreberne omkostninger og indtægter samt nettoomkostninger,

og der synes ikke at være stringens i, hvorvidt der er tale om, at selskaberne skal opgøre de

faktiske omkostninger eller nettoomkostningerne. Jf. §21, stk. 1 anføres specifikke indtægter,

der skal indregnes som en modregningspost i omkostningerne for at nå frem til nettoomkost-

ningerne. Dette er andre indtægter end de indtægter, der opnås ved tarifopkrævning til at

dække omtalte nettoomkostning. Dansk Energi opfordrer til, at der alene opereres med om-

kostninger og indtægter, fremfor at arbejde med nettoomkostninger. Dette vil også være i over-

ensstemmelse med det forslag, der foreligger til omkostningsstatistikken som fremgår af §30,

stk. 2.

I §19 foreslås selskabernes omkostninger opgjort på hovedkategorierne, omkostninger til rea-

lisering af energibesparelser, administrationsomkostninger og øvrige omkostninger. Dansk

Energi mener ikke, at denne opdeling er hensigtsmæssig, da det giver et skævt billede af

selskabernes effektivitet og derfor ikke reelt kan anvendes til at sammenligne selskaberne på

tværs. Fx vil selskaber, der udliciterer hele eller dele af opgaven, have færre administrations-

omkostninger end de selskaber, der selv udfører energispareopgaven og dermed afholder

flere interne administrationsomkostninger end de andre selskaber. Hvis denne opdeling allige-

vel ønskes fastholdt, foreslås det som minimum, at personaleomkostningerne jf. §19, stk. 3 nr.

11 opdeles på henholdsvis realisering af energibesparelser og administrationsomkostninger.

§ 19, stk. 4, nr. 1 og 2 fastsætter bestemmelser om, at selskaberne kan få dækket omkost-

ninger til projekter, som ikke gennemføres, eller som af andre grunde ikke kan medtælles, og

at dette regnskabsmæssigt skal opgøres særskilt. Som udgangspunkt er det Dansk Energis

forståelse, at netselskaberne i størst muligt omfang, igennem de aftaler de indgår med eks-

terne aktører, sikrer, at omkostninger til projekter, der ikke gennemføres eller som senere un-

derkendes fx i en stikprøvekontrol, dækkes af aktørerne.Der kan dog være tilfælde, hvor en

aktør er gået konkurs og selskabet dermed ikke kan få erstatning, eller hvor selskabet selv

har afholdt omkostninger til rådgivningsydelser mv. til energispareprojekter, der ikke materia-

liseres. Disse omkostninger skal kunne medregnes som en del af selskabernes samlede om-

kostninger til håndtering af energispareindsatsen, men de kan være vanskelige at opgøre

særskilt. Endvidere kan netselskaberne have andre administrative omkostninger til håndte-

ring og indberetning af energispareprojekter, som vil være vanskeligt at udskille i tilfælde,

hvor projektet underkendes og skal korrigeres. Dansk Energi mener derfor ikke, at det er

hensigtsmæssigt at kræve en separat opgørelse af disse omkostninger, men mener, at de vil

være dækket af § 19, stk. 1-3.

§22, stk. 2 forstår Dansk Energi således, at netselskaberne får mulighed for at vælge, om de

vil fordele de omkostninger, som selskabet har afholdt til realisering af energibesparelser i et

givent år, så de afvikles over flere år. Samtidig kan de vælge, hvordan fordelingen konkret skal

finde sted over de enkelte år. Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan fordelingen skal

finde sted, hvorfor Dansk Energi forstår, at det er op til selskaberne at beslutte, så længe

fordelingen ikke rækker ud over 2021, hvor forpligtelserne ophører. I den sammenhæng frem-

hæves det, at Energistyrelsen i sit høringssvar på lov om elforsyning bekræfter over for Dansk

Energi, at der vil være to metoder til hvordan, netselskaberne kan opkræve omkostninger for-

bundet med energispareindsatsen i de tilfælde, hvor besparelserne rækker ud over et givent

års sparemål. Den ene metode er, at selve energisparedifferencerne kan opkræves over en

længere periode. Den anden metode er, at omkostningerne til energibesparelser kan periodi-

seres over flere på hinanden følgende år. Disse to metoder bør afspejles i energisparebe-

kendtgørelsen.

Dansk Energi efterlyser nærmere regler for håndtering af differencerne. Ifølge forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning

og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold §69, stk. 6 skal ministeren fast-

sætte nærmere regler for opgørelse og afvikling af differencer til energispareforpligtelser.

Dansk Energi mener som udgangspunkt, at differencer i forbindelse med energispareforplig-

telser bør håndteres efter de samme regler, som gælder for øvrige differencer i indtægtsram-

men. Der kan indføres et krav om, at indtægter og omkostninger blot skal balancere frem til

2021, hvor ordningen udløber. Dette ville spejle, at der også skal være balance mellem de

fysiske energibesparelser og forpligtelsen i 2021. Under alle omstændigheder bør lovgiver

tage eksplicit stilling til, hvordan differencer for elnetselskabernes energispareaktivitet skal

håndteres.

Det er vanskeligt at se forskellen mellem §23 nr. 1 og nr. 2, men Dansk Energi forstår hensigten

således, at det skal afspejle henholdsvis de omkostninger, der specifikt er afholdt til gennem-

førelse af besparelser for det givne år (nr. 1) samt det, der relaterer sig til de omkostninger,

der medregnes i det givne år (nr. 2)

–

det vil sige som tager højde for principperne for fordeling

af omkostninger jf. §22, stk. 2. Dansk Energi opfordrer til, at det tydeliggøres hvad forskellen

er samt hvad formålet med den foreslåede fordeling er.

Dansk Energi forstår § 26 således, at netvirksomhederne kan fremsende korrektioner til virk-

somhedens regnskabsoplysninger, og at dette ikke kun gælder i de tilfælde, hvor der har været

revisorforbehold i årsrapporten. Dansk Energi bakker op om, at der åbnes op for muligheden

for at korrigere i regnskabsoplysninger, således at der sikres bedst muligt sammenlignings-

grundlag, og at dette også afspejles i omkostningsstatistikken, som det fremgår af §30, stk. 4.

Dansk Energi vil dog opfordre til, at det fremgår tydeligt, at muligheden for korrektioner gælder

generelt.

§41, stk. 3 vedrører gennemførelse af omkostningsstatistikken. Det må forstås således, at den

første gang gennemføres i 2019, baseret på selskabernes indberetning af omkostninger for

2018. Det må også forstås således, at benchmark for 2016 og 2017 udføres efter de gamle

regler.

I forbindelse med udarbejdelse af omkostningsstatistikken mener Dansk Energi ikke, at gebyr

til finansiering af tilsynsforpligtelser bør indgå i omkostningsstatistikken, hvis ikke oliebranchen

bidrager med gebyrfinansiering af ordningen. Gebyret bør således indberettes som en særskilt

omkostningspost for energispareaktivitet, som dækkes inden for 1 til 1-princippet.



Der er behov for at sikre, at tilsynet er effektivt og har fokus på de rette elementer

Dansk Energi er bekymret for den tilgang, der er lagt op til i bekendtgørelsen. Det fremgår

således ikke tydeligt hvilket tilsyn, der mere specifikt skal føres med henholdsvis indberettede

besparelser og relaterede omkostninger på baggrund af de konkrete aktiviteter og den doku-

mentation, der er lagt op til, at myndighederne kan indhente, jf. §30-§34.

Dansk Energi har forstået, at den overordnede fordeling af tilsynsforpligtelser mellem hen-

holdsvis Energitilsynet og Energistyrelsen skulle medvirke til at tydeliggøre de konkrete tilsyns-

aktiviteter, der skal gennemføres. Det vil sige, at Energitilsynet varetager tilsyn med selska-

bernes overholdelse af reglerne om markedsmæssighed jf. §46 i lov om elforsyning og opgø-

relse af omkostninger relateret til energispareindsatsen. Energistyrelsen fører tilsvarende til-

syn med, at de indberettede energibesparelser lever op til reglerne om opgørelse og doku-

mentation. Dansk Energi støtter som fremhævet tidligere, at der gennemføres et effektivt tilsyn,

men kan være bekymret for, at det tilsyn der er lagt op til reelt ikke opfylder formålet.

Dansk Energi opfordrer derfor til, at der etableres et tæt samarbejde mellem Energistyrelsen

og Energitilsynet for at sikre, at der ikke sker overlap af tilsynsforpligtelser, og at de data, som

de to myndigheder indsamler selvstændigt, anvendes til de rette formål og ikke blot indhentes

uden at det anvendes. Specifikt er Dansk Energi bekymret for tilgangen til Energitilsynets gen-

nemførelse af tilsyn, hvor der jf. §34, stk. 2 og 3 lægges op til, at denne kontrol skal baseres

på regnskabsbilag for energispareprojekter. Regnskabsbilag for enkelte energispareprojekter

giver ikke den fornødne indsigt i netselskabernes omkostninger, og vil derfor ikke kunne be-

nyttes til at føre tilsyn med hverken omkostninger eller markedsmæssighed. Den grundlæg-

gende model for varetagelse af energispareforpligtelsen for elsektoren er, at netselskaberne

indgår et begrænset antal kontrakter med aktører, der varetager energispareforpligtelsen for

netselskabet. Det vil sige, at regnskabsbilag på enkelte energispareprojekter hos slutkunder

ikke kan bruges til at kontrollere eller føre tilsyn med netselskabets omkostninger. Det skaber

således ikke værdi, at Energitilsynet indhenter disse bilag, men vil blot påføre både aktører,

netselskaber og Energitilsynet unødige omkostninger.

2. Dansk Energis kommentarer til indtægtsrammebekendtgørelsen

Bestemmelsen om mulighed for indtægtsrammetillæg for omkostninger til energispareydelser

slettes i indtægtsrammebekendtgørelse og fremgår nu alene i energisparebekendtgørelsen.

Dansk Energi foreslår, at indtægtsrammebekendtgørelsens §12 og 13, som oplister forhold,

der kan give tillæg og fradrag til indtægtsrammen, udvides med de tillæg, der kan søges om i

medfør af andre bekendtgørelser. Således bliver §12 og 13 dækkende i forhold til alle de for-

hold, hvor der kan/skal ansøges om tillæg eller fradrag til indtægtsrammen. Det betyder, at

tillæg for omkostninger til energispareydelser (samt målertillæg og tillæg for pålæg om IT-sik-

kerhed) skrives ind i punktlisten i §12, og at listen opdateres ved nye pålæg mv.

I §2 nævnes, at 2016 skal reguleres efter den gældende bekendtgørelse, hvilket er fornuftigt,

da ændringen træder i kraft i 2017. Hvad angår håndtering af indtægtsrammerne i 2017, vil det

være hensigtsmæssigt, at bestemmelserne først træder i kraft med virkning fra 2018, så sel-

skaberne kan nå at indrette sig på ændringerne.

Dansk Energi forbeholder sig retten til at komme med yderligere kommentarer til en ny ind-

tægtsrammebekendtgørelse, når helheden i bekendtgørelsen præsenteres.

---o0o---

Dansk Energi står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Kamilla Tingvad

Udkast af 31. maj 2017 til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder

I medfør af § 2 a, § 22, stk. 4, § 51, stk. 3, § 69, stk. 2, § 70, stk. 2, § 78, stk. 7-8 og 12, § 88 og § 90, nr. 1, i lov om

elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, § 3, § 14, stk. 2, § 30, stk. 3, § 37 a, stk. 2, § 44, § 47, stk. 5, § 50

og § 52, nr. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved lov nr.

1498 af 23. december 2014, og § 2 a, § 22, stk. 2, § 23 c, stk. 1 og 3, § 23 d, stk. 3, § 26 a, nr. 1 og 2, § 28 a, stk. 3, § 28 b,

stk. 2, og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne bekendtgørelse har til formål at fremme net- og distributionsvirksomheders realisering af omkostningseffektive

energibesparelser til gavn for energiforbrugerne og samfundet.

Stk. 2.

Net- og distributionsvirksomhedernes indsats skal medvirke til at øge den samlede besparelsesindsats og den skal

have særlig fokus på realisering af energibesparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret på nuværende

tidspunkt uden virksomhedernes indsats.

Stk. 3.

Net- og distributionsvirksomhedernes energispareindsats skal gennemføres inden for de områder, der fremgår af § 3,

stk. 2.

§ 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på net- og distributionsvirksomheder.

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Aktør: En virksomhed, som indgår aftale med en net- eller distributionsvirksomhed om aktiviteter efter kapitel 2 eller om

gennemførelse af energispareaktiviteter som nævnt i kapitel 3. En aktør kan være en koncernforbunden virksomhed.

2) Kvotebelagte brændsler: Brændsler til anvendelse i anlæg og virksomheder, som er omfattet af CO2- kvoteordningen, jf.

lov om CO2-kvoter. Al el- og fjernvarmeproduktion regnes, i forhold til energispareindsatsen,som kvotebelagt brændsel.

3) Ikke-kvotebelagte brændsler menes brændsler, som anvendes i øvrige anlæg og virksomheder, der ikke er omfattet af

CO2-kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter.

4) Dagens standard: Den gennemsnitlige energieffektivitet for de anlæg, i forbindelse med reduktion af tab i egne net efter

§ 9, stk. 1, nr. 3, der installeres det år, hvor de pågældende besparelser realiseres.

5) Deltagende part: En virksomhed eller et offentligt organ, der har forpligtet sig til at nå visse mål i henhold til en frivillig

aftale eller er omfattet af et nationalt politisk lovgivningsinstrument.

6) Distributionsvirksomhed: En naturgas- eller varmedistributionsvirksomhed, jf. nr. 18 og 23.

7) Effektiv individuel opvarmning og køling: En forsyningsmulighed inden for individuel opvarmning og køling, som

sammenlignet med effektiv fjernvarme og fjernkøling målbart reducerer den tilførsel af ikkevedvarende primærenergi, der er

påkrævet for at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse, eller som kræver den samme tilførsel

af ikkevedvarende primærenergi men til en lavere pris, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding,

omdannelse, transport og distribution.

8) Effektiv opvarmning og køling: En mulighed for opvarmning og køling, som sammenlignet med et grundscenarie, der

afspejler en business-as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel af primærenergi, der er påkrævet for på en

omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en relevant systemgrænse som vurderet i den cost-

benefit-analyse, som er omhandlet i direktivet om energieffektivitet, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med

udvinding, omdannelse, transport og distribution.

9) Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, transport, husholdninger, tjenesteydelser og landbrug. Omfatter ikke

leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

10) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi

som defineret i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om

energistatistik.

11) Energiforbrug i transportsektoren: Energiforbrug som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift,

herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart. Intern transport indenfor virksomheden, herunder brug af

landbrugstraktorer, fiskerifartøjer, vandingsmaskiner m.v. er en del af erhvervenes procesenergiforbrug, og det er dermed ikke

transport.

12) Energispareaftalen: Aftale af 16. december 2016 om energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings-

og klimaministeren og net- og distributionsvirksomhederne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk

Energi, HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy, Dansk Fjernvarme, Foreningen Dansk Kraftvarmeværker

samt Energi- og Olieforum.

13) Energispareprojekt: Et projekt, der søger at gennemføre en eller flere konkrete energispareaktiviteter, jf. stk. 2.

14) Energitjeneste: Fysisk gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med energieffektiv teknik eller

tiltag, der kan omfatte de drifts-, vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe tjenesten, som

leveres på basis af en kontrakt, og som under normale omstændigheder har vist sig at medføre kontrollerbare forbedringer af

energieffektiviteten eller primærenergibesparelser, der kan måles eller anslås.

15) Et energispareprojekts tilbagebetalingstid: Forholdet mellem investeringen (fratrukket tilskud) og værdien af første års

energibesparelse.

16) Forpligtet part: En energidistributør, der er bundet af den nationale ordning for energispareforpligtelser, jf. nr. 6 og 20.

17) Kollektivt produktionsanlæg: El- og varmeproduktionsanlæg, som leverer energi til et kollektivt forsyningsnet.

18) Naturgasdistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transport af naturgas via lokale eller

regionale ledningsnet med henblik på levering til forbrugere, jf. § 6, nr. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning.

19) Nettab: Tabene i transmissions- og distributionsnettene, inklusiv tab i transformatorer, pumper, målere, regulatorer m.v.

hele vejen fra el- og varmeproduktionsanlæg og gasbehandlingsanlæg til levering til forbrugerne.

20) Netvirksomhed: En kollektiv elforsyningsvirksomhed, der udøver netvirksomhed med bevilling i medfør af

bestemmelserne i kapitel 4 i lov om elforsyning.

21) Primærenergiforbrug: Indenlandsk bruttoforbrug, bortset fra ikkeenergirelaterede anvendelser.

22) Sikring af realiseringen af energibesparelser: Net- og distributionsvirksomhedernes gennemførelse eller medvirken til

gennemførelse af energibesparelser hos slutbrugerne efter bestemmelserne i kapitel 3.

23) Varmedistributionsvirksomhed: En virksomhed, som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller

andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt

brugsvand, jf. § 28 a, stk. 2, i lov om varmeforsyning.

Stk. 2.

Med energispareaktiviteter forstås følgende:

1) Aktiviteter som reducerer behovet for tilførsel af energi til slutbrugeren, herunder:

a) effektivisering af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger hos slutbrugerne og

b) udbredelse af nye energiproducerende anlæg hos slutbrugerne, som netto reducerer behovet for levering af energi,

herunder lokale solvarmeanlæg. I bygninger, som er tilsluttet fjernvarme, kan der dog ikke medregnes en effekt af

lokale solvarmeanlæg. Ved installation af oliefyr kan kun medregnes en energibesparelse i områder, hvor tilslutning til

fjernvarme- eller naturgasforsyning ikke er mulig.

2) Energibesparelser inden for energiforbrug i transportsektoren, skibsfart, eksklusiv bunkring, samt national og

international luftfart.

3) Initiativer hos slutbrugere, der medfører energibesparelse i forsyningssystemet, såsom øget afkøling af fjernvarmevand

på forbrugsstedet.

4) Udnyttelse af overskudsvarme hos en virksomhed.

5) Reduktion af net- og transmissionstabene.

6) Etablering af kollektive solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning, som er godkendte og projekterede senest

30. juni 2018 til idriftsættelse senest 30. juni 2019.

7) Etablering af nye el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion fra 1. januar 2017.

8) Besparelser i forbindelse med ventilation, belysning, pumper, varmeanlæg og forbrug i administrationsbygninger hos

kollektive produktionsanlæg i det omfang dette forbrug afregnes via en forbrugsmåler og således ikke er et internt

egetforbrug. Besparelser på selve produktionsanlæggene, herunder kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, turbiner,

gasmotorer, røggasrensning og -køling m.v. med tilknyttet udstyr som f.eks. motorer, reguleringsudstyr m.v. kan ikke

medregnes. Energistyrelsen offentliggør en liste over de kollektive produktionsanlæg på Energistyrelsens hjemmeside på

www.ens.dk.

Kapitel 2

Information om energibesparelser til forbrugerne, kortlægning af energiforbrug

§ 4.

Distributionsvirksomhederne skal give oplysning til alle forbrugerkategorier i forsyningsområdet om mulighederne for at

opnå energibesparelser, herunder ved individuel rådgivning af forbrugerne, generel information, hjemmesider,

informationsmateriale, undervisning og anden oplysningsvirksomhed.

Stk. 2.

Distributionsvirksomhedernes realisering af energibesparelser, som virksomhederne oplyser om som nævnt i stk. 1,

skal ske efter bestemmelserne i kapitel 3.

§ 5.

Net- og distributionsvirksomhederne skal kortlægge deres energilevering i deres forsyningsområde fordelt på

forbrugerkategorier og kategorier af energianvendelse.

Stk. 2.

Net- og distributionsvirksomhederne skal offentliggøre informationer om energiforbrug, som fremkommer ved

kortlægningen, på en offentligt tilgængelig hjemmeside eller på anden tydelig måde eller meddele disse informationer efter

anmodning. I anmodningen skal de informationer, som ønskes meddelt, være identificeret.

Stk. 3.

Informationer, som muliggør identificering af energiforbrug hos en enkelt forbruger, må kun offentliggøres eller

meddeles som nævnt i stk. 2 efter skriftligt samtykke fra den pågældende. Et sådant samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes.

§ 6.

Net- og distributionsvirksomhederne kan udføre opgaverne efter dette kapitel selv, i fællesskab med andre net- og

distributionsvirksomheder eller ved aftale med en eller flere aktører.

Kapitel 3

Realisering af energibesparelser

§ 7.

Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at der realiseres dokumenterbare energibesparelser gennem

energispareprojekter i et omfang, der opfylder de i bilag 1 nævnte energibesparelsesmål.

Stk. 2.

Til opfyldelsen af energisparemålene kan net- og distributionsvirksomhederne medregne energibesparelser, som

tilskrives som realiserede af virksomhederne efter § 8, og som opgøres efter § 9.

Stk. 3.

Net- og distributionsvirksomhederne skal inden for denne bekendtgørelse og energispareaftalen opfylde deres

energibesparelsesforpligtelse så omkostningseffektivt som muligt.

Stk. 4.

Net- og distributionsvirksomhederne skal indberette energibesparelserne for det år, hvor realiseringen og

dokumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet, jf. dog stk. 5. Indberetningen skal ske i overensstemmelse med

§ 12, stk. 3, nr. 1.

Stk. 5.

En net- og distributionsvirksomhed kan dog aftale med aktører, som net- eller distributionsvirksomheden har indgået

aftale om gennemførelse af energispareaktiviteter med, at overdragelsen af dokumenterede energibesparelser fra slutbrugeren

til net- eller distributionsvirksomheden via aktøren udskydes til det følgende år.

Stk. 6

. Net- eller distributionsvirksomhederne skal til Energistyrelsen indberette ændringer til allerede foretagne

indberetninger af energibesparelser som korrektioner med angivelse af, hvordan korrektionerne er fordelt på de forudgående

års indberetninger. Det skal desuden angives, hvilket energispareprojekt ændringen vedrører. Ændringerne kan indberettes til

Energistyrelsen én gang årligt samtidig med indberetningen efter stk. 4.

Stk. 7.

Ved opfyldelse af energisparemålene, jf. stk. 1, og opgørelse og indberetning af besparelserne anvendes de i bilag 4

oplyste energiindhold for specifikke brændsler. Der kan dog anvendes andre faktorer for energiindhold for specifikke brændsler,

i det omfang disse er aftalt i energispareaftalen.

§ 8.

Realiserede energibesparelser kan tilskrives net- og distributionsvirksomhederne, såfremt de opfylder betingelser i stk.

2-7.

Stk. 2.

Net- og distributionsvirksomhederne kan tilskrives realiseringen af en energibesparelse, når virksomhederne har

gennemført energispareaktiviteter eller har medvirket hertil, f.eks. ved sagkyndig bistand eller ved organisering eller finansiering

af aktiviteten, jf. i øvrigt § 10 om indgåelse af aftale om gennemførelsen, gennem konkrete energispareaktiviteter hos en eller

flere konkrete slutbrugere, jf. stk. 3, som enten kan opgøres specifikt eller efter standardiserede metoder, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 3.

Net- eller distributionsvirksomheden skal endvidere have indgået aftale om tilskrivning af energibesparelsen som

nævnt i stk. 4, inden den fysiske energispareaktivitet påbegyndes, eller bindende aftale om igangsætning indgås. Der skal på

alle energispareprojekter være en skriftlig dokumentation af net- eller distributionsvirksomhedens involvering forud for

påbegyndelsen af realiseringen af energibesparelsen. En aftale mellem en net- eller distributionsvirksomhed og en slutbruger

kan eventuelt gå via en eller flere aktørled. Påbegyndelsen af realiseringen af energibesparelsen sker, når der indgås bindende

aftale om køb af udstyr m.v. eller bindende aftale om igangsættelse af energispareprojektet.

Stk. 4.

Slutbrugeren har ret til at lade en net- eller distributionsvirksomhed tilskrive realiseringen af en energibesparelse.

Slutbrugeren kan aftale at overdrage retten til en net- eller distributionsvirksomhed, eventuelt via en aktør. Hvis slutbrugeren

lejer eller leaser den bygning, anlæg, udstyr eller lignende, hvor energibesparelsen gennemføres, er det ejeren af den

pågældende bygning, anlæg, udstyr eller lignende, som kan overdrage en ret til at tilskrive realiseringen af energibesparelsen til

en bestemt net- eller distributionsvirksomhed. Hvis en tredjepart eller aktør afholder investeringen i forbindelse med

realiseringen af en energibesparelse, kan det dog aftales, at vedkommende har ret til at overdrage retten til at lade

energibesparelsen tilskrives en net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 7, stk. 4.

Stk. 5.

Net- og distributionsvirksomheder kan, foruden de aktiviteter, der fremgår af stk. 2-4, tilskrive sig den samlede

energibesparelse, der følger af de gennemførte energispareaktiviteter, som opgøres efter § 9, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 6:

1) I forhold til nye bygninger, hvis aktiviteten konkret medvirker til, at en ny bygning har et lavere energiforbrug, end hvad

der følger af de gældende krav for den pågældende bygning.

2) For øvrige områder, hvor der i lovgivningen er fastsat krav om energieffektivisering, eller hvor en myndighed har indgået

aftaler med berørte parter om energieffektivisering.

Stk. 6.

I forhold til projekter, der modtager eller har modtaget tilskud eller tilsagn om tilskud fra tilskudsordningen for

vedvarende energi til proces, jf. lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, kan net-

og distributionsvirksomhederne kun medregne opnåede energibesparelser, i det omfang de på anden måde end ved tilskud

udbetalt til slutforbrugeren medvirker til, at de relevante energieffektiviseringer gennemføres, jf. stk. 2-4.

Stk. 7.

En energibesparelse kan kun indgå i en opgørelse over gennemførte energibesparelser efter § 7, stk. 4, for én net-

eller distributionsvirksomhed.

Stk. 8.

Retten til at lade en energibesparelse indgå i net- eller distributionsvirksomhedens opgørelse efter § 7, stk. 4, kan

overdrages fra en net- eller distributionsvirksomhed til en andet, eventuelt via mellemmand, som har en skriftlig fuldmagt fra

den overdragende net- eller distributionsvirksomhed. En sådan overdragelse kan ske, efter besparelserne er realiseret, men

overdragelse mellem virksomheder skal ske, inden besparelserne indberettes til Energistyrelsen.

Stk. 9.

Dokumentationen for energibesparelser efter stk. 8 skal til enhver tid være tilgængelig for den virksomhed, som

indberetter energibesparelsen til Energistyrelsen. Overdragelse fra én net- eller distributionsvirksomhed til den indberettende

virksomhed skal være dokumenteret hos såvel den købende som den sælgende virksomhed.

§ 9.

Energibesparelser, som ifølge § 8 anses for realiseret af net- og distributionsvirksomhederne, opgøres som nævnt

nedenfor:

1) Ved en standardiseret energispareaktivitet hos en konkret slutbruger opgøres energibesparelsen på grundlag af generelle

standardværdier. Standardværdierne fastsættes af Energistyrelsen efter drøftelse med repræsentanter for net- og

distributionsvirksomhederne i medfør af energispareaftalen. Standardværdierne offentliggøres på Energistyrelsens

hjemmeside www.ens.dk

2) Ved en konkret energispareaktivitet hos en konkret forbruger inden for områder, hvor der ikke findes en standardværdi,

opgøres energibesparelsen specifikt.

3) I forbindelse med aktiviteter, der reducerer nettabene, kan der alene medregnes den besparelse, som fremkommer ved

valg af løsninger, som er bedre end dagens standard for nye anlæg, eller ved forbedringer, som ellers ikke ville være

gennemført. Besparelserne opgøres specifikt og dokumenteres. Ved gennemførsel af energispareaktiviteter i form af reduktion

af tab i egne net, kan der alene medregnes ekstra omkostninger, som er knyttet til valg af løsninger, som er bedre end dagens

standard for nye anlæg. I det omfang disse ekstra omkostninger ikke kan opgøres, fastsættes de som forrige års

gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle parter i energispareaftalen. Energistyrelsen kan træffe afgørelse overfor en net-

eller distributionsvirksomhed om, hvorvidt en løsning, omtalt i dette nummer, er bedre end dagens standard, herunder

specificering af hvilke dele af løsningen, der ikke er i overensstemmelse med henholdsvis kravet om at være bedre end dagens

standard eller at være en forbedring, som ellers ikke ville have været gennemført, samt hvor stor en energibesparelse i kWh,

der er i overensstemmelse med kravet om at være bedre end dagens standard.

Stk. 2.

Opgørelse af virkningen af energispareaktiviteter efter stk. 1 skal desuden være i overensstemmelse med en eller

flere af metoderne til beregning af energibesparelser i bilag 5.

Stk. 3.

For energibesparelser, der er eller bliver realiseret fra og med 1. januar 2017, vægtes første-års-besparelsen med de

prioriterings- og konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2.

Stk. 4.

Net- og distributionsvirksomhederne kan ikke i forbindelse med opfyldelse af energispareforpligtelsen yde finansiel

støtte til energispareaktiviteter, hvis den simple tilbagebetalingstid for projektet derved bliver mindre end 1 år. Dog kan net- og

distributionsvirksomhederne yde rådgivning m.v. til energispareaktiviteten i de tilfælde, hvor tilbagebetalingstiden for projektet

er mindre end ét år.

§ 10.

En net- eller distributionsvirksomhed, som vil sikre realiseringen af energibesparelser ved aktiviteter som nævnt i stk.

2 og 4, skal indgå aftale med en aktør om, at denne gennemfører aktiviteterne for net- eller distributionsvirksomheden.

Stk. 2.

I forbindelse med energispareaktiviteter omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, i eget forsyningsområde og inden for egen

energiart, skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden vil:

1) gennemføre konkrete energibesparelsesaktiviteter hos slutbrugere, herunder installationsarbejder, energieffektivisering af

udstyr og processer m.v. eller

2) deltage i salg af energieffektivt udstyr eller tilvejebringelse af lån til realisering af energibesparelser.

Stk. 3.

Net- og distributionsvirksomhederne kan selv:

1) gennemføre aktiviteter omfattet af § 3, stk. 2, nr. 5, i det omfang de realiserer energibesparelser i egne net eller via

målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr,

2) etablere kollektive solvarmeanlæg, jf. § 3, stk. 2, nr. 6, og etablere varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 3, stk. 2,

nr. 7, i det omfang det er en del af virksomhedens egen varmeproduktion, og

3) gennemføre besparelser, jf. § 3, stk. 2, nr. 8.

Stk. 4.

I forbindelse med gennemførelse af energispareaktiviteter efter kapitel 3 af enhver art uden for eget

forsyningsområde eller uden for egen energiart, skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1.

Stk. 5.

Net- og distributionsvirksomhedernes energisparemål, mængden af realiserede energibesparelser og disses

procentuelle fordeling på sektorer samt liste med aktører de samarbejder med skal synliggøres over for aktører og slutbrugere

på virksomhedernes hjemmesider.

§ 11.

Net- og distributionsvirksomhederne skal dokumentere, at energibesparelserne overholder §§ 7-9 og at

energisparemålene, jf. bilag 1, er opfyldt.

Stk. 2.

Net- og distributionsvirksomhederne skal sikre, at dokumentationen i skriftlig form, herunder elektronisk, er tilgængelig i

5 år efter indberetningen af energibesparelsen. Såfremt net- og distributionsvirksomhederne har indgået aftale med en aktør

om varetagelse af energispareforpligtelsen, skal der foreligge en konkret aftale om, hvordan aktøren håndterer og opbevarer

dokumentationen. Såfremt dokumentationen for energibesparelser, som allerede er indberettet, ikke længere er tilgængelig,

f.eks. fordi dokumentationen lå hos en aktør, som er gået konkurs, skal energibesparelsen korrigeres i førstkommende

indberetning.

Stk. 3.

Net- og distributionsvirksomhederne skal etablere et kvalitetssikringssystem og gennemføre kvalitetssikring i

overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3. Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at virksomhedens dokumentation og

indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af underleverandører eller tredjepart, der agerer

på virksomhedens vegne, er retvisende og opfylder de fastsatte krav. Virksomhederne skal én gang om året gennemføre en

kvalitetskontrol samt audit af dokumentation, retningslinjer m.v. Mindst hvert andet år skal denne kvalitetskontrol og audit

gennemføres af en uafhængig tredjepart.

Kapitel 4

Samarbejde om energisparaktiviteter mellem net- og distributionsvirksomheder

§ 12.

Net- og distributionsvirksomhederne skal samarbejde i fornødent omfang om realiseringen af energibesparelser i

medfør af denne bekendtgørelse og energispareaftalen, jf. dog kapitel 5.

Stk. 2.

Net- og distributionsvirksomhederne skal udpege samarbejdsorganer for virksomheder inden for hver af energiarterne

elektricitet, naturgas og fjernvarme. Virksomhederne kan oprette et fælles samarbejdsorgan for to eller alle energiarter.

Stk. 3.

Samarbejdsorganerne skal udføre følgende opgaver:

1) Hvert samarbejdsorgan skal hvert år udarbejde en rapport med en samlet opgørelse over de virksomheder, der deltager i

samarbejdsorganets realiserede energibesparelser det forudgående år på grundlag af den dokumentation, som er nævnt i §

11. Rapporten skal ligeledes indeholde oplysninger om fordelingen af branchens omkostninger efter stk. 4, om korrektioner

til de tidligere indberettede omkostninger, jf. § 25 og § 26, stk. 7, og om omfanget af besparelser og omkostninger, hvor

overdragelsen af besparelserne er udskudt til det indeværende år, jf. § 7, stk. 7, samt på fjernvarmeområdet de yderligere

oplysninger, som er anført i § 26, stk. 5. Rapporten indsendes til Energistyrelsen. Energistyrelsen udarbejder

standardskemaer for rapporten og offentliggør skemaerne på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

2) Samarbejdsorganerne skal årligt indberette resultater fra deltagende net- og distributionsvirksomhedernes

kvalitetskontrol og audit til Energistyrelsen.

