EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 261
Offentligt

Juni 2017

Omstilling frem mod 2030

Byggeklodser til et samfund med

lavere drivhusgasudledninger

OBS!

Opdaterede anbefalinger til

sidst i dette dokument

klimaraadet.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Juni 2017

Omstilling frem mod 2030

Byggeklodser til et samfund med

lavere drivhusgasudledninger

OBS!

Opdaterede anbefalinger til sidst i dette dokument. Efter

færdiggørelsen af denne rapport har Energistyrelsen

opjusteret deres forventning til reduktionsbehovet frem

mod 2030, og for at imødekomme dette er Klimarådets

anbefalinger til omstillingen frem mod 2030 ligeledes

opdateret. De opdaterede anbefalinger er beskrevet i

indstiksnotatet

Energistyrelsen har opjusteret sit skøn for

reduktionsbehovet i ikke-kvotesektoren frem mod 2030,

der indes til sidst i dokumentet.

Peter Birch Sørensen

Jørgen Elmeskov

Pia Frederiksen

Jette Bredahl Jacobsen

Niels Buus Kristensen

Poul Erik Morthorst

Katherine Richardson

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Omstilling frem mod 2030

Byggeklodser til et samfund med

lavere drivhusgasudledninger

Udgivet i juni 2017 af

Klimarådet

Frederiksholms Kanal 4B, 5. sal

DK-1220 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

ISBN

Design

Tryk

978-87-998744-4-6

B14

GP-Tryk A/S

5041 0661 Svanemærket tryksag GP-Tryk A/S

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Indhold

Forord

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Danmarks klimamålsætninger

2.1

2.2

2.3

Status på danske målsætninger

EU’s klimapolitik - nye rammebetingelser frem mod 2030

Konklusioner og anbefalinger

Behov for øget globalt ambitionsniveau

3.1

3.2

3.3

3.4

Klimaaftalen i Paris

Hvad skal der til for at holde

temperaturstigningen under 2 grader?

Hvordan kan EU bidrage til opnåelse af 2-gradersmålsætningen?

Konklusioner

Principper for målopfyldelse i 2030

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Omstillingselementer og virkemidler

Samfundsøkonomiske omkostninger

Perspektivet mod 2050

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Konklusioner

101

104

Muligheder for reduktioner frem mod 2030

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Overblik over ikke-kvotesektoren

Transport

Landbrug

Opvarmning

Produktionserhverv

Affald

Konklusioner

106

110

113

120

127

132

135

137

Omstillingsvejen mod 2030

6.1

6.2

6.3

Reduktionsbehov inden 2030

Sammensætning af omstillingselementer

Konklusioner og anbefalinger

138

142

146

158

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Appendiks

A.1

A.2

A.3

A.4

A.5

A.6

A.7

A.8

A.9

A.10

A.11

A.12

A.13

A.14

A.15

A.16

A.17

A.18

A.19

A.20

Mindre vejtransport

Kollektiv transport

Mere brændstoføkonomiske biler

Flydende biobrændstoffer

Elbiler

Elbusser

Gas i tung transport

Elektriicering af jernbanen

Plantefedt til malkekvæg

Mindre malkekvægsbestand

Forsuring af gylle

Energipil

Græsarealer

Individuelle varmepumper

Træpillefyr

Store varmepumper

Solvarme

Biogas i naturgasnettet

Energirenovering af bygninger

Energieffektivisering i produktionserhvervene

162

165

168

171

173

178

183

186

190

194

197

202

206

210

213

216

218

221

224

229

234

Noter

238

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Forord

Klimarådet er nedsat i medfør af klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget

i 2014 og har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Dan-

marks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050.

Klimarådet har siden 2015 givet anbefalinger til regeringen i form af årlige

hovedrapporter suppleret med enkeltstående analyser af udvalgte klimapoliti-

ske problemstillinger. I efteråret 2016 ik Danmark en ny regering bestående

af Venstre, Konservative og Liberal Alliance og med den også et nyt regerings-

grundlag, hvor det blandt andet hedder:

”Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde. Danmark er parat til at påtage

sig et ambitiøst 2030-mål for reduktion af udledninger uden for kvotesystemet.

Regeringen vil udarbejde en omkostningsefektiv strategi for opfyldelse af Dan-

marks reduktion i 2030 inden udgangen af 2017. Regeringen vil blandt andet

inddrage anbefalinger fra Klimarådet.”

Med denne rapport om

Omstilling frem mod 2030 - byggeklodser til et samfund

med lavere drivhusgasudledninger

fremlægger Klimarådet sine forslag til en stra-

tegi, der kan hjælpe Danmark i mål i 2030 under hensyntagen til det langsigtede

mål om et lavemissionssamfund i 2050.

Klimarådet har i denne rapport valgt at sætte fokus på de

omstillingselementer,

der bør indgå i Danmarks grønne omstilling frem mod 2030 som et vigtigt skridt

på vejen mod et lavemissionssamfund i 2050. Med omstillingselementer mener

vi omstillinger i produktion eller forbrug, der kan fungere som byggeklodser i

arbejdet med at skabe et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser.

Omstillingselementer kan fx være indførelse af eldrevne varmepumper i varme-

forsyningen, udbredelse af elbiler i transporten, energirenovering af bygninger

og klimavenlig håndtering af husdyrgødning i landbruget. Et omstillingsele-

ment vil typisk kunne gennemføres ved brug af lere forskellige virkemidler som

fx afgifter, tilskud, forbud eller påbud. Mens der kan være politisk uenighed om,

hvilke konkrete virkemidler der bør vælges, håber Klimarådet, at vi med denne

rapport kan bidrage til at skabe konsensus om, hvilke omstillingselementer der

bør indgå i den grønne omstilling i de kommende år.

I denne hovedrapport for 2017 giver vi derfor vores bud på et udvalg af omstil-

lingselementer, der kan sikre en omkostningsefektiv opfyldelse af 2030-målet

set i lyset af Danmarks langsigtede mål i 2050. Vi peger samtidigt på en række

virkemidler, man politisk kan vælge for at realisere disse omstillingselementer.

Denne rapport indeholder – ligesom den nylige rapport fra regeringens Energi-

kommission – anbefalinger til fremtidens energipolitik. Både Energikommissi-

onens rapport, de tidligere hovedrapporter fra Klimarådet og rapporten fra den

tidligere Klimakommission i 2010 fremhæver en række afgørende elementer

i Danmarks grønne omstilling såsom nødvendigheden af en øget elektriice-

ring af energiforbruget, øget integration af de forskellige dele af energisyste-

met, udvikling af energilagringsmuligheder, fortsat energiefektivisering og

en vedholdende indsats inden for forskning, udvikling og demonstration af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

alternative energiteknologier. Energikommissionen understreger ligeledes på

linje med Klimarådet og Klimakommissionen det langsigtede mål om Danmark

som lavemissionssamfund i 2050 som et afgørende pejlemærke for energi- og

klimapolitikken på kortere sigt. De senere års udredningsarbejder har således

bidraget til at udvikle en bred fælles forståelse af hovedelementerne i Danmarks

grønne omstilling. Denne rapport fra Klimarådet bygger videre på dette arbejde

med særligt fokus på den del af drivhusgasudledningerne, der ikke er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem.

I løbet af de kommende år skal Folketinget vedtage et nyt energiforlig, og rege-

ringen vil i forbindelse med den klimapolitiske redegørelse i 2017 fremlægge en

klimaplan, der samler regeringens initiativer på klimaområdet. Det er Klimarå-

dets håb, at vi med denne rapport kan inspirere regeringen og de øvrige partier

i Folketinget til en frugtbar diskussion af de muligheder, der ligger i de enkelte

omstillingselementer, og hvordan de kan bidrage til opfyldelsen af målsætnin-

gerne i 2030 samtidig med, at det endelige mål om et lavemissionssamfund i

2050 tænkes med i kommende politiske tiltag.

København, juni 2017

Klimarådet består af:

•

Peter Birch Sørensen (formand), professor i økonomi ved

Københavns Universitet

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker i Danmarks Statistik

Pia Frederiksen, sektionsleder og seniorforsker ved Institut for

Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet

Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi

og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

•

Niels Buus Kristensen, transportforsker og forskningsleder ved

Transportøkonomisk Institutt i Oslo

Poul Erik Morthorst, professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved DTU

Management Engineering

Katherine Richardson, professor i biologisk oceanograi og leder af

Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Hovedkonklusioner og

anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Klimarådet udarbejder løbende anbefalinger til dansk

klimapolitik, herunder valg af omstillingsveje og virke-

midler til realisering af klimalovens målsætninger. Kli-

maloven er vedtaget med udgangspunkt i målet om

et lavemissionssamfund i 2050, men den klimapolitik,

Danmark skal gennemføre i dag, har ofte et lidt kor-

tere sigte. I denne rapport om

Omstilling frem mod

2030 – byggeklodser til et samfund med lavere driv-

husgasudledninger

ser Klimarådet derfor på, hvordan

omstillingen mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges

i det kommende årti. Hvis vi skal realisere ambitionen

om et lavemissionssamfund i 2050, er det afgørende,

at omstillingen mod 2030 får den rigtige retning og et

passende tempo.

Omstillingen frem mod 2030 i den del af økonomien,

der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, styres af det

mål, Danmark har påtaget sig som medlem af EU. Den

nuværende VLAK-regering, der blev dannet i efter-

året 2016, har i sit regeringsgrundlag efterspurgt Kli-

marådets anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan

omstille ikke-kvotesektoren, og derfor har denne rap-

port særligt fokus på ’biler, bønder og boliger’, som

denne del af økonomien populært betegnes.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

For at skabe overblik over så bred en opgave bruger

Klimarådet i denne rapport begrebet

omstillingsele-

ment.

Et omstillingselement er en omstilling af produkti-

onen eller forbruget, der bidrager til at sænke drivhus-

gasudledningerne fx ved overgang til mere klimavenlige

og energieffektive teknologier. Det kan blandt andet

være elbiler, bioforgasning af husdyrgødning eller

energirenovering af bygninger. Denne rapport har ana-

lyseret mulighederne i 20 omstillingselementer med

henblik på at sammensætte en pakke af elementer, der

kan sikre opfyldelse af målet i 2030 ud fra klare krite-

rier. Rapporten viser, at målet kan opfyldes uden store

omkostninger for Danmark og måske endda med en lille

samfundsøkonomisk gevinst.

Analysen af de enkelte omstillingselementer forholder

sig til både pris og potentiale i forhold til reduktion af

drivhusgasser, men tager ikke stilling til, hvilke afgif-

ter, tilskud, krav eller andet, der skal til for at realisere

omstillingselementerne. På den måde adskiller omstil-

lingselementer sig fra virkemidler, og dermed kan over-

vejelserne holdes på et mere overordnet niveau, uden

at diskussionen kommer til at handle om, hvem der

skal betale for hvad. Virkemidler er naturligvis vigtige

for gennemførelsen af nye klimapolitiske tiltag, og en

detaljeret analyse af centrale virkemidler kan passende

bygge oven på denne rapport.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Omstillingen mod 2030 omfatter også den kvoteomfat-

tede del af økonomien, og her har regeringen sat ram-

merne med et mål om, at 50 pct. af al vores energi skal

komme fra vedvarende energikilder. Energistyrelsens

seneste basisfremskrivning har vist, at Danmark ikke når

de 50 pct. i 2030 med de tiltag, der hidtil er vedtaget.

Der er derfor behov for ny politik, og denne rapport

beskriver, hvor stor udfordringen er set i lyset af både

2030-målet og 2050-målet om en energiforsyning, der

er fuldt ud baseret på vedvarende energi.

Klimarådet ser også ud over Danmarks grænser. EU

sætter i høj grad rammerne for den danske klima- og

energipolitik, og denne rapport redegør for den sene-

ste udvikling i den europæiske klimaregulering. Rappor-

ten retter også fokus mod den globale klimadagsorden

og Parisaftalen. Nok er aftalen et vigtigt skridt i den rig-

tige retning, men det erkendes, at den ikke er tilstræk-

kelig, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2

grader. Derfor er der i aftalen indbygget en forventning

om, at landenes ambitionsniveau for udledningsredukti-

oner vil stige, og af den grund er det sandsynligt, at EU

vil øge sine klimaambitioner i de kommende år, hvilket

Danmark bør være forberedt på i tilrettelæggelsen af

sin målopfyldelse.

I det følgende gennemgås hovedkonklusionerne og

anbefalingerne fra rapportens kapitler.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Omstilling af ikke-kvotesektoren frem mod 2030

Rapportens hovedtema er, hvordan Danmark frem mod 2030 mest hensigts-

mæssigt kan reducere udledningerne af drivhusgasser fra den del af økonomien,

der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem. Kapitel 4 opridser de overordnede

principper bag rapportens analyse, mens kapitel 5 præsenterer de potentielle

tiltag til opfyldelse af 2030-målet, som Klimarådet har undersøgt. Den endelige

prioritering af tiltagene foretages i kapitel 6.

Fokus er på omstillingselementer frem for virkemidler

Som medlem af EU står Danmark over for at skulle reducere sine udledninger

af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren mod 2030. Denne sektor omfatter især

transport, landbrug og dele af opvarmning og industri. Målet danner rammen

for den danske omstilling i disse dele af vores økonomi.

Klimarådet forholder sig til målopfyldelsen frem mod 2030 med udgangspunkt

i begrebet

omstillingselement,

som betegner klimavenlige ændringer af produk-

tion eller forbrug. Der kan være tale om ny teknologi, efektiviseringer, produk-

tionsomlægninger og lignende. Begrebet adskiller sig fra virkemidler, som er de

politiske håndtag, der skal realisere omstillingselementerne. Ved at fokusere på

omstillingselementer bliver det muligt at konkretisere diskussionen af målopfyl-

delsen, så man kan fastlægge en retning for den grønne omstilling i de forskellige

dele af samfundet.

For hvert omstillingselement inder analysen det potentiale til reduktion af

udledningerne i perioden 2021 til 2030, som kan opnås med relevante vir-

kemidler. Potentialet måles i forhold til Energistyrelsens

Basisfremskrivning

2017,

som fremskriver udviklingen i energiforbruget og drivhusgasudlednin-

gerne, hvis der ikke gennemføres ny politik. Ved at sammensætte en pakke med

lere omstillingselementer, kan Klimarådet skitsere en strategi for opfyldelse

af reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren. Med udgangspunkt i denne strategi

bliver opgaven efterfølgende at beslutte politiske virkemidler, der kan realisere

de valgte omstillingselementer.

Pris og 2050-perspektiv er de vigtigste kriterier for valget af omstillingsele-

menter

Klimarådet peger på to hovedkriterier, når der skal vælges omstillingselementer

til at opfylde målet i 2030. Kriterierne er dels prisen, og dels om elementet peger

i retning af Danmarks klimamål for 2050. Tilsammen bør disse kriterier udgøre

hovedakserne i samfundets prioritering.

Den relevante pris er de samfundsøkonomiske omkostninger. Heri indgår

direkte omkostninger til investeringer og drift, men også aledte omkostnin-

ger for samfundet som følge af fx lokal forurening og traikstøj. Det er dog kun

muligt at angive en omtrentlig størrelsesorden af de samfundsmæssige omkost-

ninger, da de i praksis ahænger af virkemidlet.

Danmark har som mål i 2050 at være et lavemissionssamfund baseret på vedva-

rende energi. Det indebærer en omfattende omstilling, som må foregå gradvist

over hele perioden. Hvis den skal forceres over en kortere periode op mod 2050,

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

vil omkostningerne stige. Omstillingen inden 2030 bør derfor lette omstillingen

mod det lavemissionssamfund, vi ønsker os i 2050. Omkostningerne til omstil-

lingen skal minimeres over den samlede periode og ikke ses isoleret for delmål

frem mod 2030. Af den grund er det vigtigt at prioritere omstillingselementer

før 2030, som også er en del af den langsigtede vision. Det gælder specielt for

store forandringer, der kræver ændrede teknologivalg og investeringer med lang

levetid. Også Energikommissionen, der udkom med sine anbefalinger i april

2017, slår til lyd for, at Danmark skal være på rette spor mod 2050, når man

planlægger omstillingen for de kommende år.

Klimarådet har undersøgt 20 forskellige omstillingselementer

Klimarådet undersøger i denne rapport et stort udvalg af omstillingselementer

inden for forskellige sektorer. I transporten ses blandt andet på elbiler, bio-

brændstofer og kollektiv transport. I landbruget er der fx fokus på behandling

af husdyrgødning, vedvarende græsarealer og reduceret kvæghold. Mulige

omstillingselementer i opvarmningen er varmepumper, solvarme og energi-

renovering, mens analysen også inkluderer elementer, der kan medvirke til at

nedbringe udledningerne fra industriens energiforbrug. Omstillingselementer-

nes potentiale, og hvordan de vurderes ud fra analysens to hovedkriterier, er vist

i igur 1.1, som uddybes i kapitel 6.

Klimarådet har udvalgt en pakke af omstillingselementer, der opfylder

2030-målet

Energistyrelsens centrale skøn for det samlede reduktionsbehov over perioden

2021-2030 er 9,4 mio. ton CO

e, hvis Danmark også gør brug af muligheden for

at medregne kulstofoptag i jorde og skove (LULUCF-tiltag) i målopfyldelsen.

En reduktion på 9,4 mio. ton CO

e svarer til ca. 3 pct. af de samlede forventede

udledninger i perioden, hvis der ikke gennemføres ny politik. Der er dog væsent-

lig usikkerhed om, hvad reduktionsbehovet reelt viser sig at blive.

Klimarådet har med udgangspunkt i igur 1.1 i første omgang sammensat en

pakke af syv omstillingselementer, der opfylder reduktionsbehovet frem mod

2030. Pakken består af energirenovering af bygningsmassen, individuelle var-

mepumper, store varmepumper i jernvarmen, solvarme, energiefektivisering

i produktionserhvervene, naturgas i tung transport og forsuring af kvæg- og

svinegylle. Pakken har fokus på energi, men tager også fat på den nødvendige

omstilling af landbrug og transport. Samlet set giver pakken en beskeden gevinst

for samfundet på ca. 1. mia. kr. set over hele perioden. Det præcise tal er natur-

ligvis usikkert, men det viser, at målet i 2030 med meget stor sandsynlighed kan

opfyldes uden de store omkostninger.

Det er også muligt at bruge kvoter fra EU’s kvotesystem til at opfylde målet

i ikke-kvotesektoren. Ved at benytte denne mulighed kan målet opfyldes en

smule billigere, men en dansk kvoteannullering har en meget lille klimaefekt på

kort og mellemlangt sigt og bringer ikke Danmark tættere på den langsigtede

omstilling af samfundet, som er nødvendig frem mod 2050, hvilket betyder,

at opgaven vil blive endnu større efter 2030. Derfor anbefaler Klimarådet, at

Danmark ikke benytter muligheden for at annullere kvoter.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Samfundsøkonomiske

omkostninger

Træpillefyr

Individuelle

varmepumper

Gas i tung

transport

Energirenovering

af bygninger

Meget billigt

Energipil

Energieffektivisering

i produktionserhvervene

Forsuring

af gylle

Billigt

Store

varmepumper

Solvarme

Plantefedt til

malkekvæg

Medium

Mindre malke-

kvægsbestand

Elbiler

Flydende

biobrændstoffer

Dyrt

Biogas i

naturgasnettet

Mere brændstof-

økonomiske biler

Meget dyrt

Græsarealer

Kollektiv

transport

Elektriicering

af jernbanen

Mindre

vejtransport

Elbusser

I ringe grad

I nogen grad

Letter omstillingen frem mod 2050

I høj grad

Figur 1.1

Anm.:

Omstillingselementernes potentiale, omkostninger og 2050-perspektiv

Cirklernes størrelse udtrykker potentialet for reduktion af drivhusgasudledningen i perioden

2021-2030 målt i ton CO

-ækvivalenter. Placeringen af cirklerne inden for felterne har

ikke betydning.

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Danmark bør gennemføre lere omstillingselementer, end målet fra

EU kræver

Generelt set viser Klimarådets analyse, at det er overkommeligt for Danmark at

opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Der er derfor gode grunde til at overveje en

større reduktion, end det centrale skøn for reduktionsbehovet giver anledning

til. I det lys anbefaler Klimarådet:

•

Danmark bør sigte mod en større reduktion af udledningen af drivhusgasser

i ikke-kvotesektoren end det, der svarer til Energistyrelsens centrale

skøn for reduktionsbehovet. En større reduktion vil mindske behovet for

et opskruet tempo i Danmarks grønne omstilling efter 2030. En større

reduktion vil også være udtryk for rettidig omhu i den sandsynlige situation,

hvor EU skærper sine klimamål frem mod 2050 som led i opfyldelsen af

Parisaftalen. Et forsigtighedsprincip tilsiger ligeledes en større reduktion, da

reduktionsbehovet kan vise sig større end Energistyrelsens skøn.

Hvis man ønsker en større reduktion end det centrale skøn peger på, viser Kli-

marådets analyse, at det er mest oplagt at tage fat på omstillingselementer som

elbiler, træpillefyr og energipil. Af disse inder Klimarådet, at der i forhold til

den langsigtede omstilling er mest perspektiv i elbiler.

Tabel 1.1 opsummerer de i alt otte omstillingselementer, som det ifølge Kli-

marådets analyse er mest hensigtsmæssigt at fokusere på inden 2030. På lere

områder er Klimarådet enig med Energikommissionen, hvilket blandt andet

gælder behovet for elektriicering af opvarmning og transport og omkostnings-

efektive energibesparelser.

Omstillingselement

Energirenovering af bygninger

Individuelle varmepumper

Energieffektivisering i

produktionserhvervene

Gas i tung transport

Store varmepumper

Solvarme

Forsuring af gylle

Elbiler

Overlap

I alt

Potentiale

1,4 mio. ton CO

3,3 mio. ton CO

2,6 mio. ton CO

0,2 mio. ton CO

0,9 mio. ton CO

0,8 mio. ton CO

1,0 mio. ton CO

2,2 mio. ton CO

-0,3 mio. ton CO

12,0 mio. ton CO

Samfundsøkonomisk

omkostning

Meget billigt

Billigt

Medium

Letter omstillingen frem

mod 2050

I høj grad

I nogen grad

I høj grad

I nogen grad

I høj grad

Tabel 1.1 Klimarådets udvalgte omstillingselementer

Anm.:

Enkelte omstillingselementer overlapper en smule, hvilket trækkes fra for at undgå

dobbeltregning.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Klimarådets anbefalinger for ikke-kvotesektoren lægger vægt på

indenlandske reduktioner

På baggrund af analysen af omstillingselementer anbefaler Klimarådet:

→

I den ikke-kvoteomfattede del af energiområdet bør Danmark mod 2030

satse på øget udbredelse af varmepumper suppleret med solvarme.

Samtidig bør vi fokusere på omkostningseffektive energibesparelser i

bygningsmassen og i produktionserhvervene.

→

I transporten bør vi påbegynde omstillingen til elektriiceret

vejpersontransport i form af elbiler, mens gas bør introduceres som

alternativt drivmiddel til lastbiler.

→

I landbruget bør omstillingen i første omgang have fokus på behandling af

husdyrgødning. Her er lere teknologier relevante, men forsuring synes lige

nu at være det samfundsøkonomisk mest attraktive tiltag.

→

Danmark bør i videst muligt omfang opfylde målet i ikke-kvotesektoren ved

indenlandske reduktioner og kun købe udledningsrettigheder i andre lande,

hvis det mod slutningen af målperioden viser sig, at vi ikke har reduceret

nok, og under forudsætning af, at købet af udledningsrettigheden modsvares

af dokumenterede reduktioner i sælgerlandet.

→

Danmark bør ikke benytte muligheden for at bruge kvoter fra kvotesystemet

til at opfylde målet i ikke-kvotesektoren, med mindre der inden udgangen

af 2019, hvor beslutningen om brug af kvoter skal tages, gennemføres en

reform af kvotesystemet, så det store kvoteoverskud nedbringes markant.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Danmarks klimamålsætninger

Som i tidligere rapporter gør Klimarådet status over de danske målsætninger

på klima- og energiområdet i kapitel 2. Kapitlet har også et særligt fokus på de

seneste direktiver og forslag fra EU på dette område.

Danmark opfylder de leste mål for 2020, men mangler ny politik mod 2030

Danmark er godt på vej mod at efterleve de leste energi- og klimapolitiske

målsætninger frem mod 2020. Den seneste basisfremskrivning fra Energisty-

relsen forventer, at Danmark i 2020 vil opfylde EU’s krav til såvel udbredelsen

af vedvarende energi som til udledningerne i den ikke-kvoteomfattede del af

økonomien. Ligeledes ser det ud til, at vi når det mål om 40 pct. reduktion i de

samlede danske udledninger i forhold til 1990, som et lertal i Folketinget tidli-

gere har bakket op om. Til gengæld viser fremskrivningen, at det EU-mål, som

Danmark har for anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren i 2020,

kræver igangsættelse af nye initiativer.

I 2030 ser tingene anderledes ud. Mange af de nuværende klimatiltag og -initia-

tiver udløber om få år, og derfor viser fremskrivningen, at den grønne omstil-

ling vil gå i stå, hvis vi ikke gennemfører nye tiltag på klima- og energiområdet.

Derfor kræver det politisk handling, hvis Danmark i 2030 skal opfylde EU’s mål

for reduktion af udledningerne i ikke-kvotesektoren og regeringens eget mål om

50 pct. vedvarende energi i energiforsyningen.

Regeringen har sat mål for vedvarende energi i 2030

Målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 bliver styrende for omstillingen af

den danske energiforsyning og transport de næste år. Der skal snart forhandles

om en ny energiaftale, som vil række frem mod 2030, og i den forbindelse anbe-

faler Klimarådet:

→

Den kommende energiaftale bør skabe stabile rammer for omstillingen til

vedvarende energi i det kommende årti, så regeringens mål om en andel

af vedvarende energi i energibehovet på 50 pct. i 2030 som minimum nås.

Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at fx vindmøller og solceller er blevet

meget billigere i de seneste år. Derfor er det hensigtsmæssigt, at regeringen

vil evaluere målsætningen om indfasning af 50 pct. vedvarende energi

med passende mellemrum for at tage stilling til, om vedvarende energi skal

indfases hurtigere. Et højere mål end 50 pct. vil kunne sikre en mere gradvis

overgang til et lavemissionssamfund i 2050 baseret på vedvarende energi.

Mange centrale kraftvarmeværker i Danmark omstiller i disse år fra kul til

biomasse, hvilket delvist sker som følge af afgiftsfritagelsen af biomasse. Det

vil medføre en kraftig forøgelse af anvendelsen af importeret biomasse i form

af træpiller og trælis. Dette hjælper til at opfylde målet for vedvarende energi,

men det er vigtigt, at den anvendte biomasse er produceret på bæredygtig vis, så

brugen af den bidrager til en reel reduktion af den globale drivhusgasudledning.

Basisfremskrivningen peger dog på risikoen for, at større elforbrug vil betyde

mere elproduktion baseret på kul. Kul er en af de energiformer, der udleder mest

til atmosfæren pr. energienhed, og øget kulforbrug modarbejder regerin-

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

gens mål for den vedvarende energi. Det vil derfor være en rimelig dansk ambi-

tion ikke at bruge kul i el- og varmeproduktion fra 2030. Meget peger dog på, at

markedet selv afvikler de tilbageværende kulfyrede kraftværksblokke inden 2030,

men hvis denne markedstendens vendes, kan det blive nødvendigt at gribe ind.

EU sætter rammerne for den danske klima- og energipolitik

De fælles beslutninger i EU er i høj grad styrende for den danske klimapolitik,

både hvad angår målsætninger og konkret regulering af erhverv og sektorer.

Mod 2030 har EU sat rammen for klimapolitikken i ikke-kvotesektoren ved at

pålægge hvert land en reduktionsforpligtigelse for perioden fra 2021 til 2030. I

opfyldelsen har medlemslandene mulighed for at benytte såkaldte leksibilitets-

mekanismer som alternativ til indenlandske klimatiltag. Det drejer sig om brug

af kvoter fra EU’s kvotesystem, køb af udledningsrettigheder fra andre lande og

medregning af bidrag fra LULUCF-tiltag.

I kvotesektoren har EU’s system for omsættelige kvoter længe været nødli-

dende som drivkraft for omstillingen. Systemet lider under et stort overskud af

kvoter, hvilket har resulteret i en meget lav kvotepris, som i dag har svært ved

at skabe incitamenter til en teknologiudvikling, der kan drive omstillingen til

vedvarende energi. EU har de seneste år forsøgt sig med forskellige revisioner

af kvotesystemet, og i 2017 forhandles der om en reform af systemet, der efter

hensigten skal give en højere kvotepris. Hvis det lykkes, vil det mindske behovet

for ofentlig støtte til vedvarende energi.

I december 2016 kom EU-Kommissionen med sin såkaldte Vinterpakke. Vin-

terpakken indeholder en række konkrete initiativer, der skal bidrage til udmønt-

ningen af EU’s energiunion. Vigtige forslag i pakken er, at EU’s mål for energief-

fektivitet i 2030 skal skærpes, at der skal stilles skrappere bæredygtighedskrav

til biomasse, at støtte til vedvarende energi skal tildeles under konkurrence, og

at en vis andel af støtten skal åbnes for anlæg placeret i andre medlemslande.

