EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 295
Offentligt

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning..........................................................................................................4

Status for elforsyningssikkerheden ........................................................................... 5

Igangværende og fremadrettede initiativer ............................................................. 8

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

Elforsyningssikkerhed ....................................................................................10

Forsyningssikkerhed bliver mere internationalt .................................................. 10

Lovgivningsmæssig ramme ........................................................................................ 11

Omkostninger til elforsyningssikkkerhed ............................................................... 14

Historisk elforsyningssikkerhed ...................................................................15

Afbrudsstatistik............................................................................................................... 15

Hændelser i elsystemet 2016 ..................................................................................... 16

Fremadrettet risikovurdering ........................................................................22

Vurdering af de fremadrettede forudsætninger...................................................23

Efekttilstrækkelighed ..................................................................................................24

Markedsudvikling ...........................................................................................................29

Nettilstrækkelighed .......................................................................................................30

Systemsikkerhed ............................................................................................................31

Revisionsplanlægning ...................................................................................................32

Driftssamarbejde på tværs af grænser ..................................................................32

Informationssikkerhed..................................................................................................36

Forsidebillede: Nedtagning af elmaster som en del af kabellægning ved Lillebælt.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

SAMMENFATNING

Den danske elforsyningssik-

kerhed var også i 2016 høj.

Danskerne havde i gen-

nemsnit strøm i 99,996 pct.

af tiden. Dermed var 2016

endnu et år, hvor danske

elforbrugere har haft en af

Europas højeste sikkerhe-

der for levering af el.

Arbejdet med at sikre elforsyningssikkerhed er under stor

forandring pga. den grønne omstilling med meget mere

vind- og solenergi.

Energinets mål er at bevare det høje niveau af forsyningssik-

kerhed, og at forsyningssikkerheden i det danske elsystem

fortsat skal være i den europæiske top. Ambitionen er

fastlagt i Strategiplan 2014 og er et udtryk for, at et højt

forsyningssikkerhedsniveau er et væsentligt fundament

for samfundet og har stor værdi for både virksomheder og

borgere.

Energinet analyserer derfor løbende udviklingen og igang-

sætter tiltag for fortsat at kunne sikre en stabil og omkost-

ningsefektiv drift af elsystemet.

Fremover kommer samarbejde på tværs af landegrænser,

samarbejde i hele værdikæden, mere IT-understøttelse og

leksibilitet i elforbrug til at spille en langt større rolle end i

dag.

Derudover er der i de kommende år et stigende behov for

reinvesteringer i den eksisterende infrastruktur (transmis-

sionsnettet) for at sikre, at infrastrukturen understøtter

den høje forsyningssikkerhed. Dele af transmissionsnettet

nærmer sig dets tekniske levetider.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

IGANGVÆRENDE OG

FREMADRETTEDE INITIATIVER

Generelt er den danske forsyningssikkerhed meget høj og

den vil også være høj i de kommende år. Dog er det ikke

sikkert, at den vil være på samme høje niveau. Derfor skal

der tages hensyn til udfordringerne bl.a. i forbindelse med

den grønne omstilling i de kommende år.

Parallelt med omstillingen til øget anvendelse af vedvarende

energi skal der ske en kontinuerlig udvikling i arbejdet med

varetagelse af elforsyningssikkerhed. Energinet arbejder

blandt andet på at udvikle driftsmetoder, bidrage til nye

markeder, bygge ny elinfrastruktur og vedligeholde og

renovere det eksisterende transmissionsnet.

I det forgangne år har Energinet haft særligt fokus på

implementeringen af initiativerne, der blev præsenteret i

sidste års redegørelse for elforsyningssikkerhed, herunder i

forhold til efekttilstrækkelighed, markedsudvikling, nettil-

strækkelighed, Nordic RSC og IT-sikkerhed.

Efekttilstrækkelighed

De fremadrettede risikovurderinger viser, at risikoen for

afbrud af forbrugere er forskellig for de to landsdele. For

Vestdanmark vurderes risikoen for at mangle efekt meget

lav for perioden 2017-2025.

For Østdanmark vurderer Energinet, at risikoen for at

mangle efekt generelt over de næste 10 år vil stige i forhold

til i dag og overstige Energinets målsætning fra strategiplan

2014.

Ifølge simuleringsresultaterne vil en gennemsnitsforbruger

i Østdanmark mangle strøm i 7 minutter i 2018 og 33 minut-

ter i 2025 på grund af efektmangel. 7 minutter svarer til, at

en gennemsnitlig forbruger forventes at få leveret 99,9987

pct. af den ønskede energi og 33 minutter svarer til 99,9937

pct. Risikoen for brownout kan reduceres ved fx revisions-

planlægning, markedsløsninger (fx styrket indsats for

leksibelt forbrug), nye rammer for produktionskapacitet og

etablering af ny infrastruktur til nye områder. Beregnings-

resultaterne er forbundet med usikkerheder, men indikerer,

at enkelte situationer med brownouts må forventes over de

næste 10 år.

Et konkret tiltag som på længere sigt

kan forbedre efekttilstrækkeligheden

i Østdanmark er en yderligere elektrisk

forbindelse til Vestdanmark. Der er

igangsat et projekt, der har til formål

at vurdere, hvorvidt en ny forbindelse

er en samfundsøkonomisk attraktiv

løsning til at styrke efektbalancen i

Østdanmark.

Som led i arbejdet med at sikre efekt-

tilstrækkeligheden i Østdanmark har

Energinet ønsket at lave en 'strategisk

reserve' i perioden 2016-2018, som

skulle bidrage til forsyningen i særligt

kritiske situationer. I december 2015

valgte Energinet at annullere udbuddet.

Annulleringen kom som konsekvens af,

at Energinet ikke forventede at kunne

realisere udbuddet, da Europa-Kom-

missionen anså reserven som værende

i strid med EU-reglerne om statsstøtte.

Siden da har Europa-Kommissionen

udarbejdet en sektorundersøgelse

omkring kapacitetsmekanismer.

På den baggrund er det Energinets

vurdering, at det ikke er muligt at

gennemføre et udbud for en strategisk

reserve på nuværende tidspunkt.

Energinet reducerer risikoen for at

afkoble forbrugere i mangelsituationer

i Østdanmark gennem bedre koordi-

nering af revisioner på udlandsfor-

bindelser, kraftværker og egne anlæg

samt generelt optimeret udetid koblet

til anlægsprojekter. Hertil kommer, at

Energinet har sikret forkortet startvar-

sel på et enkelt kraftværk.

Markedet

I øjeblikket er der to centrale områder

inden for markedsudvikling, som

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

132 kV-elmaster nær København.

Energinet har fokus på: Udviklingen af

den fremtidige markedsmodel tager

især udgangspunkt de europæiske

netregler og konklusionerne fra

Markedsmodel 2.0-projeket.

For markedstiltagene gælder, at de

i vidt omfang skal koordineres med

internationale samarbejdspartnere i

henhold til bl.a. de fælleseuropæiske

netregler. Hertil kommer at tilpasnin-

ger af den danske elforsyningslov kan

være nødvendig for at gennemføre

enkelte af initiativerne.

Nettilstrækkelighed

Energinet står over for et stort omfang

af reinvesteringer i det danske trans-

missionsnet. Reinvesteringerne tager på

struktureret vis hensyn til komponen-

ternes tilstand, og hvor kritiske kompo-

nenterne er for det samlede elsystem.