Stk. 4.

De net- og distributionsvirksomheder, som deltager i samarbejdsorganet, dækker i fællesskab samarbejdsorganets

omkostninger.

Stk. 5.

Omkostningerne efter stk. 4 fordeles forholdsvist mellem virksomhederne på grundlag af den enkelte virksomheds

levering af energi til forbrug igennem virksomhedens distributionsnet i forhold til den samlede levering inden for pågældende

energiart. Et samarbejdsorgan kan dog anvende standardbeløb for forskellige kategorier af net- og distributionsvirksomheder til

dækning af samarbejdsorganets omkostninger som nævnt i stk. 3.

§ 13.

Net- og distributionsvirksomhederne skal deltage i samarbejdsorganets aktiviteter efter bestemmelserne i denne

bekendtgørelse, som angivet herunder:

1) indberette realiserede energibesparelser som nævnt i kapitel 3 til samarbejdsorganet,

2) indberette resultater fra kvalitetskontrol og audit til samarbejdsorganet,

3) betale bidrag til samarbejdsorganet som nævnt i § 12, stk. 4 og 5, og

Stk. 2.

Hvis en deltagende virksomhed uanset henvendelse fra samarbejdsorganet om ikke at tilsidesætte sine forpligtelser,

tilsidesætter sine forpligtelser efter stk. 1 i et væsentligt omfang, underretter samarbejdsorganet Energistyrelsen herom.

Kapitel 5

Forpligtelser for net- og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i samarbejde omfattet af kapitel 4, m.v.

§ 14.

En net- eller distributionsvirksomhed kan ved meddelelse til samarbejdsorganet afslå at deltage i samarbejdet som

nævnt i kapitel 4. Meddelelsen kan gives ved oprettelsen af samarbejdsorganet eller på et senere tidspunkt og med et halvt års

varsel.

§ 15.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et individuelt, årligt

energisparemål, såfremt net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forpligtelser

inden for energispareområdet efter henholdsvis lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om varmeforsyning, eller

efter regler udstedt i medfør heraf. Energistyrelsen kan herunder lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden

overholder aftaler efter § 31, stk. 2. For naturgasdistributionsvirksomhederne anvendes det mål, som fremgår af bilag 1.

Energistyrelsen kan ved afgørelsen desuden lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne

gange har tilsidesat sine forpligtelser efter energispareaftalen eller tidligere aftaler om energiselskabernes energispareindsats.

Stk. 2.

Ved afgørelse efter stk. 1 finder § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et energisparemål efter stk. 1, tæller virksomhedens realiserede

energibesparelser ikke med i samarbejdsorganets opgørelse over den pågældende branches energibesparelser, jf. § 12, stk. 3,

nr. 1.

§ 16.

Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes net- og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i et samarbejde

som nævnt i kapitel 4, skal overholde bestemmelserne i kapitel 3 om realisering af energibesparelser.

Stk. 2.

Energistyrelsen fastsætter i afgørelser efter stk. 1, vilkår om, at virksomheden skal:

1) Sikre realiseringen af en forholdsmæssig del af de i bilag 1 nævnte mål for energibesparelser,

2) overholde krav til virksomhedens realisering af energibesparelser, for opgørelsesmetoder og prioriteringsfaktorer og

gennemsigtighed samt for dokumentation og kvalitetssikring af energispareaktiviteterne.

3) udarbejde en rapport hvert år om virksomhedens realiserede energibesparelser og indsende rapporten til Energistyrelsen,

hvor § 12, stk. 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse, og

4) efter anmodning meddele fornødne oplysninger til samarbejdsorganet til brug for dettes indsamling af data om

energibesparelser.

Stk. 3.

Den enkelte net- eller distributionsvirksomheds forholdsmæssige andel af de samlede forpligtelser beregnes på

grundlag af virksomhedens leverede mængde energi i senest tilgængelige indberetning efter § 7, stk. 4, i forhold til den

samlede leverede mængde energi fra virksomheder inden for pågældende energiart i samme år.

Kapitel 6

Økonomi, regnskabsførelse og rapportering m.v.

§ 17.

Net- og distributionsvirksomheder skal holde indtægter og omkostninger forbundet med realisering af

energibesparelser regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger, jf. dog § 26,

stk. 1 og 2, for så vidt angår varmedistributionsvirksomheder.

§ 18.

I beregningen af nettoomkostninger indgår omkostninger omfattet af stk. 2-4.

Stk. 2.

Omkostninger til følgende aktiviteter indgår i beregningen efter stk. 1, som omkostninger til energibesparelser:

1) indgåelse af aftaler med aktører vedrørende udførelse af energispareaktiviteter,

2) kampagner, information og rådgivning i forbindelse med en specifik indsats,

3) tilskud til slutkunder,

4) køb af ret til at lade en energibesparelse indgå i en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med

en indberetning efter § 7, stk. 4, til Energistyrelsen,

5) interne projekter hos en net- eller distributionsvirksomhed,

6) energibesparelser i eget net,

7) kollektive solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmeforsyning, som er godkendte og projekterede senest 30. juni

2018 til idriftsættelse senest 30. juni 2019,

8) etablering af nye el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion fra 1. januar 2017, jf. dog stk. 5, og

9) Omkostninger til løn til ansatte, vikarer og anden arbejdskraft vedrørende aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-6.

Stk. 3.

Følgende administrationsomkostninger indgår i beregningen efter stk. 1:

1) Omkostninger til varetagelse af ledelsesmæssige opgaver til udmøntning af energispareindsatsen,

2) Omkostninger til opgørelse og indberetning af energibesparelser og omkostninger,

3) Omkostninger til intern kvalitetssikring af energibesparelser,

4) Omkostninger til intern og ekstern audit og kvalitetskontrol,

5) Omkostninger til deltagelse i myndighedernes stikprøvekontroller og tilsynsaktiviteter,

6) Omkostninger til generelle kampagner og generel informationsindsats knyttet til virksomhedens energispareindsats,

7) Omkostninger til medarbejderes deltagelse i kurser, forudsat, at den pågældende medarbejder direkte varetager

mindst en af de aktiviteter, der er omtalt i nr. 1-6 eller stk. 2,

8) Omkostninger til ekstern sagkyndig bistand ved opgørelse af energibesparelser,

9) Omkostninger til den del af betalingen efter § 12, stk. 4, til samarbejdsorganet, der vedrører energispareaktiviteter

eller administrationen heraf,

10) Omkostninger til gebyrer efter kapitel 7, og

11) Omkostninger til vederlag til ansatte, vikarer og anden arbejdskraft i forbindelse med omkostninger efter nr. 1-10,

herunder også betaling til vikarbureauer m.v.

12) Omkostninger til overhead ud over vederlaget og anden betaling for arbejdskraft omfattet af nr. 11 eller af stk. 2,

nr. 9, herunder omkostninger til lokaler, kontorudstyr, IT, stabsfunktioner m.v., og

13) Omkostninger efter nr. 1-12 til energispareprojekter, som ikke gennemføres.

Stk. 4.

Følgende øvrige omkostninger indgår i beregningen efter stk. 1, medmindre de omfattes af en afgørelse efter § 35,

stk. 2:

1) Omkostninger efter stk. 2 i forbindelse med realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, som ikke

gennemføres og

Omkostninger til realisering af energibesparelser, som i henhold til en afgørelse i medfør af § 32, stk. 2, ikke tæller

med i opgørelsen af realiserede energibesparelser.

Stk. 5.

Regnskabsføringen i net- og distributionsvirksomheder skal muliggøre dokumentation af fordelingen af omkostninger

efter henholdsvis stk. 2, 3 og 4.

Stk. 6.

Nettoomkostningerne svarer til summen af de af net- eller distributionsvirksomhedens dokumenterede omkostninger,

der er angivet i stk. 2-4 og opgjort efter § 19, fratrukket summen af de af net- eller distributionsvirksomhedens dokumenterede

indtægter, der er angivet i § 21. Dokumentation af omkostninger og indtægter sker efter reglerne i §§ 22 eller 26.

§ 19.

Omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3 opgøres som de faktisk afholdte omkostninger,

jf. dog stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.

Stk. 2

. Kan de faktiske omkostninger ved gennemførsel af energispareaktiviteter i form af etablering af kollektive

solvarmeanlæg, jf. § 3, stk. 2, nr. 6, eller ved etablering af el- og gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 3, stk.

2, nr. 7, ikke opgøres, fastsættes omkostningerne per sparet kWh som forrige års gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle

aftaleparter, som opgjort af Energistyrelsen.

§ 20.

I opgørelsen af nettoomkostninger i medfør af § 18, stk. 1, indgår indtægter forbundet med realiseringen af

energibesparelser fra:

1) Aftaler med aktører vedrørende udførelse af energispareaktiviteter eller køb af ret til at lade en energibesparelse indgå i

en net- eller distributionsvirksomheds opgørelse i forbindelse med en indberetning efter § 7, stk. 4, til Energistyrelsen

2) Andre typer aktiviteter omfattet af § 18.

Særlige regler på el- og naturgasområderne

§ 21.

Energitilsynet kan midlertidig forhøje en netvirksomheds reguleringspris eller en naturgasdistributionsvirksomheds

indtægtsramme med et beløb, der svarer til de nettoomkostninger efter § 18, stk. 6, som virksomheden har afholdt i

regnskabsåret, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

En net- eller naturgasdistributionsvirksomhed kan vælge at fordele omkostninger, som virksomheden i et regnskabsår

har afholdt til realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3, over flere på hinanden følgende år, dog ikke længere end

2021. Virksomheden giver Energitilsynet meddelelse herom og om den ønskede fordeling samtidig med fremsendelse af sin

årsrapport i medfør af § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, eller sit reguleringsregnskab i medfør af § 31, stk. 2, i

bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Fordelingen kan efterfølgende ikke

revideres.

Stk. 3.

I tilfælde omfattet af stk. 2 beregner Energitilsynet beløbet til dækning af virksomhedens nettoomkostninger i

regnskabsåret, jf. stk. 1, ved at lægge den opdeling til grund, som virksomheden i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår har

valgt at foretage og har givet Energitilsynet meddelelse om efter stk. 2, 2. pkt.

§ 22.

En netvirksomhed skal i sin årsrapport efter § 30 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og

regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, og en naturgasdistributionsvirksomhed skal i sit

reguleringsmæssige regnskab efter § 31 i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for

naturgasdistributionsselskaber redegøre for følgende:

1) Det samlede beløb for regnskabsårets afholdte omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med realisering af

energibesparelser omfattet af kapitel 3, fordelt på

a) omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af § 18, stk. 2,

b) omkostninger til administration, jf. § 18, stk. 3,

c) omkostninger omfattet af § 18, stk. 4, og

d) indtægter i året, jf. § 20.

2) Hvorvidt de indberettede energibesparelser for året, jf. § 7, stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne

og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, oplyses det samlede beløb for omkostninger, jf. § 20, til

årets indberettede energibesparelser, og indtægter, fordelt på

a) omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, jf. § 18, stk. 2, som er forbundet med de

indberettede energibesparelser i året,

b) omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, jf. § 18, stk. 2, som er forbundet med

de indberettede energibesparelser i året,

c) omkostninger afholdt i året til administration, jf. § 18, stk. 3,

d) omkostninger ved aktiviteter, der i året er blevet omfattet af § 18, stk. 4, uanset hvornår de er afholdt, og

e) indtægter i året, jf. § 20..

3) Eventuelle omkostninger, der i tidligere år har været indberettet som omfattet af nr. 1, litra a eller b, men som i årets

løb er blevet omfattet af § 18, stk. 4.

4) Beløbet for den del af de samlede omkostninger afholdt i året, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2,

har valgt at få dækning for i regnskabsåret.

5) Beløbet for omkostninger afholdt i forudgående år, hvis dækning virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2,

har valg at få dækning for i regnskabsåret.

6) Tarifindtægter opkrævet hos kunderne til dækning af

virksomhedens samlede nettoomkostninger i regnskabsåret, jf. nr. 1, eller

b) det beregnede beløb for regnskabsåret, jf. § 21, stk. 3, hvis der er givet meddelelse efter § 21, stk. 3.

7) Afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb fra det forudgående regnskabsår, jf. § 22, stk. 8, 3. pkt., i

lov om elforsyning.

Stk. 2.

Hvis et beløb efter stk. 1, nr. 2, litra b, indeholder omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelingen pr. år

oplyses. For beløb efter stk. 1, nr. 3, skal tilsvarende oplyses om årstal for afholdelsen.

§ 23

Energitilsynet udmelder en vejledende midlertidig forhøjelse af en net- eller naturgasdistributionsvirksomheds

indtægtsramme for det kommende regnskabsår. Energitilsynets vejledende udmelding baseres på de gennemsnitlige

omkostninger for den pågældende branche i det foregående år, som Energitilsynet beregner på baggrund af de pågældende

virksomheders regnskabsoplysninger i medfør af § 22, og den enkelte net- eller naturgasdistributionsvirksomheds andel af

branchens energisparemål for det kommende år, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Energitilsynet træffer afgørelse om midlertidig forhøjelse af en netvirksomheds reguleringspris eller en

naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme efter § 21 på baggrund af virksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 22

for regnskabsåret.

§ 24.

En net- eller naturgasdistributionsvirksomheds omkostninger, der er opført i virksomhedens regnskabsoplysninger i

medfør af § 22, som revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, anses som ikke dokumenteret og kan ikke

medregnes ved beregningen af den midlertidige forhøjelse af en netvirksomheds reguleringspris eller en

naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme efter § 21 eller indgå i omkostningsstatistikken efter § 30.

Stk. 2.

Kan virksomheden senere fremsende et regnskab med revisorpåtegning uden forbehold, eller hvor forbeholdet kun

gælder et mindre beløb end tidligere, skal afgørelsen om forhøjelse af indtægtsrammen tilbagekaldes, og den seneste

revisorpåtegning lægges til grund for en ny afgørelse om forhøjelse af indtægtsrammen. Tilsvarende skal oplysningerne i den

den seneste revisorpåtegning indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter § 30.

§ 25.

En net- eller naturgasdistributionsvirksomhed kan fremsende korrektioner til indholdet af virksomhedens

regnskabsoplysninger i medfør af § 22 for et givent regnskabsår, såfremt korrektionen

1) er indsendt senest 3 år efter den oprindelige indberetning for året,

2) har betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens reguleringspris eller naturgasdistributionsselskabets

indtægtsramme efter § 21,

3) er revisorpåtegnet uden forbehold, og

4) angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold.

Stk. 2.

Korrektioner i overensstemmelse med stk. 1 skal indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter § 30.

Særlige regler på fjernvarmeområdet

§ 26.

Varmedistributionsvirksomhedernes omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af §§ 18-19 og

indtægter omfattet af § 20 indregnes i tarifferne i overensstemmelse med bestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Stk. 2.

I anmeldelse af pris, budgetter og priseftervisning kan varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger og indtægter

efter stk. 1 således anføres efter de almindelige regler i lov om varmeforsyning kapitel 4, dvs. fordelt på nødvendige udgifter til

bl.a. energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, finansieringsudgifter ved

fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af

forsyningssystemerne og driftsmæssige afskrivninger, hvorved alle de tilknyttede regler finder anvendelse, herunder også

afskrivningsbekendtgørelsens regler om udskydelse af dækning for anlægsomkostninger.

Stk. 3.

Varmedistributionsvirksomheder skal tilrettelægge regnskabsførelsen, så den muliggør dokumentation af fordelingen

af omkostninger og indtægter omfattet af §§ 18-20 på kalenderår, uanset om virksomheden har kalenderåret som regnskabsår.

Stk. 4.

Samarbejdsorganets rapport efter § 12, stk. 3, nr. 1, skal for hver af de omfattede virksomheder indeholde

oplysninger om:

1) Det samlede beløb for årets afholdte omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med realisering af

energibesparelser omfattet af kapitel 3, fordelt på

a) omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af § 18, stk. 2,

b) omkostninger til administration, jf. § 18, stk. 3,

c) omkostninger omfattet af § 18, stk. 4, og

d) indtægter, jf. § 20.

2) Hvorvidt de indberettede besparelser for året, jf. § 7, stk. 6, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne og

indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, oplyses om det samlede beløb for omkostninger, jf. § 19, til

årets indberettede energibesparelser, og indtægter fordelt på

a) omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, § 18, jf. stk. 2, som er forbundet med de

indberettede besparelser i året,

b) omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, § 18, jf. stk. 2, som er forbundet med

de indberettede besparelser i året,

c) omkostninger afholdt i året til administration, jf. § 18, stk. 3,

d) omkostninger afholdt i året, som er omfattet af § 18, stk. 4, og

e) indtægter i året, jf. § 20.

3) Eventuelle omkostninger, der i tidligere år har været indberettet som omfattet af nr. 1, litra a eller b, men som i årets

løb er blevet omfattet af § 18, stk. 4.

Stk. 5.

Hvis et beløb efter stk. 4, nr. 2, litra b, indeholder omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelingen pr. år

oplyses. For beløb efter stk. 4, nr. 3, skal tilsvarende oplyses om årstal for afholdelsen.

Stk. 6.

En varmedistributionsvirksomhed kan vælge at opfylde kravene i stk. 5 om oplysninger fra samarbejdsorganet ved i

stedet at udarbejde et regnskab for kalenderårets energispareaktiviteter og andre aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse

med de oplysninger, som ellers skulle fremgå af samarbejdsorganets rapport. Regnskabet skal være revisorpåtegnet og

indsendes til Energitilsynet senest 1. august året efter kalenderårets afslutning. Hvis revisorpåtegningen helt eller delvist tager

forbehold for, om omkostningsbeløbet i regnskabet opfylder kravene i denne bekendtgørelse, skal Energitilsynet inddrage denne

oplysning i sit tilsyn med priser og vilkår efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

Stk. 7.

Hvis der er korrektioner til indberetninger efter stk. 4 eller 6 fra tidligere år, indberettes de samtidig med indberetning

efter stk. 4 eller 6. Vedrører en korrektion oplysninger i et regnskab efter stk. 6, skal korrektionen være revisorpåtegnet. Hvis

revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, om omkostningsbeløbet i regnskabet opfylder kravene i denne

bekendtgørelse, skal Energitilsynet inddrage denne oplysning i sit tilsyn med priser og vilkår efter varmeforsyningslovens § 21,

stk. 4. Omkostninger, som revisorpåtegningen helt eller delvist tager forbehold for, kan ikke indgå i udarbejdelsen af

omkostningsstatistikken efter § 30.

§ 27

Varmedistributionsvirksomhederne skal opbevare dokumentationen for opfyldelse af kravene i §§ 18-19 i 5 år efter det

år, som dokumentationen vedrører.

Kapitel 7

Betaling af gebyrer

§ 28

Net- og distributionsvirksomhederne betaler hvert år fra 2017-2021 et gebyr til Energistyrelsen og til Energitilsynet til

dækning af Energistyrelsens og Energitilsynets omkostninger ved varetagelse af opgaver efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Netvirksomhederne betaler for 2017 samlet set 2.691.038 kr. til Energistyrelsen og 3.022.810 kr. til Energitilsynet.

Netvirksomhederne betaler hvert år for 2018-2021 samlet set 4.792.260 kr. til Energistyrelsen. Netvirksomhederne betaler i

2018 5.824.439 kr. og hvert år i 2019-2021 5.787.576 kr. til Energitilsynet. Den enkelte netvirksomheds andel af betalingen

opgøres som en forholdsmæssig andel af netvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den samlede

energispareforpligtelse for elnetvirksomhederne i året, jf. bilag 1.

Stk. 3.

HMN Gasnet betaler for 2017 958.961 kr. til Energistyrelsen og 1.077.189 kr. til Energitilsynet. HMN Gasnet betaler

hvert år for 2018-2021 1.707.739 kr. til Energistyrelsen, i 2018 2.075.560 kr. til Energitilsynet og hvert år for 2019-2021

2.062.423 kr. til Energitilsynet.

Stk. 4.

Dansk Gas Distribution betaler for 2017 438.197 kr. til Energistyrelsen og 542.769 kr. til Energitilsynet. Dansk Gas

Distribution betaler for 2018-2021 860.488 kr. til Energistyrelsen, i 2018 1.045.824 kr. til Energitilsynet og hvert år for 2019-

2021 1.039.205 kr. til Energitilsynet

Stk. 5.

NGF Nature Energy Distribution betaler for 2017 118.940 kr. til Energistyrelsen og 133.604 kr. til Energitilsynet. NGF

Nature Energy betaler hvert år for 2018-2021 211.812 kr. til Energistyrelsen, i 2018 257.433 kr. til Energitilsynet og hvert år for

2019-2021 255.804 kr. til Energitilsynet.

Stk. 6.

Varmedistributionsvirksomhederne betaler for 2017 samlet set 3.047.861 kr. til Energistyrelsen og 3.423.625 kr. til

Energitilsynet. Varmedistributionsvirksomhederne betaler hvert år for 2018-2021 samlet set 5.427.698 kr. til Energistyrelsen, i

2018 6.596.741 kr. til Energitilsynet og hvert år for 2019-2021 6.554.989 kr. til Energitilsynet. Den enkelte

varmedistributionsvirksomheds andel af betalingen opgøres som en forholdsmæssig andel af varmedistributionsvirksomhedens

energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispareforpligtelse for varmedistributionsvirksomhederne i året, jf. bilag 1.

Stk. 7.

Betaling efter stk. 2-6 opkræves årligt af henholdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet efter 1. august.

Energistyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af den betaling, som den enkelte virksomhed skal betale efter stk. 2 og 6.

Energitilsynet lægger Energistyrelsens afgørelse til grund ved opkrævning af gebyrer efter stk. 2 og 6.

Kapitel 8

Tilsyn og påbud m.v.

§ 29

Net- og distributionsvirksomheder skal efter anmodning meddele Energistyrelsen, Energitilsynet og Energiklagenævnet

fornødne oplysninger, til brug for myndighedernes tilsyn eller behandling af klager, som omfattes af denne bekendtgørelse, jf. §

84, stk. 1, i lov om elforsyning, og § 45, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Det samme gælder virksomheder, der er omfattet af

lov om varmeforsyning.

§ 30

Når regnskabstallene efter § 22 og § 26, stk. 4-7, fra det forudgående kalenderår foreligger, oversender

Energitilsynet oplysningerne om omkostninger til Energistyrelsen. Ud fra regnskabstallene samt oplysninger om

energibesparelser indhentet fra Energistyrelsen udarbejder Energitilsynet en omkostningsstatistik, der offentliggøres af

Energitilsynet på Energitilsynets hjemmeside senest 1. november.

Stk. 2.

Omkostningsstatistikken skal indeholde:

1) De enkelte virksomheders samlede omkostninger afholdt i året i forbindelse med besparelsesindsatsen, jf. § 22, stk. 1,

nr. 1, § 24 og § 26, stk. 4, nr. 1, og stk. 6.

2) De enkelte virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med de energibesparelser, som er indberettet i året,

uanset året for omkostningernes afholdelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, § 24 og § 26, stk. 4, nr. 2, og stk. 6.

3) Omkostninger pr. sparet kWh indberettet i året beregnet med udgangspunkt i omkostningerne efter nr. 2.

Stk. 3.

Ved hver offentliggørelse af årets omkostningsstatistik efter stk. 1 oplyser Energitilsynet samtidig, om der foreligger

oplysninger om korrektioner til omkostningsstatistikker fra tidligere år i form af nye oplysninger om omkostninger fra net- eller

naturgasdistributionsvirksomheder efter § 25, fra samarbejdsorganet på fjernvarmeområdet for så vidt angår § 26, stk. 4, nr. 3,

jf. stk. 5 og 7, fra varmedistributionsvirksomheder efter § 26, stk. 6, jf. stk. 7, afgørelser fra Energitilsynet efter § 35, stk. 2,

eller i form nye oplysninger om energibesparelsernes omfang modtaget fra Energistyrelsen, herunder korrektioner efter § 7, stk.

8, og afgørelser efter § 32, stk. 2, 1. eller 2. punktum. Er der korrektioner, offentliggør Energitilsynet samtidigt en opdateret

udgave af berørte delelementer af de tidligere statistikker.

§ 31.

På baggrund af den årlige omkostningsstatistik efter § 30 af virksomhedernes omkostninger kan Energistyrelsen

anmode net- og distributionsvirksomheder med omkostninger, der ligger blandt de 5 pct. højeste omkostninger per indberettet

kWh, dog altid op til 35 virksomheder, om at redegøre for, hvorledes de har sikret omkostningseffektiviteten, herunder deres

indsatsområder, metoder og omkostningerne. Energistyrelsen kan også anmode virksomheder med de laveste omkostninger om

at redegøre for deres indsatsområder, metoder og opgørelse af omkostningerne.

Stk. 2.

På baggrund af redegørelserne udarbejdet i henhold til stk. 1 kan Energistyrelsen indgå aftaler med de pågældende

virksomheder om, hvorledes omkostningseffektive energibesparelser sikres til opfyldelse af virksomhedens eller branchens

energisparemål.

§ 32.

Energistyrelsen udvælger hvert år et statistisk signifikant antal energispareprojekter til stikprøvekontrol af, hvorvidt

net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af energibesparelser er korrekte og opfylder kravene i §§ 4-16, og hvorvidt

aftaler efter § 31 og påbud udstedt i medfør af § 36 overholdes, som over perioden 2016-2020 udgør et statistisk signifikant

grundlag. Energistyrelsen kan desuden uden for stikprøvekontrollen udtage sager til kontrol af hvorvidt net- og

distributionsvirksomhedernes opgørelser af energibesparelser er korrekte.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan efter en vurdering af, om en energibesparelse er i overensstemmelse med reglerne i denne

bekendtgørelse, træffe afgørelse om, at energibesparelser i et energispareprojekt ikke kan indgå i net- og

distributionsvirksomheders opgørelse over realiserede energibesparelser.

Stk. 3

. Energistyrelsen giver meddelelse om afgørelser efter stk. 2 til Energitilsynet og fremsender eventuelle oplysninger til

identifikation af energispareprojektet.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt en net- eller distributionsvirksomhed overholder krav til

kvalitetssikring og audit i medfør af § 11, stk. 3. Er et krav til kvalitetssikring og audit i medfør af § 11, stk. 3, ikke overholdt,

giver Energistyrelsen meddelelse til Energitilsynet, såfremt der er risiko for, at manglen også har betydning for overholdelse af

kravene i §§ 18-21, § 22, stk. 1-2, § 27, stk. 3-4, § 28 samt påbud udstedt i medfør af § 35.

§ 33.

Energistyrelsen sender senest den 1. maj hvert år Energitilsynet oplysninger om det repræsentativt udvalgte antal

energispareprojekter Energitilsynet anmoder om, dog mindst en for hver net- og distributionsvirksomhed, som har haft

energispareprojekter i året, vedrørende opfyldelsen af net- og distributionsvirksomhedernes forpligtelse i forbindelse med

energispareindsatsen i det foregående år. Denne bestemmelse evalueres af Energistyrelsen og Energitilsynet i 2018.

§ 34.

Energitilsynet foretager kontrol af, hvorvidt net- og distributionsvirksomhedernes opgørelser af omkostninger er i

overensstemmelse med §§ 18-20, § 21, stk. 2, § 26, stk. 3-7, § 27.

Stk. 2.

Energitilsynet kan tilrettelægge sin kontrolindsats af de modtagne oplysninger om omkostninger, ud fra et hensyn til

effektivitet og risikovurdering, sådan at indsatsen så vidt muligt er målrettet efter væsentlighed, samtidig med at det sikres, at

alle net- og distributionsvirksomheder berøres af mindst en gang årligt for en eller flere udvalgte omkostninger afholdt i periode

2016-2020.

Stk. 3.

Energitilsynet kan gennemføre kontrol af regnskabsbilag til energispareprojekter eller bilag for øvrige omkostninger

omfattet af stk. 1.

Stk. 4.

Konstaterer Energitilsynet markante overtrædelser af generel karakter blandt virksomhederne, underretter

Energitilsynet energi-, forsynings- og klimaministeren herom.

§ 35.

Energitilsynet kan give påbud til en net- eller distributionsvirksomhed om, at virksomheden skal gennemføre nærmere

angivne ændringer i sin regnskabsførelse, hvis virksomheden overtræder bestemmelserne i § 17, § 18, stk. 5, § 21, stk. 2,

sidste pkt., § 25, § 26, stk. 3-4, og § 27. Energitilsynet fører tilsyn med efterlevelsen af påbud efter 1. pkt.

Stk. 2.

Energitilsynet træffer afgørelse om, at mulighed for dækning af en omkostning, som nævnt i § 17, jf. dog stk. 3,

bortfalder, hvis Energitilsynet finder, at en opgørelse af en virksomheds omkostninger til energispareaktiviteter og andre

aktiviteter i et regnskab, eller i en rapport fra samarbejdsorganet for fjernvarmedistributionsvirksomheder efter § 12, stk. 3, nr.

1, ikke er i overensstemmelse med reglerne i §§ 18-19, § 21, § 22, stk. 2, og § 26, stk. 5, fordi der er medtaget omkostninger

1) til aktiviteter, som Energistyrelsen har truffet afgørelse om at afvise efter enten § 9, stk. 1, nr. 3, eller stk. 4,

2) som, efter indhentning af en udtalelse fra Energistyrelsen, vurderes ikke at have forbindelse til energispareaktiviteter

eller andre aktiviteter omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 18, stk. 1, eller

3) der er medtaget omkostninger, som er i strid med § 18, stk. 6, om opgørelse.

Stk. 3

. Træffes afgørelse i medfør af stk. 2 over for en net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, skal Energitilsynet

meddele annullation af de endelige afgørelser om midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen efter § 23, stk. 2, for de berørte år

med henblik på at træffe nye afgørelser ud fra de nye oplysninger, hvis Energitilsynet vurderer, at der er grundlag for dette.

Over for varmedistributionsvirksomheder skal Energitilsynet inddrage afgørelser i medfør af stk. 2 i sit tilsyn med priser og vilkår

efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 4.

Stk. 4.

Energitilsynet giver Energistyrelsen meddelelse om alle afgørelser omfattet af stk. 2-4, samt afgørelser efter

varmeforsyningslovens § 20, stk. 4, der er truffet i forlængelse af en inddragelse af en afgørelse som nævnt i stk. 4, 2.

punktum.

§ 36.

Energistyrelsen kan give påbud til en net- eller distributionsvirksomhed om, at virksomheden skal udføre nærmere

angivne energispareaktiviteter eller opfylde nærmere angivne betalingsforpligtelser i overensstemmelse med bestemmelserne i

denne bekendtgørelse, hvis virksomheden

1) overtræder bestemmelserne i kapitel 2 om oplysning og kortlægning, eller

2) tilsidesætter Energistyrelsens afgørelse efter § 15 eller § 16, om, hvilke forpligtelser der påhviler en virksomhed, som ikke

deltager i et samarbejde.

Stk. 2.

Såfremt der ikke ved aftale kan opnås enighed om sikring af omkostningseffektivitet, jf. § 31, stk. 2, eller en indgået

aftale herom ikke kan overholdes, kan Energistyrelsen ved påbud fastlægge vilkår for den pågældende net-eller

distributionsvirksomheds udførelse af energispareindsatsen.

Stk. 3

. Energistyrelsen fører tilsyn med efterlevelsen af påbud efter stk. 1-2.

§ 37.

Energistyrelsen fører tilsyn med den overordnede overholdelse af formålsbestemmelsen i § 1 blandt net- og

distributionsvirksomhederne, herunder omkostningseffektiviteten i udførelsen af energispareindsatsen.

Kapitel 9

Klageadgang

§ 38.

Afgørelser, som Energistyrelsen eller Energitilsynet træffer efter denne bekendtgørelse, kan påklages til

Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke påklages til energi-, forsyning- og klimaministeren. Klagen fremsendes til den

myndighed, hvis afgørelse der klages over. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest efter modtagelsen af

klagen videresende sagen og dens dokumenter til Energiklagenævnet.

Stk. 2.

Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Kapitel 10

Straf

§ 39.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den net- eller distributionsvirksomhed,

som:

1) tilsidesætter Energitilsynets påbud efter § 35,

2) tilsidesætter Energistyrelsens påbud efter § 36 eller

3) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger om forhold, hvorom virksomheden er forpligtet til at give

oplysninger til Energistyrelsen, Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter bestemmelser i denne bekendtgørelse. Dette

gælder uanset om oplysningerne er afgivet direkte over for til Energistyrelsen, Energitilsynet eller Energiklagenævnet eller

til et samarbejdsorgan med henblik på videregivelse til Energistyrelsen, Energitilsynet eller Energiklagenævnet.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2017.

Stk. 2

. Bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder ophæves.

§ 41.

Realiserede energibesparelser og afholdte omkostninger og indtægter behandles efter de hidtil gældende regler.

Størrelsen af energibesparelser opgøres efter de krav, der var gældende på tidspunktet for indgåelse af en bindende aftale med

slutbrugeren om net- eller distributionsvirksomhedens medvirken til realisering af energispareprojektet.

Stk. 2

. Energitilsynets kompetence efter §§ 21, 26, 32 og 33 gælder alene i forbindelse med en net- eller

distributionsvirksomheds omkostningskrævende dispositioner udført efter 30. juni 2017.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 29 finder første gang anvendelse i 2019 og omfatter ikke omkostningsstatistik udført for år forud

for 2018.

Stk. 4.

