Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 277
Offentligt
1770650_0001.png
Affald som en ressource i en cirkulær økonomi
–
nytænk den danske affaldssektor
Historikken
Tilbage i 1980'erne havde stort set alt affald en negativ værdi, og ønsket om omstilling fra deponering til
forbrænding krævede store investeringer. Den danske affaldshåndtering blev derfor i stort omfang placeret
i kommunalt regi og finansieret via gebyrer, som bliver betalt af borgere og virksomheder i Danmark. Der
er skabt et retligt monopol, som betyder, at kommunerne er givet adgang til at indsamle eller anvise
affaldet, og brugerne modsvarende er pålagt en benyttelsespligt. Affaldshåndtering er ikke et naturligt
monopol, som vandforsyning for eksempel er det.
Affaldshåndteringen og dens regulering i dag tager udgangspunkt i, at affald er et problem, som
kommunerne skal bringe fra brugerne og til behandlingsanlæg med mindst mulige negative miljømæssige
konsekvenser. Kommunerne har derfor indsamlet og anvist affald og bragt det til egne anlæg
–
deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg og til en vis grad også genanvendelsesanlæg.
Affald opdeles reguleringsmæssigt i tre kategorier: deponeringsegnet, forbrændingsegnet og
genanvendeligt affald. Det er ikke fysiske love, der ligger til grund for opdelingen. Hovedparten af affaldet
vil være genanvendeligt, hvis det sorteres i tilstrækkelig grad.
Affaldssektoren i dag
Overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg fører i dag til, at for meget genanvendeligt affald går til
forbrænding, og at store mængder forbrændingsegnet affald fra udlandet hvert år importeres til Danmark.
Genanvendelsesprocenten svinger markant fra kommune til kommune.
Kommunernes monopol gælder for alt affald på nær genanvendeligt affald fra erhvervsvirksomheder.
Folketinget besluttede at konkurrenceudsætte håndteringen af dette affald i 2010. Private aktører i
affaldsbranchen må dermed gerne håndtere denne type affald. Det går den rigtige vej, men selv efter seks
år er det ikke fuldt implementeret i praksis ude i kommunerne. Kommunerne må fortsat håndtere særligt
godkendte mængder af dette affald på anlæg fra før 2010 til markedspriser, men ingen kontrollerer det,
hvilket giver konkurrenceforvridende effekter i markedet. Konkurrenceudsættelsen har derfor ikke haft fuld
effekt.
Kommunerne har både en rolle som driftsherrer (medejere af forbrændingsanlæg og
genanvendelsesanlæg) og som tilsynsmyndigheder. Det er uhensigtsmæssigt, da det dels skævvrider
konkurrenceforholdene i affaldssektoren og skaber en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur for at tilføre
affald til egne anlæg (kommuner med ejerskab i forbrændingsanlæg genanvender således mindre affald
end de øvrige). I dag er der et meget uens kommunalt tilsyn og nærmest ikke eksisterende i mange
kommuner, og der er stor forskel på de kommunale affaldsordninger og sorteringskrav på tværs af landet,
hvilket gør det svært at være virksomhed med beliggenhed i mange kommuner.
Et reelt, effektivt og uafhængigt affaldstilsyn er det vigtigste middel til at sikre, at alle affaldsfraktioner
bliver håndteret på den bedst mulige måde, og at genanvendeligt affald reelt bliver udsorteret.
Kommunerne bliver målt på den mængde, de indsamler til genanvendelse. Det planlægger de efter. Et kilo
aviser tæller lige så meget som et kilo sjældne metaller. Uden fokus på værdien i materialerne vil
omstillingen til cirkulær økonomi blive enten unødvendigt dyr eller halvhjertet.
Affaldssektorens udfordringer
I dag er den politiske målsætning, at Danmark går fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Vi skal
bevare produkter og materialer i det økonomiske kredsløb og udnytte deres værdi så længe som muligt.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 277: Materiale fra Dansk Erhverv og Dansk Industri ifm. foretræde for udvalget den 21/6-17
Hvorfor? Fordi vi skal sikre, at verdens voksende befolkning fortsat kan få adgang til varer og
tjenesteydelser, uden at kloden kollapser under byrden som råvareleverandør.