Reinvesteringerne betyder lere

revisioner i transmissionsnettet end

tidligere, hvilket umiddelbart øger

risikoen i elsystemet både i forhold til

systemsikkerhed og systemtilstrække-

lighed. Energinet har derfor stor fokus

på revisionsplanlægning herunder

også i samarbejde med nabo-TSO’er.

Et særligt fokusområde er København,

hvor stigning i elforbruget og lukning af

termiske kraftværker medfører behov

for ny forsyningsstruktur til Køben-

havn. Energinet forventer etablering

af ny transmissionsforbindelse til

København for at sikre forsyningen fra

det øvrige Sjælland ind til København.

Allerede i dag vurderer Energinet

løbende behovet for lokal produktion i

København. Energinet iværksætter ved

behov tiltag som fx beordringer for at

sikre en fortsat høj forsyningssikker-

hed i København.

Internationalt samarbejde

I europæisk regi er der i 2015 nedsat

en arbejdsgruppe, der har til formål

at udvikle en ny markedsbaseret og

probabilistisk metode til at vurdere

efekttilstrækkeligheden ens på tværs

af grænser. Fremadrettet vil der fortsat

være stort fokus på tværnationalt

samarbejde om efekttilstrækkelig-

hedsvurderinger. Den næste rapport

forventes i efteråret 2017.

I regi af det nordiske samarbejde har

de ire nordiske TSO'er besluttet at ud-

arbejde fælles efekttilstrækkeligheds-

vurderinger for 2017-2018. Vurderinger

skal sætte fokus på udfordringer for

de nordiske lande, samt øge fokus på

mere efektive tværgående løsnings-

muligheder.

Etablering af RSC-kontoret i Køben-

havn er en væsentlig styrkelse af den

nordiske koordinering. Kontoret er

allerede bemandet med deltagere fra

de ire TSO'er og forventes at være

fuldt i drift i slutningen af 2017.

Informationssikkerhed

Hvis samme fokus og arbejdsindsats

opretholdes igennem 2017, vil Ener-

ginet kunne nå det fastsatte mål for

udgangen af 2017 på en CMMI-værdi af

4,0. For at hæve modenheden arbejder

Energinet med informationssikkerhed

på alle niveauer og på at skabe overblik

over de trusler, der kan påvirke driften

af el- og gassystemet.

Energinet arbejder på at sikre, at de

moderne informationsteknologier

bliver anvendt og indregnet som en

integreret del af el- og gassystemets

design. Det betyder, at datasikkerhed

tænkes ind i processer, systemer og

komponenter.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

1. ELFORSYNINGSSIKKERHED

Den danske elforsynings-

sikkerhed er blandt de

bedste i Europa, og danske

forbrugere har i mange år

haft en meget høj sikker-

hed for levering af el. Det

er nødvendigt, da en sikker

elforsyning er af afgørende

værdi for grundlæggende

samfundsfunktioner som

fx hospitaler og virksomhe-

der, ligesom det er vitalt for

private forbrugere.

Forsyningssikkerhed for el måles på,

om der er strøm, når forbrugeren

tænder kontakten. Overvågning af

forsyningssikkerhed sker gennem

løbende risikovurderinger, som

efter anerkendte metoder estimerer

sandsynligheden for, at der er el til

rådighed, når den efterspørges af

forbrugeren.

Sikring af en god forsyningssikkerhed

er et komplekst samspil mellem det

fysiske elnet, elmarkedet, producenter

og forbrugere. Det handler derfor ikke

kun om størrelse af elledninger eller

antal af kraftværker og vindmøller.

1.1 Forsyningssikkerhed

bliver mere internationalt

Elforsyningssikkerhed har historisk

primært været et nationalt anlig-

gende, hvor initiativer til at sikre en

høj forsyningssikkerhed har været

funderet i national lovgivning. I takt

med at elmarkedet er blevet mere

og mere europæisk, og strømmen

lyder på tværs af grænserne, er det i

stigende omfang blevet et regionalt og

internationalt anliggende. I tråd med

ambitionerne om et fælles liberaliseret

europæisk marked er det også ambi-

tionen, at forbrugerne på sigt i højere

grad tager stilling til, hvor højt forsy-

ningssikkerhedsniveauet skal være.

Forbrugeren kan potentielt tage stilling

til niveauet af efekttilstrækkelighed.

Det er dog en langstrakt proces at få

elmarkedet til at spille en så central

rolle i opretholdelsen af forsynings-

sikkerheden. Erfaringen de senere år

har vist, at der fortsat er hindringer for

udviklingen af et velfungerende indre

marked for energi. Der er fortsat et

nationalt fokus i de enkelte medlems-

lande, som påvirker funktionaliteten af

det indre marked og dermed marke-

dets evne til alene at sikre tilstrækkelig

produktionskapacitet.

VINTERPAKKEN

Europa-Kommissionen lancerede

den 30. november 2016 en større

lovgivningspakke "Clean Energy

for all Europeans", også kaldet

"Vinterpakken".

Vinterpakken er en central del

af implementeringen af EU's

Energiunion, som blev lanceret

i februar 2015. Energiunionen

udstikker retningen for fremtidens

europæiske energi- og klimapo-

litik og skal bidrage til, at EU når

sine 2030-målsætninger inden

for klima og energi, samt sin

langsigtede målsætning om en

fossiluafhængig økonomi i 2050.

Pakken indeholder en lang række

lovgivningsforslag på energiområ-

det, som skal forhandles over de

kommende år:

• Elmarkedsdesign

• Forvaltningssystemet for

Energiunionen

• Energiefektivitetsdirektivet

• Energiefektivitet i bygninger

• Vedvarende energidirektiv

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

132 kV-elmaster ved Albertslunds golfklub.

For at imødekomme dette udsendte

Europa-Kommissionen i efteråret 2016

en energipakke (også kaldet Vinterpak-

ken), der udbygger EU-samarbejdet,

herunder også med øget samarbejde

om forsyningssikkerhed. Energinet ser

Vinterpakken som et nødvendigt næste

trin for at løse elsystemets fremtidige

udfordringer i fællesskab, så den

værdi, der ligger i at løse problemerne

på tværs af grænserne, kommer i

anvendelse.

Et godt eksempel på denne udvikling

er netregler for driftssamarbejde og

etableringen af Nordic RSC (Regional

Security Coordinator) i København.

Det primære formål med at etablere

et fælles nordisk RSC er at sikre, at

det nordiske elsystem også fungerer

efektivt i en fremtid med stadigt

stigende mængder af grøn energi fra

vind og sol.

1.2 Lovgivningsmæssig ramme

Energinet er Danmarks systemansvar-

lige virksomhed og bygger på Lov om

Energinet.dk og Lov om elforsyning.

Energinet ejer og driver det overordne-

de el- og naturgasnet i Danmark og har

ansvaret for forsyningssikkerheden

for el og gas. Energinet arbejder for

balance i et bæredygtigt energisystem

med stigende mængder vedvarende

energi. Det gøres igennem internatio-

nale, markedsbaserede løsninger og

samarbejder på tværs af energisekto-

rens værdikæde.

I Lov om elforsyning er der forskel-

lige bestemmelser, der adresserer

rammerne for en høj elforsyningssik-

kerhed, og forskellige myndigheder

er tillagt opgaver og kompetencer i

relation hertil. Energinet tildeles i

§ 27a, stk. 1, det overordnede ansvar

for elforsyningssikkerhed i Danmark.