Danmark skal i den kommende tid forhandle i EU om vigtige elementer i den

fremtidige europæiske klima- og energipolitik, og Klimarådet har følgende

anbefalinger til den danske forhandlingsposition:

→

Danmark bør i forbindelse med de igangværende klima- og energipolitiske

forhandlinger i EU arbejde for:

•

En så ambitiøs reform af kvotesystemet som muligt, der sikrer, at det

nuværende kvoteoverskud nedbringes markant.

Regler, der sikrer, at udtag af træ til bioenergi medregnes i

producentlandets CO

-regnskab.

At bæredygtighedskravene til biomasse også kommer til at gælde for

eksisterende produktionsanlæg, idet danske anlæg formentlig ellers ikke

vil være omfattet.

•

At EU-Kommissionen fremsætter ambitiøse krav til bilproducenterne om

at reducere CO

-udledningen fra person- og varebiler og tunge køretøjer

samt krav om en stigende andel af nulemissionsbiler i det samlede årlige

bilsalg, som bidrager til at fremme teknologiudviklingen, som man fx ser

det i det californiske certiikatsystem.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Behov for øget globalt ambitionsniveau

I kapitel 3 løfter Klimarådet blikket fra den danske og europæiske dagsorden

og ser i stedet på den globale klimasituation. I sidste ende er det den, der bør

diktere udviklingen i de danske og europæiske klimamål.

Parisaftalen bringer verden i den rigtige retning, men er ikke tilstrækkelig

I december 2015 lykkedes det verdens statsledere at nå til enighed om den til

dato mest vidtgående globale aftale på klimaområdet. Parisaftalen har som

målsætning at holde den globale temperaturstigning i forhold til det førindu-

strielle niveau ’et stykke’ under 2 grader med sigte på at begrænse stigningen til

1,5 grader. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark nationalt og internationalt

bidrage til at opfylde denne ambitiøse målsætning.

Parisaftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men de bidrag til den

globale reduktionsindsats, som verdens lande indtil videre har meldt ind til FN

under aftalen, er langt fra tilstrækkelige, hvis aftalens målsætning skal være

inden for rækkevidde. Det vil kræve en væsentlig forøgelse af landenes klima-

ambitioner at nå målsætningen. Hvis ikke der vedtages og igangsættes større

reduktionsindsatser i de kommende årtier, vil der blive behov for langt mere

drastiske reduktioner af drivhusgasudledningen fra midten af dette århundrede.

Det globale drivhusgasbudget giver forventning om øgede

klimaambitioner i EU

Jordens befolkning kan kun tillade sig at udlede en begrænset mængde drivhus-

gas til atmosfæren, hvis vi skal undgå for stor en koncentration af drivhusgasser i

atmosfæren. Kravet er betydelige reduktioner af drivhusgasudledningen på kort

sigt samtidig med øget optag af CO

i jorde og skove, hvis Jordens kulstokreds-

løb skal balancere fremover.

EU er allerede godt på vej mod at overopfylde sit reduktionsmål i 2020, og der

synes derfor at være gode forudsætninger for at øge de europæiske klimamål

frem mod 2030 som bidrag til en forstærket global klimaindsats. EU’s drivhus-

gasudledning pr. indbygger vil forventeligt være lavere end fx USA’s og Kinas i

2030, men EU’s udledning pr. indbygger vil fortsat ligge over det gennemsnit-

lige niveau, som kloden ifølge FN’s miljøprogram bør sigte efter, hvis vi skal

have to tredjedeles chance for at indfri 2-gradersmålsætningen. Derfor kan man

forvente, at EU vil skærpe sine klimamål. Det har selvsagt betydning for dansk

klimapolitik, som derfor i udgangspunktet bør tage i betragtning, at EU’s mål-

sætninger sandsynligvis vil blive skærpet.

1 Hovedkonklusioner og anbefalinger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Danmark er nået langt med at opfylde nationale og

internationale målsætninger på klima- og energiområ-

det. Vi er godt på vej til at efterleve de energi- og klima-

politiske målsætninger frem mod 2020, men målet om

anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren i

2020 opnås ikke uden yderligere tiltag. Samtidig er der

behov for nye politikker for at indfri målene i 2030 for

drivhusgasreduktion og udbygning med vedvarende

energi.

Der skal forhandles om en ny energiaftale, der kan

træde i kraft, når den nuværende energiaftale udlø-

ber i 2020. Regeringen har en målsætning om at øge

andelen af vedvarende energi til 50 pct. i 2030. Vedva-

rende energi bliver hele tiden billigere, og derfor er det

hensigtsmæssigt, at regeringen vil evaluere målet med

passende mellemrum for at tage stilling til, om vedva-

rende energi skal indfases hurtigere.

Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017

viser en

risiko for, at større elforbrug i fremtiden vil betyde mere

elproduktion baseret på kul. Kul er en af de energifor-

mer, der udleder mest CO

til atmosfæren pr. energi-

enhed, og øget kulforbrug modarbejder regeringens

mål for den vedvarende energi. Det vil derfor være en

rimelig dansk ambition ikke at bruge kul i el- og varme-

produktionen fra 2030.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mange danske centrale kraftvarmeværker omstiller i

disse år fra kul til biomasse. Det medfører en kraftig for-

øgelse af anvendelsen af importeret biomasse i form af

træpiller og trælis. Dette tæller med i at opfylde målet

for vedvarende energi, men det er vigtigt at sikre, at

den anvendte biomasse også bidrager til en reel reduk-

tion af den globale drivhusgasudledning.

EU er med til at sætte rammerne for den danske kli-

mapolitik, både hvad angår målsætninger og konkret

regulering af erhverv og sektorer. Derfor ses der i dette

kapitel også nærmere på, hvad den kommende lovgiv-

ning, som forhandles i EU, vil få af betydning for Dan-

marks klima- og energipolitik frem mod 2030.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

2.1

Status på danske målsætninger

Klimarådet vurderer hvert år, hvordan det går med opfyl-

delsen af Danmarks nationale klimamålsætninger og

internationale klimaforpligtelser, herunder de EU-for-

pligtelser som Danmark har påtaget sig. Ifølge Energi-

styrelsens seneste basisfremskrivning er Danmark på

rette vej i forhold til at opfylde vores EU-forpligtelser i

2020. Dog kræver målet om 10 pct. anvendelse af ved-

varende energi (VE) i transportsektoren i 2020 igang-

sættelse af nye initiativer. Det kræver desuden nye

politiske tiltag at nå EU-målsætningen i 2030 om reduk-

tion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte

sektorer og regeringens mål for udbygning med vedva-

rende energi.

Tabel 2.1 viser status for målopfyldelse for Danmarks forskellige målsætninger.

Aftale

Målsætning er opfyldt/forventes

opfyldt med de besluttede tiltag

Målsætning kan opfyldes, men

kræver yderligere tiltag

Målsætning kan næppe nås

●

EU’s 2020-mål for VE i

transport

Mål for 2030:

●

Mål for 2020:

EU’s klimamål 2013-20

(2. Kyotoperiode)

EU’s 2020 VE-mål

Vedrører

Forpligtelse/mål

Målopfyldelse?

Drivhusgasudledning,

ikke-kvoteomfattet

VE-andel af samlet

energiforbrug

VE-andel i

transportsektor

-20 pct. fra 2005 til 2020

●

30 pct. i 2020

●

10 pct. i 2020

●

Drivhusgasudledning

EU’s 2030-klimamål

i ikke-kvotebelagte

sektorer i EU

VLAK-regeringsgrundlag

Mål for 2050:

Klimaloven

Lavemissionssamfund

i 2050

VE-andel af det endelige

energiforbrug

-39 pct. fra 2005 til 2030

(endnu ikke vedtaget)

●

50 pct. i 2030

●

Mål endnu ikke

konkretiseret

●

Tabel 2.1 Klima- og energimålsætninger for Danmark og vurdering af status

for målopfyldelse

Kilde:

Egne vurderinger.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Danmark når mål for de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger i 2020

EU har et mål om at reducere de samlede drivhusgasudledninger med 20 pct.

i 2020 i forhold til 1990. Målet er samtidig EU’s bidrag til Kyotoprotokollens

anden forpligtelsesperiode, som løber fra 2013 til 2020. Dette mål har EU

omsat i en reduktion af udledningen fra henholdsvis kvotesektoren og ikke-kvo-

tesektoren, hvor ikke-kvotesektoren hovedsagligt består af landbrug, transport

og den individuelle opvarmning i boliger og erhverv. EU’s mål for den ikke-kvo-

teomfattede del af økonomien er en reduktion på ca. 9 pct. i 2020 set i forhold

til niveauet i 2005. EU-målet er fordelt mellem medlemslandene på baggrund

af disses BNP pr. indbygger. Medlemslandenes individuelle drivhusgasredukti-

onsmål ligger i spændet fra +20 pct. til -20 pct. i forhold til 2005. Da Danmark i

2005 havde EU’s tredjehøjeste BNP pr. indbygger, har Danmark påtaget sig en

reduktionsforpligtelse på 20 pct. i forhold til 2005-niveauet.

Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2017

viser, at Danmark vil nå

sit samlede reduktionsmål for de ikke-kvoteomfattede sektorer i perioden 2013-

2020, dog med en forventet underopfyldelse på knap 0,7 mio. ton CO

e i selve

målåret 2020. Danmark kan tillade sig at underopfylde de årlige reduktionsmål

i slutningen af forpligtelsesperioden, da overopfyldelse tidligere i perioden kan

modregnes i de år, hvor der underopfyldes. Målet ventes ifølge

Basisfremskriv-

ning 2017

at nås med en margin på ca. 9,4 mio. ton CO

e. Udledningen og udled-

ningsrettighederne i de enkelte år kan ses i igur 2.2 lidt senere i dette kapitel.

Danmark overopfylder EU-mål for vedvarende energi i energiforbruget i 2020

Kyotoprotokollen

Kyotoprotokollen blev indgået i 1997 og

er et tillæg til FN’s rammekonvention

om klimaændringer. Protokollen er den

første juridisk bindende internationale

klimaaftale, der forpligter de industriali-

serede lande til at reducere drivhusgas-

udledningen.

Dette er en forkortelse for kuldi-

oxid-ækvivalenter eller CO

-ækvivalenter

og er en omregningsfaktor til sammen-

ligning af forskellige drivhusgassers

indvirkning på drivhuseffekten. Man har

således beregnet, hvor mange ton CO

der skal til for at skabe den samme effekt

som ét ton af en anden gas'. Dette tal er

så denne anden gas CO

-ækvivalent. Det

drejer sig eksempelvis om metan, latter-

gas og industrigasser, som alle i forskel-

lig grad bidrager til drivhuseffekten.

EU har ligeledes fastsat et mål om at øge den europæiske andel af vedvarende

energi i det endelige udvidede energiforbrug til 20 pct. i 2020. Målet er fordelt

på medlemslandene i direktivet om fremme af anvendelsen af vedvarende ener-

gikilder, der også kaldes VE-direktivet

. I 2020 skal mindst 30 pct. af ener-

giforbruget i Danmark være dækket af vedvarende energi. Ifølge den seneste

basisfremskrivning opfylder Danmark dette mål uden yderligere tiltag udover

dem, der allerede er aftalt i energiaftalen fra 2012

. Det forventes, at andelen

af vedvarende energi i energiforbruget stiger til ca. 40 pct. i målåret 2020. Den

store overopfyldelse skyldes primært løbende konvertering af centrale kraftvar-

meværker til biomasse, primært i form af importerede træpiller og trælis, samt

øget udbygning med vindkraft, særligt på havet. Vind og biomasse erstatter

dermed fossile brændsler i el- og varmeproduktionen.

Målet for vedvarende energi i transporten i 2020 opnås ikke uden

yderligere tiltag

Det endelige udvidede energiforbrug

Dette forbrug er deineret som det

endelige energiforbrug fraregnet forbrug

til ikke-energiformål og hertil lægges

grænsehandel, elektricitets- og fjernvar-

medistributionstab samt egetforbrug af

elektricitet og fjernvarme ved produktion

af samme.

EU har i VE-direktivet fastsat et mål for anvendelse af vedvarende energi i

transportsektoren på 10 pct. i 2020. Danmark er i den forbindelse forpligtet til

også at opnå en andel på mindst 10 pct. vedvarende energi i transporten i 2020.

Der er tale om et punktmål, og det er derfor kun nødvendigt, at målet opfyldes i

selve året 2020.

Iblanding af biobrændstoffer

Energistyrelsens seneste basisfremskrivning viser, at målet for vedvarende

energi i transportsektoren ikke nås med nuværende initiativer. Med udgangs-

punkt i det gældende regelsæt forventes iblanding af biobrændstofer i benzin

og diesel at være på omkring 5,5 pct. i 2020. Hertil kan medregnes elektrici-

tet anvendt i vej- og banetransporten. Ifølge Energistyrelsen resterer der et

Biobrændstoloven kræver iblanding af

5,75 pct. biobrændsel i benzin og diesel.

Den faktiske iblanding på 5,5 pct. i 2020

opfylder dog lovkravet, da de iblandede

andengenerationsbiobrændstoffer

tæller dobbelt.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

yderligere reduktionsbehov på ca. 1,3 pct.-point op til målet på 10 pct. For at nå

målet vil det være nødvendigt at igangsætte nye initiativer, som fx at øge kravet

til iblanding af biobrændstofer lige netop i året 2020. En etårig øget iblanding

forekommer imidlertid at være en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af regule-

ringen, som vil medføre stop-go-politik. Kun to EU-lande, Sverige og Finland,

ventes lige nu at nå målet om 10 pct. VE i transportsektoren i 2020 uden igang-

sættelse af yderligere tiltag.

Efter 2020 har Kommissionen foreslået nye regler, der ikke længere forpligter

medlemslandene til at opnå en bestemt andel vedvarende energi i transportsek-

toren. Læs mere herom i afsnit 2.2.

Målet om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020 er bortfaldet, men ventes opnået

Elhandelskorrigerede

drivhusgasudledninger

Tallene for CO

-udledningen i

Basisfrem-

skrivning 2017

er korrigeret for udsving

i elimport og -eksport. I år med fx stor

eleksport – typisk på grund af tørår i

Norge og Sverige – er CO

-udledningen

fra danske kulfyrede kraftværker større

end normalt.

LULUCF

Det står for ”Land Use, Land Use Change

and Forestry” og er en betegnelse, der

dækker over optag og udledninger af

drivhusgasser fra jorde og skove.

Den seneste basisfremskrivning fra 2017 viser i lighed med den forrige fra 2015,

at de samlede, nationale, elhandelskorrigerede drivhusgasudledninger forven-

tes reduceret med ca. 37 pct. i 2020 i forhold til den faktiske udledning i 1990.

Dertil blev der i basisfremskrivningen fra 2015 tillagt et forventet bidrag på

yderligere ca. 3 pct.-point fra forbedret kulstobalance i jord og skove. Danmark

når dermed en reduktion på 40 pct. i 2020 i forhold til 1990, hvis LULUCF

medregnes på samme måde som i 2015. Bidrag fra LULUCF fremgår ikke af den

seneste basisfremskrivning.

Folketinget vedtog i 2014 den danske klimalov, der skal sikre, at Danmark bliver

et lavemissionssamfund i 2050. Af bemærkningerne til Klimaloven fremgår en

national målsætning om, at de samlede drivhusgasser i såvel kvotebelagte som

ikke-kvotebelagte sektorer skal reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.

Klimarådet har taget til efterretning, at der ikke længere er en 40 pct.-målsæt-

ning, hvorfor den i modsætning til tidligere rapporter ikke længere fremgår af

tabel 2.1.

Figur 2.1 viser den historiske og den forventede reduktion frem mod 2030. Den

forventede reduktion af drivhusgasudledningen indtil 2020 skyldes primært

gennemførelse af initiativer fra energiaftalen fra 2012. Blandt andet forventes

både en udbygning med havvindmøller og en omstilling fra kul til biomasse, lige-

som energispareindsatsen ventes at reducere energiforbruget. Efter 2020 for-

ventes drivhusgasudledningen at stige frem mod 2030, medmindre der vedtages

ny politik. Der er ifølge Energistyrelsen usikkerhed knyttet til fremskrivningen

frem mod 2030, hvilket i igur 2.1 er illustreret med det gult markerede område,

som viser spændet for Energistyrelsens følsomhedsberegninger.

Figur 2.1 viser også et alternativt forløb, hvor udledningen forbliver nogenlunde

på 2020-niveauet frem mod 2030. Det alternative forløb skitserer en udvikling,

hvor DONG, som annonceret i 2017, helt stopper med at bruge kul fra 2023.

Denne beslutning er ikke medtaget i fremskrivningens hovedscenarie. Læs mere

Basisfremskrivning 2017

i boks 2.1.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mio. ton

100

Følsomhed

Historiske udledninger,

1990-2014

Forventede udledninger,

2013-2030

Alternativt forløb

Basisår (faktisk udledning)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 2.1 Historisk og forventet udvikling i Danmarks samlede elhandelskorrigerede

drivhusgasudledning frem til 2030

Anm.:

Kilde:

Tallene er korrigeret for elhandel med udlandet.

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

Målet for ikke-kvotesektoren i 2030 nås ikke med nuværende initiativer

EU har et reduktionsmål for de ikke-kvoteomfattede sektorer på 30 pct. i 2030

i forhold til 2005. For at gennemføre dette har EU-Kommissionen i sommeren

2016 fremsat et forslag til, hvordan reduktionsindsatsen skal fordeles mellem

medlemslandene. EU-Kommissionen har i sit forslag tildelt hvert EU-land et

nationalt reduktionsmål for 2030 på mellem 0 og 40 pct. Forslaget forhandles

aktuelt i EU.

Danmark har ifølge Kommissionens forslag fået et nationalt reduktionsmål for

ikke-kvotesektoren på 39 pct. Det er som ventet i den høje ende, da Danmark er

et af de rigeste EU-lande. Konkret ventes reduktionsmålet omsat i en redukti-

onssti for perioden 2021-30. Danmark vil i den forbindelse blive tildelt gradvist

faldende årlige udledningsrettigheder, som vist i igur 2.2.

Kommissionen har foreslået, at udledningsretten i 2021 fastsættes på niveau

med den gennemsnitlige udledning i 2016-18, og at udledningsretten i 2030

fastsættes til 61 pct. (100 pct. – 39 pct.) af 2005-udledningen. Den konkrete

udledningsret i årene 2021-30 kan således først lægges fast, når udledningen

i 2018 kendes. Derudover ahænger slutpunktet for reduktionsstien i 2030 af

størrelsen af den historiske 2005-udledning, som måske kan blive justeret som

følge af nye opgørelsesmetoder og andre metodeændringer. Som følge af disse

usikkerheder kan den endelige reduktionssti først med sikkerhed fastlægges på

et senere tidspunkt.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 2.1 Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017

Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017

viser, at der skal gennemføres ny poli-

tik for at indfri de energi- og klimapolitiske målsætninger.

Basisfremskrivning

2017

indregner ikke efekten af nye klima- og energitiltag udover den allerede

vedtagne politik som for eksempel energiaftalen, der løber frem til 2020. Det

skyldes blandt andet, at man ikke vil foregribe de kommende forhandlinger om

en ny energiaftale, som skal træde i kraft efter 2020. Der indregnes blandt andet

ikke nye tilskudsordninger til etablering af nye energianlæg baseret på vedva-

rende energi såsom vindmøller og solceller eller omstilling af lere af de centrale

kraftvarmeværker til vedvarende energi, end der allerede er planlagt. Der ind-

regnes heller ikke nye energiefektiviseringstiltag efter 2020.

Basisfremskrivningen forventer en kraftig stigning i elforbruget mod 2030, som

første igur på næste side viser, blandt andet som følge af forventede lavere for-

brugerelpriser på grund af afskafelsen af PSO-bidraget på elregningen og ud fra

en forventning om etablering af nye store, elforbrugende datacentre. Elektriice-

ring bidrager i mindre grad til det forventede øgede elforbrug.

Det stigende elforbrug forventes at medføre en stor stigning i elproduktion

baseret på kul ved kondensdrift, altså elproduktion uden samproduktion med

jernvarme. Det er vist i anden igur på næste side. Denne form for elproduktion

er blandt de mest CO

-forurenende måder at fremstille el på, og derfor forven-

tes en kraftig stigning i Danmarks drivhusgasudledning fra 2020 og frem mod

2030, som igur 2.1 viser. Samtidig forventes andelen af vedvarende energi at

falde fra ca. 40 pct. i 2020 til ca. 39 pct. i 2030.

Basisfremskrivning 2017

viser også et alternativt forløb. Det er baseret på

DONG’s udmelding af 2. februar 2017 om at stoppe med at bruge kul fra 2023

på selskabets kraftvarmeværker. I dette forløb stiger andelen af vedvarende

energi til 42 pct. i 2030. Produktionen af el baseret på kul reduceres kraftigt i

det alternative forløb set i forhold til det centrale forløb i fremskrivningen, mens

den lavere elproduktion i Danmark erstattes med en betydelig elimport. I det

alternative forløb forventes Danmarks samlede drivhusgasudledning at forblive

nogenlunde på 2020-niveauet frem mod 2030.

Uanset hvilket forløb man betragter, er det uundgåeligt, at der skal gennemfø-

res ny politik for at indfri de energi- og klimapolitiske målsætninger i 2030, og

Basisfremskrivning 2017

kan derfor benyttes som en indikator for, hvor meget

ny politik der kan være behov for at vedtage.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Nye datacentre

Elbiler

Jernbane

Elvarme, elpatroner

og varmepumper

Klassisk elforbrug

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Historisk og forventet elforbrug frem mod 2030

Kilde:

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

Vedvarende energi

Naturgas

300

Olie

250

Kul

350

200

150

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Historisk og forventet udvikling i brændselsforbruget i el- og

varmeproduktionen frem mod 2030

Kilde:

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017

forventer, at de danske udledninger

i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien reduceres med mellem 20 og 26

pct. i 2030 set i forhold til 2005-niveauet uden vedtagelse af nye politikker og

klimatiltag. Fremskrivningens centrale skøn er vist i igur 2.2. Samlet set for-

venter basisfremskrivningen et reduktionsbehov på 17-34 mio. ton CO

e i hele

perioden fra 2021 til 2030, for at de danske udledninger kan holde sig under det

tilladte udledningsloft. Det centrale skøn i dette interval er på 24 mio. ton CO

Danmark vil ifølge Kommissionens forslag få mulighed for at benytte sig af tre

leksibilitetsmekanismer i opfyldelsen af 2030-målet for ikke-kvotesektoren:

LULUCF-kreditter

Én LULUCF-kredit svarer til udledning

af ét ton CO

e. Hvis Danmark samlet set

opnår en positiv udvikling i CO

-balancen

i jorde og skove i perioden 2021-2030,

får Danmark kreditter for denne net-

toforbedring af kulstofbalancen, som kan

modregnes i Danmarks udledninger efter

nærmere fastsatte regler. Danmark ser

ud til at kunne opnå det fulde bidrag fra

LULUCF uden yderligere tiltag. Danmark

er blandt nogle få EU-lande, der foreslås

tildelt en særlig høj adgang til anvendel-

se af LULUCF-kreditter, fordi landbrugets

udledning af drivhusgasser udgør en

høj andel af de samlede udledninger i

ikke-kvotesektoren.

Danmark vil kunne modregne op til 14,6 mio. LULUCF-kreditter i sin opgørelse

af CO

-regnskabet.

2. Danmark vil få adgang til at annullere op til ca. 8 mio. kvoter fra EU's

kvotehandelssystem som led i målopfyldelsen.

3. Danmark vil som alle andre medlemslande i ubegrænset omfang kunne købe

andre medlemslandes eventuelle overskydende udledningsrettigheder i

ikke-kvotesektoren.

Læs mere om Kommissionens forslag til indsatsfordeling og LULUCF-forord-

ning, herunder de foreslåede leksibilitetsmekanismer i afsnit 2.2.

Regeringens mål for vedvarende energi i 2030 nås ikke uden nye tiltag

I regeringsgrundlaget fra december 2016 sætter regeringen det mål, at Dan-

mark i 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende

energi.

Basisfremskrivning 2017

forventer i sit grundforløb, at andelen af

vedvarende energi i energiforbruget falder en smule fra ca. 40 pct. i 2020 til 39

pct. i 2030 i fraværet af ny politik, som vist i igur 2.3. Fremskrivningens alter-

native forløb viser, at andelen af vedvarende energi kan blive øget til ca. 42 pct.,

såfremt DONG som annonceret undlader at anvende kul fra 2023. Målet for

vedvarende energi opfyldes således ikke uden yderligere tiltag.

Stigningen i andelen af vedvarende energi indtil 2020 skyldes især, at mange

centrale danske kraftvarmeværker bliver omstillet fra kul til biomasse i de

kommende år. Det bidrager isoleret set til opfyldelsen af målet for vedvarende

energi, men vil også medføre en meget kraftig forøgelse af anvendelsen af impor-

teret biomasse. Dansk Energi og Dansk Fjernvarme har indgået en brancheaf-

tale om sikring af bæredygtig biomasse

. Det er væsentligt, at den biomasse, der

anvendes i energisektoren, bidrager til en reel reduktion af den globale drivhus-

gasudledning, hvorfor de nye bæredygtighedskrav for fast biomasse, som skal

vedtages i EU, også bør gælde for allerede etablerede anlæg, hvilket ellers ikke er

på tegnebrættet. Læs mere herom i afsnit 2.2.

Figur 2.3 illustrerer, at takten for indfasning af vedvarende energikilder vil

skulle øges efter 2030, for at Danmark kan nå målet om en energiforsyning ude-

lukkende baseret på vedvarende energi i 2050, som følger af klimaloven.

Basisfremskrivningen viser en risiko for, at kul vil vinde øget udbredelse som

brændsel i el- og jernvarmeproduktionen, hvilket modarbejder regeringens mål

for vedvarende energi. Samtidig er et øget kulforbrug et betydeligt skridt i den

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mio. ton

Forventede udledninger,

2013-2030

Reduktionssti 2013-2020

Reduktionssti 2021-2030

2020-mål

2030-mål

Reduktionsbehov

(24 mio. ton CO

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Figur 2.2 Forventede udledninger fra de ikke-kvoteomfattede sektorer

frem mod 2030

Kilde:

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

Pct.

100

Historisk VE-andel

Forventet VE-andel (grundforløb)

Forventet VE-andel

(alternativt forløb)

VE-mål i 2050 (100 pct.)

VE-mål i 2030 (50 pct.)

VE-mål i 2020 (30 pct.)

Sti for 2016-2030 mod

50 pct. VE-mål

Sti for 2016-2050 mod

100 pct. VE-mål

Sti for 2030-2050 mod

100 pct. VE-mål

2000

2010

2020

2030

2040

2030

Figur 2.3 Andelen af vedvarende energi (VE) i det endelige udvidede energiforbrug

Anm.:

Kilde:

I alternativforløbet forventes en udfasning af brugen af kul i DONG-ejede kraftvarmeværker.

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

forkerte retning, når målet er et lavemissionssamfund i 2050 baseret på vedva-

rende energi. Kul er en af de energiformer, der udleder mest CO

til atmosfæren

pr. energienhed. Et oplagt tiltag, der også kan bidrage til Parisaftalens målsæt-

ninger, er derfor hurtigst muligt at stoppe med at abrænde kul til el- og varme-

produktion. Der er i hvert fald to forudsætninger for en omstilling væk fra kul:

Fortsat udbygning med vedvarende energi, særligt hvis elforbruget stiger

som forventet på grund af etableringen af nye datacentre i Danmark og

fjernelse af PSO-støtten fra elregningen.

2. Reformer af EU's kvotehandelssystem, så CO

-kvoteprisen kan blive

væsentligt højere end i dag. Danmark bør arbejde aktivt på EU-niveau for at

opnå dette.

Forbud mod kul

Storbritanniens regering udmeldte i

2015, at kul skal være udfaset i 2025.

Frankrigs præsident annoncerede i 2016

en ambition om et kulstop i Frankrig fra

2023. I Portugal og Finland er der planer

om at udfase kul i 2030. I Østrig plan-

lægger elproducenterne tilsyneladende

også at nedlægge de sidste kulkraft-

værker frem mod 2025. Det hollandske

parlament vedtog i 2016 en ikke-bin-

dende målsætning om at reducere

drivhusgasudledningen med 55 pct. i

2030, hvilket angiveligt skulle betyde et

stop for kulafbrænding. Også Canada har

annonceret en udfasning af kul i 2030.

Selvom sådanne planer kan ændres af

skiftende regeringer, er der således

meget, der tyder på, at et stigende antal

lande er begyndt at planlægge udfasning

af kul i el- og varmeproduktionen.

Heldigvis tyder meget på, at energiselskaberne selv er på vej væk fra kullet.

