Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 270
Offentligt
1769448_0001.png
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
9. juni 2017
J nr.
2017-1443
/TBQ
KOMMENTERET OVERSIGT
over
Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand
eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, der skal afløse bekendtgørelse nr.
1213 af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for
fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg.
1. Høringen
Et udkast til bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg har i perioden fra den 22. marts 2017 til den 19. april
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på
Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen
Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-
kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen
Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA
RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks
Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities
Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og
Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie
Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra
–
Energibranchen, DELTA
Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI
–
Organisation for erhvervslivet,
Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU
–
Institut for Vindenergi,
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0002.png
DTU
–
Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, Eurowind Energy A/S,
EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn,
Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater(FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace,
GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR
Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og
Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S,
KL
–
Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns
Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
–
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center. Miljøpartiet De
Grønne, Mærsk Drilling. Mærsk Olie og Gas A/S. Maabjerg Energy Center
–
MEC,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas
Danmark, PA Resources, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE
Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens
ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi
Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,
Vedvarende Energi, VELTEK
–
VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark,
Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet,
HOFOR Energiproduktion A/S (Amagerværket), Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S
(Fynsværket), Nordjyllandsværket A/S (Nordjyllandsværket), Verdo Produktion A/S
(Randersværket), Østkraft Produktion A/S (Rønneværket), DONG Energy Thermal
Power A/S (Kyndbyværket, Asnæsværket, H.C. Ørstedværket, Svanemølleværket,
Esbjergværket, Skærbækværket, Studstrupværket, Avedøreværket,
Herningværket), Maabjerg Energy Center
–
BioHeat&Power A/S (MEC-BHP),
Energnist, Sønderborg Kraftvarmeværk I/S, Svendborg Kraftvarme A/S,
Frederikshavn Affald A/S, I/S Norfors, Fjernvarme Horsens A/S
Side 2/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0003.png
AVV I/S, Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S, RenoSyd I/S, I/S Reno-Nord,
KARA/NOVOREN, BOFA, ARC, AffaldVarme Aarhus, I/S Vestforbrænding, Aars
Fjernvarme A.m.b.a., I/S Kraftvarmeværk Thisted, Hammel Fjernvarme A.m.b.a.,
Grenaa Forbrænding A/S, I/S REFA, I/S AffaldPlus, Vestforsyning Varme A/S,
Struer Forsyning A/S, Din Forsyning A/S, Sønderborg Fjernvarme A/S, Svendborg
Fjernvarme A.m.b.a., Skagen Varmeværk A.m.b.a., Forsyning Helsingør Service
A/S, DC Generation A/S, Fjernvarme Horsens A.m.b.a., Frederikshavn Varme A/S,
Hjørring Varmeforsyning A.m.b.a., Hirtshals Fjernvarme A.m.b.a., Fjernvarme Fyn
Distribution A/S, TREFOR Varme, TVIS, AffaldVarme Aarhus, Aalborg Varme A/S,
VEKS, Rønne Vand og Varme A.m.b.a., CTR, Thisted Varmeforsyning A.m.b.a.,
Hobro Varmeværk A.m.b.a., Grenaa Varmeværk A.m.b.a., Verdo Produktion A/S,
Guldborgsund Varme A/S, Næstved Varmeværk A.m.b.a., SK-Varme A/S
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra:
Bryggeriforeningen, CTR I/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Distribution A/S, DONG Energy A/S, Erhvervs- og
Vækstministeriet, Fjernvarme Fyn A/S, FSR
–
danske revisorer, HOFOR A/S,
Sekretariatet for Energitilsynet, TREFOR Varme A/S og Økonomi- og
Indenrigsministeriet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.
2. Høringssvarene
Dansk Byggeri, Dansk Energi, DONG Energy A/S, Erhvervs- og
Vækstministeriet, Fjernvarme Fyn A/S, FSR
–
danske revisorer og Økonomi-
og Indenrigsministeriet
har ikke bemærkninger til bekendtgørelsen.
Dansk Gas Distribution A/S
støtter generelt indførelsen af et prisloft for opvarmet
vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, da det på sigt kan være med til at
skabe lige vilkår mellem fjernvarme og gasdistribution, men havde dog gerne set
en indtægtsrammeregulering svarende til den, som finder anvendelse på
gasområdet.
Dansk Affaldsforening
bemærker generelt, at de finder det positivt, at der
gennemføres en ændring af beregningsgrundlaget for prisloftet for opvarmet vand
fra affaldsenergianlæg.