Denne forpligtelse danner fundamentet

for Energinets kerneopgaver i forbin-

delse med understøttelse af en høj

elforsyningssikkerhed. Det forventes,

at Lov om elforsyning revideres i de

kommende år.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

lov om

elforsyning

Lov om elforsyning § 27a, stk. 1, danner grundlag for Energinets

kerneopgaver, herunder at:

Overvåge forsyningssikkerheden i elsystemet for den samlede vær-

dikæde, herunder den historiske udvikling og forventning til den kom-

mende periode. Overvågningen omfatter blandt andet en vurdering af

systemtilstrækkeligheden, som omfatter, om der er tilstrækkelig efekt

til at dække behovet (efekttilstrækkelighed), og om der er tilstrækkelig

infrastruktur til at få transporteret strømmen fra produktionsenhed til

forbruger (nettilstrækkelighed).

Udover dette skal det vurderes, om elsystemet er robust nok til at leve-

re i tilfælde af pludseligt opståede fejl – systemsikkerhed. Dette handler

fx om at vurdere, om elsystemet kan håndtere et vilkårligt udfald af en

komponent, fx en linje, så systemkollaps undgås.

Sikre, at der fysisk opretholdes balance og en passende teknisk kvalitet

i det samlede elsystem. Den daglige drift af elsystemet skal blandt an-

det sikre, at elproduktion og elforbrug balancerer på ethvert tidspunkt.

Gennem aktiv og løbende opdatering af prognoser og driftsplaner frem

mod den enkelte driftstime kan ubalancer minimeres, før de opstår i

selve driftsøjeblikket.

Udover at en sådan proaktiv drift er en omkostningsefektiv måde at

balancere elsystemet på, giver det også Energinets kontrolcenter en

dybtgående og løbende indsigt i, hvilke ressourcer der til ethvert tids-

punkt er til stede i elsystemet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

Udvikle rammerne for et velfungerende og internationalt sammenkoblet

elmarked, der kan sikre balancen mellem forbrug og produktion. Et vel-

fungerende marked er i stand til at sikre de rette incitamenter for både

forbrugere og producenter til at opretholde balance mellem forbrug og

produktion på både kort og langt sigt.

Udføre en efektiv drift af og investeringer i transmissionsnettet under

hensyntagen til forsyningssikkerhed. Investeringer og vedligehold af

transmissionsnettet er en central del i opretholdelsen af elforsynings-

sikkerheden.

Både i normale driftssituationer og situationer, hvor der er rimeligt

forventelige fejl og afbrud i nettet, skal den nødvendige efekt kunne

leveres via transmissionsnettet. Dimensionering og design af infra-

strukturen har således afgørende betydning for den samlede elforsy-

ningssikkerhed.

Sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet, såfremt

markedet ikke gør. Produktions- og handelsselskaberne har som

markedsaktører, som udgangspunkt, mulighed for at beslutte niveauet

af produktionskapacitet, forbrugsleksibilitet og lagring. Men de kom-

mercielle aktører har ikke direkte ansvar for elforsyningssikkerheden,

og de er ikke forpligtede til at levere strøm til markedet under normal

drift.

Tilstrækkelig produktionskapacitet skal vurderes i forhold til at sikre

den samlede efekttilstrækkelighed, som viser, om der er nok energi til

at dække efterspørgslen på timeniveau.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

efekt pga. revisioner og havarier i

elsystemet.

TABEL 2: GENNEMSNITLIGE AFBRUDSMINUTTER SET

OVER DE SENESTE 5, 10, 15 OG 20 ÅR.

(Min/år)

Distribution < 25 kV

Transmission og

distribution >= 25 kV

Total

5 år

16,1

4,5

20,6

10 år

19,1

4,4

23,5

15 år

25,8

12,5

38,3

20 år

31,2

10,1

41,3

2.2.2 Brug af brownout

Der har ikke været behov for kontrol-

leret afkobling af forbrugere (såkaldt

brownout) i 2016 eller nyere tid for at

håndtere pressede driftssituationer.

2.2.3 Den daglige drift

Den daglige drift af elsystemet skal

sikre, at elproduktion og elforbrug

balancerer på ethvert tidspunkt.

Gennem aktiv overvågning og løbende

opdatering af prognoser og driftspla-

ner frem mod den enkelte driftstime

kan ubalancer minimeres, før de

opstår i selve driftsøjeblikket. Energi-

langt de leste afbrud forekommer, er afbruddene også

opdelt efter årsagen. Efektmangel har historisk ikke været

årsag til afbrud af forbrugere i Danmark og indgår derfor

ikke i iguren.

Bortset fra enkeltstående hændelser, som en fejl i transmis-

sionsnettet i 2002 og en fejl i det svenske net i 2003, er det

generelle billede, at langt størstedelen af afbrudsminutterne

skyldes fejl i distributionsnettet.

Store fejl på transmissionsniveau er sjældne, men rammer

til gengæld mange forbrugere. Det var tilfældet i 2002 og

2003. Det gennemsnitlige afbrudsniveau bør derfor ses over

en længere årrække.

I Danmark ligger afbrud på distributionsniveau forholdsvis

konstant omkring 20-30 minutter pr. gennemsnitsforbruger

pr. år. Disse afbrud har dog haft en let nedadgående tendens

på grund af kabellægningen af distributionsnettet.

2.2 Hændelser i elsystemet 2016

Hændelser med betydning for elforsyningssikkerhed sker på

både markeds-, system-, IT- og komponentniveau.

2.2.1 Engrosmarkedet

I 2016 var der ingen hændelser relateret til manglende efekt-

tilstrækkelighed i det danske elsystem. Som det har været

tendensen historisk, var der således ingen markedsrelaterede

mangelsituationer i 2016, som førte til manglende priskryds.

Sidst spotpriserne ramte prisloftet var den 7. juni 2013 i

Vestdanmark – dog uden at føre til afbrud af forbrugere.

Der har dog været enkelte driftssituationer, hvor tab af den

største enhed i systemet kunne have medført mangel på

DRIFTSSTATUSTYPER

normaldrift

er driften af elsy-

stemet karakteriseret ved at følge

de almindelige driftsbetingelser,

herunder at elsystemet kan klare

et udfald af den største enhed

(N-1 princippet).

Hvis hændelser i elsystemet bety-

der, at normaldriften trues, og der

er risiko for usikker drift, overgår

driftssituationen til

skærpet drift.

I skærpet drift kan markedet

suspenderes, og Energinet kan

tage alle håndtag i brug for at

sikre elforsyningen.

Ved ustabil drift og samtidige

lokale/regionale afbrydelser æn-

dres driftssituationen til nøddrift. I

nøddrift

tilkalder Energinet ekstra

mandskab for bemanding af

krisestab, og der skal gøres klar

til at håndtere længerevarende

driftsforstyrrelser.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

Nøddrift meldes yderst sjældent, og der

har ikke været meldt nøddrift i 2016.

FIGUR 8: ILLUSTRATION AF SAMMENHÆNGEN MELLEM

INCIDENTS CLASSIFICATION SCALE (ICS) OG PÅVIRKNIN-

GEN AF HÆNDELSEN.

ICS

Scale 0

Scale 1

Scale 2

Scale 3

2.2.4 Europæisk

hændelsesindberetning

Det europæiske elsystem er tæt for-

bundet, og driftsforstyrrelser i ét land

kan påvirke nabolande eller i værste

fald hele Europa. Derfor samarbejder

de europæiske TSO'er for at sikre

sikker drift i det fælles elsystem.

ENTSO-E benytter Incidents Classiica-

tion Scale (ICS) for at styrke det fælles

europæiske driftsarbejde. ICS sigter

mod at give overblik over hændelser i

det europæiske eltransmissionssystem.