DONG har, som ovenfor beskrevet, annonceret, at selskabet vil undlade at

benytte kul fra 2023. Dermed vil der kun være yderligere to centrale kulfyrede

kraftvarmeværker tilbage i Danmark i henholdsvis Aalborg og Odense. Disse

to værker, der ikke ejes af DONG, har ikke udmeldt beslutninger om at udfase

brugen af kul. Dansk Energi forventer dog i deres rapport om elprisscenarier

fra marts 2017, at de tilbageværende kulfyrede kraftværksblokke afvikles

inden 2030

. Men hvis denne markedstendens vendes, kan det blive nødven-

digt at gribe ind for at sikre udfasningen af kul. Det kan ske gennem en forhøjet

-afgift eller ved helt at forbyde kul som brændsel til el og jernvarme, som

planlægges fra efterhånden en håndfuld lande.

De politiske partier skal snart til at forhandle om energipolitikken i det næste

årti. Regeringens udspil til en ny energiaftale kommer ifølge regeringsgrundlaget

i løbet af efteråret 2017 og vil anvise regeringens bud på, hvordan Danmark kan

nå målsætningen om 50 pct. vedvarende energi. I den forbindelse har regerin-

gens Energikommission givet en række anbefalinger, som er beskrevet i boks 2.2.

Klimarådet anbefaler, at der med en ny energiaftale skabes stabile rammer for

omstillingen til vedvarende energi i det kommende årti, så regeringens mål for

den vedvarende energi 2030 som minimum nås. Dette skal særligt ses i lyset af,

at vindmøller og solceller er blevet meget billigere i de seneste år. Derfor er det

også hensigtsmæssigt, at regeringen vil evaluere målsætningen med passende

mellemrum for at tage stilling til, om vedvarende energi eventuelt skal indfases

hurtigere. Et højere mål end 50 pct. vil kunne sikre en mere gradvis overgang til

et lavemissionssamfund baseret på vedvarende energi.

Klimarådet fokuserer i kapitel 4, 5 og 6 på opfyldelse af målet i ikke-kvotesek-

toren og anbefaler igangsættelse af konkrete tiltag, som kan bidrage til målop-

fyldelsen. Disse tiltag vurderes samlet set at kunne bidrage til at øge andelen af

vedvarende energi med ca. 2 pct.-point i 2030. Opfyldelsen af målet i ikke-kvo-

tesektoren reducer dermed behovet for initiativer til at fremme vedvarende

energi, men jerner det langt fra.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 2.2 Energikommissionens anbefalinger

Energikommissionen ofentliggjorde d. 24. april 2017 sin rapport med en lang

række anbefalinger til en ny energiaftale, som skal træde i kraft efter 2020.

Energikommissionen anbefaler blandt andet, at støtten til vedvarende energi

udfases i takt med, at teknologierne kan klare sig på markedsvilkår. Indtil det

sker, anbefaler Energikommissionen, at støtten skal tildeles som et tillæg til

elprisen på baggrund af markedsbaserede og konkurrencebetonede udbud med

udgangspunkt i et princip om teknologineutralitet, fremfor som hidtil med tek-

nologispeciikke støttesatser til fx solceller og landvindmøller. Samtidig anbe-

faler Energikommissionen en styrkelse af EU’s kvotehandelssystem, hvilket

isoleret set vil kunne bidrage til at øge elprisen og dermed mindske støttebeho-

vet. Herudover efterspørger Energikommissionen håndtering af skævvridnin-

ger i afgiftssystemet, som bremser elektriiceringen af energisystemet gennem

udbygning med eldrevne varmepumper. Energikommissionen efterspørger

tillige øgede tiltag til fremme af elbiler. Endelig lægger Energikommissionen

vægt på fortsat fokus på energibesparelser og -efektivisering og prioritering af

energiforskning og demonstrationsprojekter.

Mange af Energikommissionens anbefalinger er i tråd med Klimarådets anbe-

falinger i tidligere rapporter. Klimarådet har i sine rapporter fra 2015 og 2016

anbefalet at øge udbygningstakten for brugen af vedvarende energi frem mod

2050 samt at indrette afgiftssystemet således, at det ikke modarbejder elektrii-

cering af varmeproduktion og transport.

Senest har Klimarådet i analysen

Det

oppustede CO

-kvotesystem

påpeget behovet for at opstramme EU’s kvote-

handelssystem, således at systemet kan blive en drivkraft for den nødvendige

omstilling.

Flere af Energikommissionens anbefalinger er også på linje med

Klimakommissionens anbefalinger fra 2010, når det gælder retningen for

omstillingen af det danske energisystem.

Energikommissionen peger på, at blandt andet vindmøller og solceller nu er

blevet meget billigere, end man tidligere har forventet. Ifølge internationale

undersøgelser er prisen på solceller faldet meget kraftigt i de seneste år og kan

tænkes at falde yderligere i de kommende år. Vindmøller er ligeledes blevet mar-

kant billigere.

I Danmark har udbud af solceller og havvindmøller i 2016 vist

sig at være billigere end tidligere forudset i blandt andet Energistyrelsens tek-

nologikataloger. Hertil kommer, at der er mulighed for at udvikle endnu større

havvindmøller og dermed formentlig sænke priserne på elektricitet produceret

til havs yderligere. På baggrund af denne udvikling vurderer Klimarådet, at der

er gode betingelser for at intensivere udbygningen med både vindmøller og

solceller i Danmark.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

2.2

EU’s klimapolitik - nye rammebetingelser frem

mod 2030

EU’s klimapolitik lægger en del af rammerne for den

danske klimapolitik og justeres løbende for at sikre, at

EU lever op til sine overordnede målsætninger. EU har

et mål om at reducere sin drivhusgasudledning med

mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990. Målet udgør

samtidig den forpligtelse, som EU har meldt ind under

Parisaftalen, der skal bidrage til at holde den globale

temperaturstigning på under 2 grader. EU’s langsigtede

klimaambition er, at reducere de samlede drivhusgasud-

ledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990.

I EU forhandles der aktuelt om konkrete tiltag inden for den fælleseuropæiske

klima- og energipolitik frem mod 2030, som er med til at sætte rammerne for

den danske klimapolitik. EU-kommissionen har siden 2014 løbende fremsat

en række forslag, der for perioden fra 2021 til 2030 skal bidrage til indfrielse af

EU’s langsigtede klimaambition for 2050. I dette afsnit præsenteres det væsent-

ligste indhold af de lovforslag, der er fremsat på EU-niveau, og som har relevans

for Danmark.

EU har sat en række mål på klima- og energiområdet frem mod 2030

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 en række centrale konklusioner,

der havde til formål at sætte rammerne for EU’s klima- og energipolitik frem til

2030. Disse rammer skal bidrage til at indfri EU’s langsigtede klimamål om at

reducere den samlede udledning af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050. I råds-

konklusionerne fastsattes de delmål frem mod 2030, der er oplistet i tabel 2.2:

Indsatsområde

Hovedmål:

EU’s samlede udledninger

Udmøntning af hovedmål:

EU’s samlede udledninger i kvotesektoren

EU’s samlede udledninger i ikke-kvotesektoren

Supplerende mål:

Andel af vedvarende energi i EU

Forbedring af energieffektiviteten

Mål

Mindst 40 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990

43 pct. reduktion i 2030 i forhold til 2005

30 pct. reduktion i 2030 i forhold til 2005

27 pct. i 2030

27 pct. i 2030 ift. BAU (kun vejledende)

Tabel 2.2 Klima- og energimålsætninger på EU-niveau for 2030

Anm.:

Kommissionen har foreslået at øge energieffektivitetsmålet til 30 pct. i 2030 samt at gøre målet

bindende på EU-niveau. Målet i 2030 skal ses i forhold til ’Business As Usual’ (BAU). Der lægges

ikke op til, at landefordele målene for energieffektivitet og vedvarende energi.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Efter Det Europæiske Råds vedtagelse af de overordnede retningslinjer har

EU-Kommissionen fremlagt forslag til, hvordan målene kan efektueres via

EU-lovgivningen. De vigtigste forslag er som følger:

•

Forslag til, hvordan målet for ikke-kvotesektoren kan fordeles på lande, og

hvordan reglerne for opfyldelse af målet kan se ud, herunder hvordan optag i

og udledninger af drivhusgasser fra jorde og skove (LULUCF) kan inkluderes.

•

Forslag til revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, som fastsætter en grænse

for udledningerne i kvotesektoren.

Forslag til en såkaldt Vinterpakke, som skal bidrage til at realisere

energiunionen og implementere målene for vedvarende energi og

energieffektiviseringer.

•

Forslag om strammere krav til CO

-udledningen fra person- og varebiler og

eventuelt tunge køretøjer. Disse forslag ventes først fremsat senere i 2017

eller i 2018.

Energiunionen

Det Europæiske Råd vedtog i juni 2014 at

etablere en ’modstandsdygtig energiuni-

on med en fremadskuende klimapolitik’.

De tre overordnede mål er at sikre

forsyningssikkerhed, bæredygtighed

og konkurrenceevne. Mere konkret skal

etableringen af energiunionen bidrage til

at integrere de europæiske energimar-

keder, reducere energiforbruget via

energieffektivitet, reducere udledningen

af CO

og andre drivhusgasser samt øge

forskning, innovation og konkurrence på

energiområdet.

De ovenfor nævnte lovforslag og initiativer til indfrielse af EU’s 2030-mål vil

blive beskrevet nærmere i det følgende.

EU-Kommission har fordelt målet i ikke-kvotesektoren på medlemslande

EU har et samlet reduktionsmål for ikke-kvotesektoren på 30 pct. i 2030 i

forhold til 2005, som skal fordeles blandt medlemslandene. EU-Kommissionen

fremsatte i juli 2016 sit forslag til en fordeling. Kommissionen har tildelt hvert

EU-land et reduktionsmål for 2030 på mellem 0 og 40 pct. Forslaget forhandles

aktuelt i EU, og formandskabet planlægger at forsøge at opnå en generel indstil-

ling i Det Europæiske Råd i juni 2017, således at Ministerrådet efterfølgende vil

kunne forhandle om forslaget med Europaparlamentet.

De konkrete mål for hvert land har stor betydning for Danmarks klimapolitik i

det næste årti. Det samme gælder de regler, som bestemmer, hvordan målet kan

opfyldes. Som allerede beskrevet i afsnit 2.1, forventes Danmark at få et redukti-

onsmål på 39 pct.

EU-landene har i Kommissionens forslag i forskelligt omfang fået mulighed for

at anvende tre leksibilitetsmekanismer - også nævnt kort i afsnit 2.1.

Det er muligt at medregne LULUCF-kreditter. Hvis et land samlet set

forbedrer kulstofbalancen i jorde og skove, kan overskud fra visse

LULUCF-aktiviteter i et nærmere begrænset omfang benyttes til

modregning af udledninger i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien,

som beskrevet i boks 2.3. Alle EU-lande har mulighed for at bruge denne

leksibilitetsmekanisme, om end i forskelligt omfang.

2. Det er muligt for udvalgte lande, herunder Danmark, at annullere et

begrænset antal kvoter fra EU’s kvotehandelssystem som bidrag til

målopfyldelsen. Medlemslandene skal inden udgangen af 2019 træffe

beslutning om, hvorvidt de vil bruge denne mulighed.

3. EU-landene har mulighed for at købe og sælge udledningsrettigheder på

tværs af lande og låne eller spare op af udledningsrettigheder over tid

inden for en given forpligtelsesperiode. Dette har også været muligt i den

nuværende forpligtigelsesperiode, der løber til 2020.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Tabel 2.3 viser EU-Kommissionens forslag til 2030-reduktionsmål i ikke-kvo-

tesektoren for Danmark og andre udvalgte medlemslande. Landene i Nordvest-

europa har alle et reduktionsmål tæt på 40 pct. Tabellen viser også muligheden

for leksibilitet. Ikke alle lande kan bruge kvoter i målopfyldelsen, mens mulig-

heden for brug af LULUCF-kreditter varierer på tværs af lande. Kun Irland og

Litauen, som ikke er medtaget i tabel 2.3, har procentvis mere adgang til brug af

LULUCF, end Danmark har.

For EU som helhed er reduktionsmålet for 2030 30 pct., som nævnt i tabel

2.2. Fratrækker man alle landes mulighed for leksibilitet og den forventede

reduktion i EU med allerede besluttede tiltag, som estimeret af Kommissionens

referencescenarie,

skal EU som helhed kun reducere udledningen yderligere

med ca. 5 pct.-point ud af de oprindelige 30.

Det viser, at målet for ikke-kvote-

sektoren er overkommeligt på EU-niveau.

Reduktion i 2030 i

forhold til 2005

Danmark

Sverige

Finland

Tyskland

Holland

Frankrig

Polen

39 pct.

40 pct.

39 pct.

38 pct.

36 pct.

37 pct.

7 pct.

Årligt brug af kvoter i

forhold til 2005

2 pct.

Årligt brug af LULUCF i

forhold til 2005

4,0 pct.

1,1 pct.

1,3 pct.

0,5 pct.

2 pct.

1,1 pct.

1,5 pct.

1,2 pct.

Tabel 2.3 Reduktionsmål i ikke-kvotesektoren for udvalgte lande og

mulighed for leksibilitet

Anm.:

Kilde:

Adgangen til LULUCF er i Kommissionens forslag formuleret som et antal kreditter, der her i

tabellen er oversat til en årlig andel af udledningen i 2005.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg,

23. august 2016.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

LULUCF er som noget nyt med i den europæiske klimaregulering

EU’s stats- og regeringsledere har besluttet at medtage LULUCF i EU’s klima-

regulering. Kommissionens LULUCF-forslag lægger op til, at medlemslandene

hver især i perioden 2021-30 skal bidrage til at sikre, at kulstobalancen i jord og

skov ikke forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Hvis et lands samlede kulstobalance udvikler sig positivt, kan landet modregne

et nærmere fastlagt antal LULUCF-kreditter fra kategorierne skovrejsning,

skovrydning, landbrugsjord og græsarealer i deres målopfyldelse i ikke-kvote-

sektoren. Anvendelse af LULUCF-kreditter fra ovennævnte ire kategorier er

dog kun muligt, hvis den samlede kulstobalance i jord og skov inklusive en femte

kategori, skovforvaltning, ikke forringes. Det er den såkaldte no-debit-regel.

LULUCF-forslagets regler beskrives nærmere i boks 2.3.

Forhandlingerne om forslaget mellem Ministerrådet og Europaparlamentet ven-

tes påbegyndt i anden halvdel af 2017. Klimarådet anbefaler, at Danmark i disse

forhandlinger arbejder for regler, der sikrer at udtag af træ til bioenergi medreg-

nes i producentlandets CO

-regnskab. Rationalet herfor uddybes i boks 2.3.

Kvotehandelssystemet skal revideres

EU-Kommissionen fremlagde i sommeren 2015 et forslag til ændring af EU’s

kvotehandelsdirektiv, som skal gælde fra 2021. Forslaget implementerer Det

Europæiske Råds beslutning om et reduktionsmål for de kvotebelagte sektorer

på 43 pct. i 2030 i forhold til 2005.

EU’s kvotehandelssystem fungerer ikke tilfredsstillende på grund af et meget

stort overskud af kvoter. Kvoteoverskuddet nærmer sig i øjeblikket 3 mia. kvo-

ter. For at begrænse kvoteoverskuddet, blev det i 2015 vedtaget at indføre en

permanent markedsstabiliserende kvotereserve fra 2019, hvortil et stort antal

kvoter overføres fremfor at blive auktioneret af medlemsstaterne. Trods vedta-

gelsen af den markedsstabiliserende kvotereserve er kvoteprisen i dag stadig for

lav til i væsentlig grad at drive omstillingen til mere klimavenlige teknologier.

Det skyldes formentlig, at udledningen i de kommende år forventes at være

lavere end den samlede årlige kvotetildeling i EU med fortsat øget kvoteover-

skud til følge.

I EU foregår lige nu forhandlinger om kvotehandelssystemet på baggrund af

Kommissionens forslag. Europaparlamentet og Ministerrådet synes at være

enige om at stramme forslaget ved at fordoble optaget af kvoter i den markeds-

stabiliserende kvotereserve i en årrække, og Ministerrådet foreslår desuden, at

der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange kvoter, der maksimalt kan opho-

bes i reserven. Dette kan, ahængigt af hvor meget udledningerne reduceres

fremover, betyde, at lere milliarder af de kvoter, der overføres til den markeds-

stabiliserende kvotereserve, annulleres permanent. Samlet set forventes disse

forslag at øge kvoteprisen, men det er særdeles usikkert, hvor stor stigningen

bliver.

I efteråret 2016 blev der i regi af FN’s internationale organisation for civil luft-

fart, ICAO, indgået en aftale om en global markedsbaseret regulering af interna-

tional luftfart fra 2021. Med udsigten til at en sådan regulering vil træde i kraft

Markedsstabiliseringsreserve

Reserven fungerer ved, at kvoter opta-

ges i reserven, når kvoteoverskuddet i

kvotesystemet er stort. Omvendt lukkes

kvoter ud fra reserven, når kvoteover-

skuddet er lille.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 2.3. LULUCF og fastsættelse af reference-

niveauer for skovforvaltning

Ifølge EU-Kommissionens forslag bør medlemslandene indtil videre ikke kunne

benytte LULUCF-kreditter fra forbedret kulstobalance i kategorien skovfor-

valtning til brug for målopfyldelse i ikke-kvotesektoren. Det skyldes, at opgø-

relserne af udledninger og optag fra denne kategori er behæftet med meget stor

usikkerhed. Kommissionen konstaterer, at medlemsstaternes hidtidigt fastsatte

referenceniveauer for forventet optag og udledning fra skovforvaltede områder

har afveget betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at overestimere

skovfældningen, hvormed der principielt ville kunne genereres LULUCF-kre-

ditter på helt op til 120 mio. kreditter årligt, uden at der egentlig kan siges at

have været gennemført klimatiltag. Til sammenligning er den samlede adgang

til at anvende LULUCF-kreditter til målopfyldelse begrænset til 28 mio. på

EU-niveau årligt i perioden 2021-30 ifølge Kommissionens forslag.

Hvis der opstår et plus på et medlemslands opgørelse af kategorien skovfor-

valtning, bør dette plus derfor ifølge Kommissionen indtil videre kun anvendes

i landets samlede LULUCF-regnskab til at modregne eventuelle minusser i de

øvrige ire LULUCF-kategorier: Skovrejsning, skovrydning, landbrugsjord og

græsarealer. Alternativt kan det, såfremt der vil være en efterspørgsel, frasælges

til brug for andre medlemsstaters LULUCF-opgørelser, så de undgår at komme

i minus.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen senere kan foreslå at inkludere

LULUCF-kreditter fra skovforvaltning, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes

at være tilstrækkeligt valide, og såfremt medlemsstaternes opgørelse af kulstof-

balancen blandt andet relekterer udledningen af CO

som følge af abrænding

af biomasse til energiformål. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at

anvendelsen af biomasse til energiformål i EU er steget betydeligt siden 2009,

hvor EU’s medlemsstater vedtog målsætninger om at øge andelen af vedvarende

energi. Udledningen af CO

fra abrændingen af biomasse regnes efter det gæl-

dende regelsæt ikke med i opgørelsen af drivhusgasudledningen. Det skyldes,

at man betragter biomasse som CO

-neutral, fordi man samtidig antager, at de

lande, der producerer biomassen, medregner CO

-udledningen i deres drivhus-

gasregnskaber, når træ udtages til bioenergiformål. Derfor er det vigtigt med

regler, der sikrer, at fastsættelsen af referenceniveauer for udviklingen i skove-

nes udledninger og optag af CO

ikke overvurderer den forventede udledning af

som følge af udtag af biomasse til abrænding.

Der er en række potentielle problematikker knyttet til, hvordan man i Danmark,

EU og resten af verden bedst muligt kan fastlægge en incitamentsstruktur, som

bidrager til, at der sker en mere aktiv indsats for at reducere udledningen fra

afskovning samt øge optaget af CO

i jord og skov. Klimarådet vil på et senere

tidspunkt undersøge, hvilke udfordringer og muligheder der kan være forbun-

det med inkludering af LULUCF i klimamålsætningen.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

fra 2021 har Kommissionen fremsat forslag i 2017 om at forlænge den gældende

kvoteundtagelse af luftfart for ruter mellem EU og tredjelande indtil da. Det er

derfor udelukkende ruter internt i og imellem EU-landene, der vil være omfattet

af kvotehandelssystemet frem til 2020. Eftersom international luftfart tidligere

forventedes at købe et stort antal kvoter i EU’s kvotehandelssystem, medfører

undtagelsen en stigning i det forventede overskud af kvoter og dermed en yder-

ligere svækkelse af ambitionsniveauet i EU’s kvotehandelssystem.

I Klimarådets rapport

Det oppustede CO

-kvotesystem

analyseres behovet for

at opstramme EU’s kvotehandelssystem. Klimarådet vurderer, at der er en stor

sandsynlighed for, at kvoteoverskuddet kan fortsætte med at vokse fremover.

Det skyldes blandt andet, at udledningen i kvotesektoren i dag ligger ca. 10 pct.

under kvotetildelingen. På den baggrund anbefaler Klimarådet, at Danmark

fortsat arbejder for en ambitiøs reform af kvotesystemet, der kan medvirke til at

nedbringe overskuddet af kvoter markant.

EU’s energipolitik reguleres af Vinterpakken

Som en central del af implementeringen af EU’s energiunion, der blev lanceret

i 2014, fremsatte EU-Kommissionen i november 2016 en omfattende lovgiv-

ningspakke kaldet

Clean Energy for All Europeans,

som på dansk omtales som

Vinterpakken. Pakken indeholder en række konkrete initiativer, der skal bidrage

til udmøntningen af energiunionen, og som også har stor betydning for Danmark.

Vinterpakken indeholder otte lovforslag og to meddelelser og er den mest

omfattende lovgivningspakke på energiområdet i mange år. De væsentligste

overordnede lovforslag drejer sig om:

•

Revision af energieffektivitetsdirektivet

Revision af bygningsdirektivet om bygningers energimæssige ydeevne

Forslag til et forvaltningssystem for energiunionen

Revision af EU's direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende

energikilder – herunder bæredygtighedskriterier for fast biomasse og

lydende biobrændsler

•

Forordning om det indre marked for elektricitet og direktiv om fælles regler

for det indre marked for elektricitet.

Delelementerne i Vinterpakken beskrives nærmere i det følgende.

Revision af energieffektivitetsdirektivet

Kommissionen foreslår at øge EU-målet for energiefektivisering fra 27 pct. til

30 pct. i 2030 samt at gøre målet bindende på EU-niveau. Målet byrdefordeles

ikke blandt medlemslandene, men vil alligevel sætte rammerne for den danske

politik på området. Et andet centralt element er en forlængelse af energispare-

forpligtelsen til efter 2020. Forhandlinger om forslaget mellem Ministerrådet

og Europaparlamentet ventes påbegyndt i løbet af efteråret.

Energispareforpligtelsen

Energieffektiviseringsdirektivet inde-

holder et krav til medlemslandene om

at udarbejde en energispareordning,

der forpligter energiselskaberne til at

spare 1,5 pct. af energien årligt fra 2014

til 2020.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Revision af bygningsdirektivet om bygningers energimæssige ydeevne

Kommissionen har foreslået en revision af EU’s direktiv om bygningers ener-

gimæssige ydeevne, det såkaldte bygningsdirektiv, der har til formål at sikre, at

der foretages omkostningsefektive energiefektiviseringer i bygninger. Kom-

missionen anslår, at ca. 75 pct. af EU’s bygninger i dag ikke er energiefektive.

Forslaget adresserer særligt energiefektiviseringer i den eksisterende bygnings-

masse med krav om, at medlemslandenes nationale strategier skal beskrive,

hvordan bygningsmassen kan udvikle sig frem mod 2050 med klare milepæle for

2030. Derudover foreslås bestemmelser om etablering af infrastruktur til elbiler

i erhvervsbygninger og klargøring af elkabler til elbiler i beboelsesejendomme.

EU-formandskabet vil forsøge at opnå en generel indstilling på Det Europæi-

ske Råds energiministermøde i juni 2017 med henblik på at kunne påbegynde

forhandlinger med Europaparlamentet om forslaget.

Forslag til et forvaltningssystem for energiunionen

Kommissionen har foreslået en forordning om et nyt forvaltningssystem for

energiunionen. Det nye forvaltningssystem er designet med henblik på at

forenkle og integrere de nuværende nationale planlægnings-, rapporterings- og

monitoreringsmekanismer inden for energi- og klimaområdet. Forvaltnings-

systemet skal være med til at sikre, at medlemslandenes aktiviteter samlet

set bidrager til at opfylde EU’s overordnede målsætninger på klima- og ener-

giområdet samt sikre, at EU lever op til sine internationale forpligtelser under

Parisaftalen.

Forslaget har tre vigtige aspekter. For det første skal landene udarbejde

nationale energi- og klimaplaner med et 10-årigt perspektiv. Det skal gøre det

lettere at sammenligne indsatsen på tværs af lande og sikre fremdriften mod de

overordnede fælles målsætninger for EU. De første nationale planer skal dække

perioden fra 2021 til 2030 og skal forelægges Kommissionen senest 1. januar

2019. Det betyder, at også Danmark snart skal udarbejde en national energi- og

klimaplan. For det andet forpligtes medlemsstaterne til hvert andet år fra 2021

at udarbejde statusrapporter for, hvordan det går med at realisere deres natio-

nale planer. For det tredje fastholdes gældende regler fra EU’s Monitorerings-

forordning om, at medlemsstaterne skal udarbejde og rapportere langsigtede

lavemissionsstrategier i et 50 års perspektiv.

På baggrund af rapporterne kan Kommissionen følge med i, om medlems-

landenes klimaindsats er på rette spor i forhold til at opfylde EU’s samlede

2030-energi- og klimamål. Kommissionen gives bemyndigelse til at foretage

videre indgreb som fx at komme med anbefalinger, tage handling på EU-niveau,

eller anmode om foranstaltninger fra medlemsstaterne.

Revision af EU's direktiv om fremme af anvendelsen af

vedvarende energikilder

Kommissionen har foreslået at revidere rammerne for vedvarende energi i EU’s

medlemsstater frem mod 2030, det tidligere omtalte VE-direktiv. Forhand-

linger om forslaget i Ministerrådet forventes at gå i gang i andet halvår 2017.

Formålet med forslaget er at skabe rammerne for, at EU kan nå sit mål om 27

pct. vedvarende energi i 2030. De vigtigste elementer i forslaget er som følger:

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

•

Støtte til vedvarende energi skal tildeles på baggrund af konkurrence.

De nuværende landespeciikke mål for vedvarende energi i transport

bortfalder. I stedet skal brændstoleverandørerne forpligtes til at sikre

speciicerede andele af vedvarende energi i transporten.

•

Der opstilles bæredygtighedskriterier for bioenergi.

Kommissionen foreslår, at støtte til vedvarende energi skal tildeles på baggrund

af konkurrence, hvilket i praksis formentlig vil ske gennem udbud. Dette supple-

res med forslag til krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende ener-

gikilder for anlæg i andre medlemslande. Kommissionen foreslår, at 10 pct. af

medlemslandenes støtteordninger til vedvarende energi skal gøres tilgængelig

for andre medlemslande i 2021-2025, stigende til 15 pct. i 2026-2030. Endelig

skal måden, støtten udbetales på, sikre, at producenter af vedvarende energi

reagerer på prissignalerne i elmarkedet. Det vil formentlig sige, at støtte skal

udbetales i form af faste pristillæg til elprisen og ikke som faste afregningspriser.

I 2020 skal hvert medlemsland anvende mindst 10 pct. vedvarende energi i

transporten, men dette krav videreføres ikke efter 2020. Derimod sættes der

nye 2030-mål for bestemte typer biobrændstofer samt nye minimumsgræn-

ser for drivhusgasfortrængning. Brændstoleverandørerne skal i 2021 iblande

mindst 1,5 pct. brændstofer baseret på vedvarende energi, hvilket stiger til 6,8

pct. i 2030. Målet kan opfyldes ved brug af biobrændstofer, biogas, vedvarende

elektricitet, brændstofer af ikke-biologisk oprindelse (men baseret på vedva-

rende energikilder) og afaldsbaserede, fossile brændstofer. Der er reviderede

regler for, hvor stor en del af energien, der som minimum skal komme fra avan-

cerede biobrændstofer baseret på restprodukter, ligesom der er lofter for, hvor

stor en andel fødevarebaserede biobrændstofer, landene kan tælle med.

Kommissionen foreslår bæredygtighedskriterier for bioenergi produceret både

i medlemslandene eller importeret. Kriterierne skal gælde for lydende bio-

brændstofer og som noget nyt også for fast biomasse og biogas og er beskrevet

mere indgående i boks 2.4. Medlemslandene skal fortsat undlade at medregne

-udledning fra abrænding af fast biomasse samt lydende biobrændsler

i deres CO

-regnskaber, og der stilles fortsat ikke krav om, at potentielle

ILUC-efekter i andre lande skal medregnes ved opgørelse af medlemslandenes

-udledning fra bioenergianvendelsen.