Bekendtgørelsens krav til net- og naturgasdistributionsvirksomheders årsrapport og reguleringsmæssige regnskab

finder første gang anvendelse for regnskabet for 2017, der aflægges til Energitilsynet i 2018.

Stk. 5.

§ 23 finder første gang anvendelse fra 2019.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den y.y 2017

Lars Christian Lilleholt

/ Stig Uffe Pedersen

Bilag 1

Mål for net- og distributionsvirksomhedernes realisering af energibesparelser

Ved udgangen af 2017 skal net- og distributionsvirksomhederne, jf. § 7, i gennemsnit mindst sikre realiseringen af følgende

energibesparelser:

Tabel 1: Fordeling af energisparemål frem til udgangen af 2017

7,24

8,2

2,58

1,3

0,32

19,64

Elnetvirksomheder

Varmedistributionsvirksomheder

HMN GasNet

Dansk Gas Distribution

NGF Nature Energy Distribution

I alt

Ved opgørelsen af realiserede energibesparelser til udgangen af 2017, kan net- og distributionsvirksomhederne

medregne energibesparelser gennemført i 2016.

For årene 2018-2020 udgør energisparemålene årligt halvdelen af den værdi, der fremgår af tabel 1 ovenfor.

For mål for realiseringer af energibesparelser for netvirksomheder og varmedistributionsvirksomheder i alle år gælder, at

målet fratrækkes den mængde energibesparelser, som virksomheder inden for sektoren individuelt har fået pålagt af

Energistyrelsen at spare efter §§ 15-16.

Over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år inden for aftaleperioden.

Net- og distributionsvirksomhederne skal overholde nedenstående maksimale underdækning.

Underdækningen kan i forhold til det seneste års energisparemål maksimalt udgøre:

Ved udgangen af 2017:

Ved udgangen af 2018:

Ved udgangen af 2019:

Ved udgangen af 2020:

Max. 30%

Max. 15%

Max. 10%

Max. 5%

Bilag 2

Prioriterings- og konverteringsfaktorer

I forbindelse med opgørelsen af besparelserne skal der, jf. § 9, stk. 2, anvendes følgende prioriterings- og konverteringsfaktorer

i forbindelse med opgørelse af besparelserne:

a) I forbindelse med opgørelse af besparelserne inden for en given energiart anvendes følgende prioriteringsfaktorer, i forhold

til særligt fastlagte indsatsområder. Energistyrelsen offentliggør disse indsatsområder på hjemmesiden (tabel 1):

Prioriteringsfaktor

Levetid af energibesparelse

Under 4 år

Fjernvarme

El og individuel biomasse

Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul)

Ikke kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul)

0,5

4 til 15 år

1,0

Over 15 år

1,5

1,0

1,5

b) Konverteringsfaktorer ved konvertering mellem energiarter i slutforbrug (tabel 2)

Konvertering

Fra

Fjernvarme

Kvotebelagte brændsler (olie,

naturgas, kul)

Biomasse

Fjernvarme

Ikke-kvotebelagte brændsler

(olie, naturgas, kul)

Til

Fjernvarme

Kvotebelagte brændsler (olie,

naturgas, kul)

Ikke-kvotebelagte brændsler

(olie, naturgas, kul)

Biomasse

Kvotebelagte brændsler

Ikke-kvotebelagte brændsler

Biomasse

Faktor der ganges på:

Den

energimængde, der

energimængde,

konverteres fra

der konverteres til

1,8

1,0

1,8

1,0

0,8

1,0

0,8

1,0

Ikke-kvotebelagte brændsler

Fjernvarme

Biomasse

Kvote-belagte brændsler

Fjernvarme

Kvote belagte brændsler

Ikke kvotebelagte brændsler

Biomasse

Note: Biomasse omfatter biomasseanvendelse hos den enkelte slutbruger, og ikke

elproduktionen.

forbrug af biomasse i fjernvarme- og

I forbindelse med konvertering fra ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas og kul) til andre forsyningsformer, herunder

også et andet ikke-kvotebelagt brændsel, som har en levetid på mere end 15 år, skal både faktorerne i tabel 2 og tabel 1

anvendes i forbindelse med konverteringsprojekter. Ved sådanne konverteringer skal den direkte effekt således i henhold til

tabel 1 ganges med faktor 1,5. Ved alle øvrige konverteringer skal der i henhold til tabel 1 ganges med faktor 1,0.

Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierne.

Ved installering af eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges elforbruget med en faktor på 1,0.

Ved installering af gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges gasforbruget med en faktor på 0,8.

Bilag 3

Kvalitetssikring

Indhold af kvalitetssikring

Alle net- og distributionsvirksomheder er ansvarlige for, at de energibesparelser, som indberettes, er retvisende og lever

op til alle fastsatte krav. Med henblik på at sikre dette, skal de enkelte net- og distributionsvirksomheder:

Etablere et kvalitetsstyringssystem og kvalitetsstyringsprocedurer for håndtering af energisparesager.

Gennemføre kvalitetssikring, som består i en anvendelse af procedurerne i kvalitetsikringssystemet i forbindelse

med de enkelte energisparesager.

Gennemføre kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager forud for indberetning.

Gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet.

Stå til rådighed i forbindelse med Energistyrelsens gennemførelse af evalueringer.

Net- og distributionsvirksomheder, som har indgået aftale med en aktør om at varetage hele energispareforpligtelsen,

skal sikre, at aktøren lever op til kravene i dette bilag.

Kvalitetsstyringssystem

Net- og distributionsvirksomhederne skal etablere procedurer for håndtering af energispareindsatsen, herunder

indgåelse af aktøraftaler, administration og arkivering af de enkelte energisparesager, indberetning af besparelser til

Energistyrelsen, opgørelse og indberetning af omkostninger, gennemførelse af kvalitetskontrol, gennemførelse af audit,

opfølgning på stikprøvekontrol mv.

Så længe kvalitetsstyringssystemet lever op til de stillede krav i dette bilag, kan net- og distributionsvirksomhederne frit

vælge udformningen af systemet.

Kvalitetsstyringssystemet skal være dokumenteret skriftligt. Net- og distributionsvirksomhedernes

kvalitetsstyringssystem skal opdateres, i det omfang den løbende kvalitetssikring, kvalitetskontrollen (intern som

ekstern) eller audits giver anledning til opdateringer/justeringer.

Kvalitetssikring

Net- og distributionsvirksomhederne skal ved anvendelse af de procedurer, der er fastlagt i kvalitetssikringssystemet,

sikre, at dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af aktører, der

agerer på net- eller distributionsvirksomhedens vegne, er retvisende og opfylder kravene i denne aftale.

Procedurerne i kvalitetssikringssystemet skal anvendes løbende i forhold til alle sager.

Kvalitetskontrol

Alle net- eller distributionsvirksomheder skal som led i kvalitetssikringen en gang om året gennemføre kvalitetskontrol af

udvalgte energisparesager forud for indberetning, med henblik på at sikre, at energisparesagerne lever op til

bestemmelserne i aftalen og denne bekendtgørelse om opgørelse af besparelser og dokumentation.

Kvalitetskontrollen skal sikre, at bestemmelserne om opgørelse af besparelser, og alle dokumentationskrav er anvendt

korrekt og skal derfor have særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige elementer.

Kvalitetskontrollen skal omfatte et repræsentativt udsnit af net- eller distributionsvirksomhedens sager, herunder sager

fra forskellige aktører, sager som net- eller distributionsvirksomheden selv gennemfører, sager af forskellig størrelse

m.v. Dette krav gælder for alle net- eller distributionsvirksomheder, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt

en net- eller distributionsvirksomhed ikke indberetter energibesparelser, skal der således ikke foretages kvalitetskontrol

for det pågældende år. Mindst hver anden gang skal kvalitetskontrollen udføres af en uafhængig tredjepart. Når

kvalitetskontrollen ikke udføres af en uafhængig tredjepart, skal alle net- og distributionsvirksomheder, bortset fra

virksomheder med et årligt energisparemål på under 2 TJ, gennemføre kvalitetskontrollen af en eller flere personer, som

er uafhængige af de konkrete sager, der kontrolleres og have tilstrækkelig kendskab til aftalens bestemmelser og

tekniske kompetencer til at vurdere de konkrete projekter samt anvendt opgørelsesmetode og forudsætninger for

beregninger. Det er net- eller distributionsvirksomhedens ansvar, at den interne kvalitetskontrol udføres af en eller flere

personer, der efterlever disse krav.

Hvis kvalitetskontrollen finder, at en konkret energisparesag ikke lever op til bestemmelserne i denne bekendtgørelse

eller aftalen, skal net- eller distributionsselskabet forholde sig til kvalitetskontrollens vurdering, og tage stilling til om

besparelsen kan indberettes, før dokumentationen er ændret, så den overholder kravene i aftalen, herunder at evt.

manglende dokumentation er tilvejebragt eller beregning af besparelsen er justeret.

Net- eller distributionsvirksomheden eller kontrollanten udarbejder en rapport over den gennemførte kvalitetskontrol,

herunder hvor mange sager og hvilke sager, der er udtaget til kontrol, resultaterne af kontrollen og anbefalinger til net-

eller distributionsvirksomheden om evt. korrigerende handlinger. Rapporten skal opbevares i mindst 5 år og kunne stilles

til rådighed for intern og ekstern audit samt i forbindelse med Energistyrelsens stikprøvekontrol.

Kvalitetskontrollen kan gennemføres samtidig med audit, jf. pkt. 5.

Kvalitetskontrollens fundne fejl, net- eller distributionsvirksomhedens vurdering heraf samt opfølgning skal årligt

rapporteres til Energistyrelsen, jf. pkt. 6.

Audit

Som led i kvalitetssikringen skal alle net- og distributionsvirksomhederne én gang årligt have gennemført en audit med

henblik på at sikre, at

virksomheden har implementeret et kvalitetssikringssystem der lever op til kravene i dette bilag

kvalitetssikringssystemet efterleves ved at gennemføre stikprøvekontrol af indberettede besparelser.

Audit omfatter kontrol af ovenstående via gennemførelse af stikprøvekontrol af udvalgte energisparesager.

Minimum hver anden gang skal denne audit gennemføres af en uafhængig tredjepart. Det kan f.eks. ske som led i et

certificeret kvalitetsstyringssystem. De år, hvor der ikke foretages ekstern audit, skal der gennemføres intern audit af

net- eller distributionsvirksomheden selv.

Dette krav gælder for alle net- og distributionsvirksomheder, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt en

net- eller distributionsvirksomhed ikke indberetter energibesparelser, skal der således ikke udføres audit for det

pågældende år.

For såvel intern som ekstern audit udarbejdes der af auditoren en skriftlig auditrapport. Net- og

distributionsvirksomhederne skal opbevare auditrapporterne for gennemførte audits i mindst 5 år og skal kunne stilles til

rådighed ved Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol og ved eventuel evaluering af energispareaftalen.

Audit kan gennemføres samtidig med kvalitetskontrollen, jf. pkt. 4.

Der skal årligt ske afrapportering af audit til Energistyrelsen, jf. punkt 6.

Afrapportering af resultater fra kvalitetskontrol og audit

Net- og distributionsvirksomhederne skal hvert år senest den 1. juli indsende en sammenfatning af resultaterne fra

kvalitetskontrollen og audit til Energistyrelsen i forbindelse med indberetning af besparelser.

Afrapporteringen indsendes til Energistyrelsen via samarbejdsorganet, hvis virksomheden er medlem af et

samarbejdsorgan. Er virksomheden ikke medlem af et samarbejdsorgan, indsender virksomheden selv afrapporteringen

til Energistyrelsen.

I tilfælde af tvivl kan sagerne forelægges for en opmand, som afgør ejerskabet eller fordelingen mellem flere net- eller

distributionsvirksomheder, hvis net- eller distributionsvirksomhederne er enige om at forelægge sagen for en opmand.

Opmanden kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvordan realiseringen af besparelserne er iværksat, hvem der har

foranlediget en gennemførelse, en vægtning i forhold til anvendte ressourcer, tidspunkt for dokumentation af

realiseringen mv.

Opmandsfunktionen drives af samarbejdsorganerne/virksomhederne i fællesskab. Omkostninger til afgørelse af de

konkrete sager/tvister afholdes af de implicerede virksomheder.

Bilag 4

Energiindholdet i udvalget brændsler til slutanvendelser - konverteringstabel

Energiprodukt

1 kg koks

1 kg stenkul

1 kg brunkulsbriketter

1 kg brunkul med høj brændværdi

1 kg brunkul

1 kg olieskifer

1 kg tørv

1 kg tørvebriketter

1 kg restbrændselsolie (svær olie)

1 kg let brændselsolie

1 kg motorbrændstof (benzin)

1 kg paraffinolie

KJ (NCV)

28 500

17 200 — 30 700

20 000

10 500 — 21 000

5 600 — 10 500

8 000 — 9 000

7 800 — 13 800

16 000 — 16 800

40 000

42 300

44 000

40 000

kg olieækv. (NCV)

0,676

0,411 — 0,733

0,478

0,251 — 0,502

0,134 — 0,251

0,191 — 0,215

0,186 — 0,330

0,382 — 0,401

0,955

1,010

1,051

0,955

kWh (NCV)

7,917

4,778 — 8,528

5,556

2,917 — 5,833

1,556 — 2,917

2,222 — 2,500

2,167 — 3,833

4,444 — 4,667

11,111

11,750

12,222

11,111

1 kg LPG

1 kg naturgas ( 1 )

1 kg LNG

1 kg træ (25 % fugtighed) ( 2)

1 kg pellets/træbriketter

46 000

47 200

45 190

13 800

16 800

1,099

1,126

1,079

0,330

0,401

12,778

13,10

12,553

3,833

4,667

1 kg affald

7 400 — 10 700

0,177 — 0,256

2,056 — 2,972

1 MJ udvundet varme

1 kWh elektrisk energi

1 000

3 600

0,024

0,086

0,278

1(3)

Kilde: Eurostat.

(1) 93 % metan.

(2) Medlemsstaterne kan anvende andre værdier, alt efter hvilken træsort der er mest anvendt i den pågældende medlemsstat.

(3) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det

endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,5.

Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den.

Bilag 5

Metoder til beregning af energibesparelser

Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet fastlægger, jf. artikel 7, pkt. 6 og bilag 5, at de forpligtede, deltagende eller

bemyndigede parter eller offentlige gennemførelsesmyndigheder kan benytte en eller flere af følgende metoder til beregning af

energibesparelser:

a) Antagne besparelser, med henvisning til resultaterne af tidligere uafhængigt overvågede energiforbedringer i lignende

anlæg. Den generiske tilgang kaldes »ex-ante«.

b) Målte besparelser, hvor besparelserne ved installationen af en foranstaltning eller pakke af foranstaltninger fastslås ved

at registrere den faktiske reduktion i energiforbruget, hvor der skal tages behørigt hensyn til faktorer som additionalitet,

beboelse, produktionsniveauer og vejret, der kan påvirke forbruget. Den generiske tilgang kaldes »ex-post«.

c) Skalerede besparelser, hvor der anvendes tekniske vurderinger af besparelser. Denne tilgang kan kun anvendes, hvis det

er vanskeligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå solide målte data for et specifikt anlæg, f.eks. udskiftning af en

kompressor eller elektrisk motor med en anden kWh-ydelse end den, som uafhængige oplysninger om besparelse er blevet

målt på, eller hvis de foretages på grundlag af nationalt fastsatte metoder og benchmarks af kvalificerede eller

akkrediterede eksperter, der er uafhængige af de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parter, der er involveret.

d) Undersøgte besparelser, hvor forbrugernes reaktion på rådgivning, oplysningskampagner, mærknings- eller

certificeringsordninger eller intelligent måling fastslås. Denne tilgang må kun anvendes for besparelser, der skyldes

ændringer i forbrugernes adfærd. Den må ikke anvendes for besparelser, der skyldes installation af fysiske foranstaltninger.

Officielle noter

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om

energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L

315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. email til

samt

Dok. ansvarlig: TJS

Sekretær: EDR

Sagsnr: s2017-045

Doknr: d2017-9555-4.0

09-05-2017

Dansk Energis høringssvar til 2. høring af bekendtgørelse om energispa-

reydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebe-

kendtgørelse

Dansk Energi takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til 2. høring af bekendt-

gørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (efterfølgende energispa-

rebekendtgørelse). Dansk Energi bemærker, at indtægtsrammebekendtgørelsen for netvirk-

somheder for så vidt angår de elementer, der vedrører energispareindstasen, ikke er sendt i

fornyet høring. Derfor fastholder Dansk Energi de bemærkninger vi tidligere har afgivet, men

forbeholder os retten til at komme med yderligere bemærkninger til en ny indtægtsrammebe-

kendtgørelse, når den præsenteres i sin helhed.

Dansk Energi har tidligere, den 5. maj 2017, fremsendt høringssvar til energisparebekendtgø-

relsen, som til dels er afspejlet i den reviderede udgave af bekendtgørelsen. Vi mener dog

fortsat, at der på flere områder ikke er overensstemmelse mellem den aftale om energispare-

indsatsen, som branchen indgik med Energi-, Forsynings- og Klimaministeren den 16. decem-

ber 2016 og bekendtgørelsen. Dette er problematisk for selskabernes forvaltning af energispa-

reindsatsen og deres mulighed for at overholde de fastsatte regler og krav i henholdsvis be-

kendtgørelsen og aftalen. Derfor foreslår Dansk Energi, at aftalen på en række punkter afspej-

les mere direkte i bekendtgørelsen. Konkrete forslag til dette er tilføjet i det vedlagte udkast til

bekendtgørelse.

Endvidere har vi tidligere udtrykte bekymring for det foreslåede tilsyn, der med bekendtgørel-

sen er lagt op til, herunder de konkrete tilsynsopgaver, der foreslås gennemført samt det for-

hold at der etableres et delt tilsyn mellem Energistyrelsen og Energitilsynet. Dansk Energi bak-

ker op om, at der etableres et effektivt tilsyn med indsatsen, da det er væsentligt for at fastholde

troværdigheden med ordningen, og derfor er det også fornuftigt, at der tilføres tilstrækkelige

midler til at gennemføre tilsynet. Vi mener dog fortsat, at det tilsyn der er lagt op til, ikke vil

bidrage til effektivt at kontrollere selskabernes overholdelse af kravene til opgørelse og indbe-

retning af henholdsvis besparelser og omkostninger.

I vores tidligere høringssvar fremhævede vi også behovet for, at gebyrer dækkes ligeligt i for-

hold til alle forpligtede parter. Dette synspunkt har vi fortsat, og det er derfor positivt, at Ener-

gistyrelsen har udtrykt, at der arbejdes på at finde en løsning, så olieselskaberne, der ikke er

reguleret af bekendtgørelsen, bliver omfattet af gebyrbetalingen.

Dansk Energi bemærker, at kravet til parterne om at samkøre data for samtlige energispare-

projekter på tværs af brancherne er udgået af bekendtgørelsen på grund af manglende lov-

hjemmel. Dansk Energi opfordrer til, at lovhjemlen bringes i orden, således at kravet til sam-

køring kan tilføjes i bekendtgørelsen, og der dermed sikres det rette lovgrundlag for selska-

berne til at indsamle og anvende data til samkøring.

Endeligt mener Dansk Energi, at kapitel 2 i bekendtgørelsen vedrørende Information om ener-

gibesparelser til forbrugerne, kortlægning af energiforbrug hører hjemme i anden lovgivning

og ikke i energisparebekendtgørelsen.

---o0o---

Detaljerede kommentarer og konkrete ændringsforslag til bekendtgørelsen er tilføjet i vedlagte

dokument. Dansk Energi står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe nærværende hø-

ringssvar og de specifikke kommentarer i det vedlagte dokument.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Kamilla Tingvad

Energistyrelsen

Att.: Kåre Groes

Am aliegade 44

1256 København K.

5. m aj 20 17

H ø rin gs s var p å be ke n d tgø re ls e o m e n e rgis p are yd e ls e r i n e t- o g d is tribu -

tio n s virks o m h e d e r m .v.

Ge n e re lle be m æ rkn in ge r

Dansk Erhverv lægger vægt på, at Danm arks opfyldelse af energispareforpligtelsen i medfør af di-

rektivet om energieffektivitet sker på en så om kostningsbevidst og samfundsøkonom isk optim al

m åde som muligt.

Forpligtelsen søges i Danm ark opfyldt gennem aftalen mellem Energi- forsynings- og klim amini-

steriet og net- og distributionsvirksom hederne inden for el, gas og fjernvarme om ”Energiselska-

bernes energispareindsats”.

I bekendtgørelsen fastslås principperne om om kostningseffektivitet, krav om additionalitet og fo-

kus på slutbrugeren, hvilket Dansk Erhverv betragter som vigtige, grundlæggende krav.

”Energiselskabernes Energispareindsats” har været genstand for flere evalueringer. Dansk Er-

hverv bem ærker, at den seneste evaluering tyder på, at konkurrencen på m arkedet for energibe-

sparelser er utilstrækkelig, og at om kostningerne til energibesparelser under ordningen har været

kraftigt stigende.

Dansk Erhverv har bl.a. på den baggrund sat spørgsm ålstegn ved, om energispareindsatsen er

godt placeret hos de naturlige m onopoler i net- og distributionsleddet, eller om opgaven bør pla-

ceres i et mere konkurrencepræget miljø. En alternativ placering kunne være hos handelsselska-

berne, hvilket kunne skabe m ere m arkedsdynamik gennem den direkte kobling mellem forbru-

gerpriser og selskabernes om kostninger til energispareindsatsen. Dette har som bekendt også væ-

ret drøftet af regeringens Elreguleringsudvalg.

Dansk Erhverv er opmærksom på den m arkante kritik, der fra flere aktørers side er blevet rejst af

”Energiselskabernes Energispareindsats”, herunder navnlig kritikken af m isbrug af ordningen og

utilstrækkelig kontrol. Det kan i den sammenhæng konstateres, at den meget lille stikprøve, der

/ SBP

Side 1/ 2

Deres ref.: J .nr. 20 16-7242

hidtil er blevet foretaget af de m ange energispareprojekter, viser en utilfredsstillende høj fejlpro-

cent.

Der er med bekendtgørelsen lagt op til at stramme kontrollen. Dansk Erhverv finder, at det for-

uden sikring af tilstrækkelig kontrol er væsentligt, at det løbende vurderes, om den nuværende

ordnings gevinster står mål m ed kontrolbehovet, og om der er brug for mere gennem gribende

ændringer.

Med venlig hilsen

Sø re n Bü ch m an n Pe te rs e n

Energipolitisk Chef

Side 2/ 2

Sendt til:

Til Energistyrelsen

HØRINGSSVAR TIL BEKENDTGØRELSE OM ENERGIBESPARELSER I NET- OG

DISTRIBUTIONSVIRKSOMHEDER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Formålet med bekendtgørelsen er at udmønte lovgrundlaget for den frivillige

aftale

”Aftale af 6. de e er

6 o E ergiselska er es e ergisparei dsats

mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og

distri utio sselska er e i de for el, aturgas, fjer var e og olie”,

herefter

energispareaftalen.

Det er Dansk Fjernvarmes overordnede vurdering, at der flere steder ikke er

overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og aftalen, hvilket naturligvis bør

konsekvensrettes. Endvidere savner Dansk Fjernvarme en generel og principiel

stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen,

så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har

accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Manglende stringens mellem energispareaftale og bekendtgørelse

Der var et stærkt politisk ønske om at indgå en frivillig aftale med brancherne, og

Dansk Fjernvarme mener derfor, at energispareaftalen bør bakkes op af en

bekendtgørelse, der beskriver det i energispareaftalen aftalte, da

bekendtgørelsen ellers underminerer energispareaftalen. Helt konkrete

eksempler herpå er:

Prioriteringsfaktoren for energibesparelser realiseret i

fjernvarmesektoren med en levetid på over 15 år, hvor

prioriteringsfaktoren er 1,5 i energispareaftalen, mens den i

bekendtgørelsen er sat til 1.

I energispareaftalen kan dokumentation opbevares elektronisk eller

skriftligt, mens bekendtgørelsen fastlægger, at opbevaringen skal ske

skriftligt etc.

Bekendtgørelsens konkretisering af indberetning af korrektioner og

omkostninger hertil er markant andre krav end kravene i

energispareaftalen.

5. maj 2017

Side 1/3

Der er mange andre eksempler på uoverensstemmelser, ligesom bekendtgørelsen

flere steder fremgår uklar, fx er det Dansk Fjernvarmes vurdering at flere

henvisninger til samarbejdsorganerne og deres pligter er uhensigtsmæssige, da

bekendtgørelsen jo netop primært forpligter de net- og distributionsselskaber, der

ikke er en del af energispareaftalen og dermed ikke er en del af

samarbejdsorganerne. Der gøres endvidere opmærksom på, at

samarbejdsorganerne ingen beføjelser har, det er alene Energistyrelsen og

Energitilsynet. Ligeledes bør det fremgå endog meget tydeligt, at selskaber, der

melder sig ud af energispareaftalen, tildeles samme energisparemål (+/- et

eventuelt under-/overskud) som havde de fortsat i energispareaftalen, og dette

mål fratrækkes det i energispareaftalen definerede branchemål for den

pågældende branche.

Dansk Fjernvarme deltager gerne i et arbejde om at samstemme bekendtgørelsen

med energispareaftalen.

Sammenhæng med energispareaftalen og hjemmelshenvisning

Helt overordnet set savner Dansk Fjernvarme endvidere en generel og principiel

stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen,

så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har

accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Det bør fremgå klart indledningsvist, om der er aktiviteter, der kun er reguleret i

bekendtgørelsen og ikke i energispareaftalen, ligesom det bør præciseres, at

bekendtgørelsen finder anvendelse for alle de net- og distributionsselskaber, der

ikke deltager i energispareaftalen eller der i nærmere bestemt omfang

tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af energispareaftalen. Det bør derudover

præciseres, at bekendtgørelsens bestemmelser vedr. gebyrer og tilsyn finder

anvendelse på alle net- og distributionsselskaber, således også de selskaber, hvis

forpligtelse udmøntes af energispareaftalen.

Der bør endvidere være en hjemmelshenvisning til sikring af, at alle net- og

distributionsselskabernes omkostninger til dækning af gebyrudgifter kan

indregnes som en nødvendig omkostning i energiprisen, idet det er Dansk

Fjernvarmes vurdering, at gebyrudgifter ikke er så direkte forbundet med

omkostningen ved selve energibesparelsen, som har en hjemmel i VFL §20, stk. 1.

Endvidere bør det fremgå af bekendtgørelsen, at energisparebidrag ikke skal

opkræves af energiarter, der bruges i produktion, der ikke er omfattet af

energispareaftalen, fx skal fjernvarmeselskaber ikke betale energisparebidrag til el

og naturgas, der benyttes til fjernvarmeproduktion, da fjernvarmeforbrugerne

ellers betaler en uforholdsmæssig stor andel af energispareindsatsen.

5. maj 2017

Side 2/3

Tilsyn og kontrol

Dansk Fjernvarme hilser det øgede tilsyn og kontrol velkomment, idet der ikke kan

herske nogen tvivl om, at der er behov herfor; men vi savner en konkretisering af

form og formål. Det er ikke et mål i sig selv, at omkostningerne til tilsyn og kontrol

er høje: Omkostningerne opkræves hos forbrugerne, så vi skylder dem, at

kontrollen er værdiskabende og ikke kontrol for kontrollens skyld. Man bør

således tænke helhedsorienteret, når man definerer kontrol og tilsyn:

Eksempelvis vil ekstra ressourcer hos Energistyrelsen medføre, at Teknisk

Arbejdsgruppe hurtigere kan lukke eventuelle huller, når man bliver

opmærksomme på brancher eller energispareaktiviteter, hvor

beregningerne er kreative, simpelthen ved at man definerer

standardmetoder for, hvordan besparelserne i de specifikke tilfælde skal

opgøres, hvilket proaktivt vil lukke huller

–

i stedet for man i stedet

kontrollerer sagerne på bagkant.

Samkøringen bør ske på tværs af år, ligesom det bør være Energistyrelsen,

der er ansvarlig for den, så brancherne ikke skal kontrollere sig selv.

Der vil naturligvis stadig være behov for at kontrollere de indberettede

omkostninger, men et tiltag som at etablere en letforståelig

omkostningsvejledning kan minimere fejl i de indberettede omkostninger.

Energistyrelsens stikprøvekontrol bør udvides, ligesom den med fordel

kan gennemføres løbende over året i stedet for den (kun) gennemføres

efter indberetning

–

op til 1�½ år efter energibesparelsen er realiseret.

Overgang til 2017

Slutteligt gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at energispareaftalen og

bekendtgørelsen og ikke mindst de skabeloner, omkostningsvejledning etc., som

net- og distributionsselskaberne skal benytte

–

i princippet fra 1. januar 2017

–

endnu ikke er færdige, og man derfor må forvente en glidende overgang til den

nye energispareaftale, ligesom enkelte deadlines bør lempes i 2017.

5. maj 2017

Side 3/3

Med venlig hilsen

Louise Overvad Jensen

Dansk Fjernvarme

Mobil +45 2026 6205

Til Energistyrelsen

Att. Kåre Groes

Sendt til:

HØRINGSSVAR TIL BEKENDTGØRELSE OM ENERGIBESPARELSER I NET- OG

DISTRIBUTIONSVIRKSOMHEDER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Indledningsvist vil vi for god ordens skyld gerne påpege, at høringsfristen har

været kort, hvilket er en uheldig tendens, som vi håber alene skyldes, at det er

anden høring, og at det fortsat er Energistyrelsens intention, at høringsfrister bør

være tre til fire uger.

Vi har med tilfredshed bemærket, at vores kommentarer vedr. hjemmel til

opkrævning af gebyromkostninger hos varmekunderne nu er medtaget, jf. §18,

stk. 2, nr. 10.

Sammenhæng mellem bekendtgørelse og energispareaftale

Desværre må vi tilsvarende bemærke, at vores kommentar om, at der helt

overordnet savnes en generel og principiel stillingtagen til sammenhængen

mellem den frivillige energispareaftale, som parterne brugte 1�½ år på at

forhandle, og bekendtgørelsen, der umiddelbart har forrang for

energispareaftalen. Flere steder er der fortsat uoverensstemmelse mellem de to,

hvilket Dansk Fjernvarme står undrende overfor, når det fra politisk side har været

så magtpåliggende at indgå en frivillig aftale, som man siden vælger at

underminere.

Det må ikke være en fordel for individuelle selskaber at stå udenfor den fælles

aftale, ligesom de net- og distributionsselskaber, der deltager i den frivillige aftale,

naturligvis skal være underlagt de regler og principper, der er aftalt i

energispareaftalen, og som de har accepteret.

Dette kan alene opnås ved en fuldstændig overensstemmelse mellem

energispareaftale og bekendtgørelse; alternativt - hvilket Dansk Fjernvarme

foretrækker - bør energispareaftalen have forrang for de net- og

9. juni 2017

Side 1/2

distributionsselskaber, der har accepteret denne, og man derfor undgår risikoen

for dobbeltregulering.

Kontrol og tilsyn

Dansk Fjernvarme kan også kun gentage, at vi hilser det øgede tilsyn og kontrol

velkomment; men at vi stadig savner en konkretisering af form og formål. Vi

savner en beskrivelse af og en tro på, at den øgede kontrol og tilsyn vil virke, idet

de nævnte ressourcer og omkostninger står meget alene, og således fremstår som

hurtig brandslukning. Vi savner, at man forholder sig til de konkrete problemer i

ordningen, og konkretiserer hvordan disse kan undgås, hvorefter omkostninger og

ressourceforbrug hertil kan estimeres.

Opkrævning af omkostninger

Slutteligt bemærker Dansk Fjernvarme, at vores ønske om, at det skal fremgå af

bekendtgørelsen, at at energisparebidrag ikke skal opkræves af energiarter, der

bruges i produktion, der ikke er omfattet af energispareaftalen. Fx skal

fjernvarmeselskaber ikke betale energisparebidrag til el og naturgas, der benyttes

til fjernvarmeproduktion, da fjernvarmeforbrugerne ellers betaler en

uforholdsmæssig stor andel af energispareindsatsen.

9. juni 2017

Side 2/2

Med venlig hilsen

Louise Overvad Jensen

Dansk Fjernvarme

Mobil +45 2026 6205

Dansk Gas Distribution

Energistyrelsen

Sendt på e-mail til

www.danskgasdistribution.dk

CVR-nr. 27 21 04 06

Høringssvar til bekendtgørelse om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder og bekendtgørelse om

indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

Dansk Gas Distribution A/S (DGD) er positiv overfor, at Energispareaftalen nu

implementeres i en ændret bekendtgørelse.

Det fremgår af den nye § 9, pkt. 1, at standardværdierne fastsættes af

Energistyrelsen. Hidtil har det været aftaleparterne, der fastsætter

standardværdierne i Teknisk Arbejdsgruppe. Da der er tale om en frivillig aftale

ønsker vi, at det fortsat er aftaleparterne i form af Teknisk Arbejdsgruppe, der

fastsætter standardværdierne.

DGD er positivt indstillet overfor, at Energistyrelsens og Energitilsynets kontrol

skærpes med den nye bekendtgørelse.

Der indføres (jf. § 29) et gebyr til Energistyrelsen og Energitilsynet for

omkostninger i forbindelse med myndighedskontrol, som efter fuld indfasning

udgør 1,9 mio. kr. om året for DGD. Der er tale om en væsentlig omkostning og

det er derfor særligt vigtigt, at myndighedernes kontrol tilrettelægges effektivt

efter risiko og væsentlighed med henblik på at nedbringe omkostningerne. Vi

forventer, at en god tilrettelæggelse af tilsyn og kontrol kan reducere

omkostningerne og føre til en mindre gebyropkrævning hos DGD og de andre

aftaleparter.

