Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 290
Offentligt
1772968_0001.png
Notat om dansk positionspapir om Kommissionens høring om
evalueringen af SMP-retningslinjerne for teleselskaber med
stærk markedsposition
23. juni 2017
Kommissionen igangsatte den 27. marts 2017 en offentlig høring om evalueringen
af SMP-retningslinjerne for teleselskaber med stærk markedsposition. Der er hø-
ringsfrist til Kommissionen den 26. juni 2017, og regeringen har udarbejdet et
dansk høringssvar i form af et positionspapir.
I 2002 udarbejdede Kommissionen et sæt retningslinjer, som fastsætter de princip-
per, som de nationale tilsynsmyndigheder på teleområdet (i Danmark Erhvervssty-
relsen) skal anvende, når de analyserer markeder og konkurrencen herpå.
Da de nuværende retningslinjer blev udarbejdet var markedsstrukturen relativ ens-
artet og overskuelig. Der var én meget stor udbyder, der nationalt ejede næsten al
bredbåndsinfrastruktur. Der skulle derfor alene afgrænses ét nationalt marked og
udpeges én udbyder med stærk markedsposition.
I dag gennemføres udrulningen af bredbåndsinfrastruktur ikke ensartet i hele lan-
det, men udføres af flere forskellige aktører med forskellige teknologier, udrulnings-
strategier, investeringspotentialer og tidshorisonter. Derfor er udrulningen af bred-
bånd, med undtagelse af det tidligere monopolselskab, ikke landsdækkende, og de
forskellige lokale eller regionale områder kan derfor have vidt forskellige markeds-
aktører og -strukturer.
Telemarkedet er således undergået en betydelig udvikling siden da, og der er der-
for behov for en revidering af disse retningslinjer. Udviklingen gør markedet mere
komplekst og stiller nye krav til arbejdet med at analysere og regulere telemarke-
det. Derfor er der behov for ny vejledning i retningslinjerne, der beskriver, hvordan
de forskellige markedsstrukturer bør adresseres, når de nationale tilsynsmyndighe-
der skal gennemføre markedsanalyser af et større antal mindre markeder eller
udbydere.
Det danske høringssvar understreger derfor vigtigheden af, at der udarbejdes nye
retningslinjer, der tager højde for flere regionale eller lokale markeder, hvor mar-
kedsvilkårene kan være forskellig fra det nationale marked.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 290: Den danske regerings høringssvar samt notat om den danske regerings høringssvar til Kommissionens høring om evalueringen af SMP-retningslinjerne for teleselskaber med stærk markedsposition, fra energi,- forsynings- og klimaministeren
1772968_0002.png
Udviklingen på telemarkedet betyder således, at de nationale tilsynsmyndigheder
gradvist skal definere og analysere et stort antal mindre subnationale markeder for
at vurdere konkurrencevilkårene. Modsat tidligere vil det derfor kunne være nød-
vendigt at udpege forskellige udbydere, som alene har udrullet net i en afgrænset
del af landet, som udbydere med stærk markedsposition i bestemte geografiske
områder. Dette stiller krav til reglernes proportionalitet.
Det er regeringens holdning, at SMP-reguleringen, hvor kun udbydere med stærk
markedsposition kan pålægges adgangsregulering, fortsat skal udgangspunktet for
reguleringen af telemarkedet. For i videst muligt omfang at undgå at pålægge
unødvendig regulering på mindre udbydere er det nødvendigt at sikre en god og
forudsigelig vejledning om, hvordan lokale eller regionale markeder afgrænses og
reguleres.
Regeringen angiver i høringssvaret til Kommissionen også, at retningslinjerne fort-
sat bør fremme brugen af regulatoriske instrumenter, der er så lidt byrdefulde som
muligt.
Regeringen finder, at retningslinjerne i videst muligt omfang skal indeholde vejled-
ning om forskelligartede markedsstrukturer, og hvordan de bør håndteres, så der
på tværs af EU sikres en ensartet og forudsigelig tilgang til denne type af markeder.
Regeringen er bekendt med, at flere medlemslande oplever problemer med denne
type markedssituation, og det bør derfor allerede nu inkluderes i retningslinjerne,
idet det ikke kan udelukkes, at det på sigt kan blive relevant i en dansk kontekst.
Derfor indeholder det danske høringssvar afslutningsvis en opfordring til, at Kom-
missionen bør tilføje vejledning om markeder med flere udbydere, som enten
sammen eller hver for sig indtager en stærk markedsposition.
Side 2/2