Bæredygtighedskravene for fast biomasse forventes ifølge forslaget ikke at

gælde for eksisterende danske kraftvarmeværker, der allerede er omstillet til

biomasse. Klimarådet anbefaler derfor, at bæredygtighedskravene bør udvides

til også at gælde for eksisterende anlæg.

Forordning om det indre marked for elektricitet og direktiv om fælles regler

for det indre marked for elektricitet

Åbning af støtte

Den energi, som et danskstøttet projekt

placeret i et andet EU-land måtte

producere, vil tælle med i opgørelsen af

Danmarks andel af vedvarende energi,

mens et dansk projekt, der får grøn støt-

te fra et andet EU-land vil tælle med i det

andet lands andel. Danske solcellepro-

jekter har før vundet et fælles dansk-tysk

udbud, hvilket viser et eksempel på

hvordan systemet vil kunne fungere.

ILUC

ILUC står for ”Indirect Land-Use Change”.

Et eksempel på en ILUC-effekt er, at

anvendelse af biomasse til produktion

af lydende biobrændsler kan medføre

øget pres på arealanvendelsen og i

sidste ende forårsage skovfældning et

andet sted på kloden med det formål at

skaffe mere landbrugsjord.

Kommissionen har fremsat forslag om, at EU’s medlemsstater skal indføre

markedsregler for elektricitet. Disse regler har til formål at fremme et velfun-

gerende, leksibelt indre elmarked med bedre konkurrence og klare prissignaler

for markedsaktører, som i højere grad gør det muligt at integrere vedvarende

energi i det europæiske elsystem.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 2.4 Bæredygtighedskriterier for bioenergi

Kommissionen foreslår en række kriterier, der skal sikre bæredygtigheden af

bioenergi i både produktion og anvendelse. Denne boks beskriver de vigtigste.

Ét vigtigt kriterium omhandler bæredygtig udnyttelse af skove og landbrugs-

jorde, eksempelvis udtrykt ved krav om genplantning ved skovfældning og krav

om, at biomasseressourcerne ikke produceres på naturarealer med høj biodiver-

sitet eller på landbrugsarealer med højt kulstoindhold i jorden.

Import af biomasse må kun ske fra producentlande, der har ratiiceret Paris-

aftalen, og som derfor må formodes at opgøre og rapportere CO

-udledning

fra skovområder som følge af brug af træ til energiformål på en sådan måde, at

-udledningen tilskrives producentlandets drivhusgasregnskab.

Der stilles krav til reduktion af drivhusgasser fra hele bioenergiens forsynings-

kæde. Disse krav ahænger af, hvornår det konkrete anlæg er sat i drift. Anlæg,

der producerer lydende biobrændsler, og som er fra før 2015, skal fortrænge

mindst 50 pct. drivhusgasser sammenlignet med tilsvarende fossile brændsler.

Kravet er 60 pct. for nyere anlæg, og det stiger til 70 pct. for anlæg, der sættes i

drift fra 2021. Biomasse og biogas til kraftvarmeanlæg på over 20 MW skal i nye

anlæg fra 2021 fortrænge mindst 80 pct., hvilket øges til 85 pct. fra 2026.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Forslagets hovedformål er at gøre det lettere at handle med el på tværs af lande-

grænser. Det skal blandt andet ske ved at jerne prisregulering på engrosmar-

kedet, overføre et større økonomisk ansvar til vedvarende energianlæg for de

balanceringsomkostninger, som de påfører elsystemet, og afskafe den priori-

terede/garanterede adgang som vedvarende energi har haft til elnettet. Herud-

over foreslås tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndtering af

laskehalse i elnettet, ensretning af tarifer for nettilslutning og harmonisering af

kriterier for elforsyningssikkerhed.

Desuden foreslås regler for grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsme-

kanismer og en grænseværdi for CO

-udledningen fra nye anlæg, som indgår i

kapacitetsmekanismer, på 550 g CO

pr. kWh produceret elektricitet.

EU stiller krav til bilers CO

-udledning

Balanceringsomkostninger

Her er tale om omkostninger i elmar-

kedet ved ikke at kunne producere el

på de forventede tidspunkter eller ved

at producere el på andre tidspunkter

end planlagt. Disse ubalancer er særligt

vigtige for varierende energikilder som

vind og sol.

Kapacitetsmekanismer

Normalt får producenter af elektricitet

kun betaling for den strøm, de leverer.

Men i en kapacitetsmekanisme ydes der

også betaling for blot at stille produkti-

onskapacitet til rådighed for markedet.

Det kan give en mere stabil indtjening for

producenterne.

EU’s regler om CO

fra personbiler og varebiler stiller krav til den maksimale

-udledning fra bilproducenternes salg af biler. Danmark kan ikke på egen

hånd omstille til elbiler og mere energiefektive biler, og derfor er krav til den

internationale teknologiudvikling yderst vigtige. I 2021 skal nye solgte biler

gennemsnitligt udlede mindre end 95 g CO

pr. kilometer, mens kravet til

varebilsalget er 147 g. Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag til

nye krav til biler og varebiler i 2017 eller 2018, som skal gælde på den anden side

af 2021. Der er ikke tilsvarende krav til lastbiler og busser, men Kommissionen

overvejer at foreslå rapporteringskrav, ligesom det overvejes at opstille speci-

ikke krav til CO

-udledningen.

Kravene til bilproducenterne afspejler sig ikke fuldt ud i CO

-udledningen fra

billåden. Bilernes reelle CO

-udledning er højere, blandt andet som følge af at

de reelle kørselsmønstre adskiller sig fra den anvendte test, og derfor overgår

man også snart til en ny og mere retvisende test.

Klimarådet anbefaler, at Danmark arbejder for, at der fastsættes ambitiøse krav

til bilproducenterne, der kan medvirke til at fremme den nødvendige teknolo-

giudvikling. Forordningerne kan fx opstrammes ved at opstille mere ambitiøse

krav til person- og varebiler i 2025 samt ved at stille krav til lastbiler og busser.

Miljøorganisationen

Transport & Environment

ønsker fx at stramme kravet til

personbiler og varebiler til henholdsvis 70 og 100 g CO

pr. kilometer i 2025.

Som supplement til strammere krav til bilproducenterne kan man stille krav til

speciikke andele af elbiler i bilsalget. Fx har europaparlamentarikere fremsat

forslag om at, at 25 pct. af bilsalget i 2025 skal være elbiler.

Inspiration kan

blandt andet hentes i Californien, der har erfaringer med at opstille krav til bil-

producenterne om, at elbiler skal udgøre visse andele af bilsalget. Erfaringerne

fra Californien beskrives i boks 2.5.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 2.5 Californiens krav om nuludslipsbiler

Californien har et certiikatmarked for nuludslipsbiler. Det pålægger alle bilpro-

ducenter, at en vis andel af deres salg skal være lavemissions- eller nulemissions-

biler. Ved salg af sådanne biler tildeles kreditter, som producenterne kan handle

indbyrdes med, så producenter, som ikke selv producerer nuludslipsbiler, kan

købe sig til opfyldelse af programmets krav. Elbiler og brintdrevne brændsels-

cellebiler betragtes i programmet som nulemissionsbiler. En del af kravet kan

opfyldes ved at sælge såkaldte opladningshybridbiler, som både har en elmotor

og en forbrændingsmotor, og som kan oplade batteriet fra elnettet. Programmet

gør, at myndighederne mere direkte kan regulere bilparkens sammensætning,

end man ville kunne med fx afgifter.

Et af hovedformålene med programmet er at sikre producenter af nuludslips-

biler en garanteret efterspørgsel. Denne efterspørgsel skal skabe teknologisk

udvikling og lavere produktionsomkostninger. Netop fordi Californien er et så

stort og vigtigt bilmarked, er det håbet, at den garanterede efterspørgsel kan

have en global teknologiefekt.

Organisationen Union of Concerned Scientists følger udviklingen i salget af

lavemissions- og nulemissionsbiler og vurderer, at de californiske krav har

bidraget til at øge salget. I 2016 vurderede organisationen, at bilproducenterne

ved det hidtidige salg allerede har opsparet store mængder af kreditter, fordi de

har overopfyldt de hidtil fastsatte målsætninger. Dette skal dog også ses på bag-

grund af, at målsætningerne hidtil ikke har været specielt stramme. Organisati-

onen vurderer, at de opsparede kreditter muliggør, at de fastsatte californiske

krav vil kunne opfyldes til og med 2021 uden at øge salget af elbiler i Californien

udover det nuværende niveau på ca. 3 pct. Dette kunne tale for at stramme kra-

vene i Californien, så de fremover kan få en større efekt på bilsalget.

Ni andre amerikanske stater er tilknyttet programmet i Californien.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EU’s kvotehandelssystem fungerer ikke

tilfredsstillende på grund af et meget stort

overskud af kvoter. Kvoteoverskuddet

nærmer sig i øjeblikket 3 mia. kvoter.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

2.3 Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel har set på, hvordan det går med opfyldel-

sen af Danmarks klimamålsætninger, både dem vi selv

har sat, og dem vi har forpligtet os til i kraft af vores

medlemskab af EU. I EU forhandles der lige nu om ram-

merne for den fælleseuropæiske klima- og energipolitik

frem mod 2030, som også vil få stor betydning for den

danske klimapolitik. Dette kapitel har derfor præsenteret

det væsentligste indhold af de lovforslag, der forhandles

om på EU-niveau. Det har ført til følgende konklusioner:

→

Danmark er nået langt i forhold til at opfylde nationale og internationale

målsætninger på klima- og energiområdet. Danmark er godt på vej med at

efterleve de energi- og klimapolitiske målsætninger frem mod 2020. Målet

om anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren i 2020 kræver dog

igangsættelse af nye initiativer.

→

Samtidig er der behov for at igangsætte ny politik for at indfri målene i 2030

for drivhusgasreduktion og udbygning med vedvarende energi.

→

Regeringen har sat som mål at øge andelen af vedvarende energi til 50

pct. i 2030. Denne målsætning vil kun blive opnået, hvis der igangsættes

nye initiativer. Omstillingen til vedvarende energi bør tage højde for den

forventede stigning i elforbruget frem mod 2030 som følge af blandt andet

nye datacentre.

→

Mange centrale, danske kraftvarmeværker forventes omstillet fra kul til

biomasse i de kommende år. Dette vil medføre en kraftig forøgelse af

anvendelsen af importeret biomasse i form af træpiller og trælis. Det er

derfor vigtigt, at den biomasse, der anvendes i energisektoren, bidrager til

en reel reduktion af den globale drivhusgasudledning.

→

Basisfremskrivning 2017

peger på risikoen for, at større elforbrug vil betyde

mere elproduktion baseret på kul. Kul er en af de energiformer, der udleder

mest CO

til atmosfæren pr. energienhed, og øget kulforbrug modarbejder

regeringens mål for den vedvarende energi. Det vil derfor være en rimelig

dansk ambition ikke at bruge kul i el- og varmeproduktion fra 2030. Meget

peger dog på, at markedet selv afvikler de tilbageværende kulfyrede

kraftværksblokke inden 2030, men hvis denne markedstendens vendes, kan

det blive nødvendigt at gribe ind med enten en forhøjet CO

-afgift eller et

forbud mod kul.

→

De igangværende forhandlinger i EU om lovgivning på klima- og

energiområdet vil også få betydning for Danmarks klima- og energipolitik

frem mod 2030. Derfor kommer Klimarådet med en række anbefalinger til

Danmarks forhandlingsposition i de kommende forhandlinger.

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

På baggrund af disse konklusioner anbefaler Klimarådet

følgende:

→

Den kommende energiaftale bør skabe stabile

rammer for omstillingen til vedvarende energi i det

kommende årti, så regeringens mål om en andel

af vedvarende energi i energibehovet på 50 pct.

i 2030 som minimum nås. Dette skal ikke mindst

ses i lyset af, at fx vindmøller og solceller er ble-

vet meget billigere i de seneste år. Derfor er det

hensigtsmæssigt, at regeringen vil evaluere mål-

sætningen om indfasning af 50 pct. vedvarende

energi med passende mellemrum for at tage stilling

til, om vedvarende energi skal indfases hurtigere.

Et højere mål end 50 pct. vil kunne sikre en mere

gradvis overgang til et lavemissionssamfund i 2050

baseret på vedvarende energi.

Danmark bør i forbindelse med de igangværende

klima- og energipolitiske forhandlinger i EU

arbejde for:

→

en så ambitiøs reform af kvotesystemet som muligt, der sikrer at det

nuværende kvoteoverskud nedbringes markant.

→

regler, der sikrer, at udtag af træ til bioenergi medregnes i

producentlandets CO

-regnskab.

→

at bæredygtighedskravene til biomasse også kommer til at gælde for

eksisterende produktionsanlæg, idet danske anlæg formentlig ellers

ikke vil være omfattet.

→

at EU-Kommissionen fremsætter ambitiøse krav til bilproducenterne

om at reducere CO

-udledningen fra person- og varebiler og

tunge køretøjer samt krav om stigende andel af nulemissionsbiler

i det samlede årlige bilsalg, som bidrager til at fremme

teknologiudviklingen, som man fx ser det i det californiske

certiikatsystem.

→

2 Danmarks klimamålsætninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Behov for øget globalt

ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

I december 2015 lykkedes det verdens statsledere at

nå til enighed om Parisaftalen. Aftalen er den til dato

mest vidtgående globale aftale på klimaområdet med

en målsætning om at holde den globale temperatur-

stigning i forhold til det førindustrielle niveau ”et stykke”

under 2 grader med sigte på at begrænse stigningen til

1,5 grader.

I henhold til Parisaftalen har verdens lande hver især

meldt bidrag til den globale reduktionsindsats ind til

FN, men de er langt fra tilstrækkelige, hvis 2-graders-

målsætningen skal være inden for rækkevidde. Det vil

kræve en væsentlig forøgelse af alle verdens landes

ambitionsniveauer at nå målsætningen.

Hvis ikke der vedtages og igangsættes markante reduk-

tionsindsatser i de kommende årtier, vil der blive behov

for langt mere drastiske reduktioner af drivhusgasud-

ledningen henimod midten af dette århundrede.

EU's drivhusgasudledning pr. indbygger vil forvente-

ligt ligge lavere end fx USA’s og Kinas i 2030, men EU’s

udledninger pr. indbygger vil fortsat ligge over det

niveau, der ifølge FN’s miljøprogram skal være det glo-

bale gennemsnit, hvis verden skal have to tredjedeles

chance for at indfri 2-gradersmålsætningen.

Det kan derfor forventes, at EU på et tidspunkt vil hæve

sit ambitionsniveau på klimaområdet som led i de

øgede reduktionsbidrag fra verdens lande, der vurde-

res at være nødvendige.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Ifølge

Emission Gap Report 2016

fra

FN’s miljøprogram, UNEP, er de bidrag

til den globale reduktionsindsats, som

parterne indtil videre har meldt ind under

Parisaftalen, langt fra tilstrækkelige.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

3.1

Klimaaftalen i Paris

Parisaftalen har som målsætning at holde den globale

temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau

”et stykke” under 2 grader med sigte på at begrænse

stigningen til 1,5 grader. Men de bidrag til reduktion af

de globale drivhusgasudledninger, som parterne indtil

videre har meldt ind under Parisaftalen, er langt fra til-

strækkelige, hvis målet om en maksimal temperaturstig-

ning på 2 grader skal være inden for rækkevidde. Det

vil kræve en væsentlig forøgelse af alle verdens landes

ambitionsniveauer på klimaområdet for at nå den mål-

sætning. Hvis ikke der vedtages og igangsættes større

reduktionsindsatser i de kommende årtier, vil der blive

behov for langt mere drastiske reduktioner af drivhus-

gasudledningen henimod midten af dette århundrede.

I december 2015 blev parterne under FN’s klimakonvention, UNFCCC, enige

om etablering af en global klimaaftale, den såkaldte Parisaftale.

Her lykkedes

det verdens statsledere at nå til enighed om den til dato mest vidtgående globale

aftale på klimaområdet, hvor 197 parter forpligtede sig til at holde den globale

temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau ”et stykke” under 2

grader med sigte på at begrænse stigningen til 1,5 grader.

Parisaftalen vil dog ikke i sig selv indfri aftalens målsætning, da aftalen ikke anvi-

ser nogen klar vej til, hvordan målsætningen skal nås. Parisaftalen deinerer ikke

en byrdefordeling parterne imellem og indfører heller ikke nogen sanktioner

for parter, der ikke lever op til deres selvvalgte klimamål. Parterne har indmeldt

nationale reduktionstilsagn, såkaldte ’Nationally Determined Contributions’ til

Parisaftalen.

Parisaftalen er dog stadig en politisk milepæl, da den sikrer en politisk forplig-

tigelse blandt alle verdens lande til at styrke deres klimaindsats på tværs af alle

sektorer. Dermed bryder Parisaftalen med tilgangen i tidligere aftaler, der kun

forpligtigede de rige lande. Samtidig forpligter aftalens parter sig til at bruge

ensartede metoder til at kontrollere og indberette drivhusgasudledninger til

FN’s klimapanel, hvilket kan skabe gennemsigtighed og mere klare linjer i over-

vågningen af verdens klimaindsats. På den måde tjener aftalen til at opbygge et

skelet for en fælles og global indsats for at begrænse udledningen af drivhusgas-

ser. Parisaftalen sender derfor et klart signal for vejen fremad.

Parisaftalen trådte i kraft i 2016 og er indtil videre ratiiceret af 145 af de 197

parter. Danmark har også ratiiceret aftalen og påtaget sig et fælles reduktions-

mål sammen med de øvrige EU-lande. Aftalen forpligter parterne til hvert andet

år at indrapportere, hvordan det går med at opnå deres nationale klimamål.

Derudover skal parterne hvert femte år opdatere deres individuelle målsætnin-

ger, hvor målene kan skærpes, men ikke slækkes.

UNFCCC

United Nations Framework Convention

on Climate Change

er en FN-konvention,

der blev vedtaget i 1992. Danmark har

ratiiceret denne konvention, som har

til formål at mindske udledningen af

drivhusgasser.

Danmark og Parisaftalen

Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark

nationalt og internationalt arbejde for at

bidrage til Parisaftalens målsætning om

at holde den globale temperaturstigning

i forhold til det førindustrielle niveau ”et

stykke” under 2 grader med sigte på at

begrænse stigningen til 1,5 grader.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Der er behov for skærpede reduktionsmål for at indfri

2-gradersmålsætningen

IPCC

FN’s klimapanel (IPCC - Intergovern-

mental Panel on Climate Change) blev

oprettet i 1988 og er den mest autori-

tative kilde til aktuel viden om klimaet.

IPCC udarbejder løbende rapporter om

klimaændringer og virkningen deraf samt

muligheder for at begrænse temperatur-

stigningerne. Ifølge klimaloven skal Kli-

marådets rådgivning tage udgangspunkt

i videnskabens anbefalinger om den

nødvendige klimaindsats. I lovbemærk-

ningerne henvises i den sammenhæng

til IPCC.

FN’s klimapanel, IPCC, vurderede i 2014, at den globale temperatur var steget

ca. 0,9 grader siden industrialiseringen.

I 2017 vurderede den meteorologiske

verdensorganisation, WMO, at den globale temperatur i 2016 var steget yder-

ligere 0,2 grader til 1,1 grader.

2016 antages dog at have været et særligt varmt

år på grund af klimafænomenet El Niño, hvilket er hovedforklaringen på den

yderligere temperaturstigning på 0,2 grader.

Ifølge

Emission Gap Report 2016

fra FN’s miljøprogram, UNEP, er de bidrag til

den globale reduktionsindsats, som parterne indtil videre har meldt ind under

Parisaftalen, langt fra tilstrækkelige, hvis målet om en maksimal temperatur-

stigning på 2 grader skal være inden for rækkevidde. Det vil kræve en væsentlig

forøgelse af ambitionsniveauet at nå den målsætning. Der er da også i Parisafta-

len lagt op til, at landene skal øge ambitionsniveauet frem mod 2030.

Parterne kan til enhver tid skærpe deres tilsagn om reduktionsbidrag under

Parisaftalen. Allerede ved det 24. møde mellem parterne til FN’s klimakonven-

tion i 2018 vil aftalens parter drøfte, hvordan det går med at nå aftalens mål.

Her er der dog ikke umiddelbart nogen forventning om nye eller opdaterede

mål. Første planlagte opdatering af bidragene til Parisaftalen inder sted i 2025.

Parter, der allerede fra starten har indmeldt et mål, der løber helt frem til 2030,

kan i 2025 nøjes med at genbekræfte dette mål. Det gælder blandt andet EU,

som har påtaget sig at reducere sine udledninger med mindst 40 pct. i 2030 i

forhold til 1990.

Det er muligt, at EU frem mod 2025 vil hæve sit ambitionsniveau for 2030, da

EU traditionelt er gået foran i arbejdet med at modvirke klimaforandringer.

Nogle EU-lande har i de senere år ved forskellige lejligheder argumenteret for,

at EU bør øge sit drivhusgasreduktionsmål for 2030.

5, 6

En sådan beslutning vil

kræve, at EU’s stats- og regeringschefer på et tidspunkt kan blive enige herom.

I første omgang bør den globale udledning ifølge Parisaftalen toppe hurtigst

muligt, og derefter skal udledningen reduceres kraftigt. Aftalen anerkender, at

udviklingslandenes udledning vil toppe senere end de industrialiserede landes

udledning. Ifølge aftalen bør der opnås balance mellem drivhusgasudledninger

og optag af drivhusgasser i jord og skov samt oceaner i anden halvdel af dette

århundrede. Opfyldelse af 2-gradersmålet vil kræve meget drastiske reduktio-

ner af den globale drivhusgasudledning, hvilket uddybes i afsnit 3.2.

IPCC har i sin femte vurderingsrapport fra 2014 forsøgt at vurdere, hvor meget

drivhusgas der kan udledes til atmosfæren. CO

-indholdet i atmosfæren er siden

industrialiseringen steget fra under 300 ppm til over 400 ppm. Ifølge IPCC vil

det formentlig være nødvendigt at stabilisere indholdet af CO

i atmosfæren

på 450 ppm i 2100, hvis verden skal have mere end to tredjedeles chance for at

undgå menneskeskabte temperaturstigninger på over 2 grader i forhold til det

førindustrielle niveau.

FN’s miljøprogram (UNEP)

FN’s miljøprogram har siden 2010 årligt

udgivet en såkaldt

Emission Gap Report,

der analyserer, hvor stor en ekstra

klimaindsats der vil være behov for, hvis

verden skal nå sine klimamålsætninger.

Atmosfæren

Den del af CO

-udledningen, der

forbliver i atmosfæren, bidrager til den

globale opvarmning. CO

kan ifølge IPCC

forblive meget længe i atmosfæren,

inden det optages i enten oceaner eller

jord og skov. Med den nuværende udled-

ningstakt udledes der årligt langt mere

, end den mængde, der optages i

oceanerne samt i jord og skov. Derfor sti-

ger indholdet af CO

i atmosfæren.

Ppm

”Parts per million” er en forkortelse for

milliontedele, der anvendes ved angi-

velse af koncentrationen af CO

i atmo-

sfæren, og som i denne sammenhæng

er opgjort som antallet af CO

-molekyler

i forhold til det totale antal luftmolekyler

i atmosfæren.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Jordens kulstofkredsløb bestemmer CO

-indholdet i atmosfæren

Tilførslen af CO

til atmosfæren vil blandt andet ahænge af den fremtidige

-udledning samt af jordens kulstokredsløb. En række forskere har i 2016

udgivet artiklen

Global carbon budget 2016,

hvori de forsøger at sætte tal på

jordens kulstokredsløb. Disse tal er vist i tabel 3.1.

Tabel 3.1 viser, at der siden industrialiseringen og frem til 2015 skønnes at være

udledt lidt mere end 2.000 mia. ton CO

. Denne opgørelse omhandler kun CO

og ikke øvrige drivhusgasser. Ca. tre jerdedele af CO

-udledningen skyldes

abrænding af fossile brændsler og industrielle processer, mens ca. en jerdedel

skyldes udledninger fra jord og skov, som beskrives i boks 3.1. Omkring 860

mia. ton CO

, ud af de lidt mere end 2.000 mia. tons CO

, der er udledt, beinder

sig fortsat i atmosfæren, mens den resterende mængde formodes at være absor-

beret nogenlunde ligeligt i henholdsvis oceanerne og jord og skov. Der er dog

stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af kulstokredsløbet.

Det fremgår også af tabel 3.1, at der i perioden 2006-15 gennemsnitligt er

udledt ca. 38 mia. tons CO

årligt. Heraf skønnes ca. 21 mia. tons CO

at være

blevet optaget i oceaner samt jord og skov. Det betyder, at der er sket en for-

øgelse af CO

-indholdet i atmosfæren på ca. 17 mia. ton CO

årligt over peri-

oden, og at disse ti år alene står for ca. en femtedel af den samlede forøgelse af

atmosfærens CO

-indhold siden 1870.

Jordens kulstofkredsløb

Dette kredsløb deinerer balancen

mellem udledninger og optag af CO

fordelt mellem atmosfæren, jorde, skove

og oceaner.

Drivhusgasser

Udover CO

bidrager også andre gasser

som fx metan (CH4), lattergas (N2O) og

industrigasser (F-gasser) til den globale

opvarmning. Der foregår dog også

udledninger af såkaldte aerosoler, som

antages at dæmpe opvarmningen. Disse

øvrige drivhusgasser bidrager i forskel-

ligt omfang til den globale opvarmning.

Gassernes effekt omregnes til CO

-ækvi-

valenter, som forkortes CO

Mia. tons CO

Årligt 2006-15

+/-

Total 1870-2015

+/-

Udledning:

Fossile brændsler samt

procesudledninger fra cement

Skovafbrænding m.m. (Eluc)

Total CO

-udledning

1.501

531

2.031

183

Fordeling:

Atmosfære

Oceaner

LULUCF (optag i jord og skov)

Total

860

586

2.031

219

Tabel 3.1 Global CO

-udledning og -fordeling

Anm.:

De to kolonner markeret med +/- viser de usikkerheder, der i artiklen angives for estimaterne.

Eluc står for ”Emissions from land use change”. Eluc-opgørelsen fokuserer primært på

udledninger fra skovafbrænding og medregner ikke alle typer af arealanvendelser. Bemærk at

tabellen kun omhandler CO

-udledninger og -optag, idet der herudover tillige udledes andre

drivhusgasser end CO

Kilde:

Le Quéré et al.,

Global carbon budget

2016, Earth System Science Data, 8, 605-649, 2016.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 3.1 Optag og udledninger fra jord og skov

Optag og udledninger af CO2 i jorde og skove, såkaldt LULUCF (Land Use, Land

Use Change and Forestry), spiller en afgørende rolle for kulstobalancen på globalt

plan. Det formodes som vist i tabel 3.1, at der i de seneste år årligt er optaget ca.

11 mia. ton CO2 og samtidig udledt ca. 4 mia. ton CO2. Jorde og skove fungerer

derfor samlet set som dæmpende faktorer i forhold til den globale opvarmning ved

at optage mere CO2 fra atmosfæren, end de udleder.

Den aktuelt store udledning af CO

fra jord og skov, fx ved jernelse af regnskov,

gør, at der er et stort potentiale for at reducere CO

-udledningen til atmosfæren,

hvis man kan stoppe eller reducere afskovningen.

Ifølge FN’s miljøprograms

Emissions Gap Report 2015

indgår LULUCF-reduk-

tionsmål som en væsentlig del af parternes reduktionsbidrag til Parisaftalen.

Bidragene svarer til ca. 1,9 mia. ton CO

e i 2030.

Der er dog et endnu større biofysisk potentiale for at øge optaget af CO

i jorde

og skove på globalt plan. På klimatopmødet i Paris i december 2015 blev der

lanceret en frivillig handlingsplan, som forskellige lande, organisationer, private

sektorer, NGO’er m.v. kan tilslutte sig.

Planen sigter mod at igangsætte forsk-

ning med henblik på at forsøge at øge den globale beholdning af kulstof bundet i

jorden med ire promille årligt.

En række forskere ofentliggjorde i 2017 en artikel i tidsskiftet Geoderma,

hvori det fremgår, at der globalt vurderes at være bundet i størrelsesordenen

2.400 mia. ton ren kulstof, svarende til 8.800 mia. ton CO

, ned til 2 meters

dybde på Jordens samlede landareal. Ser man på arealer med landbrugsjord skøn-

ner forskerne, at landbrugsjorden ned til 1 meters dybde globalt binder ca. 600

mia. ton ren kulstof, hvilket svarer til 2.200 mia. ton CO

. Hvis man årligt skulle

øge denne kulstofpulje i landbrugsjord med 4 promille, svarer det til ca. 9 mia.

ton CO

årligt, eller mere end en jerdedel af den årlige globale udledning af CO

Men spørgsmålet er, hvordan og hvorvidt man vil kunne indføre lovgivning eller

økonomiske incitamenter, som vil kunne sikre, at en del af det tilsyneladende

store biofysiske potentiale for kulstobinding i jord og skov indfris i praksis.