Antallet af hændelser i transmissions-

nettet endte i 2016 på 13 mod 8 året

forinden. Hændelserne i 2016 fordelte

sig med 5 på Konti-Skan, 5 på Skager-

rak, 2 på Storebælt og én på Kontek.

I 2016 blev der registreret tre hændel-

ser med tab af kritiske IT-værktøjer

mod én i 2015. Hændelserne i 2016 var

et irewall-problem på grund af soft-

warefejl, problemer ved en opdatering

af serverne til Scada-systemet og til

sidst en menneskelig fejl ved arbejde

på netværksudstyr.

2.2.5 Hændelser i

eltransmissionssystemet

Viden om fejl og afbrud anvendes til at

vurdere og planlægge den fremadret-

tede systemsikkerhed samt i arbejdet

med Asset Management. Fejl på enkelt-

komponenter eller alarmsystemer

fører sjældent til manglende levering af

energi hos forbrugere.

Der udarbejdes en årlig rapport om

de forstyrrelser og fejl, der har været

i nettet over 100 kV. Derudover udar-

bejdes der også en årlig rapport om

udnyttelsen af HVDC-forbindelser med

fejl, begrænsninger, tilgængelighed osv.

Analyserne og statistikkerne udgives

i regi af ENTSO-E og udarbejdes af de

På-

virkning

Lokalt

Nabo-TSO Synkron-

område

Blackout

nets kontrolcenter opererer med tre forskellige driftsstatus,

normal drift, skærpet drift og nøddrift.

I langt det meste af tiden opereres elsystemet i normaldrift.

Det hænder, at driftssituationen er skærpet, men det er

sjældent, at markedet suspenderes. I 2016 er der registreret

skærpet drift én gang i april. Årsagen hertil var en IT-hæn-

delse, der midlertidigt påvirkede kontrolcentrets overvåg-

ning af elsystemet og suspenderede markedet. Problemet

blev løst på kort tid, og blandt andet et tæt samarbejde med

nabo-TSO'er sikrede, at der ikke skete afbrud af forbrugere i

den mellemliggende periode.

TABEL 3: OVERSIGT OVER INDBERETTEDE DANSKE HÆN-

DELSER TIL ICS-STATISTIKKEN FOR I 2015 OG 2016. TAB

AF IT-VÆRKTØJER REGISTRERES UDELUKKENDE FOR

SKALA 1 OG SKALA 2 I ICS-STATISTIKKEN.

Skala

KRITERIER

Hændelser på

elementer i

transmissionsnettet

Overtrædelse af

spændings-

standarder

Tab af IT-værktøjer

2015: 11 2015: 8

2016: 1 2016: 13

2015: 0

2016: 0

2015: 0

2016: 0

2015: 1

2016: 3

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

tilstrækkelige reserver, og priserne i auktionerne var

meget høje. I løbet af auktionens første uge steg udbuddet

af reserver, hvilket betød, at priserne faldt betragteligt, og

at det i resten af revisionsperioden ikke var nødvendigt at

beordre kraftværker i drift.

Omkostningerne til indkøb af systembærende egenskaber er

faldet med ca. 120 mio. kr. fra 2015 til 2016. Faldet skyldes

primært de opdaterede analyser af behovet for systembæ-

rende egenskaber, som har reduceret de planlagte beordrin-

ger betydeligt.

Stigningen i omkostninger til planlagte beordringer efter

elforsyningsloven skyldes, at der har været væsentligt lere

monopolsituationer pga. geograiske bindinger i sommerud-

buddet i 2016, sådan at markedskontrakter ikke har været

mulige. Omkostningen til indkøb af markedskontrakter er

derfor også faldet.

”Arbejdet med at sikre

elforsyningssikkerhed

er under stor forandring

pga. den grønne omstilling

med meget mere vind- og

solenergi. ”

TABEL 4: OPDELING AF OMKOSTNINGER TIL INDKØB AF

SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER PÅ MARKEDSKON-

TRAKTER OG BEORDRINGER.

OMKOSTNINGER TIL SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER

Mio. kr.

Planlagt

• Markedskontrakter

• Beordret efter

Elforsyningsloven

Ikke-planlagt

• Beordret efter

Elforsyningsloven

I alt

161

217

177

104

164

171

2013

2014

2015

2016

Ønsker om afvikling af værker

og alyste revisionsansøgninger

Der udarbejdes årligt en revisions-

plan, hvor revisioner på centrale

kraftværker fremgår. Revisionsplanen

koordineres af Energinet mellem

kraftværker, nabo-TSO'er og Energinet.

Når revisionsplanen er godkendt af

Energinet, kan Energinet ikke afvige

herfra uden at kompensere det berørte

kraftværket. I 2016 har Energinet ikke

alyst revisioner planlagt i revisions-

planen.

Der har i 2016 været lere ansøgninger

om forlænget startvarsel ("mølpose-

lægning") af termiske kraftværker. I

hver enkelt situation har Energinet

vurderet de forsyningssikkerheds-

mæssige konsekvenser.

I en række tilfælde har Energinet

vurderet, at det ansøgte startvarsel

ville betyde en uacceptabel forringelse

af forsyningssikkerheden, og har

derfor kun givet tilladelse til et kortere

startvarsel end det ansøgte.

2.2.7 Rådighed på centrale

kraftværker

Den gennemsnitlige rådighed på

den centrale kraftværksproduktion i

Danmark læner sig op ad tidligere års

niveauer. Den gennemsnitlige rådighed

på central kraftværksproduktion var

i 2015 79 pct. af teknisk kapacitet og i

2016 73 pct. af teknisk kapacitet. Når

rådigheden ikke er 100 pct., skyldes det

hovedsageligt revisioner og havarier.

Note: "Planlagt" refererer til, at beordringen er udmeldt

typisk lere uger forud. Herunder refererer "markedskon-

trakter" til indkøb i sommerperioden, hvor der har været

konkurrence. "Beordret efter Elforsyningsloven" refererer

derimod til situationer uden konkurrence, eller et meget

speciikt behov ikke har muliggjort konkurrence, men kun

bilaterale forhandlinger.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

TABEL 5: EFFEKTTILSTRÆKKELIGHEDSVURDERING FOR

ØSTDANMARK. BASISRESULTATER.

FSI-MODELLEN

Modellen Forsyningssikkerhedsindeks (FSI)

er Energinets værktøj til at belyse forventede

fremtidige efekttilstrækkelighedssituationer.

Modellen er stokastisk, og på timebasis simulerer

modellen hændelser i elsystemet, som kan føre til

mangel på efekt.

Hvert år, der analyseres, laves et antal gen-

nemregninger (typisk 300) for at repræsentere

mulige kombinationer af hændelser. Modellens

resultater beskriver dermed et gennemsnit på

tværs af alle gennemregningerne for et enkelt år.

FSI-modellen bygger på historiske tidsserier på

timebasis for forbrug og luktuerende produktion

(vind og sol). Produktion fra termiske anlæg og

import via udlandsforbindelser er stokastiske.

Det stokastiske element repræsenteres med

sandsynligheder for havari eller revision. Derfor

vil termiske produktionsanlæg og udlandsfor-

bindelser ikke kunne levere energi til at dække

forbruget et antal timer i hver gennemregning.

Hvor mange og hvilke timer bestemmes tilfældigt,

og i de timer, hvor store produktionsanlæg og/

eller udlandsforbindelser falder ud, skal forbruget

dækkes af den luktuerende produktion fra vind og

sol eller resterende termiske anlæg og udlands-

forbindelser.

