EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 298
Offentligt

Høringsnotat vedrørende høring om udkast til bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Kontor/afdeling

Center for

Systemanalyse,

Energieffektivitet og

Global Rådgivning

Dato

24. juni 2017

J nr.

2016-7242

Energistyrelsen har afholdt to høringsrunder om udkast til bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

(energisparebekendtgørelsen) i forbindelse med indgåelse af aftale om

energiselskabernes energispareindsats af 16. december 2016 (energispareaftalen).

Første høringsrunde blev afholdt den 7. april 2017 til og med den 5. maj 2017.

Anden høringsrunde blev afholdt den 31. maj til og med den 9. juni 2017.

I forbindelse med den første høringsrunde blev udkast til bekendtgørelse om

indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning ligeledes sendt i høring. Energistyrelsen udarbejder

et selvstændigt høringsnotat i forbindelse med udstedelsen af denne

bekendtgørelse.

Ovenstående høringer har været offentliggjort på høringsportalen.

1. delhøring

–

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder har været sendt i høring de på høringslisten angivne

myndigheder og organisationer..

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Danske Revisorer (FSR), De Frie Energiselskaber (DFE), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Vedvarende Energi (VE), Sekretariatet for

Energitilsynet (SET) og Dansk Byggeri (DB). Endvidere har Dansk Industri (DI),

Dansk Energi (DE), Dansk Erhverv (DKE), Dansk Fjernvarme (DFJ), Dansk Gas

Distribution (DGD), HMN GasNet (HMN) og NGF Nature Energy Distribution (NGF)

afgivet et samlet svar.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar uden kommentarer fra følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), CO-Industri og Forbrugerrådet Tænk.

I forbindelse med høringsperioden har der været afholdt møde med aftaleparterne

til energispareaftalen af 16. december 2016 samt et særskilt møde med De Frie

IRK/KGR/PLJ/HEA

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 298: Orientering om ikrafttrædelse af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energiselskaber, hvor de pågældende har fået lejlighed til at redegøre for deres

høringssvar.

2. delhøring

–

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), De Frie Energiselskaber (DFE), Dansk

Fjernvarme (DFJ), Sekretariatet for Energitilsynet (SET), Tekniq, Københavns

Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen (KK) og Håndværksrådet (HV). Endvidere

har Dansk Energi (DE), Dansk Industri (DI), HMN GasNet (HMN) og NGF Nature

Energy Distribution (NGF) samt Dansk Gas Distribution (DGD) afgivet et samlet

svar.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar uden kommentarer fra følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Revisorer (FSR), CO-industri, og Ålborg

Universitet (AAU).

Dansk Byggeri (DB) henholder sig til høringssvar fra 1.delhøring.

Høringsnotatet

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra høringerne.

Notatet er opdelt i afsnit knyttet til de to udkast til bekendtgørelsers hovedemner.

Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.

Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder

høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til de to

bekendtgørelsesudkast. Disse kommentarer vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen

i relevant omfang. Bekendtgørelsen vil herudover indeholde en række mindre

ændringer af særligt forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.

Kommentarer af generel politisk karakter samt forslag og kommentarer, der ikke

vedrører den aktuelle høring, indgår ikke i høringsnotatet.

Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv i

nedenstående.

Side 2/13

Indholdsfortegnelse

Overordnede kommentarer ....................................................................................... 3

Angående tilsyn med markedsmæssighed

............................................................ 4

Formålsbestemmelse og forholdet til energispareaftalen

...................................... 6

Definitioner

............................................................................................................. 8

Information og kortlægning af forbrug ....................................................................... 8

Overordnede rammer ................................................................................................ 8

Realisering, dokumentation og indberetning

......................................................... 8

Samarbejde om energispareaktiviteter, samarbejdsorganer og dokumentation

... 9

Økonomi, regnskabsførelse og rapportering ........................................................... 10

Særlige regler for el- og naturgasområdet

........................................................... 10

Gebyrer .................................................................................................................... 10

Tilsyn og påbud ....................................................................................................... 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser .......................................................... 13

Bilag ......................................................................................................................... 13

Overordnede kommentarer

Tekniq, DFE, HV, KK og DB opfordrer til, at de forpligtede selskaber udbyder alle

opgaverne under energispareindsatsen i offentlige udbud, således at

koncernforbundne selskaber ikke har en unfair konkurrencefordel. Derudover

påpeges det, at selskaberne ikke skal have lov til at benytte koncernforbundne

aktører til at opnå deres målforpligtelse.