Herudover er det spørgsmålet, om en del af det biofysiske potentiale for at øge

optaget af CO

evt. allerede kan være indregnet, da IPCC opstillede det globale

-budget, som bliver beskrevet i afsnit 3.2.

Parterne til Parisaftalen har meget forskellige tilgange til, hvordan optag og

udledninger fra jord og skov inddrages i de klimamålsætninger, der er indmeldt

i aftalen. Fx er EU’s 40 pct.-reduktionsmål i 2030 fastsat for drivhusgasudled-

ningen eksklusive LULUCF, men Kommissionen har foreslået, at der bør kunne

modregnes op til 280 mio. LULUCF-kreditter i perioden 2021-30. USA’s og

Brasiliens reduktionsmål gælder hele udledningen inklusive LULUCF. Det vil

sige, at USA fratrækker nettooptaget i LULUCF-sektoren fra udledningen i

både basisåret 2005 og målåret 2030, mens Brasilien lægger udledningen fra

skovabrænding til i både basisåret og målåret. En væsentlig del af Brasiliens

reduktionsmålsætning er således knyttet til at reducere udledningen fra skovaf-

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

brænding i forhold til situationen i basisåret. EU’s overvejelser om den fremti-

dige lovgivningsramme på området er nærmere beskrevet i kapitel 2.

Det er afgørende for klimaindsatsen, at forhandlingsparterne inddrager

LULUCF på en måde, der giver incitament til at reducere udledningerne fra fx

skovrydning og til at øge optaget af CO

i jord og skov. Ligeledes er det meget

væsentligt, at regnskabsreglerne indrettes på en måde, så LULUCF-sektoren

kun kan generere LULUCF-kreditter, såfremt landene har foretaget en reel

indsats, der har medført markant mindre udledninger eller et større optag,

end hvad der ville være sket under alle omstændigheder. Hvis der genereres

LULUCF-kreditter, uden der reelt har været en klimaefekt, vil disse kreditter i

nogle tilfælde kunne anvendes til at udvande forhandlingsparternes drivhusgas-

reduktionsmål for de øvrige sektorer. Dermed vil det blive endnu vanskeligere

at indfri 2-gradersmålsætningen.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Den globale drivhusgasudledning er stagneret i de seneste år

På globalt plan er CO

-udledningen mere end fordoblet siden 1970, og i Kina,

der i dag topper listen over lande med størst udledninger, er CO

-udledningen

næsten blevet tredoblet siden år 2000.

Der blev i 2014 udledt ca. 36 mia. tons CO

fra abrændingen af fossile brænd-

sler og industrielle processer, primært procesemissioner fra cementproduk-

tion.

Hertil kommer udledning af ca. 4 mia. ton CO

fra abrænding af skov, om

end der er knyttet stor usikkerhed til opgørelsen af dette tal, som tabel 3.1 viser.

Dermed anslås CO

-udledningen at være i størrelsesordenen 40 mia. tons CO

Hertil kommer, at der udledes andre drivhusgasser end CO

, men størrelsesor-

denen af udledningen af disse øvrige drivhusgasser er meget usikker. Når man

lægger alle udledninger sammen, anslås verdens samlede drivhusgasudledning

at udgøre ca. 53 mia. ton CO

e ifølge FN’s miljøprogram.

Det skal dog under-

streges, at der er stor usikkerhed knyttet til at estimere størrelsen af udlednin-

gen, som angives at ligge inden for et muligt interval på 48-58 mia. ton CO

Den globale drivhusgasudledning er stagneret i de seneste år. Spørgsmålet er,

om der er tale om en blivende tendens. Det kan også tænkes, at udledningen vil

begynde at stige igen fremover, fx hvis der kommer mere økonomisk vækst på

globalt plan. Det kan ske, hvis verdens befolkningstal øges som forventet af FN,

såfremt drivhusgasudledningen stiger i lande, hvor udledningen pr. indbygger

fortsat er meget lavere end det globale gennemsnit.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

3.2 Hvad skal der til for at holde

temperaturstigningen under 2 grader?

Ifølge FN’s klimapanel kan verden kun tillade sig at ud-

lede en begrænset mængde CO

til atmosfæren, som

de har beskrevet i et CO

-budget, der er i overensstem-

melse med 2-gradersmålsætningen. Dette budget vil

være opbrugt i løbet af bare 21 år, såfremt den globale

-udledning fortsætter uændret på det nuværende

niveau. Det vil derfor kræve betydelige reduktioner af

drivhusgasudledningen på meget kort sigt, samt et øget

optag af CO

i jorde og skove, hvis det skal lykkes at hol-

de den globale temperaturstigning under 2 grader. På

sigt bør Jordens kulstofkredsløb balancere fuldstæn-

digt, hvilket betyder, at der ikke må være nogen netto-

udledning af CO

fra menneskelige aktiviteter.

IPCC har i en rapport fra 2014 vurderet, hvor meget drivhusgas der vil kunne

udledes fremover, såfremt temperaturstigningen med to tredjedeles chance skal

holdes under 2 grader. FN’s miljøprogram har i deres

Emission Gap Report

fra

2014 forklaret baggrunden for IPCC’s beregning af det tilladelige CO

-budget,

som vist i tabel 3.2.

Verden har et begrænset drivhusgasbudget tilbage

Det samlede CO

-budget siden industrialiseringen er af IPCC opgjort til 3.760

mia. ton CO

. Herfra skal trækkes 2.072 mia. ton CO

udledt indtil 2016, hvori

medregnes CO

-udledningen i 2016, hvorfor tallet for den samlede akkumu-

lerede CO

-udledning er lidt højere end det tal for 2015, der er vist i tabel 3.1.

Hertil kommer, at IPCC reserverer en del af budgettet til udledning af andre

drivhusgasser end CO

, svarende til ca. 770 mia. ton CO

e fra 2011 og fremad.

Det tilladelige resterende budget for udledning af CO

fra 2017 og frem er såle-

des ca. 828 mia. ton CO

. Dette CO

-budget skal både rumme CO

-udledning fra

abrænding af fossile brændsler og industrielle processer samt udledning af CO

fra fx afskovning og andre LULUCF-kilder. CO

-budgettet gælder for den sam-

lede udledning, hvoraf dele efterfølgende vil forblive i atmosfæren, mens andre

dele vil blive optaget i oceaner, jorde og skove. Regnestykket for fremtidens

drivhusgasbudget, der er kompatibelt med 2-gradersmålet, er vist i tabel 3.2.

Hvis den globale CO

-udledning fortsætter på 2016-niveauet på ca. 40 mia. ton

årligt (inklusive LULUCF), vil det resterende tilladelige CO

-budget på 828

mia. tons CO

være opbrugt allerede omkring år 2037.

Det skal understreges, at der er stor usikkerhed forbundet med det af IPCC

opstillede drivhusgasbudget. Det skyldes blandt andet, at der er en vis usikker-

hed om, hvordan det fremtidige optag af CO

i jorde og skove samt i oceanerne

vil udvikle sig. Ved beregning af drivhusgasbudgettet må det antages, at IPCC

allerede har lagt nogle forudsætninger ind om, hvor meget CO

der kan forventes

IPCC’s vurdering af det fremtidige

-budget

IPCC har i rapporten

Climate Change

2014 Synthesis Report

vurderet, at der

fra 2011 og frem ikke vil kunne udledes

mere end yderligere ca. 1.000 mia.

ton CO

(650-1.250 mia. ton), såfremt

temperaturstigningen som følge af det

øgede CO

-indhold i atmosfæren skal

holdes under 2 grader. Der foregår en

videnskabelig diskussion om størrelses-

ordenen af det fremtidige CO

-budget.

Dette beskrives fx i artiklen

Differences

between carbon budget estimates

unravelled

i tidsskriftet

Nature Climate

Change

fra februar 2016.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mia. ton CO

Samlet CO

-budget

udledt indtil 2016, inkl. LULUCF

Drivhusgasbudget reserveret til udledning af andre drivhusgasser end CO

(metan, lattergas, F-gas m.m.) fra 2011 og fremad, opgjort som CO

Resterende CO

-budget fra 2017 og frem, inkl. LULUCF

3.670

-2.072

-770

828

Tabel 3.2 Det globale drivhusgasbudget til at nå 2-gradersmålet (mia. ton CO

)

Anm.:

UNEP og IPCC ser bort fra øvrige drivhusgasser end CO

udledt indtil 2011 i den metode, der er

anvendt til at opgøre det globale drivhusgasbudget på 3.670 mia. tons CO

. Jf. tabel 3.1 har det

årlige optag af CO

været stigende i de seneste årtier.

Kilder:

UNEP,

The Emissions Gap Report

2014 og

Global carbon budget

2016, Earth Syst. Sci. Data 8 2016.

optaget fremover. Hvis optaget af CO

i oceaner, jorde og skove viser sig at blive

højere end forventet af IPCC, vil drivhusgasbudgettet formentlig blive forøget.

Et 1,5-gradersmål kræver endnu større reduktion i udledningerne

Parisaftalen sigter mod at holde den globale temperaturstigning i forhold til

det førindustrielle niveau ”et stykke” under 2 grader med sigte på at begrænse

stigningen til 1,5 grader. IPCC-rapporten fra 2014 går ikke i dybden med at

beskrive om og hvordan, 1,5-gradersmålet vil kunne opfyldes.

I lyset af størrelsesordenen af de forventede fremtidige udledninger er vinduet

formentlig lukket for at reducere udledningerne så meget, at temperaturstignin-

gen ikke på noget tidspunkt overstiger 1,5 grader

. Visse forskere argumenterer

for, at det teoretisk set bør kunne lykkes at stabilisere opvarmningen på 1,5 gra-

der i 2100, men at temperaturstigningen inden da vil nå at overstige 1,5 grader.

En stabilisering på 1,5 grader i 2100 vil ifølge visse forskere kræve, at nettoud-

ledningen af CO

begrænses til ca. 200 mia. ton, og at koncentrationen af CO

i atmosfæren bør reduceres fra det nuværende niveau på ca. 400 ppm til ca.

380 ppm i 2100.

Dette kan ifølge forskerne teoretisk set gennemføres ved at

begrænse CO

-udledningen til 700 mia. tons CO

og samtidig inden 2100 redu-

cere nettoudledningen til ca. 200 mia. tons CO

ved at kombinere et meget stort

meroptag af CO

i jord og skov med en betydelig nedpumpning i undergrunden

af CO

fra kraftværker, der abrænder biomasse. Det er et åbent spørgsmål, om

det skitserede scenarie vil være fysisk muligt, endsige politisk realiserbart.

1,5-gradersmålet synes derfor med den nuværende viden meget svært at nå.

IPCC er dog i gang med at udarbejde en særrapport, som skal vurdere muligheden

for at nå 1,5-gradersmålet, men rapporten forventes først ofentliggjort i 2018.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

UNEP vurderede i sin

Emission Gap

Report 2015,

at verden vil være på vej

mod 3-3,5 graders opvarmning, selv hvis

parternes betingede reduktionstilsagn

indfris. Rapporten opfordrer derfor

landene til at øge deres reduktionstilsagn

under Parisaftalen.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Parisaftalens tilsagn om reduktion af drivhusgasudledningen i 2030

er ikke nok

Ubetingede reduktionstilsagn

Der skelnes mellem betingede og

ubetingede reduktionstilsagn under

Parisaftalen. Nogle lande har indikeret,

at de vil være villige til at påtage sig et

højere reduktionsmål, såfremt visse

betingelser opfyldes. Disse betingel-

ser kan fx være tilsagn om økonomisk

støtte, teknologioverførsel, eller at andre

sammenlignelige lande øger deres

ambitionsniveauer.

I UNEP’s

Emission Gap Report 2016

vurderes det, at den globale drivhusgasud-

ledning vil blive begrænset til 56 (52-58) mia. ton CO

e i 2030, såfremt parterne

efterlever de ubetingede reduktionstilsagn, de har indmeldt i forbindelse med

Parisaftalen.

Dette vil formentlig indebære en lille stigning i udledningen i

forhold til de 53 (48-58) mia. ton CO

e, der lige nu udledes årligt, som beskrevet

ovenfor. Visse parter har dog også indmeldt mere ambitiøse betingede redukti-

onstilsagn, som vil kunne begrænse udledningen i 2030 til 53 (50-55) mia. ton

e. Usikkerhedsintervallet for vurderingen af udledningsniveauet i 2030

angivet i parenteserne skyldes blandt andet, at nogle af parternes reduktionstil-

sagn er deineret i forhold til forventede højere fremtidige udledningsniveauer

og lignende.

UNEP vurderede i sin

Emission Gap Report 2015,

at verden vil være på vej mod

3-3,5 graders opvarmning, selv hvis parternes betingede reduktionstilsagn ind-

fris. Rapporten opfordrer derfor landene til at øge deres reduktionstilsagn under

Parisaftalen, så der samlet set opnås en yderligere reduktion på ca. 14 mia. tons

e i 2030. Figur 3.1 viser dette reduktionsbehov, som i 2030 svarer til mere

end tre gange EU’s samlede årlige drivhusgasudledninger.

Herudover kan det nævnes, at international luft- og skibsfart ikke indgår i

parternes reduktionsbidrag til Parisaftalen, og der arbejdes parallelt på at indgå

internationale aftaler om, hvorledes disse sektorer kan bidrage til at begrænse

drivhusgasudledningen.

Det er nødvendigt med en reduktion af udledningen pr. indbygger globalt

Ifølge FN’s befolkningsprognose forventes verdens befolkningstal at vokse til

ca. 8,5 mia. i 2030, som vist i tabel 3.3. Hvis verdens drivhusgasudledning skal

reduceres til 42 mia. ton CO

e i 2030, som angivet i igur 3.1, vil det svare til en

udledning på ca. 4,9 ton CO

e pr. indbygger i 2030.

EU’s drivhusgasreduktionsmål i 2030 på 40 pct. i forhold til 1990 svarer til, at

EU’s samlede udledning skal reduceres til ca. 3,4 mia. ton CO

e i 2030. EU’s

befolkning ventes ifølge Eurostat at vokse en smule fra ca. 508 mio. i 2015 til

ca. 524 mio. i 2030. EU’s reduktion på 40 pct. forventes at svare til en udled-

ning på ca. 6,4 ton CO

e pr. indbygger i 2030 (eksklusive LULUCF), hvilket er

godt 30 pct. mere end de 4,9 ton gennemsnitligt pr. indbygger globalt inklusive

LULUCF, som foreslås i UNEP’s reduktionssti mod 2-gradersmålsætningen. I

2015 lå EU’s udledning på 8,5 tons CO

e pr. indbygger.

EU har desuden en ambition om at reducere udledningen med 80-95 pct. i 2050

i forhold til 1990. En 80 pct. henholdsvis 95 pct. reduktion af EU’s drivhus-

gasudledning 1990 svarer til en udledning på ca. 2,2 henholdsvis 0,5 ton CO

pr. indbygger. I tabel 3.3 vises til sammenligning det opstillede mål for den

gennemsnitlige udledning pr. indbygger i verden i 2050, som følger af 2-gra-

dersmålsætningen, på 2,3 ton CO

e pr. indbygger.

Indfrielse af de samlede drivhusgasreduktionstilsagn indmeldt af parterne til

Parisaftalen vil medføre en reduktion af drivhusgasudledningen pr. indbygger

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mia. ton

Historiske udledninger

Baseline

Parternes reduktionstilsagn

2-gradersscenarie

Reduktionsbehov

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur 3.1 Illustration af den nødvendige drivhusgasreduktion for at nå

2-gradersmålsætningen

Anm.:

Ifølge

The Emission Gap Report 2016

bør den globale udledning reduceres til ca. 42 (30-44) mia.

ton CO

e i 2030 og ca. 22 (18-25) mia. ton CO

e i 2050, for at verden kan bevæge sig i retning af

2-gradersmålsætningen.

Kilde:

Summen af parternes reduktionstilsagn og 2-gradersmålsætningen (inklusive LULUCF) er fra

UNEP’s

The Emission Gap Report 2016.

Tallene opdateres jævnligt og kan hentes på hjemmesiden

http:/

/web.unep.org/climatechange/resources/pledge-pipeline. Tal for historisk

drivhusgasudledning (eksklusive LULUCF) i perioden 1990-2012 er fra European Commission Joint

Research Centre, http:/

/edgar.jrc.ec.europa.eu/overview.php?v=42FT2012.

2015

Global befolkning (mia.)

Global drivhusgasudledning ved 2-gradersmål

(mia. ton CO

Global drivhusgasudledning pr. indbygger ved

2-gradersmål (ton CO

EU's drivhusgasudledning pr. indbygger (ton CO

7,3

Ca. 53

2030

8,5

2050

9,7

7,2

8,5

4,9

6,4

2,3

0,5 -2,2

Tabel 3.3 Nødvendig drivhusgasreduktion pr. indbygger for at nå 2-gradersmålet

Anm.:

Ifølge

The Emission Gap Report 2016

bør den globale udledning reduceres til ca. 42 (30-44) mia.

ton CO

e i 2030 og ca. 22 (18-25) mia. ton CO

e i 2050, for at verden kan bevæge sig i retning af

2-gradersmålsætningen. Det svarer til en udledning pr. indbygger på ca. 4,9 ton CO

e i 2030 og

ca. 2,3 ton CO

e i 2030, såfremt man tager udgangspunkt i FN's befolkningsprognose for den

forventede befolkningstilvækst.

Kilde:

UNEP,

The Emissions Gap Report 2016,

Eurostats befolkningsprognose

, Det Europæiske Miljø-

agenturs tal for EU’s udledningsret

og FN’s befolkningsprognoses middelestimat

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

fra 7,2 ton CO

e i 2015 til ca. 6,5 ton CO

e i 2030, eller ca. 6,3 ton CO

e hvis

man medregner visse parters betingede reduktionstilsagn. Dette vil dog langtfra

være tilstrækkeligt til at bringe verden på vej mod en indfrielse af 2-gradersmå-

let. Som tidligere nævnt vil en yderligere reduktion til ca. 4,9 ton CO

e i 2030

ifølge UNEP’s

Emissions Gap Report 2016

være nødvendig. For EU vil en reduk-

tion af drivhusgasudledningen til dette niveau svare til en reduktion i 2030 på

ca. 55 pct. af EU’s samlede drivhusgasudledning set i forhold til udledningen

i 1990. Til sammenligning er EU’s nuværende mål for 2030 kun på 40 pct. i

forhold til 1990.

Verdens lande bidrager forskelligt til reduktionsindsatsen

Figur 3.2 viser udvalgte parters drivhusgasudledning pr. indbygger. Med de ind-

meldte reduktionsbidrag forventes EU’s udledning pr. indbygger at ligge under

niveauet i fx Kina og USA. EU’s drivhusgasudledning pr. indbygger i 2030 ligger

ligeledes på niveau med den globale udledning pr. indbygger som forventes at

følge af de reduktionsmål, parterne hidtil har indmeldt til Parisaftalen. Men EU

vil fortsat i 2030 have en højere udledning end det niveau på 4,9 ton CO

e pr.

indbygger globalt i 2030 (den grønne stiplede linje), som ifølge UNEP vil være

nødvendigt for at holde temperaturstigningen under 2 grader.

Mulige veje frem mod 2-gradersmålet

Såfremt det ikke lykkes parterne til Parisaftalen at vedtage tilstrækkeligt ambi-

tiøse reduktionsmål frem mod 2030, som kan eliminere 2030-gabet mellem

parternes hidtil indmeldte reduktionsmål og 2-gradersmålet som illustreret i

igur 3.1, kan det blive nødvendigt at øge landenes reduktionsmål mere efter

2030, end hvad der ellers havde været nødvendigt.

Ton CO

1990-udledning

2005-udledning

2020-mål (ubetingede)

2030-mål (ubetingede)

Parternes samlede mål i 2030

(ubetingede)

Parternes samlede mål i 2030

(betingede)

2030-punktmål for indfrielse

af 2-gradersmålsætningen

Indien

Kina*

Brasilien

Japan

EU28

USA*

Rusland*

Figur 3.2 Historisk og forventet fremtidig drivhusgasudledning pr. indbygger for

udvalgte parter jf. parternes reduktionsbidrag (inklusive LULUCF)

Anm.:

*De viste 2030-mål for Kina, USA og Rusland er disse landes ubetingede mål, som vil medføre en

højere udledning end deres betingede mål. For EU anvendes udledningsloftet for kvote- og

ikke-kvotebelagte sektorer eksklusive LULUCF og international luftfart.

Kilde:

Tal for emissioner er fra UNEP: http:/

/web.unep.org/climatechange/resources/pledge-pipeline.

Befolkningstal er fra FN’s og Eurostats befolkningsstatistik og befolkningsprognoser, se note til

tabel 3.3.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mia. ton

-10

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

Historiske udledninger

Udledninger ved 2-gradersmål

uden BECCS

Udledninger ved 2-gradersmål

med BECCS

Figur 3.3 Illustration af forskellige teoretiske veje mod 2-gradersmålet

Kilde:

Klimarådets egen illustration.

Figur 3.3 illustrerer to regneeksempler i forhold til at nå 2-gradersmålet. Den

lysegrønne og den lyseblå linje i iguren repræsenterer to forskellige teoretiske

udviklinger, hvor den globale nettoudledning i begge tilfælde holder sig inden

for det tilladte 2-gradersdrivhusgasbudget, der ses i tabel 3.3. Hvorvidt de to

scenarier overhovet er politisk realiserbare er uvist.

Den grønne linje i igur 3.3 illustrerer et regneeksempel, hvor den globale

nettoudledning af drivhusgasser topper i 2025 for derefter at falde gradvist til

nul i 2070. Herefter opvejes udledningerne af tilsvarende optag. Den blå linje

illustrerer et regneeksempel, hvor nettoudledningen topper på et højere niveau,

og hvor nettoudledningen er lidt højere frem til 2050. Herefter aftrappes udled-

ningen hurtigere, og et sted mellem 2060 og 2070 vendes nettoudledningen til

et nettooptag, fordi optaget af CO

i jord og skov overstiger udledningen sup-

pleret med nedpumpning af CO

i undergrunden fra kraftværker, der benytter

bioenergi, såkaldt BECCS.

De to forskellige 2-gradersregneeksempler i igur 3.3 viser betydningen af,

at udledningen topper hurtigt og efterfølgende reduceres betydeligt. Jo mere

udledningen stiger, og jo senere udledningen topper, desto mere stiger sand-

synligheden for, at der kan blive behov for drastiske reduktioner på længere

sigt, ligesom der kan blive behov for i en årrække at have betydelig nettolag-

ring af CO

. De to regneeksempler tager ikke hensyn til IPCC’s opdeling af det

fremtidige udledningsbudget på henholdsvis CO

og andre drivhusgasser, som

beskrives i tabel 3.2.

Nettoudledning

Figur 3.3 illustrerer to teoretiske

udviklinger, hvor der netto udledes

samme mængde drivhusgas til atmo-

sfæren. Med nettoudledning menes

udledning fratrukket optag af CO

udover

det forventede fremtidige optag, som

formentlig allerede er medregnet i IPCC's

drivhusgasbudget.

BECCS

Denne engelske forkortelse står for

bioenergi med nedpumpning og perma-

nent indfangning af CO

i undergrunden,

idet CCS er en forkortelse for ’carbon

capture and storage’. Hvis teknologien til

nedpumpning af CO

fra afbrænding af

biomasse kan udvikles og vinde indpas,

vil man teoretisk set kunne fjerne CO

fra

atmosfæren, forudsat at den afbrændte

biomasse på et tidspunkt erstattes af

ny biomasse i form af genplantning af

skovområder, skovrejsning osv.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

3.3 Hvordan kan EU bidrage til opnåelse af

2-gradersmålsætningen?

EU er allerede godt på vej mod at overopfylde sit driv-

husgasreduktionsmål i 2020, og EU’s drivhusgasudled-

ning pr. indbygger vil forventeligt ligge lavere end fx

USA’s og Kinas i 2030. Men EU’s udledninger pr. ind-

bygger vil fortsat ligge over det niveau, der kan indfri

2-gradersmålsætningen. Det kan derfor forventes, at EU

på et tidspunkt må hæve sit ambitionsniveau på klima-

området.

Forud for FN’s klimakonference i København i 2009 tilbød EU at øge sit reduk-

tionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990 under forudsætning af,

at andre parter tilsvarende ville forpligte sig til en yderligere reduktionsindsats.

Men EU’s 2020-mål blev ikke forøget, da der ikke blev indgået en bindende

klimaaftale i 2009, og i de efterfølgende diskussioner blandt EU-landene var der

heller ikke tilstrækkelig opbakning til, at EU selv skulle gå foran og forøge sit

reduktionsmål i 2020.

EU’s 2030-mål er ikke konsistent med stien mod 2-gradersmålet

EU havde i 2014 reduceret drivhusgasudledningen med ca. 24 pct. i forhold

til 1990, når man ser bort fra LULUCF og international luft- og skibsfart. Det

fremgår af igur 3.4. EU er således allerede godt på vej mod at overopfylde målet

om at reducere drivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020. EU’s udledning (den

røde linje i igur 3.4) ligger således allerede i dag betydeligt under det samlede

udledningsloft (den ubrudte lyseblå linje i igur 3.4) i EU, som følger af EU’s

reduktionsmål.

Som vist i tabel 3.3 og igur 3.2 vil EU’s udledninger pr. indbygger fortsat ligge

over det niveau, der ifølge UNEP gennemsnitligt set bør opnås globalt i 2030 for

at have to tredjedeles chance for at indfri 2-gradersmålsætningen, såfremt EU’s

udledning reduceres med 40 pct. i 2030 set i forhold til udledningen i 1990.

Det kan derfor forventes, at EU på et tidspunkt vil hæve sit ambitionsniveau på

klimaområdet som led i de øgede reduktionsbidrag fra verdens lande, der ifølge

UNEP vurderes at være nødvendige.

Figur 3.4 illustrerer EU’s historiske drivhusgasudledning (den røde linje) og det

forventede udledningsloft i EU (den lyseblå linje), såfremt EU-reduktionsmålet

i 2030 fastholdes på 40 pct. i forhold til 1990. Samtidig illustrerer de gule og grå

prikker i iguren, hvor meget EU’s udledningsloft i 2050 skal reduceres, såfremt

EU’s drivhusgasreduktionsmål i 2050 fastsættes til enten 80 pct. eller 95 pct. i

forhold til 1990. Desuden viser iguren den historiske udvikling i nettooptaget

af CO

i jorde og skove (den grønne linje). Derudover viser igur 3.4 to regneek-

sempler (de stiplede blå og røde linjer) for hvordan EU’s reduktionsmål hypote-

tisk set vil kunne øges inden 2030. Der kan naturligvis være mange andre måder

at fordele den ekstra globale reduktionsindsats mellem parterne. Fordelingen vil

i sidste ende være et politisk spørgsmål, som også beskrevet i næste afsnit.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Mia. ton

Historiske udledninger

Samlet udledningslot

EU's 2-graderssti A

EU's 2-graderssti B

EU-mål 80 pct. i forhold til 1990

EU-mål 95 pct. i forhold til 1990

LULUCF-optag

-1

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Figur 3.4 Illustration af EU’s drivhusgasudledning, forventet udledningsloft som

følge af EU’s drivhusgasreduktionsmål samt mulige nødvendige

reduktioner af udledningsloftet for at leve op til 2-gradersmålsætningen

Anm.:

Kilde:

De to mulige forløb (A og B) for EU’s 2-graderssti beskrives i teksten.

Historisk drivhusgasudledning er fra Det Europæiske Miljøagenturs

EEA Greenhouse Gas

Data Viewer.

EU's samlede udledningsloft er estimeret af Klimarådet.

Der er forskellige måder at beregne et EU-mål på, som passer med

2-gradersmålet

Figur 3.4 illustrerer to forskellige hypotetiske EU-bidrag til 2-gradersmålsæt-

ningen. I regneeksempel A øges EU’s mål drastisk på kort sigt. I regneeksempel

B øges de kortsigtede reduktionsmål mindre, men til gengæld øges de mere

langsigtede reduktionsmål. Nedenfor er beskrevet, hvordan de to linjer er

fastlagt.

A. Forløb A: Ens udledning pr. indbygger:

Den stiplede røde linje i igur

3.4 viser, at EU's reduktionsmål i 2025 og 2030 ville skulle øges til

henholdsvis 46 pct. og 55 pct. i forhold til udledningen i 1990, såfremt EU's

drivhusgasudledning pr. indbygger i 2025 og 2030 skulle reduceres til det

gennemsnitlige globale udledningsniveau pr. indbygger, som ifølge UNEP’s

Emissions Gap Report 2016

kan være den nødvendige sti for at kunne indfri

2-gradersmålsætningen.

