EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 291: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 291
Offentligt

Forslag

til

lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner

(

Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage

transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning)

§1

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011

§ 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016 og § 3 i lov nr. 663 af 8.

juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

»1. pkt. gælder også for anlæg med tilslutning til det danske transmissionsnet, som har kapacitet til

at sende gas i to retninger, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til

andre lande.«

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »(rådighedsdatoen)«: »og være vedlagt dokumentation for

størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller

afståelsen samt for rådighedsdatoen«

§ 35, stk. 6,

ændres »1. juni« til: »1. maj«

§ 35, stk. 7,

indsættes efter »statstilskud«: »med et beløb fastsat«, og »med det i stk. 6 nævnte

beløb« udgår.

§ 35, stk. 11,

affattes således:

»Stk.

11.

Såfremt selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i

lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, finder stk. 1-10

alene anvendelse, såfremt kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er

finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov.«

§ 35

indsættes som

stk. 12:

»Stk.

12.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om dokumentation, jf. stk.

3, 2. pkt. og stk. 11, herunder om der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor.«

§ 37, stk. 3, nr. 3,

udgår »og«.

§ 37, stk. 3, nr. 4,

ændres ».« til: » og,«.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 291: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

I §

37, stk. 3,

indsættes som

nr. 5:

»5) forhold, der muliggør differentierede priser efter en geografisk afgrænsning for et begrænset

tidsrum ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab, herunder om differentieret

afvikling af gældsforpligtelser.«

§2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af

24. marts 2017, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 663 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 705 af 8. juni

2017 og lov nr. 711 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

De efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende

til 20 pct. af det af Energitilsynet meddelte nettoprovenu inklusive beregnet forrentning, jf. § 35,

stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet

inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af

beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Denne

bestemmelses stk. 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund og hovedlinjerne i lovforberedelsen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren

3.1.1. Differentierede priser

3.1.1.1 Gældende ret

3.1.1.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2. Modregning

3.1.2.1 Gældende ret

3.1.2.2 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om

naturgasforsyning

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder forslag til ændringer af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner.

Den 30. maj 2017 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

stemmeaftalen »Fremtidig organisering af gasdistribution«. Stemmeaftalen sætter rammerne for

regeringens forhandlinger med de kommunale naturgasdistributionsselskaber om en fremtidig

organisering af naturgasdistributionssektoren.

Efter stemmeaftalen skal gasdistributionsnettet forblive i offentligt eje som aftalt ved politisk aftale

af 22. marts 2000 om reformopfølgning på energiområdet mellem den daværende regering

(Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti og som er genbekræftet ved senere

aftaler. Det fremgår samtidig af stemmeaftalen, at der skal arbejdes for dannelsen af et statsligt

selskab.

Lovforslaget udmønter de dele af stemmeaftalen, der kræver lovgivning.

Lovforslaget følger også op på regeringens Forsyningsstrategi »Forsyning for fremtiden - en

forsyningssektor for borgere og virksomheder« fra september 2016, som indeholder forslag til en

effektiv og konsolideret gassektor.

Formålet med lovforslaget er at øge incitamentet for en konsolidering af gassektoren i

overensstemmelse med stemmeaftalen og Forsyningsstrategiens afsnit om en effektiv og

konsolideret gassektor.

Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne om statens modregning i den enkelte kommunes

statstilskud ved afhændelse af gasaktiviteter i de kommunale gasselskaber. Det foreslås endvidere,

at der efter en konsolidering af distributionsselskaberne i et statsligt selskab gives mulighed for at

fastsætte regler, der muliggør differentierede priser for distributionsydelser. Det vurderes, at det er

hensigtsmæssigt at fastsætte dele af reguleringen ved bekendtgørelse. Det er i lovforslaget lagt til

grund, at konsolideringen skal ske inden for rammerne af gældende regler, hvorefter

distributionsnettet udelukkende kan afstås til staten.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at udvide hjemlen i § 2, stk. 6, i lov om

naturgasforsyning, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan bestemme, at visse

transmissionsselskabers anlæg kan undtages helt eller delvist fra loven. Det skyldes, at der er

aktuelle drøftelser mellem Polen og Danmark om at etablere et transmissionsnet mellem landene.

Udvidelsen skal sikre, at dette net også kan omfattes af bestemmelsen.

2. Baggrund og hovedlinjerne i lovforberedelsen

Det danske gasdistributionsnet ejes og drives af tre offentligt ejede distributionsselskaber: HMN

Gasnet P/S og NGF Nature Energy Distribution A/S, som er kommunalt ejede selskaber, og Dansk

Gas Distribution A/S, som er et statsligt selskab ejet af Energinet.dk. Herudover findes det mindre

Aalborg Naturgas Net, som er en del af den kommunale forvaltning i Aalborg Kommune. De

kommunale distributionsselskaber indgår i kommunalt ejede gaskoncernstrukturer, der også kan

omfatte andre gasaktiviteter, som biogasproduktion og handel med naturgas.

Som en del af den samlede aftale om en opfølgning på »Vækstplan 2014

–

Danmark helt ud af

krisen« indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Det

Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 17. juni

2014 en aftale om, at der skulle iværksættes en analyse af gassektoren. Analysen, som blev

præsenteret i rapporten »En effektiv gassektor« i februar 2016, blev udarbejdet af en tværministeriel

arbejdsgruppe bestående af det daværende Klima-, Energi- og Bygningsministerie,

Finansministeriet, Skatteministeriet samt det daværende Erhvervs- og Vækstministerie. I analysen

påpeges det, at en konsolidering af gasdistributionssektoren kan indebære et effektivitetspotentiale

og styrke konkurrencen på detailmarkedet for naturgas.

Regeringen fremlagde i september 2016 Forsyningsstrategien »Forsyning for fremtiden - en

forsyningssektor for borgere og virksomheder«, som indeholder en række principper og

anbefalinger for effektivisering af forsyningssektorerne. Forsyningsstrategien bygger for

gassektoren videre på anbefalingerne i analysen »En effektiv gassektor«.

I Forsyningsstrategien foreslår regeringen, at der i første omfang arbejdes for at konsolidere

gassektoren bl.a. ved en lempelse af de reguleringsmæssige barrierer for en konsolidering.

