Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 279
Offentligt
1771234_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. juni 2017
J nr. 2017-1681
Høring over ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
Til Udvalgets orientering fremsender jeg høringsbrev og udkast til
bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Energistyrelsen sender
materialet i høring d. 21. juni 2017 med frist for afgivelse af høringssvar d. 9.
august 2017. Med den ny bekendtgørelse ønsker jeg at forenkle reglerne, og at
gøre det mindre byrdefuldt at være bygningsejer.
Med bekendtgørelsen ensartes energimærkets gyldighed for alle bygningsejere.
Hvor gyldigheden af mærkerne under de nuværende regler i nogle tilfælde er 7
år, vil den fremover i alle tilfælde være 10 år, som er den maksimale gyldighed
for energimærker i medfør af EU’s bygningsdirektiv.
Samtidig ønsker jeg at fjerne kravet om, at ikke-offentlige bygninger over 1000
m2 løbende skal forny deres energimærke hvert 7. eller 10 år. Et sådant krav
findes ikke i EU’s bygningsdirektiv. Fremover vil der kun være krav om
udarbejdelse af et energimærke, hvis der ikke foreligger et gyldigt mærke ved
annoncering til salg eller udleje. Yderligere fjernes et gældende krav i
bekendtgørelsen om, at nybyggede sommerhuse skal energimærkes. Kravet
fjernes for at lette byrder for ejerne af nybyggede sommerhuse.
Udkastet til bekendtgørelsen vil adskille sig fra den gældende bekendtgørelse
på fire punkter:
1. Kravet om at energimærkers gyldighed i visse tilfælde har 7 års gyldighed
ophæves. Fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato får alle gyldige
energimærker således 10 års gyldighed, regnet fra den dato hvor energimærket
blev udstedt.
2. Kravet om at ikke-offentlige bygninger på 1000 m2 eller derover skal have et
til enhver tid gyldigt energimærke ophæves. Privatejede bygninger af denne
størrelse skal herefter kun have et gyldigt energimærke i forbindelse med
annoncering, salg, udleje og overdragelse af bygningen eller en enhed heraf.
3. Kravet om energimærkning af nybyggede sommerhuse ophæves.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 279: Høring over ny bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
1771234_0002.png
4. Bekendtgørelsens bilag 1 opdateres, således at henvisninger til ISO
9001:2008-standarden ændres til henvisninger til seneste ISO 9001-standard.
Dette medfører, at energimærkningsfirmaerne kan certificeres efter seneste ISO
9001-standard, og samtidig at bekendtgørelsen fremtidssikres.
Erhvervsstyrelsen har angivet i et præhøringssvar, at bekendtgørelsesudkastet
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor
ikke kvantificeret yderligere.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft d. 1. september 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2