B. Forløb B: Fair fordeling ud fra forskellige kriterier: En kommende artikel

Equitable mitigation to achieve the Paris Agreement Goals

i tidsskriftet

Nature Climate Change

argumenterer for, at EU som led i indfrielsen af

2-gradersmålsætningen bør reducere drivhusgasudledningen med 48 pct.

i 2030 og 88 pct. i 2050, begge set i forhold til 1990. Disse målsætninger er

vist med den stiplede blå linje i igur 3.4. Det vil medføre højere udledninger

pr. indbygger i EU på kort sigt, men lavere udledninger på langt sigt

sammenlignet med regneeksempel A. Forskerne tager udgangspunkt i

en kombination af fem forskellige fordelingskriterier, når de fordeler det

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

fremtidige udledningsbudget mellem Parisaftalens parter:

Evne (blandt andet overvejelser om økonomisk velstand, betalingsevne

og reduktionsomkostninger)

2. Lighed (ens udledning pr. indbygger)

3. Udviklingsrettighed (blanding af ansvar, evne og behov)

4. Lige fordeling af kumulative emissioner pr. indbygger

5. Opretholdelse af nuværende emissionsniveau.

Det ville have stor betydning for EU’s maksimale akkumulerede udledning

frem mod 2050, hvis EU øger de kortsigtede reduktionsmål. Hvis man antager,

at EU skulle følge 2-gradersstien baseret på ligelig fordeling pr. indbygger af

den globale udledning, ville EU kunne udlede ca. 90 mia. ton CO

e i perioden

2015-2050 og heraf 53 mia. ton CO

e i perioden 2015-2030. Hvis EU’s drivhus-

gasreduktionsmål fastholdes på 40 pct. i 2030, vil EU kunne udlede ca. 66 mia.

ton CO

e i perioden 2015-2030. Det synes ikke umiddelbart realistisk, at EU

vil kunne nå at kompensere for denne merudledning på op til 13 mia. ton CO

inden 2050 ved at øge udledningstakten efter 2030, da EU’s udledning i så fald

skulle vendes til et stort nettooptag inden 2050. Jo mere drivhusgas EU udleder

på den korte bane frem mod 2030, jo mere kan der blive behov for at fastsætte et

højt reduktionsmål for EU i 2050 og længere frem i århundredet.

Tre forskere har i 2013 i artiklen

Regional GHG reduction targets based on efort

sharing: a comparison of studies

i tidsskriftet Climate Policy samlet og sam-

menlignet en lang række forskellige bud på, hvilke principper der vil kunne

lægges til grund for en byrdefordeling mellem verdens lande.

Artiklen viser, at

industrialiserede lande formentlig vil blive pålagt de mindst ambitiøse reduk-

tionsmål, hvis man tager udgangspunkt i en omkostningsefektiv fordeling af

det fremtidige reduktionsbehov. Men hvis man i stedet tager udgangspunkt i en

ligelig fordeling pr. indbygger, skal industrilandene samlet set påtage sig højere

reduktionsmål. Og tager man udgangspunkt i en fordeling baseret på ligelig

fordeling pr. indbygger af de samlede udledninger siden industrialiseringen, vil

industrilandenes reduktionsmål blive meget høje. Uanset hvilke fordelingsprin-

cipper man måtte foretrække, kan det forventes, at EU på et tidspunkt vil hæve

sit ambitionsniveau på klimaområdet som led i de øgede reduktionsbidrag fra

verdens lande, der ifølge UNEP vurderes at være nødvendige.

Hvis EU’s drivhusgasreduktionsmål i 2030 øges, vil det formentlig betyde et

skærpet dansk mål i ikke-kvotesektoren.

I igur 3.4 skitseres to forskellige regneeksempler, hvor EU’s reduktionsmål for

2030 hæves fra 40 pct. i forhold til 1990 til henholdsvis 48 pct. og 55 pct. I det

nuværende forslag fra EU-Kommissionen er Danmarks mål for ikke-kvotesekto-

ren 39 pct. i forhold til 2005. Hvis man antager, at en forhøjet reduktionsindsats

i EU skal fordeles efter de samme principper, som anvendes i Kommissionens

forslag til implementering af 40 pct.-målet for 2030, og som er beskrevet nær-

mere i kapitel 2, vurderer Klimarådet, at Danmarks reduktionsmål i 2030 for de

ikke-kvotebelagte sektorer kan blive forøget til 45-50 pct.

Klimarådets vurdering bygger på to forudsætninger. For det første er det

antaget, at 40 pct. af den ekstra reduktionsindsats pålægges de ikke-kvote-

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

belagte sektorer på EU-niveau. Hermed stiger EU’s samlede reduktionsmål i de

ikke-kvotebelagte sektorer fra 30 pct. til 36-41 pct. set i forhold til 2005-udled-

ningen. For det andet antages det, at forøgelsen af reduktionsmålet fordeles

ligeligt med 6-11 pct.-point oveni de af Kommissionen foreslåede mål for

medlemslandene.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 3.2 Alternative muligheder for at implementere

et øget EU-mål

Hvis EU på et tidspunkt beslutter at øge sin reduktionsindsats, vil dette forment-

lig skulle implementeres ved at reducere EU’s udledningsloft i form af mængden

af kvoter og udledningsrettigheder i både kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer.

For Danmark er det generelt dyrere at reducere drivhusgasudledningen uden

for end inden for kvotesektoren. Klimarådet har tidligere i rapporten

Afgifter

der forandrer – Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger

anbefalet, at Dan-

mark, for at imødegå dette problem, bør arbejde for, at en større del af redukti-

onen skal ske i kvotesektoren for EU som helhed. Hvis EU måtte beslutte sig for

et højere reduktionsmål i 2030, kunne man overveje at placere størstedelen af

den ekstra reduktionsindsats i kvotesektoren, hvorved man vil kunne nøjes med

at pålægge medlemslandenes ikke-kvotebelagte udledninger en mindre del af

den ekstra reduktionsindsats.

Man kunne dog også overveje forskellige muligheder for at ændre arkitektu-

ren for EU’s klimaregulering ved at ændre den nuværende opdeling i sepa-

rate reguleringer af henholdsvis kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer samt

LULUCF-sektoren.

Klimarådet har tidligere anbefalet oprettelsen af en separat ”landbrugssøjle”,

hvor landbrugets ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger og -optag

reguleres på EU-niveau fremfor på nationalt niveau. Dette ville sikre en mere

ensrettet regulering af landbrugssektoren på tværs af EU med fælles EU-krav og

virkemidler.

En anden mulighed kunne være at overlytte CO

-udledninger fra transportens

og husholdningernes energiforbrug til EU’s kvotesystem ved at pålægge brænd-

stoleverandørerne kvotepligt.

Hvis en landbrugssøjle blev suppleret med overlytning af alt fossilt energifor-

brug fra ikke-kvotebelagte sektorer til kvotesektoren, kunne der fastsættes

ensartede reduktionsmål for samtlige drivhusgasudledninger i EU. Dette ville

øge muligheden for en mere omkostningsefektiv fordeling af EU’s klimaindsats.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

3.4 Konklusioner

De bidrag til den globale drivhusgasreduktionsindsats,

som verdens lande indtil videre har meldt ind under

Parisaftalen, er langt fra tilstrækkelige til at nå 2-gra-

dersmålet. Hvis ikke der vedtages og igangsættes

kraftigere reduktionsindsatser i de kommende årtier,

vil der blive behov for langt mere drastiske reduktioner

af drivhusgasudledningen henimod midten af dette

århundrede.

Det vil kræve en væsentlig forøgelse af alle verdens lan-

des ambitionsniveauer på klimaområdet for at nå Paris-

aftalens målsætninger.

EU's drivhusgasudledning pr. indbygger vil ifølge de

reduktionsbidrag, parterne har meldt ind til Parisaf-

talen, ligge lavere end fx USA’s og Kinas i 2030, men

EU’s udledninger pr. indbygger vil fortsat ligge over det

niveau, der ifølge UNEP gennemsnitligt set bør opnås

globalt for at have en to tredjedeles chance for at indfri

2-gradersmålsætningen. Det kan derfor forventes, at EU

på et tidspunkt vil hæve sit ambitionsniveau på klima-

området som led i de øgede reduktionsbidrag fra ver-

dens lande, der ifølge UNEP vurderes at være nødven-

dige. Hvis ikke EU øger reduktionsindsatsen inden 2030,

stiger sandsynligheden for, at EU vil skulle påtage sig

høje reduktionsmål efter 2030.

3 Behov for øget globalt ambitionsniveau

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Principper for målopfyldelse

i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Fokus for denne rapport er, hvordan Danmark mest

hensigtsmæssigt kan opfylde den målsætning, vi som

medlem af EU forventes at få for den del af økonomien,

der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem. Dette kapi-

tel skitserer en række principper for, hvordan man kan

prioritere de tiltag, der bedst sikrer den omstilling, der

kræves for at nå målet.

For at kunne analysere omstillingen nærmere har Klima-

rådet delt analysen op i mindre, såkaldte omstillingsele-

menter. Disse elementer angiver konkrete teknologier

eller effektiviseringer, som omstillingen kan bestå af, og

er et mere overordnet begreb end virkemidler, der angi-

ver den politik, som skal realisere omstillingselementer.

Et omstillingselement er dog kun interessant, hvis der

indes gode virkemidler, som kan få det til at ske.

Når omstillingselementer skal udvælges, lægger Klima-

rådet hovedsageligt vægt på to forhold. For det første

skal disse være billige målt samfundsøkonomisk, og

for det andet skal tiltagene pege i retning af Danmarks

langsigtede mål om et lavemissionssamfund i 2050.

Begge forhold er vigtige, hvis vi skal opnå den mest

omkostningseffektive omstilling på sigt.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Et yderligere kriterium følger af, at målet for ikke-kvote-

sektoren overlapper med et andet 2030-mål, nemlig

regeringens mål for vedvarende energi. Det kan have

konsekvenser for den samfundsmæssige prioritering

af omstillingselementerne. Elementer, der også bidra-

ger til opfyldelse af regeringens mål for vedvarende

energi, er alt andet lige økonomisk mere attraktive end

elementer, der slet ikke involverer energi og derfor ikke

kan bidrage til mere vedvarende energi. Dette aspekt

er relevant at få med i en strategi for opfyldelsen af

ikke-kvotesektormålet.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

4.1

Omstillingselementer og virkemidler

Klimarådet benytter i denne rapport begrebet omstil-

lingselementer, der betegner de byggeklodser, som

opfyldelsen af EU’s klimamål i 2030 kan bygges op af.

Omstillingselementer beskriver først og fremmest en

retning på et givent område og kan fx være indfasning

af elbiler, øget bioforgasning eller lere energibespa-

relser. I forlængelse af omstillingselementerne skal det

undersøges, hvilke konkrete politiske tiltag i form af

virkemidler der kan realisere omstillingselementerne.

Hvis Danmark skal opfylde målet for ikke-kvotesektoren i 2030, skal vores

samfund se anderledes ud, end det gør i dag. Energistyrelsens seneste basisfrem-

skrivning fra 2017 tegner et billede af Danmark i 2030, hvor der ikke er introdu-

ceret ny politik, men målet i 2030 kræver, at der skal ske ændringer i den danske

klimapolitik. For at få et overblik over mulighederne på de forskellige områ-

der, der skal omstilles frem mod 2030, kan man med fordel inddele analysen i

afgrænsede omstillingselementer, som kan sættes sammen på forskellig vis for at

opfylde målet. Det er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed at se helt frem

til 2030, så derfor er det vigtigt at have for øje, at den fremtidige udvikling kan gå

i en anden retning end forventet, når man sammensætter omstillingselementer.

Omstillingselementer danner rammen for analysen

Omstillingselement

Selv om betegnelsen er opfundet af

Klimarådet til at danne rammen om

analysen i denne rapport, har også

andre rapporter tidligere opereret med

omstillingselementer som et mere

generelt analysebegreb i modsætning

til egentlige virkemidler – bare ikke med

det ord.

Omstillingselementer er en ny betegnelse, som Klimarådet gør brug af i denne

rapport. Et omstillingselement er, som navnet siger, et element i den samlede

omstilling af samfundet. Konkret fokuserer Klimarådet i denne rapport på de

ting, vi skal gøre anderledes i produktion eller forbrug sammenlignet med i dag

for at opfylde ikke-kvotesektormålet i 2030. Eksempler på omstillingselementer

kan være, at vi skal bruge mere el som drivmiddel til vores biler, at vi skal være

bedre til at energirenovere vores huse, eller at vi i højere grad skal behandle

gødningen fra landbruget.

Omstillingselementer er et mere overordnet begreb end virkemidler, som ellers

normalt er det begreb, man bruger, når man vil undersøge, hvordan et klimamål

bedst opfyldes. Et eksempel er ministeriernes

Virkemiddelkatalog

fra 2013,

der

indeholder konkrete politikforslag til at opfylde det daværende nationale mål for

de samlede danske drivhusgasudledninger i 2020. Kataloget indeholder blandt

andet forslag om tilskud til energiefektivisering, forhøjelse af brændstofafgif-

terne og krav om efterafgrøder i landbruget.

Et virkemiddel kan bidrage til at realisere et eller nogle gange lere omstillings-

elementer, og lere forskellige virkemidler kan indgå i realisering af det samme

omstillingselement, fx kan både fradrag i registreringsafgiften og højere benzin-

afgifter føre til en større udbredelse af elbiler, og højere benzinafgifter kan sam-

tidig lede til mindre kørsel. Tabel 4.1 opsummerer forskellen på de to begreber.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Begreb

Omstillingselementer

Virkemidler

Beskrivelse

Klimavenlige ændringer af forbrug eller produktion. Der kan være tale om ny

teknologi, effektiviseringer, produktionsomlægninger eller lignende.

Politiske håndtag, der kan realisere omstillingselementerne.

Tabel 4.1 Omstillingselementer og virkemidler

Ved at fokusere på omstillingselementer bliver det muligt at løfte diskussionen

af målopfyldelsen op på et højere niveau, hvor man kan drøfte de overordnede

visioner for de forskellige områder af samfundet. Omstillingsdiskussionen

består reelt af to spørgsmål. Det første spørgsmål er, hvordan et samfund bør se

ud i 2030, når vi har opfyldt målet for ikke-kvotesektoren på en hensigtsmæssig

måde. Dette spørgsmål, som er det primære i denne rapport, drejer sig altså om

retningen for omstillingen. Det andet spørgsmål, som kun er sekundært i rap-

porten, er, hvilke virkemidler der kan bringe os i den ønskede retning.

Hvis man udelukkende fokuserer på virkemidler, ender man hurtigt i en detal-

jeret analyse af, hvilket virkemiddel der nu er bedst til at realisere et bestemt

omstillingselement, og hvem der kommer til at bære omkostningerne. Det kan

være uproduktivt, hvis man først og fremmest ønsker at angive en retning for

omstillingen. Omvendt kan en for ensidig fokusering på omstillingselementer

uden hensyntagen til de tilhørende virkemidlers økonomiske omkostninger og

eiciens føre til, at omstillingen bliver unødigt omkostningskrævende. Det er

derfor i praksis nødvendigt, at vurderingen af omstillingselementer følges op af

en detaljeret analyse af en hensigtsmæssig målopfyldelse med udgangspunkt i

konkrete virkemidler.

Det er vigtigt at have blik for synergi mellem omstillingselementerne. Så selv

om selve begrebet omstillingselementer baserer sig på en omstilling opdelt i

afgrænsede dele, må man ikke glemme, at visse omstillingselementer har større

værdi, hvis de ledsages af andre omstillingselementer. Eksempelvis kan nævnes

varmepumper, der ofte er mere efektive, hvis de ikke skal afgive så høj efekt, og

de vil derfor have gavn af en bygningsmasse, der er bedre isoleret.

Man kan spørge, hvorfor det fra centralt hold er nødvendigt at udpege de

omstillingselementer, som skal stå for opfyldelsen af 2030-målet. Ud fra en

klassisk økonomisk betragtning burde markedet kunne gøre det bedre, og med

det syn bør man blot sætte en ensartet drivhusgasafgift på alle udledninger i

ikke-kvotesektoren. Klimarådet er enig i, at en generel afgift ideelt set vil være at

foretrække, men rådet ser en række barrierer for et sådant generelt virkemiddel,

og derfor er det vigtigt at overveje, hvilke omstillingselementer der med dagens

viden er mest perspektivrige i omstillingen frem mod 2030. Man kan pege på i

hvert fald tre kortsigtede barrierer for en generel drivhusgasafgift:

•

Der er grænser for, hvor højt afgiften kan sættes i visse sektorer – fx på

motorbrændstof på grund af et stort samfundsøkonomisk tab ved risikoen

for øget grænsehandel.

Eiciens

I økonomisk teori taler man om, at en

fordeling af ressourcerne er eicient,

hvis den maksimerer den samlede

velfærd for alle individer. Det er vigtigt at

være opmærksom på, om et virkemiddel

skaber en ineicient ressourcefordeling.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

•

Landbruget

I dag indes der ingen metode til at

opgøre, hvor meget den enkelte bedrift

udleder. Derfor har Klimarådet tidligere

foreslået udvikling af et bedriftsregnskab

for drivhusgasudledning med henblik på

en mere generel regulering.

Det er i visse sektorer lige nu svært at måle udledningerne præcist fra hver

kilde. Det gælder fx i landbruget, hvorfor en drivhusgasafgift kan være svær

at indføre, hvis ikke målemetoderne forbedres.

•

Der kan være politisk ønske om at opretholde konkurrenceevnen i visse

erhverv, som ellers ville lide under en generel drivhusgasafgift.

Potentialet skal ses i forhold til basisfremskrivningen

Omstillingselementerne skal opfattes som byggeklodser, som målopfyldelsen

kan bygges op af. Hvert omstillingselement har et potentiale for at reducere

drivhusgasudledningerne frem mod 2030, og ved at sætte lere elementer sam-

men fås en samlet reduktion, der til slut skal nå eller overstige det reduktionsbe-

hov, som målet i ikke-kvotesektoren tilsiger.

Ikke-kvotesektormålet sætter et loft over de samlede udledninger uden for

kvotesektoren for perioden 2021 til 2030, som forklaret i kapitel 2. Poten-

tialet for et omstillingselement angiver derfor, hvor meget det kan reducere

udledningerne i denne periode målt i ton CO

e. Potentialet måles relativt til

Basisfremskrivning 2017,

der skal ses som en reference. Et omstillingselements

potentiale angiver dermed den yderligere reduktion, der kan opnås i forhold til

en situation uden ny politik.

Man skal naturligvis være opmærksom på, at potentialet for to omstillingsele-

menter kan overlappe. Dette overlap skal fraregnes, når den samlede reduktion

fra en pakke af omstillingselementer skal bestemmes. Et eksempel på et sådant

overlap er omstillingselementerne elbiler og biobrændstofer, idet den samme

bil ikke både kan bidrage med reduktion af drivhusgasudledningen ved at overgå

fra benzin til el og ved at bruge benzin med et større indhold af bioethanol.

Man kan sondre mellem et teknisk og et realistisk potentiale. Det tekniske

potentiale angiver, hvor meget man maksimalt ud fra tekniske og fysiske

betragtninger kan reducere udledningerne. Hvis man bruger elbiler som

eksempel, kan det tekniske potentiale fx estimeres ved at forudsætte, at alle nye

biler er elbiler. Det er dog næppe realistisk eller hensigtsmæssigt, at samfundet

elektriicerer biltransporten så markant allerede inden 2030. Derfor opererer

denne rapport i stedet med et realistisk potentiale, som angiver, hvilket reduk-

tionspotentiale der kan opnås med moderate virkemidler. I elbilernes tilfælde

kunne dette være ved at bruge afgifter og tilskud frem for forbud mod benzin-

og dieselbiler. Det er naturligvis en delvis skønsmæssig vurdering, hvornår et

potentiale er realistisk, og derfor benytter Klimarådet i denne rapport så vidt

muligt eksterne skøn og ekspertvurderinger til at vurdere potentialet af et

givent omstillingselement. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke indes

et objektivt rigtigt realistisk potentiale, selv hvis alle nødvendige informationer

var tilgængelige.

Ofte angives et potentiale for et speciikt år i fremtiden. Med elbiler som fortsat

eksempel kan potentialet udtrykkes som et antal biler i 2030. Men vejen derhen

er også vigtig, og derfor er det nødvendigt at lægge sig fast på en indfasnings-

proil. Typisk vil man bruge en lineær indfasningsproil, der indfaser lige meget

hvert år, men i visse tilfælde er det mere retvisende med en eksponentiel proil,

der vokser mest i årene tæt på 2030. Det kan være tilfældet, hvis omstillingen

Basisfremskrivning 2017

Denne fremskrivning forudsiger

udviklingen i Danmark på energi- og

klimaområdet, hvis der ikke gennemføres

ny politik. Udviklingen i fremskrivningen

er derfor drevet af andre faktorer som fx

teknologi og internationale brændsels-

priser. Derimod beskriver denne rapport

potentialerne ved ny politik.

Indfasningsproil

Proilen angiver, hvor hurtigt et givent

potentiale i 2030 realiseres i årene op

til 2030.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Indfasningsproil

Basisfremskrivning 2017

Realistisk potentiale 2030

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Figur 4.1 Illustration af indfasningsproil for iktivt omstillingselement

Anm.:

Det skraverede areal er bestemmende for det realistiske potentiale opgjort i ton CO

ahænger af ny og bedre teknologi, som først forventes at være på markedet om

nogle år – sådan er det fx med elbiler, hvor der er forventning om løbende bedre

batteriteknologi og lavere priser.

Figur 4.1 illustrerer en eksponentiel indfasningsproil relativt til

Basisfremskriv-

ning 2017.

Værdiaksen måles i den enhed, som i første omgang er relevant for

omstillingselementet. For elbiler er det fx antallet af elbiler på de danske veje.

Dette antal kan omregnes til reduceret CO

i ikke-kvotesektoren ved at gøre

antagelser om, hvor meget en bil kører om året, hvor meget en gennemsnitsbil

kører pr. liter benzin eller diesel, og hvor meget CO

, der udledes ved forbræn-

ding af en liter benzin eller diesel.

Virkemidler skal realisere omstillingselementernes potentiale

Som den ovenstående diskussion viser, er det svært at se et omstillingselements

potentiale uahængigt af det underliggende virkemiddel. Hvis man er villig til at

benytte drastiske virkemidler – fx forbud mod en bestemt adfærd eller teknologi

– vil potentialet være så meget desto større. Derfor vil der også i beskrivelsen af

hvert omstillingselement i appendiks være anført eksempler på virkemidler, der

kan realisere det realistiske potentiale.

Selvom man næsten altid kan pege på danske virkemidler, vil det for visse omstil-

lingselementer især være udviklingen uden for landets grænser, der afgør, om et

omstillingselement kan realiseres. Det kan der være i hvert fald to årsager til:

•

Omstillingselementet beror på en teknologiudvikling, som Danmark næppe

selv kan drive.

Omstillingselementet kræver internationale beslutninger, som Danmark kun

marginalt kan påvirke gennem vores deltagelse i tværnationale fora.

Tværnationale fora

Mange vigtige forhold på klimaområ-

det besluttes internationalt, fx i EU. Et

eksempel er udledningskrav til biler, som

i høj grad har været afgørende for, at

bilindustrien har udviklet mere brænd-

stoføkonomiske køretøjer.

Et vigtigt aspekt ved virkemidler er, at de ændrer på fordelingen af goderne i

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

samfundet. En afgift eller et krav rammer økonomisk den part, der omfattes af

reguleringen, mens et tilskud omvendt giver nye muligheder for den, der kan

modtage tilskuddet ved at ændre adfærd. Et eksempel: I landbruget kan man

enten afgiftspålægge landmændenes udledning af drivhusgasser, sætte krav om

indførelse af bestemte miljøforbedrende teknologier eller give tilskud til selv-

samme teknologier, som landmænd så kan indføre på frivillig basis. Valget af

virkemiddel er afgørende for, hvordan landbruget påvirkes af reguleringen. Dog

har man fra myndighedernes side mulighed for med et supplerende virkemiddel

at kompensere landmanden for eventuelle økonomiske gener. Er der fx tale om en

afgift, kan provenuet tilbageføres til landbruget på forskellig vis. Endvidere er det

vigtigt at huske, at tilskud har den ulempe i forhold til afgifter og krav, at de skal

inansieres af andre skatter, der som hovedregel forvrider samfundsøkonomien.

Ved i første omgang at fokusere på omstillingselementer frem for virkemidler

udestår fastlæggelsen af fordelingsvirkningerne. Men når retningen først er fast-

lagt, kan man langt bedre foretage en hensigtsmæssig vurdering af de hensyn,

der bør tages i fordelingen af de omkostninger, der opstår ved realiseringen af et

givent omstillingselement.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

For at få et overblik over mulighederne

på de forskellige områder, der

skal omstilles frem mod 2030, kan

man med fordel inddele analysen i

omstillingselementer.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

4.2 Samfundsøkonomiske omkostninger

Prisen er et vigtigt kriterium, når de mest fornuftige

omstillingselementer skal udvælges, og i denne sam-

menhæng er den relevante pris de samfundsøkonomi-

ske omkostninger. I disse indgår direkte omkostninger

til investeringer og drift, men også sideeffekter som fx

lokal forurening og traikstøj.

Som nævnt i indledningen til dette kapitel fokuserer Klimarådet især på to

forhold, når omstillingselementerne skal prioriteres. Det ene forhold, som

behandles i dette afsnit, er de samfundsmæssige omkostninger, så jo billigere et

omstillingselement er for samfundet, jo mere attraktivt er det alt andet lige.

Omkostninger angives i kroner pr. reduceret ton CO

Sideeffekter

Her er tale om omkostninger, som ikke

har en konkret markedspris. Det kan

være lokal forurening, støj, traikulykker

og lignende. Sideeffekter kaldes også

eksternaliteter.

Prisen for et omstillingselement bestemmes af de samfundsøkonomiske omkost-

ninger. Disse angiver omkostningerne for det danske samfund samlet set. Heri

indgår ikke betalingsstrømme som fx skatter, afgifter eller tilskud, som alene

medfører en omfordeling mellem parterne. Derimod indgår også sideefekter.

De samfundsøkonomiske omkostninger måles med en såkaldt skyggepris. Skyg-

geprisen udtrykker omkostningen ved at reducere drivhusgasudledningen med

ét ton CO

e samlet i perioden fra 2021 til 2030 med et givent omstillingsele-

ment. Ved at sammenligne skyggepriserne for de enkelte omstillingselementer

kan man få en vurdering af, hvilke elementer der umiddelbart er mest omkost-

ningsefektive til at opfylde målet for ikke-kvotesektoren til og med 2030 set fra

et samfundsøkonomisk perspektiv.

I denne rapport vil skyggeprisen for visse omstillingselementer være beregnet

på baggrund af andre relevante studier, men i andre tilfælde har Klimarådet selv

udregnet en skyggepris. Skyggeprisen beregnes ved at inde nutidsværdien af de

samfundsøkonomiske omkostninger ved en indfasningsproil, som fx vist i igur

4.1, fratrukket omkostningerne ved basisfremskrivningens proil. Omkostnin-

gerne i de enkelte år tilbagediskonteres til 2017 med 4 pct. i rente.

Skyggepri-

sen indes nu ved at dividere omkostningerne med potentialet – skyggeprisen

måles derfor i kr. pr. ton CO

Beregningen af omkostningerne tager så vidt muligt afsæt i en enhedspris,

eller

user cost,

for den enhed, der er relevant for det konkrete omstillingsele-

ment. Denne enhedspris kaldes fx LCOE inden for energi, mens den relevante

enhedspris i transporten typisk er samlet pris pr. tilbagelagt km. Ved at benytte

en enhedspris løser man det problem, at mange omstillingselementer bygger på

investeringer, der har en levetid, som rækker ud over 2030. Fx vil en elbil købt i

2025 typisk holde til 2040, men med en enhedspris medregnes kun omkostnin-

ger, herunder afskrivninger, for de første fem år af bilens levetid indtil 2030, der

er denne analyses omdrejningspunkt.

LCOE

LCOE er en engelsk forkortelse, der

står for levelised cost of energy, og

udtrykker en energiinvesterings samlede

omkostninger over levetiden divideret

med den samlede energiproduktion.

Begge størrelser tilbagediskonteres til

udgangsåret.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Boks 4.1 Udledninger og omkostninger ved

elektriicering

En del omstillingselementer vedrører elektriicering. Det gælder blandt andet

varmepumper og elbiler, hvor forbrug af fossile brændsler som fx fyringsolie og

benzin erstattes af elektricitet. Elektriicering har stor efekt på udledningerne

i ikke-kvotesektoren, da energien nu i stedet kommer fra den kvoteomfattede

elproduktion. Her vil den i et vist omfang blive produceret med fossile brænd-

sler og dermed føre til udledning af CO

Det er efter Klimarådets opfattelse uheldigt, hvis målet i ikke-kvotesektoren

opfyldes ved blot at lytte udledningerne til kvotesektoren. Som Klimarådet har

påvist i en tidligere analyse, vil øgede danske udledninger i kvotesektoren ikke

blive modsvaret af tilsvarende lavere udledninger andre steder i Europa på den

korte eller mellemlange bane.

Derfor bør elektriicering ledsages af udbygning

med vedvarende energi i kvotesektoren. Af den grund medtager denne analyse

merprisen ved vedvarende energi i forhold til den almindelige elpris i omkost-

ningerne for omstillingselementer med elektriicering. Samme tilgang benyt-

tede Klimarådet i analysen af varmepumper i sin hovedrapport fra 2016.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Sideeffekter er vigtige for den samfundsmæssige prioritering

Som nævnt ovenfor indgår sideefekter i de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger. Sideefekter har som udgangspunkt ikke en markedspris og vil derfor ikke

optræde i en privat- eller selskabsøkonomisk kalkule. Men efekterne har alli-

gevel en værdi eller omkostning for samfundet og skal tages med i de samfunds-

økonomiske omkostningskalkuler.

