Til høringsparter
Kontor/afdeling
Center for forsyning
Dato
27. juni 2017
J nr.
2016-10365
Høring af forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Øget incitament til
konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage
transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning)
Hermed sendes udkast til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne i høring.
Lovforslaget indeholder to hovedpunkter:
1. Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren
Lovforslagets formål er at øge incitamentet for en konsolidering af
naturgasdistributionssektoren. Konsolideringen skal medvirke til at sikre en mere
effektiv drift af gasdistributionssektoren. Med lovforslaget følges der op på dele af
Forsyningsstrategiens anbefalinger for gassektoren. Desuden udmøntes
stemmeaftale af 30. maj 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti om en fremtidig organisering af gasdistribution.
Med lovforslaget lempes regler om modregning i det kommunale bloktilskud ved
kommunernes salg af naturgasaktiviteter. Den eksisterende modregning på 100
pct. af nettoprovenuet ændres til en model, hvor nettoprovenuet modregnes med
20 pct., hvis udbetalingen sker over en 10-årig periode og 60 pct., hvis
nettoprovenuet ikke deponeres. Dette omfatter alene naturgasaktiviteter i de
kommunale gasselskaber og ikke eksempelvis gashandelsvirksomhed i et
elselskab. Derudover muliggør lovforslaget, at der i et konsolideret selskab i et
begrænset tidsrum anvendes en prisdifferentiering ud fra de tidligere selskabers
distributionsområder.
En konsolidering skal ske ved statsligt opkøb af de kommunalt ejede
distributionsselskaber.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk