EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 284
Offentligt

UDKAST

Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen

(Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

§1

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som æn-

dret bl.a. ved lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 427 af 18. maj. 2016, foretages

følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om kontinentalsoklen og visse rørledninger på søterritoriet«.

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium kræver tilladelse meddelt af energi-, forsynings- og klimaministeren, inden nedlæggel-

se påbegyndes.

Stk. 2.

Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af stk. 1 kan kun meddeles, hvis

det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Energi-,

forsynings- og klimaministeren indhenter en indstilling herom fra udenrigsministeren. Ind-

stillingen skal lægges til grund ved energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse af

sagen. Under sagens behandling kan energi-, forsynings- og klimaministeren indhente en ny

indstilling.

Stk. 3.

Tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet af stk. 1, meddeles i øvrigt i over-

ensstemmelse med de regler, der efter §§ 4 og 4 a gælder for tilladelse til nedlæggelse af

rørledninger på kontinentalsoklen. Der kan fastsættes vilkår for tilladelser omfattet af stk. 1,

efter § 4, stk. 2.«

§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »rørledninger omfattet af«: »§ 3 a, stk. 1, og«.

§ 4 c, 1. pkt.,

indsættes efter »anlæg som nævnt i«: »§ 3 a, stk. 1, og«, og »§§ 4 og 4 a«

ændres til: »§§ 3 a-4 a«.

§ 4 c

indsættes som stk. 2: »Ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet skal uden ugrun-

det ophold og senest inden 3 dage meddele energi-, forsynings- og klimaministeren efter-

følgende væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren.«

§ 4 d, stk. 1,

ændres »§§ 4 og 4 a« til: »§§ 3 a-4 a«.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

§ 4 d, stk. 2 og 3,

ændres »§§ 4-4 c« til: »§§ 3 a-4 c«.

§ 4 e, 1. pkt.,

indsættes efter »anlæg som nævnt i«: »§ 3 a, stk. 1, og«.

§ 4 f, 1. pkt.,

indsættes efter »anlæg som nævnt i«: »§ 3 a, stk. 1, og«.

10.

§ 5, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 6, eller« til: »§ 6«.

11.

§ 5, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »§ 4 b«: »eller«.

12.

§ 5, stk. 2,

indsættes som nr. 3: »undlader at meddele væsentlige ændringer i indsendte

oplysninger efter § 4 c, stk. 2.«

13.

§ 6 a, stk. 1,

ændres »§§ 4 og 4 b« til: »§§ 3 a, 4 og 4 b«.

14.

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som 2. pkt.: »Afgørelser truffet i henhold til § 3 a, stk. 2, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

15.

Efter § 6 b indsættes:

»§

6 c.

Sager, hvor der er meddelt afslag efter § 3 a, stk. 2, kan indbringes for domstolene

ved at anlægge sag mod energi-, forsynings- og klimaministeren.

Stk. 2.

Sager efter stk. 1 skal anlægges inden 6 måneder efter, afgørelsen er truffet.«

§2

Loven træder i kraft den […].

Stk. 2.

Loven finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om nedlæggelse af rør-

ledninger, der før lovens ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke færdigbehandlet.

§3

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sæt-

tes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Side 2/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets formål er at give en klar hjemmel til, at der kan inddrages udenrigs-, sikker-

heds- og forsvarspolitiske hensyn i indstillingen til, hvorvidt energi-, forsynings- og klima-

ministeren kan give tilladelse til at nedlægge rørledninger til transport af kulbrinter på dansk

søterritorium.

Forslaget er begrundet i et ønske om at tilvejebringe et klart retsgrundlag til beskyttelse af

rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser på søterritoriet i forbindelse med

nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet. Der er ikke en klar hjemmel herfor i det

gældende retsgrundlag, idet rørledninger på søterritoriet i det væsentlige reguleres i en ræk-

ke bekendtgørelser, navnlig bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørlednings-

anlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der for søterritoriets

vedkommende er udstedt med hjemmel i statens højhedsret over søterritoriet. Disse be-

kendtgørelser indeholder ikke et klart grundlag for at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitiske hensyn, men alene sædvanlige miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn.

Med forslaget udvides kontinentalsokkellovens anvendelsesområde til også at omfatte søter-

ritoriet, men kun for så vidt angår nedlæggelse af visse rørledningsanlæg. Ændringerne

gælder for den samme type rørledningsanlæg som på kontinentalsoklen uden for søterritori-

et, dvs. transitrørledninger og rørledninger med udenlandsk producerede kulbrinter, der

transporteres til Danmark.

Ændringen giver

ikke

mulighed for at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske

hensyn i forhold til rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, idet dette

ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter FN's Havretskonvention af 1982.

Søterritoriet skal i overensstemmelse med de folkeretlige regler forstås som det indre og

ydre territorialfarvand. Det indre territorialfarvand udgøres af farvandene på den landvendte

side af basislinjen, herunder fjorde, bugter og havne. Det ydre territorialfarvand er det bælte

af havet, der strækker sig langs kysten fra basislinjen til en afstand af højst 12 sømil herfra.

Der henvises i øvrigt til Lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.

Det foreslås, at den administrative behandling af ansøgninger om nedlæggelse af rørled-

ningsanlæg på søterritoriet kommer til at ske i to trin. På første trin udarbejdes en indstilling

til energi-, forsynings- og klimaministeren, der inddrager udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitisk hensyn. Denne indstilling er ikke en afgørelse. Såfremt indstillingen er positiv,

skal der på andet trin foretages en sædvanlig miljø- og sikkerhedsmæssig vurdering af den

Side 3/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

pågældende ansøgning. Såfremt indstillingen er negativ, meddeler energi-, forsynings- og

klimaministeren afslag allerede af denne grund.

Den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling foreslås gennemført ved, at ener-

gi-, forsynings- og klimaministeren indhenter en indstilling herom fra udenrigsministeren.

Udenrigsministeren vil koordinere udarbejdelsen af den udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-

politiske indstilling med justitsministeren, forsvarsministeren og energi-, forsynings- og

klimaministeren. Den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling er udtryk for et

frit, politisk skøn, hvor der kan indgå en lang række forskelligartede hensyn, herunder ek-

sempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar, politiske, økonomiske og/eller mili-

tære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn.