Modellen estimerer risikoen for afbrydelser i

det danske system grundet efektmangel. Da

modellen er på timebasis, indgår variationer

inden for den enkelte driftstime ikke. FSI-model-

len er bedst til at regne på forudsætninger, der

minder om i dag, fordi FSI-modellen er baseret

på historiske tidsserier og uden aledte efekter

af mangelsituationer som fx leksibelt forbrug.

FSI-modellen vil have tendens til at overvurdere

risikoen for efektmangel i et fremtidigt elsystem,

der er væsentligt anderledes fra i dag i forhold til

både fysik, marked og internationalt driftssamar-

bejde (fx år 2025).

ØSTDANMARK 2018-2025

EUE

(MWh/år)

2018

2019

2020

2025

186

316

1002

Efekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer/år)

0,5

0,2

0,7

1,8

LOLP (%)

0,01

0,00

0,01

0,02

De fremtidige risikovurderinger foretages med Energinets

FSI-model. Modellen estimerer risikoen for efektmangel

i det danske elsystem. Resultaterne opgøres separat for

Øst- og Vestdanmark.

3.2.1 Efekttilstrækkelighedsanalyser

Analyser af efekttilstrækkeligheden i Danmark frem mod

2025 viser, at det er Østdanmark, som har størst risiko

for efektmangel. Det hænger blandt andet sammen med

større indenlandsk produktionskapacitet samt lere og

større udlandsforbindelser i det vestdanske system end i

det østdanske system.

Med Energinets analyseforudsætninger viser alle analy-

seresultaterne for Vestdanmark en risiko på mindre end

et efektminut pr. år, og overholder således Energinets

målsætning for efekttilstrækkelighed. Derfor præsenteres

i det følgende udelukkende resultater for Østdanmark.

Basisresultaterne, hvor revisions- og havarisandsynlig-

heder er baseret på historiske data, viser, at risikoen for

efektmangel i Østdanmark generelt er stigende på langt

sigt. I 2019 forbedres efektsituationen ved idriftsættelse

af udlandsforbindelsen Kriegers Flak. De beregnede 7

minutter svarer til, at en gennemsnitlig forbruger forventes

at få leveret 99,9987 pct. af den ønskede energi og 33

minutter svarer til 99,9937 pct.

Den generelt mere anstrengte efektbalance skyldes

ændrede forventninger i analyseforudsætningerne. For

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

det første forventes mindre vindkapacitet i Østdanmark

end tidligere forventet, samt faldende termisk kapacitet.

For det andet er elforbruget højere i dette års analyse-

forudsætninger. Fra og med 2020 overstiger risikoen

for efektmangel derfor Energinets

5-minutters-målsætning.

Bemærk, at det forventede antal timer

med efektunderskud i modelsimule-

ringerne er lavt. Efektmangelsitua-

tioner er således sjældne hændelser,

også i DK2, og selvom resultaterne er

forbundet med usikkerheder, indikerer

de, at enkelte situationer med brow-

nouts må forventes over de næste

10 år.

Risikoen for brownout kan reduceres

ved fx revisionsplanlægning, mar-

kedsløsninger (fx styrket indsats for

leksibelt forbrug), nye rammer for

produktionskapacitet og etablering af

ny infrastruktur til nye områder.

Mere konkret er der igangsat et

projekt, der har til formål at vurdere,

hvorvidt en yderligere elektrisk

forbindelse til Vestdanmark er en sam-

fundsøkonomisk attraktiv løsning til at

styrke efektbalancen i Østdanmark

3.2.2 Følsomheder på

efekttilstrækkelighed

Risikovurderingerne af den fremtidige

efektsituation påvirkes i høj grad af in-

putdata, hvilket illustreres i de følgende

følsomhedsanalyser. De forskellige

parametervariationer er eksempler og

er ikke udtryk for Energinets vurdering

af inputparametrenes.

Rådighed på udlandsforbindelser

Da Danmark er velforbundet elektrisk

til vores nabolande er rådigheden af

forbindelserne væsentlig ved vurdering

af efekttilstrækkeligheden. Rådighe-

den på udlandsforbindelser påvirker

direkte importmulighederne – intet

kabel, ingen energi.

Resultaterne viser, at risikoen for

efektmangel ved lavere rådighed på

udlandsforbindelser stiger betydeligt.

Ved fordobling af udetiden på alle

udlandsforbindelserne stiger risikoen

TABEL 6: FØLSOMHEDSRESULTATER FOR RÅDIGHED PÅ

UDLANDSFORBINDELSER I ØSTDANMARK.

RÅDIGHED UDLANDSFORBINDELSER

EUE

(MWh/år)

2020

Udetid fordoblet

2020

Udetid halveret

1.442

119

Efekt-

minutter

(min/år)

LOLE

(timer/

år)

3,3

0,2

LOLP

(%)

0,04

0,00

TABEL 7: FØLSOMHEDSRESULTATER FOR DATACEN-

TERKAPACITET I ØSTDANMARK.

DATACENTERKAPACITET

EUE

Efekt-

LOLE

LOLP

(MWh/ minutter (timer/

(%)

år)

(min/år)

år)

2020 – 100 MW ekstra

datacenterkapacitet i

både DK1 og DK2

2025 – 100 MW ekstra

datacenterkapacitet i

både DK1 og DK2

2025 – Datacenterka-

pacitet fordoblet i DK1

i forhold til Analysefor-

udsætningerne, ingen

datacentre i DK2

542

1,1

0,01

1.725

3,1

0,04

1.051

1,9

0,02

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

TABEL 8: FØLSOMHEDSRESULTATER FOR KRAFTVÆRKS-

KAPACITET/-RÅDIGHED I ØSTDANMARK.

KRAFTVÆRKSKAPACITET/-RÅDIGHED

EUE

(MWh/

år)

2018 – 200 MW ekstra

kraftværkskapacitet

2019 – 200 MW ekstra

kraftværkskapacitet

2020 – 200 MW ekstra

kraftværkskapacitet

2025 – 200 MW ekstra

kraftværkskapacitet

2020 – Centrale vær-

kers havarisandsynlig-

hed fordoblet

116

452

Efekt-

LOLE

LOLP

minutter (timer/

(%)

(min/år)

år)

0,1

0,2

0,8

0,00

0,01

gere med et forventet højt kontinuert

efekttræk. Derfor vil etablering af

ekstra datacentre udover de allerede

kendte eller lignende energiforbrugere

i høj grad kunne påvirke den generelle

efekttilstrækkelighed i det danske

elsystem.

Resultaterne viser, at datacentre pla-

ceret i Østdanmark vil øge risikoen for

efektmangel i det østdanske system.

Placering af lere datacentre i Vestdan-

mark alene vil kun have en marginal

indvirkning på efektsituationen i Øst-

danmark via Storebæltsforbindelsen.

Fx vil en fordobling af datacenterkapa-

citeten i Vestdanmark i 2025 ikke øge

risikoen for efektmangel i Østdanmark

betydeligt. Da FSI-modellen ikke tager

hensyn til lokale forhold, kan der stadig

være lokale udfordringer ved idriftsæt-

telse af store energiforbrugere.

Rådighed på centrale kraftværker

Tilgængeligheden af termisk produkti-

onskapacitet er væsentlig for risikovur-

deringerne af efektsituationen.

Ekstra kraftværkskapacitet på 200 MW

i Østdanmark vil formentlig nedbringe

risikoen i 2018 og 2020 til et niveau

inden for Energinets målsætning

samt mere end at halvere risikoen i

2025. Modsat vil mindre rådighed på

kraftværker, fx via en fordobling af

havarisandsynligheden på centrale

kraftværker, omtrent fordoble risikoen

for efektmangel i 2020.