Relevante sideefekter varierer ahængigt af omstillingselementet. I transporten

tager man traditionelt højde for sidefekter som ulykker, traikstøj, lokal luft-

forurening med især NO

og partikler samt trængsel. Udskiftes fx en benzinbil

med en elbil reduceres omkostningerne for samfundet ved den lokale forurening

og traikstøj, men trængslen er upåvirket. I landbruget har omstillingselemen-

terne ofte gavnlige sideefekter på lokalmiljøet i form af blandt andet mindre

udvaskning af kvælstof og mindre udledning af ammoniak. Netop i landbruget

er sideefekterne særligt vigtige, da de ofte er af en sådan størrelse, at de har stor

betydning for, om et omstillingselement er omkostningsefektivt eller ej.

Fordi sideefekterne ikke handles på et marked, kan de være svære at sætte en

pris på. Denne usikkerhed betyder dog ikke, at de skal ignoreres. Derfor er der

gjort forskellige forsøg på at værdisætte sideefekter, og denne rapport baserer

sig på disse studier.

Selv om sideefekter er en integreret del af de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger, vil de også blive rapporteret selvstændigt. Det sker i rapportens appendiks,

hvor hvert omstillingselement gennemgås i detaljer. Baggrunden for fokus på

sideefekter er, at værdisætning af efekterne er behæftet med en del usikkerhed,

og at der ofte er en del diskussion herom blandt fagfolk. I appendiks sættes så vidt

muligt tal på sideefekterne, og hvert omstillingselement tildeles en karakter efter

en skala, der spænder fra store negative sideefekter til store positive sideefekter.

Lokal forurening

Denne sideffekt dækker bredt over

udslip af blandt andet kvælstof i åer og

vandløb, udstødning af skadelige gasser

og partikler fra biler og meget mere.

Derimod tages udledning af drivhus-

gasser ikke med, da det netop er disse

gasser, som ses som hovedeffekten ved

omstillingselementerne.

Karakter

Store negative

Beskrivelse

Der indes sideeffekter, som gør omkostningsvurderingen af

omstillingselementet markant mere negativ.

Der indes sideeffekter, som gør omkostningsvurderingen af

omstillingselementet mere negativ.

Der er ikke sideeffekter, som i afgørende grad ændrer på

omkostningsvurderingen af omstillingselementet.

Der indes sideeffekter, som gør omkostningsvurderingen af

omstillingselementet mere positiv.

Der indes sideeffekter, som gør omkostningsvurderingen af

omstillingselementet markant mere positiv.

Negative

Ubetydelige

Positive

Store positive

Tabel 4.2 Karakterskala til vurdering af omstillingselementernes sideeffekter

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

For visse omstillingselementer er sideefekterne så positive, at det er dem og

ikke selve klimahensynet, der vil være den primære grund til at gennemføre

elementerne. Et eksempel på dette kan være kollektiv transport, som typisk

udbygges af hensyn til reduceret rejsetid og ikke klimaet. Et andet er dyrkning

af energipil, hvor reduceret kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning

er den primære gevinst. Man kan derfor diskutere om et sådant element bør

optræde på en liste over klimatiltag, men denne analyse har dog ikke fravalgt

omstillingselementer med denne begrundelse. Dog skal man være varsom i en

samlet vurdering af disse elementer, da deres samfundsøkonomiske lønsomhed

er betinget af, at man ikke kan opnå de samme sideefekter med billigere tiltag

på det pågældende felt, og denne type sammenligning er heller ikke medtaget i

nærværende analyser.

Der er betydelig usikkerhed om omkostningerne ved omstillingselementerne

Estimaterne af prisen på de forskellige omstillingselementer er behæftet med

en del usikkerhed. Det skyldes tre forhold. For det første er der tale om fremti-

dige omkostninger, som ahænger af teknologisk udvikling. For det andet er der

som nævnt en del usikkerhed om værdien af sideefekter. For det tredje er der

omkostninger speciikt knyttet til det valgte virkemiddel, som ikke medtages i

denne analyse, da der ikke er taget stilling til, hvilket virkemiddel der skal reali-

sere det konkrete omstillingselement.

Desuden kan omkostningerne variere en del inden for samme omstillingsele-

ment. Fx vil prisen pr. sparet kWh varme ved energirenovering variere fra

bygning til bygning ahængigt af bygningens karakteristika. Omkostningerne

er typisk en gennemsnitsbetragtning, men i enkelte tilfælde udtrykker skyg-

geprisen dog marginalomkostningen for det valgte potentiale. Det gælder fx

omstillingselementerne om netop energibesparelser. Det vil sige, at skyggepri-

sen her angiver den dyreste reduktion inden for potentialet. Helt generelt vil

de samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton sparet CO

e ved udnyttelse af

et omstillingselements potentiale stige med udnyttelsesgraden af potentialet.

Dette aspekt er der mange steder set bort fra i analyserne, men det kan være et

argument for kun at udnytte visse af omstillingselementerne delvist i sammen-

sætningen af den pakke af omstillingselementer, der mest hensigtsmæssigt

opfylder 2030-målet.

For at anerkende usikkerheden oversætter Klimarådet skyggepriserne, som

angivet i appendiks, til fem omkostningskategorier, der er vist i tabel 4.3. Er

skyggeprisen negativ, har omstillingselementet samfundsøkonomisk værdi,

selv hvis man ser bort fra reduktionen af drivhusgasser. I så fald placeres det i

kategorien

meget billigt.

Eksistensen af et uudnyttet potentiale med en negativ skyggepris kan skyldes

seks forhold eller en kombination heraf:

•

At der er vigtige positive sideeffekter, som den nuværende regulering ikke

tager fat om i tilstrækkeligt omfang.

At der er barrierer i reguleringen, fx afgifter, som hindrer borgere og

virksomheder i at vælge de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger.

At beregningen af skyggeprisen udelader visse omkostninger, som borgerne

Virkemiddelspeciikke omkostninger

Der er ofte omkostninger knyttet

speciikt til et virkemiddel. Fx vil en afgift

typisk forvride de økonomiske beslut-

ninger og skabe ineffektiv udnyttelse af

ressourcerne. Det samme gælder et for-

bud, hvor der yderligere er omkostninger

forbundet med at håndhæve forbuddet.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

eller virksomhederne reelt tager i betragtning. Det kan især være mere

uhåndgribelige omkostninger forbundet med fx informationssøgning, risiko

eller noget så konkret som at skulle rydde op på loftet, inden der foretages

en efterisolering af taget. Derved undervurderes skyggeprisen reelt.

•

At de borgere og virksomheder, som skal foretage den konkrete investering,

mangler information om fordele og muligheder og derfor undlader at

gennemføre økonomisk fordelagtige investeringer.

•

At borgerne eller virksomhederne lægger mindre vægt på fremtidige

gevinster som fx energibesparelser, end samfundet gør, og derfor undlader

at gennemføre investeringer, der ellers er samfundsøkonomisk fordelagtige.

•

At borgerne eller virksomhederne ikke har mulighed for at opnå inansiering

til investeringen, selv om investeringen giver en forbedret totaløkonomi.

De positive skyggepriser opdeles i ire kategorier. Er skyggeprisen positiv, men

under 400 kr. pr. ton, er omstillingselementet

billigt.

De 400 kr. pr. ton er valgt,

idet tallet udtrykker et omtrentligt gennemsnitsbud på de globale skadesom-

kostninger pr. ton udledt CO

Næste grænse ligger ved 1.000 kr. pr. ton,

som er en ofte brugt referencepris for CO

Skyggepriser mellem 400 og 1.000

kr. pr. ton hører til kategorien

medium.

Meget tyder på, at skyggepriser over

gennemsnitsbuddet for de globale skadesomkostninger er nødvendige, hvis

den globale opvarmning skal holdes under to grader, og det kan retfærdiggøre

at bruge medium-betegnelsen for skyggepriser under 1.000 kr. pr. ton. Omstil-

lingselementer med højere priser er enten

dyre

eller

meget dyre,

hvor grænsen til

meget dyre er sat ved 2.000 kr. pr. ton.

Skyggepris (kr. pr. ton CO

Under 0

0 - 400

400 - 1.000

1.000 - 2.000

Over 2.000

Omkostningskategori

Meget billigt

Billigt

Medium

Dyrt

Meget dyrt

Tabel 4.3 Gruppering af den samfundsøkonomiske skyggepris i kategorier

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Hvis man udelukkende stræber efter

at opfylde målet i ikke-kvotesektoren

billigst muligt indtil 2030, risikerer man

at fordyre og besværliggøre den videre

omstilling mod 2050.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

4.3 Perspektivet mod 2050

Opfyldelsen af målet for ikke-kvotesektoren i 2030 er

en integreret del af opfyldelsen af Danmarks klimamål

for 2050. Derfor er det vigtigt, at et omstillingselement

peger i retning af det samfund, vi forestiller os i 2050.

Grundlæggende bør omstillingen inden 2030 bevæge

os i den rigtige retning mod det lavemissionssamfund,

vi sigter efter i 2050.

Selv om målet for ikke-kvotesektoren kun går til 2030, er det vigtigt også at se

længere frem. Derfor lægger Klimarådet, som nævnt i indledningen til dette

kapitel, også særlig vægt på, om et omstillingselement bidrager til Danmarks

langsigtede klimaambitioner, og om det er i overensstemmelse med den globale

retning, der er udstukket i FN’s klimaaftale vedtaget i Paris i 2015.

Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050

Danmark har i klimaloven fra 2014 fastlagt målet i 2050. I loven står, at Dan-

mark i 2050 skal være et såkaldt lavemissionssamfund, der er deineret som et

”ressourceefektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi

og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, som samtidig

understøtter vækst og udvikling.”

I praksis kan klimalovens ordlyd oversættes til, at Danmark ikke skal bruge

fossile brændsler i energiforsyningen i 2050. Det lægger det nuværende rege-

ringsgrundlag også op til med ambitionen om, at Danmark i 2050 skal være

uahængigt af fossile brændsler.

Med formuleringen om uahængighed kan

man diskutere, om klimaloven og regeringsgrundlaget holder muligheden åben

for at bruge fossile brændsler i meget begrænset omfang på steder, hvor det ved-

varende alternativ er særligt dyrt, eller i sjældne mangelsituationer. Ikke desto

mindre er det overordnede billede, at vi i 2050 i al væsentlighed ikke skal bruge

fossile brændsler til energiformål.

Når man fraregner energiforsyningen, hvor også transporten indgår, er det især

landbrug, procesudledninger fra industrien og afaldshåndtering, som står for

de resterende danske udledninger af drivhusgasser. Af de tre udgør landbruget

klart den største post. Ifølge klimaloven skal udledningerne fra alle sektorer

reduceres markant, om end der ikke er sat konkrete procenttal på de enkelte

sektorers reduktionsandele.

Målet i 2050 har betydning for omstillingen frem mod 2030. Hvis man udeluk-

kende stræber efter at opfylde målet i ikke-kvotesektoren billigst muligt indtil

2030, risikerer man at fordyre og besværliggøre den videre omstilling mod

2050. Omstillingen frem mod 2030 er en integreret del af omstillingen frem

mod 2050 og skal derfor ses i dette længere perspektiv. Også Energikommissio-

nen pointerer dette.

Helt konkret betyder 2050-perspektivet, at man generelt

bør vælge omstillingselementer, der alligevel forventes at blive en del af et lav-

emissionssamfund i 2050. Alternativet er i yderste konsekvens, at omstillingen

Uafhængighed af fossile brændsler

Der er forskellige tolkninger af dette ud-

sagn. Det tidligere regeringsgrundlag fra

2015 tilføjede eksplicit, at uafhængighed

er, når Danmarks produktion af vedva-

rende energi kan dække energiforbruget.

Det nye regeringsgrundlag fra 2016 har

ikke denne tilføjelse.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

skal starte forfra efter 2030, hvilket kan være både dyrt og besværligt, hvis der er

tale om store investeringer med lang levetid. Klimaudfordringen og den grønne

omstilling af samfundet er tilsammen et langsigtet projekt, så man risikerer at

skyde sig selv i foden ved kun at have de kortsigtede omkostninger for øje.

2050-perspektivet kan også tilsige, at Danmark ikke blot skal stræbe efter at

opfylde målet for ikke-kvotesektoren i 2030, men reducere mere, end målet

kræver. Mange elementer i omstillingen kræver omfattende forandringer i

produktionen og den teknologiske udvikling, som risikerer at blive meget dyrere

for samfundet, hvis de skal forceres igennem inden for en kort periode op mod

2050. Som Klimarådet tidligere har påpeget,

indebærer en omkostningsef-

fektiv omstilling frem mod 2050, at vi allerede gennemfører en væsentlig del af

omstillingen inden 2030. Ellers har vi simpelthen ikke tid til den store opgave,

og det kan fordyre omstillingen unødigt, hvis vi udskyder dele af den eller ude-

lukkende koncentrer os om de dele af omstillingen, der er billigst lige nu og her.

Kapitel 6 går mere i dybden med spørgsmålet, om Danmark bør overopfylde

2030-målet i ikke-kvotesektoren.

Klimarådets 2050-vision lægger vægt på elektriicering

Ved at have en forestilling om målet i 2050, bliver det muligt at identiicere de

strukturer i 2050, som omstillingselementerne inden 2030 skal støtte op om.

2050 skal primært ses som et pejlemærke, som vi kan bruge til at styre omstillin-

gen efter på den korte bane. Det er ikke nødvendigt allerede nu at have fastlagt

alle detaljerne i en fremtidig fossilfri energiforsyning, men det er derimod

vigtigt at have en klar idé om de store linjer.

Der er mange bud på, hvordan et lavemissionssamfund i 2050 baseret på vedva-

rende energi kan se ud. Energistyrelsen,

Ingeniørforeningen

og Klimakom-

missionen

har alle lavet scenarier for, hvordan en fossilfri energiforsyning kan se

ud i 2050. Scenarierne viser, at man kan gå lere veje, men fælles for alle scenarier

er, at vores energi grundlæggende skal komme fra ire kilder: vind, sol, biomasse

i bred forstand og den omgivelsesvarme, som varmepumper gør brug af. Derud-

over skal energiefektivisering også spille en væsentlig rolle, hvilket blandt andet

betyder, at vi skal være bedre til at udnytte overskudsenergi fra fx industrien.

Scenarierne varierer i forhold til, hvor meget vægt de lægger på de enkelte

elementer, men der kan opsummeres en række principper fra de forskellige sce-

narier. Disse principper udgør Klimarådets vision for ikke-kvotesektoren i 2050

på energiområdet og bliver i denne rapport brugt til at styre omstillingen frem

til 2030 i den rigtige retning.

•

Biomasse skal bruges, hvor den gør mest gavn. Det vil hovedsageligt sige til

skibe, ly og i dele af den tunge transport, hvor elektriicering er vanskelig.

Persontransporten skal næsten fuldstændigt elektriiceres, hvad enten der

er tale om batteri- eller brintdrevne biler.

Store dele af opvarmningen, både individuelt og i fjernvarmen, skal overgå til

varmepumper suppleret med teknologier som solvarme. Biogas kan bruges

som back-up i spidsbelastninger.

Biomasse

Dette er en bred betegnelse, der

inkluderer træ, landbrugets afgrøder og

restprodukter, organisk affald og gylle.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Et vigtigt spørgsmål er, hvor meget biomasse Danmark skal benytte. I dag

importerer vi biomasse i stor stil blandt andet i form af træpiller, men man kan

stille spørgsmålstegn ved, om dette fortsat vil være omkostningsefektivt og

bæredygtigt på sigt, når andre lande også skal omstille deres energiforsyning og

derfor også må forventes at gøre mere brug af biomasse. Også Klimakommissio-

nen påpegede, at et energisystem, der i meget høj grad bygger på biomasse, både

vil blive ahængig af en betydelig import og af udviklingen i prisen på biomasse.

På baggrund af denne bekymring begrænsede Klimakommission i et af sine

scenarier Danmarks forbrug af biomasse i 2050 til den mængde, vi kan produ-

cere inden for egne grænser. Det vil i praksis sige, at vi skal undgå storstilet brug

af biomasse, der vil gøre os ahængige af betydelig import. Energikommissionen

har også manet til forsigtighed omkring brug af biomasse. Klimarådets budskab

er, at elektriicering skal prioriteres frem for biomasse i store dele af opvarmnin-

gen og i vejpersontransporten.

Med erkendelsen af at for megen brug af biomasse kan være problematisk, er

andre teknologivalg mere ligetil. I vejpersontransporten skal vi i stedet bruge

vores energiressourcer i form af vind og sol, som kan lagres og udnyttes som

elektricitet. Elbiler kan antage mange former lige fra den batteridrevne bil, vi

kender i dag, til brintbilen og biler, der kører på syntetiske brændsler, produ-

ceret med el som primært energiinput. Også den tunge transport vil kunne

elektriiceres i 2050, men her kan anvendelse af den knappe biomasse også være

en mulighed, fx biogas produceret på restprodukter fra fødevareproduktion

eller afald.

Opvarmning af danske huse, hvad enten der er tale om individuelle løsninger

eller jernvarme, er traditionelt sket ved forskellige former for forbrænding.

Allerede nu sker et skift til andre teknologier, og i 2050 kan vi forvente, at

elektriicerede løsninger i form af især varmepumper vil dominere opvarmnin-

gen, suppleret af teknologier som solvarme og geotermi. Biologisk nedbrydeligt

afald kan også forbrændes til varmeproduktion i det omfang, det ikke med

fordel kan genanvendes eller bruges til at producere biogas eller andre brænd-

sler. Endelig er anvendelse af overskudsvarme fra industri og andre processer et

vigtigt element i de scenarier, der er nævnt ovenfor.

Hvor skal biomassen så især anvendes? Her peger pilen på de dele af transpor-

ten, der kan være svære at elektriicere, eller der ikke er billigere alternativer til.

Det er især ly og skibe og til dels den tunge vejtransport, hvor der lige nu ikke er

gode elektriske løsninger i værktøjskassen.

Der er grundlæggende tre veje til omstilling af landbruget

Skibe

Selv om der ikke sejler elektriske skibe

på tværs af verdenshavene, er elfærger

på mindre strækninger ved at vinde

frem, om end med offentlig støtte.

Næst efter energi er produktion og forbrug af fødevarer den største kilde til

menneskeskabte udledninger af drivhusgasser – det gælder både i Danmark

og i resten af verden. I 1990 udgjorde udledninger fra landbruget ca. 16 pct. af

Danmarks samlede drivhusgasudledninger, mens de i dag udgør mere end 20

pct.

Landbrugets stigende andel af de samlede udledninger skyldes, at CO

-udledningerne fra vores energiforbrug er faldet kraftigt i takt med at vedva-

rende teknologier har vundet indpas i el- og varmeproduktionen. Danmark kan

dog ikke indfri ambitionen om at blive et lavemissionssamfund i 2050 alene ved

hjælp af tiltag på energiområdet.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Der foreligger ikke på samme måde som på energiområdet scenarieanalyser af,

hvordan et klimavenligt landbrug kan se ud i 2050. I modsætning til energiforsy-

ningen, hvor en diesel- eller benzinbil kan udskiftes med en elbil, og et kraftværk

kan udskiftes med en vindmøllepark, er landbrugets kilder til drivhusgasudled-

ninger sværere at erstatte med alternativer.

Der er som udgangspunkt tre forskellige veje til at reducere udledningerne fra

landbruget:

•

Man kan implementere nye teknologier, der reducerer

drivhusgasudledningen. Det kan på kort sigt fx være behandling af

husdyrgødningen ved forsuring eller bioforgasning og på længere sigt være

helt nye måder at producere fødevarer på.

•

Man kan producere andre varer end i dag. Det er fx forbundet med en

væsentlig mindre drivhusgasudledning at producere kyllinger end køer

og grise, og dyrkning af korn på marken kan erstattes af dyrkning af fx

bælgfrugter.

•

Man kan øge kulstofbindingen i jord og planter. Med det menes udtagning af

arealer som lavbundsjorde til fx skovrejsning eller vedvarende græsarealer.

Forsuring

Ved forsuring tilsættes gyllen svovlsyre,

der omdanner en del af kvælstoffet til

ammonium, der ikke fordamper. Det

reducerer udledningen af metan og

lattergas.

Alle tre reduktionsveje har omkostninger. Den første vej betyder, at landbrugs-

produktionen bliver dyrere, den anden vej betyder produktion af umiddelbart

mindre attraktive produkter, mens den tredje vej reducerer produktionen.

Et omstillet landbrug i 2050 vil sandsynligvis indeholde elementer fra alle tre

reduktionsveje.

En jerde vej til at reducere landbrugets udledninger er helt at reducere i omfan-

get af landbruget. Mindre produktion giver færre udledninger, men det skal

afvejes med behovet for og ønsket om fødevareproduktion på dansk grund.

Den teknologiske udvikling vil med stor sandsynlighed kunne bidrage til, at

fremtidens landbrug bliver mere klimavenligt, uden at vi for alvor skal reducere

omfanget af den produktion, vi har i dag. Allerede i dag er der mange forskellige

teknologier, der kan begrænse udledninger fra landbruget. Behandling af hus-

dyrgødningen ved fx forsuring eller afgasning kan reducere drivhusgasudlednin-

gerne betragteligt. Teknologiske hjælpemidler vil formentlig også på sigt kunne

begrænse frigørelsen af reaktivt kvælstof i miljøet, som udgør en stor del af land-

brugets klima- og miljøbelastning. En helt anderledes tilgang er fx fødevarepro-

duktion i mere lukkede kredsløb. Der er dog en grænse for, hvor langt man når

med de nuværende teknologier, og fx kan behandling af drivhusgasudledningen

fra gødningslagre maksimalt reducere udledningen af metan med 25 til 60 pct.

Fremtidens landbrug vil også byde på produktionsmetoder, som der i dag eks-

perimenteres med, eller som endnu ikke har set dagens lys. Presset på fødeva-

reproduktionen forventes at stige som følge af en voksende verdensbefolkning,

og man skal derfor producere mere på samme areal. Nogle af de muligheder,

der diskuteres, er fx at dyrke vertikalt i stedet for horisontalt for at udnytte

arealerne bedre og øge mulighederne for at foretage kulstobindende tiltag på de

frigivne arealer. Andre produktionsmetoder som permakultur afprøves også.

Fødevareproduktion i lukkede kredsløb

I et lukket kredsløb udnyttes alle

ressourcer og ingen ressourcer går til

spilde.

Vertikal dyrkning

Her dyrkes afgrøder opad på lodrette

lader eller i lere lag. På den måde kan

dyrkes mere på samme areal eller det

samme på et mindre areal.

Permakultur

Permakultur er samtidig dyrkning af lere

forskellige afgrøder på samme areal.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Sammensætningen af produktionen betyder også meget for omfanget af drivhus-

gasudledninger. Den store produktion af køer og grise er årsag til over 90 pct. af

dansk landbrugs udledninger, når man også medregner udledningerne fra den

del af foderproduktionen, der inder sted i Danmark. Der indes andre former for

kød som fx kylling, der er mindre klimabelastende, så det er ikke utænkeligt, at

landbruget i et vist omfang skal ændre produktion for at nå i mål i 2050.

Landbrugsjorden binder kulstof, og det betyder, at den måde, man behandler sin

jord på, har betydning for klimaet. Kulstobindende tiltag, der øger optaget af

kulstof i jorden og planter, kan derfor bidrage til væsentlige reduktioner af driv-

husgasudledningen, som beskrevet i boks 4.2. Udledninger og optag af kulstof

i landbrugsjorden vil altså både i det fremtidige landbrug og i de klimapolitiske

målsætninger komme til at spille en meget væsentlig rolle, som også kapitel 3

illustrerer.

Ikke alle omstillingselementer bidrager til målet i 2050

Helt grundlæggende hjælper et omstillingselement på opfyldelsen af ambitionen

om et lavemissionssamfund i 2050, hvis dets implementering inden 2030

er med til at sænke omkostningerne, til at indfri denne ambition. Sagt på en

anden måde:

Realisering af et omstillingselement inden 2030 letter omstillingen mod

2050, hvis det gør opfyldelsen af 2050-målet, når vi står i 2031, billigere end ellers.

Her er det illustrativt med to eksempler. Det første eksempel tager udgangs-

punkt i, at varmepumper i jernvarmen skal være en del af energisystemet i

2050. Hvis vi investerer i varmepumper allerede inden 2030, vil vi skulle gen-

nemføre færre investeringer fra 2030 til 2050, i det omfang at anlæggene også

er funktionsdygtige i 2050, og dermed hjælper dette omstillingselement til at

reducere de samlede omkostninger ved at nå målet i 2050. Det andet eksempel

går på iblanding af bioethanol i benzin til brug for personbiler. Hvis vejperson-

transporten i det store hele skal være elektriiceret i 2050, hjælper øget iblan-

ding ikke på omstillingen, og omkostningerne hertil er ikke blevet reduceret af

dette omstillingselement. Yderligere risikerer man, at bioethanol står i vejen for

den nødvendige udbredelse af elbiler.

Et omstillingselement hjælper på 2050-målet, når det bringer os tættere på

visionen om et lavemissionssamfund. Konkret sker det, når:

•

Levetid

Levetiden af et anlæg er ikke eksakt.

Typisk kan levetiden forlænges ved en

mindre investering. Hvorvidt denne fore-

tages, beror på en økonomisk afvejning

af, om en forlængelse kan betale sig, eller

om det er billigere at investere i et helt

nyt anlæg.

Omstillingselementet fremrykker

investeringer,

der alligevel skal afholdes

inden 2050.

Omstillingselementet fremrykker

tilpasning,

der alligevel skal ske inden 2050.

Fremrykning af investeringer betyder, at de samme omkostninger nu blot

betales før, de ellers skulle have været. Det er tilfældet med varmepumperne i

eksemplet ovenfor. Investeringer i installationer har typisk en begrænset leve-

tid, så det er vigtigt at holde sig for øje, om investeringen stadig er drift i 2050.

Dog vil mange investeringer indeholde udgifter, der kun skal betales én gang,

og ikke når anlægget senere skal udskiftes eller levetidsforlænges. Fx har en

vindmølle en levetid på 20-30 år, men udgifter til fx projektering og forundersø-

gelser, skal kun betales, når vindmølleparken opføres. Derfor kan en investering

godt bidrage til 2050-målet, selv om levetiden umiddelbart ikke rækker helt til

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

100

Boks 4.2 Omstillingselementer med kulstofbindende

tiltag (LULUCF)

Både før og efter 2050 vil kulstobindende tiltag spille en vigtig rolle i at nå de

klimapolitiske målsætninger - såvel nationalt som globalt. Jord og planter fun-

gerer som et lager af kulstof, og et øget optag kan til en vis grad mindske behovet

for udledningsreduktioner fra resten af økonomien.

Dyrkning, bearbejdning og dræning af landbrugsjorden udleder kulstof.

Ændringer i jordens kulstofpulje hører sammen med udledningerne fra

skovdriften til i kategorien LULUCF. Indtil 2020 har udledninger og optag fra

LULUCF ikke talt med i de danske klimaforpligtelser, men i målet for 2030 for-

ventes dette at ændre sig. Der er dog et loft for, hvor meget LULUCF kan tælle

med i de danske målsætninger som nævnt i kapitel 2.

Udledningerne og optag fra arealanvendelsen beregnes som forskellen mellem

det nuværende år og basisåret. Basisåret er et gennemsnit mellem 2005-2007.

Ifølge de danske oicielle fremskrivninger forventes et optag, der langt over-

stiger loftet for, hvor meget Danmark kan bruge LULUCF-kategorien til, at

opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Klimarådet har derfor valgt at se bort fra

kulstobindende efekter i denne rapport.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

101

2050.

Tilpasning dækker over, at vi i takt med omstillingen skal gøre visse ting ander-

ledes. Der er samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med tilpasning,

om end de er lidt mere difuse end omkostninger ved investeringer. Fx vil en

landmand skulle vænne sig til at håndtere sin husdyrgødning på en anden måde,

men de gener, som denne tilpasning medfører, vil kun skulle opleves én gang

inden 2050. Derfor hjælper det på 2050-målet, hvis vi inden 2030 prioriterer

omstillingselementer, der fremrykker tilpasningen.

Denne diskussion betyder omvendt, at et omstillingselement ikke hjælper på

2050-målet, når:

•

Omstillingselementet ikke er en del af 2050-visionen.

Omstillingselementet påvirker drift, og når ændringen til en anden driftsform

ikke er forbundet med væsentlige tilpasningsomkostninger.

Hvis et omstillingselement ikke skal spille en rolle i 2050, hjælper det naturlig-

vis heller ikke på 2050-målet. Der er tilfældet med ovenstående eksempel med

iblanding af bioethanol i benzin til personbiler.