KK, VE og DB mener, at dele af energispareforpligtelsen bør rettes direkte mod

eksisterende bygninger. Derudover mener KK, at der bør oprettes en særlig pulje til

kommunale energibesparelser.

VE og DB påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at solvarmeanlæg og

varmepumper kan tælles med som energibesparelser.

Energistyrelsens bemærkninger

Nedenstående er Energistyrelsens generelle svar på de modtagne bemærkninger

fra de relevante høringsparter. Energistyrelsen har holdt særskilt møde med DFE

og gennemgået DFE’s generelle bemærkninger til energispareindsatsen med DFE.

Energistyrelsen opfordrer desuden høringsparterne til at benytte tilgængelige fora

til at diskutere den fremtidige udformning af en mulig energispareindsats, fx i regi af

Energisparerådet.

Side 3/13

Der er ikke krav om udbud i energispareaftalen, hvorfor forslaget herom ikke

medtages, da det ved indskrivelse i bekendtgørelsen vil gå ud over det, som

ministeren og aftaleparterne har opnået enighed om. Der er dog krav om, at alle

aftaler skal være indgået på markedsmæssige vilkår, herunder aftaler indgået i

mellem koncernforbundne selskaber. Derudover fører Energitilsynet tilsyn med, at

aftaler er indgået på markedsmæssige vilkår. Dermed tager Energistyrelsen ikke

opfordringen om udbud samt opfordringen om afskæring af brugen af

koncernforbundne aktører til efterretning. Der er som følge heraf ens vilkår for alle

aktører til markedet, idet energiselskaberne er forpligtede til at indgå aftaler med

aktører på markedsmæssige vilkår.

Det er ikke muligt inden for de nuværende rammer at fokusere

energispareindsatsen yderligere mod eksisterende bygninger eller oprette en

særlig pulje til kommunale energibesparelser, da dette ikke indgår i den aftale, som

ministeren har indgået med aftaleparterne.

Det er en del af aftalen mellem ministeren og aftaleparterne, at solvarmeanlæg og

varmepumper kan tælle med i et begrænset omfang, hvorfor dette ikke kan

udelades. Energistyrelsen er dog opmærksom på de bekymringer, der påpeges i

høringssvarene.

Angående tilsyn med markedsmæssighed

SET har i deres supplerende høringssvar af 15. maj 2017 anført følgende:

”Retsfølgen efter udkast til ny energisparebekendtgørelse af, at

markedsmæssigheden ikke findes godtgjort, er, at Energitilsynet træffer afgørelse

om, at omkostningsdækningen nedsættes til gennemsnitsprisen for branchens

omkostninger pr. sparet kWh i det forudgående år, eller helt bortfalder.

Juridisk gør det en forskel, om ministeren ved udstedelse af

energisparebekendtgørelsen fastsætter et selvstændigt og særligt krav til

markedsmæssighed på energispareområdet, og en særlig retsfølge/konsekvens af

ikke at overholde dette krav om markedsmæssighed, eller om ministeren

fastsætter, hvordan Energitilsynet skal fortolke bestemmelser i sektorlovene, som

Folketinget har fastsat, samt ændrer den retsfølge af bestemmelserne i

sektorlovene, som Folketinget har fastsat.

Det skyldes dels, at ministeren ikke har hjemmel til at ændre selve reglerne direkte

i sektorlovene, men alene til at fastsætte selvstændige regler for

energispareområdet, og dels at Folketinget har fastsat et forbud mod instruktion af

Energitilsynet, jf. elforsyningslovens § 78, stk. 3. Ministeren har integreret forbuddet

i Energitilsynets opgavebekendtgørelse (BEK nr 163 af 26/02/2000) § 1, stk. 3,

hvor det er fastsat, at Energitilsynet er uafhængigt i varetagelsen af sine opgaver.”

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, som har udarbejdet denne del af

høringsnotatet i relation til Energitilsynets høringssvar, kan tilslutte sig Sekretariatet

Side 4/13

for Energitilsynets bemærkning om Energitilsynets uafhængighed, og at der ikke af

energisparebekendtgørelsen, skal fremgå en anden retsfølge for overtrædelse af

markedsmæssighedskravet end den retsfølge, som fremgår af forsyningslovene,

idet der ikke er hjemmel til at fastsætte regler om markedsmæssighed i

forsyningslovene, jf. nedenfor.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har således meddelt Energistyrelsen

–

forud for den fornyede høring

–

at styrelsen bedes rette bekendtgørelsen de

relevante steder, så der ikke måtte være tvivl om, at ministeren holder sig inden for

det område, som der bemyndiget ham i henhold til forsyningslovene.

