EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 293: Høring af forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere (ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 293
Offentligt

HØRINGSUDKAST

Side

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere

(ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af

lovens anvendelsesområde)

§1

I lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem

Ledningsejerregistret«.

§ 1, nr. 1,

ændres »entreprenørers« til: »graveaktørers«.

§ 1

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) lette ledningsejeres udlevering af ledningsoplysninger til brug for undersøgelser forud for

gravearbejder og til gravearbejder,

3) mindske gener for samfundet og lette graveaktørernes gravearbejder,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) er en offentlig myndigheds ledning,

3) er et føringsrør, jf. § 5, nr. 12,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 3, stk. 1, nr. 2,

der bliver nr. 4, indsættes efter »stikledning«: », som forsyner en slutbruger,«.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) giver slutbrugeren adgang til digital infrastruktur, jf. § 5, nr. 4.«

§ 3, stk. 2,

udgår »eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej«.

§ 4,stk. 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med andre statslige

myndigheder end det i stk. 2 nævnte ministerium, fastsætte regler for registrering af

ledningsejeroplysninger om ledninger, som de pågældende statslige myndigheder har rådighed over,

når der knytter sig offentlige beskyttelseshensyn til ledningen.

Stk. 4.

Ministeren kan efter forhandling med selskaber omfattet af lov om jernbaner fastsætte

regler for selskabernes besvarelse af henvendelser om ledninger, som de pågældende selskaber har

rådighed over.«

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 293: Høring af forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere (ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

HØRINGSUDKAST

Side

§ 5, nr. 2,

indsættes efter »enhver art.«: »Til ledninger regnes de dele af ledningsanlæg, som er

en betydelig komponent.«

10.

§ 5, nr. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»4) Digital infrastruktur: Privatejet infrastruktur, der leverer højhastighedsinternetforbindelse til

slutbrugere.«

11.

§ 5

indsættes efter »6) Ledningsejer: Den, der ejer en ledning omfattet af nr. 2.«:

»7) Graveaktør: Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder eller indhenter

ledningsoplysninger til andet formål.

8) Graveområdet: Det område, der skal graves inden for.

9) Tracé: Et føringsrør, hvori der ligger et antal ledninger, eller en samling af ledninger i et

afgrænset område.

10) Koordinering af gravearbejde: Ledningsejers eller graveaktørs undersøgelse af, om flere

gravearbejder kan koordineres.

11) Samføring: Udnyttelse af andre ledningsejeres føringsrør.

12) Føringsrør: Rør eller tomrør, hvori der kan føres andre ledninger.«

12.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ophæves og i stedet indsættes:

»2) ledningsejerens adresse, elektroniske postadresse og telefonnummer,«.

13.

§ 7, stk. 2,

udgår »inden 14 dage« og »stedse«.

14.

§ 8

affattes således:

»§

Enhver af loven omfattet ledningsejer, som modtager en anmodning om ledningsoplysninger

på en hverdag inden for almindelig arbejdstid, skal snarest muligt og inden for 2 timer, efter

forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret.

Lørdage, grundlovsdag, den 1. maj, den 24. december og den 31. december anses ikke for hverdage.

Almindelig arbejdstid er mellem kl. 7 og 16 på hverdage.

Stk. 2.

De nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er

umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet, herunder oplysninger om forsyningsart, antal ledninger

eller tracéer, der er gravet ned i jorden, ledningers eller tracéer placering i graveområdet, ledningers

fareklasse og oplysningernes nøjagtighed.

Stk. 3.

Ledningsejer kan som alternativ til at fremsende de nødvendige ledningsoplysninger indgå

aftale med graveaktøren om påvisning på stedet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at påvisning skal tilbydes.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om nødvendige

ledningsoplysninger omfattet af stk. 2, og hvilke andre oplysninger end de i stk. 2 nævnte der skal

fremgå af ledningsoplysningerne.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres fremsendelse af

ledningsoplysninger, herunder at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt digitalt format.«

15.

§ 9, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Graveaktøren skal indhente oplysninger fra Ledningsejerregistret om, hvilke ledninger der findes i

hele graveområdet. Når Ledningsejerregistret har modtaget samtlige ledningsoplysninger fra

ledningsejerne, jf. § 8, stk. 1, gøres disse straks tilgængelige for graveaktøren. De nødvendige

ledningsoplysninger skal være gjort tilgængelige for graveaktøren, inden gravearbejdet påbegyndes.

Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de modtagne oplysninger. De

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

modtagne ledningsoplysninger skal være tilgængelige på graveområdet. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om, at ledningsoplysningerne skal være tilgængelige på

gravestedet i et bestemt format.

Stk. 2.

Kan graveaktøren ikke finde ledningerne der, hvor ledningerne skulle være gravet ned i

jorden ifølge de modtagne ledningsoplysninger, kan graveaktøren rette henvendelse til

ledningsejeren om påvisning. Påvisning skal ske inden for rimelig tid. Hvis ledningerne i det

væsentlige ligger i jorden, således som oplyst til ledningsejerregistret eller i øvrigt, afholder

graveaktøren udgifterne til påvisningen.

Stk. 3.

Graveaktøren kan genfremsende den oprindelige anmodning om ledningsoplysninger for et

bestemt graveområde inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato og inden for

graveperiodens gyldighed uden yderligere beregning.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om forespørgselspligten i forbindelse med uopsætteligt

gravearbejde.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

16.

Efter § 9 indsættes før kapitel 4:

»§

9 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om indberetning af fejl i

ledningernes placering, og hvordan indberetningen skal foretages. Ministeren kan fastsætte en

bagatelgrænse for indberetningen.

§ 9 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om indberetning af graveskader.

Ministeren kan endvidere etablere et indberetningssystem, hvor graveskader kan indberettes.

Kapitel 3 a

Koordinering af gravearbejder og samføring

§ 9 c.

En ledningsejer eller graveaktør kan i ledningsejerregistret annoncere et område, som

ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at skulle grave i.

Stk. 2.

En ledningsejer eller graveaktør, der planlægger at grave i et område, kan forespørge i

ledningsejerregistret, om der er andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at grave i

samme område, så deres gravearbejder kan koordineres.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan annonceringen

skal ske.

§ 9 d.

En ledningsejer kan indberette, at de har føringsrør i et område.

Stk. 2.

En ledningsejer, der planlægger at føre nye ledninger i et område, kan forespørge, om der er

ledningsejere, der har føringsrør i området.

Stk. 3.

Ledningsejeren skal svare på en forespørgsel snarest muligt og senest 2 måneder efter

datoen fra modtagelsen af forespørgslen.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan indberetning af

føringsrør skal ske.

Kapitel 3 b

Sammenstilling og videreformidling af ledningsoplysninger

§ 9 e.

Sammenstillingen af ledningsoplysninger er en funktion i Ledningsejerregistret.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Stk. 2.

Ledningsejerregistret modtager og sammenstiller ledningsoplysningerne og gør de

sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører og andre brugere.

Stk. 3.

Ledningsejerregistret er ikke ansvarlig for de ledningsoplysninger, som fremsendes til

Ledningsejerregistret, og graveaktøren kan ikke gøre krav gældende mod Ledningsejerregistret for

fejl i ledningsoplysningerne. Ledningsejerregistret er dog ansvarlig for fejl i sammenstillingen af

ledningsoplysninger efter dansk rets almindelige ansvarsregler.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan

Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige.«

17.

§ 10, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 9, stk. 1 og 4« til: »§ 9, stk. 1 og 7«.

18.

§ 11, stk. 1,

affattes således:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling for brugerens adgang til

Ledningsejerregistret eller til registrets oplysninger om koordinering af gravearbejde og samføring,

herunder til dækning af omkostningerne ved registrets administration, drift, vedligeholdelse og

videreudvikling samt tilsyn i forbindelse med loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at

omkostningerne ved registrets administration, drift, vedligeholdelse og videreudvikling betales af

brancheorganisationer m.v. Betaling kan opkræves forud.«

§2

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 2-13 og 17-18, og §§ 9 a-9 d i lov om registrering af ledningsejere, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §

1, nr. 1 og 14-15, og § 9 e i lov om registrering af ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

16.

§3

Stk. 1.

For ledninger, der på det tidspunkt, hvor energi-, forsynings- og klimaministeren sætter § 1,

nr. 14, i kraft, er nedgravet i jorden eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det

danske søterritorium, skal ledningsejer kun opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger

fastsat i medfør af § 8, stk. 4, i lov om registrering af ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 14, i det omfang ledningsejer har disse ledningsoplysninger.

§4

Loven gælder ikke på Færøerne og Grønland.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Krav til ledningsoplysninger, der udleveres

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.2. Sammenstilling af ledningsoplysninger og udlevering via Ledningsejerregistret

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.3. Påvisning af ledninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.4. Koordinering af gravearbejder og samføring

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.5. Indmelding af ledninger, der ikke ligger, hvor de burde ligge i henhold til udleverede

ledningsplaner

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.6. Indmelding af graveskader

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.7. Gebyrreglerne

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forhold til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning:

Formålet med lovforslaget er at udmønte initiativ 6.3 i Regeringens, KL’s og Danske Regioners

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, herefter kaldet Digitaliseringsstrategien 2016-

2020, om udveksling af data om nedgravet infrastruktur. Initiativet skal være med til at gøre det

lettere for virksomheder, myndigheder og andre interesserede aktører at få oplysninger om

nedgravet infrastruktur. Samtidig vil standardiserede og digitale oplysninger om ledningsnettet gøre

det nemmere og billigere at forberede gravearbejder og blandt andet vedligeholde og etablere ny

infrastruktur under jorden. Endelig kan den hurtigere og ensartede deling af ledningsdata om

nedgravet infrastruktur resultere i færre graveskader.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Ledningsejerregistret indeholder i dag oplysninger om ledningsejere, hvis ledninger er omfattet af

lovens anvendelsesområde. Lovforslaget vil give mulighed for, at Ledningsejerregistret også kan

anvendes til at søge efter ledig kapacitet i eksisterende nedgravet infrastruktur og søge om adgang

hertil. Den ledige kapacitet kan både være eksisterende tomme føringsrør eller oplysninger om ledig

kapacitet i eksisterende føringsrør. Lovforslaget vil derfor give mulighed for, at ledningsejere på

frivillig basis kan lægge oplysninger om føringsrør i Ledningsejerregistret.

Lovforslaget vil også give mulighed for at undersøge muligheden for koordineret gravearbejde. Det

forventes at reducere antallet af situationer, hvor den samme vejstrækning graves op gentagne

gange til stor gene for beboere og erhvervsdrivende og sikre bedre trafikafvikling. Loven skal

derfor udvides, så lovens formål også giver mulighed for at annoncere og udveksle oplysninger om

dette.

Endelig foreslås loven ændret på en række punkter for at modernisere denne og sikre, at

Ledningsejerregistret også fremadrettet kan videreudvikles til gavn for aktørerne og samfundet.

Der er nedsat en følgegruppe bestående af aktører fra branchen og de involverede myndigheder og

KL, som alle har bidraget med faglig viden og erfaring i lovarbejdet. Følgegruppen er nedsat i

henhold til Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Krav til ledningsoplysninger, der udleveres

2.1.1. Gældende ret

Den gældende lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011,

indeholder i § 8 et krav om, at ledningsejeren hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter en

graveforespørgsel er modtaget, skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger direkte til

graveaktøren eller indgå aftale om påvisning på stedet. Den gældende § 9, stk. 1, fastsætter, at en

graveaktør ikke må påbegynde gravearbejdet, før de nødvendige ledningsoplysninger er blevet

indhentet, og at gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede

oplysninger.

Det gældende krav om nødvendige ledningsoplysninger er blevet strammet op i lovgivningen. I

2005 var kravet, at ledningsejeren skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger inden for 14

dage. I 2008 blev fristen ændret fra 14 dage til 5 hverdage. I 2009 blev der indsat en beføjelse til

økonomi- og erhvervsministeren, hvorefter ministeren kan fastsætte regler for, hvilke oplysninger

og hvordan oplysningerne skal fremsendes. Loven blev ændret, fordi graveaktørerne havde

erfaringer med, at nogle ledningsejere ikke udleverede de oplysninger, som graveaktørerne havde

brug for, til at kunne grave forsvarligt, men i stedet henviste graveaktørerne til at søge

ledningsoplysninger andre steder f.eks. på ledningsejernes hjemmesider eller til at spørge

ledningsejerne igen for supplerende ledningsoplysninger. Ændringen i 2009 skulle derfor sikre, at

graveaktørerne alene skulle søge ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret. Derudover

blev der indsat en beføjelse til ministeren til at fastsætte regler om ledningsejernes fremsendelse af

ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte materiale.

Der stilles i gældende ret ingen krav til, hvordan ledningsoplysninger udleveres. Ledningsejerne

skal fremsende ledningsoplysninger til graveaktører eller andre personer til brug for planlægning af

gravearbejder og til brug for selve gravearbejdet eller andre lovlige formål. Ledningsoplysninger

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

fremsendes i det format, ledningsejerne har oplysningerne i, hvilket kan være alt fra præcise,

vektoriserede ledningsoplysninger til en scanning af et ældre papirkort uden målfaste oplysninger.

En følge af dette er, at graveaktører eller entreprenører, der skal planlægge og gennemføre et

gravearbejde, kan få ledningsoplysningerne i lige så mange forskellige formater, som der er

ledningsejere i graveområdet. Desuden modtager de disse oplysninger i tilfældig orden, og der

forestår et stort sorteringsarbejde for at få de modtagne ledningsoplysninger samlet til de enkelte

graveopgaver.

Beføjelsen til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte materiale,

er udmøntet i § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1011 af 25. oktober 2012, som senest er ændret ved

bekendtgørelse nr. 1654 af 15. december 2016, om registrering af ledningsejere. Efter § 17, stk. 3,

skal de udleverede ledningsoplysninger have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart

anvendelige ved gravearbejdet.

I dom af 18. december 2013, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 925ff., har Højesteret udtalt, at

graveaktøren skal kunne gå ud fra, at ledningsoplysningerne, der udleveres, er korrekte, medmindre

der er noget i kortet eller på stedet, der giver grundlag for mistanke om, at kortet er forkert.

Højesteret udtaler samtidig i dommen, at graveaktøren skal bedømme, om de har fået de

oplysninger, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af det påtænkte gravearbejde, herunder efter

forholdene på stedet.

I Østre Landsrets dom i sag 21. afd. Nr. B-704-15, afsagt den 29. april 2016, kom Østre Landsret

frem til, at graveaktøren ikke skulle erstatte tabet, som ledningsejer havde lidt som følge af skaden,

fordi ledningsejer ikke havde udleveret ledningsoplysninger om ledningen, der blev beskadiget.

Den ledning, der lå tættest på den beskadigede ledning, lå mere end to meter fra denne. Graveaktør

var derfor ikke ansvarlig for skaden, selv om de havde gravet med maskine på det pågældende sted.

Når graveaktøren har modtaget ledningsoplysningerne, skal denne tilrettelægge og udføre

gravearbejdet under hensyntagen til de indhentede oplysninger, jf. lovens § 9, stk. 1. Graveaktøren

skal bedømme ledningsoplysningerne ud fra forholdene i graveområdet. Graveaktøren må ud fra de

modtagne oplysninger bedømme, om ledningerne ligger der, hvor der skal graves. I Højesterets dom

af 18. december 2013, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2014, s. 925ff., var det angivet, at målangivelsen

var vejledende, og at sikkerhedsafstanden var 0,5 m. på hver side af tracéet. Tracéet var på

ledningsplanen angivet med en stiplet linje, og gravearbejdet skulle foretages adskillige meter fra

denne linje. Der var ikke forhold ved kortet eller på stedet, der klart gav grundlag for mistanke om,

at kortet var misvisende, og Højesteret kom derfor frem til, at graveaktøren ikke havde pådraget sig

ansvar for overrivning af fiberkablet. Hvis der derfor ikke er noget på gravestedet eller i det

udleverede kortmateriale, der klart giver grundlag for mistanke om, at de modtagne

ledningsoplysninger er forkerte, kan graveaktøren grave i tillid til ledningsoplysningerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

På baggrund af retspraksis har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet overvejet, om begrebet

’nødvendige ledningsoplysninger’ skal defineres i loven.

Lov om registrering af ledningsejere har ikke fastsat krav til, hvordan ledningsplaner skal udformes

eller udleveres. Der stilles dog krav i loven om, at det skal være de nødvendige

ledningsoplysninger, som ledningsejeren fremsender til graveaktøren. I bekendtgørelse om

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

registrering af ledningsejere er det fastsat, at ledningsoplysningerne skal have et indhold og en

kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Ledningsoplysningerne skal derfor i

sagens natur have en sådan præcision og udformning, at de kan tjene sit formål: At være et

planlægningsgrundlag for gravearbejde for at undgå graveskader.

I dommene nævnt under 2.1.1. vurderede henholdsvis Højesteret og Østre Landsret, at en

graveaktør ikke er ansvarlig for skader på ledninger på graveskader, hvis ledningsejer ikke har

udleveret oplysninger om ledningen, og andre ledninger ikke ligger tæt på ledningen, eller når de

ledningsoplysninger, som ledningsejer fremsender, er misvisende. I dommen fra Højesteret lå

ledningen mindst 10 meter fra det sted, hvor den efter ledningsplanen skulle ligge, og i dommen fra

Østre Landsret lå ledningen mere end 2 meter fra den nærmeste ledning, der var udleveret

oplysninger om.