Dansk Affaldsforening henviser endvidere til de bemærkninger, som foreningen har
afgivet til Energitilsynets anmeldelsesbekendtgørelse.
Side 3/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0004.png
HOFOR A/S
påskynder, at der er foretaget en række sproglige og strukturelle
justeringer samt enkelte indholdsmæssige tilpasninger.
Sekretariatet for Energitilsynet
understøtter de foreslåede ændringer af
bekendtgørelsen, der skal sikre, at prisloftet for levering af varme fra
affaldsforbrændingsanlæg mest muligt afspejler omkostningerne til produktion af
fjernvarme på de centrale kraftvarmeanlæg.
Sekretariatet for Energitilsynet forstår hensigten med de øvrige ændringer, som
skal øge læsevenligheden.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker dog i forhold til prisloftbekendtgørelsen,
hvor fortolkning og anvendelse har været fastsat ved udførlig vejledning og en
langvarig praksis, er betænkeligheden herved, at det risikeres, at der opstår
tvivlsspørgsmål angående den nye ordlyd. En ændring af reglernes ordlyd, som
ikke tilsigter en materiel ændring, kan således medføre en unødig
ressourceanvendelse til sager om fortolkning og anvendelse af de nye regler, og
bør efter sekretariatets opfattelse derfor mest muligt undgås.
Sekretariatet for Energitilsynet anbefaler, at den gældende vejledning til
prisloftbekendtgørelsen opdateres i forhold til de nye regler. Der er tale om en i
forvejen kompliceret regulering, hvor det tidligere er fundet nødvendigt med en
udførlig vejledning.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker endelig, at beregning af prisloftet med de
foreslåede regler er blevet mere rimelig, men også mere omfattende, hvorfor det vil
være hensigtsmæssigt med en ny vejledning, så der er klarhed for såvel
Energitilsynet som for selskaberne om, hvordan de nye regler skal forstås.
Som anført i regeringens forsyningsstrategi: Forsyning for fremtiden
–
en
forsyningssektor for borgere og virksomheder, foreslår regeringen, at der på
fjernvarmeområdet indføres indtægtsrammeregulering, da det skal give incitament
til, at virksomhederne effektiviserer på hele sin omkostningsbase. Energistyrelsen
er således enig i, at indtægtsrammeregulering på længere sigt bør erstatte
prisloftbekendtgørelsen.
Energistyrelsen er endvidere generelt enig i, at der bør udvises tilbageholdenhed
ved justering af indarbejdede sproglige vendinger og udtryk i retsregler, når disse
har fungeret i en årrække. Energistyrelsen bemærker dog, at der i den gældende
prisloftbekendtgørelse var flere tvetydige formuleringer, der gav anledning til
betydelig tvivl om det sproglige indhold, hvorfor Energistyrelsen vurderede, at det
var nødvendigt at revidere bekendtgørelsen sprogligt.
Side 4/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0005.png
Energistyrelsen kan samtidig oplyse, at der i forlængelse af arbejdet med revision
af bekendtgørelsen vil blive udarbejdet en ny vejledning til prisloftbekendtgørelsen.
2.1 Bekendtgørelsens § 1
CTR I/S
anfører bl.a., at
definitionen af ”affald” bør præciseres i
prisloftbestemmelserne. Der afbrændes flere forskellige fraktioner på
affaldsforbrændingsanlæggene, herunder husholdningsaffald, biomasse og
importaffald, hvorfor der i praksis er tvivl om, hvorvidt f.eks. importaffald og
biomasse er omfattet af prisloftbestemmelserne.
Dansk Affaldsforening
bemærker, at der er sket en ændring i formuleringen af
udkastets § 1, og antager, at der er sket en sproglig fejl. Den nye formulering er
ifølge Dansk Affaldsforening ikke operationel for de værker, der har egne
fjernvarmenet. Der leveres i en sådan situation ikke fra en juridisk enhed til en
anden, og prisloftet giver derfor ingen mening.
Dansk Affaldsforening rejser samtidig et opmærksomhedspunkt om grundlaget for
beregning af den såkaldte substitutionspris, da denne pris i princippet også kan
være bestemmende for de enkelte affaldsenergianlægs maksimale varmepris til
den lokale varmeaftager.
Dansk Affaldsforening påpeger i den forbindelse, at de såkaldte straksbetalinger for
investeringer på centrale kraftvarmeanlæg, der er afholdt af varmeaftagerne
ligeledes skal indgå ved beregningen af substitutionsprisen.
