Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 269
Offentligt
1769245_0001.png
Konti-Scan
Højspændingsledninger på Læsø
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0002.png
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0003.png
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0004.png
i
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0005.png
4
i
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0006.png
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0007.png
Konti-Scan
• Kontiscan er kabelforbindelsen mellem DK1 (Jylland og Fyn) og 5E3 (den
nederste midte af Sverige)
• Kapaciteten er 740 MW fra DK1 til 5E3 og 680 MW fra SE3 til DK1
• Opgørelse af værdi kan gøres på mange måder. På de følgende sider har jeg
lavet lidt statistik på de tal jeg har adgang til. Jeg har fundet data fra 1. jan
2006 til og med 30. maj 2017. Jeg har inkluderet tallene for 2017, men da
de kun dækker
Ca.
Y2 år kan de ikke rigtigt sammenlignes med de
foregående år.
• Alle data er basseret på de planlagte flows, de flows der er med til at sætte
elprïsen. De fysiske flows kan være en smule anderledes pga. ændringer i
produktionsbalancen fra planlægning til produktionstidspunkt. Der
vil
kun
være tale om marginale forskelle.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0008.png
Retning
strØm
År
2006
DK1=>SE SE=>DK1
58%
2007
200$
2009
2010
2011
30%
33%
58%
58%
36%
“O”-flow
21%
21%
44%
25%
57%
25%
26%
44%
10%
18%
17%
20%
Der er 8760 timer på et år. Fordelingen af
timer hvor DK1 eksporterer eller importerer
ser ud som i tabellen
• DK1 eksporterer til SE i flere timer end
omvendt.
• I 15-20% af timerne flyder der slet ikke strøm
på kablet. Det er enten fordi der ikke er behov
eller fordi kablet er ude til ved ligehofd.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
21%
56%
53%
50%
77%
52%
63%
28%
27%
33%
8%
32%
16%
16%
20%
17%
15%
16%
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0009.png
Mængde af strøm overført
År
MWh eksporteret MWh importeret
2006
4.695.505
535.272
2007
-848.485
1.624.711
2008
4.167.096
2.403.792
2009
-1.799.962
618.886
2010
-1.586.031
533.524
2011
-750.058
1.576.852
2012
-633.593
2.748.113
2013
-1.716.182
742.835
2014
-2.062.114
1.046.560
2015
-1.801.873
1.245.017
2016
-3.630.647
177.221
2017
-773.008
510.179
-17.691.546
13.252.784
Over de seneste 10 år har DK1 sendt lidt mere
strøm til SE end omvendt.
Brutto set er der overført ca. 30 TWh på 10 år
(17,7 eksport
+
13,3 ïmport) på kablet. Det
svarer Ca. til Danmarks el-forbrug på 1 år
I vådår (år med meget vand i Norden) vil der
ofte eksporteres strøm fra SE til DK. DK
sender ofte strømmen videre til Tyskland hvor
priserne generelt er højere.
De seneste år har forbindelsen mod Tyskland
været kraftigt begrænset, og DK har ikke
kunnet sende strøm sydpå i mange timer. Det
har begrænset SE’s mulighed for at sende
strøm til DK
Sum
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0010.png
Værdi
af strømmen
(DKK)
År
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Sum
Værdiaf eksport Værdiaf import
647.537.283
200.336.977
431.037.204
504.776.510
819.648.124
352.022.685
217.127.535
482.928.536
485.014.078
309.447.703
826.565.016
185.909.879
5.462.351.531
196.495.884
418.091.407
1.101.540.300
174.520.323
179.394.399
572.283.283
766.331.944
254.435.253
285.759.707
246.862.835
39.893.325
117.638.001
4.353.246.662
Værdien er basseret på elprisen i det område
strømmen sendes til (højeste pris af de to
områder)
Her er tale om værdien basseret på
markedspriserne på strøm, og altså uden
afgifter, transmission osv.
Der er altså i de seneste 10 år overført strøm
på kablet til en værdi af Ca. DKK 10 mia.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 269: Materiale fra Læsø Kommunes foretræde den 13/6-17
1769245_0011.png
“Indtjening” (DKK)
År
Indtægt DK
Indtægt SE
2006
113,038,013
23,191,266
2007
32,358,296
67,971,908
2008
21,684,282
207,491,143
2009
51,745,449
8,472,391
2010
248,386,9 17
13,444,75 i
2011
52,624,734
77,864,781
2012
34,035,745
193,804,903
2013
53,845,981
21,898,764
2014
48,766,248
31,190,401
,
) fli
5
flfla
7
A)
o
i
5
I
2016
99,088,636
1,487,985
2017
17,661,962
4,977,033
‘-
,
,‘-“-‘-‘
‘‘-“-‘-
Når der sendes strøm fra et område til et andet er det altid fordi det er
samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at gøre det.
Dvs, man forsøger altid at producere strømmen hvor det er billigst og send den
e
hen hvor strømmen har den højeste værdi (pris).
Dette bliver især tydeligt når der opstårprisforskelle mellem områder.
I
tilfælde er det fordi der er flaskehalse pa overfØrselskablerne2(kablerne er de
udnyttet
op til kapaciteten).
Jeg har regnet på hvor meget der “tjenes” på at sende strøm
i
begge retninger
(tabel til venstre) i de timer hvor der er prisforskelle.
I denne sammenhæng ser jeg kun på de timer hvor der er prisforskelle mellem
de to
områder, og hvor der altså er flaskehalse på kablet.
I tabellen skal “Indtægt DK” forstås som prisforskellen på de to områ
mængden af strøm der eksporteres
i
de tilfælde hvor DK eksportererder gange
strøm til SE og
hvor der er flaskehalse på kablet.
Indtjeningen å kablet år (så vidt eg ved) til det selskab der ejer kablet
fælleseje mel em Energinet DK og venske Kraftnet; jeg kender ikke ejerf(sikkert et
orholdene
Den egentlige samfundsøkonomiske fordel ved kablet er langt større, idet
mange timer hvor priserne i deto områder er ens, men hvor det alligevel der er
flyder
betydeligt mængder strøm gennem kablet. Hvis ikke kablet havde eksisteret
priserne i de to områder (med al sandsynlighed) have været forskellige, men ville
der
opnås en samfundsøkonomisk fordel ved at producere hvor der produceres billigst.
Hvad priserne ville have været uden kablet har jeg ikke data til at regne på.
Det er vigtigt at have for øje, at Energinet’s funktion ikke er at tjene penge
kablerne, men netop på at se på den samfundsøkonomiske fordel ved
at bygge
kabler
Sum
107,163,929
97,642,723