I dag er affald en ressource, som vi ønsker at udnytte bedst muligt. Hvis vi skal ændre og få større
ressourceudnyttelse, så er det nødvendigt at ændre på aktiviteterne i og organiseringen af affaldssektoren.
I en cirkulær økonomi vil det være affaldsgenanvendelsessektoren, som bliver den nye råvareleverandør.
Når en borger vil gøre noget ekstra godt for miljøet og afleverer sine gamle bukser hos H&M, som
genanvender tøjfibrene til nye bukser, kan borgeren straffes for at overtræde sin benyttelsespligt til de
kommunale ordninger. Det er ikke godt for miljøet, retsfølelsen eller affaldslovgivningens legitimitet.
En høj grad af genanvendelse kræver samtidig, at produktionsvirksomheder ønsker at erstatte brugen af
nye råvarer med anvendelsen af affaldsressourcer i deres produktion. Og det kræver høj kvalitet, sikker
forsyning og god pris.
Forudsætningen herfor er bl.a. mange effektive og specialiserede genanvendelsesanlæg og -teknologier.
Teknologiudvikling og investeringer i ny behandlingskapacitet kræver, at større affaldsmængder samles og
bliver tilgængelige. Det kræver fri og lige konkurrence på affaldsmarkedet. Samtidig må vi have helt klare
skillelinjer mellem private og offentlige aktørers aktiviteter. Kommunale affaldsselskaber driver pt.
aktiviteter i direkte konkurrence med private, men det sker ikke på markedsvilkår. Denne ulige konkurrence
ser de private aktører som den væsentligste usikkerhedsfaktor i forhold til private investeringer inden for
miljøanlæg og -teknologi. Derfor er de offentlige selskabers aktiviteter med til at afholde private aktører fra
at investere, og de forsinker dermed sektorens udvikling.
Vision, målsætninger og anbefalinger til 27 konkrete indsatser
Offentliggørelsen af vision, målsætninger og anbefalinger til 27 konkrete indsatser fra regeringens Advisory
Board for cirkulær økonomi den 7. juni 2017 er netop udarbejdet med henblik på at sikre et
paradigmeskifte i Danmark
–
at sikre at Danmark går fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi.
Flere af anbefalingerne går specifikt på indretningen af affaldssektoren og rammebetingelserne herfor. Det
er vores overbevisning, at virkeliggørelsen af disse er et både nødvendigt og effektivt værktøj til en
økonomisk og miljømæssig effektiv omstilling af sektoren.
Vi er meget positive i relation til anbefalingen om landsdækkende sorteringskriterier for husholdningernes
affald og ensretningen af kommunernes indsamlingsordninger herfor, som vi tror på vil skabe store
mængder af ensartet affald, der vil give grundlag for investeringer i sorteringsanlæg.
Det er dog anbefalingen om sektorens organisering, som er altafgørende for, at sektoren kan udvikles og
innovere. Det kræver fri og lige konkurrence på affaldsmarkedet. Det kommunale monopol skal udfases, og
samtidig må vi have helt klare skillelinjer mellem private og offentlige aktørers aktiviteter. Kommunerne må
tage større ansvar som myndighed for sektoren
–
med markant mere tilsyn. Omvendt skal en større del af
den faktiske udførelse overlades til private. Dette vil give arbejdspladser og et afsæt for større eksport af
danske teknologiske løsninger.
Politisk lederskab
Vi håber, at både regeringen og oppositionen kan se behovet for ændringer i sektorens organisering i tråd
med anbefalingerne. Der er i høj grad brug for politisk stillingtagen, da sektoren har levet i 10-15 års
usikkerhed og stilstand, hvor skiftende regeringer har fremlagt forslag, som ligner disse anbefalinger, men
hvor en endelig beslutning ikke er blevet gennemført. Danmark har brug for politisk handling nu, hvis vi ikke
skal miste muligheden for at komme med på den internationale teknologiske udvikling, der fører i
retningen af cirkulære løsninger.
I en cirkulær økonomi vil det være affaldsgenanvendelsessektoren, som bliver den nye råvareleverandør.
Kommunerne er ikke råvareleverandører i dag og bør heller ikke være det i fremtiden.