Det er urimeligt og konkurrenceforvridende, at der ikke i § 29 indgår en

opkrævning af gebyrer fra oliebranchen, der i forvejen er begunstiget af en

særlig lav energispareforpligtelse.

DGD indkøber energibesparelser via åbne udbud, der afholdes i samarbejde

med Radius Elnet og via en transmission service agreement med DONG

Energy S&D. Samhandelsprisen mellem DGD og DONG Energy S&D

fastsættes på baggrund af priser opnået i de afholdte udbud. DGD indkøber

derfor energibesparelser på et fuldt transparent og markedsmæssigt grundlag

og vi ser frem Energitilsynets eventuelle kontrol heraf.

27. juni 2017

Vores ref. krnie

Tlf. 2519 4504

Side 1/2

Hovedkontor:

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia, Danmark

Vores ref. krnie

DGD og Radius Elnet udfører audit af kvalitetsstyringen hos leverandører, der

leverer via udbud og vi gennemfører en tekniske kontrol af de opgjorte

energibesparelser og vi kontrollerer aftalekæde. Leverancer fra DONG Energy

S&D er underlagt krav, der ligger ud over Energispareaftalens krav. Blandt

andet er DONG Energy S&Ds energispareproduktoin underlagt en ISO 9001

certificeret kvalitetsstyring, årlig ekstern audit ledsaget af en teknisk ekspert og

en dobbeltkontrol af store energispareprojekter.

Det er uklart for os, hvad der præcis menes i § 41, stk. 1. Det bør fremgå klart,

at gyldigheden af en energibesparelse afgøres ud fra de regler, der var

gældende, da aftale om overdragelse af energibesparelsen blev indgået med

slutbruger og ikke de regler, som gælder når energibesparelsen er endeligt

realiseret.

Vi står gerne til rådighed for Energistyrelsens kontrol af ovenstående

produktion.

Med venlig hilsen

Dansk Gas Distribution

Kristian Nielsen

Side 2/2

4. maj 2017

ADLA

DI-2017-05617

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail til: [email protected] og

[email protected].

Høring over bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributions-

virksomheder og bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

DI takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ovenstående høringer.

Indledningsvis gives nogle generelle kommentarer til de to høringer, hvorefter de speci-

fikke kommentarer gives.

Overordnet set støtter DI implementeringen af energispareaftalen af den 16. december

2016. Aftalen understøtter en omkostningseffektiv energispareindsats, som giver ekstra

energibesparelser og er et vigtigt skridt mod at bekæmpe omgåelser af reglerne i indsat-

sen. Det er afgørende for at sikre en troværdig, omkostningseffektiv og markedsdrevet

energispareindsats.

Udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirk-

somheder

DI er positiv overfor bekendtgørelsens øgede fokus på omkostningseffektivitet og en øget

kvalitetssikring. Det er centralt i forhold til kvalitetssikringen, at kravene forbliver på et

passende niveau, hvor omkostningerne til sikringen står mål med den øgede sikkerhed,

som fås. DI noterer sig ydermere med tilfredshed, at indsatsens energibesparelser skal

ske, hvor det er omkostningseffektivitet fremfor som tidligere at være målrettet særlige

områder.

For DI er det desuden centralt, at indsatsen foregår på markedsmæssige vilkår og er

gennemsigtig, hvilket bør fremhæves i § 1, i særdeleshed hvis det slettes fra § 10 stk. 5,

som udkastet til bekendtgørelsen lægger op til.

DI støtter specificeringen af, at det er de dokumenterede nettoomkostninger, som ener-

giselskaberne kan få godtgjort. Derudover er det yderst positivt, at bekendtgørelsen præ-

ciserer rollefordelingen imellem Energistyrelsen og Energitilsynet, således der er tilsyn

med både kvaliteten af energibesparelserne og indsatsens omkostningseffektivitet.

Energitilsynets offentliggjorte omkostningsstatistik er et centralt værktøj til at synliggø-

re, undersøge og videreformidle best practice i forhold til håndteringen af indsatsen

*SAG*

*SAGDI-2017-05617*

blandt energiselskaberne og dermed sikre omkostningseffektivitet. Som et led i dette ar-

bejde er det en nyttig tredeling af omkostningerne, der foreslås i § 19. Opdelingen i: om-

kostninger til realisering af energibesparelser, administrationsomkostninger og øvrige

omkostninger gør det muligt at opdele omkostningsstatistikken på de tre omkostnings-

kategorier. For at drage fuld nytte af den mulighed for at lære af best og worst practice

inden for hver af de tre omkostninger bør det tilføjes til bekendtgørelsen:



§ 19 stk. 5: At tredelingen bør genfindes i indberetningerne til Energitilsynet.

§ 30 stk. 3: At tredelingen bør genfindes i den offentliggjorte omkostningsstati-

stik.

§ 31: At Energitilsynet kan anmode om redegørelser fra de energiselskaber, der

har de højeste og laveste omkostninger pr. indberettet kWh-besparelse fordelt på

de tre kategorier.



Ydermere mener DI, at det er væsentligt, at auditorerne er kvalificerede til at lave audits,

og derfor bør kvalifikationskravene til auditor forsat fremgå af bilag 3. Derudover er det

centralt, at energiforbrugerne kan få forhåndstilsagn om tilskud, da det giver en vigtig

investeringssikkerhed ved især store energispareprojekter. På den baggrund bør en mo-

del for dette eksempelvis på linje med den tidligere vertifikationsenheden genindføres (§

32 stk. 2).

Afslutningsvis kan bekendtgørelsen med fordel også:



Definere begrebet

”slutbruger” i §

3 eftersom begrebet eksempelvis benyttes i § 3

punkt 21.



At Energitilsynets offentliggjorte omkostningsstatistik som minimum bør opde-

les i både samlede omkostninger til indsatsen pr. indberettet kWh-besparelse og i

administrationsomkostninger. Dette er på linje med, hvad der hidtil har været

praksis, og det kan specificeres i § 30 stk. 3.



Gennemgå henvisningerne: eksempelvis i §

3 punkt 15, der definerer ”forpligtet

part” henvises til nummer

18,

som definerer ”Nettab”. Det

formodes, at der skul-

le være henvist til nummer 19

som definerer ”Netvirksomhed”.



Gennemskrive § 33.

Ændringsbekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regi-

onale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

DI har ingen kommentarer.

DI stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående. Kontakt venligst

Anne Lund Andersen på mail

eller på telefon 3016 6563.

Med venlig hilsen

Anne Lund Andersen

Konsulent

9. juni 2017

ADLA

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail til: [email protected] og

Høring over bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributions-

virksomheder

DI takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ovenstående høring.

DI vil henlede opmærksomheden på sit høringssvar

fra 4. maj til høringen ”Høring over

bekendtgørelse om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder”.

DI bemær-

ker, at der i dette andet udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distri-

butionsvirksomheder

ikke er taget højde for en række af DI’s bemærkninger.

Det gælder

blandt andet

DI’s forslag om:



At fremhæve i § 1, at indsatsen skal foregår på markedsmæssige vilkår og være

gennemsigtig. Et forslag som er blevet yderligere aktualiseret eftersom, at kravet

om, at aftaler imellem net- eller distributionsvirksomheder skal indgås på mar-

kedsmæssige vilkår, er slettet fra § 10. Et forslag som DI ikke støtter.

Den foreslåede tredeling af omkostningerne i: omkostninger til realisering af ener-

gibesparelser, administrationsomkostninger og øvrige omkostninger er et godt

initiativ som DI bakker op om. DI finder desuden, at opdelingen også bør afspejles

i den omkostningsstatistik som Energitilsynet offentliggør og dermed tilføjes i §

30 stk. 2-3. Derudover bør der udarbejdes en benchmark på hver af de tre katego-

rier, hvilket med fordel kan tilføjes i § 31.

At auditorerne skal være kvalificerede til at lave audits, og derfor bør kvalifikati-

onskravene til auditor forsat fremgå af bilag 3.

At genindføre en mulighed for, at energiforbrugerne kan få forhåndstilsagn om til-

skud. Dette er vigtigt for investeringssikkerhed ved især store energispareprojek-

ter. På den baggrund bør en model for dette genindføres. Det kan eksempelvis være

på linje med den tidligere vertifikationsenhed. Dette bør ske i såvel § 32 stk. 2 som

i Energispareaftalen (Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energi-

spareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distribu-

tionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie…).



*SAG*

*SAGDI-2017-05617*



At definere begrebet

”slutbruger” i §

3 eftersom begrebet eksempelvis benyttes i §

3 punkt 22.

At gennemskrive § 33 samt følgende tilføjelse i bilag 1

”For mål for realiseringer

af energibesparelser for netvirksomheder og varmedistributionsvirksomheder i

alle år gælder, at målet fratrækkes den mængde energibesparelser, som virksom-

heder inden for sektoren individuelt har fået pålagt af Energistyrelsen at spare

efter §§ 15-16.”.

For DI er det afgørende, at energiselskabernes energispareindsats er omkostningseffektiv,

hvilket er baggrunden for følgende justeringsforslag:



I § 21 bør det tilføjes, at Energitilsynets midlertidige forhøjelse af en netvirksom-

heds reguleringspris eller en naturgasdistributionsvirksomheds indtægtsramme

kan ske med et beløb, der svarer til nettoomkostningerne for en omkostningsef-

fektiv realisering af energibesparelser jf. § 1 og § 21 stk. 3.

Det bør understreges, at kravet om omkostningseffektivitet skal gælde for alle

omkostninger knyttet til energiselskabernes energispareindsats. Det gælder både

net- og distributionsselskabernes indsats samt Energistyrelsens og Energitilsy-

nets indsats. På den baggrund bør der ske to ændringer i henholdsvis § 31 stk. 2

og § 28.

I § 31 stk. 2 bør ordet

”omkostningseffektivitet”

genindføres:

”…Energistyrelsen

[kan] indgå aftaler med de pågældende virksomheder om, hvorledes omkost-

ningseffektivitet sikres til opfyldelse af virksomhedens eller branchens ener-

gisparemål.”

Dette står i kontrast til, hvad der lægges op til i dette andet udkast

til bekendtgørelsen, der udelukkende lægger op til at energibesparelserne, som

skal være omkostningseffektive.

På samme måde bør det tilføjes i § 28, at

”Net-

og distributionsvirksomhederne

betaler hvert år fra 2017-2021 et gebyr til Energistyrelsen og til Energitilsynet

til dækning af en omkostningseffektiv varetagelse af opgaver efter denne be-

kendtgørelse.”

Niveauet for gebyret til Energistyrelsen og Energitilsynet (§ 28)

synes højt. Det er baggrunden for, at DI ønsker en opgørelse af, hvordan størrel-

sesordenen på gebyret på godt 130 mio. kr. i perioden 2017-2021 er fastsat. Der-

udover ønskes en uddybning af, hvad gebyret nærmere bestemt skal dække og

hvilket tilsyn, der forventet udført.

Det er afgørende for troværdigheden af energispareindsatsen at minimere fejl i og even-

tuelt snyd med indsatsen. Et arbejde som samkøring af data på tværs af net- og distribu-

tionsvirksomheder er et godt redskab til det, og derfor stiller DI sig uforstående overfor,

at den tidligere § 12 stk. 4 slettes.

Afslutningsvis mener DI,

at omkostningerne til ”ikke gennemførte energibesparelser” bør

samles i omkostningskategorien

”Øvrige omkostninger”,

da det at samle omkostningerne

i denne kategori vil give overblik over, hvor store disse omkostninger er. På den baggrund

anbefaler DI, at §

18 stk. 3 punkt 13 flyttes fra ”administrationsomkostninger” og til ”Øv-

rige omkostninger”

18 stk. 4.

DI stiller sig naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående. Kontakt venligst

Anne Lund Andersen på mail

eller på telefon 3016 6563.



Med venlig hilsen

Anne Lund Andersen

Konsulent

Energistyrelsen

Sendt på mail til: [email protected] samt [email protected]

DE FRIE ENERGISELSKABER

c/o Blue Energy

Hammerholmen 47

2650 Hvidovre

+45 25 46 98 29

www.defrieenergiselskaber.dk

København den 5. maj 2017

Vedr: Tilsyn med Energispareordningen (ESO)

De Frie Energiselskaber (DFE) takker for muligheden for at blive hørt i forbindelse med det forøgede til-

syn med Energispareordningen (ESO).

Vores høringssvar er struktureret efter følgende underpunkter:

Indledende baggrund

Generelle bemærkninger

a. ESO er i strid med EU-regler

b. Finansiering af tilsyn

c. Delt tilsyn

Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsens paragraffer

Afrunding

Ad 1. Indledende baggrund

At myndighederne nu får 115 mio. kr. frem mod 2021 til forøget tilsyn tolker vi som en imødekommelse

af et behov for at imødekomme den kritik som vi – og andre – har rejst gentagne gange. Det dokumen-

terer også at monopolerne ikke længere nyder den tillid, som de tidligere er blevet vist i forbindelse med

indgåelse af frivillige aftaler.

Formålet med at give monopolselskaberne ESO-opgaven var, at selskaberne kunne administrere objektivt

samt bedst og billigst for borgerne. Da de netop var monopolselskaber kunne man indgå denne ”tillidsba-

serede aftale”, hvor tilsyn, kontrol og sanktioner var lig nul, for hvilken interesse skulle monopolerne

have i ikke at levere bedst og billigst? De burde jo varetage opgaven til forbrugernes bedste. Hvorfor er

det så at monopolerne ikke gør lige præcis det – og dermed hvorfor eksisterer der overhovedet et behov

for at ansætte 20 nye medarbejdere og bruge 115 mio. kr. på at kontrollere monopolselskaberne?

Årsagen findes i de ekstremt lukrative avancer, som energikoncerner med både kommercielle og forplig-

tede monopolselskaber kan tjene på dels at stille sig selv bedre i markedet (konkurrenceforvridning) og

dels ved koncernintern handel (krydssubsidiering.

Når selskaberne kan gøre dette uden at opleve den store opstandelse, så skyldes det blandt andet at

pengene, der opkræves hertil er små for den enkelte borger, og dernæst opkræves den som en andel af

en samle-post på energiregningen, hvorved ingen kan gennemskue, hvor meget de bidrager med til ord-

ningen. Forbrugeren har altså ingen mulighed for at følge udviklingen i netop denne udgiftspost hos

energiselskabet, og dermed heller ikke sige fra overfor dårlig kvalitet eller omkostninger, der løber løbsk.

Udfordringen tilskrives primært to forhold:

Forbrugernes interesser sikres ikke.

Oprindeligt blev ESO-opgaven placeret i monopolselskaberne bl.a. med henvisning til at for-

brugereje ville sikre forbrugerinteresser og lokal, geografisk forankring. I andelsselskaberne, der

udgør næsten 100 pct. af monopolselskaberne, vælger forbrugerne et repræsentantskab, der re-

præsenterer ejerne (andelshaverne) på selskabets generalforsamling. Repræsentantskabet væl-

ger en bestyrelse, der skal kontrollere direktionen efter selskabslovens bestemmelser.

Konstruktionen gør det vanskeligt for bestyrelsen at kontrollere hvorvidt koncernledelsens vare-

tagelse af ESO er økonomisk rationel. Forbrugerinteresserne er todelt, fordi koncernerne får op-

gaven i monopolselskaber, men lader handelsselskaberne løse alle opgaverne. Det splitter inte-

resserne i koncernerne.

På den ene side er monopolselskabernes ejere (dvs. andelshaverne/monopolkunderne) interesse-

ret i lave omkostninger. På den anden side er koncernens ejere interesseret i at tjene penge i de-

res kommercielle selskaber.

Et eksempel: Når SEAS NVE Net (monopolselskab) laver 3 gange så mange besparelser, som de

skal - og det til en pris der er op mod 20 pct. højere end, hvad andre selskaber kan lave nøjagtigt

samme opgave til - så er det virkelig skidt for monopolkunderne. SEAS NVE Nets kunder havde

været bedre tjent med, at SEAS NVE Net kun realiserede de besparelser, de skulle. Dette ikke

mindst, fordi SEAS NVE Net til trods for, at de løser den samme opgave mange gange slet ikke er

i stand til at høste stordriftsfordele i opgaveløsningen. De er blandt landets allerdyreste selska-

ber, og derfor giver det ingen mening, at selskabet så laver 3 gange så mange besparelser, som

aftalt. På den anden side har de kommercielle selskaber (eks. her SEAS NVE Strømmen) i den

forbrugerejede koncern stor interesse i at tjene penge. Det er det, som de er sat i verden for. Di-

rektøren og medarbejderne i andelsselskabet SEAS NVE Strømmen (kommercielt selskab), der

løser alle ESO-opgaver – inkl. audits, kontrol, handel, salg mv. ifm. ESO – er jo sat i verden for at

tjene så mange penge som overhovedet muligt. Det gør man som bekendt ved at købe/producere

billigt og sælge dyrt.

Derfor er SEAS NVE Strømmen blevet specialist i at handle med energibesparelser. Besparelser er

en handelsvare. Selskabet laver ganske enkelt så mange flere besparelser end de skulle, at de

tjener rigtig godt på at sælge dem til andre monopolselskaber. Og her bliver det virkelig dyrt for

monopol-kunderne i det forbrugerejede selskab: Hos SEAS NVE Net kan man ikke komme af med

de energiprojekter, der var dyre. Således bliver de billigste energiprojekter handlet bort til andre

monopolselskaber og belaster således de andre selskabers kunder mindre end deres egne, som

må betale for de dyrere besparelser. De dyre besparelser betales så at sige af SEAS NVE Nets

egne kunder, mens de billige besparelser sælges til andre monopolselskaber.

Konklusionen er, at interesserne hos SEAS NVE Nets monopolkunder er væsentligt forskellige fra

dem i den kommercielle koncern, hvor der skal tjenes penge. Monopolkundernes forbrugerinte-

resser varetages således ikke, idet de ender med en dyr regning på et område, hvor de ingen

mulighed har for at sige hverken til eller fra.

Dette forværres af, at ingen myndighed fører tilsyn med den handel med besparelser/projekter,

der foregår mellem monopolselskabet og handelsselskabet. Det betyder, at vogternes vogtere –

dvs. de myndigheder, der skulle holde øje med monopolselskaberne, aldrig har ført tilsyn med

den dør, der etableres mellem selskaberne koncerninternt. Altså når monopolerne populært sagt

bruger baggøren ind til deres handelsselskab, så mangler der en dørmand. Der foretages således

intet tilsyn eller kontrol her. Systemets konstruktion ender med at lukke sig 100 pct. om sig selv,

da der tilsyneladende heller ikke er mulighed for, at tredje part kan søge aktindsigt

(- Mere her-

om i forventningsafsnittet nedenfor).

Dermed er ESO en enestående tilskudskonstruktion, som

der ikke findes paralleller til i andre ministerier. Forbrugernes interesser står usikrede tilbage.

ESO er en kompleks konstruktion.

Energispareordningen er i som konstruktion ualmindelig kompleks. Det skyldes primært rod og

uklarhed omkring roller og opgavevaretagelse såvel hos myndigheder som på aktørsiden. En stor

del af området er slet ikke reguleret eller beskrevet i den frivillige aftale. Således bliver helt enkle

spørgsmål svare at svare på. For at give et enkelt eksempel, så har De Frie Energiselskaber 26.

oktober 2016 stillet et simpelt spørgsmål om hjemmel til at opkræve penge for besparelser. Dette

spørgsmål har været skubbet frem og tilbage mellem Energistyrelsen og Energitilsynet, idet ingen

af myndighederne mener, at de har ansvar for at give svaret. Hvis det tager myndighederne me-

re end 6 måneder at svare på et simpelt spørgsmål om hjemmel, så er reglerne for komplicerede.

Et andet eksempel i forlængelse af det foregående afsnit er, at er koncerninterne aftaler og

transaktioner ikke er tilgængelige for offentligheden. Konsekvensen heraf er, at det er umuligt for

tredjepart at dokumentere, hvorvidt en koncern har indgået aftaler mellem det forpligtede netsel-

skab og kommercielle søsterselskaber på markedsmæssige vilkår. Dette gælder for så vidt både

det forpligtede selskabs køb af realiserede besparelser, som de koncerninterne aftaler der vedrø-

rer administration, kvalitetssikring, handel med realiserede energibesparelser, kampagner, infor-

mation, medarbejderkurser og mange andre ydelser specificeret i bekendtgørelsens §19. Mono-

polselskaberne har aldrig foretaget en kontrol af deres egen markedsmæssighed her – endsige

tjekket hvorvidt de kunne få løst opgaven billigere og bedre et andet sted. Med de eksorbitante

omkostninger der indberettes som administration ville det være nemt for monopolselskaberne at

udbyde opgaven for til forbrugernes bedste at bringe deres omkostninger ned. Når monopolsel-

skaberne ikke gør det, skyldes det, at fordelene ved at give opgaverne til deres eget koncernfor-

bundne, kommercielle selskab kan tælles i millionklassen. Derfor ser vi aldrig udbud af den opga-

ven sådan som EU-reguleringen kræver det på fair og lige vilkår mhbp. at selskaberne leverer

bedst og billigst for forbrugerne.

Den manglende markedsmæssighed her, som myndighederne skulle kontrollere, er der aldrig ført

tilsyn med. Det er bl.a. dette forhold, der medfører, at ordningen er i strid med EU-reguleringen

på området.

Forventning

Markedsbremse:

Det er vores forventning at et øget tilsyn formentlig bremse monopolselskabernes inci-

tament til bare at køre løs og fortsat malke ordningen. Det vil således bremse priserne.

Dog kan det forøgede tilsyn også få den effekt, at det i endnu højere grad end tidligere skævvrider mar-

kederne i monopolselskabernes favør. Det skyldes det forhold, at monopolselskaberne ikke blot er pris-

sættere. De sætter også efterspørgslen. Flere af monopolselskaberne har i de tidligere år opkøbt så man-

ge besparelser, at de slet ikke køber besparelser ind i 2017. Det betyder, at de forbrugere, der måtte

ønske at lave energibesparelser men lige skal have det ekstra lille incitament til det, ikke kan få det. Mo-

nopolselskaberne vil ganske enkelt ikke købe besparelser op.

Dette går stik imod formålet med at placere ordningen hos monopolselskaberne, og det bremser hele den

politisk målsætning om at få lavet så mange energibesparelser som muligt. Derudover ødelægger det

markedsmulighederne for de private investorer og virksomheder, som man har fortalt, at der skal være

fri og lige konkurrence. Lige nu er det således monopolselskaberne og ikke politikerne der bestemmer,

hvor mange energibesparelser, der skal laves i Danmark. Monopolselskaberne sidder på både priskurven

og efterspørgselskurven.

Kontrolpukkel:

Derudover er det vores forventning, at der for myndighederne kommer en kæmpe bagud-

rettet arbejdspukkel, idet det reelt set først er nu, at der overhovedet afsættes ressourcer til at foretage

kontrol, tilsyn og revision. Da monopolselskaberne ifølge aftalen skal opbevare alle dokumenter i 5 år, vil

der dog være rige muligheder for, at få rettet op for derigennem at få skabt tillid til myndighederne og

monopolselskaberne. Dette må være i begge parters interesse. Således må der være en forventning om,

at monopolselskaberne deltager åbent og således sikrer en fri og uhindret adgang til de relevante doku-

menter.

Aktindsigt:

Dog er det her væsentligt at hæfte sig ved, at det altoverskyggende problem fortsat er, at

ræven er sat til at vogte gæs: Monopolselskaberne kan via aftalen gemme alle dokumenter, opgaver og

penge væk i et koncernforbundet selskab.

DFE har gennem de seneste 6-9 måneder anmodet om aktindsigt i netselskabernes energispareaktiviteter

se to eksempler i hhv. bilag 1 og 2).

Aktindsigten afvises med henvisning til, at netselskabet ikke selv

ligger inde med dokumentationen, og at netselskabet ikke er forpligtet til at indhente den. Tilsynsmyn-

dighederne får hverken i aftalen eller bekendtgørelsen præciseret, at det OGSÅ er aftalen om administra-

tion/audit/kontrol/revision/handel/forvaltning af energispareopgaven, som skal i udbud for at der overho-

vedet kan være tale om markedsmæssighed. Det er her knasten er ift. EU. Problemet kan ikke løses med

mere tilsyn – nøjagtigt som senest Energikommissionen understreger på side 59 i deres rapport og anbe-

falinger: Tilsyn er godt, men det er ikke godt nok. Der skal grundlæggende forandring til at ordningens

design. Det gælder helt præcist forholdet i den koncerninterne handel og opgavevaretagelse.

Løsningen er, at der fastsættes udbudskrav på alle de opgaver, som monopolselskaberne giver til deres

koncernforbundne selskaber. Der er ingen jordisk chance under de nuværende rammer for at sikre den

markedsmæssighed, som skal forhindre krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.

Alle opgaver skal væk fra monopolerne og løses i åbent udbud – og det er på dét fundament at et styrket

tilsyn skal stå.

Ad 2.a. ESO er i strid med EU-regler

Aftalen er fortsat i strid med gældende EU-regulering, idet vi henviser til den klage over ordningens im-

plementering i Danmark, som ministeren har afvist at svare på jf. ministerens tilbagesvar 1. december

2015. Det forøgede tilsyn løser ikke problemerne med ordningens lovmæssighed ift. EU. De er fortsat

uløste.

Hvis det danske system var skruet sammen uden muligheden for populært sagt ”at give sig selv opga-

ven”, så var problemet løst. Så skulle alle energispareopgaver helt ud af koncernen, og løses i åbent ud-

bud. Det er det, der er kernen i EU-tænkningen: At selskaberne skal være adskilt. At opgaverne skal

være adskilt. Derfor er det et problem, at monopolselskaberne år efter år fortsat efter for godt befinden-

de kan placere ESO-opgaver, hvor de føler for det.

Dybest set skulle tilsynet sikre, hvad der i EU-termer hedder et level playing field – dvs. fri og lige ad-

gang. Der skal være fuld gennemsigtighed, og krydssubsidiering skal ikke være muligt. EU-direktiverne

skulle værne imod lige præcis den black box, som energikoncernerne med de forpligtede netselskaber

har konstrueret – og det ekstremt høje prisniveau dokumenterer, at det sker.

Men det forhold, at man må give opgaven til sig selv og således undlade at betale markedspris – og bag-

efter kontrollere om den opgave man har løst selv, er løst godt nok. Det giver sig selv, at et øget statsligt

tilsyn ikke løser noget i den sammenhæng.

Udfordringen for tilsynet er, at tilsynet alene kan konstatere, at det er sådan det forholder sig. De kan

intet gøre, fordi monopolselskaberne blot kan henvise til ”metodefriheden”, nemlig friheden til at vælge

nøjagtigt at skrue en aftale sammen sådan som se selv synes. Med metodefriheden giver staten nemlig

selskaberne retten til at undlade at betale markedspris. Selskaberne bestemmer selv prisen – og den kan

i princippet være hvad som helst. Ingen kan udfordre dem på det. Det er på ingen måde markedsmæs-

sigt.

Konsekvensen er, at intet kan forhindre at konkurrencen fordrejes. Selskaberne kan blot undlade at beta-

le markedspris. De sætter den selv, og dermed kan den være hvad som helst.

Ad 2.b. Finansiering af tilsyn

Finansieringen af tilsynet finder sted indenfor rammen, dvs. at der i perioden frem til 2021 bruges 115

mio. kr., som kunne være brugt på flere besparelser. Pengene på fremadrettet tilsyn kunne være sparet,

hvis ændringen om tvunget udbud trådte i kraft. Skete det kunne de 115 mio. kr. bruges på det store

behov for bagudrettet revision af ordningen.

Finansieringen finder sted ved, at netselskaberne skal opkræve et gebyr, der relativt set svarer til deres

netvolumen, og dermed størrelsen af deres selskab. Med udgangspunkt i, at der alene er hjemmel til den

ekstraordinære foranstaltning, som det vitterligt er at opkræve penge til statslig kontrol direkte på for-

brugernes energiregninger, så skal staten dokumentere, at hver en krone opkrævet til tilsyn også bruges

på tilsyn. Dermed rejses flere spørgsmål:

Der vil formentlig ikke blive ansat 20 nye årsværk sådan som der står i pressemeddelelsen. Medarbejdere

vil blive trukket ind til opgaven – måske fra andre energiområder. For at værne sig mod, hvad der let kan

ske, nemlig at penge øremærket ESO-tilsyn bliver brugt til andre opgaver i styrelse og ministerium, så

skal der være fuld gennemsigtighed om forbruget. Dette bør ske ved, at der etableres helt selvstændige

kontorer, hvor disse medarbejdere bliver ansat og målrettet kan udføre deres opgaver.

Kompleksiteten i opgaverne, ministeriets egen vurdering af behovet for den betydelige opnormering og

ikke mindst sikringen af at kompetencer og viden samles eet sted tilsiger etableringen af selvstændige

kontorer, der alene fokuserer på denne kontrolopgave.

Behovet herfor skyldes ikke mindst, at der alene er hjemmel til at opkræve penge til dokumenterede

udgifter via forbrugernes energiregninger. Der må altså ikke kunne finansieres andre aktiviteter for pen-

gene end kontrol og tilsyn af ESO. Alternativt skal der etableres et system med udførlige timesedler på

medgået arbejdstid for hvad der svarer til 20 årsværk – og her opnår man således heller ikke fokus på

opgaven eller den nødvendige gennemsigtighed, som der så hårdt er brug for.

Et andet spørgsmål knytter sig til tilbagebetalingen af midler til forbrugerne. Hvad nu hvis selskaberne

begynder at følge reglerne, og det viser sig umuligt at bruge de 30 mio. kr. der årligt afsættes. Hvordan

kommer disse penge så tilbage til de forbrugere, der har indbetalt dem?

Et tredje spørgsmål knytter sig til det forhold, at opkrævningen sandsynligvis vil blive opkrævet som en

afledt funktion af selskabernes netvolumen. Det betyder, at kunderne i de monopolselskaber der eksem-

pelvis laver 3 gange så mange besparelser som de skal – og af samme grund formentlig skal kontrolleres

3 gange så meget, slipper med en væsentligt billigere regning end kunderne i andre områder. Således

kan omkostninger, der knytter sig til kommercielle koncern-ambitioner eet sted i landet afholdes hos et

monopol-andelsselskab i et helt andet sted i landet.

Ad 2.c. Delt tilsyn

Delt tilsynsmyndighed er en konstruktion, som ingen andre forvaltninger bruger. Dette skyldes dels at

det dræner organisationen for kompetencer, videndeling og et samlet og helt overblik over forvaltnings-

området. Ulemperne ved det delte tilsyn overskygger langt fordelene, hvilket kontrol og tilsyn med ESO

de seneste ti år dokumenterer - herunder også opnormeringen. Når den ene tilsynsmyndighed har ansva-

ret for tælleren i en ligning (Besparelser og indhold er Energistyrelsens ansvar) og en anden har i nævne-

ren (økonomi er Energitilsynets ansvar), så er der populært sagt sjældent nogen, der har ansvaret for

det samlede resultat. Det er hvad der er sket for ESO. Her er omkostningerne for at få realiseret energi-

besparelser eksploderet og myndighederne har siddet advarsler overhørig.

Tilsynet bør samles i én og samme enhed. Området er komplekst, og i reglen vil det være sådan, at hvis

der er svindlet eller snydt med økonomi så er der også svindlet eller snydt med besparelserne. Derfor vil

det give anledning til massivt dobbeltarbejde, såfremt opgaven fortsat deles mellem to tilsynsmyndighe-

der.

I forlængelse heraf bør der slås to principper fast for det samlede tilsyns arbejde. Tilsynet skal arbejde

for at:

•

Øge samfundsøkonomisk efficiens

Tilsynet tjener forbrugerne, Ikke monopolselskaberne, og skal tilsikre samfundsøkonomisk effici-

ens.

Øge omkostningseffektivitet: Billigst og bedst for forbrugerne

Tilsynet skal sikre at forbrugerne får pengene tilbage for besparelser, der reelt set ikke er lavet.

•

Monopolselskaberne opbevarer alle dokumenter 5 år tilbage. Kontrol skal foretages af alle dokumenter.

Tilsynet – hverken hos staten eller i monopolselskabernes egenkontrol - bør heller ikke kunne afvise en

klage, fordi de kommer fra en virksomhed eller fra, hvad et monopol måtte opfatte som en konkurrent.

Der skal være pligt til at behandle alle klager.

Ad 3. Specifikke kommentarer til bekendtgørelsens paragraffer

Hermed følger konkrete kommentarer til udkastet til bekendtgørelsen

§4: Distributionsvirksomhedernes oplysning til alle forbrugerkategorier i forsyningsområdet, skal være

uvildig og må ikke favorisere specifikke samarbejdspartnere eller koncernrelaterede selskaber. Oplys-

ningsforpligtelsen skal bringes i udbud, hvor det skal være et krav at oplysningskampagnerne ikke må

have karakter af markedsføring for specifikke aktører eller samarbejdspartnere – herunder egne koncern-

forbundne selskaber. Alternativt skal bidrag til oplysning udbetales på lige vilkår til alle aktører der på-

tænker markedsføring af energispareydelser i forsyningsområdet.

§5: Såfremt netselskabet ikke udfører aktiviteten selv, skal denne for at sikre markedsmæssighed brin-

ges i udbud.

§6: Fælles for alle scenarier er, at aktiviteten for at sikre markedsmæssighed skal bringes i udbud.

§10: Såfremt det forpligtede selskab har outsourcet indgåelse af aftaler med aktører til et andet selskab,

herunder et koncernrelateret selskab, skal netselskabet forpligtes til at opbevare dokumentation for de

indgåede aftaler, samt stille sådanne aftaler til rådighed for myndigheder ifm. kontrol af aftalernes mar-

kedsmæssighed.