Der indføres en begrænsning i rekursadgangen for så vidt angår afslag på ansøgninger om at

nedlægge rørledningsanlæg på søterritoriet begrundet i udenrigs-, sikkerheds- og forsvars-

politiske hensyn, idet sådanne afgørelser, der er truffet af en minister på baggrund af et frit

politisk skøn over Danmarks udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, og ikke

er egnede til at blive efterprøvet ved Energiklagenævnet. Sådanne afgørelser kan derfor ikke

påklages administrativt. Derimod kan afgørelser truffet efter § 3 a, stk. 3, indbringes for

Energiklagenævnet i forhold til miljømæssige forhold efter reglerne i § 6 a.

Forslaget indeholder desuden en række ændringer, der har til formål at ligestille behandlin-

gen af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for sø-

territoriet og på søterritoriet. Nogle af disse ændringer ændrer ikke gældende ret, i det om-

fang forholdet allerede er reguleret i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i statens høj-

hedsret over søterritoriet. Ændringerne fastslår navnlig i loven, at ansøgere efter pålæg skal

meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at kunne behandle ansøgningen,

at ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet er erstatningsansvarlige for hændelige skader,

anlægget forvolder, og at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede regler om

opkrævning af betaling for behandling af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg

på søterritoriet.

Med forslaget indføres der endvidere en pligt for ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet

til uden ugrundet ophold og senest inden 3 dage at give ministeren meddelelse, såfremt der

sker væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Det er for-

bundet med bødeansvar ikke at overholde oplysningspligten.

Sager, hvor der er meddelt afslag med henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitiske interesser, kan indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod energi-,

forsynings- og klimaministeren. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,

at det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer afgørelsen efter § 3 a. Der fast-

sættes en søgsmålsfrist på 6 måneder. Den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske ind-

stilling beror på et frit politisk skøn, og udenrigsministerens indstilling herom er ikke en

afgørelse, og grundlaget for skønnet vil ikke fremgå af indstillingen. Der henvises til punkt

2.2.

Side 4/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1

Gældende ret

Lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005 om kontinentalsoklen, med senere æn-

dringer, regulerer adgangen til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrin-

ter på dansk kontinentalsokkelområde.

Kontinentalsokkellovens § 4 bestemmer, at nedlæggelse af elkabler og rørledninger til

transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse meddelt af

transport- og energiministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes. Loven omfatter alle transit-

rørledninger til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel fra en frem-

med stat til en anden fremmed stat samt rørledninger til transport af udenlandsk producere-

de kulbrinter til Danmark.

Kontinentalsokkelloven finder ikke anvendelse på rørledninger til transport af dansk produ-

cerede kulbrinter til Danmark, idet denne virksomhed er reguleret i undergrundsloven, rør-

ledningsloven og naturgasforsyningsloven. Kontinentalsokkelloven finder heller ikke an-

vendelse på elkabler, der er omfattet af elforsyningsloven, dvs. elkabler der anlægges for at

sikre elforsyningen til Danmark.

Betingelserne for tilladelse findes i kontinentalsokkellovens § 4 a. Bestemmelsen blev ind-

sat med lov nr. 548 af 6. juni 2007 med henblik at gennemføre EU-direktiver om naturbe-

skyttelse på havet m.v. i dansk ret. Kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2, fastslår, at der kan

fastsættes vilkår for tilladelser til nedlæggelse af rørledningsanlæg på kontinentalsoklen.

Kontinentalsokkelloven regulerer ikke nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet. Der

findes regler i en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006

om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsok-

len, bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvensvurdering vedrørende internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efter-

forskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore,

og bekendtgørelse nr. 1032 af 23. august 2007 om refusion af udgifter ved myndighedernes

sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. Bekendtgørelserne er for så vidt

angår kontinentalsokkelområdet udstedt med hjemmel i kontinentalsokkelloven og for så

vidt angår søterritoriet statens højhedsret over søterritoriet. Disse bekendtgørelser indehol-

der ikke et klart grundlag for at inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn.

2.2

Overvejelser

Det er vurderingen, at der efter gældende ret ikke er et klart grundlag til beskyttelse af rigets

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i forbindelse med nedlæggelse af rør-

ledningsanlæg til transport af kulbrinter på dansk søterritorium.

Side 5/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Regeringen ønsker at tilvejebringe en sådan klar hjemmel. Det er vurderingen, at en hjem-

mel mest hensigtsmæssigt kan tilvejebringes ved at foretage en ændring i kontinentalsokkel-

loven, der udvider lovens anvendelsesområde til søterritoriet for så vidt angår tilladelser til

rørledningsanlæg. Det skyldes, at rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen

allerede i dag i vidt omfang reguleres på samme måde.

Det er vurderingen, at afgørelse af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på

søterritoriet er af en sådan karakter, at de mest hensigtsmæssigt træffes på ministerniveau.

Det er derfor ikke hensigten, at kompetencen

–

ligesom efter de gældende regler, jf. be-

kendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

–

skal de-

legeres til Energistyrelsen. Af samme grund er det fundet mest hensigtsmæssigt, at ministe-

rens afslag begrundet i rigets udenrigs-, sikkerhed- og forsvarspolitiske interesser ikke skal

kunne påklages til Energiklagenævnet.

Der er opfattelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke skal udarbejde den uden-

rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling. I forbindelse med udarbejdelsen af indstil-

lingen involverer udenrigsministeren i relevant omfang andre ministerier, navnlig justitsmi-

nisteren, forsvarsministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren. Det er fundet mest

hensigtsmæssigt, at der udarbejdes én samlet indstilling. Det er vurderingen, at det giver

bedst mening, at udenrigsministeren står for at koordinere de forskellige ministres bidrag og

afgive den endelige indstilling til energi-, forsynings- og klimaministeren. I de fleste tilfæl-

de vil indstillingen forinden være forelagt regeringen samt Udenrigspolitisk Nævn i relevant

omfang.