Højesteret har dermed taget stilling til, at ledningsejere skal fremsende oplysninger, der gør

graveaktøren i stand til at finde ledningerne, og hvis ledningsejeren ikke kan fremsende sådanne

oplysninger, skal ledningsejeren tilbyde en påvisning på stedet.

Det foreslås derfor i forslagets § 1, nr. 14 (lovens

§ 8, stk. 2), at definere begrebet ’nødvendige

ledningsoplysninger’.

Begrebet er ikke defineret i gældende ret. Dog er der i bekendtgørelse om

registrering af ledningsejere indsat en bestemmelse om, at de nødvendige ledningsoplysninger skal

have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Formålet med at

definere begrebet i forslaget vil være at præcisere forventningerne til kvaliteten af det udleverede

ledningsmateriale for at lette planlægningen og gennemførslen af gravearbejde og dermed medvirke

til at nedbringe antallet af graveskader. Det foreslås derfor, at bestemmelsen fra bekendtgørelsen

flyttes over til loven, således at de nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en

kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Derudover foreslås det, at

ledningsoplysninger som minimum skal have tilknyttet oplysninger om forsyningsart, om antal

ledninger eller tracéer, der er nedlagt i jorden, ledningernes eller tracéernes placering i

graveområdet, ledningers fareklasse og oplysningerne om oplysningernes nøjagtighed.

Ledningsejere kan have nedlagt et antal ledninger sammen i et tracé. Disse ledninger er ikke opmålt

på ledningsniveau, men på tracéniveau. Et tracé er en samling af ledninger, placeret f.eks. i et

føringsrør eller tæt samlet i en rende. Der bør i sådanne tilfælde oplyses, hvor mange ledninger der

ligger i tracéet, og om antallet af ledninger varierer. Det bør endvidere oplyses, hvor bredt tracéet

er.

Ved endvidere at stille et krav til ledningsejeren om at oplyse ledningsoplysningernes nøjagtighed,

f.eks. i hvilken nøjagtighedsklasse ledningen hører til, vil graveaktøren få en række oplysninger, der

kan hjælpe graveaktøren til at vurdere, hvor forsigtig graveaktøren skal være, når der graves. Ved at

stille krav om en række oplysninger vil graveaktøren være bedre i stand til at bedømme, hvor

mange ledninger eller tracéer der skal findes, og hvor farlige disse er. Det kan f.eks. forårsage store

skader på gravemaskiner og omgivelserne, hvis en gasledning graves over, eller koste virksomheder

store indtægter, hvis ledninger, der forsyner store virksomheder med strøm, graves over. Samtidig

vil kravet om ledningsoplysningerne nøjagtighed gøre graveaktøren i stand til at inddrage disse

oplysninger i planlægningen af gravearbejdet.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Som det klare udgangspunkt skal graveaktøren kunne stole på de udleverede ledningsoplysninger,

medmindre der er forhold i ledningsoplysningerne eller på gravestedet, som giver klart grundlag for

mistanke om, at der må være fejl i ledningsoplysningerne.

Det foreslås endvidere i § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 4), at energi-, forsynings- og energiministeren

får beføjelse til at fastsætte nærmere regler om nødvendige ledningsoplysninger omfattet af stk. 2,

og hvilke andre oplysninger, end de i stk. 2 nævnte, der skal fremgå af ledningsoplysningerne.

Beføjelsen kan anvendes til at udmønte kravene til nødvendige ledningsoplysninger i stk. 2 og

fastsætte andre krav til nødvendige ledningsoplysninger.

Beføjelsen vil blive udmøntet med inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i arbejdet

med realiseringen af Initiativ 6.3 i Digitaliseringsstrategien 2016-2020. Beføjelsen vil blive

udmøntet, så de nødvendige ledningsoplysninger bliver oplysninger, der vil være til hjælp for

graveaktørerne, men ikke fastsætter unødige krav for ledningsejerne. De yderligere krav, som

fastsættes, kan f.eks. være oplysninger om, at ledningsoplysningerne kan vises i bestemte

farvekoder alt efter, hvilken ledningstype det er, eller at x og y koordinaten skal oplyses for alle

ledninger, mens dybden kun skal oplyses for nye ledninger. Derudover kan kravet om, at

ledningsejer skal oplyse om oplysningernes nøjagtighed blive udmøntet nærmere i bekendtgørelsen,

f.eks. med et krav om, at oplysningerne skal angive en nøjagtighedsklasse. Dette kan gøres ved at

fastsætte en række nøjagtighedsklasser for ledninger f.eks. 0-0,5 meter, 0,5-1 meter og 1-1,5 meter.

Ved at fastsætte en række nøjagtighedsklasser vil graveaktører have en bedre mulighed for at

vurdere, om de skal anmode om påvisning på gravestedet, eller der kan fastsættes regler om, at

ledningsejer skal påvise ledningen, f.eks. hvis ledningens nøjagtighed ligger i den dårligste klasse,

jf. pkt. 2.3.2.

Endelig skal det sikres, at ledningsejer stadig kan medsende supplerende oplysninger, når

ledningsoplysningerne udleveres. Det kan være nødvendigt for ledningsejeren at give ekstra

oplysninger, f.eks. oplysning om, at ledningsejer skal kontaktes, inden der graves, fordi ledningsejer

skal være til stede, når der graves. Der kan være tale om oplysninger til brug ved styrede

underboringer og profiltegninger m.m., eller ekstra oplysninger, der skal gøre det lettere for

graveaktøren at finde ledningerne i graveområdet. Disse oplysninger kan være særdeles vigtige at få

med til graveaktøren, selv om de ikke falder ind under begrebet ”nødvendige ledningsoplysninger”.

For ledninger, der er gravet ned i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for

søterritoriet, når forslagets § 1, nr. 14 (lovens § 8) træder i kraft, kan der for ledningsejeren være en

hel del arbejde forbundet med at skulle efterleve kravene, der er fastsat i medfør af § 1, nr. 14, stk. 4

(lovens § 8, stk. 4). Dette skyldes, at ledningsejere ikke i alle tilfælde vil have alle de oplysninger,

der er nødvendige ledningsoplysninger.

Der indsættes derfor en overgangsbestemmelse i § 3, hvorefter ledningsejer skal opfylde kravene til

nødvendige ledningsoplysninger fastsat i medfør af § 8, stk. 4, i lov om registrering af

ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, i det omfang ledningsejer har oplysningerne.

Ledningsejeren skal ikke indhente nye oplysninger eller grave ledningerne op for at opfylde

kravene. Ledningsejeren vil derfor, hvor ledningsejeren har oplysninger om ledninger i tracé eller

føringsrør og ikke antallet af ledninger, kunne oplyse, at der f.eks. er 3 tracéer i graveområdet og

skal udlevere eventuelle andre ledningsoplysninger, som ledningsejeren har om

ledningerne/tracéerne. Der vil derfor blive indsat mulighed for, at ledningsejer i de felter, der skal

udfyldes, kan svare, at ledningsejer ikke har registreret disse oplysninger.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 5), at energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt format. Den foreslåede

§ 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 5), er ny i forhold til gældende ret, og er en udmøntning af initiativ 6.3 i

Digitaliseringsstrategien 2016-2020, der bl.a. skal give et bedre overblik over det nedgravede

ledningsnet for at forebygge graveskader. Udmøntningen af initiativ 6.3 vil lette den administrative

byrde, der er forbundet med sammenstillingen af ledningsoplysninger i forbindelse med

gravearbejde. Som forholdene er nu, skal hver enkelt graveaktør selv stå for sammenstillingen af de

modtagne ledningsoplysninger, med den risiko der er for fejlkilder og fejlsammenstilling af

ledningsoplysningerne, fordi de kan komme i forskellige formater. En ny funktion i

Ledningsejerregistret vil stå for sammenstillingen af ledningsoplysninger, før de stilles til rådighed

for graveaktøren, hvilket forudsætter, at der fastsættes krav til ledningsoplysningerne, så de let kan

sammenstilles uden tab af data.

Da standarder kan ændre sig over tid, udmøntes Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3,

med en beføjelse til energi-, forsynings- og klimaministeren for at sikre, at ministeren i samarbejde

med de relevante parter kan fastsætte regler om standardisering og videreudvikle eller ændre

standarden, hvis dette bliver nødvendigt, f.eks. hvis standarden ændres. Det forventes, at beføjelsen

vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at ledningsoplysningerne skal vektoriseres, og at der skal

anvendes en bestemt standard til udveksling. Ledningsejerne vil få en indfasningsperiode til at

digitalisere, dvs. vektorisere, ledningsoplysningerne for de ledninger, der er gravet ned eller

nedgravet eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet, når bestemmelsen træder i kraft. Det

foreslås således, at ledningsejerne vil få en periode på 3 år til at digitalisere, dvs. vektorisere, deres

ledningsoplysninger. Perioden vil starte, når den nye funktion til sammenstilling af

ledningsoplysninger bliver sat i drift. Dette forventes at ske den 1. juli 2019. Ledningsejerne vil, når

funktionen til at sammenstille vektoriserede ledningsoplysninger er sat i drift, kunne fremsende

deres vektoriserede ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, men der vil først være krav

om, at ledningsejerne skal gøre det, når § 1, nr. 14 sættes i kraft, 3 år efter at funktionen er sat i

drift, dvs. den 1. juli 2022.

Følgegruppen vil blive inddraget i udmøntningen af beføjelsen i § 1, nr. 14, stk. 6, herunder hvilke

krav der skal stilles til ledningsoplysningerne og til standarden, som ledningsoplysningerne bliver

registreret og udvekslet efter.

Det foreslås i § 1, nr. 15 (lovens § 9, stk. 1), at gældende ret om, at gravearbejdet skal tilrettelægges

og udføres under hensyntagen til de modtagne oplysninger, videreføres. Dette vil betyde, at

graveaktøren stadig skal bedømme de modtagne ledningsoplysninger ud fra forholdene i

graveområdet, før der graves. Graveaktøren vil ud fra de modtagne ledningsoplysninger skulle

kunne bedømme, om der skal anmodes om påvisning, jf. pkt. 2.3., hvis der er forhold på gravestedet

eller ved de udleverede ledningsoplysninger, der klart giver grundlag for mistanke om, at

ledningsoplysningerne er misvisende. Som noget nyt indsættes der en bestemmelse om, at

graveaktøren skal have ledningsoplysningerne med ud på gravestedet. Graveaktøren vil ikke være i

stand til at bedømme de modtagne ledningsoplysninger, hvis ikke graveaktøren har disse med ude

på gravestedet, og der indsættes derfor et krav om, at ledningsoplysningerne skal være tilgængelige

på gravestedet. Energi-, forsynings- og klimaministeren får beføjelse til at fastsætte regler om, at

ledningsoplysningerne skal være tilgængelige i et bestemt format. Beføjelsen kan anvendes til at

stille krav om, at ledningsoplysningerne skal være digitalt tilgængelige på gravestedet. Det er endnu

ikke besluttet, hvordan sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret gør

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

ledningsoplysningerne tilgængelige for graveaktøren, og ministeren får derfor beføjelsen for at

sikre, at reglerne, der fastsættes, hænger sammen med reglerne om, hvordan ledningsoplysningerne

gøres tilgængelige for graveaktøren.

2.2. Sammenstilling af ledningsoplysninger og udlevering via Ledningsejerregistret

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal ledningsejere snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at en

graveforespørgsel er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til den graveaktør,

der har anmodet om ledningsoplysninger. Hverdage omfatter ikke lørdage, grundlovsdag, den 24.

december og den 31. december. Ledningsejerne skal fremsende ledningsoplysninger til

entreprenører, graveaktører eller andre personer til brug for planlægning af gravearbejder og til brug

for selve gravearbejdet eller andre lovlige formål.

Der er i loven ikke fastsat krav om, at udleveringen skal ske på en bestemt måde, og ledningsejeren

kan derfor i dag fremsende ledningsoplysningerne på den måde, som ledningsejeren ønsker. I dag

fremsendes som udgangspunkt alle ledningsoplysninger som vedhæftede filer med e-mail til

graveaktøren. Kun i de tilfælde hvor de vedhæftede filer får et omfang, så de ikke kan modtages hos

graveaktører på grund af begrænset kapacitet, tillader loven i dag, at de rekvirerede ledningsplaner

udleveres via et link, hvor oplysningerne kan hentes.

Graveaktøren vil derfor i dag modtage ledningsoplysningerne i det format, som ledningsejerne kan

udlevere. Dette betyder, at graveaktøren kan få ledningsoplysningerne i lige så mange forskellige

formater, som der er ledningsejere i graveområdet, og graveaktøren skal herefter bruge meget tid på

at få overblik over de forskellige ledningsoplysninger for at kunne tilrettelægge og udføre

gravearbejdet under hensyntagen til de indhentede ledningsoplysninger.

Der er dog i bekendtgørelsen krav om, at ledningsoplysningerne skal have et indhold og en kvalitet,

så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Et af formålene med Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3 er at effektivisere

arbejdsgangene ved udlevering af ledningsoplysninger. Den vigtigste effektivisering i

arbejdsgangene er, at graveaktøren fremover vil få stillet alle ledningsoplysninger for graveområdet

til rådighed i samlet form og i et standardiseret og digitaliseret format. Dette skal være med til at

reducere graveskaderne. Effektiviseringen af arbejdsgangene sker ved at standardisere

ledningsoplysningerne og gøre arbejdsgangen mere automatiseret, men effektiviseringen er også

med til at gøre arbejdsgangene hurtigere.

Det foreslås derfor for at udmønte Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3 om at

effektivisere arbejdsgangene ved udlevering af ledningsoplysninger, at der oprettes en ny funktion i

Ledningsejerregistret. Denne funktion vil modtage ledningsoplysninger fra ledningsejerne og

sammenstille disse, før de sammenstillede ledningsoplysninger gøres tilgængelige for graveaktører

eller andre brugere.

”Gøres tilgængelig” skal forstås bredt og kan være, at

Ledningsejerregistret fremsender de

sammenstillede ledningsoplysninger til graveaktøren, eller at graveaktøren skal hente

ledningsoplysningerne hos Ledningsejerregistret efter at have modtaget besked om, at

ledningsoplysningerne er tilgængelige. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

om den nye funktion i Ledningsejerregistret, herunder hvordan Ledningsejerregistret skal gøre de

sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren. Beføjelsen vil blive udmøntet

efter inddragelse af følgegruppen, der også er med i standardiseringsarbejdet.

Den nye funktion vil blive et nyt led i udvekslingen af ledningsoplysninger mellem ledningsejer og

graveaktør og skal gøre de administrative byrder ved udvekslingen mindre og gøre det lettere at få

overblik over ledninger i graveområdet. Disse forbedringer er en del af udmøntningen af

Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3, om at etablere en digital platform for

udvekslingen af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange.

Sammenstillingsfunktionen hænger sammen med standardiseringen, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor.

Sammenstillingen af ledningsoplysningerne i Ledningsejerregistret vil ikke fungere, medmindre der

stilles krav til, hvordan ledningsoplysningerne skal fremsendes, fordi Ledningsejerregistret ikke vil

kunne sammenstille ledningsoplysningerne, hvis de er i forskellige formater eller uden målfaste

oplysninger.

Den foreslåede sammenstillingsfunktion i Ledningsejerregistret vil gøre det lettere for

graveaktørerne at finde ud af, hvor i graveområdet ledninger eller tracéer er placeret.

Ledningsejerregistret vil sammenstille ledningsoplysningerne, så det fremmer overblikket over

ledninger og tracéer i graveområdet. Herved har graveaktøren ikke længere selv den administrative

byrde med sammenstilling af ledningsoplysningerne.

Ledningsejerregistret vil ikke påtage sig ansvar for indholdet af de ledningsoplysninger, som gøres

tilgængelig for graveaktøren. Der er således ikke tænkt nogen ændring i den gældende retsstilling

på dette punkt. Det er stadig ledningsejerens ansvar at sende de nødvendige ledningsoplysninger til

Ledningsejerregistret, og ledningsejeren har fortsat ansvaret for, at de udleverede nødvendige

ledningsoplysninger er korrekte. Ledningsejerregistret sammenstiller kun de fremsendte

ledningsoplysninger og gør de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren.

En graveaktør vil derfor fortsat skulle rette henvendelse til ledningsejeren ved skader på ledninger,

og ansvaret for graveskaden følger af gældende retspraksis, hvoraf det fremgår, at ledningsejeren er

ansvarlig for skader på ledninger, hvis ledningsejeren har udleveret fejlagtige ledningsoplysninger

eller slet ikke har udleveret ledningsoplysninger om ledningen, mens graveaktøren er ansvarlig,

f.eks. hvis graveaktøren har gravet uden at tage hensyn til de udleverede ledningsoplysninger.

Ledningsejerregistret vil derimod efter omstændighederne være ansvarlig for sammenstillingen af

ledningsoplysningerne, hvis der sker en fejl under sammenstillingen af ledningsoplysninger efter

dansk rets almindelige ansvarsregler. Ledningsejerregistret kan f.eks. være ansvarlig, hvis

ledningsoplysningerne bliver fejlagtige som følge af en systemfejl, som Ledningsejerregistret er

ansvarlig for, så de kommer til at ligge forkert i graveområdet i forhold til, hvor ledningsejeren har

placeret ledningen i sine ledningsoplysninger.

