Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 27
Offentligt
Hvem skaber udviklingen i den danske varmesektor?
I snart 30 år har jeg været involveret i den del af dansk energipolitik, der vedrører varmeproduktion.
Igennem alle disse år har jeg tit stillet mig selv det spørgsmål, hvem er det egentlig der generere udvikling
og synergi i den del af vor energiproduktion, der omfatter varmeproduktionen. Svaret er tydeligt og klart –
det gør varmeværker, rådgivere, producenter af produktions- og distributionsudstyr samt
videninstitutioner i en løbende proces, hvor praksis og erfaring kombineres med forskning og hvor hver
part spiller ind med den viden, der er oparbejdet gennem de erfaringer den enkelte har gjort.
Men hvad med rammerne? Ja det har skiftende regeringer og embedsmænd forsøgt sig med, men for det
meste uden særlig stor succes. Gang på gang har varmeværkerne oplevet ”en forvirret” energipolitik, hvis
overordnede mål syntes at være meget uklare.
Det startede med indføringen af naturgas til varmeproduktion med henblik på at få skabt et fleksibelt
energisystem, hvor de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker udgjorde en vigtig brik, hvilket i sig selv
var en glimrende idé. Mange varmeværker blev dog ”tvunget” ind i aftaget af naurgas, og ulykkerne faldt
ned som brænde da naturgasprisen omkring årtusindskiftet steg meget markant grundet dets bundethed til
olieprisen. Mange varmeværker var bundet til naturgassen og kunne ikke skifte til anden energikilde.
Fjernvarmekunderne var hermed ”hængt” op på en varmepris de ingen indflydelse havde på. Politikernes
og embedsmændenes store projekt havde udviklet sig til en fiasko.
Frem til i dag har politikerne og embedsmændene ikke evnet at finde frem til nogle perspektivrige rammer,
hvor målet for varmeproduktionen primært baseres på landets egne energikilder, og en fleksibilitet der er
baseret på anvendelsen af lokale energikilder. Det har efterladt en lang række varmeværker i en
desillusioneret situation, hvor fremtidige investeringer i produktionsanlæg bliver meget usikre, og derfor
forventelige også meget afventende.
På trods af disse forhold har de mange må og mellemstore varmeværker, der som hovedregel er
brugerbaserede værker, været i stand til at indgå i en lang række udviklingsprojekter med henblik på at
optimere såvel produktion som distribution. Det er sket gennem projekter som eksempelvis Fleksenergi,
hvor man har fokuseret på samarbejdsmuligheder, samproduktion, lokalbaserede energikilder som
biomasse-geotermi-overskudsarme/procesvarme-lavtemperatur-m.v. I disse projekter har deltaget
rådgivende ingeniørfirmaer, producenter af produktions- og distributionsudstyr, vidensinstitutioner samt
ikke mindst utrolig mange varmeværker. Der er i Nordjylland en række glimrende eksempler på, hvorledes
parterne selv har skabt udvikling, synergi og innovation uden indblanding fra de centrale aktører som
ministre og embedsmænd.
På trods af at udviklingen således er skabt nedefra og ikke oppefra oplever vi så i disse dage en
energiminister, der mener at kunne finde effektiviseringer på knap 6 milliarder kr. i den samlede
energisektor. Det vidner om, at ministeren ikke besidder den nødvendige viden på området eller også bliver
vildledt af hans embedsmænd. Der er nemlig en række forhold han totalt overser, og som jeg synes er
utrolig vigtige at få synliggjort.
For det første er hovedparten af de danske varmeværker amba-selskaber – d.v.s. brugerejede. Der sidder
en bestyrelse, der hvert år skal stå til ansvar for den produktion og distribution af varme det enkelte
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 27: Henvendelse af 17/10-16 fra Kjeld Kærgaard Jensen, Kongerslev, om forventede besparelser energiforsyning
varmeværk forestår, og hermed også den varmepris forbrugerne skal betale. En sådan bestyrelse kan
væltes, når det passer forbrugerne.
For det andet har der fra centralt side løbende været tiltag, der har gjort det besværlig for den enkelte
bestyrelse at skabe sig det fornødne overblik over rammerne for driften af det enkelte værk. Her kan
nævnes skiftende afgifter på energikilder, tilskud af forskellig art, energibesparelser, selvevaluering, m.v. –
altså hele tiden tiltag, der influerer på varmeprisen.
For det det tredje kan det enkelte varmeværk ikke ”ophobe” overskud uden at angive anvendelsesformål –
og sådanne overskud skal være brugt senest 5 år efter hensættelsen.
For det fjerde skal Energitilsynet godkende de varmepriser, det enkelte varmeværk ved afslutningen på et
regnskabsår udmelder for det følgende år. Der er således kontrol fra såvel forbrugere som statslige
myndigheder, hvad angår det enkelte varmeværks økonomi.
For det femte så har ingen centrale myndigheder fundet det relevant ind til nu, at udmelde hvilke
energikilder der fremadrettet bør anvendes til varmeproduktion, hvilket bevirker at der sidder mange
bestyrelser og er usikre på, hvad et fremtidigt produktionsudstyr skal baseres på – sol, vind, biomasse,
biogas, geotermi, affald, proces- eller overskudsvarme, etc. Udviklingen går simpelthen så hurtigt, at
afskrivningstiden nødvendigvis skal være kort af hensyn til, at nye og mere effektive løsninger kan komme
på markedet ”næste dag”, og dermed gøre gårsdagens investeringer urentable.
For det sjette så står specielt de mindre varmeværker overfor meget store udfordringer i forhold til de nye
retningslinjer for byggeri. De øgede krav om højisolerede huse skaber behov for lavtemperatur i dele af
forsyningsnettet, og hvorledes opnås det mest økonomisk med en blanding af ældre og nyere huse?
Sidst men ikke mindst har de mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker ”en bombe” under deres
økonomi. Grundbeløbet falder bort i 2019, hvilket for mange varmeværker betyder en væsentlig forringelse
økonomisk set, og en stigning i varmeprisen der på ny bringer den kollektive varmeforsyning i problemer.
Derfor kære energiminister. Gør nu brug af den viden aktørerne til stadighed frembringer. Saml alle de
erfaringer op som mange udviklingsprojekter har indsamlet, og lad disse påvirke de rammer, der gives fra
central side til varmeproduktionen. Ud fra lokale forhold skal du så lade rammerne muliggøre, at de lokale
varmeværker finder den mest optimale løsning med udgangspunkt i lokale forhold. Dermed får du en
udvikling skabt fra bunden baseret på viden genereret af aktørerne, og dermed også en engageret og
udviklingsorienteret bestyrelse på de enkelte varmeværker. Det vil fremme effektivitet og dermed også en
varmepris der er så lav som der gives mulighed for – ellers vil bestyrelsen blive væltet.
Kjeld Kærgaard Jensen
Vestergaardsvej 37
9293 Kongerslev