Grundlaget for den udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling vil i vidt omfang

være fortroligt. Indstillingen er »binær« i den forstand, at den enten er positiv eller negativ

(intet midt imellem), og at den ikke indeholder en begrundelse. Indstillingen vil skulle læg-

ges til grund af energi-, forsynings- og klimaministeren. Udenrigsministeren vil ikke skulle

iagttage forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse i forbin-

delse med udarbejdelsen af indstillingen, idet indstillingen ikke er en afgørelse. Hvis indstil-

lingen er positiv, har energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for under den videre

behandling af ansøgningen at indhente en ny indstilling. Dette skal sikre, at tilladelsen med-

deles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Rette sagsøgte må i sager, hvor der er meddelt af-

slag med henvisning til Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser

anses for energi-, forsynings- og klimaministeren, da energi-, forsynings- og klimaministe-

ren har afgørelseskompetencen i disse sager. Det er for klarhedens skyld fastslået direkte i

loven, at sådanne sager kan indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod energi-,

forsynings- og klimaministeren.

Samtidig er det været væsentligt, at der skabes størst mulig fleksibilitet med hensyn til selve

den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling. Der er tale om et bredt, politisk

skøn, hvor der kan inddrages en lang række forskelligartede hensyn, herunder blandt andet

hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar, politiske, økonomiske og/eller militære kapa-

citeter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige, hensyn. Se nærmere

Side 6/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

bemærkningerne til § 1, nr. 2. Udenrigsministeren vil koordinere udarbejdelsen af den uden-

rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling med justitsministeren, forsvarsministeren

og energi-, forsynings- og klimaministeren. I relevant omfang kan andre myndigheder ind-

drages.

Det har været overvejet, hvilke oplysninger fra ansøgeren der er nødvendige, for at kunne

udarbejde den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling. Det er imidlertid van-

skeligt på forhånd at sige. Derfor er der behov for at indsætte en hjemmel til at anmode an-

søgere om en bred vifte af oplysninger. Af hensyn til Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitiske interesser på længere sigt er det endvidere fundet formålstjenligt at pålæg-

ge ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet en oplysningspligt med hensyn til væsentlige

ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren.

Endelig er det blevet overvejet, om der er behov for at afskære adgangen til aktindsigt og

regulere ansøgernes partsrettigheder efter forvaltningsloven. Det er vurderet, at dette ikke er

nødvendigt, eftersom de gældende regler

–

som modellen foreslås opbygget

–

vil yde til-

strækkelig beskyttelse af de fortrolige oplysninger m.v., der indgår i den udenrigs-, sikker-

heds- og forsvarspolitiske indstilling. Efter sin karakter vil grundlaget herfor præsumptivt

være undtaget fra aktindsigt såvel for offentligheden som for ansøgeren, ligesom edition må

forventes afvist efter retsplejelovens regler.

2.3

Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i § 3 a skaber et sikkert retsgrundlag for inddragelse af uden-

rigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i forbindelse med meddelelse af tilladelse til

nedlæggelse af rørledninger til transport af kulbrinter på det danske søterritorium.

Danmarks folkeretlige forpligtelser forhindrer, at hensynene inddrages i forhold til rørled-

ningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, og den foreslåede ændring er derfor

begrænset til søterritoriet.

Ordningen i forhold til rørledningsanlæg på søterritoriet er udformet således, at den består

af to trin. På første trin indstilles det efter § 3 a, stk. 2, om en tilladelse er forenelig med

Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Hvis dette munder ud i en

positiv indstilling, foretages der på andet trin efter § 3 a, stk. 3, en »sædvanlig« miljø- og

sikkerhedsmæssig m.v. vurdering, der svarer til den eksisterende ordning. Hvis indstillingen

på første trin er negativ, følger af det af bestemmelsen, at der allerede af denne grund med-

deles afslag. Det er i alle tilfælde energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer afgø-

relse efter § 3 a. Formålet med ændringen er således kun i forhold til

rørledningsanlæg på

søterritoriet

at tilføje et ekstra trin. I øvrigt ændres der ikke ved den vurdering, der skal

foretages af de af loven omfattede elkabler og rørledninger. Se nærmere om modellen i de

specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Særligt i forhold til det nye trin vedrørende rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoliti-

ske interesser, er det hensigten, at indstillingen er udtryk for et frit, politisk skøn. I skønnet

Side 7/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

kan inddrages en lang række hensyn, herunder blandt andet hensyn til statens sikkerhed og

rigets forsvar, politiske, økonomiske og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, her-

under europæiske og alliancemæssige, hensyn. Se nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Første trin munder ud i en indstilling om, hvorvidt rørledningens placering på dansk søterri-

torium er forenelig med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, som udenrigs-

ministeren sender til energi-, forsynings- og klimaministeren. Udenrigsministeren vil koor-

dinere udarbejdelsen af den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling med

justitsministeren, forsvarsministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren. Resultatet

af analysen er en »binær« indstilling, dvs. den er enten positiv eller negativ. Denne skal

lægges til grund for energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse.

Udenrigsministerens indstilling beror på et frit politisk skøn og er i sig selv ikke en afgørel-

se. Udenrigsministeren skal derfor ikke iagttage forvaltningslovens regler om partshøring

og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af indstillingen. Energi-, forsynings- og

klimaministeren træffer afgørelse og skal til gengæld i relevant omfang iagttage disse regler

i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om nedlæggelse af rørledninger mv. til

transport af kulbrinter på det danske søterritorium. Det forhold, at energi-, forsynings- og

klimaministeren har afgørelseskompetencen, er også baggrunden for, at energi-, forsynings-

og klimaministeren må anses for rette sagsøgte i sager om afslag med henvisning til Dan-

marks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser efter § 3 a, stk. 2. Det er for

klarhedens skyld udtrykkeligt reguleret i den foreslåede bestemmelse i § 6 c, at et eventuelt

sagsanlæg i anledning af afslag med henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitiske interesser efter § 3 a, stk. 2, skal rettes mod energi-, forsynings- og klimami-

nisteren. Det er således på forhånd bestemt, at energi-, forsynings- og klimaministeren er

»rette sagsøgte« i sådanne sager.

Den originære kompetence til at tage stilling til ansøgninger om nedlæggelse af rørled-

ningsanlæg på søterritoriet tilkommer efter § 3 a energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det er ikke hensigten, at denne kompetence skal delegeres videre til Energistyrelsen eller

andre administrative myndigheder. Hvis ministeren træffer afgørelse om afslag med henvis-

ning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser efter § 3 a, stk. 2, er det

ikke hensigtsmæssigt, at denne kan indbringes for Energiklagenævnet efter rekursordningen

i lovens § 6 a. Derfor foreslås en ændring i § 6 a, stk. 1, hvorefter et afslag efter § 3 a, stk. 2,

vedrørende rørledningsanlæg på søterritoriet ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Indstillingen i sig selv vil ikke være en afgørelse og kan derfor ikke selvstæn-

digt påklages.