Ledningsejerregistret vil derimod ikke være ansvarlig for eventuelle skader på ledninger, som

skyldes, at graveaktøren graver uden at have modtaget de sammenstillede ledningsoplysninger fra

Ledningsejerregistret, f.eks. fordi funktionen til sammenstilling er nede og derfor ikke kan gøre

ledningsoplysningerne tilgængelige, når alle ledningsoplysninger er modtaget fra ledningsejerne.

Ledningsejerregistret vil heller ikke være ansvarlig for en ledningsejers manglende eller for sene

fremsendelse af ledningsoplysninger.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Der vil derfor blive opsat en række kontroller i sammenstillingsfunktionen for at minimere en række

mulige fejl, f.eks. manglende fremsendelse af en ledningsforespørgsel til ledningsejerne, eller at der

gøres ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren, selv om der mangler svar fra nogle

ledningsejere, som er forespurgt, herunder oplysninger om de manglende svar. Der vil f.eks. kunne

opsættes kontroller, der sikrer, at sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret ved, at

funktionen skal have 7 svar fremsendt fra ledningsejere, hvis der er sendt 7 forespørgsler til

ledningsejere. Sammenstillingsfunktionen vil dermed kunne advare en graveaktør, hvis der kun

modtages svar fra 5 ud af de 7 ledningsejere, der har fået en forespørgsel.

Energi-, forsynings- og klimaministeren får beføjelse til at sætte bestemmelsen i kraft. Dette vil

blive gjort, når den nye funktion er udviklet og kan sættes i drift. Det forventes, at dette vil ske den

1. juli 2019. Funktionen vil derefter kunne modtage vektoriserede ledningsoplysninger fra

ledningsejere, sammenstille ledningsoplysningerne og gøre disse tilgængelige for graveaktører.

Det foreslås endvidere for at udmønte Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3, i, at

ledningsejerne skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger snarest muligt og inden for 2

timer på hverdage inden for almindelig arbejdstid. Hverdage omfatter ikke lørdage, grundlovsdag,

den 1. maj, den 24. december og den 31. december, og almindelig arbejdstid forstås som

tidsrummet mellem 7 og 16. Forespørger en graveaktør om ledningsoplysninger uden for dette

tidspunkt, kan ledningsejeren derfor eventuelt nøjes med først at svare den næstkommende hverdag.

Ledningsejerne skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret, der

sammenstiller ledningsoplysningerne og gør disse tilgængelige for graveaktøren, når alle

ledningsoplysningerne er modtaget fra de ledningsejere, der har modtaget graveforespørgslen. For

særlige klasser af ledninger, f.eks. ledninger der er så farlige, at de skal påvises, kan ledningsejeren

inden 2 timer fremsende en besked om, at ledningerne skal påvises, før gravearbejdet kan

påbegyndes, eller oplyse, at ledningsejeren skal være til stede, når der graves i nærheden af

ledningen. Gravearbejdet vil i disse tilfælde skulle finde sted efter nærmere aftale mellem

graveaktøren og ledningsejeren. Et gyldigt svar inden for 2 timer kan også være, at ledningsejere

oplyser, at forespørgslen er udtaget til manuel behandling, fordi ledningsoplysningerne ikke kan

udleveres automatisk, f.eks. fordi der er oplysninger, der ikke er tilgængelige. Ledningsejere vil i

alle tilfælde kunne fremsende evt. andre oplysninger, der skal med til graveaktøren, i systemet.

Disse oplysninger vil blive videreformidlet til graveaktøren.

”Fremsende” skal forstås bredt og kan også være maskine-til-maskine

overførsel, f.eks. at

ledningsejeren fremsender via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som foreslås oprettet i

lovforslagets § 1, nr. 16 (lovens § 9 e).

Fristen foreslås nedsat fra 5 hverdage til 2 timer på hverdage inden for tidsrummet 7-16, fordi over

70 % af ledningsoplysningerne i dag fremsendes inden for de første par timer. Dette repræsenterer

dog kun ca. 300 ledningsejere ud af ca. 4000. Men mange ledningsejere er i gang med at forberede

deres ledningsoplysninger og systemer, så de automatisk kan udlevere ledningsoplysningerne.

Fristen på 2 timer fastsættes, fordi det forudsættes, at ledningsejerne kan fremsende

ledningsoplysningerne automatisk.

Fristen på 2 timer på hverdage inden for tidsrummet 7-16 vil understøtte, at ledningsoplysninger

stilles til rådighed hurtigere for graveaktørerne via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

skal sammenstille ledningsoplysningerne. Dette skal forebygge, at graveaktørerne udfører

gravearbejder uden at have fået ledningsoplysningerne. Der har været en stigning i antallet af

graveaktører, der graver før eller samme dag, som de anmoder om at få ledningsoplysningerne. Den

hurtigere arbejdsgang kan derfor være med til at reducere graveskaderne. Graveaktøren bør dog

have indhentet ledningsoplysningerne i god tid forud for gravearbejdet, da ledningsoplysningerne

bør anvendes, når graveaktøren anmoder om gravetilladelse hos vejmyndigheden.

Fristen på 2 timer træder i kraft, 3 år efter at funktionen, der skal sammenstille ledningsoplysninger,

før de gøres tilgængelige for graveaktøren, er sat i drift. Dette forventes at ske den 1. juli 2019.

Perioden på de 3 år, der forventes at begynde den 1. juli 2019, er fastsat for at give ledningsejerne

tid til at indrette deres system til den hurtigere fremsendelse. Derudover hænger den hurtigere

fremsendelse af ledningsoplysninger sammen med standardiseringen af ledningsoplysninger, idet

standardiseringen er en forudsætning for, at ledningsoplysningerne kan udleveres inden for 2 timer.

Ledningsejerne vil også kunne bruge de 3 år til at digitalisere, dvs. vektorisere, deres

ledningsoplysninger.

Det forventes, at ledningsejere og graveaktører vil kende kravene til deres systemer og

ledningsoplysningerne, mindst 3 år før de skal overholde reglerne. Følgegruppen vil blive inddraget

i udarbejdelsen af bekendtgørelsen, hvori kravene fastsættes. Bekendtgørelsen vil blive

offentliggjort, men ikke sat i kraft, når den er udfærdiget. Bekendtgørelsen vil blive sat i kraft

samtidig med at lovforslagets § 1, nr. 14 og 15 sættes i kraft af energi-, forsynings- og

klimaministeren. Det forventes på nuværende tidspunkt, at funktionen til sammenstilling af

ledningsoplysninger sættes i drift 1. juli 2019, og at lovens § 1, nr. 14 og 15 sættes i kraft 1. juli

2022.

Ledningsejerne vil, når funktionen til at sammenstille ledningsoplysninger er sat i drift, kunne

fremsende deres vektoriserede ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, men der vil først

være krav om, at ledningsejerne skal gøre det, når § 1, nr. 14 sættes i kraft.

2.3. Påvisning af ledninger

2.3.1. Gældende ret

Den gældende regel om påvisning findes i § 8 i lov om registrering af ledningsejere, hvoraf det

fremgår, at ledningsejeren skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren eller

indgå aftale med denne om påvisning på stedet. Ledningsejeren har således pligt til at indgå aftale

om påvisning, hvis ledningsejeren ikke kan fremskaffe tilstrækkelige ledningsoplysninger til

graveaktøren.

Påvisningspligten indebærer, at ledningsejeren skal give oplysninger om ledningers placering, f.eks.

ved markering af ledningens placering i graveområdet og om nødvendigt ved frigravning af

ledningen. Påvisningspligten gælder for ledningsejere og ikke f.eks. for private grundejere, der har

private ledninger liggende på deres private ejendom.

I praksis er påvisningspligten blevet håndhævet på den måde, at graveaktøren kan anmode om

påvisning, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningerne på baggrund af de ledningsoplysninger,

som graveaktøren har modtaget fra ledningsejeren.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Efter gældende ret gælder påvisningspligten for ledningsejer. Det fremgår af loven, at

ledningsejeren skal indgå aftale med graveaktøren om at påvise ledningen. Der fremgår dog ikke af

den gældende lov, hvornår og under hvilke omstændigheder ledningsejeren skal påvise ledningen.

Det foreslås derfor, at der indsættes to pligter omkring påvisning i loven. En pligt til påvisning i

forslagets § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 3), hvorefter ledningsejeren uopfordret skal tilbyde

graveaktøren at påvise ledningen. Dette er en videreførelse af gældende ret. Og en pligt for

graveaktøren i § 1, nr. 15 (lovens § 9, stk. 2), hvorefter graveaktøren skal anmode om påvisning,

hvis graveaktøren ikke kan finde ledningerne på baggrund af ledningsoplysningerne, når

graveaktøren graver i graveområdet.

De to regler skal supplere hinanden for at sikre, at både ledningsejeren og graveaktøren har

mulighed for at bruge påvisningsmuligheden, hvis ledningsoplysningerne er mangelfulde, eller

ledningsejer har behov for at være til stede ved gravearbejdet, f.eks. fordi ledningerne er farlige.

Ledningsejerens påvisningspligt i § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 3), kan efter omstændighederne klares

ved, at de to parter indbyrdes afklarer, hvor i forespørgselsområdet graveaktøren skal grave. De to

parter kan sammen vurdere, om det er relevant at skulle påvise ledningen. Hvis graveaktøren f.eks.

har forespurgt på et større område, end der skal graves i, behøver ledningsejeren ikke påvise

ledningen, hvis graveområdet ikke vil omfatte det område, ledningsejerens ledning er placeret i. Der

er ikke fastsat en frist for at påvise i § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 3), da det må forventes, at

påvisningen ligger, før der skal graves, og der derfor ikke er et behov for at fastsætte en frist,

modsat i § 1, nr. 15 (lovens § 9, stk. 2), hvor gravearbejdet oftest er påbegyndt på tidspunktet, hvor

ledningen ikke kan findes af graveaktøren.

Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren i § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 3),

får en ny beføjelse til at fastsætte nærmere regler om, at ledningsejeren skal tilbyde graveaktøren

påvisning. Det forventes, at det vil blive fastlagt, at påvisning skal tilbydes, når nøjagtigheden af

ledningsoplysningerne ligger i den eller de dårligste nøjagtighedsklasser, men

nøjagtighedsklasserne vil først blive fastsat i bekendtgørelse, jf. pkt. 2.1.2. Nøjagtighedsklasserne

for ledninger kan f.eks. fastsættes til 0-0,5 meter, 0,5-1,0 meter og 1,0-1,5 meter, og ministeren vil

herefter kunne fastsætte regler om påvisning, f.eks. hvis standarden for ledningsudlevering falder

ind under de dårligste nøjagtighedsklasser.

Af hensyn til graveaktørens udførelse af gravearbejdet fastsættes der en frist i forhold til, hvor

hurtigt ledningsejeren skal kunne påvise ledningen i § 1, nr. 15 (lovens § 9, stk. 2). Det foreslås, at

ledningsejeren skal påvise ledningen på gravestedet inden for rimelig tid. Påvisning efter § 1, nr. 15

(lovens § 9, stk. 2), vil finde sted, enten lige før gravearbejdet påbegyndes, eller efter at

gravearbejdet er påbegyndt, og der er derfor krav om, at ledningsejeren skal rykke ud inden for

rimelig tid for at undgå unødig ventetid på gravestedet. Rimelig tid kan i denne sammenhæng være

forskellig frist alt efter, hvor der skal påvises. Det må antages, at ”rimelig tid” som det klare

udgangspunkt ikke er dage, men derimod højst et døgn. Dette skyldes, at graveaktøren ikke kan

vente i dagevis på, at ledningsejeren skal påvise ledningen, fordi graveaktøren ikke kan lade et hul i

en vej eller et fortov stå åbent længere end højst nødvendigt. Der vil ofte i en gravetilladelse blive

stillet et krav om, at hullet skal lukkes hurtigst muligt.

Men det kan i visse situationer være rimeligt, at graveaktøren skal vente længere, ikke mindst fordi

graveaktøren bør anmode om ledningsoplysninger, før der anmodes om gravetilladelse. En

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

graveaktør bør derfor allerede indhente ledningsoplysninger, inden der anmodes om gravetilladelse,

også hvor gravetilladelsen skal indhentes et stykke tid før gravearbejdet påbegyndes.

Der foreslås derfor indsat en ny bestemmelse i § 1, nr. 15 (lovens § 9, stk. 3), som en undtagelse til

§ 11, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere, hvorefter graveaktøren kan genfremsende sin

anmodning om ledningsoplysninger inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato og

inden for graveperiodens gyldighed uden yderligere beregning. Bestemmelsen kan give

graveaktøren incitament til at anmode om ledningsoplysninger, inden der ansøges om

gravetilladelse, fordi graveaktøren ikke skal betale for at få de seneste ledningsoplysninger,

umiddelbart før graveaktøren påbegynder arbejdet i graveområdet. Graveaktøren vil på den måde få

bedre mulighed for at planlægge gravearbejdet og vil få mulighed for at vurdere, om der ud fra de

ledningsoplysninger, graveaktøren har fået, skal anmodes om påvisning af en eller flere

ledningsejere, hvis der f.eks. er stor usikkerhed om, hvor ledningerne er nedgravet i graveområdet. I

sådanne situationer, vil ”rimelig tid” strække sig over en længere periode.

Den foreslåede § 1, nr. 15

(lovens § 9, stk. 3), skal endvidere afhjælpe graveaktøren i de situationer, hvor ledningsejer har

angivet en gyldighedsperiode på ledningsoplysningerne, som er kortere end graveperioden.

Graveaktøren vil kunne genfremsende graveanmodningen for at få opdaterede ledningsoplysninger i

hele graveperioden.

Bestemmelsen i § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 3), kan også få indflydelse på vurderingen af rimelig tid,

fordi en ledningsejer, som har givet besked om, at der skal aftales en påvisning på grund af

mangelfulde oplysninger eller manglende oplysninger, vil have haft tid til at aftale påvisningen med

graveaktøren og derfor bør have haft tid til at aftale, at påvisningen sker, før gravearbejdet går i

gang.

2.4. Koordinering af gravearbejder og samføring

2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om gravetilladelser og koordinering af gravearbejder findes i §§ 73 og 74 i lov

nr. 1520 af 27. december 2014 med senere ændringer (vejloven).

Efter vejlovens § 74 har graveaktørerne pligt til at koordinere gravearbejder og kan blive pålagt at

dække det dokumenterede tab, som en anden graveaktør eller vejmyndighed har haft, hvis de ikke

gør dette.

De gældende regler om samføring (anvendelse af ledig kapacitet i føringsrør) findes i kapitel 2 i lov

om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt

udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.

Efter kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli 2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015, kan

ledningsejere anmode om adgang til netoperatørers eksisterende passive fysiske infrastruktur, f.eks.

føringsrør. Netoperatøren skal snarest muligt og seneste 2 måneder efter datoen for modtagelsen af

anmodningen skriftligt afvise en anmodning, hvis netoperatøren ønsker at afvise anmodningen.

Afslag kan ske ud fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier, hvoraf § 9 f, stk. 3,

har oplistet en række.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Det foreslås i § 1, nr. 16 (lovens § 9 c), at der oprettes en funktion i ledningsejerregistret, hvori en

graveaktør eller ledningsejer kan annoncere et område, som graveaktøren eller ledningsejeren

planlægger at grave i for at opfylde forpligtelsen til at koordinere gravearbejder i vejloven. I dag

stiller Ledningsejerregistret en søgning til rådighed for brugerne. Søgningen finder andre aktive

graveaktører inden for samme sted og periode. Den nye funktion vil være en tilføjelse til denne

funktion. Det foreslås, at det skal være frivilligt at anvende funktionen, da pligten til at koordinere

gravearbejde er fastsat i vejlovens § 74. Funktionen foreslås oprettet for at gøre det lettere for

graveaktører og ledningsejere at opfylde deres forpligtelse til at koordinere gravearbejder i

vejlovens § 74.

En graveaktør eller ledningsejer vil ud over at kunne annoncere et område, som graveaktøren eller

ledningsejeren planlægger at grave i, også kunne anvende funktionen til at undersøge, om andre

graveaktører eller ledningsejere har oprettet et område, denne planlægger at grave i. Hvis dette er

tilfældet kan graveaktøren eller ledningsejeren henvende sig til den anden graveaktør eller

ledningsejer, så de kan udnytte samme udgravning. Det forventes, at funktionen vil blive oprettet i

tilknytning til Ledningsejerregistrets eksisterende hjemmeside, f.eks. graveinfo.ler.dk.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig være med til at udmønte Digitaliseringsstrategien 2016-

2020 om at koordinere gravearbejder for at reducere antallet af graveskader.

Det foreslås i § 1, nr. 16 (lovens § 9 d), at der oprettes en funktion i ledningsejerregistret, hvori der

kan oprettes en forespørgsel om ledig kapacitet i føringsrør. Det er frivilligt at anvende funktionen,

der foreslås oprettet for at gøre det lettere for ledningsejere at komme i kontakt med hinanden.

For at kunne etablere en søgefunktion er forudsætningen, at der i Ledningsejerregistret tilføjes en ny

ledningstype, føringsrør. Føringsrør er rør eller tomrør, hvori der kan føres andre ledninger. Denne

type vil kunne anvendes til at føre andre ledninger i, og det skal derfor være muligt for

ledningsejere at kunne registrere områder, hvor der er føringsrør af interesse. Dette vil gøre det

muligt for andre ledningsejere eller graveaktører at søge på denne type ledninger og dermed komme

i kontakt med relevante ledningsejere.