I høringssvaret anfører SET følgende:

”Sekretariatet for Energitilsynet finder det hensigtsmæssigt, at der i

energisparebekendtgørelsen i stedet for henvisninger til sektorlovenes

bestemmelser om markedsmæssighed fastsættes bestemmelser, hvorefter det

gøres til en betingelse for virksomhedernes omkostningsdækning, at

virksomhederne har udarbejdet skriftlig dokumentation for, at priser og vilkår er

markedsmæssigt fastsat, i hvert fald for koncerninterne ydelser, og at

konsekvensen af manglende eller utilstrækkelig dokumentation er, at Energitilsynet

træffer afgørelse om, at omkostningerne fastsættes til gennemsnitsprisen for

branchens omkostninger pr. sparet kWh i det forudgående år.”

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger

Kravet om markedsmæssighed af aftaler, der er omfattet af de tre forsyningslovens

for el, naturgas og varme, følger af henholdsvis § 46 i elforsyningsloven, § 28 c i

naturgasforsyningsloven og varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 4 og 5. Der er ikke i

disse bestemmelser i de tre love mulighed for at fravige bestemmelserne i

henholdsvis § 46 i elforsyningsloven, § 28 c i naturgasforsyningsloven og

varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 4 og 5.

Det er derfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at man ikke kan

fortolke de relevante bemyndigelsesbestemmelser, dvs. i elforsyningslovens § 22,

stk. 4, naturgasforsyningslovens § 14, stk. 2 og varmeforsyningslovens § 28 b, stk.

2, som delegationsbestemmelser med derogatorisk kraft i forhold til ovennævnte

bestemmelser om markedsmæssighed.

Det er dermed Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at der i

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder ikke kan

fastsættes andet krav til markedsmæssighed end det, som fremgår af de tre

forsyningslove.

Følgelig kan der ikke fastsættes en anden særskilt materiel regel i en

bekendtgørelse om, at aftaler, som net- og distributionsvirksomheder indgår, skal

indgås på markedsmæssige eller markedsbestemte vilkår, end den der fremgår

direkte af forsyningslovene i § 46, § 28 c og § 28 b, stk. 4 og 5, i henholdsvis el-,

naturgas og varmeforsyningsloven med dertilhørende retsfølge.

Side 5/13

Dette udelukker

SET’s

forslag om, at der kan indføres en særskilt materiel regel om

tilsyn med aftalers markedsmæssighed i energisparebekendtgørelsen. Disse aftaler

skal følge de enkelte forsyningsloves bestemmelser om aftalers

markedsmæssighed og de retsfølger, der hører hertil.

I høringssvaret anfører SET endvidere følgende:

”Sekretariatet for Energitilsynet

bemærker afslutningsvist, at såfremt

Energistyrelsen eller Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement måtte

vurdere, at den gældende lovgivning ikke indeholder den fornødne hjemmel for

ministeren til at fastsætte en sådan ordning i energisparebekendtgørelsen for tilsyn

med markedsmæssighed, som foreslået ovenfor, der inden for de givne

ressourcemæssige rammer kan give klart og administrerbart grundlag for et

effektivt tilsyn med markedsmæssighed på energispareområdet, finder

Sekretariatet for Energitilsynet det hensigtsmæssigt, at departementet ved en

lovændring sikrer den fornødne hjemmel hertil.”

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bemærkninger

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bemærker, at der allerede fremgår et

dokumentationskrav af forsyningslovenes bestemmelser. Efter el- og

naturgasforsyningslovene skal net- og distributionsvirksomhederne ved indgåelse

af alle aftaler på indgåelsestidspunktet udarbejde materiale, der kan danne

grundlag for at bedømme markedsmæssigheden af priser og vilkår, og efter

varmeforsyningsloven skal virksomhederne udarbejde selv samme, men blot for

alle væsentlige aftaler.