Den foreslåede § 3 a omfatter de samme typer rørledninger som den gældende lovs § 4. § 3

a finder således anvendelse på alle transitrørledninger til transport af kulbrinter hen over det

danske søterritorium fra en fremmed stat til en anden fremmed stat samt rørledninger til

transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark.

Side 8/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Der foretages en række ændringer i lovens §§ 4 a og 4 c-4 f som konsekvens af den nye

bestemmelse i § 3 a. Disse har overordnet til formål udtrykkeligt i loven at ligestille regule-

ringen af rørledningsanlæg på søterritoriet med reguleringen af rørledningsanlæg på konti-

nentalsoklen uden for søterritoriet. Ændringerne sikrer navnlig, at der også kan foretages en

miljømæssig vurdering af rørledningsanlæg på søterritoriet (§ 4 a), at der er hjemmel til, at

ministeren kan pålægge ansøgere at meddele oplysninger, der er nødvendige for at udarbej-

delsen af indstillingen efter § 3 a, stk. 2 (§ 4 c, stk. 1), at ministeren kan fastsætter regler om

vilkår, indhentelse af udtalelse fra miljøministeren og betaling for sagsbehandling (§ 4 d), at

ministeren fører tilsyn med rørledningsanlæg på søterritoriet (§ 4 e), og at ejeren af rørled-

ningsanlæg på søterritoriet er erstatningsansvarlig for hændelige skader, som anlægget for-

volder. For flere af disse områders vedkommende er det ikke udtryk for en ændring af gæl-

dende ret, idet reglerne allerede følger af bekendtgørelser på området, der for så vidt angår

rørledningsanlæg på søterritoriet hidtil har haft hjemmel i statens højhedsret over søterrito-

riet. Der henvises til de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Der indsættes endvidere en ny bestemmelse § 4 c, stk. 2. Bestemmelsen pålægger ejerne af

rørledningsanlæg på søterritoriet en oplysningspligt, hvis der sker væsentlige ændringer i de

oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Hvis oplysningspligten ikke overholdes,

kan det efter den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3, straffes med bøde. Der henvises til bemærk-

ninger til § 1, nr. 5 og nr. 12.

Overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, præciserer, at lovændringen finder an-

vendelse ved behandling af ansøgninger, der er modtaget inden lovens ikrafttræden men

endnu ikke færdigbehandlet. De nye regler finder således anvendelse på behandling af an-

søgninger, der på ikrafttrædelsestidspunktet verserer. Derfor vil der ifølge bestemmelsen

også i forbindelse med igangværende behandling af allerede modtagne ansøgninger skulle

indhentes en indstilling fra udenrigsministeren om ansøgningens forenelighed med rigets

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige m.v.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser, men har begrænsede administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v., i og med at oplysningspligten udvides.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Side 9/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Forholdet til EU-retten og folkeretten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ifølge artikel 79 i FN's Havretskonvention fra 1982, som Danmark ratificerede i 2004, er

alle stater berettiget til at lægge undervandskabler og rørledninger på en stats kontinental-

sokkel, dog med visse nærmere begrænsninger. Således kan kyststaten stille krav til under-

vandskablers og rørledningers placering for bl.a. at sikre muligheder for undersøgelse af

kontinentalsoklen, udnyttelse af dens ressourcer eller forebyggelse, begrænsning og kontrol

af forurening fra rørledninger, samt muligheden for at kunne vedligeholde eksisterende kab-

ler og rørledninger.

De ovennævnte bestemmelser gælder for kabler og rørledninger, der passerer en kyststats

kontinentalsokkel uden at berøre søterritoriet og uden at tjene til udforskningen af kontinen-

talsoklen eller udnyttelsen af dens ressourcer m.v.

I tilfælde, hvor et kabel eller en rørledning føres ind over søterritoriet og eventuelt videre

ind til land, hvor kyststaten har suverænitet i luftrum, undergrund og havbund, bibeholder

kyststaten i medfør af konventionens artikel 79, stk. 4, sin højhedsret og herunder sin ret til

at fastsætte regler for sådanne kabler eller rørledninger.

Forpligtelsen til at tillade andre stater at nedlægge kabler og rørledninger på kyststatens

kontinentalsokkel gælder efter havretskonventionens artikel 79, stk. 4, ikke for kabler eller

rørledninger, som fortsætter ind på kyststatens land- eller søterritorium. Der er efter kon-

ventionen således ikke folkeretligt noget til hinder for, at kyststaten for disse kablers og

rørledningers vedkommende kan inddrage andre saglige hensyn end de ovennævnte, herun-

der bredere udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Forslagets relation til Energicharteret vil blive beskrevet nærmere i en senere version af

lovforslaget.

Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

[indsæt liste]

Sammenfattende vurdering af konsekvenserne af forslaget

[indsæt tabel]

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Side 10/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Lovens nuværende titel er »lov om kontinentalsoklen«. Titlen foreslås ændret til »lov om

kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet«. Ændringen afspejler, at loven

ikke længere kun omfatter kontinentalsoklens forhold, men også regulerer visse rørled-

ningsanlæg på søterritoriet.

Titlen er inspireret af bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til

transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der er udstedt med hjemmel i

kontinentalsokkelloven og statens højhedsret over søterritoriet.

Til nr. 2

§ 3 a, stk. 1

Den foreslåede

§ 3 a, stk. 1,

fastslår, at elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter

ikke må nedlægges på dansk søterritorium inden, der er meddelt tilladelse fra energi-, for-

synings- og klimaministeren.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 4, stk. 1, der alene vedrører

rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Bestemmelsen medfører i sig

selv ikke ændringer af gældende ret, idet rørledningsanlæg hidtil ikke har måttet nedlægges

uden tilladelse i medfør af statens højhedsret og bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006.

Bestemmelsen har således til formål at skabe et sikkert lovgrundlag for denne tilladelses-

ordning. Det er ikke hensigten, at kompetencen til at meddele tilladelse for så vidt angår

søterritoriet skal delegeres til andre.

