Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 296
Offentligt
1773986_0001.png
Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget
Christiansborg
København K.
Ministeren
Dato
29. juni 2017
Orientering vedrørende formulering i Politisk redegørelse for ansøgninger
svarende til 1.660 MW på overgangsordningen fra 2015 til sol
Det fremgår af den politiske redegørelse af 19. december 2016,
Politisk
redegørelse for ansøgninger svarende til 1.660 MW på overgangsordningen fra
2015 til sol,
at såfremt overgangsordningen suspenderes vil der være 276
ansøgninger hos Energinet.dk, som skal sættes i bero. I tilknytning hertil fremgår
endvidere, at
”Hertil kommer verserende sager i Energiklagenævnet, hvor
Energiklagenævnet ikke har
truffet afgørelse”.
Energistyrelsen har den 24. januar 2017 fået en henvendelse fra
Energiklagenævnet om, hvorvidt verserende klagesager om overgangsordningen
for projekter vedrørende solceller mv. påbegyndt før den 1. juli 2015 skal sættes i
bero i medfør af den såkaldte suspensionsregel. Denne regel blev indført ved 3.
behandling af lovforslag L91 i forbindelse med, at Energinet.dk modtog et stort
antal ansøgningerne under den gældende ordning.
Energistyrelsen vil meddele Energiklagenævnet, at nævnet skal fortsætte med at
behandle de verserende klagesager.
Den lovbestemte adgang til at klage over Energinet.dks afgørelser og i sidste ende
adgangen til at få prøvet sagerne ved domstolene er helt grundlæggende
retsgarantier, og det har ikke været formålet med lovforslaget, at disse retsgarantier
skulle tilsidesættes.
Formuleringen i den politiske redegørelse er uklar, og jeg vil derfor præcisere
følgende.
I det tilfælde, at Energiklagenævnet skulle finde, at Energinet.dk’s afgørelse har
væsentlig retlige mangler, og at ansøger skulle have haft ret til støtte, medfører
EU’s statsstøtteregler, at Energiklagenævnet, eller Energinet.dk for så vidt angår
eventuelt hjemviste sager, ikke ville kunne tildele statsstøtte, idet
statsstøtteordningen er udløbet.
Ansøgere der rejser et eventuelt erstatningskrav forventes kun at kunne få et krav
gældende på et erstatningsbeløb, der svarer til negativ kontraktsinteresse. Dette
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 296: Orientering vedrørende formulering i Politisk redegørelse for ansøgninger svarende til 1.660 MW på overgangsordningen fra 2015 til sol
1773986_0002.png
kunne eksempelvis være forskellen mellem den pris, som ansøger har købt
anlægget til fratrukket salgsprisen herfor samt evt. projektomkostninger.
Ansøgeren vil endvidere skulle løfte bevisbyrden for, at Energinet.dk har handlet
ansvarspådragende. Jeg har fuld tiltro til, at Energinet.dk har handlet korrekt i
forhold til deres sagsbehandling, og der derfor ikke vil være noget ansvarsgrundlag
for en ansøger at gøre gældende. Det vil dog være domstolene, som sidste ende
vil tage stilling til et sådant erstatningskrav og hvorvidt betingelserne for erstatning
er opfyldt.
Jeg vil således gerne præcisere min orientering af 19. december 2016, således at
verserende klagesager i Energiklagenævnet formelt set ikke blev suspenderet, men
at det fra den 1. januar 2017 ikke har været muligt at tildele støtte pga.
statsstøttereglerne.
Jeg forventer selvfølgelig, at Energinet.dk har truffet en lovlig og korrekt afgørelse i
overensstemmelse med VE-lovens regler, og at Energiklagenævnet vil stadfæste
afgørelserne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2