HOFOR A/S
bemærker, at det i prisloftbekendtgørelsens § 1 er præciseret, at
prisloftbekendtgørelsen finder anvendelse, når det opvarmede vand eller damp er
produceret ved forbrænding af affald.
HOFOR A/S opfordrer til, at det præciseres om biomasseaffald samt om affald, der
ikke er omfattet af modtagepligt (importaffald), omfattes.
Som anført i udkastet til prisloftbekendtgørelsen § 1 finder prisloftet anvendelse,
når et affaldsforbrændingsanlæg leverer opvarmet vand eller damp, der er
produceret ved forbrænding af affald, og leveringen i øvrigt er omfattet af § 20, stk.
1, i lov om varmeforsyning. For så vidt angår sidstnævnte betingelse er det en
forudsætning, at der sker levering til det indenlandske marked, hvorfor prisloftet
ikke finder anvendelse, medmindre der sker levering mellem to juridiske enheder.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en juridisk enhed, der ejer et
affaldsforbrændingsanlæg, leverer til en anden juridisk enhed, der ejer et
distributionsanlæg, eller til en fysisk person, som ejer et almindeligt énfamilieshus.
Bekendtgørelsen fastsætter imidlertid kun regler for omkostningerne ved produktion
Side 5/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0006.png
af opvarmet vand eller damp baseret på affaldsforbrænding, hvorimod evt.
fremføringsomkostninger reguleres efter de almindelige regler i lov om
varmeforsyning. Det svarer til gældende ret og Energitilsynets hidtidige
fremgangsmåde. Det fremgår endvidere af prisloftbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Begrebet ”affald” skal forstås i overensstemmelse med øvrig lovgivning, herunder
gældende EU-retlig regulering. Energistyrelsen er således ikke umiddelbart enig i,
at formuleringen i § 1 bør give anledning til tvivl. Prisloftbekendtgørelsens § 2, der
ikke ændres indholdsmæssigt, fastslår imidlertid, at reglerne i visse tilfælde ikke
gælder for affaldsforbrændingsanlæg, der forbrænder farligt affald.
For så vidt angår substitutionsprisprincippet er dette uskreven administrativ praksis,
hvorfor en evt. beregningskorrektion i forhold til udregningen heraf, bør fastlægges
ved en ændring af administrativ praksis.
Energistyrelsen kan endvidere oplyse, at bekendtgørelsens anvendelsesområde
præciseres nærmere i den vejledning, der vil blive udsendt i forlængelse af
prisloftbekendtgørelsen.
2.3 Bekendtgørelsens § 3
Bryggeriforeningen
anfører, at det umiddelbart kan undre, at anlæggene skal
kunne medtage et tillæg for investeringer, der foretages af andre end af anlæggene
selv. Såfremt andres investeringer i anlægget fører til en merudgift for anlægget,
bør denne merudgift kunne tages med i anlæggets indberettede driftsomkostninger,
såfremt anlægget har en merudgift til produktion af varmt vand og damp (og ikke
vedrører f.eks. anlæggets produktion af el.)
Herudover påpeges det, at Energistyrelsen bør justere bekendtgørelsens § 3, stk.
4. Ifølge bestemmelsen kan
anlæggene medtage en ”omkostning for manglende el-
indtægter”, når varmeaftager efterspørger varmt vand eller damp, som anlægget
kun kan levere, hvis det samtidig reducerer sin el-produktion. Det bør ikke være
muligt at medtage sådanne alternative omkostninger, der består i at medtage en
tabt fortjeneste på en anden aktivitet, som anlægget også kunne have gennemført.
CTR I/S
anfører for så vidt angår § 3, stk. 4, at proceduren bør tydeliggøres ved at
tilføje ordet ”til varmeafregningsprisen” foran tillægge.
Endvidere vil en
kompensation normalt skulle bestå af begge omkostningselementer, hvorfor der
bør stå ”og” i stedet for ”eller”.
Sekretariatet for Energitilsynet
tilslutter sig ændring af prisloftbekendtgørelsens §
3 i anledning af Energiklagenævnets seneste praksis vedrørende de omkostninger,
der skal holdes under prisloftet ved vurdering af, om prisloftet er overholdt. Ved
afgørelse af 18. november 2016 (j.nr. 1021-16-13) har Energiklagenævnet
Side 6/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0007.png
fastslået, at prisloftet gælder omkostningerne frem til leveringspunktet, hvorved
efter Energiklagenævnet skal forstås grænsen af den matrikel, hvorfra det leveres
affaldsbaseret varmt vand til det indenlandske marked, jf. varmeforsyningslovens
§§ 20, stk. 1, og § 20, stk. 4, og praksis på området.