§ 3 a, stk. 2

Den foreslåede

§ 3 a, stk. 2, 1. pkt.,

bestemmer, at der kun meddeles tilladelse til nedlæggel-

se af rørledningsanlæg på søterritoriet efter § 3 a, stk. 1, såfremt det er foreneligt med rigets

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser. Dette er en ændring i forhold til den

gældende ordning, hvor der ikke er et sikkert retsgrundlag for at inddrage sådanne hensyn.

Hensynene kan udelukkende inddrages for så vidt angår rørledningsanlæg på søterritoriet og

ændrer således ikke ved ordningen for så vidt angår rørledningsanlæg på kontinentalsoklen

uden for søterritoriet, jf. lovens § 4.

§ 3 a, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at hvis det ikke er foreneligt med rigets udenrigs-, sikker-

heds- og forsvarspolitiske interesser at give tilladelsen, så skal energi-, forsynings og kli-

maministeren meddele afslag. I så fald skal ministeren ikke gå videre med den miljøfaglige

vurdering efter § 3 a, stk. 3.

Indstillingen som vedrører rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er

udtryk for et frit, politisk skøn. I skønnet kan inddrages en række forskelligartede hensyn,

herunder eksempelvis hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar, politiske, økonomiske

og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske og alliancemæssige,

hensyn. I de anførte overordnede hensyn kan indeholdes en lang række mere specifikke

hensyn, herunder eksempelvis betydning for kritisk national infrastruktur, forsvarsinteres-

Side 11/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

ser, geopolitiske hensyn, generelle strategiske betragtninger og den pågældende aktørs for-

hold, herunder ejerskab og finansiering. Opregningen af hensyn her er ikke udtømmende.

Ifølge den foreslåede

§ 3 a, stk. 2, 2. pkt.,

skal energi-, forsynings- og klimaministeren ind-

hente en indstilling fra udenrigsministeren vedrørende rigets udenrigs-, sikkerheds- og for-

svarspolitiske interesser. Udenrigsministeren vil koordinere udarbejdelsen af den udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling med justitsministeren, forsvarsministeren og

energi-, forsynings- og klimaministeren. Udenrigsministeren koordinerer arbejdet og afgi-

ver den endelige indstilling.

Den foreslåede

§ 3 a, stk. 2, 3. pkt.,

indebærer, at udenrigsministerens indstilling efter § 3 a,

stk. 2, 1. pkt., ikke er en afgørelse. Udenrigsministeren skal derfor ikke iagttage forvalt-

ningslovens regler om partshøring og begrundelse i forbindelse med udarbejdelsen af ind-

stillingen. Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse og skal til gengæld i

relevant omfang iagttage disse regler i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om

nedlæggelse af rørledninger mv. til transport af kulbrinter på det danske søterritorium. Ind-

stillingen kan heller ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6 c, stk. 1, hvor efter energi-, forsynings- og

klimaministeren er rette sagsøgte for søgsmål om afslag meddelt efter § 3 a, stk. 2.

Indstillingen, der modtages fra udenrigsministeren, skal efter den foreslåede

§ 3 a, stk. 2, 4.

pkt.,

lægges til grund for energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse. Hvis indstillin-

gen er negativ, kan der efter § 3 a, stk. 2, 1. pkt., ikke meddeles tilladelse til nedlæggelse af

det pågældende rørledningsanlæg på søterritoriet. I så fald må ansøgeren ikke nedlægge det

pålæggende rørledningsanlæg på søterritoriet og må efter omstændighederne nedlægge rør-

ledningsanlægget uden om søterritoriet, forudsat at der kan meddeles tilladelse hertil efter

reglerne herom. Hvis indstillingen er positiv, skal der efter

§ 3 a, stk. 3,

foretages vurdering

af de miljømæssige konsekvenser m.v., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse neden-

for. Kompetence til at træffe afgørelse er i alle tilfælde hos energi-, forsynings- og klima-

ministeren.

Den foreslåede

§ 3 a, stk. 2, sidste pkt.,

præciserer, at udenrigsministeren under sagens be-

handling kan indhente en ny indstilling. Bestemmelsen har betydning, hvis indstillingen fra

udenrigsministeren er positiv, og der under energi-, forsynings- og klimaministerens miljø-

og sikkerhedsmæssige vurdering opstår ønske om at indhente en ny indstilling, eksempelvis

som følge af ændrede forhold. Hvis indstillingen er negativ, meddeler ministeren afslag, jf.

ovenfor.

§ 3 a, stk. 3

Den foreslåede

§ 3 a, stk. 3, 1. pkt.

bestemmer, at tilladelse til nedlæggelse af rørledningsan-

læg på søterritoriet efter § 3 a, stk. 1, i øvrigt meddeles i overensstemmelse med de regler,

der gælder for tilsvarende tilladelser på kontinentalsoklen uden for søterritoriet. De centrale

regler for nedlæggelse af rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritoriet findes

Side 12/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

i lovens §§ 4 og 4 a. Henvisningen til § 4 a indebærer, at betingelsen i § 4 a, stk. 1, også

gælder for anlæg efter § 3 a, stk. 1, jf. herom bemærkningerne til nr. 3 nedenfor.

Henvisningen i § 3 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at tilladelse til nedlæggelse af

rørledningsanlæg på søterritoriet efter § 4 a, stk. 2, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 3, kun kan

gives, såfremt projektet ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet

eller væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende

nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Det føl-

ger dog af § 4 a, stk. 3, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 1, at hvis der er tale om et internationalt

naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun

gives tilladelse til et projekt på søterritoriet omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2, såfremt dette er

nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af

væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinteresser gør

gennemførelsen bydende nødvendig. I medfør af § 4 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 3,

kan tilladelse til nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet efter § 4 a, stk. 3, nr. 2,

først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Endelig følger det af § 4

a, stk. 5, jf. den foreslåede § 3 a, stk. 3, at når tilladelser meddeles efter § 4, stk. 2, nr. 2,

eller stk. 3, fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren passende nødvendige kom-

pensationsforanstaltninger, herunder ved vilkår i forbindelse med tilladelsen. Udgifter til

eventuelle kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underret-

ter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. De nær-

mere regler findes i bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvensvurdering vedrø-

rende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersø-

gelser, efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger,

m.v. offshore

Det fremgår udtrykkeligt af den foreslåede

§ 3 a, stk. 3, sidste pkt.,

at der kan fastsættes

vilkår for en tilladelse efter bestemmelsen i § 4, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at der til-

vejebringes en klar lovhjemmel til, at der kan stilles de samme vilkår for rørledningsanlæg

på søterritoriet som på kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Reglerne herfor findes i dag

i bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af kulbrin-

ter på søterritoriet og på kontinentalsoklen, der er udstedt med hjemmel i lovens § 2, stk. 2,

og statens højhedsret over søterritoriet. Ifølge § 4, stk. 2, stilles vilkårene under hensyntagen

til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning

af forurening fra rørledninger, muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rør-

ledninger samt for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i udpe-

gede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områder-

ne er udpeget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

10.