Det er ikke blevet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyst, at der tidligere

har været problemer med det hjemmelsmæssige grundlag for at kunne bedømme

aftalers markedsmæssighed i henhold til forsyningslovenes bestemmelser, dvs.

henholdsvis § 46 i elforsyningsloven, § 28 c i naturgasforsyningsloven og

varmeforsyningslovens § 28 b, stk. 4 og 5, og bestemmelserne har haft deres

nuværende udformning siden henholdsvis 2006 (varmeforsyningsloven) og 2012

(el- og naturgasforsyningslovene).

Skulle dette være tilfældet i henhold til bestemmelsernes anvendelse ved tilsynet

på energispareområdet, så er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet naturligvis

lydhøre over for dette, og skulle det vise sig i praksis, at der ikke i henhold til lovens

bestemmelser om markedsmæssighed, kan føres et tilstrækkeligt tilsyn hermed, så

vil dette også indgå som en del af det fremtidige lovarbejde.

Formålsbestemmelse og forholdet til energispareaftalen

DFJ, DE, HMN, NGF og DGD mener, at der er visse uoverensstemmelser mellem

udkast til energisparebekendtgørelsen og aftale om energiselskabernes

energispareindsats af 16. december 2016. Det bemærkes yderligere, at parterne er

af den opfattelse, at energispareaftalen har forrang i tilfælde af

Side 6/13

uoverensstemmelser mellem energispareaftalen og energisparebekendtgørelsen.

Slutteligt bemærkes det, at formålsbestemmelsen bør ændres, således at

energisparebekendtgørelsen alene skal fastsætte energisparemål og retningslinjer

for gennemførelse og dokumentation af indsatsen for selskaber, der ikke ønsker at

tiltræde eller udtræder af energispareaftalen.

HMN, NGF og DGD ønsker, at der foretages en yderligere kvantificering af de

administrative omkostninger, herunder ift. den påtænkte gebyropkrævning.

DFJ og DE påpeger, at der ikke må være en fordel for de selskaber, som træder ud

af energispareaftalen, samt at der skal gælde de samme regler for disse, selvom

de træder ud af aftalen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er af den opfattelse, at energisparebekendtgørelsen skal være i

overensstemmelse med energispareaftalen. Dette forstås således, at der ikke i

bekendtgørelsen skal fremgå regler, der er i strid med det, der er aftalt i

energispareaftalen. Energistyrelsen er enige i de fleste af de tekstnære

kommentarer til bekendtgørelsesudkastet, der angår overensstemmelse med

energispareaftalen, hvorfor bekendtgørelsesudkastet er blevet ændret i

overensstemmelse hermed.

Det skal dog understreges, at der er områder af energisparebekendtgørelsen, som

ikke kan reguleres af energispareaftalen, og som derfor kun reguleres af

energisparebekendtgørelsen. Dette gælder hovedsageligt ift. reglerne om

selskabernes økonomi og reglerne om tilsyn med ordningen. Energistyrelsen vil på

denne baggrund fastholde visse formuleringer i energisparebekendtgørelsen,

herunder formålsbestemmelsen, således at Energistyrelsen og Energitilsynet kan

regulere på baggrund heraf. Dette vil blive uddybet i nedenstående

bemærkningerne ift. de konkrete paragraffer.

Energistyrelsen er ikke enig i, at energispareaftalen har forrang ift. lovgivningen på

området, og mener heller ikke, at dette tidligere har været praksis. Energistyrelsen

er dog enig i, at bekendtgørelsens funktion navnlig er at skulle kunne regulere

selskaber, der ikke er en del af aftalen, ud over at bekendtgørelsen som nævnt

indeholder regler om selskabernes økonomi og tilsyn med selskaberne, der gælder

for alle selskaber. Dette ændres ikke med den nye bekendtgørelse.

Energistyrelsen er enig med DFJ i, at der skal gælde de samme regler for

selskaber, som træder ud af energispareaftalen, som for selskaber, der er en del af

energispareaftalen. Dette fremgår af § 16, stk. 2, nr. 2, at der kan fastsættes

nærmere angivne bestemmelser for, hvorledes selskabet skal udføre

energispareaktiviteter eller opfylde nærmere angivne betalingsforpligtelser i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Side 7/13

Definitioner

DFJ, DE, HMN, NGF og DGD mener, at der er uoverensstemmelser mellem visse

definitioner af teknisk karakter i energisparebekendtgørelsen og

energispareaftalen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har i forbindelse med 2. delhøring taget højde for nogle af disse

uoverensstemmelser. Derudover vil der blive foretaget rettelser af § 3, stk. 1, nr. 2,

samt § 3, stk. 2, som fremhævet af HMN, NGF og DGD. Energistyrelsen vil ikke

foretage rettelser af følgende definitioner; § 3, nr. 9, og § 3, nr. 21., da disse

bestemmelser gennemfører definitioner i Energieffektivitetsdirektivet (EED).