§11 stk. 2. Net- og distributionsselskabet skal opbevare skriftlig dokumentation for realiserede besparel-

ser i 5 år, uagtet om selskabet selv varetager opgaven, eller om der er indgået aftale med en aktør om

varetagelse af energispareforpligtelsen. Det er væsentligt, idet det er monopolselskabet som staten skal

stille krav overfor, såfremt de ikke leverer som aftalt.

§19 stk. 2 litra 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8: Såfremt netselskabet ikke udfører aktiviteten selv, skal aktiviteten

for at sikre markedsmæssighed bringes i udbud.

§19 stk. 2 litra 3: Rammebetingelser for tilskud til slutkunder skal for at sikre gennemsigtighed fastsæt-

tes, således at der evt. kan gennemføres en differentiering af tilskud i forhold til energibesparelsens art

og besparelsesprojektets kompleksitet og størrelse.

§19 stk. 3 litra 1-8 og 10-11: Fælles for administrationsomkostninger gælder, at de for at sikre mar-

kedsmæssighed skal bringes i udbud. Endvidere skal sikres, at såfremt det selskab der varetager admini-

strationen også realiserer energibesparelser ved slutkunder i konkurrence med andre aktører, ikke får

finansieret aktiviteter som sådanne andre aktører selv må bekoste, da en sådan finansiering vil være

konkurrenceforvridende. Dette gælder især litra 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8 og 11.

§19 stk. 3 litra 9: Det bør ikke være muligt at opkræve kontingenter til lobbyorganisationer og aftalepar-

ter via forbrugernes energiregninger. Hvis det besluttes alligevel bør der fastsættes et loft samt ske en

tilsikring af tæt revision/kontrol af dokumenterede omkostninger.

§22 stk. 2: Periodisering af omkostninger relateret til realisering af energibesparelser er efter DFE’s over-

bevisning et brud med den hidtidige praksis om at omkostninger realiseres samme år som energibespa-

relsen. Det er vores opfattelse, at denne mulighed for periodisering vil tilføje yderligere kompleksitet til

en allerede meget vanskelig opgørelse, og at dette vil forringe myndighedernes muligheder for at føre

tilsyn med omkostningerne anvendt til realisering af energibesparelser.

§39: Strafansvar og mulighed for bøde bør også omfatte påbud samt manglende samarbejde ifm. til-

synsmyndighedernes arbejde benævnt i §§30-34. Muligheden for straf bør tilsvarende omfatte samar-

bejdsorganerne.

Der skal være mulighed for straf i forbindelse med et net- og distributionsselskabs, eller et samarbejds-

organs, bevidste fejlagtige indrapportering, manglende dokumentation og/eller kvalitetssikring, eller an-

den mangelfuld administration, i form af bøde samt dagbøder indtil de påkrævede systemer og arkiver er

etableret og/eller reetableret.

Ad 4. Afsluttende bemærkninger

Såfremt ministeriet har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, står De Frie Energiselskaber natur-

ligvis gerne til rådighed herfor, idet vi meget gerne vil uddybe vores høringssvar ved et møde.

Med venlig hilsen

Jette Miller

Adm.dir.

Energistyrelsen

Sendt på mail til:

samt

DE FRIE ENERGISELSKABER

Ryesgade 3, 3F

2200 København N

+45 25 46 98 29

www.defrieenergiselskaber.dk

København den 9. juni 2017

Vedr: Tilsyn med Energispareordningen (ESO)

De Frie Energiselskaber (DFE) takker for muligheden for igen at blive hørt i forbindelse med det forøgede

tilsyn med Energispareordningen (ESO).

I dette høringssvar vil vi præcisere, hvad der måtte have været uklart i første høringssvar efterfølgende

struktur:

Opfølgning på vores møde 17. maj 2017 vedr. vores første høringssvar

Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsens paragraffer

Delt tilsynsmyndighed

Afrunding

Ad 1. Opfølgning på vores møde 17. maj 2017

På mødet talte vi blandt andet om markedsmæssighed. Grundlaget for overhovedet at give monopolerne opgaven

med at udbetale tilskud, er, at staten har vurderet, at monopolselskaberne kan gøre det billigere og bedre. Dette er i

tråd med EU-reguleringen: Staten skal sørge for at opgaven løses bedst og billigst. Hvis staten kunne udbetale tilskud

billigere og bedre selv, så skulle ESO ligge i statsligt regi sådan, som vi kender det fra alle andre forvaltningsområder.

På dette område har staten vurdereret, at monopolerne kan administrere, kontrollere og udbetale tilskud bedst og

billigst. Problemet er, at det kan de ikke: For det første dokumenterer monopolerne år efter år med deres indberet-

ninger til myndighederne, at de netop ikke kan gøre det hverken bedst eller billigst.

Monopolselskaberne er ikke bedst

Energistyrelsens egne stikprøverne viser fejl i mellem 27-45 pct. af projekterne uanset evalueringsmetode. Dette er

veldokumenteret hen over de seneste 6 år.

2. Monopolselskaberne er ikke billigst

Omkostningerne til administration er mildt sagt vilde. Eksempelvis har forbrugerne i elselskabet EnergiMidts område

betalt selskabet 11,3 mio. kr. at administrere ordningen (2015). Bare for et enkelt år. Det svarer til 15-20 fuldtidsan-

satte, og det er blot i eet enkelt området for én enkelt energiart. Beboerne i Silkeborg og omegn betaler således også

deres andel af det årlige kontingent som Dansk Energi skal have for at lave kontrol. Og her skal vi ikke glemme, at de

også skal betale penge til både det lokale fjernvarmeselskab – og deres lobbyorganisation, det lokale olieselskab – og

deres lobbyorganisation samt til det lokale gasselskab – og deres brancheorganisation. Alt sammen for administration

og et tilsyn, der ikke har fanget én eneste af de fejl, som Energistyrelsens egne stikprøver finder – og som der nu gen-

tagne gange har været fremme i medierne blandt andet hos DR Nyheder og DR Kontant.

For det andet så mener monopolselskaberne heller ikke selv, at de kan løse bedst og billigst. Derfor giver de opgaven

videre straks de har fået den fra staten. Bilagene, der er vedlagt vores første høringssvar, dokumenterer, at det er det,

der sker. Dette sker i samtlige el-monopolselskaber dog med undtagelse Radius Elnet, hvor staten har medejerskab.

Som DFE gentog på mødet, så har bilagene intet med aktindsigt at gøre i denne sammenhæng. Aktindsigten er en

selvstændig sag. Når vi fremhæver bilagene her, så skyldes det, at bilagene dokumenterer, at monopolselskaberne slet

ikke løser den opgave, som staten har indgået aftale med dem om. Monopolerne giver den videre til deres eget sø-

sterselskab dag 1. Således er det det kommercielle søsterselskab, der bl.a.:

•

Udbetaler tilskud

•

Forvalter tilskud

•

Indberetter tilskud

•

Kontrollerer tilskud

•

Etc.

Således er det de kommercielle søsterselskaber (- med de kommercielle og økonomiske egeninteresser, som de har),

der varetager myndighedslignende opgaver på vegne af staten. Det er ikke monopolselskaberne.

Det her bliver et problem, fordi monopolselskabet indgår aftalen med de kommercielle søsterselskaber uden at sikre

sig, at denne aftale er markedsmæssig. Monopolselskabet har ikke udbudt opgaven om at udbetale, forvalte, indbe-

rette og kontrollere tilskud. Monopolselskabet har givet opgaven væk til sit eget søsterselskab uden at tjekke om an-

dre selskaber kunne have løst den opgave bedre eller billigere. Og her findes der faktisk et helt selvstændigt kommer-

cielt marked af virksomheder, der lever af at udføre denne type opgaver – og det kunne jo også være, at det var eet af

de andre handelsselskaber indenfor eget opgavefelt, der ville være bedst og billigst. Det viser selskabernes egne ind-

beretninger til Energitilsynet i hvert fald.

Her er listen over selskabernes indberetninger fra 2015, og den viser andelen af administrationsomkostninger afholdt i

selskaberne:

Figur 1. Selskabernes administration som andel af deres samlede omkostninger til ESO (2015)

Kilde: Energitilsynet (2016).

Hvis de dyreste monopolselskaber ville gøre det billigst for deres kunder, så ringede de til Radius Elnet og fik et tilbud

på håndteringen af opgaven med administration, kontrol, forvaltning og indberetning. Det ville være det logisk ratio-

nelle for dem at gøre, hvis de alene varetog monopolkundernes interesser. Så ville kunderne straks kunne spare pen-

ge. Det er dokumenteret jf. denne liste.

Listen med indberetningerne her dokumenterer således, at der er noget helt galt med markedet og med markedsme-

kanismen: Opgaverne søger ikke derhen, hvor de bliver løst bedst og billigst. Markedet fungerer ikke. Hvorfor kontak-

ter eksempelvis RAVDEX, TREFOR Elnet og NRGI Net, der har relativt høje administrations-omkostninger, ikke Radius

for at få løst denne opgave? Her behøver de jo ikke engang indhente tilbuddet. De kan bare se priserne på Energitilsy-

nets hjemmeside.

Dette gør de jo netop ikke, fordi de ikke har rene monopolinteresser. De har en enorm økonomisk interesse i at give

opgaven til deres eget søsterselskab. Endnu et spørgsmål med relevans for denne høring er derfor, hvorfor Energitil-

synet og Energistyrelsen som effektive tilsynsmyndigheder ikke blot afviser de høje indberetninger og tvinger selska-

berne til at vælge bedst og billigst til gavn for forbrugerne? Svaret er, at staten de ikke har hjemmel til det – og det har

staten heller ikke med den nye bekendtgørelse. Der er intet loft, idet selskaberne kan få alle omkostninger refunderet

via forbrugernes elregninger. Der er intet håndtag, som staten kan trække i uanset, hvilke omkostninger selskaberne

ønsker refunderet. Alt kan fortsat væltes over på forbrugeren. Det er ikke ”least cost to society” – det er ”maksimal

cost to society” - og dermed ikke i overensstemmelse med de EU-retlige principper.

Monopolselskaberne er en tom skal

Tilbage til pointen om, hvem der i virkeligheden udfører tilsynet på vegne af staten. Det skulle være monopolselska-

berne, men disse selskaber giver altså udbetalings-/forvaltnings-/indberetnings-/kontrolopgaven direkte videre til

deres søsterselskab straks efter, at de har indgået aftale med staten om, at de skal håndtere tilskudsudbetaling mv.

Således er monopolselskabet blot en tom skal ift. ESO.

Problemet i relation til også denne bekendtgørelse er, at monopolselskaberne aldrig har sikret sig, at den koncernin-

terne aftale var markedsmæssig, dvs. bedst og billigst. Flere gange har monopolselskaberne slået syv kors foran sig og

sagt, at de holder udbud. Men sandheden er, at de her svarer på noget andet, end de bliver spurgt om. Monopolsel-

skaberne svarer på, om de på et eller andet tidspunkt har sendt nogle besparelser i udbud eller købt dem af andre end

deres eget koncernforbundne handelsselskab, som eksempelvis nogle af landets VVS’ere, isolatører, andre monopol-

selskaber, andre brancheorganisationer, private forbrugere osv.

At der er fejl og mangler i dette led kan vi også drøfte. Men isoleret set, så er kernen i problemet, at der ingen mar-

kedsmæssighed er i den aftale, som monopolselskaberne laver med deres eget søsterselskab. Energitilsynet har aldrig

tjekket det. Energistyrelsen har aldrig tjekket det. Og den nye bekendtgørelse gør det heller ikke muligt at tjekke, fordi

bekendtgørelsen ikke definerer markedsmæssighed som udbud. Det er sandsynligvis også derfor at kontingenter til

branche foreninger som Dansk Energi koster forbrugerne 8 mio. kr./årligt – alt imens de kalder det energibesparelser.

For på papiret er det jo tilladt at opkræve kontingenter til brancheforeninger og kalde det energibesparelser, men

uanset beløbets størrelse, så kunne staten intet gøre for at stoppe det og gribe ind. Der er nemlig ikke sat loft på, hvor

vildt det må blive.

Den manglende definition af markedsmæssighed efterlader et gigantisk rum for fri fortolkning – og en ditto umulig

opgave til de medarbejdere hos regulator og tilsynet, der efterfølgende skal udføre selve tilsynsopgaven. Definitionen

er tvingende nødvendig for at skabe klarhed således at eks eventuelle aftaler, som monopolselskaberne vil indgå med

tredje part, hvis de alligevel ikke vurderer, at de selv kan løse opgaverne bedst og billigst kan kontrolleres effektivt,

kan kontrolleres. Dette gælder både for de konkrete energispareopgaver, som gives til søsterselskaber, men også for

de opgaver, som netselskaberne måtte udlicitere vedr. administration/udbetaling/kontrol/forvaltning. I eksempelvis

SEAS NVE Nets tilfælde, der laver det koncernforbundne selskab SEAS NVE Strømmen 25 pct. af alle besparelser i

2014. Skete dette bedst og billigst her? Nej, ikke hvis vi ser, hvad selskabet indberettede til Energitilsynet. Alligevel er

der ingen, der griber ind. De kan ikke – og det kan de heller ikke med den nye bekendtgørelse.

Uanset hvor effektivt og omkostningsfyldt et tilsyn, som staten sætter op – senest med årlig tilførsel af 30 MDK - så

kan det ikke rette op på disse fundamentale fejl.

Ad 2. Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen, som den foreligger i udkast er efter DFE’s vurdering fortsat EU retsstridig. Udkastet er, lige såvel

som den eksisterende bekendtgørelse, i strid med såvel direktiv 2012/27/EU, ”El-direktivet”, som direktiv 2004/8/EC

og 2006/32/EC samlet ”Energieffektivitetsdirektivet”.

Nedenfor redgøres der mere detaljeret for dette synspunkt: (kapital og paragrafnumre henviser til udkast til bekendt-

gørelsen).

Kapitel 3 - §§ 7- 10

Netvirksomhederne gives fortsat fuldstændig valgfrihed med hensyn aftaleparten og vilkårene, når det kommer til

realisering af besparelserne (fuld metodefrihed). En netvirksomhed kan således fortsat indgå aftaler med de parter det

måtte passe den om at gennemføre energibesparelsesaktiviteterne (§10). Der stilles ikke noget krav om offentligt

udbud eller lignende til at sikre de mest konkurrencedygtige besparelser. Aftalerne kan således også fortsat indgås

med netvirksomhedens vertikalt integrerede kommercielle koncernvirksomheder sådan, at kunstigt opskruede fortje-

nester ved den ikke konkurrenceudsatte samhandel forbliver i koncernen.

Der er fortsat ikke sikret nogen transparens. Iht. §11 kan netvirksomhederne fortsat lade en ekstern aktør, f.eks. en

koncernforbundet virksomhed forestå administrationen af ordningen. En sådan virksomhed er ikke underlagt de de-

mokratiske kontrolforanstaltninger f.eks. omkring aktindsigt som selve netvirksomheden er underlagt. Dette forringer

kontrolmulighederne og transparensen betragteligt.

Kapitel 6 §§ 19- 22

Netvirksomhederne er fortsat berettiget til at overvælte samtlige afholdte omkostninger uden nogen særlig begræns-

ninger, inklusive de for høje interne avancer i koncernselskaberne på deres monopol netkunder, hvilket følger af ad-

gangen til at regulere distributionstariffen. Dette omfatter endvidere omkostninger til personale, annoncering mv.

§ 22 indfører visse rapporteringskrav i netvirksomhedernes reguleringsregnskaber. Der er ikke heri fundamentale

ændringer ift. den gældende bekendtgørelse. Dermed består en række problemer fortsat:

- Der skal ikke rapporteres om indhold af aftaler med koncernforbundne virksomheder

- Der skal ikke redegøres for hvordan konkurrencedygtige priser er søgt opnået

- Der skal ikke oplyses om hvilke avancer, der aflejres koncerninternt, herunder hvor stor en del af omkostnin-

gerne der går til koncerninterne selskaber vs. Eksterne aktører.

Derfor vil det fortsat ikke være muligt for de tilsynsførende myndigheder eller 3. parter at kontrollere og føre tilsyn

med om der sker ulovlig overkompensation, krydssubsidiering eller dominansmisbrug fra de vertikalt integreret kon-

cerner, hvori netvirksomheder indgår. Det er heller ikke muligt at kontrollere om det er et omkostningseffektivt sy-

stem. Benchmarkingen giver ikke i sig selv en effektiv kontrol. Den giver derimod blot netvirksomhederne, der ikke er

interne konkurrenter, en kollektiv interesse og et incitament til alle at være dyre og ineffektive og aflejre store interne

avancer. Benchmarking blandt virksomheder, der ikke er i konkurrence for ydelser der ikke er konkurrenceudsatte er

for så vidt meningsløs. Benchmarking forudsætter et marked, ellers siger intet om hvor effektivt noget kan gøres. Det

kan kun konkurrenceudsættelse.

Der skabes fortsat heller ikke transparens i markedet. Ingen, hverken myndigheder, eksterne aktører eller uafhængige

konkurrenter til de vertikalt forbundne koncerner har nogen mulighed for at få indsigt med eller gennemskue hvor

meget disse ordninger bidrager til forretningen med i den konkurrenceudsatte del af de vertikalt integrerede koncer-

ner.

Kapitel 8 § 35

§ 35 giver nogle meget få muligheder for at afvise dækning af en omkostninger, hvor der er begået nogle forskellige

formelle fejl. Den giver ikke mulighed for at afvise dækning helt eller delvist af ikke markedsmæssige omkostninger til

besparelser. Uanset hvor meget for dyr en besparelse således måtte være realiseret kan den stadig kræves dækkes fra

netkunderne. Dermed er bekendtgørelse også i strid med elforsyningslovens § 46, fordi der ikke gives nogen mulighed

for at håndhæve § 46s krav om markedsmæssige vilkår. Derudover er det generelt et problem at det er et kunstigt

marked for det er marked, hvor der kun er ikke konkurrenter, der ikke er konkurrenceudsatte. Jf. også ovenfor om

manglende effekt af benchmarking.

Kapital 8 § 31

De ikke fungerende og svage kontrol, tilsyns- og benchmark-foranstaltninger videreføres i det væsentligste uændret. §

31 giver således en meget svag beføjelse til at anmode de 35 dårligste, eller de dårligste 5 % om at redegøre nærmere

for hvorfor de er så dårlige og så herefter indgå aftaler med dem om forbedringer. Trods krads kritik i Deloittes og

Grontmij’s evalueringsrapporter fra 2015 ændres der således ikke ved at der reelt ingen sanktion er mod ineffektivitet

og ukonkurrencedygtige besparelsesforanstaltninger, herunder heller ikke på at der derved gives fri adgang til at fast-

sætte meget store interne avancer, fordi ingen ekstern konkurrence eller kontrol udelukker det.

Samlet set er det således DFE’s opfattelse, at bekendtgørelsen som den foreligger i udkast, er i strid med El direktivet

og Energieffektivitetsdirektivet, og at det vil kræve væsentlige ændringer at bringe den i overensstemmelse hermed.

DFE finder det stærkt beklageligt, at muligheden ikke benyttes til at lave en ny ordning med reelt konkurrence og til-

syn til gavn for miljø og forbrugere. I stedet for kører staten blot videre en ordning, der har vist sig at være særdeles

omkostningsineffektiv og et rent tagselvbord for snyd og omgåelse af regler.

Ad 3. Delt tilsynsmyndighed

Det skal ingen understreges, at den delte tilsynsmyndighed indebærer høj risiko for at kompetencer, viden og indsigt

fortsat placeres spredt mellem myndighederne. Pt. har vi eksempelvis stillet følgende helt enkle spørgsmål om hjem-

mel: ”Hvilken hjemmel har et selskab til at opkræve penge for besparelser, som de ikke har lavet?” Spørgsmålet blev

stillet 26/10 2016. Her 7 måneder senere har spørgsmålet været sendt frem og tilbage mellem de to tilsynsmyndighe-

derne mere end et par gange. Det er nu mere end 6 uger siden, at vi fik besked om at svaret ville komme ”snarest”.

Et andet eksempel er Energistyrelsens udbud til 0,5 MDK til hjælp til udarbejdelse af ”tilsynsstrategi” for ESO. I materi-

alet understreges det, at strategien alene skal udarbejdes for Energistyrelsen – og ikke for Energitilsynet. Hvad sker

der, hvis myndighederne er uenige om snitfladerne? Skal Energitilsynet også bruge 0,5 MDK på udarbejdelse af deres

tilsynsstrategi

Et tredje eksempel på problemet med den delte tilsynsmyndighed er alle de sager, der vedrører såvel

besparelser (kWh) som økonomi (kroner). I de fleste tilfælde omhandler en sag jo begge dele. Er der

snydt/problemer med bespareler, så er der også snydt/problemer med økonomien. I dette tilfælde skal

en klage indsendes til såvel Energistyrelsen (- der har ansvaret for besparelser) OG til Energitilsynet (-

der har ansvaret for økonomi) – og dermed er der populært sagt ingen, der har ansvaret for det samlede

resultat (- antal ører/kWh), som er det politiske nøgletal, som ordningen hele tiden vurderes på. Et kon-

kret eksempel: Der er givet tilskud til et biogasanlæg. Til anlægget er der tilsat 10 pct. glycerin i år 1,

således at før/eftersituationen vil resultere i et højere tilskud end der ellers havde været muligt. Dette

giver en bonus til projektet i størrelsesordenen 1-3 millioner kroner. Dette er sket i eet af de kommerciel-

le handelsselskaber. Selskabet har udbetaler tilskuddet til kunden, men sælger så besparelsen videre til

et andet ikke-koncernrelateret monopolselskab. Nu skal der så klages til både Energistyrelsen og til Ener-

gitilsynet, men hvordan skal de meningsfyldt foretage den adskilte sagsbehandling? I tillæg til uklarheden

omkring ansvar og opgaver, så vil det også medføre statsligt dobbelt administration og dobbeltarbejde.

Et fjerde eksempel på svagheden ved den delte tilsynsmyndighed er Energitilsynets pligtsubjekt i samtli-

ge af sagerne: Monopolselskabet. Energitilsynet fører ikke tilsyn med kommercielle selskaber, og dermed

efterlader bekendtgørelsen et hul ift. eksempelvis al koncernintern handel. Der mangler en placering af

tilsynsansvaret i Energistyrelsen for økonomi fsva. de kommercielle selskaber, som monopolselskaberne

fra dag 1 giver alle opgaver.

Dette er blot en af en lag række eksempler på, hvad der sker, når en opgave havner mellem to stole, og

ingen har overblikket eller indsigten i forbindelse med tilsynet. Bekendtgørelsen retter ikke op på dette.

Ad 4. Afrunding

Såfremt ministeriet har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, står De Frie Energiselskaber natur-

ligvis gerne til rådighed herfor, idet vi meget gerne vil uddybe vores høringssvar ved et møde.

Med venlig hilsen

Jette Miller

Adm.dir.

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Pia Saxild

Kåre Groes; I da Hindborg Riise-Knudsen

VS: I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

samt indtægtsrammebekendtgørelse

4. maj 2017 16:00:51

image001.png

Høringsbrev til parter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.pdf

Ændringsbek. indtægtsrammebkg ifm ny energisparebek.pdf

Udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.pdf

Forbrugerrådet Tænk har af ressourcem æssige årsager ikke m ulighed for at forholde os til

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksom heder sam t

indtægtsram m ebekendtgørelse. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at

støtte forslaget eller for at gøre det m odsatte.

Med venlig hilsen

Ilyas Dogru

Politisk rådgiver

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7723 / [email protected] /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 10 17 København K

sign2

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [

mailto:[email protected]]

Sendt:

8. april 2017 00:08

Emne:

I kke-ministeriel høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy

Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

DOKNR-45-186

Ref.: MJ/fri

E-mail: [email protected]

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail

27. juni 2017

Høring: Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirk-

somheder og bekendtgørelse om indtægts ramme for netvirksomheder og

regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

FRI takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte hørin-

ger.

I FRI anerkender vi, at grundlaget for bekendtgørelserne er den frivillige aftale indgået

mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden

for el, naturgas, fjernvarme og olie. Derfor er FRI bevidst om, at bemærkninger til ændring

af Danmarks energispareindsats ikke kan implementeres i bekendtgørelserne.

FRI mener overordnet, at der skal udvikles en ny model for den indsats, der i dag vareta-

ges af energiselskabernes energispareforpligtelse. FRI vil gerne bidrage med forslag til,

hvordan Danmark kan opfylde EU’s krav i EED art. 7 om 1,5 % besparelse i slutenergifor-

bruget. FRI mener, at den nuværende ordning er blevet administrativ tung. Ligesom ener-

gibesparelserne, der støttes via ordningen, kunne have en højere additionalitet.

Bemærkninger til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksom-

heder

Bekendtgørelsens § 11 med henvisning til bilag 3 har et markant øget fokus på sikring af

kvaliteten af de energibesparende tiltag. Dette hilser FRI velkommen.

FRI mener imidlertid, at omkostningerne til kvalitetssikring skal holdes på et niveau, hvor

disse ikke bliver uforholdsmæssigt store i forhold til værdien af den forbedrede kvalitet.

Dette bør bekendtgørelsen præcisere, ligesom myndighederne skal have mulighed for at

påtale for høje omkostninger. Energiselskabernes energispareordninger er omfattet af et

”hvile i sig selv”-princip, hvorfor der kan være en risiko for, at energiselskaberne ikke har

incitamentet til at optimere kvalitetskontrollen i forhold til effekten.

Bekendtgørelsen er i forhold til den tidligere bekendtgørelse blevet meget specifik i for-

hold til de (netto)omkostninger, selskaberne kan få dækket, samt hvorledes omkostnin-

Side 2 af 2

DOKNR-45-186

gerne skal dokumenteres. FRI hilser dette tiltag velkommen, idet dette vil skabe en øget

gennemsigtighed.

FRI mener imidlertid, at tredelingen af omkostningerne, som anført i §19 stk. 2-4, bør ind-

berettes til Energistyrelsen og offentliggøres. Dette vil øge den gennemsigtighed, der ef-

terspørges med hensyn til, hvorledes selskaberne håndterer de ca. 1,5 mia. kr., der op-

kræves via forbrugernes energiregninger.

I aftalen med energiselskaberne er der ikke aftalt et krav til effektiviseringer, som er ten-

densen i den øvrige regulering af selskabernes aktiviteter. Dette mener FRI bør indgå i re-

guleringen. Selskaberne får hermed et øget incitament til at effektivisere omkostningerne

til effektuering af energibesparelserne.

FRI har noteret, at ministeren har bestemt, at selskaberne jf. § 29 skal betale op imod 115

mio. kr. i gebyr til henholdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet frem til udgangen af 2021.

Gebyret skal dække disse organers varetagelse af opgaver i henhold til bekendtgørelsen.

FRI mener, at omkostningerne for gennemførelse af energibesparelser i nuværende ord-

ning synes at nå et niveau, hvor det bør drøftes, hvorvidt den nuværende ordning er for

omkostningstung.

Bemærkninger til bekendtgørelse om indtægts ramme for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning

FRI har noteret, at realisering af energibesparelser ikke indgår i selskabernes benchmar-

king. FRI mener, at dette er uhensigtsmæssigt, idet benchmarking er med til at skabe inci-

tament til at effektivisere håndteringen af ordningen i selskaberne.

Såfremt der ønskes en uddybning af ovenstående, er I velkommen til at kontakte under-

tegnede.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chefkonsulent Energi og bygninger

Direkte: +45 3525 3746

Mobil: +45 2678 2679

E-mail: [email protected]

DOKNR-45-186

Ref.: MJ/fri

E-mail: [email protected]

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail

9. juni 2017

Fornyet høring: Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder

FRI takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte hørin-

ger.

FRI tillader sig at gentage bemærkninger fra FRI’s tidligere høringssvar fremsendt den 4.

maj 2017, idet disse ikke synes at være gengivet i det nye udkast.

Bemærkninger til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksom-

heder

Kravet om aftaler imellem net- eller distributionsvirksomheder skal indgå på markeds-

mæssige vilkår. Dette er slettet i den nye

§ 10.

Denne ændring er FRI ikke enig i. Det er

centralt, at aftalerne er indgås på markedsvilkår for at sikre ordningen håndteres økono-

misk optimal og der er en vis form for gennemsigtighed. For at sikre, at aftalerne indgås

på markedsmæssige vilkår bør energiselskaberne løbende udbyde aftalerne. Sletning af

markedsmæssige aftaler og ændringen i § 10 stk. 5, hvor virksomhederne ikke skal opgøre

virksomhedernes omkostninger til opnåelse af besparelserne mindsker endvidere gen-

nemsigtigheden i ordningen. FRI ønsker derfor, at de slettede ændringer genindsættes i §

10 med tilføjelse af, at virksomhederne løbende skal udbyde aftalerne.

§ 12

er slettet afsnittet som skal sikre, at besparelser ikke indberettes flere gange. Denne

ændring synes ikke at være hensigtsmæssig og logisk. Foruden indberetningen kan ske

flere gange, vil en samkøring kunne vise eventuelt snyd med tilskud. FRI mener derfor, at

det slettede fra den tidligere § 12 genindføres alternativt, at der etableres et system, hvor

energibesparelserne skal registres og hvor det ikke er muligt at registrere et tiltag flere

gange.

FRI har noteret, at selskaberne jf.

§ 28

skal betale op imod 130 mio. kr. i gebyr til hen-

holdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet frem til udgangen af 2021. Gebyret skal dække

disse organers varetagelse af opgaver i henhold til bekendtgørelsen. FRI mener, at om-

kostningerne for gennemførelse af energibesparelser i nuværende ordning synes at nå et

niveau, hvor det bør drøftes, hvorvidt den nuværende ordning er for omkostningstung.

For at opnå en øget gennemsigtighed ønsker i hvad forbrugernes penge bruges til, at om-

kostningerne til Energistyrelsen og Energitilsynet specificeres og offentliggøres i lighed

med energiselskabernes omkostninger.

Side 2 af 2

DOKNR-45-186

FRI hilste de tidligere ændringer af bekendtgørelsens § 11 med henvisning til bilag 3 og

detaljeringen af omkostningerne i § 18 (tidligere § 19) velkommen. Da disse ændringer gi-

ver ordningen en øget kvalitet og gennemsigtighed. FRI mener imidlertid, at tredelingen af

omkostningerne skal afspejles i indberetningen til Energistyrelsen og offentliggøres. Myn-

dighederne skal endvidere have mulighed for at påtale for høje omkostninger. Dette bør

afspejles i

§ 30, § 31 og 32.

Baggrunden herfor er, Energiselskabernes energispareordnin-

ger er omfattet af

et ”hvile i sig selv”-princip,

hvorfor der kan være en risiko for, at energi-

selskaberne ikke har incitamentet til at optimere i forhold til effekten. Derudover vil FRI’s

forslag øge den gennemsigtighed, der efterspørges med hensyn til, hvorledes selskaberne

håndterer de ca. 1,5 mia. kr., der opkræves via forbrugernes energiregninger.

I aftalen med energiselskaberne er der ikke aftalt et krav til effektiviseringer, som er ten-

densen i den øvrige regulering af selskabernes aktiviteter. Dette mener FRI, bør indgå i re-

guleringen i

§ 31.

Selskaberne får hermed et øget incitament til at effektivisere omkost-

ningerne til effektuering af energibesparelserne.

Såfremt der ønskes en uddybning af ovenstående, er I velkommen til at kontakte under-

tegnede.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chefkonsulent Energi og Bygninger

Direkte: +45 3525 3746

Mobil: +45 2678 2679

E-mail: [email protected]

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Specialkonsulent Kåre Groes

Pr. e-mail:

5. maj 2017

Høring over bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributi-

onsvirksomheder og bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-

somheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om

elforsyning

–

j.nr.: 2016-7242

Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte udkast.

I § 23 er det anført, at

”En netvirksomhed skal i sin

årsrapport

efter § 30 etc.”.

Der bør ikke stå ”i sin årsrapport”, men ”i sit reguleringsregnskab”.

Herudover har vi ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Peter Krogh Olsen

fagkonsulent

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Specialkonsulent Kåre Groes

Pr. e-mail:

7. juni 2017

Høring over bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributi-

onsvirksomheder

–

j.nr.: 2016-7242

Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte udkast.

Vi har ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.

Med venlig hilsen

Liselotte Bang

chefkonsulent

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K.

Danmark

5. maj 2017

Sagsnr.: EMN-2017-00447

Tlf. direkte: 6225 9588

Høringssvar - Høring over bekendtgørelse om energi-

spareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Energistyrelsen har den 7. april d.å. sendt udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i

net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse i høring.

GENERELT OM BEKENDTGØRELSEN OG FORHOLDET TIL ENERGISPAREAFTALEN

HMN GasNet P/S (herefter

GasNet)

og NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter

NGF)

parter i Aftale af den 16. december 2016 om Energiselskabernes Energispareindsats mellem

energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el,

naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN GasNet, Dansk Gas

Distribution, NGF Nature Energy, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker

samt Energi- og Olieforum (herefter

Energispareaftalen).

Vi har med beklagelse noteret os en række - større og mindre - uoverensstemmelser mellem

udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (herefter

Bekendtgørelsen)

og Energispareaftalen.

Uoverensstemmelserne er særligt problematiske, hvor Bekendtgørelsen ændrer rettigheder og

pligter, som net- og distributionsvirksomhederne (herefter

Energiselskaberne)

efter gode og

konstruktive forhandlinger har indgået aftale om med ministeren og altså er udmøntet i Energi-

spareaftalen.