Sekretariatet for Energitilsynet anfører, at formålet med bestemmelsen har været at
begrænse prisloftreglernes anvendelsesområde således, at omkostninger til f.eks.
transmission og distribution kunne holdes udenfor. Alene omkostninger til
produktion af affaldsvarme skal holdes under prisloftet, og omkostninger til eventuel
transmission og distribution af affaldsvarme vil så kunne indregnes i varmeprisen til
den omkostningsbestemte pris. Det hænger godt sammen med, at
beregningsgrundlaget for prisloftet udgøres af varmeproduktionsomkostninger for
fjernvarme fra de centrale kraftvarmeanlæg.
Sekretariatet for Energitilsynet finder imidlertid, at der er en risiko for, at den
foreslåede ændring af § 3 kan misforstås. Bestemmelsen kan blive fejlfortolket
således, at alle andre omkostninger end egentlige produktionsomkostninger, f.eks.
også administrationsomkostninger, kan holdes udenfor, hvilket sekretariatet
antager, ikke har været meningen.
Sekretariatet for Energitilsynet foreslår, at § 3, stk. 1, kunne omformuleres således,
at det gøres klart, at bekendtgørelsens maksimalprisregulering vedrører
affaldsforbrændingsanlæggets omkostninger ”til dækning af omkostninger bortset
fra omkostninger til transmission og distribution”.
Energistyrelsen bemærker, at bestemmelsen i vid udstrækning er en videreførelse
af de gældende regler, men at det dog er præciseret, at det kun er
produktionsomkostninger, herunder i sagens natur også
administrationsomkostninger forbundet med selve produktionen, der kan dækkes.
På den baggrund finder Energistyrelsen ikke, at der er anledning til yderligere at
præcisere, at andre omkostninger end omkostninger til produktion kan kræves
dækket. En passus herom vil dog blive overvejet i forbindelse med den kommende
vejledning.
Energistyrelsen har i øvrigt taget kommentarerne til efterretning og har for så vidt
angår omkostningselementer - efter konsultation af Energitilsynet - erstattet ordet
”eller” af ordet ”og”
i både § 3, stk. 2 og § 3, stk. 4, da begge omkostningselementer
er indregningsberettigede efter Energitilsynets praksis og indregning af det ene
element udelukker ikke indregning af det andet.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at varmesiden naturligvis ikke skal betale
investeringerne mere end én gang, jf. endvidere bemærkningerne under afsnit 2.6.
2.4. Bekendtgørelsens § 4
Side 7/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0008.png
Sekretariatet for Energitilsynet
har ved e-mail af 21. april 2017 videresendt de
høringssvar, der er indkommet til sekretariatet i anledning af ændringerne i
Energitilsynets anmeldelsesbekendtgørelse.
Prisloftbekendtgørelsens § 4 fastslår, at et udkast til prisloftudmeldingen skal
offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside, hvorfor den del af høringssvarene,
der vedrører offentliggørelse af prisloftudmeldingen omtales her.
CTR I/S
anmoder Energitilsynet om, at de varmeforsyningsvirksomheder, der køber
varme fra affaldsforbrændingsanlæg i videst muligt omfang kan få indsigt i de
bagvedliggende data for prisloftberegningen.
Dansk Affaldsforening
understreger vigtigheden af, at de berørte parter har
mulighed for via beregningsgrundlaget for prisloftet at kunne få fuld indsigt i alle de
centrale kraft-varme-anlægs totale produktionsomkostninger, herunder de
produktionsomkostninger, der er en følge af de såkaldte straksbetalinger, som er
afholdt af varmeaftagerne.
Sekretariatet for Energitilsynet har meddelt Energistyrelsen, at sekretariatet gerne
imødekommer et ønske om, at beregningsgrundlaget indgår ved høring af
prisloftet.