Det følger af den gældende lovs § 4 a, stk. 1, 1. pkt., at tilladelse til at nedlægge

rørledninger omfattet af § 4, stk. 1, der må antages at kunne påvirke udpegede internationale

Side 13/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af

projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Se

nærmere om baggrunden for bestemmelsen bemærkningerne til lov nr. 548 af 6. juni 2007

om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om

kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om

naturbeskyttelse på havet, m.v.) og lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Konsekvens-

ændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM)).

I medfør af den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 1, 1. pkt., kan tilladelse til at nedlægge

rørledninger omfattet af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, der må antages at kunne påvirke udpegede

internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kun meddeles på baggrund af en vurde-

ring af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for

denne.

Ændringen indebærer, at reglen i § 4 a gælder både for ansøgninger vedrørende rørled-

ningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen uden for søterritoriet. De nærmere regler

findes i bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017. Se også bemærkningerne til den foreslåede §

3 a, stk. 3, og bemærkningerne til nr. 6 og 7.

Virkningen af ændringen er således, at loven ligestiller adgangen til at meddele tilladelse til

nedlæggelse af rørledningsanlæg i henhold til internationale naturbeskyttelsesområder. Det

medfører ikke reelle ændringer, eftersom dette hidtil har været reguleret i bekendtgørelse nr.

434 af 2. maj 2017, der er udstedt med hjemmel i blandt andet kontinentalsokkelloven og

statens højhedsret over søterritoriet.

Til nr. 4

Efter den gældende lovs § 4 c, 1. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren pålægge

ejere af anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for

behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 4 og 4 a samt for tilsynet med

anlægget. Se nærmere om baggrunden for bestemmelsen bemærkningerne til lov nr. 548 af

6. juni 2007.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen kan energi-, forsynings- og klimaministeren

pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og 4, stk. 1, at meddele alle oplysninger,

som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 3 a-4 a

samt for tilsynet med anlægget.

Ændringen indebærer, at § 4 c gælder både for ansøgninger vedrørende rørledningsanlæg på

søterritoriet og kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Særligt i forhold til den udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske indstilling vedrørende rørledningsanlæg på søterritoriet kan

det blandt andet være relevant at anmode ansøgeren om følgende oplysninger:

Side 14/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)



Information og dokumentation for ansøgerens:

Ejerskabsforhold (herunder juridiske personer, stemmerettigheder, repræ-

sentation, kontrollerende forhold, aktieejerskab, ejere med særlige rettighe-

der, nationalitet etc.)

Virksomhedsstruktur (herunder datter/moderselskaber, registrering, andre

datterselskaber i eller med aktiviteter/aktiver i Danmark etc.)

Finansiering af projektet (herunder långivere/-tagere, aktieandele, seneste

årsrapporter etc.)

Rådgivere (juridiske, PR, politiske, kommercielle etc.)

Underleverandører og entreprenører i projektet og deres økonomiske inte-

resser i projektet

Detaljer angående projektets placering og aktiviteter i forhold til national infrastruk-

tur og militære anlæg (herunder anvendte havneanløb, lejede områder, permanente

eller midlertidige bygninger etc. i anlægsfasen).

Eventuelt samarbejde med andre nationale eller udenlandske aktører (virksomheder,

myndigheder, rådgivere etc.) i forbindelse med projektet og eventuelle eksisterende

økonomiske eller anden type af relationer mellem ansøger og disse aktører

Beskrivelse af projektets økonomiske rationale, herunder samspil med andre projek-

ter i Danmark eller udlandet og en vurdering af projektets betydning for lokal

og/eller national økonomi.

En detaljeret beskrivelse af projektets planlagte forløb og aktiviteter i både planlæg-

nings-, anlægs- og operationsfaserne.

En detaljeret oversigt over søgsmål, konflikter eller juridiske stridigheder både nati-

onalt og internationalt i forbindelse med projektet eller i forbindelse med ansøgnin-

ger om investering i andre lande, der falder under lovgivningskrav i relation til sik-

kerheds-, udenrigs-, eller forsvarspolitiske hensyn.

Eventuel kontakt til andre danske myndigheder, virksomheder og/eller rådgivere om

projektet og ansøgningen.

Listen er ikke udtømmende, idet det altid vil bero på en konkret vurdering, hvilke oplysnin-

ger der er nødvendige for at udarbejde den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske ind-

stilling efter § 3 a, stk. 2. De oplysninger, som ansøgere meddeler efter den foreslåede æn-

dring i § 4 c, 1. pkt., danner grundlag for den oplysningspligt, der foreslås indført i § 4 c,

stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 5

Efter den gældende lovs § 4 c, 1. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren pålægge

en ejer af et rørledningsanlæg at meddele alle oplysninger, der blandt andet er nødvendige

for tilsynet med anlægget. Se nærmere om bestemmelsen i bemærkningerne til nr. 4.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i

§ 4 c, stk. 2,

skal ejere af rørledningsanlæg på søter-

ritoriet uden ugrundet ophold og senest inden 3 dage meddele energi-, forsynings- og kli-

Side 15/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

maministeren efterfølgende væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt

ministeren.

Bestemmelsen pålægger ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet en oplysningspligt. Be-

stemmelsen har til formål at sikre, at de danske myndigheder holdes opdaterede på ændrede

forhold, der kan have betydning for den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske indstil-

ling, der blev foretaget i forbindelse med meddelelse af tilladelse.

Til forskel fra den gældende ordning i § 4 c, 1. pkt., aktualiseres oplysningspligten i den

foreslåede § 4 c, stk. 2, uafhængigt af ministerens pålæg. Endvidere har den nye bestem-

melse til hensigt at skabe et grundlag for at kunne strafsanktionere ejere af rørledningsanlæg

specifikt på søterritoriet, hvor der af hensyn til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoli-

tiske interesser er et mere akut og væsentligt behov for at modtage oplysninger fra led-

ningsejerne.