Vedtagelse af Bekendtgørelsen i sin nuværende form vil være en de facto tilsidesættelse af

dele af Energispareaftalen, hvilket udfordrer Energispareaftalens validitet og aftaleparternes

ejerskab heroverfor.

Ad. høringsbrev

(i) Udmøntning af Energispareaftalen i bekendtgørelse

Energistyrelsen (herefter

ENS)

anfører i sit høringsbrev, at Bekendtgørelsen udmønter aftale

om energispareselskabernes energispareindsats af den 16. december 2016, hvilket er i strid

med hidtidig praksis i ENS.

Som bekendt var den første energispareaftale en udmøntning af Aftale om den fremtidige ener-

gispareindsats af den 10. juni 2005. Aftalen blev indgået mellem den daværende regering og

en række forligspartier.

Det har siden fremgået eksplicit af energispareaftaler, at ministeren fastsætter energisparemål

og retningslinjer for gennemførelse og dokumentation af indsatsen for selskaber, som ikke til-

træder alternativt udtræder af Energispareaftalen. Ministeren har hidtil udstedt en bekendt-

gørelse til formålet. Energisparebekendtgørelsen udmøntede med andre ord de beslutninger,

som allerede var truffet i forbindelse med Energispareaftalen.

HMN GasNet P/S

www.gasnet.dk

Tlf. +45 6225 9000

Gladsaxe RIngvej 11

2860 Søborg

Vognmagervej 14

8800 Viborg

CVR nr.: 372 700 24

EAN nr.: 579 000 116 325 9

Med ENS’ formulering i høringsbrevet (og ikke mindst Bekendtgørelsen), fremstår det - meget

uventet - uklart, om ENS ensidigt ændrer en mangeårig praksis, herunder om ændringen skal

eksekveres uden en forudgående genforhandling af Energispareaftalen.

Bekendtgørelsen problematiserer altså i den nuværende form en mangeårig fælles forståelse

af, at Energispareaftalen har forrang i tilfælde af uoverensstemmelser mellem Energispare-

aftalen og ministerens bekendtgørelse.

(ii) Administrative konsekvenser

ENS anfører i sit høringsbrev, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at de administrative konsekvenser

for Energiselskaberne vil være under DKK 4 mio. årligt og at de [administrative konsekvenser]

ikke er kvantificeret yderligere af Erhvervsstyrelsen.

En kvantificering vil imidlertid være nødvendig for at sikre, at Energiselskaberne ikke pålægges

en unødvendig byrde som følge af den øgede kontrol, som GasNet og NGF forventer at få -

ikke mindst i lyset af størrelsen af gebyrerne, som GasNet og NGF pålægges med hjemmel i

Bekendtgørelsens § 29, stk. 3 henholdsvis § 29, stk. 5.

ENS opfordres derfor til at foranledige en måling efter AMVAB-metoden, som såvel GasNet

som NGF naturligvis meget gerne medvirker til udførelsen af.

Ad. Bekendtgørelsen

Ad. § 2,

I forventning om at Bekendtgørelsen som hidtil alene skal fastsætte energisparemål og ret-

ningslinjer for gennemførelse og dokumentation af indsatsen for selskaber, der ikke ønsker at

tiltræde eller udtræder af Energispareaftalen, skal Bekendtgørelsens anvendelsesområde

præciseres i overensstemmelse hermed.

En manglende præcisering af Bekendtgørelsens anvendelsesområde bryder ikke bare med en

mangeårig tradition som allerede nævnt. ENS bryder hermed også med en kendt og accepteret

forudsætning for Energispareaftalens parter om, at Energispareaftalen har forrang i tilfælde af

uoverensstemmelser mellem aftalen og bekendtgørelsen.

Ad. § 3, nr. 2

En ikke uvæsentlig andel af det brændsel, der anvendes på de decentrale kraftvarmeværker er

ikke kvotebelagt, hvorfor formuleringen af bestemmelsen er misvisende.

Ad. § 3, nr. 7, 1. punktum

Det er uklart, om Effektiv opvarmning og køling er omfattet af Dagens standard ad. § 3, nr. 3 og

i benægtende fald, hvad forskellen er mellem Dagens Standard og Business-as-usual-situation,

herunder hvad der med Effektiv opvarmning og køling menes i relation til energispareindsat-

sen.

Ad. § 3, nr. 8

Definitionen er Ikke i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 3.5.1 og 3.6.2. (eller

Bekendtgørelsens § 3, nr. 22, stk. 8). Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med før-

nævnte punkter i Energispareaftalen (og Bekendtgørelsen).

2/6

Ad. § 3, nr. 16

Kollektive produktionsanlæg er sædvanligvis defineret på baggrund af installeret effekt (5 MW)

alternativt leveret energimængde (10 TJ). Bestemmelsen bør formuleres i overensstemmelse

hermed.

Ad. § 3, nr. 20

Det kan med fordel præciseres, hvad der menes med ikkeenergirelateret anvendelse.

Ad. § 3, nr. 22, stk. 1

Både bygasforsynings-

og fjernvarmeselskaber leverer energi til procesformål, hvorfor ENS’

definition bør præciseres, således denne tager højde for de nævnte selskabers leverancer.

Ad. § 3, nr. 22, stk. 2

Det er ved rettelig international skibsfart eksklusiv bunkring.

Ad. § 7, stk. 7

Bestemmelsen er en åbenbar skærpelse i for hold til Energispareaftalens Indberetningsskema

1 og bør omformuleres i overensstemmelse hermed.

Ad. § 8, stk. 2

Det kan med fordel præciseres, hvad der menes med finansiering, herunder om finansiering

refererer til energisparetilskud, en låneordning e.a.

Ad. § 8, stk. 3

Energispareaftalens formulering i pkt. 7.2.1 og 11.5 kan med fordel anvendes direkte.

Ad. § 8, stk. 4

Bestemmelsen er i strid med Energispareaftalens pkt. 7.3.2, hvorefter det er muligt at aftale, at

den part, der foretager en given investering, kan få overdraget retten til at indberette energibe-

sparelser relateret hertil.

Ad. § 9, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen er ikke i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 5.8.2, 7. dot, hvoraf

fremgår, at en Teknisk arbejdsgruppe - ikke ENS - udarbejder standardværdier, som ENS god-

kender.

Ad. § 9, stk. 2

Bestemmelsen er i strid med Energispareaftalens pkt. 10.2, ifølge hvilken energibesparelser

skal opgøres efter de bestemmelser, som gælder på tidspunktet for indgåelse af en bindende

aftale med en slutbruger om et Energiselskabs medvirken til realisering af et konkret projekt.

3/6

Ad. § 10, stk. 5,

Bestemmelsen er en skærpelse af Energispareaftalens pkt. 8.6.1., der ikke stiller krav om, at

Energiselskabers omkostninger skal fremgå af Energiselskabernes respektive hjemmesider.

Ad. § 11, stk. 2

Bestemmelsen er ikke i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 11.3, hvoraf fremgår,

at dokumentation skal være tilgængelig i 5 år efter indberetning af et projekt.

Ad. § 12, stk. 3, nr. 1

Såfremt deltagende virksomheder er selskaber, der er tilsluttet samarbejdsorganet, kan dette

med fordel fremgå af bestemmelsen.

Bestemmelsen er en skærpelse i forhold til Energispareaftalen, der alene fordrer en angivelse

af mængder i kWh ad. Indberetningsskema 1 pkt. 10.

Det fremgår ikke eksplicit, hvad rapporten skal anvendes til, herunder hvilke omkostninger der

nærmere skal redegøres for eller hvordan.

Ad. § 19, stk. 2, nr. 3-4

Bestemmelsens nr. 3 og 4 kan med fordel skrives sammen til et punkt.

§ 23, stk. 2

Referencen til stk. 4, nr. 2 bør vel rettelig være en reference til § 23, stk. 1, nr. 4.

Ad. § 29,

Se afsnittet Ad. Høringsbrev ovenfor.

I lyset af at Bekendtgørelsens administrative konsekvenser for Energiselskaberne ikke endnu

er kvantificeret og opgavefordelingen mellem ENS og Energitilsynet ikke er endeligt fastsat, bør

Energiselskaberne have mulighed for - eventuelt på baggrund af en begrundet ansøgning - at

få en nedsættelse af gebyrets størrelse.

Ad. § 30,

GasNet og NGF opfordrer venligt Energitilsynet til at forelægge udkast til omkostningsstatik for

Energiselskaberne forud for en offentliggørelse med henblik på, at Energiselskaberne kan

medvirke til at sikre, at omkostningsstatistikken baseres på valide data.

Ad. § 33,

ENS’ udvælgelse og fremsendelse af energispareprojekter til Energitilsynet

har ikke været drøf-

tet i forbindelse med forhandlingen af Energispareaftalen.

Der er risiko for, at en sådan udvælgelse og ikke mindst processen i den forbindelse i både

ENS og Energitilsynet vil generere en række uforholdsmæssige og uforudsete administrative

konsekvenser for Energiselskaberne, jf. afsnittet Ad. høringsbrev.

4/6

Det bør præciseres, hvad der menes med mindst et energispareprojekt for hvert Energiselskab,

da et energispareprojekt i et Energiselskab kan være væsensforskelligt fra et andet projekt i et

andet selskab - både i administration (ressourcer) og økonomi.

Nogle Energiselskaber har få, men meget store energispareprojekter, der måske leveres af en

koncernforbunden aktør, mens andre Energiselskaber overlader alle sine energispareprojekter

til udførelse af en ekstern aktør.

Ad. § 41, stk. 1

(i) Uoverensstemmelse ml Energispareaftalen og Bekendtgørelsen

Bestemmelsen er ikke umiddelbart i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 10.2,

ifølge hvilken det er tidspunktet for aftalen med slutkunden, der er afgørende for hvilke regler,

der gælder for realiserede energibesparelser.

Det bør præciseres, hvilke energibesparelser der skal behandles efter de hidtil gældende reg-

ler.

(ii) Håndtering af overopfyldelse af energispareforpligtelsen ved overgangen til ny bekendtgø-

relse

I modsætning til Energispareaftalen forholder Bekendtgørelsen sig ikke til Energiselskabernes

eventuelle overopfyldelse af akkumulerede energibesparelser - Energispareaftalens pkt. 15.10.

Bekendtgørelsen bør forholde sig hertil.

GasNet har til eksempel pr. ultimo 2016 DKK 28 mio. eller 226.554 MWh i (økonomisk) under-

dækning.

Energitilsynet har over for GasNet tilkendegivet, at det ikke er Energitilsynets opgave, at tage

stilling til eventuel over-/underdækning ifølge de gældende regler.

Det har hidtil været muligt at overføre eventuel over- eller underdækning til den efterfølgende

periode, herunder efterregulere Energiselskabets indtægtsramme

–

se pkt. 16.1, d. i energi-

spareaftale af den 13. november 2012.

I modsætning til Energispareaftalens pkt. 15.7 forholder Bekendtgørelsen sig heller ikke til

Energiselskabernes muligheder for at sælge energibesparelser til nye forpligtigede selskaber.

Bekendtgørelsen bør forholde sig hertil.

Ad. bilag 2

Bilagets overskrift kan med fordel udbygges, således der står Prioriterings- og konverterings-

faktorer.

I bilaget henvises til tabel 1 og 2, som ikke umiddelbart fremgår af bilag 2.

Ad. bilag 3

Ad. kvalitetsstyringssystem

I andet afsnit refereres til denne aftale. Det bør præciseres, hvilken aftale der refereres til.

5/6

Ad. Kvalitetskontrol

I første afsnit refereres til denne aftale. Det bør præciseres, hvilken aftale der refereres til.

Konklusion

GasNet og NGF opfordrer venligt ENS til at fastholde sit oprindelige udgangspunkt om, at mini-

steren udsteder bekendtgørelse, der alene fastsætter energisparemål og retningslinjer for gen-

nemførelse og dokumentation af indsatsen for selskaber, der ikke ønsker at tiltræde alternativt

udtræder af Energispareaftalen. Dette vil i sagens natur fordre en række ændringer af Bekendt-

gørelsen i sin nuværende form - ændringer, som både GasNet og NGF meget gerne medvirker

til at formulere.

Ud over en ikke uvæsentlig økonomisk byrde, jf. Bekendtgørelsens § 29, vil Bekendtgørelsens

ikrafttræden i sin nuværende form også resultere i et øget ressourceforbrug til administration.

Vi er naturligvis til disposition for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

HMN GasNet P/S & NGF Nature Energy Distribution A/S

Lise Kirketerp-Møller

Advokat (L)

Energiplanlægning og udvikling

Mette Smedegaard Hansen

Afdelingsleder

Interessevaretagelse

6/6

09-06-2017

Energistyrelsen

Att. Kåre Groes

Sendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected]

Sagsnr.: EMN-2017-00447

Tlf. direkte: 6225 9588

Fornyet høring om bekendtgørelse om energispare-

ydelser i net- og distributionsvirksomheder

Energistyrelsen (herefter

ENS)

har ved e-mail af den 31. maj d.å. kl. 18.15 sendt høringsbrev

af den 26. april d.å. samt revideret udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder (herefter

Bekendtgørelsen)

i høring.

På vegne af HMN GasNet P/S (herefter

GasNet),

Dansk Gas Distribution A/S (herefter

DGD)

og NGF Nature Energy Distribution A/S (herefter

NGF)

(sammen herefter

Distributionssel-

skaberne)

bemærkninger til ENS’ udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder vedr. aftale om energiselskabernes energispareindsats af den 16.

december 2016 (herefter

Energispareaftalen).

GENERELT OM BEKENDTGØRELSEN OG FORHOLDET TIL ENERGISPAREAFTALEN

Distributionsselskaberne må beklageligvis konstatere, at der på en række områder - uændret -

er uoverensstemmelser mellem Bekendtgørelsen og Energispareaftalen.

Bekendtgørelsen ændrer rettigheder og pligter, som net- og distributionsvirksomhederne (her-

efter

Energiselskaberne)

efter gode og konstruktive forhandlinger har indgået aftale om med

ministeren.

(i) Energispareaftalens udmøntning i bekendtgørelse

Det har siden den 10. juni 2005 fremgået eksplicit af energispareaftalerne, at ministeren fast-

sætter energisparemål og retningslinjer for gennemførelse og dokumentation af indsatsen for

selskaber, som ikke tiltræder alternativt udtræder af Energispareaftalen. Det har i den samme

periode været kutyme, at ministeren har udstedt en bekendtgørelse til formålet.

Ministerens bekendtgørelser har udmøntet de beslutninger, som ministeren sammen med

Energiselskaberne har truffet under forhandlingerne af energispareaftalerne.

Vedtagelse af Bekendtgørelsen i den nuværende form vil være en de facto tilsidesættelse af en

mangeårig fælles forståelse af - strikt juridisk, at Energispareaftalen har forrang i tilfælde af

uoverensstemmelser mellem Energispareaftalen og ministerens bekendtgørelse.

Vedtagelse af Bekendtgørelsen i den nuværende form vil være en de facto tilsidesættelse af

dele af Energispareaftalen, hvilket er i strid med almindelige aftaleretlige principper og altså ud-

fordrer Energispareaftalens validitet.

Distributionsselskaberne ønsker, at Energispareaftalen fortsat skal have forrang.

HMN GasNet P/S

www.gasnet.dk

Tlf. +45 6225 9000

Gladsaxe RIngvej 11

2860 Søborg

Vognmagervej 14

8800 Viborg

CVR nr.: 372 700 24

EAN nr.: 579 000 116 325 9

(ii) Administrative konsekvenser

ENS anførte i sit første høringsbrev af den 7. april d.å., at Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de

administrative konsekvenser for Energiselskaberne vil være under DKK 4 mio. årligt, men at de

[administrative konsekvenser] ikke er kvantificeret yderligere.

En kvantificering er nødvendig for at sikre, at Energiselskaberne ikke pålægges en unødvendig

byrde som følge af den øgede kontrol, som Distributionsselskaber får - ikke mindst i lyset af

størrelsen af gebyrerne, jf. Bekendtgørelsens kapitel 7.

ENS opfordres derfor til at foranledige en måling efter AMVAB-metoden.

Distributionsselskaberne medvirker naturligvis meget gerne til udførelsen af målingen.

Ad. Bekendtgørelsen

Ad. § 2,

I forventning om at ministeren er enig med Distributionsselskaberne i, at Bekendtgørelsen som

hidtil kun skal fastsætte energisparemål og retningslinjer for gennemførelse og dokumentation

af indsatsen for selskaber, der ikke ønsker at tiltræde eller udtræder af Energispareaftalen, skal

Bekendtgørelsens anvendelsesområde præciseres i overensstemmelse hermed.

Distributionsselskaberne foreslår venligt, at ENS anvender formuleringen i en af de tidligere

energispareaftaler.

Manglende præcisering af Bekendtgørelsens anvendelsesområde bryder med en mangeårig

tradition, hvorefter Energispareaftalen har forrang i tilfælde af uoverensstemmelser mellem

Energispareaftalen og Bekendtgørelsen.

Ad. § 3, nr. 2

En ikke uvæsentlig andel af det brændsel, der anvendes på de decentrale kraftvarmeværker er

ikke kvotebelagt, hvorfor formuleringen af bestemmelsen er misvisende.

Ad. § 3, nr. 9

Definitionen er Ikke i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 3.5.1 og 3.6.2. (endsige

Bekendtgørelsens § 3, nr. 23, stk. 8).

Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med førnævnte punkter i Energispareaftalen

(og Bekendtgørelsen).

Ad. § 3, nr. 17

Kollektive produktionsanlæg er sædvanligvis defineret på baggrund af installeret effekt (5 MW)

alternativt leveret energimængde (10 TJ). Bestemmelsen bør formuleres i overensstemmelse

hermed.

Ad. § 3, nr. 21

Det kan med fordel præciseres, hvad der menes med ikkeenergirelateret anvendelser.

2/6

Ad. § 3, nr. 23, stk. 1

Både bygasforsynings-

og fjernvarmeselskaber leverer energi til procesformål, hvorfor ENS’

definition bør præciseres, således denne tager højde for de nævnte selskabers leverancer.

Ad. § 3, nr. 23, stk. 2

Det er ved rettelig international skibsfart eksklusiv bunkring.

Ad. § 7, stk. 7

Bestemmelsen er en åbenbar skærpelse i for hold til Energispareaftalens bilag 4 (Indberet-

ningsskema 1) og bør omformuleres i overensstemmelse hermed.

Ad. § 8, stk. 2

Det kan med fordel præciseres, hvad der menes med finansiering, herunder om finansiering

refererer til energisparetilskud, en låneordning e.a.

Ad. § 8, stk. 3

Energispareaftalens formulering i pkt. 7.2.1 og 11.5 kan med fordel anvendes direkte.

Ad. § 9, stk. 1, nr. 1

Bestemmelsen er ikke i overensstemmelse med Energispareaftalens pkt. 5.8.2, 7. dot, hvoraf

fremgår, at en Teknisk arbejdsgruppe - ikke ENS - udarbejder standardværdier, som ENS god-

kender.

Ad § 9, stk. 2

Det angivne bilag 5 er ikke relevant i forhold til Energiselskabernes energispareindsats. Energi-

spareaftalens afsnit 10 fastlægger opgørelsesmetoderne.

Såfremt det er et ønske fra ENS’ side, at Bekendtgørelsen omtaler opgørelsesmetoderne, kan

det med fordel ske ved hjælp af en henvisning til Energispareaftalens pkt. 10 alternativt ved

hjælp af afskrift af Energispareaftalens pkt. 10.

Ad. § 9, stk. 3

Bestemmelsen er i strid med Energispareaftalens pkt. 10.2, ifølge hvilken energibesparelser

skal opgøres efter de bestemmelser, som gælder på tidspunktet for indgåelse af en bindende

aftale med en slutbruger om et Energiselskabs medvirken til realisering af et konkret projekt.

Ad. § 11, stk. 2

Bestemmelsen om manglende tilgængelighed til dokumenter som følge af konkurs er ny og har

ikke tidligere været et vilkår i energispareaftalerne.

Det lægges derfor til grund, at bestemmelsen relaterer sig til aftaler indgået med en slutbruger

fra og med den 1. januar 2017.

Ad. § 28, jf. § 33,

Ifølge Bekendtgørelsens § 33, skal Energitilsynet føre tilsyn med det repræsentativt udvalgte

antal energispareprojekter Energitilsynet anmoder om, dog mindst en [et energispareprojekt]

for hver net- og distributionsvirksomhed.

3/6

Energiselskabernes betaling af gebyrer er nøje specificeret for Energispareaftalens aftaleperi-

ode uden at det fremgår, hvilke kriterier gebyrerne er blevet fordelt.

2018

udgør de ca. 350 Energiselskabernes samlede betaling af gebyrer til ENS og Energitil-

synet for DKK 28.799.994, der fordeler sig som følger;

§ 28, stk. 2: Netvirksomhederne DKK (4.792.260 + 5.824.439)

§ 28, stk. 3, GasNet DKK (1.707.739 + 2.075.560)

§ 28, stk. 4, DGD DKK (860.488 + 1.045.824)

§ 28, stk. 5, NGF DKK (211.812 + 257.433)

10.616.699

3.783.299

1.906.312

469.245

§ 28, stk. 6, Varmedistributionsvirksomhederne DKK (5.427.698 + 6.596.741) 12.024.439

Bekendtgørelsen diskriminerer i sin nuværende form gasbranchen, der vil blive belastet med

uforholdsmæssig store omkostninger til tilsyn (i 2018 DKK 6.158.856) i forhold til fjernvarme-

og el-branchen.

Oliebranchen er slet ikke er nævnt i § 28, og skal ikke betale noget til ENS eller Energitilsynet.

Med henvisning til og i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper bør

alle Energiselskaber reguleres ens. Og alle Energiselskaber - olieselskaberne inklusive - bør

betale samme gebyrer.

Det er afgørende, at betalingen af omkostningerne til tilsyn er administrativt nemt at håndtere

for ENS (og eventuelt Energitilsynet) og at gebyrbetalingerne understøtter Energiselskabernes

ønske om at medvirke til stedse at skabe flere energibesparelser i stedet for at begrænse.

Det er ligeledes afgørende, at betalingens størrelse fastsættes efter nogle på forhånd fastsatte

kriterier for at sikre gennemsigtighed og imødegå diskrimination af Energiselskaber og/eller

brancher.

En løsning kunne være, at alle Energiselskaber uanset branche betaler et fast a conto gebyr

med udgangspunkt i de faktiske omkostninger til tilsyn.

En måling efter AMVAB-metoden vil afdække omkostningsniveauet, der kan justeres, når ENS

ad åre får vished om det faktiske omkostningsniveau.

A conto gebyrets størrelse, herunder omfanget af det forventede tilsyn, skal fastsættes på bag-

grund af nogle på forhånd fastsatte objektive kriterier.

A conto gebyret indekseres en gang årligt.

En alternativ løsning er, at alle Energiselskaber uanset branche betaler et fast a conto beløb

med tillæg af en variabel betaling, der

opgøres på baggrund af ENS’ faktiske dokumenterede

tidsforbrug.

4/6

Sidstnævnte alternative løsning fordrer, at ENS tidsregistrerer tilsynsarbejdet på selskabs-

og/eller brancheniveau. Over tid må det forventes at have en disciplinerende effekt og vil give

den mest fair fordeling af gebyrbetalingerne for Energiselskaberne.

Bekendtgørelsen håndterer ikke Distributionsselskabernes forventede forestående sammen-

lægning i et statsligt selskab.

Ad. § 30, stk. 1

Distributionsselskaberne modtager meget gerne udkast til omkostningsstatistik forud for offent-

liggørelse, således Distributionsselskaberne kan medvirke til at sikre, at omkostningsstatistik-

ken baseres på valide data.

Ad. § 33,

Se ad. § 28,

ENS’ udvælgelse og fremsendelse af energispareprojekter til Energitilsynet har ikke været drøf-

tet mellem ministeren og Energiselskaberne under forhandlingerne om Energispareaftalen.

Der er en vis sandsynlighed for, at en sådan udvælgelse og ikke mindst processen i den forbin-

delse vil generere en række uforholdsmæssige og uforudsete administrative konsekvenser for

Energiselskaberne, jf. afsnittet Ad. høringsbrev.

Distributionsselskaberne er naturligvis positivt indstillede over for Energistyrelsens stikprøve-

kontrol, men det er vigtigt, at arbejdet hermed tilrettelægges, således Energiselskaberne ikke

belastes unødigt.

Ad. § 41, stk. 2

Rækkevidden og indholdet af ENS’ kompetence er uklar. Det bør præciseres, hvad der menes

med omkostningskrævende dispositioner.

ENS’ kompetence bør relatere sig til aftaler indgået med slutbrugere efter

den 30. juni 2017,

herunder de enkelte Energiselskabers øvrige omkostninger realiseret i tilknytning til aftaler ind-

gået med slutbrugere efter den 30. juni 2017.

Ad. Bilag 1

Ad. Tabel 1

Det er i strid med Energispareaftalens pkt. 4.2, såfremt energisparemålene for årene 2018-20

årligt skal udgøre halvdelen af den værdi, der fremgår af tabel 1.

Ad. Bilag 3

Ad. Indhold af kvalitetssikring nr. 1e

Energiselskaberne har hidtil været forpligtet i overensstemmelse med energispareaftalerne til

at medvirke til gennemførelse af evaluering. Medvirken til evaluering er imidlertid ikke omtalt i

Energispareaftalen, hvorfor henvisningen i bilag 3 bør slettes.

5/6

Konklusion

GasNet, DGD og NGF opfordrer venligt ENS til at fastholde sit oprindelige udgangspunkt om,

at ministeren udsteder bekendtgørelse, der alene fastsætter energisparemål og retningslinjer

for gennemførelse og dokumentation af indsatsen for selskaber, der ikke ønsker at tiltræde al-

ternativt udtræder af Energispareaftalen. Dette vil i sagens natur fordre en række ændringer af

Bekendtgørelsen i sin nuværende form. Ændringer, som Distributionsselskaberne meget gerne

medvirker til at formulere.

Ud over en ikke uvæsentlig økonomisk byrde, jf. Bekendtgørelsens § 29, vil Bekendtgørelsens

ikrafttræden i sin nuværende form også resultere i et øget ressourceforbrug til administration.

Vi er naturligvis meget gerne til disposition for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

HMN GasNet P/S

Lise Kirketerp-Møller

Advokat (L)

Energiplanlægning og udvikling

Dansk Gas Distribution A/S

Kristian Nielsen

Senior Business Analyst

Kunder og marked

NGF Nature Energy Distribution A/S

Mette Smedegaard Hansen

Afdelingsleder

Interessevaretagelse

6/6

Energistyrelsen

Att.: Kåre Gross

9. 6. 2017

Vedr. Håndværksrådets høring af udkast af 31. maj 2017 til bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Håndværksrådet vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar på dette be-

kendtgørelsesudkast.

Håndværksrådet er meget enig i behovet for at skærpe myndighedskontrollen med ener-

giselskabernes energispareindsats.

En del af afsættet for denne bestræbelse kan siges at ligge i forlængelse af den senere

tids fokus på div. energispareaktørers omgåelse af reglerne om, hvilke og hvor store

energibesparelser, der kan indberettes - navnlig har aktører i isoleringsbranchen været i

fokus. Håndværksrådet har med tilfredshed noteret, at der er taget skridt i retning af at

forhindre denne type konkurrenceforvridende aktivitet.

Undervejs i debatten om omgåelse af regelsæt tilknyttet energispareordningen har der

set fra Håndværksrådets synspunkt været alt for lidt lydhørhed fra myndighedsside

overfor kritikken af de omgåelser, der udspringer af især elnetselskabernes ”håndtering”

af energispareindsatsen. Samme håndtering er en direkte forudsætning for ovennævnte

snyd vedr. fx isoleringsopgaver, hvor købers kontrol med de købte besparelser endsige

egeninteresse heri har været ikke-eksisterende.

Samme ”håndtering” har givet Energitilsynet anledning til at anvende termer som

”utroværdige” og ”ikke retvisende” om energiselskabernes indberettede oplysninger, og

myndighedsreaktionerne herpå har mildest talt ikke været overbevisende.

Det fremsendte bekendtgørelsesudkast vil næppe være et fyldestgørende modtræk over-

for, hvad der har givet Energitilsynet anledning til ovenfor nævnte krasse kritik, idet

udkastet ikke ændrer ved de fundamentalt uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer, der

er indbygget i selve energispareordningen. Og det forekommer ikke indlysende, at ud-

kastet herunder fx § 18 effektivt skulle kunne dæmme op for fx arbitrært høje, interne

administrationsomkostninger, som hidtil er set i nogle netselskaber.

Det er heller ikke indlysende, at konkurrencen på enegisparemarkedet kommer til fuld

udfoldelse, så længe energispareaktører kan være koncernforbundne med netselskaber-

ne, (§ 3), hvilket fx en række selvstændige håndværksvirksomheder lider under. Indtil

en fuld adskillelse realiseres, efterlyser Håndværksrådet på det kraftigste tiltag, der sik-

rer reelt vandtætte skodder mellem netselskaber og disses koncernforbundne selskaber

herunder reelle kontrolforanstaltninger og sanktionsmuligheder til imødegåelse af situa-

tioner, hvor de vandtætte skodder opleves ikke at være så vandtætte endda.

Et konkret problem, der trænger sig på i denne sammenhæng, udgøres af oplevede situa-

tioner, hvor ”arme- og ben-selskaber” - koncernforbundne med netselskaber - har vun-

det opgaver i energisparemarkedet alene pga. disses adgang til at kunne betale væsent-

ligt højere energisparetilskud pr. realiseret kWh-besparelse, end egentligt private aktører

i det samme marked har mulighed for. Om dette skyldes fraværet af vandtætte skodder

og/eller andre mekanismer er helt ugennemskueligt. Men det ændrer ikke ved behovet

for et effektivt værn mod en sådan konkurrenceforvridende adfærd, der muliggøres af

energispareordningen og forvaltningen af dens tilknyttede økonomiske midler.

Håndværksrådet oplever det temmelig ambivalent, når bekendtgørelsesudkastet peger

på, at realiseringen af energisparepotentialerne skal ske mest muligt omkostningseffek-

tivt, samtidig med, at grænsen for, hvornår der kan ydes energisparetilskud, defineres

ved blot ét års tilbagebetalingstid. Håndværksrådet argumenterer naturligvis ikke for en

ikke-omkostningseffektiv energispareindsats. Men additionaliteten ved denne tilgang

bliver næppe prangende! Denne mekanisme skal ses i sammenhæng med den naturlige

interesse, et koncernforbundet elhandelsselskab har i at fastholde eller få nye større

slutbrugere som kunder og den bundling af ydelser/leverancer, der sker i markedet.

Samtidig skal mekanismen ses i relation til, at normen eller praksis i energisparemarke-

det er, at netselskaberne, når det kommer til erhvervskunder, altovervejende fokuserer

på forbrug over 500.000 kWh, dvs. et segment, som i praksis kun udgør et nominelt

meget lille udsnit af erhvervskunderne. Det nu reducerede samlede energisparekrav er

ikke behjælpeligt i retning af at sænke denne forbrugsgrænse. Et udbud af energispare-

ydelser målrettet erhvervsvirksomheder med forbrug mindre end nævnte grænse vil med

overvejende sandsynlighed give betragteligt større additionalitet, end energispareydelser

målrettet projekter med kun lige over ét års tilbagebetalingstid.

Kommentarerne i dette høringssvar knytter ikke nødvendigvis alene an til bekendtgørel-

sesudkastets ordlyd. Dette skyldes Håndværksrådets oplevelse af, at de forskellige re-

gelsæt med tilknytning til energisparemarkedet og -indsatsen samt forvaltningen heraf

tillader og ser gennem fingre med de indbyggede ulige konkurrencevilkår og ikke i til-

strækkeligt omfang skaber et rimeligt og konsistent ”set-up”, som evner at tilgodese blot

tilnærmelsesvis alle slutbrugergrupper og aktører. Fx er ordlyden i § 3, der siger, at en

aktør kan være en koncernforbunden virksomhed, næppe i centrum af dette bekendtgø-

relsesudkasts ærinde. Men i sammenhæng med energispareindsatsens udformning i øv-

rigt, spiller dette en betydelig rolle.

Tilsvarende har det fx betydning for konkurrencen i elmarkedet og for de mindre er-

hvervskunders begrænsede anvendelse af samme markeds shoppingmuligheder, at den

for længe siden besluttede portal Elpris.dk i praksis ikke henvender sig til erhvervsvirk-

somheder, men alene til privatbolig-kundemarkedet. Sitet skulle målrettes slutkunder

med forbrug på op til 100.000 kWh, dvs. også til den altovervejende del af alle danske

erhvervsvirksomheder. Men det er ikke tilfældet, og derfor er dette ret beskedne tiltag i

retning af at øge gennemsigtigheden i elmarkedet ikke realiseret. Håndværksrådet har

for længst gjort ophævelser herom overfor Energitilsynet, der hoster sitet; men der er

fortsat ikke sket forbedringer af sitet. Kombinationen af fraværet af et velfungerende

elmarked for alle; fraværet af den fx med Elpris.dk tilstræbte gennemsigtighed, og må-

den, hvorpå energispareindsatsen håndteres, reguleres og myndighedsbehandles, bidra-

ger til, at det store flertal af danske erhvervsvirksomheder ikke er aktive i det liberalise-

rede elmarked, og indtil de bliver det og dermed gør sig ”lækre” overfor elhandelssel-

skaberne, vil der ikke være en naturlig interesse i at tilbyde de ydelser, der skal til for at

realisere de mindre erhvervskunders uomtvistelige energisparepotentialer.

For at føje spot til skade bevirker måden, hvorpå energispareordningen finansieres, at

netop de forbrugssegmenter, der ikke tilbydes energispareydelser, står for en overgen-

nemsnitlig stor andel af den samlede finansiering. Det står jo elhandelsselskaberne frit

for med deres prispolitik at definere, hvilke slutbrugere der skal bidrage med hvor me-

get til denne finansiering - eller ikke bidrage for den sags skyld. Så længe hvert enkelt

elhandelsselskab en bloc betaler for netselskabernes ydelser, er der ingen, der gør notits

heraf.

Hertil kommer, at de tilskudsmidler, der er udbetalt til af myndighederne efterfølgende

underkendte besparelser, ikke tilbageføres. Det er helt indlysende utilstrækkeligt, at den

eneste sanktion vedr. de underkendte kWh-besparelser består i, at de ikke kan tælles

med i opgørelsen af besparelsesforpligtelsen. Slutkunderne - altovervejende de mindre

forbrugere jævnfør ovennævnte finansieringsmodel - betaler således for disse ikke-

eksisterende besparelser. Dette sker angiveligt helt i overensstemmelse med regelgrund-

laget og uden indgreb fra myndighedsside, hvorfor der åbenbart ikke er tale om svindel,

hvad der vel i de fleste andre sammenhænge ville være den korrekte betegnelse. Et krav

om tilbageføring af disse midler ville udgøre et selvstændigt bidrag til at imødegå snyd

qua den skærpede kontrol, som køber af besparelserne ville se en egeninteresse i at ud-

øve.

Generelt er det således Håndværksrådets opfattelse, at det samlede set-up omkring

energispareindsatsen vender ”den tunge ende” nedad, både hvad angår tilbud om ener-

gispareydelser og den tilhørende finansiering. De konkurrencemæssige vilkår i og om-

kring energispareindsatsen lader i udpræget grad også en del tilbage at ønske. Det ud-

sendte bekendtgørelsesudkast ses ikke i nævneværdig udstrækning at bevæge tingene i

en bedre retning.

Med venlig hilsen

Henrik Lilja

KØBENHAVNS KOMMUNE

Teknik- og Miljøforvaltningen

Byens Udvikling

07-06-2017

Energistyrelsen

v. Kåre Groes

Sagsnr.

2017-0232576

Dokumentnr.

2017-0232576-1

Høringssvar

Hermed fremsendes Københavns Kommunes Teknik- og Miljøfor-

valtnings høringssvar til ”Ikke-ministeriel

2. høring af bekendtgørelse

om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt ind-

tægtsrammebekendtgørelse”, modtaget pr. mail d. 31/5 2017 med hø-

ringsfrist d. 9. juni 2017.

Der er fortsat er stort potentiale for energibesparelse i bygninger og

disse er en afgørende brik i den grønne omstilling. Energisparefor-

pligtelsen kan i højere grad end i dag skubbe på denne udvikling.

Teknik- og Miljøforvaltningen er derfor af den opfattelse, at dele af

energispareforpligtelsen bør rettes direkte mod bygninger samt, at der

bør åbnes op for, at flere aktører via udbud kan varetage opgaven på

den billigst mulige måde. Herunder, at kommuner tildeles en given del

af energispareforpligtelsen, og der afsættes en særskilt pulje til kom-

munal energispareindsats.

Med venlig hilsen

Mariann Anderson

Klima

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

E-mail

EAN nummer

5798009809452

www.kk.dk

NOTAT |

DEN 5. MAJ 2017

5. maj 2017

Sekretariatet for

Energitilsynet

17/05079

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL ENER-

GISPAREBKENDTGØRELSE OG ÆNDRING

AF INDTÆGTSRAMMEBEKENDTGØRELSE

Energistyrelsen har ved brev af den 7. april 2017 anmodet om eventuelle hørings-

svar til dels



udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirk-

somheder (herefter

energisparebekendtgørelsen),

dels

ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regio-

nale transmissionvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter

ind-

tægtsrammebekendtgørelsen for el).

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

www.energitilsynet.dk



Sekretariatet for Energitilsynet fremsender hermed sit høringssvar.

GENEREL BEMÆRKNING OM TILSYNSOPGAVEN OG OPGAVELØSNINGEN

Udkastet til ny energisparebekendtgørelse giver som noget nyt Energitilsynet til

opgave at føre tilsyn efter energisparebekendtgørelsen.

Sekretariatet for Energitilsynet tager til efterretning, at der i udkastet til ny energi-

sparebekendtgørelse foreslås en skærpelse af myndighedskontrollen med energi-

selskabernes energispareindsats, og at det i den forbindelse vurderes, at det er hen-

sigtsmæssigt, at Energitilsynet fremadrettet tager del i opgaverne med at føre til-

syn med energispareordningen, for så vidt angår tilsyn med omkostninger og mar-

kedsmæssighed i ordningen og varetage opgaver i forbindelse med nye regler om

regnskabsførelsen i varmeforsyningsvirksomheder i relation til omkostninger til

energispareindsatsen samt bl.a. statistik, vejledning, behandling af klagesager mv.

Energitilsynet skal derudover fortsat fastsætte indtægtsrammer for energispareom-

kostninger på el- og naturgasområdet.

Sekretariatet for Energitilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at Energitil-

synet ikke er aftalepart i energispareaftalen, og at denne aftale ikke er inkorporeret

i lovgivningen som sådan. Det følger af det såkaldte legalitetsprincip, at myndig-

hedernes virksomhed skal have hjemmel i lov eller anden anerkendt retskilde.

Energitilsynet vil derfor anvende energisparebekendtgørelsen og ikke tillige an-

vende energispareaftalen i forbindelse med Energitilsynets udførelse af sine opga-

ver efter energisparebekendtgørelsen.

Side 2/8

SAMMENHÆNGEN MELLEM ENERGISPAREBEKENDTGØRELSEN OG INDTÆGTS-

RAMMEBEKENDTGØRELSERNE FOR EL- OG NATURGASDISTRIBUTION

Sekretariatet for Energitilsynet finder, at der er behov for, at udkastet til energispa-

rebekendtgørelse koordineres med visse bestemmelser i indtægtsrammebekendtgø-

relsen for elnetvirksomheder (bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om ind-

tægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfat-

ter af lov om elforsyning) og indtægtsrammebekendtgørelsen for naturgasdistribu-

tionsvirksomheder (bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer

og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber). Det drejer sig om bestem-

melser om

korrektion

af oplysninger i virksomhedernes årsrappor-

ter/reguleringsregnskaber,

differencer

forrentning

af differencer.

Overordnet finder Sekretariatet for Energitilsynet, at alle regler om elnet- og na-

turgasdistributionsvirksomhednes økonomi og regnskab vedrørende energibespa-

rende aktiviteter bør fremgå af energisparebekendtgørelsen. Alternativt bør det af

energisparebekendtgørelsen og de to indtægtsrammebekendtgørelser klart fremgår,

hvilke regler, de regulerer virksomhedernes energibesparende aktiviteter.

Indtægtsrammebekendtgørelsen for naturgasdistribution

Energistyrelsen har endnu ikke sendt en ændringsbekendtgørelse til indtægtsram-

mebekendtgørelsen for naturgas i høring.

Sekretarietet finder det hensigtsmæssigt, at Energistyrelsen fremsætter en æn-

dringsbekendtgørelse til indtægtsrammebekendtgørelsen for naturgasdistributions-

virksomheder, inden at en ny energisparebekendtgørelse træder i kraft. Sekretaria-

tet henviser i øvrigt til bemærkningerne nedenfor om udkastet til ændringsbe-

kendtgørelse af indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksomheder.

Indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksomheder

Med hensyn til det foreliggende udkast til ændring af indtægtsrammebekendtgø-

relsen for el har sekretariatet følgende bemærkninger:



Dobbelt hjemmelsbestemmelser

Sekretariatet hilser det velkomment, at bestemmelserne i den gældende indtægts-

rammebekendtgørelse § 16, stk. 3 og 4, om forhøjelse af reguleringsprisen (ind-

tægtsrammen) som følge af virksomhedernes omkostninger til energibesparende

aktiviteter ophæves, da reglerne om forhøjelse af indtægtsrammen allerede frem-

går af energisparebekendtgørelsen. Ved denne regelforenkling og oprydning ska-

bes der større klarhed i regelsættet.

Sammenhængen mellem energisparebekendtgørelsen og indtægtsrammebekendt-

gørelserne



Korrektioner af oplysninger i virksomhedernes regnskaber

Bestemmelsen i § 26 i udkast til ny energisparebekendtgørelse angår net og natur-

gasdistributionsvirksomhedernes mulighed for at fremsende visse korrektioner til

virksomhedernes aflagte årsrapporter (elnetvirksomheder)/reguleringsmæssige

regnskaber (naturgasdistributionsvirksomheder).

Side 3/8

Bestemmelsen er sålydende:

§ 26.

En net- eller naturgasdistributionsvirksomhed kan fremsende korrektioner til virksomhe-

dens regnskabsoplysninger i medfør af § 23, herunder ved at eftersende en revisorpåtegning

uden forbeholdt, jf. § 25, såfremt korrektionerne har betydning for den midlertidige forhøjelse af

netvirksomhedens reguleringspris eller naturgasdistributionsselskabets indtægtsramme efter §

22. Kan virksomheden senere fremsende et regnskab med revisorpåtegning uden forbehold, eller

hvor forbeholdet kun gælder et mindre beløb end tidligere, skal afgørelsen om forhøjelse af ind-

tægtsrammen tilbagekaldes, og den seneste revisorpåtegning lægges til grund for en ny afgørel-

se om forhøjelse af indtægtsrammen.

Korrektioner skal angår oplysninger af betydning for regulerings-

prisen/indtægtsrammen

Sekretariatet for Energitilsynet opfatter bestemmelsens 1. punktum således, at en

net- eller naturgasdistributionsvirksomhed alene kan fremsende korrektioner til

virksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 23,

såfremt

korrektionerne har

betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens reguleringspris

eller naturgasdistributionsselskabets indtægtsramme efter § 22. Sekretariatet er

enig i denne afgrænsning for virksomhedernes mulighed for at kunne indsende

korrektioner til regnskabsoplysninger. Der er i indtægtsrammebekendtgørelserne

fastsat frister for, hvornår virksomhederne skal aflægge deres reguleringsregnska-

ber (årsraporter/reguleringsmæssige regnskaber) til Energitilsynet, der anvender

regnskaberne til at træffe afgørelse om virksomhedernes regulerings-

pris/indtægtsrammer. Hvis virksomhederne frit kunne ændre alle slags regnskabs-

oplysninger efter fristen for aflæggelse af reguleringsregnskabet, ville fristerne for

aflæggelse af reguleringsregnskaber blive illusoriske, hvilket ville vanskeliggøre

en effektiv opgaveløsning hos Energitilsynet med hensyn til at udmelde indtægts-

rammer.

Ovennævnte forståelse af udkastets § 26 stemmer overens med bestemmelsen i §

23 i indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksomheder, der på samme måde

afgrænser virksomhedernes mulighed for at indsende korrektioner til alene at angå

oplysninger (vedrørende andet end energispareydelser) i årsrapporten, der har

betydning for opgørelsen af reguleringsprisen. Virksomhederne kan således kun

fremsende korrektioner, såfremt disse har betydning for opgørelse af regulerings-

prisen. Indtægtsrammebekendtgørelsens § 23, stk. 1, er sålydende:

§ 23.

Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan fremsende korrektioner til

oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning for opgørelsen af re-

guleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten, herunder som følge af pålæg fra

Energitilsynet, jf. stk. 5.

Det bemærkes, at det omtalte rådighedsbeløb og forrentningsprocent ikke er rele-

vant for så vidt angår energispareydelser. Reguleringsprisen for elnetvirksomheder

er det samme om indtægtsrammer for naturgasdistributionsvirksomheder.

Som bestemmelsen i udkastet til energisparebekendtgørelse § 26, 1. punktum, er

formuleret, bør bestemmelsen dog tydeliggøres sprogligt, så der ikke opstår for-

tolkningstvivl om, at net-og distributionsvirksomhederne alene kan fremsende

korrektioner til virksomhedernes regnskabsoplysninger i medfør af § 23 (dvs. til

årsrapporten/det reguleringsmæssige regnskab f.sv.a. energibesparelser), såfremt

korrektionerne har betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens

Side 4/8

reguleringspris eller naturgasdistributionsselskabets indtægtsramme efter § 22.

Dvs at korrektioner, der angår andre regnskabsoplysninger, for eksempel korrekti-

oner af driftsmæssige indtægter, der ikke har betydning for reguleringspri-

sen/indtægtsrammen, ikke kan fremsendes. Præcisionen af bestemmelsen affattelse

er nødvendigjort af den indskudte sætning i 1. pkt. (der lyder:

”herunder ved at

eftersende en revisorpåtegning uden forbeholdt, jf. § 25,”),

idet ordet ”såfremt”

kunne læses således, at det referer både til den indskudte sætning eller den indle-

dende sætning. Dette kan løses ved f.eks. at fjerne/slette den indskudte sætning,

der ses at være en slags eksemplificering. Alternativt bør den indskudte sætning

tages ud af § 26, 1. punktum, og indsættes efterfølgende som et nyt 2. punktum.

I den forbindelse foreslår Sekretariatet for Energitilsynet i øvrigt, at formuleringen

af udkastet til ændret indtægtsrammebekendtgørelse for el ændres (§ 1, punkt 8)

således, at bestemmelsen affattes for eksempel således:

En netvirksomhed kan fremsendes korrektioner til virksomhedens regnskabsoplysninger vedrø-

rende realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. x af y maj 2017

om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder i det omfang, der er fastsat regler her-

om i den nævnte bekendtgørelse.

ii.

Korrektioner skal angå fejl

Det bør endvidere præciseres, at virksomhedens korrektioner kun kan angå

fejlag-

tige oplysninger

eller for at

berigtige ulovlige forhold.

Bestemmelsen om virk-

somhedernes korrektioner af regnskabsoplysninger kan således ikke anvendes,

hvis virksomheden blot ønsker at ændre regnskabsoplysning (f.eks. ved omvalg af

regnskabsdispositioner).

iii.

Korrektioner bør revisionspåtegnes

Endelig bør det præciseres, at de korrektioner af regnskabsoplysninger, der har

betydning for reguleringsprisen/indtægtsrammen, som virksomheden fremsender

til Energitilsynet, skal revideres og påtegnes på samme måde, som netvirksomhe-

dernes årsrapporter skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf.

indtægtsrammebekendtgørelsen for el § 30, stk. 1, 3. pkt., og naturgasdistributi-

onsvirksomhedernes reguleringsmæssige regnskaber skal revideres af en statsauto-

riseret eller registreret, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen for naturgas § 30, stk. 1,

2. pkt. En virksomhed bør således kun kunne fremsende korrektioner til regn-

skabsoplysninger i en årsrapport/et reguleringsmæssigt regnskab, der er revisors-

påtegnet, hvis også den korrigerende regnskabsoplysning er revisorpåtegnet.

iv.

Energitilsynets pålæg til virksomhederne om korrektioner

Bestemmelsen i udkastet til energisparebekendtgørelse § 26 om at net- og natur-

gasdistributionsvirksomhedernes kan fremsende korrektioner til virksomhedens

regnskabsoplysninger i medfør af udkastets § 23, såfremt korrektionerne har be-

tydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens reguleringspris eller

naturgasdistributionsselskabets indtægtsramme efter udkastets § 22, bør endvidere

suppleres med en bestemmelse om, at Energitilsynet kan

pålægge

net- og natur-

gasdistributionsvirksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger

eller berigtige ulovlige forhold.

Side 5/8

En sådan bestemmelse findes i indtægtsrammebekendtgørelsen for elnetvirksom-

heder § 23, stk. 5, der lyder således:

Energitilsynet pålægger virksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller at

berigtige ulovlige forhold.

Baggrunden for forslaget er, at den foreslåede bestemmelse i udkastet til energi-

sparebekendtgørelse § 26 om virksomhedernes mulighed for at fremsende korrek-

tioner alene angår korrektioner, der har betydning for den midlertidige forhøjelse

af netvirksomhedens reguleringspris eller naturgasdistributionsselskabets ind-

tægtsramme efter § 22, jf. ovenfor.

Der kan dog forekomme situationer, hvor virksomhedernes regnskabsoplysninger

bør korrigeres i videre omfang end tilfælde, hvor virksomheden selv tager initiativ

til korrektionen, og/eller hvor korrektionen har betydning for andet end regule-

ringsprisen. Det kan

f.eks.

være tilfældet, hvor der er en fejlagtig oplysning i regn-

skabet om indtægternes størrelse. En sådan korrektion kan have betydning for

størrelsen af en eventuel difference men har ikke betydning for reguleringspri-

sen/indtægtsrammen. Hvor virksomheden har haft højere indtægter end oplyst i

regnskabet (som alt andet lige vil være i forbrugernes favør, da ændringen vil have

betydning for opgørelsen af differencer), vil der derfor være behov for, at Energi-

tilsynet kan pålægge virksomheden at korrigere oplysningen i regnskabet om ind-

tægter, selvom det ikke giver sig udslag i en ændring af reguleringsprisen.

Forrentning af differencer i forbrugernes favør

Det er Sekretariatet for Energitilsynets opfattelse, at der ikke er hjemmel i de nu-

værende indtægtsrammebekendtgørelser for el og naturgas og den nuværende

energisparebekendtgørelse til at forrente eventuelle differencer i forbrugernes fa-

vør. Det samme gør sig gældende med differencer i virksomhedens favør.

En difference opstår, hvis en elnet- og naturgasdistributionsvirksomhed opkræver

højere eller lavere tarifindtægter i et regnskabsår end indtægtsrammen tillader.

Opkræver virksomheden højere tarifindtægter opstår der

en difference i forbruger-

nes favør (overdækning),

som virksomheden senere skal udligne overfor forbru-

gerne. Herved opnår virksomheden en likviditetsfordel, der efter gældende regler

ikke forrentes for så vidt angår energispare. En sådan difference i forbrugernes

favør benævnes i indtægtsrammebekendtgørelsen for naturgas som en overdæk-

ning.

En difference i forbrugernes favør/overdækning på den øvrige regulerings-

pris/indtægtsramme, der angår andet end energibesparelser, forrentes efter be-

stemmelser i indtægsrammebekendtgørelserne for både el og naturgas, jf. ind-

tægtsrammebekendtgørelsen for el § 31, stk. 4, og indtægtsrammebekendtgørelsen

for naturgas § 24. Der er i de to indtægtsrammebekendtgørelser forskel på forrent-

ningsprocenten og tidspunktet for forrentningens påbegydelse.

Sekretariatet foreslår, at der i energisparebekendtgørelsen indføjes en bestemmelse

om, at differencer i forbrugernes favør for energibesparelser forrentes på samme

måde som differencer i forbrugernes favør for andet end energibesparelser.

Side 6/8

Differencer i virksomhedens favør (også kaldet underdækning

i indtægtsrammebe-

kendtgørelsen for naturgasdistributionsvirksomheder) forrentes ikke efter ind-

tægtsrammebekendtgørelse for elnetvirksomheder men forrentes efter indtægts-

rammebekendtgørelsen for naturgas. Da det er virksomheden

–

og ikke forbruger-

–

der har rådighed over, om der opstår en difference/underdækning eller ej, kan

det overvejes, at en difference i naturgasdistributionsvirksomhedernes favør på

energispareområdet ikke forrentes. Under alle omstændigheder bør der i energi-

sparebekendtgørelsen efter sekretariatets opfattelse tages stilling til, om sådanne

differencer i virksomhedens favør bør forrentes på naturgasdistributionsområdet

eller ej.

REGNSKABER OG REGNSKABSFØRELSE, ISÆR I VARMEVIRKSOMHEDER

Høringsudkastets § 17 indeholder en klar regel om regnskabsmæssig adskillelse,

der omfatter varmevirksomheder.

Imidlertid fastsætter høringsudkastets § 27, stk. 1 og 2, samtidig, at varmevirk-

somheder ved anmeldelse af budgetter og priseftervisning (som er varmeforsy-

ningsområdets parallel til reguleringsregnskaber for el og naturgas) kan anmelde

såvel energispareomkostninger som andre omkostninger efter de almindelige reg-

ler i varmeforsyningslovens kapitel 4.

I Energitilsynets praksis har begrebet ”regn-

skabsmæssig adskillelse” hidtil haft den betydning, at den regnskabsmæssigt ad-

skilte aktivitet ikke indgår i hverken pris, budgetter eller priseftervisning.

Høringsudkastets § 27, stk. 3, 2. og 3. punktum, indeholder en regulering af ad-

skillelsen af omkostninger til energispareaktiviteter og andre omkostninger, som

umiddelbart fremstår overflødig, hvis der skal være regnskabsmæssig adskillelse

efter § 17, da de nævnte forhold vil være en konsekvens af dette krav.

Ud fra en samlet læsning af høringsudkastet er det Sekretariatets for Energitilsy-

nets opfattelse, at den regnskabsmæssige adskillelse for varmevirksomheder alene

gælder regnskabsførelse i form af bogholderi/regnskabsbilag med henblik på kon-

trol af oplysninger som omtalt i § 27, stk. 5-6 eller 7 (samarbejdsorganets rapport

for de omfattede varmeforsyningsvirksomheder eller virksomhedens eget særlige

regnskab for energispareordningen).

Er denne opfattelse korrekt, finder sekretariatet det hensigtsmæssigt at tydeliggøre

forholdet mellem § 17 og § 27, stk. 1-2, ved i § 17 at tilføje fx

”, jf. dog § 27, stk.

1 og 2 for varmeforsyningsvirksomheder.”

Samtidig bør teksten i § 27, stk. 3, 2.

og 3. punktum enten udgå eller flyttes op i § 17, som fastlægger den regnskabs-

mæssig adskillelse.

§ 27, stk. 3, 1. punktum, regulerer derimod ikke regnskabsaflæggelsen men regn-

skabsførelsen i form af bogføring/regnskabsbilag. Det samme gælder § 27, stk. 4.

Betragtningerne ovenfor påvirker derfor ikke disse bestemmelser, men det kan

overvejes at lægge dem sammen i samme stykke.

Side 7/8

ANDRE FORHOLD I UDKASTET TIL NY ENERGISPAREBEKENDTGØRELSE

Nedenfor følger bemærkninger til enkelte bestemmelser i udkastet til energispare-

bekendtgørelse.



§ 17:

Bestemmelsen angår regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedernes ind-

tægter og omkostninger forbundet med energibesparende aktiviteter.

Der ses dog ikke at være en bestemmelse i udkastet til bekendtgørelse om til-

syn med denne bestemmelse.

Sekretariatet foreslår, at det opremsningerne i § 32, stk. 3, 3. punktum, § 34,

stk. 1, og i § 35, stk. 1, af bestemmelser i bekendtgørelsen, som Energitilsynet

fører tilsyn med, tilføjes, at det også drejer sig om bestemmelsen i § 17.

Forslaget flugter med, at §§ 34 og 35 lægger kompetencen i forhold til særbe-

stemmelserne om adskillelse i regnskabsføringen i § 27, stk. 3, 2. og 3. punk-

tum, for varmedistributionsvirksomheder i høringsudkastet hos Energitilsynet.



§ 21:

Nr. 1-3 omtaler henholdsvis

”aftaler angående energispareprojekter”, ”salg

af retten til at indberette energibesparelser til et samarbejdsorgan eller Ener-

gistyren”

”overdragelse af retten til at indberette energibesparelser til et

samarbejdsorgan eller Energistyrelsen”.

Bestemmelserne omhandler dels ak-

tører (nr. 1), dels [koncern?-]interne overdragelser (nr. 3), dels salg uanset

part (nr. 2).

Sekretariatet foreslår, at samme begreb anvendes uanset hvem, der er net- el-

ler distributionsvirksomhedens part i transaktionen, og at nr. 1-3 slås sammen

fx ”Aftaler

angående energispareprojekter og andre overdragelser af retten til

at indberette energibesparelser til et samarbejdsorgan eller Energistyren, uan-

set om det sker koncerninternt, til en aktør

eller til andre”.

Hvis der er tilsigtet en forskel i nr. 1-3, foreslår sekretariatet, at det tydeliggø-

res hvilken.



§ 29, stk. 2, 3. pkt.:

Bestemmelsen lyder således:

”Netvirksomhederne betaler i 2018 5.24.439 kr.

og hvert år i 2019-2021 5.787.576

kr. til Energitilsynet.”

Som det fremgår, er der en fejl i det første beløb (5.24.439 kr.), som bør ret-

tes. Det samlede beløb, som Sekretariatet for Energitilsynet skal opkræve i

2018, udgør 15,8 mio. kr. Det må betyde, at det beløb, som sekretariatet skal

opkræve, formentlig er 5.824.439 kr. Der er således udeladt et 8-tal i beløbet.



§ 29, stk. 2, 4. pkt., og § 29, stk. 6, 3. pkt.:

Det fremgår af disse to bestemmelser, hvordan den enkelte elnetvirksomheds

og varmedistributionsvirksomheds andel af gebyrbetalingen til Energistyrel-

sen og Energitilsynet skal opgøres. Det fremgår, at den enkelte virksomheds

Side 8/8

andel af det samlede betalingsbeløb opgøres ved en fordelingsnøgle, som er

den forholdsmæssige del af virksomhedernes samlede energispareforpligtelse.

Det fremgår af § 29, stk. 7, at Energistyrelsen og Energitilsynet opkræver be-

taling hos virksomhederne pr. 1. august.

Sekretariatet bemærker hertil, at den enkelte elnetvirksomheds og varmedi-

stributionsvirksomheds forholdsmæssig andel af den samlede energisparefor-

pligelse, som skal opkræves, ikke er fastlagt i bekendtgørelsen, idet der blot

henvises til bilag 1 (hvor den enkelte virksomheds andel ikke fremgår), og at

der derfor muligvis kan forekomme tilfælde, hvor der kan opstå tvivl eller evt.

tvist om, hvad der er den enkelte virksomheds andel og dermed hvilket beløb

virksomheden skal betale.

For at Sekretariatet for Energitilsynet kan håndhæve kravet om at opkræve

gebyrbetaling over for den enkelte elnetvirksomhed og den enkelte varmedi-

stributionsvirksomhed, er det nødvendigt, at der i bekendtgørelsen fastlægges

en entydig fordelingsnøgle. Det bør derfor præciseres, hvordan og hvornår

Energistyrelsen og Energitilsynet får underretning om

–

og af hvem

–

med

hensyn til oplysning om den enkelte virksomheds andel, der ligger til grund

for fordelingsnøglen for gebyrbetalingen, ligesom det af bekendtgørelsen skal

fremgå, at Energitilsynet og Energistyrelsen kan lægge disse oplysninger til

grund ved fastlæggelse af den enkelte virksomheds gebyrbetaling.



Slåfejl i henvisninger:

Sekretariatet er stødt på følgende:

- I § 27, stk. 5, ser henvisningerne til § 20, stk. 1, 1. punktum, ikke rigtig

ud, og henvisningerne til § 20, stk. 3, skal nok være § 21.

- I § 34, ser § 21, stk. 1-2, ikke rigtig ud, det skal nok være § 22, stk. 1-2.

Eventuel eftersendelse:

For så vidt angår bestemmelser om markedsmæssighed vil Sekretariatet for

Energitilsynet eventuelt eftersende bemærkninger.



NOTAT |

9. juni 2017

LIP/HECH

17/07032

TEKNISKE

KOMMENTARER

TIL

UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE OM

ENERGISPAREYDELSER

HØRINGSSVAR

Som bekendtgørelsen foreligger nu, har Sekretariatet for Energitilsynet (SET)

alene enkelte kommentarer af teknisk karakter. Til de bestemmelser, hvor der er

mere end en kommentar, er de opsamlet i adskilte punkter under samme overskrift.

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

www.energitilsynet.dk

Til § 12, stk. 4, og § 18, stk. 3, nr. 9

SET foreslår en tydeliggørelse af, at betalingspligten efter § 12, stk. 4, kun

vedrører energispareaktiviteter eller administration heraf, fx på følgende måde:

§ 12, stk. 4, tilføjes afslutningsvis:

...”, der vedrører energispareaktiviteter eller

administration heraf”.

§ 18, stk. 3, nr. 9, affattes: ”Omkostninger

i medfør af § 12, stk. 4,”

Til § 18, stk. 2 og 3

Der er nogle tekniske uklarheder omkring løn/vederlag/ansatte/vikarer, der har en

vis sammenhæng på tværs af de 2 bestemmelser og derfor er samlet i 3

hovedpunkter her.

•

Omkostningsposterne i stk. 2, nr. 1-8, er ikke med den nuværende ordlyd

begrænset til bestemte omkostningstyper, fx indkøb af aktiver, men omfatter

enhver omkostning til de nævnte aktiviteter. Dermed er også lønomkostninger

omfattet af nr. 1-8. Den aktuelle formulering af nr. 9 skaber en dobbelt

hjemmel til medregning af lønomkostninger for så vidt angår nr. 1-6, men

ikke nr. 7-8. I kontekst er der således ingen klar, selvstændig effekt af nr. 9.

Hvis det med nr. 9 er tiltænkt at sikre, at lønomkostninger mv. i forbindelse

med aktiviteter i nr. 7 og 8, ikke er omfattet, vil det være mere præcist at

formulere forholdet som en undtagelsesbestemmelse til nr. 7-8 i stedet.

Hvis det ikke er meningen, at løn mv. skal behandles forskelligt ved

aktiviteter omfattet af nr. 1-6 og 7-8, foreslår SET, at indledningen af stk. 2

affattes:

Side 2/5

”Omkostninger, herunder løn til ansatte og anden betaling for arbejdskraft,

til følgende aktiviteter ...”

Er det meningen, at overhead som nævnt i stk. 3, nr. 12, skal holdes ude af

opgørelsen efter stk. 2, bør det præciseres enten i en undtagelsesbestemmelse

eller i stk. 2, fx med følgende formulering i indledningen af stk. 2:

”Omkostninger til følgende aktiviteter, herunder løn til ansatte og anden

betaling for arbejdskraft, men ikke omkostninger til overhead, jf. stk. 3, nr.

12, indgår i beregningen efter stk. 1 som omkostninger til energibesparelser:

...”

•

Begrebsanvendelsen ansat/vikar bør være entydig og fx baseret på, at ansatte

kan være såvel i betydningen lønmodtagere med fastansættelse som med

tidsbegrænset ansættelse hos en omfattet virksomhed, mens vikarer forstås i

henhold til definitionen i § 2 i lov nr. 595 af 12/06/2013 om vikarers

retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. Sondringen mellem på den

ene side lønmodtagere, såvel fastansatte som tidsbegrænset ansatte, og på den

anden side vikarer går også igen i lov nr. 907 af 11/09/2008 om tidsbegrænset

ansættelse § 2, stk. 2 og § 3, stk. 2. Med disse begreber vil der typisk aldrig

være betaling af et vederlag fra net- eller distributionsvirksomheden til en

vikar, men kun til ansatte og til vikarbureauer.

§ 18, stk. 3, nr. 11:

”Omkostninger til vederlag til midlertidigt og fastansatte

lønmodtagere, til vikarbureauer og anden betaling for arbejdskraft i

forbindelse med aktiviteter efter nr. 1-10,

”

•

Den aktuelle formulering af § 18, stk. 2, nr. 9, omfatter kun vederlag til

vikaren og ikke den samlede betaling til vikarbureaet.

En net- eller distributionsvirksomhed, der køber en vikarydelse fra et

vikarbureau, vil i sin bogføring formentlig alene have en faktura med prisen,

der skal betales til vikarbureauet, og ikke postering af vikarens løn, som er

aftalt mellem vikar og vikarbureau og håndteres af vikarbureauet.

I formuleringsforslaget til stk. 2 på forrige side er baseret på, at net- eller

distributionsvirksomheden ikke skal sikre sig dokumentation for størrelsen af

vikarens løn fra vikarbureauet, men kan henholde sig til det aftalte vederlag til

vikarbureauet og dokumentere dette med faktura eller lignende.

Hvis der ikke foretages en præcisering af stk. 2, som foreslået på forrige side,

kan første del af § 18, stk. 2, nr. 9, affattes: ”Omkostninger

til løn til

midlertidigt og fastansatte lønmodtagere, vederlag til vikarbureauer,

konsulenter og anden arbejdskraft vedrørende aktiviteter

...”

Til §§ 21, 23 og 25

•

Bestemmelsen i § 21, stk. 1, og § 23, stk. 2, vedrører de samme afgørelser. §

23, stk. 1, vedrører vejledende udmeldinger som ikke sker samtidigt. Af

Side 3/5

hensyn til klarheden i opbygningen foreslår SET, at § 23, stk. 2, flyttes op

som et nyt 2. punktum i § 21, stk. 1.

•

For at tydeliggøre hvilke korrektioner virksomhederne kan få inddraget i

afgørelser fra Energitilsynet, bør §§ 23 og 25 præciseres:

Bekendtgørelsesudkastets § 23, stk. 2 (foreslået som § 21, stk. 1, 2. pkt.),

tilføjes afslutningsvis:

...”, samt eventuelle korrektioner til oplysningerne i

overensstemmelse med § 25”.

§ 25 affattes således:

”§ 25. Energitilsynet skal i afgørelser efter § 21, stk. 1, alene inddrage

korrektioner fra en net- eller naturgasdistributionsvirksomhed til indholdet af

virksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 22 for et givent

regnskabsår, såfremt korrektionen

1) er indsendt senest 3 år efter den oprindelige indberetning for året,

2) har betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirksomhedens

reguleringspris eller naturgasdistributionsselskabets

indtægtsramme efter § 21,

3) er revisorpåtegnet uden forbehold, og

4) angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold.