Forsyningsstrategien lægger op til, at der herefter skal tages stilling til en styrkelse af konkurrencen

og regulering af sektoren gennem en række andre initiativer.

For at sikre en smidig konsolidering af naturgasdistributionen foreslår regeringen i

Forsyningsstrategien, at der i en periode kan anvendes differentierede priser for distributionsydelser

mellem de geografiske distributionsområder, hvori de tre nuværende selskaber driver

naturgasdistribution.

Det anbefales endvidere, at give kommunerne incitament til at konsolidere naturgasdistributionen.

Det foreslås således, at modregningsprocenten ændres fra de eksisterende 100 pct. af nettoprovenuet

ved en afståelse eller en uddeling til 20 pct., hvis nettoprovenuet deponeres over en 10-årig periode

med løbende udbetaling med en tiendedel og til 60 pct., hvis nettoprovenuet udbetales til

kommunen med det samme.

Stemmeaftalen »Fremtidig organisering af gasdistribution« af 30. maj 2017 mellem regeringen,

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, udgør den politiske opfølgning på

anbefalingerne i Forsyningsstrategien om en effektiv og konsolideret sektor. Det fremgår af aftalen,

at regeringen kan gå i dialog med de to kommunale gasdistributionsselskaber med henblik på at

opnå tilslutning til en konsolidering af den danske naturgasdistribution. Det er en del af aftalen, at

modregningsreglerne skal ændres således, at kommunerne modregnes med 20 pct. i statens tilskud

til kommunerne, såfremt beløbet deponeres og frigives med en tiendedel årligt. Vælger

kommunerne derimod at få midlerne stillet til rådighed med det samme, modregnes de med 60 pct. i

deres tilskud fra staten. Det er aftalt i stemmeaftalen, at det skal være muligt at opkræve

differentierede priser i en overgangsperiode.

I stemmeaftalen forudsættes det desuden, at konsolideringen af gasdistributionen skal ske i

overensstemmelse med den politiske aftale af 22. marts 2000 om reformopfølgning på

energiområdet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre,

Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt

Folkeparti, hvorefter naturgasnettet og -lagrene skal forblive i offentligt eje. Dette er blevet

genbekræftet flere gange, senest ved aftale af 18. september 2015 mellem den daværende regering

(Venstre), Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Venstre om børsnoteringen af DONG Energy.

Det fremgår endvidere af stemmeaftalen, at der skal arbejdes for at danne et statsligt selskab, og at

det udelukkende er gasdistributionsnettet, der skal købes. Det fremgår endvidere af aftalen, at et køb

skal ske på kommercielle vilkår. Det lægges således til grund i lovforslaget, at konsolideringen af

distributionsselskaberne skal gennemføres efter § 34 i gældende lov om naturgasforsyning,

hvorefter distributionsnettet udelukkende kan afstås til den danske stat. Efter § 3 i lov om

Energinet.dk varetager Energinet.dk den statslige købepligt. Pligten til statsligt køb omfatter ikke

andre gasaktiviteter end distributionsnettet.

Det er således regeringens hensigt, at lovforslaget skal øge incitamentet til en konsolidering af

gasdistribution, og at konsolideringen skal gennemføres ved statsligt køb af de kommunalt ejede

distributionsnet.

Det foreslås endvidere at udvide den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om

naturgasforsyning, der giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at undtage

transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, til at

omfatte transmissionsnet med tilslutning til det danske transmissionssystem, som har kapacitet til at

sende gas i to retninger, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre

lande. Der er aktuelle drøftelser mellem Polen og Danmark om etablering af et transmissionsnet

med en sådan funktion, hvor dele af nettet på dansk territorium vil være ejet af det polske

transmissionsselskab. Den gældende hjemmel giver ikke mulighed for, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan give helt eller delvis undtagelse i disse tilfælde.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1 Øget incitament til en konsolidering af naturgasdistributionssektoren

3.1.1. Differentierede priser

3.1.1.1 Gældende ret

Der er forskel på de priser, som gasforbrugere betaler for distribution af gas. Prisforskellen skyldes

navnlig, at de tre eksisterende distributionsselskaber afvikler deres historiske gæld forskelligt,

ligesom bl.a. kundeforhold og driften af selskaberne har betydning for priserne.

Drift af naturgasdistributionsnet er et naturligt monopol, som er underlagt prisregulering efter lov

om naturgasforsyning. Priserne for distributionsselskabernes ydelser skal fastsættes af selskaberne

under hensyn til selskabernes omkostninger og inden for rammerne af de respektive selskabers

fastsatte indtægtsrammer. Indtægtsrammerne retter sig mod distributionsselskaberne og sætter

således en beløbsmæssig ramme for de priser, selskaberne kan opkræve fra forbrugerne for

distributionen af naturgas. Der gives ikke inden for den gældende regulering mulighed for en

differentiering af priser i et distributionsselskab efter en geografisk afgrænsning.

Efter § 36 a i lov om naturgasforsyning fastsættes priser og betingelser for anvendelse af bl.a.

distributionsnet af distributionsselskaber efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af

Energitilsynet. Det er et krav, at priserne fastsættes efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende

kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning

til, jf.§ 37, stk. 2, i lov om naturgasforsyning. Dette har medført, at selskaberne har anmeldt og fået

godkendt priser, der fastsættes ud fra kundegrupper som eksempelvis erhvervskunder og

privatkunder i det enkelte distributionsselskab.

Det er fastsat i § 37, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, hvilke omkostninger der kan indgå i

prisfastsættelsen. Priser for distributionsselskabernes ydelser skal være i overensstemmelse med

selskabets indtægtsrammer, som Energitilsynet fastsætter efter regler fastsat af energi-, forsynings-

og klimaministeren, jf. § 37 a i lov om naturgasforsyning. Indtægtsrammerne fastsætter således

selskabernes årlige, maksimalt tilladte indtjening.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige

afskrivninger, opgørelsen af selskabernes kapital, herunder indskudskapital, anvendelse og

regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, og om de

satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning, herunder at indskudskapitalen forrentes, jf.