Ledningsejeren skal i overensstemmelse med kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og

udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

forsyningssektorer m.v., svare snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen fra modtagelsen af

forespørgslen på en henvendelse fra en anden ledningsejer, og ledningsejeren kan stille betingelser

og vilkår i overensstemmelse med kravene i samme lovs kapitel 2.

Det er oplagt, at muligheden for koordinering af gravearbejde og samføring ligger i

Ledningsejerregistret, da det har stor tilknytning til gravearbejde, og registret er landsdækkende.

Koordineringsforpligtelsen og udnyttelsen af ledig kapacitet følger imidlertid af vejlovens § 74 og

kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., og

derfor kan funktionen i Ledningsejerregistret kun blive et tilbud om at benytte muligheden og ikke

en pligt.

2.5. Indmelding af ledninger, der ikke ligger, hvor de burde ligge i henhold til udleverede

ledningsplaner

2.5.1. Gældende ret

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Der er ikke i gældende ret bestemmelser om, at en graveaktør skal give ledningsejeren oplysninger

om fejlplacerede ledninger eller mangelfulde ledningsoplysninger. Der er heller ikke bestemmelser

om, at graveaktøren skal melde tilbage til ledningsejeren, hvis graveaktøren under gravearbejde

rykker ledningsejerens ledninger. Graveaktøren bør dog oplyse ledningsejeren, hvis graveaktøren

rykker ledningen f.eks. hvis der skal lægges et større rør ned i jorden, fordi ledningsejerens

oplysninger ikke længere vil være korrekte, hvis graveaktøren flytter ledningerne mere end bare

nogle få centimeter.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren i § 1, nr. 16 (lovens § 9 a) får beføjelse til at

fastsætte regler om, at graveaktører skal indberette fejl i ledningernes placering, og hvordan

indberetningen skal foretages. Ministeren vil kunne fastsætte en bagatelgrænse for indberetningen,

f.eks. hvis ledningen kun rykkes et par centimeter. Ministeren får beføjelsen, så følgegruppen kan

inddrages i fastsættelsen af reglerne. Dette skal sikre, at ministeren ikke bare fastsætter regler, som

ikke kan anvendes i praksis, og som koster aktørerne penge og tid at anvende, uden at aktørerne kan

anvende den information, som bliver indmeldt om ledninger, som er fundet et andet sted, end de

burde ligge.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil endvidere få beføjelse til at kunne fastsætte en

bagatelgrænse. Ledninger, især de såkaldte bløde ledninger, kan hurtigt blive flyttet under en

gravning, fordi en efterfølgende graveaktør er nødt til at flytte ledningen lidt for at få plads til andre

ledninger, eller fordi graveaktøren ikke kan lægge ledningen ned præcis det sted, ledningen lå. Der

bør derfor fastsættes en nedre grænse, sådan at graveaktøren ikke skal indmelde ledninger, hver

eneste gang graveaktøren graver.

Formålet med indberetningen er at give ledningsejeren mulighed for, uden selv at frigrave

ledningerne, at opdatere deres ledningsoplysninger for derved på sigt at højne kvaliteten af de

udleverede ledningsoplysninger.

Det er ikke en pligt for ledningsejere at rette deres ledningsoplysninger ud fra de oplysninger, der

indberettes, men det kan ikke udelukkes, at det vil blive anvendt i en senere sag, at det er meldt ind,

at ledningen er placeret forkert i forhold til de udleverede ledningsoplysninger, men ledningsejer

ikke har opdateret ledningsoplysningerne med disse indberettede oplysninger.

2.6. Indberetning af graveskader

2.6.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret et krav om, at graveskader skal indberettes til Ledningsejerregistret.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det foreslås i § 1, nr. 16 (lovens § 9 b), at energi-, forsynings- og klimaministeren får beføjelse til at

fastsætte regler om, at ledningsejerne og graveaktørerne skal indberette graveskader. Ministeren får

endvidere beføjelse til at oprette et indberetningssystem, hvor graveskaderne kan indberettes.

Det er ikke hensigten med indberetningerne, at disse skal anvendes til at placere ansvar for

graveskader. I stedet skal indberetningerne anvendes til at kunne forbedre grundlaget for at træffe

beslutninger om eventuelle lovændringer eller tiltag rettet mod ledningsejere eller graveaktører,

f.eks. vejledninger. Det er derfor ikke forventningen, at indberetningerne til portalen skal være med

til at fastlægge ansvaret for graveskader i tilfælde af en retssag.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Indberetning af graveskader vil derimod kunne give bedre oplysninger til statistiske formål. Det vil

på sigt kunne give oplysninger om, hvorvidt der bliver flere eller færre skader, og det vil kunne

anvendes til at vise, hvorfor skaderne sker.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil oprette et indberetningssystem, der

følger graveforespørgslen, så en indberetning af en skade vil blive tilknyttet den graveforespørgsel,

skaden er sket i forlængelse af.

Lignende ordninger kendes i dag som ”giv et praj”,

hvor borgere kan informere myndigheder om

fejl og mangler.

2.7. Gebyrreglerne

2.7.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere medfører, at der kan

tages gebyr til dækning af omkostningerne ved Ledningsejerregistrets administration, drift og

vedligeholdelse samt tilsyn i forbindelse med loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om, at omkostningerne ved registrets administration, drift og vedligeholdelse

betales af brancheorganisationer m.v. Denne beføjelse er ikke blevet anvendt, og det er derfor

brugerne, der betaler for registrets administration, drift og vedligeholdelse.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betaling for brugernes adgang til

registret. Ministeren har i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere fastsat regler om, at den,

der forespørger skal betale et gebyr pr. påbegyndt kvadratmeter. Det er dog fastsat visse

undtagelser. Hvis gebyret, der skal betales af en forespørger, samlet udgør under 100 kr. pr.

kalenderår, skal der ikke betales gebyr. Der er endvidere fastsat et loft på, hvor meget en

forespørger maksimalt kan komme til at betale pr. kalenderår. Dette beløb er i 2017 på 104.000 kr.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 18 (lovens § 11, stk. 1), ændres, så energi-, forsynings- og

klimaministeren fremover kan tage betaling for adgang til registrets oplysninger om koordinering af

gravearbejder og samføring.

Dette foreslås indsat, fordi ledningsejerregistret finansieres af brugerbetaling, og det bør derfor være

de aktører og virksomheder, som anvender registrets oplysninger om koordinering af gravearbejder

og samføring, som finansierer denne del af registret.

Det foreslås endvidere, at § 1, nr. 18 (lovens § 11, stk. 1), ændres, så der kan opkræves gebyr for

videreudvikling af registret. I dag kan der opkræves gebyr for administration, drift og

vedligeholdelse. Dette betyder, at registret ikke kan videreudvikles for det gebyr, der opkræves, så

det også fremover er attraktivt at anvende for ledningsejere og graveaktører, men at det kun kan

udvikles i det omfang, videreudviklingen falder ind under vedligeholdelse. Ændringen skal dermed

være med til at sikre, at brugerne er med til at betale for videreudvikling af registret, så dette kan

holdes ajour og blive ved med at blive udviklet i overensstemmelse med brugernes ønsker.

»Administration, drift, vedligeholdelse og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker

over alle aspekter af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, løbende tilpasning og

nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Endelig foreslås det, at der i § 1, nr. 18 (lovens § 11, stk. 1), bliver indsat en bestemmelse om, at

betaling kan opkræves forud. Bestemmelsen foreslås indsat for at sikre, at brugere af

ledningsoplysninger, som har gæld til registret kan opkræves betalingen forud. Dette gøres for at

undgå, at der kan konkurreres på ulige vilkår. F.eks. vil en graveaktører, der med vilje oparbejder en

gæld til registret, fordi de ikke betaler for at indhente oplysninger om ledningernes placering, kunne

underbyde en graveaktør, der betaler gebyret. Den foreslåede bestemmelse kan anvendes over for

graveaktører, der undlader at betale for graveforespørgsler, så betaling fremover kan opkræves

forud. Det kan f.eks. ske, når en graveaktør har oparbejdet en gæld af en vis størrelse til

Ledningsejerregistret. Herved får de pågældende graveaktører først data, når de har betalt for disse.

Dette vil betyde, at alle er med til at betale til registrets administration, drift, vedligeholdelse og

videreudvikling, så enkelte graveaktører ikke får en uretmæssig konkurrencemæssig fordel, fordi de

ikke betaler det gebyr, alle andre graveaktører betaler for at få adgang til data.

Det foreslås endvidere i § 1, nr. 15, stk. 3 (lovens § 9, stk. 3), at der indsættes en undtagelse til

gældende ret om, at brugerne af Ledningsejerregistret skal betale for hver forespørgsel. Det foreslås

således, at en graveaktør kan genfremsende sin anmodning om ledningsoplysninger inden for et

halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato uden yderligere betaling.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at en graveaktør kan få opdaterede ledningsoplysninger,

hvor graveaktøren f.eks. i første omgang har sendt en graveforespørgsel til planlægning af et større

projekt. Graveaktøren kan endvidere have behov for at spørge igen, hvis ledningsoplysningerne har

en kort gyldighedsperiode, og graveperioden er længere end ledningsoplysningernes

gyldighedsperiode. Som systemet er bygget i dag, må graveaktøren enten spørge igen i

Ledningsejerregistret og dermed betale endnu et gebyr for adgang til oplysningerne eller henvende

sig direkte til ledningsejeren for at få nye ledningsplaner. For at sikre, at graveaktøren graver på

baggrund af de seneste ledningsoplysninger, foreslås det derfor, at graveaktøren kan genfremsende

sin graveforespørgsel i en bestemt periode uden at skulle betale for genfremsendelsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Videreudviklingen af Ledningsejerregistret finansieres af en bevilling fra Digitaliseringsstrategien

2016-2020 på 17.1 million kr. samt af 3 millioner af Ledningsejerregistrets opsparede gebyrmidler.

De øgede driftsomkostninger, når de nye funktioner i Ledningsejerregistret er sat i drift, vil blive

finansieret af en stigning i henholdsvis gebyr og gebyrloftet for brugen af Ledningsejerregistret.

Indtil den 1. januar 2015 var gebyret på 3 øre/m2. Den 1. januar 2015 blev gebyret nedsat til 1,5

øre/m2, og gebyrloftet lå på 104.000 kr. Gebyret blev pr. 1. januar 2015 nedsat, da gebyret for

brugernes adgang til Ledningsejerregistret over en 4-årig periode skal være i balance. Endelig blev

gebyret pr. 1. januar 2017 nedsat til 1,1 øre/m2. Gebyrloftet er stadig på 104.000 kr.

I forbindelse med idriftsættelse af de nye funktioner i Ledningsejerregistret, kan gebyrsatsen igen

blive hævet til 3 øre/m2 svarende til det historiske niveau, mens gebyrloftet kan hæves til højst

250.000 kr. De øgede driftsomkostninger forventes at udgøre maksimalt ca. 9 millioner kr. om året.

Finansieringen herunder gebyrstigningen blev godkendt i forbindelse med indarbejdelsen af

videreudviklingen af Ledningsejerregistret i Digitaliseringsstrategien 2016-2020, som initiativ 6.3.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Eventuelle økonomiske konsekvenser for kommunerne ved at ledningsejere, der ejer ledninger, der

tjener til afvanding af en vej, skal registrere sig i Ledningsejerregistret vil blive afklaret gennem

forhandling med de berørte myndigheder. Visse statslige ledningsejere kan også have økonomiske

omkostninger som følge af lovforslaget.

Det antages, at den nye funktion i Ledningsejerregistret vil begrænse antallet af graveskader med 15

%. Faldet i antallet af graveskader forventes at være en følge af, at ledningsoplysninger gøres

tilgængelige for graveaktørerne hurtigere og i et sammenstillet, ensartet, digitaliseret og vektoriseret

format. Gevinsten ved færre graveskader og dermed en større forsyningssikkerhed er i rapporten

”Foranalyse for etablering af en digital platform for udveksling af ledningsoplysninger

gennem en

videreudvikling af LER” udarbejdet af Rambøll

beregnet til 2 mio. kr. per år.

De nye funktioner i Ledningsejerregistret vil omfatte koordinering af gravearbejder og samføring.

Begge funktioner forventes at bidrage til øget koordinering af gravearbejder og samføring af

ledninger. Øget brug af funktionerne forventes også at medføre færre gravearbejder. Dette forventes

at betyde mindre skade på vejkapitalen og færre gener for trafikken. Disse gevinster er ikke opgjort.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget forventes at medføre betydelige byrdelettelser for graveaktører og ledningsejere, som

konsekvens af, at ledningsoplysninger fremadrettet vil blive udleveret automatisk og i et ensartet

vektoriseret og digitalt format.

Forslaget har positivt afledte konsekvenser for erhvervslivet i form af færre graveskader og øget

brug af koordinering af gravearbejder og samføring.

For at kunne levere ledningsoplysninger, der lever op til forslagets krav, vil ledningsejerne have

omstillingsomkostninger til opkvalificering og tilpasning af de udleverede ledningsoplysninger.

For at kunne leve op til kravene om automatisk udlevering af ledningsoplysninger, vil nogen

ledningsejere have øvrige efterlevelseomkostninger til softwarelicenser og abonnementer hos

tjenesteydere.

De administrative økonomiske konsekvenser er opgjort i en AMVAB-måling udarbejdet af Ernest

& Young. De øvrige efterlevelsesomkostninger og de afledte konsekvenser er opgjort på baggrund

rapporten ”Foranalyse for etablering af en digital platform for udveksling af ledningsoplysninger

gennem en videreudvikling af LER” udarbejdet af Rambøll,

herefter kaldet Rambølls foranalyse.

Foranalyse danner baggrund for videreudviklingen af Ledningsejerregistret i initiativ 6.3, som en

del af Digitaliseringsstrategien 2016-2020.

Forslaget har følgende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:

Løbende administrative lettelser på ca. 127 mio. kr. årligt.

Løbende øvrige efterlevelsesomkostninger på ca. 79 mio. kr. årligt.

Løbende positive afledte effekter på ca. 31 mio. kr. årligt.

Omstillings omkostninger på ca. 122 mio. kr.

I de følgende afsnit redegøres der for de enkelte poster.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Administrative økonomiske omstillingskonsekvenser

Den foreslåede nye funktion i Ledningsejerregistret vil stille krav til, at ledningsejerne leverer deres

ledningsoplysninger i digitaliseret og vektoriseret format. Denne omstillingsbyrde er beregnet i

AMVAB’en og udgør ca. 122 mio. kr.

Administrative økonomiske løbende konsekvenser

Som følge af de nye funktioner i Ledningsejerregistret vil ledningsoplysninger blive gjort

tilgængelige for graveaktørerne hurtigere og i et sammenstillet, ensartet, digitaliseret og vektoriseret

format. Det vil spare graveaktørerne for udgifter til administrationstid i forbindelse med

planlægning af graveopgaver og projektering. Denne byrdelettelse er beregnet i AMVAB’en og

udgør ca. 86 mio. kr. per år.

I dag besvares ca. 25 % af anmodninger om ledningsoplysninger manuelt. Som følge af de nye

funktioner i Ledningsejerregistret skal alle ledningsejere udveksle ledningsoplysninger elektronisk.

Det vil spare ledningsejerne for udgifter til administrationstid i forbindelse med udlevering af

ledningsoplysninger. Denne byrdelettelse er beregnet i AMVAB’en

og udgør ca. 30 mio. kr. per år.

Som følge af færre graveskader, vil ledningsejerne og graveaktører bruge mindre administrationstid

på at behandle sager om graveskader. Denne byrdelettelse er beregnet i AMVAB’en og udgør ca.

11 mio. kr. per år.

I alt udgør administrative økonomiske løbende konsekvenser en byrdelettelse på ca. 127 mio. kr.

per år.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

For at ledningsejerne kan leve op til kravet om at udlevere ledningsoplysninger inden for 2 timer,

forventes det, at de vil have udgifter til softwarelicenser og abonnementer hos tjenesteydere. Denne

byrde er beregnet i Rambølls foranalyse og er opgjort til ca. 79 mio. kr. per år.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser udgør i alt ca. 79 mio. kr. per år.

Afledte konsekvenser

Som nævnt antages at de nye funktioner i Ledningsejerregistret vil reducere antallet af graveskader

med 15 %. Gevinsten for erhvervslivet fordeler sig på ledningsejere, graveaktører og

forsikringsselskaber. Denne byrdelettelse er beregnet i Rambølls foranalyse og udgør ca. 17 mio. kr.

per år.

I forbindelse med graveskader må graveaktøren stoppe arbejdet, indtil skaden er undersøgt og

udbedret. Ved færre graveskader forventes udgiften til ventetid at falde. Denne byrdelettelse er

beregnet i Rambølls foranalyse og udgør ca. 6 mio. kr. per år.

Det antages at 2,5 % af graveopgaverne i dag gennemføres som koordinerede gravearbejder. Det

forventes at dette tal vil stige til 3,5 % som følge af funktionen, der vil gøre det lettere at koordinere

gravearbejder. Denne byrdelettelse er beregnet i Rambølls foranalyse og udgør ca. 8 mio. kr. per år.