613

1,4

0,02

for efektmangel markant i Østdanmark. Dette betyder, at

risikoen for afbrud i år med ekstra lange udetider på grund

af revisioner eller havari er væsentligt forhøjet. Omvendt

er risikoen også mindre i år uden lange revisioner eller

havarier.

Øget datacenterudbygning

Interessen for placering af store datacentre i Danmark har

været høj de seneste år. Datacentre er store energiforbru-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

TABEL 9 : RESULTATERNE AF EFFEKTTILSTRÆKKELIG-

HEDSVURDERINGEN I MAF'EN FOR ØSTDANMARK 2020.

er reserver og havarisandsynlighed for

udlandsforbindelser ikke medregnet. I

følsomheden er reserver samt hava-

risandsynlighed på HVDC-forbindelser

tilføjet. Følsomheden ser kun på 2020.

Resultaterne fra MAF 2016 viser ikke

helt det samme billede af en presset

efektsituation i det danske system som

FSI. Dette kan dels bunde i forskelle i

metode og inputparametre (fx udetid

på udlandsforbindelser), men kan dels

også indikere, at FSI-antagelserne

omkring udlandsdata og udlands-

tilgængeligheder er for pessimistiske.

Energinet forventer på sigt at erstatte

FSI-modellen med den europæiske

model.

3.2.4 Længere perioder hvor

import dækker forbruget

I takt med den grønne omstilling og

udfasningen af termisk kapacitet stiger

import fra udlandsforbindelser. Øget

handel over grænser betyder, at der

er lere timer, hvor vi importerer, men

omvendt også timer, hvor vi eksporte-

rer mere.

Perioder, hvor import er nødvendigt

for at dække forbruget, forventes at

EUE

(MWh/år)

LOLE

(timer/år)

LOLP

(%)

Østdanmark 2020 & 2025 (Base case)

2020

2025

0,37

0,00

Østdanmark 2020 (Følsomhed)

2020

0,00

3.2.3 Fælles nordiske og europæiske

efekttilstrækkelighedsvurderinger

Energinet samarbejder med andre europæiske og nordiske

TSO'er omkring fælles efekttilstrækkelighedsvurderinger.

Metoden hertil er baseret på probabilistiske principper.

Metoden er velegnet til at evaluere, hvorledes udlandsfor-

bindelser bidrager til efekttilstrækkeligheden, og hvordan

udlandsforbindelser tilføjer andre typer af risici.

I 2016 udgav ENTSO-E deres Mid-term Adequacy Forecast

(MAF) for første gang. Formålet med MAF'en er at vurdere

risikoen for efektmangel i de europæiske prisområder på

mellemlangt sigt (op til 10 år frem). Vurderingen foretages

på baggrund af en fælles europæisk analyse, hvor ire for-

skellige markedsmodeller simuleres på det samme dataset.

I den første udgave af MAF omfattede metoden endnu ikke

havarisandsynligheder for AC-forbindelser (eksempelvis

Øresundskablerne fra Sjælland til Sverige), og resultaterne i

tabel 10 undervurderer derfor efekttilstrækkelighedsrisiko-

en for Danmark.

Havarisandsynlighed for AC-forbindelser vil blive inkluderet

i 2017-versionen. Arbejdet med MAF 2017 pågår, og første

udkast forventes udgivet sommeren 2017.

Resultaterne fra Energinets markedssimuleringer til MAF

2016 inkluderede en basis case og en følsomhed. I basis case

TABEL 10: ANDEL AF TIMER MED

STØRRE FORBRUG END PRODUK-

TIONSKAPACITET I DANMARK.

ANDEL AF TIMER PÅ ET ÅR (%)

2018

2019

2020

2025

7,7

9,7

18,3

30,2

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

FIGUR 18: ILLUSTRATION AF NETREGLER OG DERES IND-

BYRDES SAMMENHÆNG.

Note: Følg arbejdet med netregler på http://networkcodes.entsoe.eu/.

3.3 Markedsudvikling

Den nuværende markedsmodel

medvirker til at optimere anvendelsen

af eksisterende produktionsanlæg og

til at sikre balance mellem forbrug og

produktion.

I øjeblikket er der to centrale udviklings-

tendenser inden for markedsudvikling:

• Udvikling af europæiske netregler

for elmarkedet. Netreglerne bidrager

til forsyningssikkerheden ved at

harmonisere markedsreglerne og

dermed mulighederne for bedre at

udnytte både produktionskapacitet

og transmissionskapacitet på tværs

af grænser.

• Udvikling af den fremtidige mar-

kedsmodel med udgangspunkt i

energy-only-markedet, hvor klare

prissignaler skal sikre tilstrækkelig

leksibilitet og kapacitet, som konklu-

deret i Markedsmodel 2.0-projeket.

Markedsmodel 2.0

Som initiativer til de tre problemstil-

linger identiiceret i Markedsmodel

2.0-projeket fra 2015 blev der identii-

ceret tre udviklingsbehov:

• Kapacitet:

Der er brug for nye

mekanismer for at kunne opretholde

Energinets målsætning for forsy-

ningssikkerhed. Det bør primært

være ud fra klare prissignaler i en

energy-only-markedstilgang, fx

højere prisloft.

• Fleksibilitet:

Der er brug for mere

leksibilitet hos forbrugerne og

incitamenter til yderligere leksibili-

tet hos producenter og forbrugere.

Derfor skal markedsregler tilpasses,

ligesom der er brug for nye forret-

ningsmodeller på markedet.

• Kritiske egenskaber:

Der er behov

for at undersøge, hvad fremtidige

behov er, om der kan designes nye

måder for at fremskafe og afregne

for de kritiske egenskaber.

Udfordringen med sikring af korrekte

incitamenter til leksibilitet i markedet

NC HVDC

MARKED

NC DCC

TILSLUTNING

GL EB

GL CACM

NET-

REGLER

NC RfG

GL FCA

NC ER

DRIFT

GL SO

stige til ca. 30 pct. frem mod 2025. Omvendt betyder dette,

at Danmark i 2025 forventes at kunne dække eget forbrug

ca. 70 pct. af tiden. I de samme 70 pct. af tiden vil Danmark

derfor forventes at have kapacitet til eksport til rådighed.

3.2.5 Strategisk reserve i Østdanmark

Som led i arbejdet med at sikre efekttilstrækkeligheden

i Østdanmark har Energinet ønsket at lave en 'strategisk

reserve' i Østdanmark i perioden 2016-2018, som skulle

bidrage til forsyningen i særligt kritiske situationer. I

december 2015 valgte Energinet dog at annullere udbuddet.

Annulleringen kom som konsekvens af, at Energinet ikke

forventede at kunne realisere udbuddet, da Europa-Kom-

missionen umiddelbart anså reserven som værende i strid

med EU-reglerne om statsstøtte.

Siden da har Europa-Kommissionen udarbejdet en sek-

torundersøgelse omkring kapacitetsmekanismer. På den

baggrund er det stadig Energinets vurdering, at det ikke

er muligt at kunne gennemføre et udbud for en strategisk

reserve i perioden 2016-2018. Energinet reducerer risikoen

for at afkoble forbrugere i mangelsituationer i Østdanmark

gennem bedre koordinering af revisioner på udlandsforbin-

delser, kraftværker og egne anlæg samt belønne kortere

udetid i anlægsprojekter og anvende forkortet startvarsel på

kraftværker. Hertil kommer, at Energinet har sikret forkortet

startvarsel på et enkelt kraftværk.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

er adresseret via en række initiativer, som Energinet

arbejder på at få gennemført.