§ 37, stk. 3, hvilket er elementer, der kan indgå i fastsættelsen af indtægtsrammer og få indflydelse

på prisfastsættelsen.

Ministeren har udmøntet hjemlerne til at fastsætte regler, jf. §§ 37 og 37a, i bekendtgørelse om

indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Det er fastsat i

bekendtgørelsen, at indtægtsrammen består af i alt fem elementer. Indtægtsrammen er således

sammensat af et beløb, der dækker driftsomkostninger og afskrivninger, et beløb til afdrag af

historiske gældsforpligtelser, et beløb til forrentning af nye aktiver, et beløb til dækning af visse

pålagte omkostninger og omkostninger til nettab, samt et beløb, som dækker udgifter til opfyldelse

af pålagte energispareforpligtelser.

Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsen, at hvis et eller to selskaber fusioneres, lægges

indtægtsrammerne sammen i det nye eller fortsættende selskab for den reguleringsperiode, hvor

fusionen finder sted. En fusion mellem to eller flere selskaber vil derfor umiddelbart betyde, at

priserne i det nye eller fortsættende selskab vil blive fastsat ud fra en sammenlægning af

selskabernes indtægtsrammer for alle elementer i indtægtsrammen i reguleringsperioden.

Priser for ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af vederlag, der

erlægges ved overdragelse af virksomheden, jf. § 37, stk. 1, sidste pkt. Dette krav vil også være

gældende for vederlag, som erlægges ved en konsolidering af naturgasdistributionsselskaberne.

3.1.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og regeringens Forsyningsstrategi foreslås det, at det i en

overgangsperiode efter en konsolidering skal være muligt at operere med differentierede priser ud

fra de geografiske distributionsområder, hvori de nuværende tre selskaber driver gasdistribution.

Det foreslås på den baggrund, at energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for at

fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Det er hensigten, at denne mulighed for

prisdifferentiering skal ske gennem fastsættelse af regler om indtægtsrammer i et konsolideret

selskab. Baggrunden for bemyndigelsen skyldes, at selskaberne blandt andet har forskellig afvikling

af den historiske nettogæld, som det ikke er hensigten, at andre gaskunder skal medvirke til at betale

for gennem ensretning af priserne for distributionsydelserne i et konsolideret selskab.

Bemyndigelsen giver mulighed for, at indtægtsrammen i et konsolideret selskab kan operere med

forskellige beløbsrammer for de områder, som de nuværende tre selskaber driver gasdistribution i.

Periodeafgrænsningen fastsættes ved bekendtgørelse. Det er fortsat Energitilsynet, der skal

godkende metoden for prisfastsættelsen af de differentierede priser.

Det foreslås i den forbindelse, at ministeren også bemyndiges til at fastsætte regler om differentieret

afvikling af gældsforpligtelser m.v. i forhold til indtægtsrammen i et konsolideret selskab.

Det forventes, at bemyndigelseshjemlen til den foreslåede ordning skal udmøntes ved ændringer i

gældende bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for

naturgasdistributionsselskaber.

Det er en forudsætning, at bemyndigelserne udmøntes i overensstemmelse med relevante EU-regler,

herunder Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for

naturgas.

3.1.2. Modregning

3.1.2.1 Gældende ret

Efter § 35, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, skal en kommune, der modtager uddelinger fra og

vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april

2007 har været omfattet af lovens § 2, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden

efter den 11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af kommunens

indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen.

Lovens § 2 omfatter bl.a. transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, herunder

flydende naturgas (LNG).

Opgørelsen sker med henblik på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet kan reducere kommunens

statstilskud efter reglerne i § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

med nettoprovenuet inkl. en beregnet forrentning. Kommunerne kan således ikke trække

fortjenesten ved f.eks. salg af selskaberne op i kommunen uden modregning.

Modregningsreglerne på naturgasområdet er historisk begrundet i, at staten har finansieret en meget

stor del af de værdier, som naturgasinfrastrukturen i dag udgør, samt et væsentligt kommunalt

engagement i naturgasforsyningen.

Det er endvidere begrænset, hvilke aktiviteter der kan påbegyndes i selskaber omfattet af § 35,

uanset om kommunen i øvrigt måtte have hjemmel hertil. Det følger således bl.a. af § 35, stk. 9, i

lov om naturgasforsyning, at en kommune ikke uden tilladelse fra energi-, forsynings- og

klimaministeren må bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, i

lov om naturgasforsyning, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af § 35, stk. 1, eller

selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Formålet er at undgå, at der i helt eller

delvis kommunalt ejede selskaber samles kapital, som stammer fra naturgasforsyningsvirksomhed,

som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion af tilskud efter

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Der findes lignende regler i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners

afståelse af vandselskaber. Lov om naturgasforsyning indeholder derfor også regler, som

foreskriver, hvad der sker i tilfælde af overlap mellem bestemmelser i naturgasforsyningsloven og

de andre love. Et overlap kan opstå, hvis der f.eks. både udøves el- og naturgashandel i samme

koncernstruktur.

§ 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning indeholder således en undtagelsesbestemmelse, hvorefter

der i visse tilfælde gås frem efter reglerne i de andre love. Det gælder, når kommunen kan godtgøre,

at selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om

varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, og at aktiviteterne i

selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov

om naturgasforsyning.

Undtagelsen er ikke møntet på uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i de

kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter er finansieret gennem de

oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter.

Procesmæssigt foregår modregningen på den måde, at kommunens opgørelse af indskudskapital og

nettoprovenu indsendes til Energitilsynet. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller

vederlaget er til rådighed for kommunen, jf. § 35, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Energitilsynet

træffer herefter afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan

Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller

indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen

eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.

Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet

for rådighedstidspunktet og nettoprovenuet beregnes på grundlag af et vederlag, som mindst svarer

til markedsværdien af de pågældende ejerandele, jf. § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning.

Energitilsynet skal senest den 1. juni hvert år give Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om

det af tilsynet godkendte beløb, som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller

afståelsen, jf. § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning. Efter § 15, stk. 6, i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud, reducerer Økonomi- og Indenrigsministeriet herefter kommunens

statstilskud svarende til hele nettoprovenuet inklusiv forrentning fastsat efter § 35, stk. 8, i lov om

naturgasforsyning.