Ledningsejerregistret vil få udviklet en ny funktion til samføring, der skal bidrage til øget samføring

af ledninger. Denne gevinst er ikke opgjort, men forventes at være begrænset.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Afledte konsekvenser udgør i alt ca. 31 mio. kr. per år.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det forventes ikke, at der er administrative konsekvenser for borgerne.

Løsningen er erhvervsrettet, og borgere har ingen pligter eller rettigheder i loven. Men mange

borgere bruger i dag Ledningsejerregistret til at sikre sig mod graveskader i forbindelse med private

anlægsarbejder og havearbejde. Den hurtigere svartid vil have en positiv effekt, som formentlig vil

give sig udslag i flere private brugere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at der vil komme færre graveskader som følge af de nye regler om hurtigere

udlevering af sammenstillede ledningsoplysninger, samt muligheden for at koordinere

gravearbejder. Dette vil reducere forurening, f.eks. udslip af olie eller gas, og mindske vandspild.

7. Forhold til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra 9. juni 2017 og 1. august 2017 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (Hvis ja, angiv

omfanget)

Øget koordinering af

gravearbejder vil medføre færre

gravearbejder og dermed

mindre skade på vejkapitalen,

samt mindre gener for

trafikken.

Øget samføring medfører færre

gravearbejder og dermed

mindre skade på vejkapitalen,

samt mindre gener for

trafikken.

Færre graveskader medfører

færre forsyningssvigt. Værdien

af dette er opgjort til ca. 2 mio.

kr. per år.

Som følge af de nye funktioner

i Ledningsejerregistret skal alle

ledningsejere udlevere

ledningsoplysninger

Negative konsekvenser/ merudgifter

(hvis ja, angiv omfanget)

Energi-, Forsynings og

Klimaministeriet har

omstillingsudgifter til

videreudvikling af

Ledningsejerregistret, til

konsulentydelser og projektstyring,

der udgør 20.100.000 kr.

Kommunerne og visse statslige

ledningsejere er ledningsejere. For at

de kan leve op til kravet, om at

udlevere ledningsoplysninger inden

for 2 timer, forventes det at de vil

have udgifter til softwarelicenser og

abonnementer hos tjenesteydere.

De nye funktioner i

Ledningsejerregistret forventes at

kræve yderligere årsværk til drift i

Energi-, Forsynings og

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

elektronisk. Som ledningsejere

vil det spare kommunerne for

udgifter til administrationstid i

forbindelse med udlevering af

ledningsoplysninger.

Som følge af et reduceret antal

graveskader, vil kommunerne

som ledningsejere bruge

mindre administrationstid på, at

behandle sager om graveskader

på deres ledninger.

Det antages, at de nye

funktioner i

Ledningsejerregistret vil

reducere antallet af graveskader

med 15 %. Gevinsten for

erhvervslivet fordeler sig på

ledningsejere, graveaktører og

forsikringsselskaber. Denne

byrdelettelse er beregnet til ca.

17 mio. kr. per år.

Det antages, at 2,5 % af

graveopgaverne i dag

gennemføres som koordineret

gravearbejde. Dette forventes at

stige til 3,5 % som resultat af

den nye funktion i

Ledningsejerregistret. Denne

byrdelettelse er beregnet til ca.

8 mio. kr. per år.

Ledningsejerregistret vil

desuden få udviklet en ny

funktion til samføring, der skal

bidrage til øget samføring af

ledninger. Denne gevinst er

ikke opgjort, men forventes at

være begrænset.

I forbindelse med graveskader

må graveaktøren stoppe

arbejdet, indtil skaden er

undersøgt og udbedret. Ved

færre graveskader forventes

udgiften til ventetid at falde.

Denne byrdelettelse er beregnet

Klimaministeriet, samt yderligere

udgifter til drift hos ekstern

leverandør. Denne udgift er beregnet

til 9.100.000 kr. per år.

De nye funktioner i

Ledningsejerregistret stiller krav om,

at ledningsejerne udleverer deres

ledningsoplysninger i digitaliseret og

vektoriseret format. Som

ledningsejere vil dette medføre en

udgift for kommunerne.

For at ledningsejerne kan leve op til

kravet om at udlevere

ledningsoplysninger inden for 2

timer, forventes det, at de vil have

udgifter til softwarelicenser og

abonnementer hos tjenesteydere.

Denne byrde er beregnet til ca. 79

mio. kr. per år.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

til ca. 6 mio. kr. per år.

Som følge af de nye funktioner

i Ledningsejerregistret vil

ledningsoplysninger blive gjort

tilgængelige for graveaktørerne

hurtigere og i et sammenstillet,

ensartet, digitaliseret og

vektoriseret format. Det vil

spare graveaktørerne for

udgifter til administrationstid i

forbindelse med planlægning af

graveopgaver og projektering.

Denne byrdelettelse er til ca. 86

mio. kr. per år.

Som følge af de nye funktioner

i Ledningsejerregistret skal alle

ledningsejere udlevere

ledningsoplysninger

elektronisk. Det vil spare

ledningsejerne for udgifter til

administrationstid i forbindelse

med udlevering af

ledningsoplysninger. Denne

byrdelettelse er beregnet ca. 30

mio. kr. per år.

De nye funktioner i

Ledningsejerregistret stiller krav om,

at ledningsejerne leverer deres

ledningsoplysninger i digitaliseret og

vektoriseret format. Denne

omstillingsbyrde er beregnet til ca.

122 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Overimplementer

ing af EU-retlige

minimumsforplig

Som følge af færre

graveskader, vil ledningsejerne

og graveaktørerne bruge

mindre administrationstid på at

behandle sager om

graveskader. Denne

byrdelettelse er beregnet til ca.

11 mio. kr. per år.

Det forventes, at flere borgere

Ingen

vil anvende

Ledningsejerregistret som følge

af den hurtigere svartid.

Det forventes, at der vil komme Ingen

færre graveskader som følge af

hurtigere udlevering af

ledningsoplysninger.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

telser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at

titlen

»lov om registrering af ledningsejere« ændres til »lov om registrering af

ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret«.

Forslaget er en konsekvens af, at lovens anvendelsesområde udvides til, at udlevering af

ledningsoplysninger vil ske gennem Ledningsejerregistret. Formålet med at ændre titlen er at

tydeliggøre, at udleveringen af ledningsoplysninger vil ske gennem en ny funktion i

Ledningsejerregistret.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal entreprenører eller andre forespørge i Ledningsejerregistret. Dette skal lette

deres undersøgelser forud for gravearbejder.

Det foreslås, at »entreprenørers« ændres til »graveaktørers«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at loven ikke længere anvender begrebet

»entreprenører«, men i stedet fremover vil anvende begrebet »graveaktører«. Den tilsigtede ændring

vil ikke ændre, hvem der kan forespørge i Ledningsejerregistret. Det vil således stadig være

graveaktører eller andre, der har ansvaret for forundersøgelserne, f.eks. entreprenører, der kan

indsende en graveforespørgsel til Ledningsejerregistret forud for gravearbejder.

Til nr. 3

Det foreslås, at formålsbestemmelsen ændres, så lovens formål fremover også vil være, at lette

ledningsejeres udlevering af ledningsoplysninger til brug for undersøgelser forud for gravearbejder

og til gravearbejder og mindske gener for samfundet og lette graveaktørernes gravearbejder.

Formålsbestemmelsen ændres, for at Ledningsejerregistret fremover kan udvides med flere

funktioner, der kan være med til yderligere at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i

jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium.

Ændringen vil således gøre det muligt at udlevere ledningsoplysninger hurtigt og smidigere ved at

oprette en funktion i Ledningsejerregistret, der skal sammenstille ledningsoplysningerne, før disse

gøres tilgængelige for graveaktører. Endvidere vil ændringen gøre det muligt at understøtte

muligheden for at koordinere gravearbejder og samføring.

Til nr. 4 og 5

Den gældende § 3 i lov om registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni

2011, fastsætter lovens anvendelsesområde. Loven gælder for ejere af ledninger, der er nedgravet i

jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, såfremt

ledningen

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

1) indgår i et kollektivt net,

2) fungerer som stikledning eller ledning, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb,

til en sø eller til et havområde, eller

3) indgår i et privat brugerdrevet telenet, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer,

som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter offentlige myndigheders ledninger

bliver omfattet af loven.

Da loven blev vedtaget i 2004 var kommunale, amtslige og statslige ledningsejere omfattet af

lovens anvendelsesområde i § 3, stk. 1, nr. 2, om ledninger, der

”helt eller delvist er beliggende i

offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej”. Dette fremgår af bemærkningerne til

forslag om lov om registrering af ledningsejere § 3, nr. 2, at kommunale, amtslige eller statslige

ledningsejere, der har ledninger, der fører strøm og signaler til gade- og vejbelysning,

trafikstyringsanlæg, P-anlæg, trafikovervågning m.v. er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Ved en fejl er denne del faldet ud af loven, da loven blev ændret i 2009, selv om formålet med

lovændringen i 2009 ikke var at indskrænke loven til ikke længere at gælde for offentlige

myndigheders ledninger, men i stedet at udvide lovens anvendelsesområde til at gælde for endnu

flere ledninger.

Det foreslås derfor, at nr. 2 indsættes, så loven igen vil omfatte de ledninger, som loven i 2004

omfattede, og som det hele tiden har været hensigten, at loven skulle omfatte.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et ny nr. 3) "er et føringsrør" for at sikre ledningstypen

optimalt mod graveskader.

Der gives ikke i dag oplysninger om føringsrør, der er tomme, i Ledningsejerregistret. Dette

betyder, at graveaktører kan komme til at grave føringsrør over, når der graves, fordi graveaktøren

ikke har nogen oplysninger om, at de er i jorden. Føringsrør kan derved blive beskadiget af

gravearbejder, selv om de kan være af interesse både for den ledningsejer, som ejer ledningen, og

for andre ledningsejere, som kan være interesseret i at føre deres ledning gennem føringsrøret for at

spare etableringsomkostningerne og graveomkostninger ved at skulle lægge nye ledninger i jorden.

Den foreslåede ændring i § 3, stk. 1, nr. 2, der bliver til nr. 4, i lov om registrering af ledningsejere,

præciserer, at stikledninger i loven defineres, som den sidst del af et ledningsnet, der forsyner en

slutbruger. Med ændringen præciseres begrebet stikledning, så begreber som fælles stikledning ikke

længere kan anvendes af ledningsejere.

Til nr. 6

Det foreslås, at

§ 3, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 5, i lov om registrering af ledningsejere, ophæves, og

at der i stedet indsættes et nyt nr. 5) "giver slutbrugeren adgang til digital infrastruktur."

Den foreslåede ændring har til formål at ændre indberetningspligten for mindre antenneanlæg.

Tidligere har mindre, brugerdrevne antenneanlæg været undtaget indberetningspligten, hvis de ikke

havde en indtægt fra andre end antenneanlæggets ejere, der overskred 50.000 kr. om året. Siden

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

loven blev vedtaget i 2004 har denne slags anlæg ændret funktion, og mange anlæg formidler

udover TV og radiosignaler også internetforbindelse og telefoni.

Adgang til internettet har stor betydning for både borgere og virksomheder, og det er derfor af stor

betydning, at adgangen til internettet opretholdes. Der indføres derfor indberetningspligt for

antenneforeninger m.m., som ejer antenneledninger, der giver internetforbindelse. Antenneanlæg

uden internetadgang er fortsat fritaget indberetningspligten.

Til nr. 7

Det foreslås, at " eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej" i § 3, stk. 2, i lov om

registrering af ledningsejere udgår.

Ledninger, som tjener til afvanding og dræning af en vej og andre ledninger til bortledning af

nedbør, er vigtige ledninger at have oplysninger om. De bør derfor være omfattet af

anvendelsesområdet. Ledningstyperne er især blevet aktuelle i forbindelse med klimahændelser,

som f.eks. ekstremregn, og det er derfor specielt i forhold til klimaforandringerne vigtigt at sikre

ledningerne mod at blive skadet under gravearbejder.

Til nr. 8

Efter gældende ret i

4 i lov om registrering af ledningsejere er Forsvarsministeriets,

Justitsministeriets og Indenrigs- og sundhedsministeriets ledninger undtaget for indberetningspligt,

men kan helt eller delvist blive omfattet af lovens anvendelsesområde efter forhandling med

ministerierne.

I den gældende § 4 er indsat nogle offentlige myndigheder, hvis ledninger enten er undtaget fra

lovens anvendelsesområde, eller hvis ledninger kan undtages fra lovens anvendelsesområde, eller

hvor der kan fastsættes særlige regler for ledningerne. Dette drejer sig først og fremmest om

forsvarets ledninger, der er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Derudover kan der fastsættes

særlige regler for en række andre ledninger efter forhandling med den myndighed, som har rådighed

over ledningen. Dette kan gøres af hensyn til, at der kan knytte sig offentlige beskyttelsesinteresser

til disse ledninger.

Det foreslås derfor, at lovens § 4, stk. 3, ændres, så det ikke længere er navngivne ministerier, der

nævnes i loven, men i stedet at der står statslige myndigheder. Der kan være andre myndigheder end

de i loven på nuværende tidspunkt nævnte statslige myndigheder, som har rådighed over ledninger,

hvortil der knytter sig offentlige beskyttelsesinteresser. Der bør derfor være ens vilkår for sådanne

ledninger, så der kan fastsættes særlige regler for disse ledninger, eller de evt. kan undtages fra

lovens anvendelsesområde, hvis det bliver nødvendigt.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 4, der hvorefter energi-, forsynings- og

klimaministeren efter forhandling med selskaber omfattet af lov om jernbaner kan fastsætte regler

for selskabernes besvarelse af henvendelser om ledninger, som de pågældende selskaber har

rådighed over.

Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at selskaberne registrerer interesseområder i

det omfang, dette kan lade sig gøre, så graveaktørerne kan komme i dialog med disse om de særlige

vilkår, der gælder for graveadgang på selskabernes arealer. Der kan herunder gælde særlige regler

om fortrolighed eller særlige beskyttelsesinteresser for de udleverede oplysninger.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Til nr. 9

Det foreslås, at definitionen af "ledning" i

§ 5, nr. 2,

i lov om registrering af ledningsejere ændres,

så ledninger også omfatter de dele af ledningsanlæg, som er en betydelig komponent, f.eks.

stophaner.

Med ændringen af lovens definition af ledninger indføres begrebet "ledningsanlæg". Dette gøres for

at sikre de komponenter på et anlæg, som anses vigtige for ledningsnettets drift og vedligeholdelse,

mod beskadigelse under gravearbejdet. Dette kan f.eks. være stophaner eller ventiler på ledninger,

der er så vigtige, at de ikke må blive ødelagt under gravearbejdet. Ledningsejere bør derfor også

oplyse om ledningsanlæg, når de udleverer ledningsoplysninger.

Til nr. 10

Det foreslås, at

§ 5, nr. 4,

i lov om registrering af ledningsejere ændres, så private, brugerdrevne

antenneforeninger nu er omfattet af indberetningspligten når de giver adgang til

højhastighedsinternetforbindelse til slutbrugerne. Dette sker for at sikre adgangen til internettet og

beskytte disse anlæg mod graveskader, jf. § 1, nr. 6 i lovforslagets specielle bemærkninger.

Ændringen skyldes, at en del privatejede antenneforeninger har udvidet deres forretningsområde til,

udover TV- og radiosignal, også at omfatte internetforbindelse og telefoni. Internetforbindelsen

anses af vigtighed, ikke alene for kommunikation, men også for erhvervslivet.

Til nr. 11

Med forslaget indføres en række nye definitioner i § 5 i lov om registrering af ledningsejere.

Med forslagets

nr. 7

defineres ”graveaktør”

som enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder

eller indhenter ledningsoplysninger til andet formål. Definitionen af graveaktør tydeliggøres for at

medtage brugere af Ledningsejerregistret, som indhenter ledningsoplysninger til andet formål end

gravearbejde. En del af Ledningsejerregistrets brugere er virksomheder, der bruger

ledningsoplysninger til planlægnings- og anlægsarbejder og til anden dokumentation.

Med forslagets

nr. 8

defineres ”graveområde”, som det afgrænsede område,

hvor der påtænkes

gravning. Graveaktøren kan således ikke nøjes med kun at spørge på en del af det område, der skal

graves i.

Årsagen til dette er, at graveaktøren ved kun at spørge på en del af graveområdet kan komme til at

mangle ledningsoplysninger, der er vigtige for gravearbejdet.

Med forslagets

nr. 9

defineres begrebet ”tracé”, som

en samling af ledninger, placeret f.eks. i et

føringsrør eller tæt samlet i en rende.

Med forslagets

nr. 10

defineres ”koordinering af gravearbejde” som ledningsejers

eller graveaktørs

undersøgelser af, om flere gravearbejder kan koordineres. Ledningsejerregistret udvides med en

funktion, der kan løfte graveaktørernes forpligtelse til at koordinere gravearbejde.

Koordinering af gravearbejde foregår i planlægningsfasen til et gravearbejde og kan således foregå

flere måneder før egentlig gravearbejde.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Med forslagets

nr. 11

defineres ”samføring” som udnyttelse af andre ledningsejeres føringsrør, så

man ved at benytte føringsrør, kan nedbringe omfanget af gravearbejde og dermed sænke risikoen

for graveskader og nedbringe mængden af gravegener for det omkringliggende samfund.

Med forslagets

nr. 12

defineres ”føringsrør” som rør eller tomme rør, hvori andre ledningsejere kan

føre ledninger, jf. forslagets nr. 11.