Stk. 2. Fremsender virksomheden en korrektion, efter Energitilsynet har

truffet afgørelse i medfør af § 21, stk. 1, skal afgørelsen alene tilbagekaldes,

og de korrigerede oplysninger lægges til grund for en ny afgørelse om

forhøjelse af indtægtsrammen, såfremt korrektionen er i overensstemmelse

med stk. 1. Stk. 3. Korrektioner i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2 skal

indgå i udarbejdelsen af omkostningsstatistikken efter § 30.

Baggrunden for forslaget er, at det bør præciseres i bestemmelsens ordlyd, at

bestemmelsen udtømmende angiver, hvilke korrektioner en net- eller

naturgasdistributionsvirksomhed fremsender til Energitilsynet til oplysninger

for et givent regnskabsår, der skal indgå i Energitilsynets afgørelser, og at

andre korrektioner fra en net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, der ikke

opfylder betingelserne i § 25, ikke tillægges betydning. Samtidig foreslås det

at tilstræbe en vis formuleringsmæssig parallelitet med § 24, stk. 2, for at

undgå uklarhed.

•

Udkastets § 23, stk. 2, har ikke en helt præcis beskrivelse af grundlaget for de

vejledende udmeldinger. SET foreslår, at bestemmelsen affattes:

”Energitilsynet udmelder en vejledende midlertidig forhøjelse af en net- eller

naturgasdistributionsvirksomheds indtægtsramme for det kommende

regnskabsår.. Energitilsynets vejledende udmelding baseres på

1) de gennemsnitlige omkostninger for den pågældende branche i der

foregående år, som Energitilsynet beregner i medfør af § 30,

2) branchens energisparemål for det kommende år, jf. bilag 1, og

3) den enkelte net- eller gasvirksomheds andel af branchens energisparemål

for det kommende år, som oplyst til Energitilsynet af samarbejdsorganet

eller den enkelte virksomhed, som ikke deltager i et samarbejde omfattet

af kapitel 4.”

Side 4/5

Til § 28, stk. 3-5

De tre naturgasdistributionsvirksomhedernes navne bør anføres korrekt og fuldt ud

med selskabsbetegnelse: HMN GasNet P/S, Dansk Gas Distribution A/S, NGF

Nature Energy Distribution A/S. Der bør endvidere anføres CVR-nr. for hver

virksomhed.

Til § 28, stk. 7, 2. og 3. pkt.

Bestemmelsen bliver klarere med indsættelse af følgende, understregede tekst:

”Energistyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af den betaling, som den enkelte

virksomhed skal betale til henholdsvis Energistyrelsen og Energitilsynet efter stk.

2 og 6. Energitilsynet lægger Energistyrelsens afgørelse til grund ved opkrævning

af gebyrer til Energitilsynet efter stk. 2 og 6.”

Baggrunden for forslaget er at præcisere, at det er Energistyrelsen, der træffer

afgørelse

beløbsstørrelsen

for

den

enkelte

net-

varmedistributionsvirksomheds andel af den samlede betaling til såvel

Energistyrelsen som til Energitilsynet efter stk. 2 og 6.

Energitilsynet skal således udelukkende stå for opkrævningen af det beløb (gebyr),

som den enkelte virksomhed i medfør af Energistyrelsens afgørelse skal betale til

Energitilsynet. SET forstår bestemmelsen således, at Energitilsynets opkrævning

af beløbet hos den enkelte virksomhed sker som en faktisk

forvaltningsvirksomhed, uden at Energitilsynet skal behandle spørgsmål om

størrelsen af den betaling, som den enkelte virksomhed skal betale til

Energitilsynet.

Til § 41 (evt. § 40)

•

SET foreslår, at overgangsbestemmelsen tydeliggøres med et nyt stk. 2:

”Verserende sager i Energistyrelsen færdigbehandles efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder.”

Den nuværende stk. 2 bliver til stk. 3 mv. Alternativt kan tekstforslaget

indsættes som et nyt stk. 3 i § 40.

•

Derudover foreslår SET at overgangsbestemmelserne om omkostninger bliver

klarere. Stk. 1 omtaler afholdte omkostninger, mens stk. 2 omtaler

omkostningskrævende dispositioner. Da der kan være forskel på, hvornår en

omkostningskrævende disposition foretages (fx indgåelse af en aftale 1. maj

2017) og hvornår omkostningen afholdes (fx står der i samme aftale, at der

betales, når energibesparelsen er realiseret i 2018), vil der kunne være en

omkostningsgruppe, som pga. anvendelsen af 2 forskellige begreber i stk. 1

og 2, ikke er omfattet af hverken den ene eller anden bestemmelse.

Endelig foreslår SET, at stk. 3 og stk. 5 tilføjes et nyt punktum, som klart

fastlægger, hvilke regler der gælder indtil da:

•

Side 5/5

Stk. 3 affattes:

Bestemmelsen i § 30 finder første gang anvendelse i 2019 og

omfatter ikke omkostningsstatistik udført for år forud for 2018. I 2017 og

2018 udarbejdes energisparebenchmark for henholdsvis 2016 og 2017 efter

de hidtil gældende regler.

Stk. 5 affattes:

”§ xx [henvisning bør præciseres med stykke og i lyset af

andre affatningsførslag] finder første gang anvendelse i 2019 for [2018/2020

(afhængigt af om det er udkastets § 23, stk. 1 eller 2)]. I 2017 og 2018

[udmelder

Energitilsynet

vejledende

midlertidig

forhøjelse

indtægtsrammen for det kommende regnskabsår/ træffer Energitilsynet

afgørelse om midlertidig forhøjelse af en netvirksomheds reguleringspris eller

en naturgasdistributionsselskabs indtægtsramme (afhængigt af, om det er

udkastets § 23, stk. 1 eller 2)] efter de hidtil gældende regler.”

•

Henvisningerne i den nuværende § 41, stk. 2, muligvis være §§ 21, 23, 29 og

35.

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Linda Petersen (SET)

I da Hindborg Riise-Knudsen; Kåre Groes

Henrik Chieu (SET)

SV: 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser mv.

9. juni 2017 11:56:26

E-e bkg 2 høring tekniske kommentarer SET.docx

image002.png

image003.png

Kære Ida og Kåre

Vedhæftet vores høringssvar, som er af teknisk karakter.

I forhold til det praktiske arbejde vil vi bemærke, at SET har ikke haft mulighed for at lave en

udtømmende analyse af reguleringen igennem overgangsperioden, indtil alle dele af den nye

bekendtgørelse finder fuldt ud anvendelse, så høringssvarets kommentarer til § 41 er alene de

punkter, vi har nået. Vi kan evt. senere tale sammen om oversigt over gældende bestemmelser

op gennem overgangsårene og for i gangværende energispareprojekter/disponerede

omkostninger osv.

Me d ve n lig h ils e n

Lin d a

Pe te rs e n

Chefkonsulent, cand. jur.

Tlf. +45 4171 5380

Mail

Billede til autosignatur - logo

Sekretariatet for Energitilsynet

Carl J acobsens Vej 35

DK-250 0 Valby

Tlf. +45 4171 540 0

Mail

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Web

www.energitilsynet.dk

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen

Sendt:

31. maj 2017 18:15

Til:

1 - KFST Energianke (KFST);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; svb@dfm-

net.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

EVM NH

Energiklagenævnets funktionsposkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - SET

Energitilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

I [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; willem@spyker-

energy.com; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

'Jensen, Per ([email protected])'

([email protected]); 'Michael Mucke Jensen' ([email protected]); 'Leif E. Frandsen' ([email protected]); Morten

Skov; Kurt Mortensen - Dansk Fjernvarme;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Kåre Groes; Henrik Andersen; Anders Gerhard Jørgensen

Emne:

I kke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy

Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

NOTAT |

DEN 15. MAJ 2017

15. maj 2017

Sekretariatet for

Energitilsynet

17/05079

SUPPLERENDE HØRINGSSVAR TIL UDKAST

TIL ENERGISPAREBEKENDTGØRELSE

Energistyrelsen har ved brev af den 7. april 2017 anmodet om eventuelle hørings-

svar til dels



udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirk-

somheder (herefter

energisparebekendtgørelsen),

dels



ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regio-

nale transmissionvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter

ind-

tægtsrammebekendtgørelsen for el).

Sekretariatet for Energitilsynet har den 5. maj 2017 fremsendt et høringssvar og

oplyst, at sekretariatet eventuelt ville eftersende bemærkninger til bestemmelser i

energisparebekendtgørelsen om markedsmæssighed.

Sekretariatet finder efter drøftelse med departementet anledning til at fremsende

nævnte bemærkninger til bestemmelser i energisparebekendtgørelsen om mar-

kedsmæssighed.

BESTEMMELSER OM MARKEDSMÆSSIGHED

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

www.energitilsynet.dk

Udkastet til ny energisparebekendtgørelse giver Energitilsynet til opgave at føre

tilsyn med markedsmæssighed med hensyn til de omkostninger, som virksomhe-

derne har afholdt til realisering af energibesparelser, og som virksomhederne kan

få dækket, jf. udkastet § 18, stk. 1, jf. § 35, stk. 2, nr. 2, der er sålydende:

§ 18.

En net- eller distributionsvirksomhed kan få dækket de nettoomkostninger, jf. stk. 2, som

virksomheden har afholdt til realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3.

§ 35.

[…]

Stk. 2.

Energitilsynet træffer afgørelse om, at mulighed for dækning af en omkostning, som

nævnt i § 17, jf. dog stk. 3, bortfalder, hvis Energitilsynet finder, at en opgørelse af en virksom-

heds omkostninger til energispareaktiviteter og andre aktiviteter i et regnskab, eller i en rapport

fra samarbejdsorganet for fjernvarmedistributionsvirksomheder efter § 12, stk. 3, nr. 1, ikke er i

overensstemmelse med reglerne i §§ 18-20, § 23, stk. 2, og § 27, stk. 5, fordi

[…]

der er medtaget omkostninger, som er i strid med kravet i § 46 i lov om elforsyning, § 28 c i lov

om naturgasforsyning eller § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning om markedsmæssighed, eller

[…]

Stk. 3.

Er der medtaget omkostninger omfattet af stk. 2, nr. 2, kan Energitilsynet nedsætte det be-

løb, som kan dækkes som omkostningerne til den indrapporterede besparelse, til gennemsnits-

prisen for branchen omkostninger pr. sparet kWh i det forudgående år, som offentliggjort i om-

kostningsstatistikken efter § 30, stk. 3, nr. 2.

Det bemærkes, at henvisningen i § 35, stk. 2, til

”§17”

rettelig skal være til § 18.

Side 2/5

Det fremgår af disse bestemmelser, at Energitilsynet træffer afgørelse om, at virk-

somhedernes mulighed for omkostningsdækning sættes ned til gennemsnitsprisen

for branchens omkostninger pr. sparet kWh i det forudgående år, eller helt bortfal-

der, hvis virksomheden i opgørelsen af sine omkostninger til energispareaktiviteter

mv. har medtaget omkostninger, der er i strid med bestemmelserne om markeds-

mæssighed i de tre sektorlove inden for el-, varme og naturgasforsyning.

I bekendtgørelsens kapitel 11 om ikrafttræden og overgangsbestemmelser, § 41,

stk. 2, 2. pkt., fremgår, at Energitilsynets kompetence efter § 35, stk. 2, nr. 2, også

finder anvendelse for omkostninger, som virksomhederne har afholdt før den 1.

maj 2017. Bestemmelsen i § 41, stk. 2. 2. pkt., er sålydende:

Energitilsynet træffer dog afgørelser efter § 35, stk. 2, nr. 2, også for så vidt angår omkostninger

afholdt før 1. maj 2017.

Der er ikke i denne overgangsbestemmelse henvist til bestemmelsen i § 35, stk. 3,

hvorfor retsvirkningen af omkostninger afholdt før 1. maj 2017 og opgjort i strid

med bestemmelserne om markedsmæssighed i sektorlovene, ses at være, at Ener-

gitilsynet træffer afgørelse om, at omkostningerne helt bortfalder.

Sekretariatet for Energitilsynet har følgende bemærkninger til bestemmelserne i

udkastet til energisparebekendtgørelse om markedsmæssighed:



Hjemmelsgrundlaget

Sekretariatet for Energitilsynet anbefaler, at henvisningerne i bestemmelsen i § 35,

stk. 2, nr. 2, til sektorlovenes bestemmelser om markedsmæssighed fjernes, og

bestemmelsen i stedet affattes som et selvstændig og særskilt krav i energispare-

bekendtgørelsen om, at priser og vilkår skal være markedsmæssigt fastsat.

Det samme gør sig gældende med bestemmelsen i udkastet § 10, stk. 1, der er

sålydende:

§ 10.

En net- eller distributionsvirksomhed, som vil sikre realiseringen af energibesparelser ved

aktiviteter som nævnt i stk. 2 og 4, skal indgå aftale med en aktør om, at denne gennemfører ak-

tiviteterne for net- eller distributionsvirksomheden. Aftalen skal indgås på markedsmæssige vilkår,

jf. § 46 i lov om elforsyning, § 28 c i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 4, i lov om varmefor-

syning.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., bør i stedet efter sekretariatets opfattelse affat-

tes således:

”Aftalen skal indgås på markedsmæssige vilkår.”

Det er sekretariatets opfattelse, at den nuværende affattelse af disse bestemmelser i

udkastet til ny energisparebekendtgørelse, hvor der henvises til markedsmæssig-

hedsbegrebet i sektorlovene for el-, naturgas, og varme, ikke er hjemlet eller hen-

sigtsmæssig. Dette synspunkt uddybes nedenfor.

Efter den nugældende energisparebekendtgørelse fører Energistyrelsen tilsyn med

overholdelse af alle bestemmelser i bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 16,

stk. 1. Dette er endvidere fastslået af Energiklagenævnet. Det drejer sig således

Side 3/5

også om bestemmelsen i § 7, stk. 3, der foreskriver, at net- og distributionsvirk-

somhederne inden for de fastlagte rammer skal opfylde deres energibesparelses-

forpligtelse så effektivt og billigt som muligt. Energistyrelsen kan endvidere på

baggrund af den årlige omkostningsbenchmarking, som viser de enkelte virksom-

heders samlede omkostninger i forbindelse med besparelsesindsatsen og omkost-

ningerne pr. sparet kWh, anmode visse virksomheder om at redegøre for, hvorle-

des de har sikret omkostningseffektiviteten,

herunder markedsmæssighed,

ligesom

styrelsen kan indgå aftaler med de pågældende virksomheder om, hvorledes om-

kostningseffektivitet, herunder markedsmæssighed, sikres fremover, jf. § 19, stk. 9

og 10.

Bestemmelserne i den nugældende energisparebekendtgørelse, herunder § 19, stk.

9 og 10, afspejler efter Sekretariatet for Energitilsynets opfattelse, at der i den

nugældende energisparebekendtgørelse gælder et fra sektorlovene selvstændigt

krav om markedsmæssighed, som Energistyrelsen påser, og som har andre retsføl-

ger end de retsfølger, som følger af sektorlovenes regulering af markedsmæssig-

hed.

Bestemmelserne om markedsmæssighed i sektorlovene (§ 46 i lov om elforsyning,

§ 28 c i lov om naturgasforsyning eller § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning)

bestemmer således også en anden retsfølge af, at en aftale/omkostning ikke er

markedsmæssig end retsfølgerne i den nugældende energisparebekendtgørelse og i

udkastet til energisparebekendtgørelse

Retsfølgen efter sektorlovene af, at markedsmæssigheden af en aftale ikke findes

godtgjort, er, at Energitilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige

pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske

regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Retsfølgen efter den nugældende energisparebekendtgørelse af, at markedsmæs-

sigheden ikke findes godtgjort, fremgår af denne bekendtgørelse § 19, stk. 9 og 10,

jf. ovenfor. Efter disse bestemmelser kan Energistyrelsen anmode om redegørelse

og kan indgå aftaler med de pågældende net- og distributionsvirksomheder om,

hvorledes omkostningseffektivitet, herunder markedsmæssighed, sikres fremover.

Retsfølgen efter udkast til

ny energisparebekendtgørelse

af, at markedsmæssighe-

den ikke findes godtgjort, er, at Energitilsynet træffer afgørelse om, at omkost-

ningsdækningen nedsættes til gennemsnitsprisen for branchens omkostninger pr.

sparet kWh i det forudgående år, eller helt bortfalder.

Juridisk gør det en forskel, om ministeren ved udstedelse af energisparebekendtgø-

relsen fastsætter et selvstændigt og særligt krav til markedsmæssighed på energi-

spareområdet, og en særlig retsfølge/konsekvens af ikke at overholde dette krav

om markedsmæssighed, eller om ministeren fastsætter, hvordan Energitilsynet skal

fortolke bestemmelser i sektorlovene, som Folketinget har fastsat, samt ændrer den

retsfølge af bestemmelserne i sektorlovene, som Folketinget har fastsat.

Det skyldes dels, at ministeren ikke har hjemmel til at ændre selve reglerne direkte

i sektorlovene, men alene til at fastsætte selvstændige regler for energispareområ-

Side 4/5

det, og dels at Folketinget har fastsat et forbud mod instruktion af Energitilsynet,

jf. elforsyningslovens § 78, stk. 3. Ministeren har integreret forbuddet i Energitil-

synets opgavebekendtgørelse (BEK nr 163 af 26/02/2000) § 1, stk. 3, hvor det er

fastsat, at Energitilsynet er uafhængigt i varetagelsen af sine opgaver. Efter § 2,

stk. 1, kan Energitilsynet behandle og afgøre sager vedrørende priser og betingel-

ser på el-, gas- og varmeforsyningsområdet, hvor kompetencen ikke efter elforsy-

ningsloven eller varmeforsyningsloven er henlagt til en anden myndighed. Efter §

2, stk. 3, afgør Energitilsynet, bortset fra afgørelser efter konkurrencelovens § 2,

stk. 2, jf. stk. 4, selv spørgsmål om tilsynets kompetence.

Både for at sikre et klart, gyldigt og administrerbart indhold, og fordi det er væ-

sentligt for Energitilsynets forventede ressourceforbrug at have konsekvensen med

bortfald eller nedsættelse omkostningsdækningen til gennemsnitsprisen for bran-

chens omkostninger pr. sparet kWh i det forudgående år, indstiller sekretariatet, at

der i den kommende energisparebekendtgørelse gennemføres et selvstændig krav

om markedsmæssighed i energisparebekendtgørelsen både med hensyn til retsfak-

tum og retsfølgen, jf. også nedenfor i afsnittet om kravet til markedsmæssighed.

Det er Sekretariatet for Energitilsynets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at

videreføre et på energispareområdet selvstændigt og særligt krav om markeds-

mæssig for de aftaler om energibesparelser og køb af disse mv, som virksomhe-

derne indgår, og med særlige retsfølger, der efter almindelige fortolkningsprincip-

per går forud for de generelle bestemmelser om markedsmæssighed i sektorlovene.

Da Energitilsynet fremadrettet i henhold til udkastet til ny energisparebekendtgø-

relse skal overtage tilsynsopgave med virksomhedernes omkostninger, herunder

markedsmæssigheden heraf, vil Energitilsynet kunne fortsætte den praksis om

indholdet af et selvstændigt markedsmæssighedskrav på energispareområdet, som

gælder for den hidtidige administration af de nugældende regler i den gældende

energisparebekendtgørelse § 19, stk. 9 og 10.



Kravet om markedsmæssig

Sekretariatet for Energitilsynet finder det hensigtsmæssigt, at der i energisparebe-

kendtgørelsen i stedet for henvisninger til sektorlovenes bestemmelser om mar-

kedsmæssighed fastsættes bestemmelser, hvorefter det gøres til en betingelse for

virksomhedernes omkostningsdækning, at virksomhederne har udarbejdet skriftlig

dokumentation for, at priser og vilkår er markedsmæssigt fastsat, i hvert fald for

for koncerninterne ydelser, og at konsekvensen af manglende eller utilstrækkelig

dokumentation er, at Energitilsynet træffer afgørelse om, at omkostningerne fast-

sættes til gennemsnitsprisen for branchens omkostninger pr. sparet kWh i det for-

udgående år.

Det vil sige, at selve det forhold, at en virksomhed ikke har udarbejdet den pligt-

mæssige dokumentation for markedsmæssighed er tilstrækkelig til at udløse en

konsekvens (retsfølge), og at konsekvensen er, at virksomhedens omkostnings-

dækning sættes ned til gennemsnitsprisen for branchens omkostninger pr. sparet

kWh i det forudgående år, eller helt bortfalder.

Side 5/5

Dokumentationskravet træder i stedet for en ressourcetung opgave for myndighe-

derne med - på baggrund af en skønsmæssig vurdering - at løfte bevisbyrden for,

at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og herefter ligeledes på

skønsmæssigt grundlag at fastsætte den markedsmæssige pris. Det foreslåede do-

kumentationskrav skaber endvidere større klarhed hos virksomhederne for, hvor-

når en aftale kan give omkostningsdækning, ligesom det står virksomhederne

klart, hvad den økonomiske konsekvens er, hvis virksomheden ikke overholder

dokumentationskravet.

Denne forudsætning for virksomhedernes omkostningsdækning om et dokumenta-

tionskrav, der lemper den administrative behandling af disse sager, har sekretaria-

tet desuden lagt til grund ved de estimater om ressourcebehovet hos Energitilsynet

for en effektiv behandling af de nye opgaver, som udkastet til ny energisparebe-

kendtgørelse pålægger Energitilsynet at udføre.

Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor, at dokumentationskravet for mar-

kedsmæssighed bør skrives ind i bekendtgørelsen, og at retsvirkningen af mang-

lende opfyldelse af kravet bør være, at Energitilsynet træffer afgørelse om, at om-

kostningerne nedsættes til gennemsnitsprisen for branchens omkostninger pr. spa-

ret kWh i det forudgående år.

Sekretariatet for Energitilsynet bemærker afslutningsvist, at såfremt Energistyrel-

sen eller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement måtte vurdere, at

den gældende lovgivning ikke indeholder den fornødne hjemmel for ministeren til

at fastsætte en sådan ordning i energisparebekendtgørelsen for tilsyn med mar-

kedsmæssighed, som foreslået ovenfor, der inden for de givne ressourcemæssige

rammer kan give klart og administrerbart grundlag for et effektivt tilsyn med mar-

kedsmæssighed på energispareområdet, finder Sekretariatet for Energitilsynet det

hensigtsmæssigt, at departementet ved en lovændring sikrer den fornødne hjemmel

hertil.

Energistyrelsen

Sendt på m ail t il:

sam t

9. j uni 2017

TEKNIQs høringssvar til Udkast

af 31. maj 2017

til bekendtgørelse

om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

SRI

Ge n e r e lle k om m e nt a r e r

M onopolse lsk a be r n e e r ik k e billigst

Energit ilsynet har, m ed der es gennem gang af energiselskabernes adm ini-

st rat ionsom k ost ninger t il energispareordning i 2015, dokum ent eret , at der

er er m eget st ort spænd i de adm inist rat ionsom kost ninger, som de enkelt e

net selskaber har haft t il drift af energispar eordningen. Et spænd på drift s-

udgift er fra ca. 1% og op ca. 28 % under st r eger behov et for en langt

st ær ker e k onkur rence på felt et og på m er e k ont rol m ed, hvordan m onopol-

selskaberne gennem før er opgav en m ed den pålagt e energispar eordning.

Det bør derfor sikres, at m onopolselskabernes udbyder alle opgav er offent -

ligt , så der findes den m ark edsm æssigt set opt im ale pris. Der bør t illige

ske en kont r ol m ed - og sankt ionering overfor de energiselskaber , der ikke

køber energibespar elser , der hv or de er billigst

M onopolse lsk a be r n e k va lit e t ssik r e r ik k e t ilst r æ k k e ligt

Energist yrelsen har gennem st ikprøver påvist , at der er fej l i m ellem 27 -

45 % af pr oj ekt erne og i 2016/ 17 har DR Kont ant påvist en rækk e grav e-

rende fej l i forbindelse m ed specielt hulm urs- og rørisolering. Kont rollen

hos Energist yrelsen og Energit ilsynet kan ikke alene sikre m od fej l. Hoved-

part en af fej l bør fanges i kvalit et ssikringen og den opgav e m å ligge hos

st at ens aft alepart , m onopolselskaberne. Monopolselskaberne bør derfor

ident ificere sådanne fej l som en del af den st illede opgave.

M onopolse lsk a be r n e s k once r n int e r ne a k t iv it e t e r e r ik k e t r a nspa -

r e nt e

I m ange t ilfælde vælger m onopolselskaber at benyt t e kom m ercielle dat t er-

selskaber t il at gennem før e hele eller dele af opgaven m ed at skaffe ener-

gibesparelser både m ed at indberet t e t ilskud, vælge akt ør t il at udføre

energisparepr oj ekt er og kont r ollere- og afslut ningsvis udbet ale t ilskud.

Side 1/ 3

TEKNI Q er en arbej dsgiver- og brancheorganisat ion m ed t ekniske inst allat ionsvirksom heder som m edlem m er.

Den m odel er uigennem sigt ig fordi den sam m enblander m yndigheds- og

m ark edsopgaver og skaber baggrund for at andre ( ek st erne) akt ører kan

st å svagere i k onkurr encen m ed net selskabsej ede k onkur rent er b.l.a fordi

selskabet frit kan anvise hvem af fler e m ulige akt ør er selskabet ønsk er at

ov erdrage opgav en t il. Akt ør en kan således v ære et koncernforbundet sel-

skab. Sam t idig kan ener giselskabet suver ænt beslut t e t ilskuddet s st ørr else

kan derm ed fav orisere nogle akt ør ers t ilbud på bek ost ning af andre ak t ø-

rer. Det er en unfair konkurr encesit uat ion.

M onopolse lsk a be r s in t e r n e h a n de l m e d e n e r gibe spa r e lse r

Energispareordningen åbner for, at m onopolselskaberne kan handle m ed

energibespar elser m ed andre m onopolselskaber. Det giver m onopolselska-

berne m ulighed for at skabe en indt ægt m ed handel m ed energibespar el-

ser.

Da m onopolselskabet selv best em m er af hv em og t il hvilken pris de køber

en energibesparelse, åbner det for at energiselskabet kan købe energibe-

spar elser for dy rt gennem egne selskaber feks. fra energibespar elser i vej -

belysning og gennem offent lige udbud sikre billige energibesparelser fra

ekst erne operat ør er.

Det bør fr em adr et t et sikres, at det ikke er m uligt at sælge billige energibe-

spar elser videre t il et andet energiselskab t il en høj er e pris og at dy r e k on-

cernint erne energibesparelser dækk es af m onopolselskabet s egne kunder .

Spe cifik k e k om m e nt a r e r

Kap. 3.

§ 4 skal ændr es så net - og dist ribut ionselskaberne pålægges at sikre gen-

nem før else af de angivne opgaver gennem 3. part .

§ 4. Distributionsvirksomhederne skal give oplysning til alle forbrugerkategorier i for-

syningsområdet om mulighederne for at opnå energibesparelser,

herunder ved indi-

viduel rådgivning af forbrugerne, generel information, hjemmesider, informati-

onsmateriale, undervisning og anden oplysningsvirksomhed.

SRI

9. j uni 2017

Side 2/ 3

§8 st k. 2 sk al ændres så m ulighed for at net selskaber og dist ribut ionssel-

skaber selv kan gennem før e energibespar elser fj ernes.

Dist ribut ions- og net selskaber funkt ion er at drive der es lokalenet ikke at

drive rådgivnings- eller udfør ende opgav er .

TEKNI Q er en arbej dsgiver- og brancheorganisat ion m ed t ekniske inst allat ionsvirksom heder som m edlem m er.

§ 8. Realiserede energibesparelser kan tilskrives net- og distributionsvirksomhederne,

såfremt de opfylder betingelser i stk.

Stk. 2. Net- og distributionsvirksomhederne kan tilskrives realiseringen af en energi-

besparelse, når virksomhederne

har gennemført energispareaktiviteter

eller har

medvirket hertil, f.eks. ved sagkyndig bistand eller ved organisering eller finansiering

af aktiviteten etc.

SRI

9. j uni 2017

Der bør i kap. 3 indføj es, at i de t ilfælde hvor net - eller dist ribut ionsselska-

bet ønsker at benyt t e k oncernint erne ydelser , k an det t e kun sk e eft er, at

opgaven har v æret sendt i offent ligt udbud. Og der sk al årligt beret t es om

indhold af aft aler m ed k oncernforbundne virk som heder.

Med v enlig hilsen

Side 3/ 3

Sør en Rise

Chefk onsulent , TEKNI Q

Tlf.: 7741 1580

E- m ail: sri@TEKNI Q.dk

TEKNI Q er en arbej dsgiver- og brancheorganisat ion m ed t ekniske inst allat ionsvirksom heder som m edlem m er.

VedvarendeEnergis kommentar til forslag til

lovfor

bekendtgørelse om energispareydelser i net-

og distributionsvirksomheder samt ændret

bekendtgørelse om indtægtsrammer for

netvirksomheder

Det er meget væsentligt at den nye bekendtgørelse om energispareydelser sikrer at

net-og distributionsselskabernes indsatser giver besparelser, der er additionelle i

forhold til hvad forbrugerne ville have gjort uden denne indsats. Alt for ofte har den

hidtidige indsats støttet foranstaltninger, som alligevel ville være sket, f.eks.

udskiftning af vinduer til lavenergivinduer. Samtidig er det vigtigt at selskaberne

også retter deres indsats mod mindre forbrugere, incl. private boligejere, og

afdelinger i almennyttige boligselskaber, da der blandet disse forbrugere er et stort,

uudnyttet potentiale for energibesparelser. Da der blandt disse forbrugergruppe er

mulighed for en relativ stor effekt af individualiseret rådgivning, bør en effektiv,

individualiseret rådgivning, som leder til forbrugerens investeringer i

energibesparelser, også kunne indgå som energibesparelse. Det er ikke tilfældet med

den foreslåede bekendtgørelse.

Der er åbnet for at indsatser i varmeforsyningen i form af solvarme og varmepumper.

Dette må ikke lede til en væsentlig svækkelse af indsatsen for energibesparelser for

slutforbrugere. Derfor bør indsatser i forsyningssystemer ikke dække mere end 25%

af den samlede nationale indsats. Blandt indsatserne i varmeforsyningen bør

solvarme have samme prioritet som varmepumper, og ikke begrænses til en kortere

periode som foreslået i udkastet. Solvarme har fortsat større miljøgevinst og

reduktion af primærenergi (udover sol-og omgivelsesvarme) end varmepumper.

Udkast til de enkelte dele af bekendtgørelsen:

§3.22 stk. 1 pkt 6-7. Det virker ikke logisk eller hensigtsmæssigt at medtage

varmepumper efter 2018 i fjernvarmen, men ikke solvarme, der dig har en større

reduktion af primærenergi. Det virker heller ikke logisk at medtage gasdrevne

varmepumper da de fastholder et forbrug af fossil energi.

Det er vg

Klosterport 4 E, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

D 5.maj 2017

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Tek.: +45 86760444

Fax+4586227096

Bilag 5, D: Forbrugernes reaktion på rådgivning mm. bør også medregnes i de

tilfælde hvor reaktionen omfatter investeringer i energibesparelser, skift til

fjernvarme. Dette er generelt mere sikre besparelser end de adfærdsændringer, der

må medregnes i dag på baggrund af rådgivningsindsats.

For den ændrede bekendtgørelse om indtægtsrammer kan vi fra VedvarendeEnergi

tilslutte os at energispareydelser undtages indtægtsrammen. Det er så vigtigt at

energispareindsatsen gennemføres omkostningseffektivitet, under hensyntagen til

indsatsens kvalitet og sikring af additionalitet, som nævnt ovenfor. Dette må sikres

gennem Energistyrelsens administration af energispareindsatsen.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen

Side 1 af 1

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

ADM Engineering/ Sund/ Tech Fakultetskontor

Kåre Groes

I da Hindborg Riise-Knudsen

Aalborg universitet svar vedr. J nr. 2016-7242

11. juni 2017 10:54:16

image004.png

J nr.

2016-7242

Til Energistyrelsen,

Aalborg Universitet har ingen kommentarer til 2. høring af bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Venlig hilsen

Bisera Bratovic

Kontorfuldmægtig

- Jou rna len | Kom m uni kati o ns af d el i n g e n

F a ku l te tsk o ntore t for ENG I NE ERI NG , S UND o g TEC H

T l f. : (+4 5 ) 9 940 9646

Ema il bb@ adm. aau. dk

W eb : w w w .a a u .d k

A a lbo rg U n iv ersitet |

Nie ls Jer nes Vej 10

Aa l bo r g Øst | E AN : 5 7 9 80 0 0 4 2 0 6 3 2

Fra:

I da Hindborg Riise-Knudsen [

mailto:[email protected]]

Sendt:

31. maj 2017 18:15

Til:

1 - KFST Energianke (KFST);

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; svb@dfm-

net.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

EVM NH

Energiklagenævnets funktionsposkasse;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

1 - SET

Energitilsynet;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

I [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; willem@spyker-

energy.com;

SBi Statens Byggeforskningsinstitut, AAU;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; suzan.de-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

AAU/ ESDH-sekretariatet;

'Jensen, Per

([email protected])' ([email protected]); 'Michael Mucke Jensen' ([email protected]); 'Leif E. Frandsen'

([email protected]); Morten Skov; Kurt Mortensen - Dansk Fjernvarme;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Cc:

Kåre Groes; Henrik Andersen; Anders Gerhard Jørgensen

Emne:

I kke-ministeriel 2. høring af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder samt indtægtsrammebekendtgørelse

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen / Best regards

Ida Hindborg Riise-Knudsen

Fuldmægtig / Advisor

Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning / Centre for Systems Analysis, Energy

Efficiency and Global Cooperation

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 92 78 13