3.1.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af stemmeaftalen og Forsyningsstrategien foreslås det at lempe reglerne om

modregning i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner for uddelinger og

vederlag ved afståelse af ejerandele i naturgasselskaber eller selskaber, der direkte eller indirekte

ejer eller har ejet andele i sådanne selskaber.

Modregningen foreslås nedsat fra de eksisterende 100 pct. af nettoprovenuet inkl. beregnet

forrentning til 20 pct. af nettoprovenuet inkl. beregnet forrentning, hvis kommunen vælger at

deponere et beløb svarende til nettoprovenuet inkl. beregnet forrentning fratrukket den årlige

tilskudsreduktion Deponeringen foreslås at ske over 10 år med en tiendedel årligt.

Modregningsprocenten foreslås fastsat til 60 pct., hvis kommunen ikke ønsker at deponere.

Da det er hensigten med lovforslaget at give et øget incitament til at konsolidere

naturgasdistributionen, foreslås en ændring af reglerne om overlap mellem reglerne i lov om

naturgasforsyning og lignende regler i lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om

kommuners afståelse af vandselskaber. Reglen skal sikre, at f.eks. en kommunal forsyningskoncern

med udelukkende elaktiviteter, der også vælger at udøve aktiviteter inden for handel med naturgas,

hvortil der anvendes midler fra koncernen, ikke berøres af lovforslaget. Sådanne aktiviteter vil

således ikke kunne komme ind under den lempeligere modregning efter regler i lov om

naturgasforsyning, men vil fortsat skulle modregnes efter reglerne i lov om elforsyning.

Det findes samtidigt hensigtsmæssigt at fastsætte, at kommuner, når de indsender opgørelser om

indskudskapital og nettoprovenu til Energitilsynet, skal lade opgørelserne være ledsaget af

dokumentation, og at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler

herom, herunder om der skal indhentes revisorerklæring fra kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor.

Herudover foreslås af administrative hensyn, at fristen for Energitilsynets oversendelse af

oplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet ændres, så den svarer til de gældende frister i

anden lovgivning.

3.2

Udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning

3.2.1

Gældende ret

Efter § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, kan ministeren bestemme, at transmissionsselskaber,

hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller delvist kan

undtages fra lovens bestemmelser.

Bestemmelsen blev vedtaget ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 og ifølge bemærkningerne til

lovforslaget, hvori bestemmelsen blev fremsat, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 154 som

fremsat, side 16-17, er det hensigten, at undtagelsesmuligheden skal finde anvendelse for

gastransmissionsledninger, der har fysisk tilknytning til dansk landterritorium, men ikke anvendes

til forsyning af det danske naturgasmarked. Der kan være tale om ledninger, som har til formål at

transportere naturgas til andre lande. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, jf.

Folketingstidende 2009-10, A, L 154, side 6, at baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er

usandsynligt, at der i årene fremover vil blive etableret større gastransmissionsledninger med en

fysisk tilknytning til dansk landterritorium men uden betydning for det danske naturgasmarked.

Det er siden vedtagelsen af § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, vedtaget i artikel 6, stk. 5, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om

foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed

(gasforsyningssikkerhedsforordningen), at transmissionssystemoperatører (transmissionsselskaber)

skal sikre tovejskapacitet ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem

medlemsstaterne, så der senest den 3. december 2013 helt eller delvist kan transporteres fysiske

gasstrømme i begge retninger på disse punkter.

Dette krav medfører, at der, for transmissionsnet mellem Danmark og et andet EU-land, skal være

mulighed for at sende naturgas begge veje og dermed også ind i det danske gastransmissionssystem

og ind på det danske naturgasmarked. Denne mulighed kan være gennem fysisk transport af gas

eller ved et såkaldt virtuelt flow. Den gældende hjemmel i § 2, stk. 6, giver ikke muligt for at

ministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, der ejer sådanne anlæg, kan undtages helt eller

delvist fra loven.

3.2.2. Energi-, forsynings- og klimaministerens overvejelser og den forslåede ordning

Bestemmelsen i § 2, stk. 6, har endnu ikke fundet anvendelse, men det er fortsat sandsynligt, at der

vil blive etableret større gastransmissionsledninger med fysisk tilknytning til dansk landterritorium.

Der er aktuelle drøftelser mellem Polen og Danmark om etablering af et transmissionsnet fra

Danmark til Polen gennem Østersøen, der skal sikre transport af gas til det polske naturgasmarked.

Dele af nettet vil være ejet og drevet af det polske transmissionsselskab, og det vil delvist være

beliggende på dansk territorium, herunder søterritoriet, i den eksklusive zone og på dansk

kontinentalsokkelområde, mens den del, der er beliggende på det danske landterritorium, vil være i

dansk offentlig eje bort set fra en kort ledningsstrækning på landjorden til vand. Et sådant net vil

efter artikel 6, stk. 5, i gasforsyningssikkerhedsforordningen skulle anlægges med mulighed for at

transportere gas i begge retninger ved sammenkoblingspunkter mellem Polen og Danmark, selvom

nettet primært er anlagt for at transportere naturgas til det polske marked.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 2, stk. 6, ændres således, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan bestemme, at anlæg med tilslutning til det danske transmissionsnet, med

kapacitet til at transportere gas begge veje, kan undtages helt eller delvist fra lov om

naturgasforsyning, når anlægget primært er etableret med henblik på transport af gas til andre lande.

Der er tale om en udvidelse af gældende bestemmelse, der skal give mulighed for at undtage anlæg,

der skal opfylde bestemmelsen i artikel 6, stk.5 i gasforsyningssikkerhedsforordningen i den nævnte

situation.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige beskrives nedenfor.

4.1. Konsekvenser for kommunerne

Det forventes, at de foreslåede ændringer primært har betydning for de 65 kommuner, der ejer de

kommunale naturgasselskaber i en gaskoncernstruktur. Det er ikke muligt at foretage et estimat af

de økonomiske konsekvenser for kommunerne, da det vil bero på, i hvilket omfang kommunerne

vælger at modtage uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af deres naturgasselskaber.

Konsekvenserne er desuden afhængige af det nettoprovenu, der opnås i den forbindelse.