3.4 Nettilstrækkelighed

Nettets evne til at transportere elektriciteten derfra, hvor

den produceres, og dertil hvor den efterspørges, betegnes

som nettilstrækkelighed, og det er et

afgørende element i opgørelsen af den

samlede elforsyningssikkerhed.

Størstedelen af 132 kV- og 150 kV-net-

tet blev etableret fra 1960'erne og frem

til 1990'erne, og store dele af denne

anlægsmasse står derfor over for at

skulle reinvesteres inden for de næste

10-15 år.

Den grønne omstilling og befolk-

ningstilvæksten i byerne bevirker

også, at der i de næste mange år må

forventes et stort antal reinvesteringer,

udbygninger og saneringer i transmis-

sionsnettet.

For at gennemføre det samlede plan-

lægningsarbejde efektivt udarbejder

Energinet en RUS-plan.

3.4.1 Udbygninger

For at sikre et passende niveau af

nettilstrækkelighed er der i årene

fremover behov for at udbygge

transmissionsnettet i størstedelen

af Jylland samt på Sydsjælland og

Lolland-Falster på grund af indpasning

af elproduktion fra VE-anlæg.

Derudover kan behovet for netfor-

stærkninger stige på sigt som følge af

de store datacentre, som er på vej ved

Viborg og Odense.

Endelig har København behov for

reinvesteringer og udbygninger, jf.

afsnit 3.4.3.

3.4.2 Reinvesteringer

Energinet prioriterer vedligehold og

reinvesteringer i højere grad ud fra et

anlægs konkrete tilstand og kritikalitet

end ud fra fastlagte tidsintervaller, som

det tidligere har været tilfældet.

Anlæg, som både har en dårlig

tilstand, og som samtidig er kritiske

for driften af elsystemet, får højeste

prioritet. Dette bidrager i større grad

RUS-planen

(REINVESTERING, UDBYGNING, SANERING)

I nogle tilfælde kan det tage adskillige år, fra et

problem er erkendt, og indtil nødvendige anlæg

er etableret til at løse problemet. Koordineringen

bidrager til at optimere den planlagte udetid i

nettet samt til at identiicere synergi i projekter-

ne.

RUS-planen er en væsentlig del af grundlaget for

Energinets arbejde med at sikre forsyningssik-

kerheden på en økonomisk optimal måde.

RUS-planen udarbejdes hvert andet år og Energi-

nets første RUS-plan udkom den 28. februar

2017.

RUS-planen viser behovet for udbygninger

og reinvesteringer for de kommende 10 år.

RUS-planen er baseret på den udvikling, der

er givet i Energinets analyseforudsætninger,

reinvesteringsanalyser på det eksisterende

transmissionsnet og øvrige forhold.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

end tidligere til fortsat høj forsyningssikkerhed, men på en

mere omkostningsefektiv måde.

For tiden udgør reinvesteringsprojekter omtrent 20 pct. af de

samlede planlagte investeringer i nettilstrækkelighed. Det

forventes fremadrettet, at reinvesteringsprojekter vil udgøre

en stadig stigende andel af de samlede reinvesteringer,

udbygninger og saneringer.

3.5 Systemsikkerhed

Systemsikkerhed er elsystemets evne til at håndtere pludse-

lige driftsforstyrrelser. Systemet skal være robust og kunne

klare udfald af vigtige interne forbindelser, kraftværker og

udlandsforbindelser, uden at det samlede system kommer

ud af balance eller bryder sammen. Systemsikkerhed

handler om dynamikken i systemet, lige når fejlen sker og i

sekunderne derefter.

Gennem de seneste år har Energinet i samarbejde med

den tyske TSO TenneT aktiveret en betydelig mængde

specialregulering fra det nordiske regulerkraftmarked hos

leverandører i Vestdanmark, som afhjælper netproblemer

i det nordtyske transmissionsnet. Netproblemerne opstår

typisk i forbindelse med håndteringen af høj vindproduktion

i Nordtyskland.

Behov for systembærende

egenskaber fremadrettet

Flere vindmøller, mindre kapacitet på

kraftværker, forandringer i kraftvar-

mesektoren, lere og stærkere ud-

landsforbindelser. Elsystemet er under

stor forandring, og lere, færre eller

nye komponenter ændrer behovene.

Energinet har siden 2015 analyseret

det nuværende og fremtidige behov for

systembærende egenskaber i Vest- og

Østdanmark. I 2015 lå fokus på analyse

af Vestdanmark. Siden da har Ener-

ginets analyser primært fokuseret på

behovet i Østdanmark.

Analysen for Østdanmark viste,

ligesom det var tilfældet i Vestdan-

mark, at behovet for systembærende

egenskaber udover systemets eget

bidrag, primært drejer sig om til-

strækkelige muligheder for dynamisk

spændingsregulering. Analysen viste

videre, at behovet i Østdanmark i

normale driftssituationer kan dækkes,

KØBENHAVNS FORSYNING

OG REINVESTERING

Den forventede stigning i elforbruget

i København, kombineret med at

termiske kraftværker nedlægges eller

har færre driftstimer, har medført at

ny forsyningsstruktur til København

og omegn overvejes. Derudover er

en del af kablerne ind til byen ved at

være udtjente og må tages ud af drift i

længere perioder grundet fejl.

En stor del af Københavns elforbrug

forventes at skulle forsynes via

eltransmissionsnettet af produktions-

kapacitet uden for København. Samti-

dig skal der være spillerum til planlagt

udetid såvel som force majeure på

vigtige forsyningslinjer.

Energinet har derfor lere projekter

under forberedelse til både at sikre

reinvesteringer internt i København og

forsyningen fra det øvrige Sjælland ind

til København. Reinvesteringsprojektet

består af en løbende erstatning af 132

kV-kablerne ind til København priorite-

ret ud fra kritikalitet og tilstand. For at

sikre den langsigtede forsyningssikker-

hed for København forventes etablering

af ny infrastruktur i København.

Allerede i dag vurderer Energinet

løbende behovet for lokal produktion i

København. Energinet iværksætter ved

behov tiltag som fx beordringer for at

sikre en fortsat høj forsyningssikker-

hed i København.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

når én systembærende enhed er i drift, fx et centralt

kraftværk eller én af Energinets to synkronkompensatorer i

Østdanmark.

En forudsætning for det nye behov er en smartere anven-

delse af eksisterende komponenter i elsystemet via auto-

matisering. Det var tidligere vurderet nødvendigt at have tre

systembærende enheder i drift, fx begge synkronkompensa-

torer og minimum ét kraftværk i drift, og med yderligere en

systembærende enhed klar til opstart.

3.5.1 Risikovurdering af hændelser som kan

påvirke systemsikkerheden

I Danmark har vi tidligere oplevet blackout, og det er umuligt

at undgå, at det vil ske igen. Under uheldige omstændighe-

der er der altid risiko for systemsammenbrud. Kunsten er at

forebygge og begrænse omfanget, når det sker.

Risikovurderingen af systemsikkerhed er baseret på tvær-

gående analyser og tager udgangspunkt i udvalgte kritiske

situationer. Der indes uendelig mange kritiske situationer,

som kan lede til strømafbrud. De leste af situationerne er

dog meget usandsynlige og/eller giver kun anledning til

mindre afbrud.

At sandsynliggøre alle risici for afbrud er i praksis ikke

muligt. Det er derfor nødvendigt at deinere minimumskrav

for elsystemet for at gøre en sandsynlighedsbaseret

risikotilgang brugbar i praksis.