Til nr. 12

Efter gældende ret skal ledningsejere til Ledningsejerregistret indberette ledningsejerens

postadresse samt eventuel elektronisk postadresse og telefon- og faxnummer.

Faxnummer anvendes ikke længere, og al kommunikation foregår i dag pr. mail eller via

Ledningsejerregistret.

Det foreslås derfor, at

§ 7, stk. 1, nr. 2,

i lov om registrering af ledningsejere, ændres, så

ledningsejere altid skal indberette sin elektroniske postadresse og ikke længere skal indberette sit

faxnummer.

Til nr. 13

Efter gældende ret skal ledningsejere opdatere deres indberettede oplysninger, hvis der sker

ændringer i faktiske forhold, eller der konstateres fejl i en indberettet oplysning. Ledningsejeren har

14 dage til at foretage en ny indberetning eller opdatere en allerede eksisterende indberetning,

således at registrets oplysninger stedse er korrekte.

Det foreslås, at ”inden 14 dage” og ”stedse” i

§ 7, stk. 2,

i lov om registrering af ledningsejere

udgår.

Ledningsejeren skal efter den foreslåede § 1, nr. 14 (lovens § 8, stk. 1), fremsende

ledningsoplysningerne hurtigst muligt og senest 2 timer efter at forespørgslen er modtaget. Der går

derfor ikke ret længe fra, at en forespørgsel er modtaget, til ledningsejeren skal fremsende

ledningsoplysningerne.

En frist på 14 dage til at opdatere sine interesseområder og kontaktoplysninger kan betyde, at en

ledningsejer ikke modtager forespørgslerne om ledningsoplysninger. Det er grundet den hurtigere

pligt til at fremsende ledningsoplysninger derfor nødvendigt at opdatere interesseområder og

kontaktoplysninger m.m. hurtigere.

Det foreslås derfor, at de to tidsbetegnelser i lovens § 7, stk. 2, fjernes, og at det i stedet fremover

vil være ledningsejernes ansvar løbende at opdatere de oplysninger, der er registreret i registret, så

oplysningerne er korrekte.

Til nr. 14

Det foreslås, at

§ 8

i lov om registrering af ledningsejere affattes på ny.

Den nye bestemmelse vil videreføre gældende ret om, at ledningsejere skal fremsende de

nødvendige ledningsoplysninger til graveaktøren eller alternativt kan aftale at påvise ledningen på

gravestedet. Det nye i bestemmelsen er fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger, og at der

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

kan stilles krav til, hvilket format ledningsoplysningerne skal fremsendes i, og hvordan de skal

fremsendes.

Efter den nye bestemmelses

stk. 1

skal ledningsejere fremsende de nødvendige ledningsoplysninger

snarest muligt og inden for 2 timer på hverdage inden for almindelig arbejdstid. Hverdage omfatter

ikke lørdage, grundlovsdag, den 24. december, den 31. december og den 1. maj, og almindelig

arbejdstid forstås som tidsrummet mellem 7 og 16. Uden for almindelig arbejdstid på hverdage er

der dermed ikke krav om, at ledningsejere skal kunne fremsende ledningsoplysninger inden for 2

timer. Dette skal sikre, at ledningsejerne også kan vedligeholde deres systemer, eller at der ikke skal

kaldes folk på arbejde, hvis systemet går ned om aftenen.

Ledningsejerne skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret. For

særlige klasser af ledninger, f.eks. ledninger der er så farlige, at de skal påvises, kan ledningsejeren

inden 2 timer fremsende en besked om, at ledningerne skal påvises, før gravearbejdet kan

påbegyndes, eller oplyse, at ledningsejeren skal være til stede, når der graves i nærheden af

ledningen. Gravearbejdet vil i disse tilfælde skulle finde sted efter nærmere aftale mellem

graveaktøren og ledningsejeren. Et gyldigt svar inden for 2 timer kan også være, at forespørgslen er

udtaget til manuel behandling, fordi ledningsoplysningerne ikke kan udleveres automatisk, f.eks.

fordi der er oplysninger, der ikke er tilgængelige. Ledningsejere vil i alle tilfælde kunne fremsende

evt. andre oplysninger, der skal med til graveaktøren, i systemet. Disse oplysninger vil blive

videreformidlet til graveaktøren.

”Fremsende” skal forstås bredt og kan også være maskine-til-maskine

overførsel, f.eks. at

ledningsejeren fremsender via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som foreslås oprettet i

lovforslagets § 1, nr. 16 (lovens § 9 e).

Fristen på 2 timer på hverdage inden for tidsrummet 7-16 vil understøtte, at ledningsoplysninger

stilles til rådighed hurtigere for graveaktørerne via den nye funktion i Ledningsejerregistret, som

skal sammenstille ledningsoplysningerne. Dette skal forebygge, at graveaktørerne udfører

gravearbejder uden at have fået ledningsoplysningerne. Den hurtigere arbejdsgang kan derfor være

med til at reducere graveskader. Graveaktøren bør dog have indhentet ledningsoplysningerne i god

tid forud for gravearbejdet, da ledningsoplysningerne bør anvendes, når graveaktøren anmoder om

gravetilladelse hos vejmyndigheden.

Med forslagets

stk. 2

defineres begrebet

”nødvendige ledningsoplysninger”.

Bestemmelsen er en

præcisering af gældende ret, idet ledningsejere allerede efter gældende ret skal fremsende de

nødvendige ledningsoplysninger, men begrebet er ikke nærmere defineret. Formålet med at definere

begrebet er at præcisere forventningerne til kvaliteten af det udleverede ledningsmateriale for at

lette planlægningen og gennemførslen af gravearbejde og dermed medvirke til at nedbringe antallet

af graveskader. Det foreslås derfor, at § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1011 af 25. oktober 2012,

som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1654 af 15. december 2016, om registrering af

ledningsejere, flyttes over til loven, således at de nødvendige ledningsoplysninger skal have et

indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Derudover foreslås det,

at ledningsoplysninger som minimum skal have tilknyttet oplysninger om forsyningsart, om antal

ledninger eller tracéer, der er nedlagt i jorden, ledningernes eller tracéernes placering i

graveområdet, ledningers fareklasse og oplysningerne om oplysningernes nøjagtighed.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Ledningsejere kan have nedlagt et antal ledninger sammen i et tracé. Disse ledninger er ikke alle

opmålt på ledningsniveau, men på tracéniveau. Der bør i sådanne tilfælde oplyses, hvor mange

ledninger der ligger i tracéet, og om antallet af ledninger varierer. Det bør endvidere oplyses, hvor

bredt tracéet er.

Ved endvidere at stille krav til ledningsejeren om at oplyse ledningsoplysningernes nøjagtighed,

f.eks. i hvilken nøjagtighedsklasse ledningen hører til, vil graveaktøren få en række oplysninger, der

kan hjælpe graveaktøren til at vurdere, hvor forsigtig graveaktøren skal være, når der graves.

Det foreslåede

stk. 4

er ny i forhold til gældende ret og giver energi-, forsynings- og

energiministeren beføjelse til at fastsætte nærmere regler om nødvendige ledningsoplysninger

omfattet af stk. 2, og hvilke andre oplysninger, end de i stk. 2 nævnte, der skal fremgå af

ledningsoplysningerne. Beføjelsen kan anvendes til at udmønte kravene til nødvendige

ledningsoplysninger i stk. 2 og fastsætte andre krav til nødvendige ledningsoplysninger. Ministeren

vil kunne fastsætte forskellige krav for eksisterende ledninger og nye ledninger.

Beføjelsen vil blive udmøntet, så de nødvendige ledningsoplysninger er oplysninger, der vil være til

hjælp for graveaktørerne, men ikke fastsætter unødige krav for ledningsejerne så som krav til

nyregistrering. De yderligere krav, som fastsættes, kan f.eks. være at ledningerne skal vises i

bestemte farvekoder alt efter, hvilken ledningstype det er, eller at x og y koordinaten skal oplyses

for alle ledninger, mens dybden kun skal oplyses for nye ledninger. Derudover vil "oplysningernes

nøjagtighed" blive udmøntet nærmere, f.eks. i en nøjagtighedsklasse. Dette kan f.eks. 0-0,5 meter,

0,5-1 meter og 1-1,5 meter. Ved at fastsætte en række nøjagtighedsklasser vil graveaktører have

bedre mulighed for at vurdere, om de skal anmode om påvisning på gravestedet. Beføjelsen vil

blive udmøntet efter inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i arbejdet.

Det skal endvidere sikres, at ledningsejer kan medsende supplerende oplysninger, når

ledningsoplysningerne udleveres. Det kan være nødvendigt for ledningsejeren at give ekstra

oplysninger, f.eks. oplysning om, at ledningsejer skal kontaktes, inden der graves, fordi ledningsejer

skal være til stede, når der graves. Der kan være tale om oplysninger om styrede underboringer og

profiltegninger m.m., eller ekstra oplysninger, der skal gøre det lettere for graveaktøren at finde

ledningerne i graveområdet. Disse oplysninger kan være særdeles vigtige at få med til graveaktøren,

selv om de ikke falder ind under begrebet ”nødvendige ledningsoplysninger”.

Forslagets

stk. 3

er en videreførelse af gældende ret og giver ledningsejeren mulighed for at påvise

ledningen i graveområdet i stedet for at fremsende ledningsoplysninger. Bestemmelsen kan

anvendes, hvis ledningsejeren ikke kan fremsende de nødvendige ledningsoplysninger, fordi

ledningsejeren ikke har dem. Ledningsejeren kan f.eks. også påvise, hvis ledningsoplysningerne er

mangelfulde, eller ledningsejer har behov for at være til stede ved gravearbejdet, f.eks. fordi

ledningerne er farlige.

Påvisning af ledningen kan f.eks. ske ved markering af ledningens placering i graveområdet og om

nødvendigt ved frigravning af ledningen. Påvisningspligten gælder for ledningsejere og ikke f.eks.

for private grundejere, der har private ledninger liggende på deres private ejendom.

Påvisningspligten kan efter omstændighederne klares ved, at ledningsejer og graveaktør indbyrdes

afklarer, hvor i forespørgselsområdet graveaktøren skal grave. De to parter kan sammen vurdere,

om det er relevant at påvise ledningen. Hvis graveaktøren f.eks. har forespurgt på et større område,

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

end der skal graves i, behøver ledningsejeren ikke påvise ledningen, hvis graveområdet ikke vil

omfatte det område, ledningsejerens ledning er placeret i.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledningsejeren skal

tilbyde graveaktøren påvisning. Denne bestemmelse er ny i forhold til gældende ret. Det forventes,

at det vil blive fastlagt, at påvisning skal tilbydes, når nøjagtigheden af ledningsoplysningerne

ligger i den eller de dårligste nøjagtighedsklasser, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Med det foreslåede

stk. 5

får energi-, forsynings- og klimaministeren en ny beføjelse til at fastsætte

regler om, at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt format. Bestemmelsen er en

udmøntning af initiativ 6.3 i regeringens, KL’s og Danske Regioners

Fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi 2016-2020, der bl.a. skal give et bedre overblik over det nedgravede

ledningsnet for at forebygge graveskader.

Da standarder kan ændre sig over tid, udmøntes Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3,

med en beføjelse til energi-, forsynings- og klimaministeren for at fremtidssikre, at ministeren i

samarbejde med de relevante parter kan fastsætte regler om standardisering og videreudvikling eller

ændre standarden, hvis dette bliver nødvendigt, f.eks. hvis brugernes ønsker til standarden ændres.

Det forventes, at beføjelsen vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at ledningsoplysningerne

udveksles i et bestemt standardiseret og vektoriseret format.

Beføjelsen vil blive udmøntet efter inddragelse af følgegruppen, der er nedsat til at deltage i

arbejdet. Følgegruppen vil således blive inddraget i fastsættelsen af de krav, der skal stilles til

ledningsoplysningerne og til standarden, som ledningsoplysningerne bliver registreret og udvekslet

efter.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil sætte § 1, nr. 14 i kraft ved en bekendtgørelse. Dette vil

ske, 3 år efter at funktionen, der skal sammenstille vektoriserede ledningsoplysninger, er sat i drift.

Dette forventes at ske den 1. juli 2019, og det forventes derfor, at ministeren vil sætte § 1, nr. 14 i

kraft den 1. juli 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det foreslås, at den gældende

§ 9, stk. 1,

i lov om registrering af ledningsejere affattes på ny.

Det foreslåede

stk. 1

viderefører gældende ret om, at gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres

under hensyntagen til de modtagne oplysninger. Graveaktøren skal derfor stadig bedømme de

modtagne ledningsoplysninger ud fra forholdene i graveområdet, før der graves. Graveaktøren vil

ud fra de modtagne ledningsoplysninger skulle bedømme, om der skal anmodes om påvisning, hvis

der er forhold på gravestedet eller ved de udleverede ledningsoplysninger, der klart giver grundlag

for mistanke om, at ledningsoplysningerne er misvisende.

Det nye i stk. 1 i forhold til gældende ret er, at graveaktøren vil få stillet ledningsoplysningerne til

rådighed gennem sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret, jf. pkt. 2.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Graveaktøren vil dermed ikke længere selv skulle sortere oplysningerne

og finde ud af, hvor ledningsoplysningerne er placeret i forhold til hinanden.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Gældende ret om, at graveaktøren skal tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til

de modtagne ledningsoplysninger, videreføres. Samtidig indsættes en ny bestemmelse om, at de

modtagne ledningsoplysninger skal være tilgængelige på graveområdet. Graveaktøren vil ikke være

i stand til at bedømme de modtagne ledningsoplysninger, hvis ikke graveaktøren har disse med ude

på gravestedet, og der indsættes derfor et krav om, at ledningsoplysningerne skal være tilgængelige

på gravestedet. For at sikre, at der kan fastsættes krav om, at graveaktøren skal have

ledningsoplysningerne digitalt med på gravestedet, får energi-, forsynings- og klimaministeren en

beføjelse til at fastsætte regler om, at ledningsoplysningerne skal være tilgængelige i et bestemt

format. Det er endnu ikke besluttet, hvordan ledningsoplysningerne gøres tilgængelige for

graveaktøren af sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret. Ministeren får derfor beføjelsen

til at fastsætte regler for at sikre, at reglerne hænger sammen med reglerne om, hvordan

ledningsoplysningerne gøres tilgængelige for graveaktøren.

Efter

stk. 2

skal graveaktøren anmode om påvisning, hvis graveaktøren ikke kan finde ledningerne

der, hvor ledningerne skulle være gravet ned i jorden ifølge de modtagne ledningsoplysninger.

Bestemmelsen er ny og er indsat for at fastsætte regler om, hvordan påvisning skal håndteres, hvis

graveaktøren ikke kan finde ledningen der, hvor ledningen efter de udleverede ledningsoplysninger

skulle være.

Påvisningen af ledningen i graveområdet skal ske inden for rimelig tid. Påvisning efter stk. 2 vil

finde sted, enten lige før gravearbejdet påbegyndes, eller efter at gravearbejdet er påbegyndt, og

ledningsejeren skal derfor påvise inden for rimelig tid, for at undgå unødig ventetid på gravestedet.

Rimelig tid kan i denne sammenhæng være forskellig frist alt efter, hvor der skal påvises. Det må

antages, at ”rimelig tid” som det klare udgangspunkt ikke er dage, men derimod højst et døgn. Dette

skyldes, at graveaktøren ikke kan vente i dagevis på, at ledningsejeren skal påvise ledningen, fordi

graveaktøren ikke kan lade et hul i en vej eller et fortov stå åbent længere end højst nødvendigt. Der

vil ofte i en gravetilladelse blive stillet et krav om, at hullet skal lukkes hurtigst muligt. Men det kan

i visse situationer være rimeligt, at graveaktøren skal vente længere, ikke mindst fordi graveaktøren

bør anmode om ledningsoplysninger, før der anmodes om gravetilladelse.

Det foreslåede

stk. 3

er nyt i forhold til gældende ret og er en undtagelse til § 11, stk. 1 i lov om

registrering af ledningsejere. Bestemmelsen giver graveaktøren mulighed for at genfremsende sin

anmodning om ledningsoplysninger inden for et halvt år fra graveforespørgslens oprettelsesdato og

inden for graveperiodens gyldighed uden yderligere beregning.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at en graveaktør kan få opdaterede ledningsoplysninger,

hvor graveaktøren f.eks. i første omgang har sendt en graveforespørgsel til planlægning af et større

projekt. Graveaktøren kan endvidere have behov for at spørge igen, hvis ledningsoplysningerne har

en kort gyldighedsperiode, og graveperioden er længere end ledningsoplysningernes

gyldighedsperiode. Som systemet er bygget i dag, må graveaktøren enten spørge igen i

Ledningsejerregistret eller henvende sig direkte til ledningsejeren for nye ledningsplaner. For at

sikre, at graveaktøren graver på baggrund af de seneste ledningsoplysninger, foreslås det, at

graveaktøren kan genfremsende sin graveforespørgsel i en bestemt periode uden at skulle betale for

genfremsendelsen.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Efter det foreslåede

stk. 4

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om

forespørgselspligten i forbindelse med uopsættelige gravearbejder. Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen er indsat, for at der kan fastsættes regler om, at graveaktører ikke skal vente på, at

alle ledningsoplysninger er gjort tilgængelige, hvis en pludselig opstået skade på en ledning skal

repareres med det formål at forhindre unødigt ressourcespild og forhindre afledte skader. Et

uopsætteligt gravearbejde er, når der er akut fare for liv eller betydeligt formuetab, f.eks. hvis en

vandledning eller olieledning er gået i stykker, og det fosser ud med vand eller olie.

Beføjelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at en graveaktør kan iværksætte arbejdet, selv

om graveaktøren endnu ikke har alle ledningsoplysninger. Graveaktøren vil dermed ikke skulle

vente på, at funktionen i Ledningsejerregistret har sammenstillet og gjort alle ledningsoplysningerne

tilgængelige, men kan påbegynde det uopsættelige gravearbejde. Graveaktøren vil dog skulle udføre

gravearbejdet under hensyntagen til de ledningsoplysninger, som graveaktøren har fået adgang til.

Og graveaktøren vil skulle være påpasselig under gravearbejdet og vil være ansvarlig for eventuelle

skader, som graveaktøren forårsager.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil sætte § 1, nr. 15, i kraft, 3 år efter at funktionen, der

skal sammenstille vektoriserede ledningsoplysninger, er sat i drift. Dette forventes at ske den 1. juli

2019, og det forventes derfor, at ministeren vil sætte § 1, nr. 15 i kraft den 1. juli 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 (§§ 9a-9e)

Til § 9 a

Det foreslås, der indføres en ny bestemmelse i loven, der giver energi-, forsynings- og

klimaministeren beføjelse til at fastsætte regler om, at graveaktører skal indberette konstaterede fejl

i ledningernes placering.

I dag får ledningsejere kun sjældent besked om evt. fejl i de udleverede ledningsoplysninger i

forbindelse med gravearbejde. Ved at indberette sådanne konstaterede fejl til Ledningsejerregistret

kan andre graveaktører, der efterfølgende skal grave samme sted blive delagtiggjort i disse

konstaterede fejl. Fejlbeskeden skal kunne vedhæftes relevant dokumentation så som billeder og

relevante indmålte data, hvis graveaktøren har dette.

Når en relevant ledningsejer har set den indmeldte fejl, kan ledningsejer tage ansvar for fejlen og

slette meddelelsen. Formålet med indberetningen er at give ledningsejeren mulighed for, uden selv

at frigrave ledningerne, at opdatere deres ledningsoplysninger for derved på sigt at højne kvaliteten

af de udleverede ledningsoplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9 b

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i loven, hvorefter energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om, at graveaktører og ledningsejere skal indberette

graveskader til Ledningsejerregistret.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Formålet med at indføre denne indberetning er at give energi-, forsynings- og klimaministeren

mulighed for at måle effekten af de nye tiltag af den nye lov. Data skal anvendes til at måle effekter.

Det er ikke hensigten med indberetningerne, at disse skal anvendes til at placere ansvar for

graveskader. I stedet skal indberetningerne anvendes til at kunne forbedre grundlaget for at træffe

beslutninger om eventuelle lovændringer eller tiltag rettet mod ledningsejere eller graveaktører,

f.eks. vejledninger.

Indberetning af graveskader vil kunne give bedre oplysninger til statistiske formål. Det vil på sigt

kunne give oplysninger om, hvorvidt der bliver flere eller færre skader, og det vil kunne anvendes

til at vise, hvorfor skaderne sker.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil oprette et indberetningssystem, der

følger graveforespørgslen, så en indberetning af en skade vil blive tilknyttet den graveforespørgsel,

skaden er sket i forlængelse af.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9 c

Det foreslås, at der implementeres en ny funktion i Ledningsejerregistret, som kan tilbyde en

løsning på vejlovenes forpligtelse om koordineret gravning, forud for ansøgning om gravetilladelse

hos de relevante vejmyndigheder. Løsningens placering i Ledningsejerregistret gør, at løsningen,

udover at være landsdækkende, kan tilgås via Ledningsejerregistrets almindelige brugerflade.

Aktørerne, der anvender Ledningsejerregistret til at forespørge på ledningsoplysninger, skal også

med de begrænsninger, der ligger i vejloven, undersøge muligheden for at koordinere gravearbejdet.

Det er derfor oplagt at give mulighed for at koordinere gravearbejder i Ledningsejerregistret.

Visningen af de områder, hvor der søges om koordineret gravning kan vises via

Ledningsejerregistrets hjemmeside graveinfo.ler.dk.

Efter det foreslåede

stk. 1

kan en ledningsejer eller graveaktør annoncere et område, som

ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at skulle grave i. Formålet med at annoncere et

område er, at ledningsejeren eller graveaktøren dermed kan dokumentere, at vedkommende har

forsøgt at koordinere i henhold til vejlovens regler.

Det foreslåede

stk. 2

giver en ledningsejer eller graveaktør, der planlæger at grave i et område,

mulighed for at forespørge, om der er andre ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at

grave i samme område, så deres gravearbejder kan koordineres.

Stk. 2 giver muligheden for at forespørge, før ledningsejeren eller graveaktøren selv annoncerer et

planlagt område. Bestemmelsen kan anvendes til at bringe ledningsejere sammen med andre

ledningsejere eller graveaktører, der planlægger at grave i samme område.

Bestemmelsen vil gøre det muligt at finde og kontakte potentielle ledningsejere, der kan tænkes at

ville deltage i koordineringen ud fra Ledningsejerregistrets interesseområder.

Efter det foreslåede

stk. 3

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, hvordan

annonceringen skal ske. Bestemmelsen skal sikre, at ministeren kan udmønte bestemmelsen, så det

sikres, at det kan anvendes i praksis af ledningsejere og graveaktører.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i samarbejde med Vejdirektoratet og KL udvikle

løsningen sammen, så den tilpasses behovet hos vejmyndighederne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9 d

Som ny forsyningsart i Ledningsejerregistret foreslås det, at forsyningsarten føringsrør (tomrør)

indføres som ny ledningstype på lige fod med andre ledninger. Denne ledningstype har stor

betydning for udrulning af højhastighedsforbindelser og herved sikre hurtigere og billigere

forsyning til hele landet.

Efter kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. skal

der etableres en mulighed for at søge efter føringsrør til brug for samføring.

Efter det foreslåede

stk. 1

kan ledningsejer indberette, at de har føringsrør i et område.

Bestemmelsen pålægger ikke en pligt for ledningsejere til at indberette ledig kapacitet, men skal

gøre det lettere for ledningsejere at komme i kontakt med hinanden. Bestemmelsen om registrering

af føringsrør i Ledningsejerregistret skal således give mulighed for at finde ejere af mulige rør til

samføring.

Det foreslåede

stk. 2

fastlægger, at en ledningsejer, der planlægger at føre nye ledninger i et område,

kan forespørge, om der er ledningsejere, der har føringsrør i området. Bestemmelsens formål er, at

ledningsejere kan komme i kontakt med andre ledningsejere og til dem kan fremsende en

anmodning om deling af ledig kapacitet i føringsrør.

I lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt

udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. er der fastsat en frist, hvorefter en

ejer af infrastruktur skal besvare en forespørgsel besvares hurtigst muligt og senest 2 måneder efter

forespørgslen er modtaget, og der skal derfor bygges et system til fremsending af sådanne

anmodninger, som alene skal sikre, at parterne kan have en fortsat dialog uden om

Ledningsejerregistret. I det foreslåede

stk. 3

indsættes der derfor en frist for ledningsejere til at

besvare en forespørgsel snarest muligt og senest 2 måneder efter datoen fra modtagelsen af

forespørgslen.

Formålet med at samføre i andre ledningsejeres føringsrør er at spare graveudgifterne til etablering

af nye ledninger i jorden, og forebygge skader på eksisterende ledninger ved ikke at skulle grave.

Energi-, forsynings- og klimaministeren får i det foreslåede

stk. 4

beføjelse til at fastsætte regler om,

hvordan indberetning af føringsrør skal ske. Formålet er at sikre, at registret kan anvendes til at

etablere kontakt mellem flere ledningsejere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9 e

Det foreslås i

stk. 1,

at der oprettes en ny funktion i ledningsejerregistret.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Den nye funktion vil blive et nyt led i udvekslingen af ledningsoplysninger mellem ledningsejer og

graveaktør. Funktionen skal gøre de administrative byrder ved udvekslingen mindre og gøre det

lettere at få overblik over ledninger i graveområdet. Funktionen er en del af udmøntningen af

Digitaliseringsstrategien 2016-2020, initiativ 6.3, om at etablere en digital platform for

udvekslingen af data om nedgravet infrastruktur, der skal effektivisere arbejdsgange.

Med det foreslåede

stk. 2

bestemmes, at Ledningsejerregistrets sammenstillingsfunktion vil

modtage ledningsoplysninger fra ledningsejerne og sammenstille disse, før de sammenstillede

ledningsoplysninger gøres tilgængelige for graveaktører eller andre brugere.

”Gøres tilgængelig” skal forstås bredt og kan være, at

Ledningsejerregistret fremsender de

sammenstillede ledningsoplysninger til graveaktøren, eller at graveaktøren skal hente

ledningsoplysningerne hos Ledningsejerregistret efter at have modtaget besked om, at

ledningsoplysningerne er tilgængelige.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om den nye funktion i

Ledningsejerregistret, herunder om, hvordan Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede

ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren. Beføjelsen vil blive udmøntet efter inddragelse

af følgegruppen, der også er med i standardiseringsarbejdet.

Sammenstillingsfunktionen hænger sammen med standardiseringen, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Sammenstillingen af ledningsoplysningerne i Ledningsejerregistret vil

ikke fungere i praksis, medmindre der stilles krav til, hvordan ledningsoplysningerne skal

fremsendes, fordi Ledningsejerregistret ikke vil kunne sammenstille ledningsoplysningerne, hvis de

er i forskellige formater eller uden målfaste oplysninger.

Den foreslåede sammenstillingsfunktion i Ledningsejerregistret vil gøre det lettere for

graveaktørerne at finde ud af, hvor i graveområdet ledninger eller tracéer er placeret.

Ledningsejerregistret vil sammenstille ledningsoplysningerne, så det fremmer overblikket over

ledninger og tracéer i graveområdet. Herved har graveaktøren ikke længere selv den administrative

byrde med sammenstilling af ledningsoplysningerne.

Efter det foreslåede

stk. 3

er Ledningsejerregistret ikke ansvarlig for indholdet af de fremsendte

ledningsoplysninger. Der er ikke tænkt nogen ændring i gældende ret på dette punkt. Det vil fortsat

være ledningsejerens ansvar at sende de nødvendige ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret,

og ledningsejeren har fortsat ansvaret for, at de udleverede nødvendige ledningsoplysninger er

korrekte. Ledningsejerregistret sammenstiller kun de fremsendte ledningsoplysninger og gør de

sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren.

En graveaktør vil derfor fortsat skulle rette henvendelse til ledningsejeren ved skader på ledninger,

og ansvaret for graveskaden følger af gældende retspraksis, hvoraf det fremgår, at ledningsejeren er

ansvarlig for skader på ledninger, hvis ledningsejeren har udleveret fejlagtige ledningsoplysninger

eller slet ikke har udleveret ledningsoplysninger om ledningen, mens graveaktøren er ansvarlig,

f.eks. hvis graveaktøren har gravet uden at tage hensyn til de udleverede ledningsoplysninger.

Ledningsejerregistret vil dog efter omstændighederne være ansvarlig for sammenstillingen af

ledningsoplysningerne efter dansk rets almindelige ansvarsregler, hvis der sker en fejl under

sammenstillingen af ledningsoplysninger. Ledningsejerregistret vil f.eks. være ansvarligt, hvis

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

ledningsoplysningerne forskubber sig i graveområdet som følge af en systemfejl, som

Ledningsejerregistret er ansvarlig for, så de kommer til at ligge forkert i graveområdet i forhold til,

hvor ledningsejeren har placeret ledningen i sine ledningsoplysninger.

Ledningsejerregistret vil derimod ikke være ansvarlig for eventuelle skader på ledninger, som

skyldes, at graveaktøren graver uden at have modtaget de sammenstillede ledningsoplysninger fra

Ledningsejerregistret, f.eks. fordi funktionen til sammenstilling er nede og derfor ikke kan gøre

ledningsoplysningerne tilgængelige, når alle ledningsoplysninger er modtaget fra ledningsejerne.

Ledningsejerregistret vil heller ikke være ansvarlig for en ledningsejers manglende eller for sene

fremsendelse af ledningsoplysninger.

Der vil derfor blive opsat en række kontroller i sammenstillingsfunktionen for at minimere en række

mulige fejl, f.eks. manglende fremsendelse af en ledningsforespørgsel til ledningsejerne, eller at der

gøres ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktøren, selv om der mangler svar fra nogle

ledningsejere, som er forespurgt, herunder oplysninger om de manglende svar. Der vil f.eks. kunne

opsættes kontroller, der sikrer, at sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret ved, at

funktionen skal have 7 svar fremsendt fra ledningsejere, hvis der er sendt 7 forespørgsler til

ledningsejere. Sammenstillingsfunktionen vil dermed kunne advare en graveaktør, hvis der kun

modtages svar fra 5 ud af de 7 ledningsejere, der har fået en forespørgsel..

Efter det foreslåede

stk. 4

kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, hvordan

Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige. Ministeren får

beføjelsen, så der kan fastsættes regler om, hvordan ledningsoplysningerne gøres tilgængelige, når

systemet er blevet udviklet, og det vides, hvordan det vil fungere i praksis. Beføjelsen hænger

sammen med standardiseringen af ledningsoplysninger, jf. pkt. 2.1.2. og 2.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil sætte § 1, nr. 16 (lovens § 9 e) i kraft ved en

bekendtgørelse. Dette vil ske, når funktionen, der skal sammenstille vektoriserede

ledningsoplysninger, før de gøres tilgængelige for graveaktøren, sættes i drift. Dette forventes at ske

den 1. juli 2019. Funktionen vil derefter kunne modtage vektoriserede ledningsoplysninger fra

ledningsejere, sammenstille ledningsoplysningerne og gøre disse tilgængelige for graveaktører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det foreslås, at henvisningen til

”§ 9, stk. 4”,

i § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om registrering af

ledningsejere ændres til ”§ 9, stk. 7”.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at der i § 9 indsættes 3 nye stykker. Henvisningen

skal derfor ændres.

Til nr. 18

Den gældende

§ 11, stk. 1,

i lov om registrering af ledningsejere medfører, at der kan tages gebyr til

dækning af omkostningerne ved Ledningsejerregistrets administration, drift og vedligeholdelse samt

tilsyn i forbindelse med loven. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om

betaling for brugernes adgang til registret. Ministeren har udmøntet denne beføjelse i

bekendtgørelse om registrering af ledningsejere.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Det foreslås, at lovens § 11, stk. 1, ændres, så energi-, forsynings- og klimaministeren fremover kan

tage betaling for adgang til registrets oplysninger om koordinering af gravearbejder og samføring.

Ændringen skyldes, at Ledningsejerregistret finansieres af brugerbetaling, og det bør derfor være de

aktører og virksomheder, som anvender registrets oplysninger om koordinering af gravearbejder og

samføring, som finansierer denne del af registret.

Endvidere foreslås stk. 1 ændret, så der kan opkræves gebyr for videreudvikling af registret. I dag

kan der opkræves gebyr for administration, drift og vedligeholdelse. Dette betyder, at registret ikke

kan videreudvikles for gebyrmidlerne, så det også fremover er attraktivt at anvende for

ledningsejere og graveaktører, men at det kun kan udvikles i det omfang, en videreudvikling falder

ind under vedligeholdelse. Ændringen skal dermed være med til at sikre, at brugerne er med til at

betale for videreudvikling af registret, så dette kan holdes ajour og fortsat udvikles i

overensstemmelse med brugernes ønsker.

»Administration, drift, vedligeholdelse og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker

over alle aspekter af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, løbende tilpasning og

nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse om, at betaling kan opkræves forud. Bestemmelsen

foreslås indsat for at undgå, at der kan konkurreres på ulige vilkår. F.eks. vil en graveaktører, der

med vilje oparbejder en gæld til registret, fordi de ikke betaler for at indhente oplysninger om

ledningernes placering, kunne underbyde en graveaktør, der betaler gebyret. Den foreslåede

bestemmelse vil kunne anvendes over for graveaktører, der undlader at betale for

graveforespørgsler, så betaling fremover kan opkræves forud, og graveaktøren først vil få

ledningsoplysningerne, når de har betalt for disse.

Formålet er at sikre, at alle er med til at betale til registrets administration, drift, vedligeholdelse og

videreudvikling, så enkelte graveaktører ikke får en uretmæssig konkurrencemæssig fordel, fordi de

ikke betaler det gebyr, alle andre graveaktører betaler for at få adgang til data.

Det foreslås af hensyn til overskueligheden af ændringerne, at § 11 stk. 1, i lov om registrering af

ledningsejere nyaffattes. Gældende ret vil i øvrigt blive videreført, sådan at brugerne stadig vil

skulle dække Ledningsejerregistrets administration, drift og vedligeholdelse samt tilsyn i

forbindelse med loven, og således, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte de

nærmere bestemmelser om betaling for brugernes adgang til registret i bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at lovens nr. 2-13 og 17-18 samt lovens §§ 9 a-9 d i lov om registrering af

ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2018.

Som en konsekvens af, at det ikke er hele loven, der skal træde i kraft den 1. januar 2018, foreslås

det i

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af

lovens nr. 1 og 14-15 og lovens § 9 e i lov om registrering af ledningsejere, som affattet ved denne

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

lovs § 1, nr. 16. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på

forskellige tidspunkter.