Efter de nuværende regler om modregning vil en kommune, der vælger at modtage uddelinger fra

eller vederlag ved afståelse af naturgasselskaber, blive modregnet med det fulde nettoprovenu i den

pågældende kommunes statstilskud. Dette omfatter både afståelse af distributionsnet og øvrige

gasaktiviteter i selskabet.

Med de foreslåede ændringer vil en kommune, der vælger at modtage uddelinger fra eller vederlag

ved afståelse af naturgasselskaber, blive modregnet med 20 pct. af nettoprovenuet i den pågældende

kommunes statstilskud, hvis kommunen vælger at deponere beløbet over en 10-årig periode, hvor

beløbet frigives løbende med en tiendedel om året. Hvis en kommune derimod vælger ikke at

deponere beløbet, men modtager beløbet med det samme, modregnes kommunen med 60 procent af

beløbet.

Lovforslaget vil, med de lempede modregningsregler, give mulighed for ekstraordinær indtjening

hos de pågældende kommuner, og forventes derfor at påvirke deres økonomi i positiv retning. Det

ændrede modregningsgrundlag vil dog først få betydning for de pågældende kommunernes

økonomi, i det øjeblik kommunerne vælger at modtage midler.

Beløb, som en kommune modtager efter reduktion i deres statstilskud, indgår i opgørelsen af

kommunernes samlede indtægter fra overskud, salg mv. i forsyningssektoren. Beløbet modregnes

som udgangspunkt i det samlede statstilskud til kommunerne i forbindelse med de årlige

økonomiforhandlinger med staten. Det betyder, at kommunerne under ét vil blive modregnet

kollektivt i det samlede statstilskud, hvis en eller flere kommuner modtager et provenu fra salg af et

naturgasselskab, herunder gasdistribution.

Det må forventes, at de foreslåede ændringer af modregningsreglerne vil skabe et øget incitament til

afståelse m.v. af naturgasselskaber, hvilket vil påvirke kommunernes samlede statstilskud.

Lovforslaget indebærer endvidere, at kommunerne skal dokumentere opgørelse af nettoprovenu,

indskudskapital og rådighedsdato ved afhændelse af ejerandele eller uddelingen fra

naturgasselskaber og indsendelse af oplysninger herom til Energitilsynet. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler om dette. Det vurderes ikke, at det vil medføre særskilte meromkostninger for

kommunerne, da de efter gældende lov skal indsende oplysningerne. I den forbindelse er de

omfattet af den almindelige forpligtelse til at medvirke til sagens oplysning, ligesom det er valgfrit

for kommunerne at afstå deres naturgasaktiviteter.

4.1. Konsekvenser for staten

Med den foreslåede ændring forventes det, at naturgasselskaber og disses ejerkommuner vil afstå

deres ejerandele samt evt. foretage uddelinger fra selskaberne. For staten vil ændringen af

modregningsprocenten derfor indebære, at statens tilskud til kommunerne i fremtiden bliver lavere,

idet kommunernes egne indtægter forventes at stige.

Lovforslaget forventes endvidere at medføre begrænsede øgede administrative konsekvenser for

staten i forbindelse med Energitilsynets godkendelse m.v. af differentierede priser for

distributionsydelser. Det forventes, at Energitilsynets omkostninger hertil gebyrfinansieres.

Lovforslaget forventes ikke at medføre øvrige konsekvenser for staten, ligesom det ikke vurderes at

medføre selvstyremæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har til formål at etablere de overordnede rammer for at samle

naturgasdistributionsnettet i Danmark i et statsligt selskab. Med lovforslaget gives der hjemmel til

at opkræve differentierede priser i en overgangsperiode ved fusion af to eller flere

gasdistributionsselskaber. Det er hensigten, at de nærmere regler og vilkår for prisdifferentiering vil

blive fastsat ved bekendtgørelse, hvorfor der ikke tages eksplicit stilling til dette i lovforslaget. Det

kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at en samling af distributionsaktiviteterne i et

konsolideret selskab vil kunne påvirke tarifferne i op- eller nedgående retning, herunder som følge

af nye koncernstrukturer, overdragelse af opgaver, mv.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv konsekvenser for landdistrikterne. En konsolidering af

naturgasdistributionen, herunder placeringer af hovedkontor m.v. vil afhænge af resultatet af de

konkrete forhandlinger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget medfører ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser. Energi-, forsynings- og

klimaministeren skal ved afgørelse truffet efter den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, i lov om

naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, og ved udmøntningen af bestemmelsen i den

foreslåede § 37, stk. 3, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9 sikre, at dette

er i overensstemmelse med relevante EU-regler.

Det vil være en forudsætning for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om

naturgasforsyning, efter den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 1, at de pågældende selskaber driver relevante net i overensstemmelse med EU-

reguleringen, herunder EU´s gasdirektiv, gasforordningen og forordningen om

gasforsyningssikkerhed, for den del af ledningen, der er beliggende på dansk område.

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Kommuner: Det ændrede

Kommuner: Beløb, som en

modregningsgrundlag vil give den kommune modtager efter

enkelte kommune en større

reduktion i deres statstilskud,

indtjeningsmulighed ved

indgår i opgørelsen af

modtagelse af midler. Det er

kommunernes samlede indtægter

frivilligt for kommunerne, om de fra overskud, salg mv. i

vælger at afstå

forsyningssektoren. Beløbet

modregnes som udgangspunkt i

naturgasaktiviteter.

det samlede statstilskud til

Den nærmere regulering af

kommunerne i forbindelse med

kommunernes samlede økonomi de årlige økonomiforhandlinger

foretages i medfør af lov om

med staten. Det betyder, at

kommunal udligning og generelle kommunerne under ét vil blive

tilskud til kommunerne m.v.

modregnet kollektivt i det

samlede statstilskud, hvis en eller

Stat: Under gældende regler

flere kommuner modtager et

forventes der ikke at ske

provenu fra salg af et

udlodning til kommunen på grund

naturgasselskab, herunder

af 100 pct. modregning. Med de

gasdistribution.

lempede regler forventes

kommunerne at afstå deres

naturgasaktiviteter, hvilket vil

reducere statstilskuddet.