Kriteriet for oplysningspligtens indtræden er, at der er tale om efterfølgende

væsentlige

ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren. Hvorvidt en oplysning er

væsentlig i bestemmelsens forstand, beror på en konkret vurdering. Der er dog en klar for-

modning for, at ændringer i de oplysninger, som ejeren har meddelt ministeren i forbindelse

med selve ansøgningen, er væsentlige. Dette gælder med særlig styrke i forhold til de op-

lysninger, som ejerne er blevet pålagt at oplyse i forbindelse med ansøgningens behandling

efter § 4 c, stk. 1. Der henvises til listen af oplysninger i bemærkningerne til nr. 4.

Det tidsmæssige kriterium

uden ugrundet ophold

er tilsvarende et fleksibelt kriterium, der

skal bedømmes i lyset af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Under alle om-

stændigheder skal ændringer ifølge bestemmelsen meddeles ministeren inden 3 dage.

Hvis oplysningspligten ikke overholdes, kan ejeren straffes med bøde efter den foreslåede §

6, stk. 2, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 12.

Til nr. 6

Ifølge den gældende lovs § 4 d, stk. 1, fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren

nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og

meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for

at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§

4 og 4 a, og kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Med den foreslåede bestemmelse fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren nærme-

re regler om indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og medde-

lelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at

kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved meddelelse af tilladelse efter §§ 3

a-4 a, kompensationsforanstaltninger vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud.

Side 16/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Ændringen indebærer, at hjemlen i § 4 d, stk. 1, til at fastsætte regler vedrørende meddelelse

af tilladelse efter § 4 a, stk. 1, udtrykkeligt omfatter både ledningsanlæg på søterritoriet og

kontinentalsoklen uden for søterritoriet. Ændringen medfører ikke reelle ændringer i forhold

til gældende ret, idet reglerne blot hidtil har været reguleret i bekendtgørelse nr. 434 af 2.

maj 2017, der er udstedt med hjemmel i blandt andet kontinentalsokkellovens § 4 d og sta-

tens højhedsret over søterritoriet.

Til nr. 7

§ 4 d, stk. 2

Efter den gældende lovs § 4 d, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte,

at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af §§ 4-4 c, skal indhentes en udtalelse fra

miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende

miljø- eller naturbeskyttelsesforhold. Se nærmere om baggrunden for bestemmelsen be-

mærkningerne til lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 427 af 18. maj 2016.

Med den foreslåede ændring af § 4 d, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af §§ 3 a-4 c, skal indhentes en

udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,

vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

Ændringen medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren også kan indhente en udta-

lelse fra miljøministeren m.v. vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold i forhold til

rørledningsanlæg på søterritoriet. Virkningen af ændringen er således, at muligheden for at

indhente en udtalelse fra miljøministeren m.v. i forhold til rørledningsanlæg på søterritoriet

ligestilles med rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritoriet.

§ 4 d, stk. 3

Det følger af den gældende lovs § 4 d, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehand-

ling vedrørende §§ 4-4 c og 4 e samt offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1. Se nærmere om

baggrunden for bestemmelsen bemærkningerne til lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 427

af 18. maj 2016. De nærmere regler for opkrævning af betaling fremgår af bekendtgørelse

nr. 1032 af 23. august 2007 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i

forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v.

Med den foreslåede ændring af § 4 d, stk. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes sagsbehand-

ling vedrørende §§ 3 a-4 c og 4 e samt offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring præciserer energi-, forsynings- og klimaministerens adgang til også

at kunne fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifter til myndighedernes be-

handling af ansøgninger til nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet efter § 3 a.

Til nr. 8

Side 17/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Efter den gældende lovs § 4 e, 1. pkt., føres tilsyn med anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, af

energi-, forsynings- og klimaministeren. Se nærmere om baggrunden for bestemmelsen

bemærkningerne til lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 427 af 18. maj 2016.

Med den foreslåede ændring af § 4 e, 1. pkt., føres tilsyn med anlæg som nævnt i § 3 a, stk.

1, og § 4, stk. 1, af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Ændringen medfører, at energi-, forsynings- og klimaministerens tilsynskompetence ud-

trykkeligt i loven omfatter både rørledningsanlæg på søterritoriet og kontinentalsoklen uden

for søterritoriet.

Efter § 4 e, 2, pkt., kan ministeren fastsætte regler om tilsynets udøvelse. Blandt andet med

hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identi-

fikation og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af

behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet), der ifølge § 1, stk. 5, gælder for land,

søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på kontinentalsokkelområdet.

Til nr. 9

Efter den gældende lovs § 4 f, 1. pkt., er ejeren af et anlæg som nævnt i § 4, stk. 1, erstat-

ningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er hændelig. Se nær-

mere om baggrunden for bestemmelsen i bemærkningerne til lov nr. 548 af 6. juni 2007 og

lov nr. 427 af 18. maj 2016. Lovens § 4 f, 2. pkt., fastslår, at energi-, forsynings- og klima-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar og forsikring.

Med den foreslåede ændring af § 4 f, 1. pkt., er ejeren af et anlæg som nævnt i § 3, stk. 1, og

§ 4, stk. 1, erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget forvolder, selv om skaden er

hændelig.

Ændringen indebærer, at det klart fremgår af loven, at både ejere af rørledningsanlæg på

søterritoriet og kontinentalsoklen uden for søterritoriet er erstatningsansvarlige på objektivt

grundlag for skader, som anlægget forvolder. Bemyndigelsen i § 4 f, 2. pkt., vil herefter

også omfatte rørledningsanlæg på søterritoriet.

Den nye formulering medfører ikke ændringer af gældende ret, eftersom det objektive er-

statningsansvar hidtil har fremgået af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 361 af 25. maj 2006,

der er udstedt med hjemmel i kontinentalsokkelloven og statens højhedsret over søterritori-

et. Bekendtgørelsens § 5, stk. 3, fastslår, at det i tilladelsen kan pålægges ejeren at tegne

forsikring til hel eller delvis dækning af det objektive erstatningsansvar.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes nr. 3 i lovens § 5, stk. 2,

jf. bemærkningerne til nr. 12.