Energistyrelsen vil derudover ikke foretage rettelser af § 3, nr. 23, stk. 1, da dette er

en definition fra Varmeforsyningsloven (LBK nr. 523 af 22/05/2017).

Information og kortlægning af forbrug

Tekniq mener, at § 4 skal ændres, så det pålægges, at en tredjepart skal

gennemføre opgaverne vedr. oplysning og information.

Energistyrelsens bemærkninger

Tekniqs forslag er ikke et krav i energispareaftalen, hvorfor det ikke medtages, da

det ellers vil gå ud over det, som ministeren og aftaleparterne har opnået enighed

om.

Bekendtgørelsens kapitel 2 gennemfører desuden krav i

Energieffektivitetsdirektivet.

Overordnede rammer

Realisering, dokumentation og indberetning

DFJ, DE, HMN, NGF og DGD påpeger, at der er visse uoverensstemmelser ift.

formuleringer og krav i energispareaftalen til realiseringen og indberetningen af

energibesparelser, hvorfor formuleringerne fra energispareaftalen bør gengives i

energisparebekendtgørelsen.

DFJ påpeger derudover, at energisparebidrag ikke skal kunne opkræves for de

energiarter, der bruges i produktion, som ikke er omfattet af energispareaftalen.

Derudover påpeges det, at kravene til indberetning af korrektioner og

omkostningerne hertil går videre end kravene i energispareaftalen.

DFE og Tekniq opfordrer til, at de forpligtede selskaber ikke skal have metodefrihed

til at vælge, hvordan og via hvilke aktører de kan opnå deres forpligtelse.

Side 8/13

Derudover mener Tekniq, at § 8 skal ændres, så net- og distributionsselskaberne

ikke selv kan gennemføre energibesparelser.

FRI og DI bemærker, at krav om, at aftaler skal være indgået på markedsmæssige

vilkår, er udgået af bekendtgørelsen, og finder dette uhensigtsmæssigt.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i de påpegede uoverensstemmelser mellem

høringsudkastet og energispareaftalen, og der er på denne baggrund foretaget

rettelser af følgende paragraffer: § 8, stk. 2-3, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 2, og § 9,

stk. 3, således at ordlyden bliver enslydende med energispareaftalen.

§ 11, stk. 2., er tilrettet således, at det kun gælder for aftaler indgået med en

slutbruger fra og med den 1. januar 2017.

Energistyrelsen vil tage DFJ’s bemærkninger om energiarter og opkrævning med

videre til drøftelse i Teknisk Arbejdsgruppe og vil derfor for nuværende ikke gøre

yderligere ift. bekendtgørelsen.

Energistyrelsen har fastholdt kravene til indberetning af korrektioner og

omkostningerne hertil, da den eneste ændring ift. energispareaftalen og det

udarbejdede indberetningsskema er, at året for korrektionen skal angives.

Energistyrelsen vil derfor opfordre DFJ til at henvende sig til Energitilsynet for en

dialog om vejledning om indberetning af omkostninger og korrektioner.

Det er Energistyrelsens opfattelse, at selskaberne bør have den metodefrihed, der

er aftalt i energispareaftalen mhp. at opnå omkostningseffektive energibesparelser.

DFE’s og Tekniqs

bemærkninger herom er derfor ikke taget til følge.

Det gælder stadig, at alle aftaler skal være indgået på markedsmæssige vilkår. Når

kravet herom er udgået af bekendtgørelsen, skyldes det, at det fremgår af de tre

forsyningslove, hvorfor det rent lovteknisk ikke bør fremgå af nærværende

bekendtgørelse, jf. også ovenfor om markedsmæssighed. Det er dermed fjernet

som led i præciseringen af Energitilsynets myndighedsopgaver ifm. tilsyn.

Samarbejde om energispareaktiviteter, samarbejdsorganer og dokumentation

DFJ, DE, HMN, NGF og DGD har bemærket, at samarbejdsorganernes funktion og

opgaver bør præciseres, samt at der ikke henvises til de korrekte

indberetningsskemaer.

FRI påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, at afsnit vedr. sikring mod

dobbeltindberetning er slettet.