Den nærmere regulering af

kommunernes samlede økonomi

foretages i medfør af lov om

kommunal udligning og

generelle tilskud til kommunerne

m.v.

Stat: Lovforslaget kan ved

udmøntning af regler om

differentierede priser for

distributionsydelser medføre

begrænsede øgede konsekvenser

for staten, som følge af at

Energitilsynet skal behandle

anmodningen om en ændring af

priser for distributionsydelser.

Omkostninger hertil forventes

gebyrfinansieret.

Det kan ikke vurderes om en

senere udmøntning af hjemmel

til at fastsætte regler, der

muliggør differentierede priser

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Det kan ikke vurderes om en

senere udmøntning af hjemmel til

at fastsætte regler, der muliggør

differentierede priser for

distributionsydelser, vil medføre, for distributionsydelser, vil

at priser for distributionsydelser medføre, at priser for

påvirkes i nedadgående retning. distributionsydelser påvirkes i

opadgående retning.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget medfører ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser.

Energi-, forsynings- og klimaministeren skal ved afgørelse truffet

efter den foreslåede ændring af § 2, stk. 6, i lov om

naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1, og ved

udmøntningen af bestemmelsen i den foreslåede § 37, stk. 3, nr. 5, i

lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9 sikre, at

dette er i overensstemmelse med relevante EU-regler.

Det vil være en forudsætning for at undtage transmissionsselskabers

anlæg fra lov om naturgasforsyning, efter den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr.

1, at de pågældende selskaber driver relevante anlæg i

overensstemmelse i EU-reguleringen, herunder EU´s gasdirektiv,

gasforordningen og forordningen om gasforsyningssikkerhed, for

den del af ledningen, der er beliggende på dansk område.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, kan ministeren undtage

gastransmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indflydelse på det danske naturgasmarked,

helt eller delvist fra regler i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren også kan bestemme, at anlæg med

tilslutning til det danske transmissionsnet, som har kapacitet til at sende gas i to retninger, skal

kunne undtages helt eller delvist fra loven, når anlægget primært er etableret med henblik på

transport af gas til andre lande.

Det er hensigten, at dispensationsmuligheden skal omfatte ledninger etableret på det danske

søterritorie, i den eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel samt eventuelle

korte strækninger på landjorden, der har som funktion at forbinde søledningen til nettet på land.

En undtagelse kan meddeles efter ansøgning fra det pågældende transmissionsselskab. Det vil

således bero på en konkret afgørelse afhængig af det enkelte anlægsprojekt, hvilke bestemmelser

der bliver omfattet af undtagelsen. Det er samtidig en forudsætning, at energi-, forsyning- og

klimaministeren tager EU-retlige forpligtelser, herunder statsstøttereglerne, i betragtning ved den

konkrete afgørelse.

Som efter gældende bestemmelse vil en eventuel dispensation være betinget af, at

gastransmissionsselskabets anlæg drives i overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet,

gasforordningen og gasforsyningssikkerhedsforordningen for den del af ledningen, der er omfattet

af det geografiske anvendelsesområde for lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

§ 35 i lov om naturgasforsyning indeholder regler om modregning i det kommunale tilskud fra

staten, når en kommune modtager uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i visse

nærmere angivne selskaber. Kommuner skal, i henhold til § 35, stk. 3, 1. pkt., i lov om

naturgasforsyning, indsende opgørelser af størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne

og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Opgørelsen skal efter § 35, stk. 3, 2. pkt. omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til

rådighed for kommunen.

Det foreslås, at det indsættes, at opgørelsen også skal være ledsaget af dokumentation for størrelsen

af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen samt

for rådighedsdatoen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at der er et dokumenteret grundlag for Energitilsynet at træffe

afgørelse ud fra i forbindelse med, at tilsynet skal træffe afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og

rådighedsdatoen kan godkendes.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 12, i lov om

naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om dokumentationskrav.

Til nr. 3

Efter § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning skal Energitilsynet senest den 1. juni hvert år give

Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune har

opnået i nettoprovenu ved uddeling eller afståelse samt rådighedsdatoen.

Det foreslås af administrative hensyn, at tidspunktet for Energitilsynets indberetning af det beløb,

som en kommune har opnået i nettoprovenu ved uddeling eller afståelse til Økonomi- og

Indenrigsministeriet, ændres fra 1. juni til 1. maj.

En fremrykning af indberetningsdatoen til den 1. maj betyder, at datoen svarer til de gældende

indberetningsdatoer efter lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om kommuners

afståelse af vandselskaber.

Til nr. 4

Efter § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, skal Økonomi- og Indenrigsministeriet reducere

kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner med det i § 35, stk. 6, nævnte beløb inklusiv forrentning som nævnt

i § 35, stk. 8. Henvisningen til stk. 6 og reglen i lov om kommunal udligning medfører, at der skal

ske en reduktion svarende til det fulde nettoprovenu inklusiv forrentning eller en såkaldt 100 pct.

modregning.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning er en konsekvens af forslag til

ændring af reglerne om reduktion i statens tilskud til kommunerne for naturgassektoren i § 15, stk.

6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne, jf. dette lovforslags § 2,

hvortil der henvises.

Til nr. 5

Efter gældende bestemmelse i § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning finder stk. 1-10 ikke

anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at selskabet eller selskaberne også er omfattet af § 37 i

lov om elforsyning, § 23 l i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af

vandselskaber. Det er desuden et krav, at kommunen kan godtgøre, at aktiviteterne i selskabet eller

selskaberne er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om

naturgasforsyning. Bestemmelsen medfører, at der i de tilfælde, hvor der er overlap mellem

bestemmelserne i § 35, i lov om naturgasforsyning og tilsvarende bestemmelser i andre love,

anvendes reglerne i de andre love, når det kan godtgøres, at midlerne ikke stammer fra aktiviteter

omfattet af lov om naturgasforsyning.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes på grund af de foreslåede lempeligere modregningsregler

for naturgas, hvorefter reglerne om modregning af beløb omfattet af § 35 i lov om

naturgasforsyning bliver mere lempelige end reglerne for beløb omfattet af de andre love.