Til nr. 12

Side 18/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, straffes med bøde den, der overtræder vilkår i

bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love,

som nævnes i § 2, stk. 1, og § 6, eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 5, stk. 2, nr. 3,

gives der hjemmel til med bøde at straf-

fe den, der undlader uden ugrundet ophold at meddele væsentlige ændringer i indsendte

oplysninger efter § 4 c, stk. 2. De øvrige bestemmelser om bødestraf i § 5, stk. 2, nr. 1 og 2,

videreføres.

Ændringen medfører, at den oplysningspligt, der er fastslået med den foreslåede § 4 c, stk.

2, kan sanktioneres med bødestraf.

Det er alene ejere af rørledningsanlæg på søterritoriet, der er ansvarssubjekter og således

kan straffes efter bestemmelsen. Med hensyn til gerningsindholdet henvises til bemærknin-

gerne til nr. 5.

Som eksempel på en situation, der vil kunne straffes efter bestemmelsen, kan nævnes det

tilfælde, at ejeren af et rørledningsanlæg på søterritoriet undlader uden ugrundet ophold

eller inden 3 dage at give meddelelse om, at ejeren har udskiftet underleverandør på det

pågældende rørledningsanlæg. Det forudsætter dog, at denne oplysning har været meddelt

til ministeren, hvilket den typisk vil være. Der henvises til listen i bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 13

Efter den gældende lovs § 6 a, stk. 1, kan enhver med en væsentlig og individuel interesse i

afgørelsen klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold

til §§ 4 og 4 b. Se nærmere om baggrunden for bestemmelsen bemærkningerne til lov nr.

548 af 6. juni 2007 og lov nr. 427 af 18. maj 2016.

Med den foreslåede ændring af § 6 a, stk. 1, kan enhver med en væsentlig og individuel

interesse i afgørelsen klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser

i henhold til §§ 3 a, 4 og 4 b.

Ændringen indebærer, at der skabes et klart grundlag i loven for at klage over de miljømæs-

sige forhold i afgørelser vedrørende nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet. Virk-

ningen er således, at klageadgangen i forhold til rørledningsanlæg på søterritoriet ligestilles

med klageadgangen i forhold til rørledningsanlæg på kontinentalsoklen uden for søterritori-

et.

Klageadgangen omfatter kun

de miljømæssige forhold.

Andre forhold kan ikke efter be-

stemmelsen påklages til Energiklagenævnet. Dette skal ses i sammenhæng med det foreslå-

ede 2. pkt. i bestemmelsen, der afskærer klageadgang for så vidt angår afslag med henvis-

ning til § 3 a, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til nr. 14.

Til nr. 14

Side 19/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

Efter den gældende lovs § 6 a, stk. 1, kan enhver med en væsentlig og individuel interesse i

afgørelsen klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold

til §§ 4 og 4 b.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 6 a, stk. 1, 2. pkt.,

fastslås det, at afgørelser truffet i

forhold til § 3 a, stk. 2, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen medfører, at afslag på ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på

søterritoriet med henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser

udtrykkeligt ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed, herunder Energikla-

genævnet. En afgørelse truffet efter § 3 a, stk. 2, er således ikke genstand for administrativ

rekurs. Derimod vil der være adgang til at indbringe afgørelsen for domstolene efter den

foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er anset for uhensigtsmæssigt, at en anden admini-

strativ myndighed skal tage stilling til en afgørelse truffet af en minister, der vedrører Dan-

marks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Resultatet følger allerede indirekte af den eksisterende formulering af § 6 a, stk. 1, idet den-

ne klageadgang kun gælder for de miljømæssige forhold i afgørelser. Tilføjelsen er derfor

indsat for en sikkerheds skyld.

Til nr. 15

§ 6 c, stk. 1

Ifølge den foreslåede bestemmelse i

§ 6 c, stk. 1,

kan sager, hvor der er meddelt afslag efter

§ 3 a, stk. 2, indbringes for domstolene ved at anlægge sag mod energi-, forsynings- og kli-

maministeren.

Bestemmelsen medfører, at sager, hvor energi-, forsynings- og klimaministeren har meddelt

afslag på tilladelse til at nedlægge rørledningsanlæg på søterritoriet med henvisning til ri-

gets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, kun kan indbringes for domsto-

lene ved at sagsøge energi-, forsynings- og klimaministeren. Bestemmelsen omfatter

alle

typer af sager

, hvor der er meddelt afslag efter § 3 a, stk. 2.

Denne regulering af »rette sagsøgte« skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-

melse i § 3 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter indstillingen fra udenrigsministeren ikke er en afgø-

relse,

og at indstillingen er ”binær” i den forstand, at den enten er positiv eller negativ og

ikke indeholder en begrundelse. Udenrigsministeren kan således ikke sagsøges i sager om-

fattet af bestemmelsen, ligesom grundlaget for udenrigsministerens indstilling, jf. § 3 a, stk.

2. pkt., ikke forudsættes inddraget i en eventuel domstolsprøvelse af energi-, forsynings- og

klimaministerens afgørelser om afslag i medfør af § 3 a, stk. 2. Det samme gælder andre

myndigheder, der har været involveret i udarbejdelsen af indstillingen, med undtagelse af

energi-, forsynings- og klimaministeren.

Side 20/21

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 284: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)

§ 6 c, stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i

§ 6 c, stk. 2,

bestemmer, at sager omfattet af § 6 c, stk. 1, skal

anlægges inden 6 måneder efter, afgørelsen er truffet.

Bestemmelsen indebærer, at alle typer af sager, hvor energi-, forsynings- og klimaministe-

ren har meddelt afslag på tilladelse til at nedlægge rørledningsanlæg på søterritoriet med

henvisning til rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, skal indbringes

domstolene inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Søgsmålsfristen fastsættes af hensyn til behovet for endelighed med hensyn den type sager,

der er omfattet af bestemmelsen.

Til § 2

Ifølge

§ 2, stk. 1,

træder lovændringen i kraft den

[…].

Den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

fastslår, at loven finder anvendelse ved

behandling af ansøgninger, der før lovens ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke fær-

digbehandlet.

For sager, der ved lovens ikrafttræden er verserende, vil afgørelse ikke kunne træffes, før

der er modtaget en indstilling fra udenrigsministeren til brug for behandlingen af ansøgnin-

gen efter de foreslåede regler. Dette gælder, selvom det måtte medføre en forsinkelse af

sagsbehandlingen.

Til § 3

[]

Side 21/21