Side 9/13

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig heri, og der vil på denne baggrund blive foretaget rettelser

af § 12, stk. 3-5.

Det er stadig et krav, at der ikke må forekomme dobbeltindberetning af en

energibesparelse. Energistyrelsen har dog slettet krav om samkøring for

dobbeltindberetninger fra 2018 som en opgave for samarbejdsorganerne efter

bekendtgørelsen. Dette for at kunne tilvejebringe en sikker lovhjemmel til, at

opgaven kan påbegyndes i 2018.

Økonomi, regnskabsførelse og rapportering

SET har foreslået tydeliggørelse af forskellige regler om dækning af omkostninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har tilrettet bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Særlige regler for el- og naturgasområdet

SET har foreslået forskellige præciseringer af reglerne om forhøjelse af

indtægtsrammer.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har tilrettet bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.

Gebyrer

HMN, NGF og DGD har understreget, at de mener, at gasselskabernes andel af

gebyrerne er uforholdsmæssigt store. Derudover foreslår de en anden

gebyropkrævningsmodel.

DE påpeger, at der for nuværende ikke er hjemler, der tillader at opkræve et gebyr

for olieselskabernes andel af myndighedskontrollen.

SET har foreslået en præcisering af reglerne om selskabernes gebyrbetaling.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har udregnet og fordelt gebyrerne for de enkelte forpligtede

selskaber ud fra deres andel af det samlede energibesparelsesmål. Disse

energisparemål udregnes hvert år baseret på Energistyrelsens energistatistik og vil

hvert år blive indskrevet i energisparebekendtgørelsen ved en ændring heraf.

Dermed sikres det, at der sker en direkte kobling mellem myndighedskontrollen

med de forpligtede selskaber og den modydelse, som opkræves i form af gebyrer.

Energistyrelsen tidsregistrerer specifikt for de timer, der benyttes til

myndighedskontrol for at dokumentere ressourceforbruget ift.

Side 10/13

myndighedskontrollen. Der foretages løbende en kontrol af det forbrugte antal

gebyrfinansierede timer, hvorfor der for en årrække foretages en balancering af de

forbrugte og opkrævede gebyrfinansierede timer. Dette følger Energistyrelsens

praksis for gebyropkrævning på andre områder.

I forbindelse med indgåelse af aftale om afskaffelse af PSO-afgiften den 17.

november 2016 er aftaleparterne blevet enige om, at der indledes drøftelser med

oliebranchen med henblik på at øge oliebranchens forpligtelser fra 2018 med afsæt

i branchens andel af energiforbruget. Som led i disse drøftelser vil behov for

udarbejdelse af lovgrundlag herfor, herunder ift. opkrævning af gebyrer, ligeledes

blive drøftet.

Endelig har Energistyrelsen tilpasset bekendtgørelsen i overensstemmelse med

SET’s forslag til præcisering af reglerne om gebyrbetaling.

Tilsyn og påbud

DE beder om, at omkostninger til betaling af gebyrer ikke indgår i

omkostningsstatistikken, hvis ikke alle brancher bidrager til betaling af gebyrer.

Ellers vil omkostningerne ikke være sammenlignelige på tværs af brancherne.

Derudover henvises der til rettelser af henvisninger i § 30, samt at der i § 32 bør

tages hensyn til retningslinjerne vedr. indberetning ifm. audit.

HMN, NGF og DGD ser gerne, at Energitilsynet sender omkostningsstatistikken i

høring inden offentliggørelse.

DE og HMN, NGF og DGD opfordrer derudover til, at udvælgelsen af og processen

for oversendelse af oplysninger fra de forpligtede selskaber til brug for

Energitilsynets stikprøvekontrol af omkostninger udføres på en så effektiv måde

som muligt, således at selskaberne får en så lille administrativ byrde som muligt.

FRI, DFE og DFJ, DE, DKE opfordrer til, at opgaver ifm. myndighedskontrollen

udspecificeres yderligere i bekendtgørelsen, især set i lyset af de øgede gebyrer,

samt at kontrollen bør være omkostningseffektiv.

DE påpeger, at en tidligere bestemmelse vedr. samkøring af indberettede

energisparesager er udgået grundet manglende lovgrundlag herfor. DE opfordrer

til, at lovgrundlaget herfor tilvejebringes hurtigst muligt.

DFE og Tekniq påpeger, at de forpligtede selskaber bør føre en strammere

egenkontrol med de opnåede energibesparelser samt med omkostningerne hertil.