Det foreslås herefter, at reglerne i § 35 i lov om naturgasforsyning alene anvendes, hvis kommunen

kan godtgøre, at aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som stammer fra

aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning i de situationer, hvor aktiviteten i selskabet eller

selskaberne også er undergivet andre modregningsregler på baggrund af lov om elforsyning, i lov

om varmeforsyning eller i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Forslaget har fortsat til hensigt at sikre, at der ikke sker modregning efter bestemmelserne i § 35 i

lov om naturgasforsyning i disse tilfælde, og skal ses i sammenhæng med den lempede modregning,

som følger af den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 2, og den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, jf. dette lovforslags § 2, stk. 1.

Ved at stille krav om, at aktiviteterne i selskabet skal være finansieret af midler omfattet af lov om

naturgasforsyning, finder de lempede modregningsregler ikke anvendelse i de situationer, hvor

eksempelvis en kommunal forsyningskoncern med udelukkende elaktiviteter også vælger at udøve

aktiviteter inden for handel med naturgas.

Derimod vil bestemmelsen i § 35 finde anvendelse på uddelinger og vederlag ved afståelse af

ejerandele i de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor aktiviteterne netop er finansieret

gennem naturgasforsyningsaktiviteter. Dette omfatter også de tilfælde, hvor enkelte af selskabernes

aktiviteter også måtte være omfattet af de andre love.

Efter § 35, stk. 9, kan en kommune dog ikke uden tilladelse fra energi-, forsynings- og

klimaministeren have ejerskab til aktiviteter, som er omfattet af de andre love, hvis aktiviteterne

påbegyndes i selskaber omfattet af § 35, stk. 1, eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer

andele i. En kommune kan derfor eksempelvis ikke påbegynde aktiviteter omfattet af lov om

varmeforsyning i et kommunalt ejede regionalt naturgasselskab uden særskilt tilladelse.

Til nr. 6

Det foreslås i § 35, stk. 12, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om

dokumentation for forhold omfattet af stk. 3, 2. pkt. og stk. 12, herunder, om der skal indhentes

erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3, 2.

pkt., i lov om naturgasforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, hvorefter der indføres et

dokumentationskrav ved indsendelsen af kommunens oplysninger om indskudskapital og

nettoprovenu samt den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at kommunen skal godtgøre, at der er tale om, at

aktiviteterne i selskabet eller selskaberne er finansieret af midler, som stammer fra aktiviteter

omfattet af denne lov.

Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte nærmere regler om den

dokumentation, der skal fremlægges, herunder at der skal indsendes en erklæring fra kommunens

revisor eller en statsautoriseret revisor som dokumentation for oplysningernes rigtighed.

Til nr. 7

§ 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte en række regler. Reglerne fremgår af fire numre. På den baggrund

slutter nr. 3 med et »og«.

Med forslaget ophæves »og« i nr. 3 som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 5, i § 37, stk. 3.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af § 37, stk. 3, nr. 3.

Til nr. 8

§ 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte en række regler. Reglerne fremgår af fire numre. På den baggrund

slutter nr. 4 med et punktum.

Med forslaget ændres punktum til »og« i nr. 4 som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 5, i § 37,

stk. 3.

Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af § 37, stk. 3, nr. 4.

Til nr. 9

§ 37, stk. 3, i lov om naturgasforsyning indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte en række regler.

Med den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 3, nr. 5, som er ny, bemyndiges energi-, forsynings- og

klimaministeren til at fastsætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser ved

overdragelse af et distributionsnet til et statsligt selskab, efter en geografisk afgrænsning og for et

begrænset tidsrum. Bemyndigelsen omfatter herunder en mulighed for at fastsætte regler om en

differentieret afvikling af gældsforpligtelser.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler om indtægtsrammer i et

konsolideret statsligt selskab. Det skal i indtægtsrammereguleringen være muligt at fastsætte

forskellige beløbsrammer for de områder, hvori de nuværende tre selskaber driver gasdistribution.

Beløbsrammerne kan fastsættes inden for en indtægtsramme ud fra selskabernes afvikling af den

historiske nettogæld samt andre forhold, som er af betydning for distributionsydelserne fra de

nuværende tre selskaber. De andre forhold, der kan begrunde fastsættelsen af beløbsrammer, vil

være elementer, som i øvrigt er omfattet af selskabernes indtægtsrammer. Reglerne fastsættes så

beløbsrammerne gælder for et i bekendtgørelsen nærmere fastsat begrænset tidsrum.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om en

differentieret afvikling af gældsforpligtigelser i et konsolideret selskab, der tager udgangspunkt i de

nuværende selskabers nettogæld og tidspunktet for afvikling af denne. De nuværende selskaber har

forskellige tidspunkter for afvikling af deres nettogæld, og en differentieret afvikling af gælden i et

konsolideret selskab vurderes at være en forudsætning for at opretholde differentierede priser i en

overgangsperiode.

Bestemmelsen gælder ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab, hvilket også

omfatter overdragelse af ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net.

Det er en forudsætning, at bemyndigelserne udmøntes i overensstemmelse med relevante EU-regler,

herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for

naturgas.

Det er hensigten, at selskaberne på baggrund af denne indtægtsrammeregulering kan anmelde

metoder til Energitilsynet, som tilsynet kan godkende efter gældende regler, der muliggør

fastsættelsen af en differentieret pris for distributionsydelserne.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

reduceres den enkelte kommunes statstilskud i overensstemmelse med den afgørelse om

nettoprovenuet, som Energitilsynet har truffet i medfør af § 36, stk. 6, i lov om naturgasforsyning,

samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Dette medfører, at der

foretages en reduktion af kommunens statstilskud svarende til det fulde nettoprovenu tilskrevet

renter.

Med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner foreslås det at lempe reglerne om modregning, så den enkelte kommunes statstilskud

reduceres med et beløb svarende til 20 procent af nettoprovenuet inklusiv beregnet forrentning,

såfremt kommunen vælger at deponere nettoprovenuet, inkl. forrentning, fratrukket

tilskudsreduktionen ved salg af naturgasaktiviteter omfattet af bestemmelserne i § 35 i lov om

naturgasforsyning. Frigivelse af deponerede midler sker med en tiendedel om året over en 10-årig

periode.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale

styrelseslovs § 44, der indeholder bestemmelse om, hvorledes en kommunes midler skal anbringes.