Energistyrelsen bemærker, at Energistyrelsen er enig i, at samtlige berørte parter
bør have mulighed for at efterprøve Energitilsynets beregninger i forbindelse med
prisloftudmeldingen, herunder det grundlag, som ligger til grund for Energitilsynets
beregninger. Energistyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at
prisloftbekendtgørelsen ikke er en hindring herfor, hvorfor Energitilsynet i
forbindelse med offentliggørelse af prisloftudmeldingen samtidig på sin hjemmeside
kan offentliggøre beregningsgrundlaget eller en del heraf.
2.5 Bekendtgørelsens § 5
CTR I/S
anfører, for så vidt angår § 5, stk. 2, at med den valgte definition af
”centrale kraftvarmeanlæg”, og i forhold til Energitilsynets præcisering af
definitionen vil der indgå ren varmeproduktion på kedler i prisloftgrundlaget, og det
bør overvejes, om det er intentionen.
Dansk Affaldsforening
finder behov for, at beregningsgrundlaget for prisloftet
præciserer, at Energitilsynet i sine beregninger over den gennemsnitlige vægtede
varmeproduktionspris på de centrale kraftvarmeanlæg, først fratrækker de to
dyreste centrale kraftvarmeanlæg, og herefter fjerner de centrale kraftvarmeanlæg,
der producerer mindre end 1000 TJ pr. år.
Side 8/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0009.png
Dansk Affaldsforening bemærker, at den årligt producerede varmemængde på en
række mindre og mellemstore affaldsenergianlæg er langt under en tredjedel af
1000 TJ, hvorfor denne justering jo klart bør kunne imødekommes.
Energistyrelsen bemærker, at det følger af bekendtgørelse om tilladelse til
etablering og ændring af elproduktionsanlæg, at centrale kraft- eller
kraftvarmeanlæg er anlæg, som er beliggende på eller som opføres på de i
bekendtgørelsens 17, stk. 2 og 3 særligt nævnte kraftværkspladser.
Der er således ikke ved bekendtgørelsen foretaget ændringer i forhold til, hvilke
anlæg der indgår efter gældende ret.
For så vidt angår de data, som udtages forlods, skal Energistyrelsen bemærke, at
der er tale om en fortsættelse af Energitilsynets hidtidige fremgangsmåde, hvorved
anlæg, der leverer under 1.000 TJ opvarmet vand ikke indgår i beregningen. Først
derefter udgår de to dyreste centrale kraft-varme-anlæg. Denne fremgangsmåde er
præciseret og tydeliggjort ved en mindre omformulering af § 5, stk. 4, i forhold til
høringsudkastet.
2.6 Bekendtgørelsens § 6
CTR I/S
anerkender, at det skal være enkelt at beregne tillægget til prisloftet af
hensyn til Energitilsynets håndtering og beregning, men anfører, at for visse større
anlægsinvesteringer vil en afskrivningsperiode på 20 år give en uforholdsmæssig
stor belastning af prisloftet, som ikke svarer til de faktiske forhold. En praktisk
håndterbar mulighed kunne være at investeringer, hvis anlægssum overstiger 1
mia. kr. kan afskrives over enten 25 år eller 30 år.
CTR bemærker, at den lange byggerente ligger noget over det niveau, som
virksomhederne i realiteten kan finansiere investeringerne til, og foreslår, at der
anvendes en gennemsnitlig WACC som udmeldt af Energitilsynet for en sektor med
en lav risiko.
CTR I/S bifalder endelig, at korrektion for afgiftsændringer fremadrettet baseres på
den faktiske brændselsfordeling på kraftvarmeanlæggene.
Dansk Affaldsforening
er særlig tilfreds med affattelsen af en ny § 6, og finder det
ligeledes positivt, at der fremadrettet nu bliver foretaget en korrektion for eventuelle
nye afgiftsændringer i forhold til den faktiske brændselsanvendelse på de centrale
kraftvarmeanlæg, som det fremgår af § 6, stk.3.
Dansk Fjernvarme
er enig i, at Energitilsynets afgiftskorrektioner bør tage højde
for andelen af fossile brændsler og biomasse i de pågældende anlæg.
Side 9/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0010.png
Dansk Fjernvarme anerkender endvidere, at investeringer i centrale anlæg, som
ikke afspejles i prisen, bør indgå fremadrettet.
Dansk Fjernvarme bemærker dog, at fjernvarmeværkerne typisk finansieres med
lån i Kommunekredit, som har en lavere rente end privatfinansierede lån.