FRI og DI mener, at tredelingen af omkostninger skal genindføres, samt at der skal

være krav om effektvisering af omkostningerne.

Side 11/13

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har foretaget de foreslåede rettelser af henvisninger i § 30 samt §

32, dog er der ikke ændret i § 32, stk. 4, da dette er et relevant værktøj for

Energistyrelsens og Energitilsynets samarbejde om myndighedskontrol med

energispareindsatsen.

Energistyrelsen har været i dialog med Energitilsynet vedr. mulig høring af

omkostningsstatistikken, og det er for nuværende besluttet, at denne ikke sendes i

høring forud for offentliggørelse. Energistyrelsen opfordrer i forlængelse heraf de

forpligtede selskaber til at drøfte håndtering af spørgsmålet med Energitilsynet.

I forhold til udvælgelse og processen for Energitilsynets myndighedskontrol med

omkostninger, er både Energistyrelsen og Energitilsynet opmærksomme på, at der

så vidt muligt skal tages hensyn til de forpligtede selskabers administrative byrder,

hvorfor de forpligtede selskaber vil blive involveret i processen ang. udarbejdelse af

vejledninger og procedure herfor.

Energistyrelsen har ikke præciseret myndighedsopgaverne yderligere i

bekendtgørelsen, da formålet med reglerne herom er at sikre, at der foreligger de

korrekte hjemler for at kunne udføre tilsynet. En yderligere konkretisering vil følge

af vejledninger og lignende, som vil blive udarbejdet i dialog med de forpligtede

selskaber. Som aftalt på møde mellem aftaleparterne og ministeren den 12. juni

2017, vil der blive fremsendt oversigt over de overordnede myndighedsopgaver.

Energistyrelsen forventer at udarbejde lovforslag, der er i overensstemmelse med

den nye persondataforordning, for dermed at skabe en klar hjemmel til, at

samarbejdsorganerne kan udføre samkøring af energisparesager. Lovændringen

forventes at træde i kraft d. 1. juli 2018. Dermed vil det ikke være lovligt at

gennemføre den planlagte samkøring i 2017, som ministeren og aftaleparterne

havde indgået aftale om ifm. energispareaftalen. Det forventes dog, at sager fra

2017 lovligt vil kunne samkøres efter en lovændring i 2018.

Som led i forhandlingerne om en energispareaftale er kravene til selskabernes

egenkontrol blevet præciseret og opstrammet.

Det indgår ikke i den nye energispareaftale, at der skal ske en tredeling af

indberetning af omkostninger, hvorfor dette heller ikke fremgår af bekendtgørelsen.

Myndighederne kan kun underkende omkostninger, som ikke kan dokumenteres at

omhandle aktiviteter under energispareindsatsen samt ikke overholde kravene om

markedsmæssighed, jf. kapitel 6 i nærværende udkast til bekendtgørelse samt de

tre forsyningslove. Slutteligt fremgår der ikke af energispareaftalen et krav om

effektivisering af omkostninger, hvorfor dette ikke inkluderes i bekendtgørelsen.

Side 12/13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

HMN, NGF og DGD opfordrer til, at Energistyrelsen præciserer, hvad der menes

med omkostningskrævende dispositioner.

SET har desuden foreslået forskellige præciseringer af overgangsreglerne.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen tager gasselskabernes bemærkninger til efterretning og har

præciseret § 41, stk. 2. Energistyrelsen har desuden rettet

overgangsbestemmelserne til, for at tage højde for SET’s bemærkninger.

Bilag

HMN, NGF og DGD mener, at målene for 2018-2020 er i modstrid med

energispareaftalen i bilag 1, tabel 1. Derudover fremhæves det, at de forpligtede

selskabers deltagelse i en evaluering ikke længere fremgår af energispareaftalen,

hvorfor dette bør udgå i bilag 3.

DI fremhæver, at krav til auditor bør fremgå af bilag 3.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen vil løbende præcisere de årlige mål ifm. den årlige revidering af

energisparebekendtgørelsen, således at de endelige mål bliver i

overensstemmelse med energispareaftalen.

Energistyrelsen har fjernet omtale af selskabernes deltagelse i evalueringer fra

bilag 3.

Krav til auditor vil blive drøftet i regi af Teknisk Arbejdsgruppe, hvorfor det ikke

indgår i udkast til bekendtgørelsen.

Side 13/13