Formålet med at give energi-, forsynings- og klimaministeren beføjelse til at sætte disse

bestemmelser i kraft på et senere tidspunkt, er at give mulighed for, at den funktion, der skal

udvikles, for at vektoriserede ledningsoplysninger kan udleveres gennem Ledningsejerregistret, kan

blive udviklet, og at der kan fastsættes regler om de standardiserede ledningsoplysninger. Dette vil

give ministeren og ledningsejere og graveaktører tid til at udvikle de systemer, der er nødvendige

for, at ledningsoplysninger kan udleveres digitalt.

Det forventes som konsekvens af, at loven foreslås sat i kraft i etaper, at lovens § 1, nr. 1 og lovens

§ 9 e i lov om registrering af ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, vil blive sat i

kraft, når sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret sættes i drift. Dette forventes at ske den

1. juli 2019. Formålet vil være at sikre, at Ledningsejerregistret fra dette tidspunkt vil kunne

sammenstille vektoriserede ledningsoplysninger, som registret modtager fra ledningsejerne. Lovens

titel vil samtidig på dette tidspunkt blive ændret for at afspejle, at vektoriserede ledningsoplysninger

fra dette tidspunkt vil kunne udleveres gennem Ledningsejerregistret. Ledningsejerne vil dog ikke

på dette tidspunkt være forpligtet til at fremsende deres vektoriserede ledningsoplysninger via

Ledningsejerregistret. Dette vil først ske, når lovens § 1, nr. 14 og 15 træder i kraft.

Det forventes, at § 1, nr. 14 og 15 vil blive sat i kraft, 3 år efter at sammenstillingsfunktionen i

Ledningsejerregistret er blevet sat i drift. Dette vil give ledningsejerne tid til at omstille deres

systemer til den nye funktion i Ledningsejerregistret. Ledningsejerne vil dermed få 3 år til at

standardisere og vektorisere deres ledningsoplysninger i henhold til kravene fastsat i § 1, nr. 14.

Lovens § 1, nr. 14 og 15 forventes at blive sat i kraft 1. juli 2022.

Til § 3

For ledninger, der er nedgravet i jorden eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for

søterritoriet, inden forslagets § 1, nr. 14 (lovens § 8) træder i kraft, kan der for ledningsejeren være

hel del arbejde forbundet med at skulle efterleve kravene, der er fastsat i medfør af § 1, nr. 14, stk. 4

(lovens § 8, stk. 4). Dette skyldes, at ledningsejere ikke i alle tilfælde vil have alle de oplysninger,

der er nødvendige ledningsoplysninger.

Det foreslås derfor i

stk. 1,

at ledningsejere for så vidt angår ledninger, der er gravet ned i jorden

eller er nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for søterritoriet, når forslagets § 1, nr. 14

træder i kraft, skal opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger fastsat i medfør af § 8, stk.

4, i lov om registrering af ledningsejere, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, i det omfang

ledningsejer har oplysningerne. Ledningsejeren skal ikke indhente nye oplysninger eller grave

ledningerne op for at opfylde kravene. Ledningsejeren vil derfor, hvor ledningsejeren har

oplysninger om ledninger i tracé eller føringsrør og ikke antallet af ledninger, kunne oplyse, at der

f.eks. er 3 tracéer i graveområdet og skal udlevere eventuelle andre ledningsoplysninger, som

ledningsejeren har om ledningerne/tracéerne. Der vil derfor blive indsat mulighed for, at

ledningsejer i de felter, der skal udfyldes, kan svare, at ledningsejer ikke har registreret disse

oplysninger.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om registrering af ledningsejere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011,

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om registrering af ledningsejere og

udlevering af ledningsoplysninger gennem

Ledningsejerregistret«.

Lov om registrering af ledningsejere

§ 1.

Loven har til formål gennem etablering af

et ledningsejerregister at reducere antallet af

skader på ledninger nedgravet i jord eller

nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for

det danske søterritorium med henblik på at

1) lette entreprenørers og andres undersøgelser

§ 1, nr. 1,

ændres »entreprenørers« til:

forud for gravearbejder i jorden eller i

»graveaktørers«.

havbunden inden for det danske

søterritorium,

§ 1

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) lette ledningsejeres udlevering af

ledningsoplysninger til brug for undersøgelser

forud for gravearbejder og til gravearbejder,

3) mindske gener for samfundet og lette

graveaktørernes gravearbejder,«.

2) reducere de samlede omkostninger som

følge af skader og

3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 3.

Loven gælder for ejere af ledninger

nedgravet i jord og for ejere af ledninger

nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for

det danske søterritorium, jf. dog stk. 2 og 3 samt

§ 4, såfremt ledningen

1) indgår i et kollektivt net, jf. § 5, nr. 1,

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt

nummer:

»2) er en offentlig myndigheds ledning,

3) er et føringsrør, jf. § 5, nr. 12,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

2) fungerer som stikledning eller ledning, der

afleder spildevand eller kølevand m.m. til et

§ 3, stk. 1, nr. 2,

der bliver nr. 4, indsættes

vandløb, til en sø eller til et havområde, eller efter »stikledning«: », som forsyner en

slutbruger,«.

3) indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. §

5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig

indkomst fra personer, som ikke er

medejere, der overstiger 50.000 kr. om året.

Stk. 2.

Som ledninger i henhold til stk. 1

medregnes ikke drænledninger eller ledninger,

som tjener til afvanding af en vej.

§ 3, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 5, ophæves, og

i stedet indsættes:

»4) giver slutbrugeren adgang til digital

infrastruktur, jf. § 5, nr. 4.«

§ 3, stk. 2,

udgår »eller ledninger, som tjener

til afvanding af en vej«.

§ 4,stk. 3,

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan efter forhandling med andre statslige

myndigheder end det i stk. 2 nævnte

ministerium, fastsætte regler for registrering af

ledningsejeroplysninger om ledninger, som de

pågældende statslige myndigheder har rådighed

over, når der knytter sig offentlige

beskyttelseshensyn til ledningen.

Stk. 4.

Ministeren kan efter forhandling med

selskaber omfattet af lov om jernbaner fastsætte

regler for selskabernes besvarelse af

henvendelser om ledninger, som de pågældende

selskaber har rådighed over.«

§ 5, nr. 2,

indsættes efter »enhver art.«: »Til

ledninger regnes de dele af ledningsanlæg, som

er en betydelig komponent.«

§ 4. - - -

Stk. 3.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

efter forhandling med indenrigs- og

sundhedsministeren og justitsministeren

fastsætte særlige regler for registrering af

ledningsejeroplysninger om ledninger og

ejendomme, som de pågældende ministerier har

rådighed over.

§ 5.

I denne lov forstås ved:

2) Ledning: Kabler og rør nedgravet i jord eller

nedgravet i eller anbragt på havbunden, som har

til formål at transportere kommunikation, data,

signaler eller energi af enhver art samt faste,

flydende eller luftformige stoffer af enhver art.

4) Privat, brugerdrevet telenet: Et

distributionsnet, der tjener til elektronisk

overførsel af telekommunikation, data eller

radio/tv-signaler til de tilsluttede ejere, uden at

der består pligt til at tilslutte andre brugere.

6) Ledningsejer: Den, der ejer en ledning

omfattet af nr. 2.

10.

§ 5, nr. 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»4) Digital infrastruktur: Privatejet

infrastruktur, der leverer

højhastighedsinternetforbindelse til

slutbrugere.«

11.

§ 5

indsættes efter »6) Ledningsejer: Den,

der ejer en ledning omfattet af nr. 2.«:

»7) Graveaktør: Enhver, der erhvervsmæssigt

udfører gravearbejder eller indhenter

ledningsoplysninger til andet formål.

8) Graveområdet: Det område, der skal graves

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

inden for.

9) Tracé: Et føringsrør, hvori der ligger et antal

ledninger, eller en samling af ledninger i et

afgrænset område.

10) Koordinering af gravearbejde:

Ledningsejers eller graveaktørs undersøgelse af,

om flere gravearbejder kan koordineres.

11) Samføring: Udnyttelse af andre

ledningsejeres føringsrør.

12) Føringsrør: Rør eller tomrør, hvori der kan

føres andre ledninger.«

§ 7.

Der skal til ledningsejerregistret indberettes

oplysninger om

2) ledningsejeren postadresse samt eventuelt

elektroniske postadresse og telefon- og

telefaxnummer,

Stk. 2.

Såfremt der sker ændringer i de faktiske

forhold eller konstateres fejl i en indberettet

oplysning, har den pågældende ledningsejer

pligt til inden 14 dage at foretage en ny

indberetning, således at registrets oplysninger

stedse er korrekte.

§ 8.

Enhver af loven omfattet ledningsejer, som

modtager forespørgsel om ledningsoplysninger,

skal snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at

forespørgslen er modtaget, fremsende de

nødvendige ledningsoplysninger til

forespørgeren eller indgå aftale med denne om

påvisning på stedet. Lørdage, grundlovsdag, den

24. december og 31. december anses ikke for

hverdage ved beregning af fristen. Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om ledningsejeres fremsendelse af

ledningsoplysninger, herunder hvilke

oplysninger der skal fremgå af det fremsendte

materiale.

12.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ophæves og i stedet

indsættes:

»2) ledningsejerens adresse, elektroniske

postadresse og telefonnummer,«.

13.

§ 7, stk. 2,

udgår »inden 14 dage« og

»stedse«.

14.

§ 8

affattes således:

»§

Enhver af loven omfattet ledningsejer,

som modtager en anmodning om

ledningsoplysninger på en hverdag inden for

almindelig arbejdstid, skal snarest muligt og

inden for 2 timer, efter forespørgslen er

modtaget, fremsende de nødvendige

ledningsoplysninger til Ledningsejerregistret.

Lørdage, grundlovsdag, den 24. december, den

31. december og 1. maj anses ikke for hverdage.

Almindelig arbejdstid er mellem kl. 7 og 16 på

hverdage.

Stk. 2.

De nødvendige ledningsoplysninger

skal have et indhold og en kvalitet, så de er

umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet,

herunder oplysninger om forsyningsart, antal

ledninger eller tracéer, der er gravet ned i

jorden, ledningers eller tracéer placering i

graveområdet, ledningers fareklasse og

oplysningernes nøjagtighed.

Stk. 3.

Ledningsejer kan som alternativ til at

fremsende de nødvendige ledningsoplysninger

indgå aftale med graveaktøren om påvisning på

stedet. Energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

kan fastsætte nærmere regler om, at påvisning

skal tilbydes.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte nærmere regler om nødvendige

ledningsoplysninger omfattet af stk. 2, og hvilke

andre oplysninger end de i stk. 2 nævnte der

skal fremgå af ledningsoplysningerne.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

om ledningsejeres fremsendelse af

ledningsoplysninger, herunder at

ledningsoplysningerne skal udleveres i et

bestemt digitalt format.«

§ 9.

Enhver, der erhvervsmæssigt udfører

gravearbejder, skal indhente oplysninger fra

ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere

der ejer ledninger i graveområdet. De

nødvendige ledningsoplysninger skal være

indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og

gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres

under hensyntagen til de indhentede

oplysninger.

15.

§ 9, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Graveaktøren skal indhente oplysninger fra

Ledningsejerregistret om, hvilke ledninger der

findes i hele graveområdet. Når

Ledningsejerregistret har modtaget samtlige

ledningsoplysninger fra ledningsejerne, jf. § 8,

stk. 1, gøres disse straks tilgængelige for

graveaktøren. De nødvendige

ledningsoplysninger skal være gjort

tilgængelige for graveaktøren, inden

gravearbejdet påbegyndes. Gravearbejdet skal

tilrettelægges og udføres under hensyntagen til

de modtagne oplysninger. De modtagne

ledningsoplysninger skal være tilgængelige på

graveområdet. Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte regler om, at

ledningsoplysningerne skal være tilgængelige

på gravestedet i et bestemt format.

Stk. 2.

Kan graveaktøren ikke finde

ledningerne der, hvor ledningerne skulle være

gravet ned i jorden ifølge de modtagne

ledningsoplysninger, kan graveaktøren rette

henvendelse til ledningsejeren om påvisning.

Påvisning skal ske inden for rimelig tid. Hvis

ledningerne i det væsentlige ligger i jorden,

således som oplyst til ledningsejerregistret eller

i øvrigt, afholder graveaktøren udgifterne til

påvisningen.

Stk. 3.

Graveaktøren kan genfremsende den

oprindelige anmodning om ledningsoplysninger

for et bestemt graveområde inden for et halvt år

fra graveforespørgslens oprettelsesdato og inden

for graveperiodens gyldighed uden yderligere

beregning.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte regler om fritagelse for

forespørgselspligten i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

enhver, der graver på arealer uden for

veje, der ejes af graveaktøren selv, er fritaget fra

at forespørge i ledningsejerregistret, når denne

som ejer i forvejen har kendskab til

ledningernes placering.

Stk. 4.

Virksomheder eller privatpersoner kan

foretage den i stk. 1 nævnte forespørgsel i

forbindelse med et gravearbejde eller til brug for

ethvert andet lovligt øjemed.

Stk. 5.

Enhver, der til brug for et gravearbejde

forespørger på ledningsejeroplysninger, jf. stk.

1, skal forud for forespørgslen identificere sig

og give oplysninger om gravearbejdet, herunder

om den påtænkte geografiske udstrækning og

graveperiode. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6.

Enhver, der forespørger på

ledningsejerregistret, modtager kvittering for

forespørgslen.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om

forespørgselspligten i forbindelse med

uopsætteligt gravearbejde.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 5-9.

16.

Efter § 9 indsættes før kapitel 4:

»§

9 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om indberetning af fejl i

ledningernes placering, og hvordan

indberetningen skal foretages. Ministeren kan

fastsætte en bagatelgrænse for indberetningen.

§ 9 b.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om indberetning af

graveskader. Ministeren kan endvidere etablere

et indberetningssystem, hvor graveskader kan

indberettes.

Kapitel 3 a

Koordinering af gravearbejder og samføring

§ 9 c.

En ledningsejer eller graveaktør kan i

ledningsejerregistret annoncere et område, som

ledningsejeren eller graveaktøren planlægger at

skulle grave i.

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

Stk. 2.

En ledningsejer eller graveaktør, der

planlægger at grave i et område, kan forespørge

i ledningsejerregistret, om der er andre

ledningsejere eller graveaktører, der planlægger

at grave i samme område, så deres

gravearbejder kan koordineres.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, hvordan annonceringen

skal ske.

§ 9 d.

En ledningsejer kan indberette, at de har

føringsrør i et område.

Stk. 2.

En ledningsejer, der planlægger at føre

nye ledninger i et område, kan forespørge, om

der er ledningsejere, der har føringsrør i

området.

Stk. 3.

Ledningsejeren skal svare på en

forespørgsel snarest muligt og senest 2 måneder

efter datoen fra modtagelsen af forespørgslen.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om, hvordan indberetning af

føringsrør skal ske.

Kapitel 3 b

Sammenstilling og videreformidling af

ledningsoplysninger

§ 9 e.

Sammenstillingen af ledningsoplysninger

er en funktion i Ledningsejerregistret.

Stk. 2.

Ledningsejerregistret modtager og

sammenstiller ledningsoplysningerne og gør de

sammenstillede ledningsoplysninger

tilgængelige for graveaktører og andre brugere.

Stk. 3.

Ledningsejerregistret er ikke ansvarlig

for de ledningsoplysninger, som fremsendes til

Ledningsejerregistret, og graveaktøren kan ikke

gøre krav gældende mod Ledningsejerregistret

for fejl i ledningsoplysningerne.

Ledningsejerregistret er dog ansvarlig for fejl i

sammenstillingen af ledningsoplysninger efter

dansk rets almindelige ansvarsregler.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvordan

Ledningsejerregistret skal gøre de

sammenstillede ledningsoplysninger

tilgængelige.«

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001

HØRINGSUDKAST

Side

§ 10.

Økonomi- og erhvervsministeren fører

tilsyn med registret og fastsætter de nærmere

regler om

1) ---

2) ---

3) Videregivelsen af registrets oplysninger til

andre end de i § 9, stk. 1 og 4, nævnte

brugere samt oplysningernes anvendelse,

opbevaring og sletning og

4) ---

§ 11.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

kan fastsætte regler om betaling for brugerens

adgang til Ledningsejerregistret, herunder til

dækning af omkostningerne ved registrets

administration, drift og vedligeholdelse samt

tilsyn i forbindelse med loven. Der kan herunder

fastsættes regler om, at omkostningerne ved

registrets administration, drift og

vedligeholdelse betales af brancheorganisationer

m.v.

17.

§ 10, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 9, stk. 1 og 4«

til: »§ 9, stk. 1 og 7«.

18.

§ 11, stk. 1,

affattes således:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om betaling for brugerens

adgang til Ledningsejerregistret eller til

registrets oplysninger om koordinering af

gravearbejde og samføring, herunder til

dækning af omkostningerne ved registrets

administration, drift, vedligeholdelse og

videreudvikling samt tilsyn i forbindelse med

loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at

omkostningerne ved registrets administration,

drift, vedligeholdelse og videreudvikling betales

af brancheorganisationer m.v. Betaling kan

opkræves forud.«

Energi-, Forsynings- og Klimamin.,

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. 7031-0001