Forebyggelsen sker først og fremmest gennem løbende

forbedring af de eksisterende rammer for driften af elsyste-

met. Fx efektive driftskriterier, god håndtering af reserver

og systembærende egenskaber, sikring af hurtig genetable-

ring ved afbrud, velfungerende internationalt samarbejde og

beslutningsstøtte gennem dynamiske analyser og risikovur-

deringer.

3.6 Revisionsplanlægning

Et vigtigt element for at opretholde forsyningssikkerheden

ligger i en omhyggelig revisionsplanlægning. Revisionsplan-

lægningen bliver kun vigtigere i fremtiden på grund af færre

større enheder, som i dag ikke behøver at melde revisioner

ind.

Der vil i fremtiden være et behov for en øget detaljerings-

grad i revisionsplanlægningen for blandt andet at kunne

sikre et optimalt samspil mellem central og decentral

produktion i en fremtid, hvor der vil være en øget ikke-cen-

tral produktion.

”Fremover kommer

samarbejde på tværs af

landegrænser, samarbejde

i hele værdikæden, mere

IT-understøttelse og ﬂek-

sibilitet i elforbrug til at

spille en langt større rolle

end i dag”

På grund af en forventning om en lave-

re efekttilstrækkelighed i Østdanmark

skal der i fremtiden også anvendes

samfundsøkonomiske principper for

hvad der skal ske, når revisionsplanen

ikke kan opretholde efekttilstrække-

ligheden og den dermed skal sikres på

anden vis, fx ved lytning af revisions-

perioder for kraftværker.

Energinet arbejder på at sikre en mere

transparent revisionsplanlægning,

hvilken både skal sikre overholdelse

af de kommende netværkskoder og

samtidig sikre klarere samfundsøko-

nomiske principper i revisionsplan-

lægningen.

3.7 Driftssamarbejde

på tværs af grænser

Danmark er afhængig af velfungerende

samarbejdsrelationer og driftsaftaler

med vores nordiske og europæiske

naboer for at opnå en sikker og efektiv

drift af Danmarks elsystem.

I dag har Energinet driftsaftaler i

nordisk regi, med det centraleuropæi-

ske driftssamarbejde TSC, og bilateralt

med alle lande, med hvilke Danmark

har udlandsforbindelser. Derudover er

Energinet også en del af et tæt nordisk

driftssamarbejde Nordic RSC (Regional

Security Coordinator), som forventes i

fuld drift ved udgangen af 2017.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

Forskønnelsesprojekt Lillebælt.

Fremadrettet vurderer Energinet, at

der bør være et ekstra fokus på drifts-

samarbejdet på tværs af grænser,

herunder Danmark ses i en regional i

stedet for en national kontekst.

Regionalisering står højt på den

europæiske dagsorden og har derfor

prioritet for Danmark. Det skyldes, at

regionale løsninger ses som nødvendi-

ge for at sikre og tilgodese forsynings-

sikkerheden i et elsystem med mere

og mere vedvarende energi.

I 2016 begyndte arbejdet med op-

rettelse af Nordic RSC. Kontoret er

placeret i København, og det har været

bemandet siden november 2016. Det

forventes, at Nordic RSC vil være fuldt

implementeret ved udgangen af 2017.

Kontoret har som hovedformål at løse

fem speciikke opgaver i forhold til de

nordiske nationale TSO'er, hvilket skal

være med til at øge koordineringen og

samtidig optimere hele det nordiske

elsystem.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

nordic rsc

har

fem opgaver

1. FÆLLES NETMODEL

Nordic RSC skal etablere en fælles netmodel, der hver

time giver et overblik over alle væsentlige aktiver på

nettet i hele det nordiske område (i forhold til produk-

tion, transmission og forbrug).

2. KOORDINERET SIKKERHEDSBEREGNING

Nordic RSC skal identiicere risici for den operationelle

sikkerhed og anbefale forebyggende handlinger over

for den enkelte TSO.

3. KOORDINERET KAPACITETSBEREGNING

Nordic RSC skal beregne overførselskapaciteter over

grænser og maksimere den overførselskapacitet, der

tilbydes markedet.

4. KOORDINERET UDETIDSPLANLÆGNING

Nordic RSC skal føre et fælles register over alle plan-

lagte udetider for aktiver på nettet (højspændingsled-

ninger, generatorer etc.) og efektivisere styringen af

vedligehold.

5. KOORDINERET BEREGNING AF TILGÆNGELIG

PRODUKTIONSKAPACITET

Nordic RSC skal forsyne markedsaktører med progno-

ser for produktion, forbrug og nettets driftstilstand op

til lere uger i forvejen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

XXXX

HVAD ER EN

RSC?

Nordic RSC er et samarbejde mellem TSO’er i Norge,

Sverige, Finland og Danmark (Statnett, Svenska

Kraftnät, Fingrid og Energinet).

En RSC (Regional Security Coordinator) styres og drives

af de TSO’er som er med i det regionale samarbejde.

En RSC laver avancerede beregninger og en regional

model af nettet, som skal danne baggrund for en mere

efektiv drift af nettet på tværs af grænser.

En RSC har ikke operationel kontrol over den enkelte

TSO’s net.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017

KontrolCenter El i Erritsø.

HVILKEN VÆRDI SKABER

NORDIC RSC?

Nordic RSC skal lave den samme

type beregninger af kapaciteten

i elnettet, prognoser for produk-

tionsbehov, sikkerhed i elnettets

drift, forsyningssikkerhed mm.,

som hver enkelt TSO i dag laver

for sit eget område.

Forskellen er, at Nordic RSC skal

lave beregningerne og prognoser-

ne for hele det nordiske område

og på den måde inde grænse-

overskridende løsninger. Dette

nordiske regionale samarbejde vil

på sigt styrke forsyningssikker-

heden i et elsystem med mere og

mere vedvarende energi.

3.8 Informationssikkerhed

Øget anvendelse af IT har skabt store

udviklingsmuligheder i elsektoren både

forretningsmæssigt og teknologisk.

Anvendelsen af IT er en af de væsent-

lige forudsætninger for at integrere

store mængder af vedvarende energi i

elsystemet og for at gøre det muligt at

optimere driften af elnettet i driftsøje-

blikket ved hjælp af realtidsmålinger.

Den større afhængighed af IT betyder,

at elsystemet derved bliver mere

sårbart, hvis IT ikke skulle være

tilgængeligt, eller der er fejl i disse sy-

stemer. Det er derfor relevant at udvide

begrebet systemsikkerhed til eksplicit

at omfatte informationssikkerhed og

oppetid på IT-systemer.

Historisk set har brist i informations-

sikkerheden eller IT-oppetid ikke haft

alvorlige konsekvenser for den danske

elforsyning.

Energinet har igennem lere år haft

særlig fokus på at sikre forsynings-

kritiske IT-systemer og træne bered-

skabssituationer, hvor systemerne er

utilgængelige. Der er løbende foretaget

forskellige former for test af syste-

merne, kontrollerede hackerangreb

og informationskampagner internt i

Energinet.

Energinet vurderer, at der er behov for

fokus på informationssikkerhed for

hele værdikæden. Dels fordi informati-

onsteknologien i dag er vital for driften

af energisystemerne, og dels fordi

trusselsbilledet har ændret sig over de

seneste år. Den større fokus dækker

lige fra system- og serverdrift til kultur

og opmærksomhed hos virksomheder-

nes medarbejdere.

ISO 27001

Energinet måler IT-sikkerheden med

afsæt i IT-sikkerhedsstandarden ISO

27001. Energinet havde et mål om,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 295: Orientering om Energinet.dk's "Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017"

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]