Hvis den lange byggerente anvendes til at fastlægge finansieringsrenten, er det
ikke en afspejling af virkeligheden. Prisloftet vil ikke afspejle den faktiske
finansiering, men blive for højt. Det skyldes, at den lange byggerente er en generel
rente, som anvendes til mere risikobetonede investeringer. Den lange byggerente
afspejler derfor ikke fjernvarmeforsyningens monopolstatus, der tilsiger en lav risiko
og dermed en lav rente.
HOFOR A/S
bemærker at forskelle på afskrivningsperioder mellem f.eks.
investeringer i nye anlæg og investeringer i anlægsændringer afspejles mere
retvisende, hvis de faktiske varmeaftalers løbetider lægges til grund for
beregningen af tillægget.
HOFOR A/S foreslår derfor, at tillægget til gennemsnitsprisen beregnes ved, at
investeringens anlægssum afskrives lineært over den faktiske varmeaftales løbetid
fra og med idriftsættelsesåret. Kun i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en
varmeaftale mellem anlægsejere og varmeaftagere, anvendes der en lineær
afskrivning over en 20-årig periode fra og med idriftsættelsesåret.
HOFOR A/S sætter pris på, at Energitilsynet vil lægge de faktiske brændsler til
grund for eventuelle ændringer i energiafgifter, da dette kan have forholdsvis stor
betydning for det resulterende prisloft.
HOFOR A/S værdsætter særligt, at det klart er defineret, at prisloftet udelukkende
beregnes på baggrund af varmeproduktionen på centrale kraftvarmeanlæg,
således at varmeproduktion på rene varmekedler ikke medregnes, selvom
varmekedlerne er placeret på en kraftværksgrund.
TREFOR Varme A/S
bemærker bl.a., at det er vigtigt at sikre, at varmesiden ikke
kommer til at betale investeringen to gange. Den korrekte måde at beregne
tillægget er, at der kun beregnes et tillæg til prisloftet for de GJ, som leveres fra
affaldsforbrændingsanlægget i den situation, hvor det centrale kraftværk ikke kan
levere.
Beregningsmetoden i bekendtgørelsen er baseret på nogle få forsimplende
antagelser om afskrivningsperiode og finansieringsomkostninger.
Beregningsmetoden vurderes at give en administrerbar og gennemsigtig metode til
at tage højde for omkostninger til investeringer i centrale kraft-varme-anlæg, der
straksbetales af eksempelvis varmedistributører ved fastsættelse af prisloftet.
Side 10/11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 270: Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
1769448_0011.png
At beregningen af prisloftet sker på baggrund af nogle forsimplende antagelser er
resultatet af en afvejning af hensynet til på den ene side at opnå et prisloft baseret
på de faktiske omkostninger til produktion af fjernvarme på de centrale kraft-varme-
anlæg, og hensynet til på den anden side, at prisloftbekendtgørelsen kan
administreres af Energitilsynet på basis af de data, som de centrale kraft-varme-
anlæg anmelder til Energitilsynet.
For så vidt angår beregningsgrundlaget henvises endvidere til det under punkt 2.5
anførte. Energistyrelsen bemærker endelig, at investeringen naturligvis ikke skal
betales to gange.
3. Bekendtgørelsen
I den endelige bekendtgørelsen er der navnlig foretaget følgende ændringer i
forhold til det udkast, der har været i høring:
1. Der er foretaget en ændring i § 3, stk. 2 og § 3, stk. 4, der dog ikke tilsigter en
materiel ændring, idet bestemmelserne ved en fejl tidligere har været formuleret
som en alternativ bestemmelse.
2. Der er foretaget præciseringer i §§ 4 og 8 (§ 7 i udkastet) af fremgangsmåden i
forbindelse med Energitilsynets udmeldinger, herunder er det præciseret, at
udmeldingen ikke nødvendigvis skal ske den 15. oktober, men senest den 15.
oktober.
3. Der er foretaget præciseringer i § 5, da høringssvarene viste, at udkastet gav
anledning til tvivl om, hvorvidt Energitilsynets hidtidige fremgangsmåde for
beregning af den vægtede gennemsnitspris var fortsat. Det er nu
–
efter
konsultation af Energitilsynet
–
præciseret. Der er således ikke foretaget ændringer
i forhold til gældende ret.
4. Der er foretaget en strukturel og sproglig tilpasning af § 6, der er opdelt på §§ 6
og 7.
Der er herudover foretaget en række redaktionelle ændringer og præciseringer i
forhold til det udkast til bekendtgørelse, der har været sendt i høring, herunder
mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.
Side 11/11