Efter denne bestemmelse skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge

kontant, indsættes i et pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer

eller investeringsmidler, som fondes midler kan anbringes i.

Bestemmelserne i § 15, stk. 2, 4 og 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner finder tilsvarende anvendelse ved en henvisning til disse i den foreslåede § 15, stk. 6, i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Hvis kommunen vælger ikke at deponere et beløb svarende til nettoprovenuet, vil der ske en

reduktion af statens tilskud svarende til 60 pct. inkl. beregnet forrentning, jf.§ 15 stk. 2. Tilskrevne

renter til de deponerede beløb vil endvidere kunne frigøres løbende over deponeringsperioden, jf. §

15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Der er i § 15, stk. 5, i

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner blandt andet fastsat regler om

modregningstidspunktet.

Til § 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om naturgasforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6.

september 2016, som ændret ved § 2 i

lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr.

1755 af 27. december 2016 og § 3 i lov

nr. 663 af 8. juni 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 2.--

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan bestemme, at

transmissionsselskaber, hvis anlæg

ikke har direkte indflydelse på det

danske naturgasmarkedet, helt eller

delvis skal undtages fra lovens

bestemmelser.

§ 2, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt.:

1. pkt. gælder også for anlæg med

tilslutning til det danske

transmissionsnet, som har kapacitet

til at sende gas i to retninger, når

anlægget primært er etableret med

henblik på transport af gas til andre

lande.

§ 35.--

stk. 1-2--

Stk. 3.

Opgørelsen efter stk. 1 skal

indsendes til Energitilsynet efter

regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen

skal omfatte den dato, hvor

uddelingen eller vederlaget er til

rådighed for kommunen

(rådighedsdatoen).

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes

efter »(rådighedsdatoen)«: »og være

vedlagt dokumentation for størrelsen

af kommunens indskudskapital i

selskaberne og nettoprovenuet ved

uddelingen eller afståelsen samt for

rådighedsdatoen«

Stk. 4-5--

Stk. 6.

Energitilsynet giver senest

den 1. juni hvert år Økonomi- og

Indenrigsministeriet meddelelse om

størrelsen af det beløb, som en

kommune, jf. stk. 5, har opnået i

nettoprovenu ved uddelingen eller

afståelsen samt rådighedsdatoen.

Stk. 7.

Økonomi- og

Indenrigsministeriet reducerer

herefter kommunens statstilskud

efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i

lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner med

det i stk. 6 nævnte beløb inklusive

forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8-10--

§ 35, stk. 6,

ændres »1. juni« til:

»1. maj«

§ 35, stk. 7,

indsættes efter

»statstilskud«: »med et beløb

fastsat«, og »med det i stk. 6 nævnte

beløb« udgår.

Stk. 11.

Stk. 1-10 finder ikke

anvendelse, når kommunen kan

godtgøre, at

1) selskabet eller selskaberne også er

omfattet af § 37 i lov om

elforsyning, § 23 l i lov om

varmeforsyning eller § 2 i lov om

kommuners afståelse af

vandselskaber og

2) aktiviteterne i selskabet eller

selskaberne er finansieret af midler,

som ikke stammer fra aktiviteter

omfattet af denne lov.

§ 35, stk. 11,

affattes således:

Stk. 11.

Såfremt selskabet eller

selskaberne også er omfattet af § 37 i

lov om elforsyning, § 23 i lov om

varmeforsyning eller § 2 i lov om

kommuners afståelse af

vandselskaber finder stk. 1-10, alene

anvendelse, såfremt kommunen kan

godtgøre, at aktiviteterne i selskabet

eller selskaberne er finansieret af

midler, som stammer fra aktiviteter

omfattet af denne lov.

§ 35

indsættes som

stk. 12:

Stk.12.

Energi-, forsynings-, og

klimaministeren kan fastsætte regler

om dokumentation, jf. stk. 3, 2. pkt.

og stk. 11, herunder om der skal

indhentes erklæringer fra

kommunens revisor eller en

statsautoriseret revisor.

§ 37, stk. 3. Energi-, forsynings-

og klimaministeren kan fastsætte

regler om

1-2)--

3) anvendelse og

§ 37, stk. 3, nr. 3,

udgår »og«.

regnskabsmæssig håndtering af

beløb, der modtages som

økonomisk kompensation, og

4) de satser, der kan anvendes ved

§ 37, stk. 4, nr. 4,

ændres ».« til:

indregning af forrentning efter

» og,«.

stk. 1, herunder at

indskudskapitalen ikke forrentes.

I §

37, stk. 3,

indsættes som

nr. 5:

5) forhold, der muliggør

differentierede priser efter en

geografisk afgrænsning for et

begrænset tidsrum ved overdragelse

af distributionsnet til et statsligt

selskab, herunder om differentieret

afvikling af gældsforpligtelser.

§2

I lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 329 af 24.

marts 2017, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 663 af 8. juni 2017,

foretages følgende ændringer:

§ 15

stk. 1-5.--

Stk. 6.

De efter § 14 opgjorte tilskud

for den enkelte kommune reduceres i

overensstemmelse med den afgørelse

om nettoprovenuet, som

Energitilsynet i medfør af § 35, stk.

6, i lov om naturgasforsyning har

givet meddelelse om, samt

rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og

8, i lov om naturgasforsyning. Hvis

disse beløb overstiger statstilskuddet

i et år, reduceres statstilskuddet i de

følgende år.

§ 15, stk. 6,

affattes således:

Stk. 6.

De efter § 14 opgjorte

tilskud for den enkelte kommune

reduceres med et beløb svarende til

20 pct. af det af Energitilsynet

meddelte nettoprovenu inklusive

beregnet forrentning, jf. § 35, stk.6-

8, i lov om naturgasforsyning, hvis

kommunen deponerer et beløb

svarende til nettoprovenuet inklusive

beregnet forrentning fratrukket

tilskudsreduktionen. Deponeringen

sker ved anbringelse af beløbet i

overensstemmelse med reglerne i §

44 i lov om kommunernes styrelse.

Denne bestemmelses stk. 2, 4 og 5,

finder tilsvarende anvendelse.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar

2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.