Drift adskiller sig umiddelbart fra investeringer ved, at driften kan ændres

løbende fra år til år. Som eksempel kan nævnes det foder, som landmanden giver

sine køer. Det hjælper ikke på 2050-målet, som i klimaloven er formuleret som

et punktmål, at landmændene allerede inden 2030 begynder at give køerne mere

klimavenligt foder, selv hvis denne fodersammensætning er en del af visionen

for 2050. Denne konklusion ahænger dog af, at der ikke er væsentlige investe-

ringer i nyt staldapparatur ved at overgå til en anden fodersammensætning, og

at der ikke er væsentlig tilpasning for landmanden ved nyt foder.

Der indes ikke et entydigt mål for, hvor meget et omstillingselement letter

omstillingen frem mod målet om et lavemissionssamfund i 2050. Derfor vurde-

rer denne rapport omstillingselementerne kvalitativt efter skalaen i tabel 4.4.

Som udgangspunkt gives omstillingselementer, der ikke er en del af 2050-visi-

onen, karakteren i

ringe grad.

Om de øvrige omstillingselementer skal have

karakteren

i høj grad

eller

i nogen grad

er en vurderingssag. Her spiller ind, om

der er tale om investeringer med en levetid, der rækker ud over 2050.

Punktmål

Ofte skelner man mellem punktmål og

stimål. Et punktmål siger, at udlednin-

gerne i et givet fremtidigt år skal ned på

et bestemt niveau, eller at samfundet

fra og med dette år skal se ud på en

bestemt måde. Et stimål forholder sig til

de samlede udledningerne frem til det

fremtidige år.

Karakter

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Beskrivelse

Omstillingselementet gør opfyldelsen af 2050-målet væsentligt billigere.

Omstillingselementet gør opfyldelsen af 2050-målet lidt billigere.

Omstillingselementet gør ikke opfyldelsen af 2050-målet nævneværdigt billigere.

Tabel 4.4 Hvor meget letter omstillingselementer omstillingen mod 2050?

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

102

4.4 Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Danmark har i 2030 både et mål for reduktion af ud-

ledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren og et

mål for andelen af vedvarende energi i energiforbru-

get. Som beskrevet i dette afsnit påvirker de to mål de

samme udledninger på visse områder, og det betyder,

at omstillingselementer, der bidrager til begge mål, alt

andet lige er mere attraktive.

På mange områder kommer de politiske ambitioner til udtryk ved mere end én

målsætning. Sådan er det også på klima- og energiområdet, og som afsnit 4.3 har

vist, har Danmark klimamål for både 2030 og 2050, og disse mål er det hensigts-

mæssigt at tænke sammen. Men også i 2030 er de danske udledninger omfattet

af mere end ét mål.

Danmark har to overlappende mål for 2030

Målet for udledningerne i ikke-kvotesektoren i 2030 suppleres af et mål for ande-

len af vedvarende energi i den samlede energiforsyning. Som nævnt i kapitel 2 har

regeringen sat et mål på 50 pct. vedvarende energi i 2030, hvilket vil sige, at halv-

delen af den danske energiforsyning skal komme fra vedvarende energikilder.

De to mål overlapper hinanden. Det skyldes, at udledningerne fra energifor-

bruget i ikke-kvotesektoren også omfattes af målet for vedvarende energi.

Størrelsen af dette overlap er illustreret i igur 4.2, som fordeler de observerede

udledninger fra 2014 på de to klimamål. Selv om udledningerne i 2014 naturlig-

vis ikke har betydning for, om klimamålene i 2030 nås, giver iguren alligevel et

overblik over overlappets omfang.

Observerede udledninger

Danmark udledte i 2014 51 mio. ton CO

Heraf var 18 mio. ton i kvotesektoren,

mens 33 mio. ton var udenfor. I alt 36 af

de 51 mio. ton var energirelaterede.

Udvinding og rainering

Kun omfattet af målet for

vedvarende energi

El- og fjernvarmeproduktion

Transport

Landbrug

Omfattet af begge mål

Individuel opvarmning

Industri

Kun omfattet af

ikke-kvotesektormål

Øvrige

Mio. ton CO

Figur 4.2 Danske udledninger, som de var i 2014, fordelt på klimamål

Anm.:

Kilde:

Kategorien ’øvrige’ dækker primært over affald og spildevand.

Energistyrelsen,

Energistatistik 2015.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

103

Figur 4.2 viser, at mens udledningerne fra el- og jernvarmeproduktionen i stor

stil kun er omfattet af målet for vedvarende energi, er landbrugets udledninger

kun omfattet af ikke-kvotesektormålet. Derimod er transportens udlednin-

ger omfattet af begge mål, og det samme gælder udledningerne fra individuel

opvarmning og mindre industrianlæg.

Yderligere lægger EU-Kommissionen op til, at der fra 2021 til 2030 skal være

krav til andelen af vedvarende energi i transporten. Oplægget er beskrevet nær-

mere i kapitel 2. Dette ekstra mål kan tilsige, at der bør lægges ekstra vægt på

omstillingselementer i transportsektoren i forhold til elementer i andre sektorer.

Målet for vedvarende energi bør tænkes med i opfyldelsen af

ikke-kvotesektormålet

Mål for vedvarende energi

Udover regeringens mål om en andel

på 50 pct. i 2030 har Danmark også

implicit et mål om vedvarende energi i

2050. Ifølge klimaloven skal den danske

energiforsyning i 2050 være baseret

på vedvarende energi, hvilket må tolkes

som et mål om en andel af vedvarende

energi tæt på 100 pct. i 2050.

Fordi de to mål i 2030 overlapper, bør man tage højde for målet for vedvarende

energi, når man planlægger, hvordan ikke-kvotesektormålet bedst opfyldes.

Ideelt set tænkes målopfyldelsen af de to mål sammen, således at omstillingsele-

menterne vurderes på, hvordan de bidrager til begge mål.

Det giver dog en enklere historie at fokusere på ét mål ad gangen. På den måde

har hvert omstillingselement kun ét potentiale og én skyggepris. Det gør den

samfundsmæssige prioritering mere simpel, og det er lettere at lægge objektive

kriterier til grund. Af den grund har Klimarådet valgt i første omgang at foku-

sere på omstillingselementernes bidrag til opfyldelsen af ikke-kvotesektormålet.

Det betyder dog ikke, at bidraget til målet for vedvarende energi skal igno-

reres. Et omstillingselement, der bidrager til andelen af vedvarende energi i

det danske energiforbrug, er alt andet lige mere økonomisk attraktivt end et

element, der ikke gør. Førstnævnte element gør, at vi ikke behøver at investere i

helt så mange vindmøller, solceller eller energiefektiviseringer i kvotesektoren

for at nå målet for vedvarende energi på 50 pct. Det betyder, at man reelt skal

fratrække den marginale omkostning ved at opfylde målet for vedvarende energi

i omstillingselementets skyggepris. Dermed bliver energitiltag alt andet lige lidt

mere økonomisk attraktive end tiltag i landbruget. Dette argument kræver dog,

at målet for vedvarende energi ikke overopfyldes, for hvis det sker, vil bidrag

fra ikke-kvotesektoren ikke reducere behovet for udbygning med vedvarende

energi i kvotesektoren.

Har man andre hensyn end de rent økonomiske, er det samlede billede lidt

mere kompliceret. Ved at prioritere omstillingselementer i ikke-kvotesekto-

ren, der bidrager til målet for vedvarende energi, opnår man, at Danmark ikke

behøver at reducere udledningerne i kvotesektoren helt så meget, som vi ellers

ville skulle have gjort for at opfylde målet for vedvarende energi. Hvis vi fx i

ikke-kvotesektoren vælger at prioritere vedvarende energi i form af biobrænd-

stofer i transporten frem for ikke-energirelaterede landbrugstiltag, reduceres

behovet for fx at opføre vindmøller i kvotesektoren. Det betyder også, at det

nødvendigvis ikke er attraktivt, når et omstillingselement også bidrager til målet

for vedvarende energi, hvis man ønsker, at Danmark kan reducere sine samlede

udledninger mest muligt og ikke blot opfylde sine to klimamål for 2030 billigst

muligt.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

104

Denne diskussion viser, at det ikke er entydigt attraktivt, når et omstillingsele-

ment bidrager til målet for vedvarende energi. Alligevel er det relevant at have

eventuelle bidrag i baghovedet, når omstillingselementerne skal prioriteres.

Derfor gives elementerne karakterer efter skalaen i tabel 4.5.

Andelen af vedvarende energi

Omstillingselementer hjælper meget på målet for vedvarende energi, hvis de

direkte erstatter fossil energi med vedvarende energi. Det sker fx, når benzin

erstattes med bioethanol. Dermed øges tælleren i andelen af vedvarende energi

direkte. Omstillingselementer hjælper lidt på målet for vedvarende energi, hvis

de reducerer energiforbruget men uden at øge forbruget af vedvarende energi.

Det sker fx, når industrien gennem efektiviseringer reducerer sit forbrug af

fossile brændsler. Dermed sænkes nævneren i andelen af vedvarende energi.

Omstillingselementer, der ikke vedrører energiforbrug, bidrager slet ikke til

målet for vedvarende energi. Det drejer sig især om elementer i landbruget.

Denne brøk har det samlede energifor-

brug i nævneren og den vedvarende del

heraf i tælleren. Hvis energiforbruget

fx er 700 PJ hvoraf vedvarende energi

udgør 300 PJ, vil omstilling af 10 PJ

fossil energi til vedvarende energi øge

andelen fra 42,9 pct. til 44,5 pct., mens

en reduktion i energiforbruget på 10 PJ

kun øger andelen til 43,3 pct. Dette ek-

sempel viser, at omstilling til vedvarende

energi umiddelbart bidrager mere til

målet end energieffektiviseringer.

Karakter

Meget

Lidt

Slet ikke

Beskrivelse

Omstillingselementer, hvor fossil energi erstattes med vedvarende energi.

Omstillingselementer, hvor energien udnyttes mere effektivt, men hvor

forbruget af vedvarende energi ikke øges.

Omstillingselementer, der stort set ikke involverer energiforbrug.

Tabel 4.5 Hvor meget bidrager omstillingselementerne til målet for vedvarende

energi?

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

105

4.5 Konklusioner

Dette kapitel har opstillet en række generelle principper

for, hvordan målet i ikke-kvotesektoren kan opfyldes.

Disse principper bliver i de følgende kapitler brugt til at

skitsere en konkret vej for omstillingen mod 2030. Kon-

klusionerne er som følger:

→

Målopfyldelsen mod 2030 baserer sig på begrebet omstillingselement, som

betegner klimavenlige ændringer af forbrug eller produktion. Der kan være

tale om ny teknologi, effektiviseringer, produktionsomlægninger og lignende.

Begrebet adskiller sig fra virkemidler, som er de politiske håndtag, der skal

realisere omstillingselementerne.

→

For hvert omstillingselement inder analysen det realistiske potentiale, der

betegner det reduktionspotentiale, som kan opnås med moderate virkemidler.

→

Prisen er et vigtigt kriterium, når de mest hensigtsmæssige omstillings-

elementer skal udvælges. Den relevante pris er de samfundsøkonomiske

omkostninger. I disse indgår direkte omkostninger til investeringer og drift,

men også sideeffekter som fx lokal forurening og traikstøj.

→

Et andet vigtigt kriterium er, om et omstillingselement peger i retning af

2050. Grundlæggende bør omstillingen inden 2030 bevæge os i den rigtige

retning mod det lavemissionssamfund, vi ønsker os i 2050.

→

Danmark har i 2030 både et mål for udledningerne i ikke-kvotesektoren

og et mål for andelen af vedvarende energi i energiforbruget. De to mål

overlapper, og det betyder, at omstillingselementer, der bidrager til begge

mål, alt andet lige er mere økonomisk attraktive.

4 Principper for målopfyldelse i 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Ikke-kvotesektoren består af

transport, landbrug, store dele af

produktionserhvervene samt visse dele af

affaldshåndteringen. Basisfremskrivningen

forventer, at udledningerne fra disse

sektorer vil være 308 mio. ton CO

set over

hele perioden fra 2021 til 2030, og det er

disse udledninger, der skal reduceres for

at nå 2030-målet.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Muligheder for reduktioner

frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

109

Danmark har et mål om at nedbringe udledningerne i

den ikke-kvoteomfattede del af samfundet frem mod

2030. I ikke-kvotesektoren fylder især udledningerne

fra transporten og landbruget meget. Tilsammen står

de to sektorer for over 75 pct. af udledningerne, mens

opvarmning og produktionserhverv står for ca. 10 pct.

hver. Resten er udledningerne udgøres af affaldshånd-

tering. Hvis Danmark skal være et lavemissionssamfund,

skal alle dele af samfundet reducere udledningerne

sammenlignet med i dag, og heldigvis er der gode

omstillingselementer i alle de store sektorer, der kan

bidrage til reduktionen.

Dette kapitel har fokus på to ting. For det første gives

et overblik over udledningskilderne i de forskellige dele

af ikke-kvotesektoren – det gælder transport, landbrug,

opvarmning, produktionserhverv og affaldshåndtering.

For det andet præsenteres de analyserede omstillings-

elementer, og deres fordele og ulemper diskuteres,

så det er muligt at sammenligne de meget forskellige

elementer. De dybdegående analyser af omstillingsele-

menterne indes i appendiks. I kapitel 6 vil analyserne

danne baggrund for en udvælgelsesproces, som mun-

der ud i Klimarådets anbefalinger til opfyldelse af 2030-

målet i ikke-kvotesektoren.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

110

En analyse af hele ikke-kvotesektoren må nødvendigvis

være meget bred. Dette er vigtigt for at kunne sam-

menligne så mange forskellige elementer som muligt,

men det har dog ikke været muligt inden for rammerne

af denne rapport at se på alle tænkelige omstillings-

elementer. Derfor fokuserer rapporten på de 20 mest

relevante. Fravalg af et omstillingselement kan skyldes

et beskedent CO2-reduktionspotentiale, umoden tek-

nologi, manglende viden og data eller lignende. Rap-

portens omstillingselementer skal derfor ikke ses som

en udtømmende liste af reduktionsmuligheder, men

de er efter Klimarådets vurdering de mest relevante på

nuværende tidspunkt.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

111

5.1 Overblik over ikke-kvotesektoren

Den del af samfundsøkonomien, der ikke er omfattet af

EU’s kvotesystem, udgøres hovedsageligt af transport,

landbrug og bygninger – populært kaldet ’biler, boli-

ger og bønder’. Derudover er der også udledninger fra

produktionserhverv samt affaldshåndtering i ikke-kvote-

sektoren. Det er med andre ord udledningerne fra disse

fem sektorer, som skal reduceres, for at Danmark kan

nå sit 2030-mål. Dette afsnit giver et overblik over ik-

ke-kvotesektoren og mulighederne for at mindske dens

udledninger i de kommende år.

Danmark har en udfordring i forhold til at opfylde 2030-målet i ikke-kvote-

sektoren. Hvis vi skal undgå en unødig dyr målopfyldelse eller investeringer i

tiltag, der ikke har et langsigtet perspektiv, er det nødvendigt at have en plan for,

hvordan målet skal opfyldes. En veltilrettelagt plan kræver dog et godt kendskab

til både udfordringer og muligheder i de forskellige sektorer.

Ikke-kvotesektoren består af transport, landbrug, store dele af produktionser-

hvervene samt visse dele af afaldshåndteringen. Basisfremskrivningen forven-

ter, at udledningerne fra disse sektorer vil være 308 mio. ton CO

set over hele

perioden fra 2021 til 2030, og det er disse udledninger, der skal reduceres for at

nå 2030-målet. I igur 5.1 kan man se, hvordan udledningerne fordeles mellem

de forskellige sektorer. Transport udgør den største del med ca. 42 pct. af udled-

ningerne. Landbrug udleder næstmest med ca. 36 pct., opvarmning udleder

ca. 9 pct. og produktionserhverv og afald står for henholdsvis ca. 11 og 2 pct. af

udledningerne fra 2021 til 2030.

Transport

2 pct.

Landbrug

Opvarmning

Produktionserhverv

Affald

42 pct.

9 pct.

11 pct.

36 pct.

Figur 5.1 Ikke-kvotesektorens udledninger for hele perioden 2021-2030

fordelt på sektorer

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

112

Mulighederne for reduktion er mange

Der er mange forskellige veje, Danmark kan gå for at nå målet i 2030. Klima-

rådet har analyseret en række mulige omstillingselementer, der i forskellige

kombinationer kan angive veje til at opfylde målet. I alt ser rapporten på 20

forskellige omstillingselementer, som er opsummeret i tabel 5.1. Nogle omstil-

lingselementer har et stort potentiale, som energiefektivisering i produktions-

erhvervene, mens andre, som elektriicering af jernbanen, har et lille potentiale.

Omkostningerne varierer fra det samfundsøkonomisk meget billige, som fx

individuelle varmepumper, til det meget dyre, som fx mindre vejtransport.

Tabellen viser også, i hvilken grad omstillingselementerne letter omstillingen

mod 2050, og om de bidrager til 2030-målet for vedvarende energi. Karakter-

givningen følger de principper, som er forklaret i kapitel 4.

For at få et godt overblik over omstillingselementerne indeholder dette kapitel

korte præsentationer af hvert element. I rapportens appendiks indes en detal-

jeret gennemgang af de beregninger, antagelser og vurderinger, der er udført i

forbindelse med analysen af hvert omstillingselement.

Tabel 5.1 er ikke en udtømmende liste over klimavenlige elementer i omstil-

lingen. De vigtigste omstillingselementer er inkluderet, men der er elementer,

som Klimarådet ikke har medtaget. Det kan skyldes, at de minder meget om de

omstillingselementer, der er analyseret, at teknologien ikke vurderes at blive

moden på denne side af 2030, at der mangler viden eller data på området eller

hvis potentialet er meget lille. De vigtigste udeladelser vil blive diskuteret i

de efterfølgende afsnit om de enkelte sektorer. Derudover kigges der ikke på

omstillingselementer, som ikke reducerer de danske udledninger i EU’s opgø-

relse af ikke-kvotesektoren, fx færre lyrejser, der ellers i sig selv kunne være

udmærkede klimatiltag.

Analysen af hvert omstillingselement

I appendiks er hvert omstillingselement

beskrevet, og forudsætningerne for

karakterne i de forskellige kategorier er

forklaret. Derudover beskrives mulige

virkemidler, der kan realisere potentialet.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

113

Potentiale i

mio. ton CO

Transport

Mindre vejtransport

Kollektiv transport

Mere

brændstoføkonomiske

biler

Flydende

biobrændstoffer

Elbiler

Elbusser

Gas i tung transport

Elektriicering af

jernbanen

Landbrug

Plantefedt til

malkekvæg

Mindre

malkekvægsbestand

Forsuring af gylle

Energipil

Græsarealer

Opvarmning

Individuelle

varmepumper

Træpillefyr

Store varmepumper

Solvarme

Biogas i naturgasnettet

Energirenovering af

bygninger

Produktionserhverv

Energieffektivisering i

produktionserhvervene

2,6 (28 pct.)

3,3 (35 pct.)

1,8 (19 pct.)

0,9 (10 pct.)

0,8 (9 pct.)

2,1 (22 pct.)

1,4 (15 pct.)

0,7 (8 pct.)

3,0 (32 pct.)

2,1 (22 pct.)

0,2 (2 pct.)

0,1 (1 pct.)

1,4 (15 pct.)

0,1 (1 pct.)

Samfundsøkonomiske

omkostninger

Letter omstillingen

frem mod 2050

Bidrager til 2030-målet

for vedvarende energi

Meget dyrt

I nogen grad

Lidt

Meget dyrt

I ringe grad

Lidt

Dyrt

Medium

Meget dyrt

Meget billigt

Meget dyrt

I ringe grad

I høj grad

I nogen grad

Meget

Slet ikke

Lidt

Medium

I ringe grad

Slet ikke

2,6 (28 pct.)

1,0 (11 pct.)

0,6 (6 pct.)

Medium

Billigt

Meget billigt

Meget dyrt

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Meget billigt

Billigt

Dyrt

Meget billigt

I nogen grad

I ringe grad

I høj grad

Meget

Lidt

Meget billigt

I nogen grad

Lidt

Tabel 5.1 Oversigt over omstillingselementer

Anm.:

Potentialet angiver den samlede reduktion fra 2021 til 2030, og procenttallet angiver potentialet i

forhold til basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at opfylde 2030-målet

på 9,4 mio. ton CO

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

114

5.2 Transport

Transportsektoren har forskellige muligheder for at

reducere drivhusgasudledningen, men lere af mulig-

hederne er enten ikke teknologisk modne eller meget

dyre. Generelt har den mobilitet, som transportsektoren

leverer, høj værdi for samfundet, hvorfor en begræns-

ning af denne har store omkostninger.

Transporten er den største udleder af drivhusgasser af de fem undersekto-

rer i ikke-kvotesektoren vist i igur 5.1. Næsten al transport foregår i dag via

forbrændingsmotorer, hvor et fossilt brændstof, som fx benzin eller diesel, er

hovedenergikilden. Cyklister og fodgængere og i mindre omfang eldrevne tog

og biler er dog væsentlige undtagelser. Forbrændingsmotorer drevet af diesel,

benzin eller andre fossile brændsler udleder generelt store mængder CO

Transportens udledninger stammer fra en række forskellige transportbehov. De

leste CO

-udledninger kommer fra den personlige vejtransport, hvor primært

benzin- og dieselbiler bruges til at transportere folk til og fra arbejde og fritids-

aktiviteter. Persontransporten foregår også i mindre grad ved tog, bus, skib

og ly, men de indenlandske udledninger fra disse transportmidler er relativt

begrænsede i forhold til vejtransporten. Udover persontransporten indes en

betydelig vare- og godstransport på især veje i form af lastbiler og varebiler.

Gods transporteres dog også med tog, skib og ly, men CO

-udledningerne fra

den indenlandske del herfra er relativt små i Danmark.

Reduktioner i transportens udledninger kan ske på tre forskellige måder:

Man kan sænke mængden af tilbagelagte km, så vi kører mindre i bil, lyver

mindre og deslige.

2. Man kan skifte til mindre CO

-intensive transportmidler. Det kan fx være skift

fra bil til tog eller fra bus til cykel.

3. Man kan benytte det samme transportmiddel til den samme distance, men

med et mindre CO

-intensivt drivmiddel. Det kan fx være ved at skifte fra en

benzinbil til en elbil. Transportmidlet er stadig en privat bil med alle dens

fordele og ulemper, men selve udledningen fra benzinen er væk.

Indenlandske udledninger

Transport til og fra Danmark tælles ikke

med i de nationale udledninger. Disse

reguleres enten i EU-regi eller via andre

internationale aftaler. Udledningerne

fra udenrigsluftfart og international

skibstraik står for ca. 4 pct. af de globale

udledninger.

Vejtransport til og fra

Danmark, der benytter brændstof købt

i Danmark, tæller dog med i de danske

udledninger.

En oversigt over transportens udledningskilder i ikke-kvotesektoren er vist i

igur 5.2. Figuren er et udsnit af igur 5.1, som illustrerer fordelingen af udled-

ningerne for hele ikke-kvotesektoren. De forskellige omstillingselementer, som

behandles i rapporten, er angivet ved siden af cirklen, og pilene viser, hvilke

udledningskilder det enkelte omstillingselement forsøger at reducere. Fx er

lydende biobrændstofer i denne analyse et omstillingselement, som reducerer

udledningerne fra både den tunge og den lette vejtransport.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

115

Vejtransport, let

Vejtransport, tung

Togdrit

Skibsfart

Mindre vejtransport

Kollektiv transport

Mere brændstoføkonomiske biler

Flydende biobrændstoffer

Elbiler

Elbusser

Gas i tung transport

Elektriicering af jernbanen

Figur 5.2 Transportens udledninger fordelt på kilder og tilhørende

omstillingselementer

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

Mindre vejtransport

At køre mindre virker umiddelbart som en oplagt løsning på et klimaproblem,

der til dels er opstået, fordi der køres mere og mere i bil. Det forventes, at

antallet af kørte km fremover vil stige hvert år, og derfor kan CO

-udledningen

reduceres ved at sænke denne vækst. I denne analyse ses på en forhøjelse af

brændstofafgiften med 40 øre pr. liter, hvilket frem mod 2030 kan reducere

transportens udledninger med ca. 1,4 mio. ton CO

. Det svarer til 15 pct. af

basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-

målet. Til sammenligning vil en fuldstændig eliminering af væksten i kørte km

fra 2020 reducere udledningen med over 7 mio. ton CO

Problemet er dog, at mindre kørsel er en meget dyr måde at reducere CO

på.

Folk har en meget høj betalingsvillighed for mobilitet, og der er allerede høje

afgifter på kørsel i Danmark. Forhøjelse af afgiften på benzin og diesel, afskaf-

felse af befordringsfradraget og lignende tiltag er således samfundsøkonomisk

meget dyre instrumenter i denne sammenhæng. Vejbenyttelsesafgifter, også

kaldet roadpricing, er en mulighed, som samfundsøkonomisk er mere attraktiv,

men som tingene ser ud nu, er teknologien ikke moden. Resultatet er derfor,

at det er

meget dyrt

at reducere CO

-udledningen ved at reducere væksten i

kørslen, selv hvis man inkluderer sideefekter som mindre trængsel, færre uheld,

mindre luftforurening og lignende.

Nuludslipsbiler

En nuludslipsbil er en bil, der ikke har

nogen CO

-udledninger. Det kan lade sig

gøre ved at benytte et CO

-neutralt driv-

middel som fx el, brint eller biomasse.

Mindre vejtransport letter

i nogen grad

omstillingen mod et lavemissionssam-

fund i 2050, da en del af tilpasningen til en fremtid med relativ mindre eller

anderledes mobilitet i så fald klares inden 2030. Samtidig reduceres behovet

for nuludslipsbiler i 2030. På den anden side skal vejpersontransporten være

elektriiceret i 2050, hvorfor det ikke er strengt nødvendigt at reducere kørslen

for at nå visionen for 2050.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

116

Kollektiv transport

Hvis man kan få bilister over i den kollektive transport, kan man reducere

-udledningen, da en personkilometer i bus eller tog udleder mindre CO

end

en personkilometer i bil.

-reduktionspotentialet er dog ganske lille, hvilket skyldes mangel på gode

virkemidler til at få folk ud af bilerne og ind i tog og busser. Der skal ske store

ændringer i udbuddet, køretiden eller prisen på kollektiv transport, før man

får mange lere personer over i den kollektive transport. Af disse nye kunder

vil en stor del være tidligere fodgængere, bilpassagerer og cyklister, og kun en

lille del vil være bilførere.

Samtidig kommer der lere busser og toge, hvilket

udleder ekstra CO

, i det omfang de er dieseldrevne. Det betyder, at man opnår

en meget lille CO

-reduktion selv ved meget store investeringer i den kollektive

transport, og nogle undersøgelser viser endda en stigning i CO

som følge af det

øgede udbud af kollektiv transport. Med en meget lille reduktion og meget store

investeringer, bliver prisen pr. ton CO

nødvendigvis meget høj.

Ny kollektiv infrastruktur vil ofte stadig være i drift i 2050, men i takt med at

biler i højere grad bliver CO

-neutrale frem mod 2050, vil kollektiv transport

mindre og mindre være et egentligt klimatiltag. Derfor vurderes dette omstil-

lingselement kun

i nogen grad

at lette omstillingen mod 2050.

Mere brændstoføkonomiske biler

Personkilometer

Personkilometer er antallet af personer i

transportmidlet ganget med antallet

af kilometer, transportmidlet har bevæ-

get sig.

Benzin- og dieselbiler med bedre brændstoføkonomi kan være en løsning, og

der bliver i dag gjort rigtig meget for at fremme energiefektive biler. I Danmark

er afgiftssystemet indrettet sådan, at det belønner de mest brændstoføkono-

miske benzin- og dieselbiler. Derudover stilles der i EU krav til den maksimale

-udledning pr. km for nye biler, hvilket har fået de store bilproducenter til

at udvikle mere efektive biler. Men det yderligere potentiale er meget småt, da

Danmark allerede har en meget energiefektiv bilpark sammenlignet med andre

EU-lande, og en yderligere forhøjelse af afgifter på de inefektive biler forventes

kun at have en lille efekt.

Såfremt man ønsker en mere brændstoføkonomisk bilpark skal man ændre

i afgiftsstrukturen, så de mere forurenende biler bliver endnu dyrere end de

mindre forurenede biler. Eftersom afgiftsstrukturen allerede i høj grad er ind-

rettet på denne måde, så vil en yderligere forskel mellem forurenende og mindre

forurenende biler medføre en betydelig ekstra forvridning, som næppe er sam-

fundsøkonomisk gavnlig. Det skyldes, at de negative sideefekter ved biler i høj

grad allerede er inkluderet i prisen via den diferentierede afgiftsstruktur.

Benzin- og dieselbiler er ikke en del af kapitel 4’s vision for et lavemissionssam-

fund, der i høj grad skal baseres på nuludslipsbiler, hvorfor der ikke er langsigtet

perspektiv i at bruge penge og kræfter på at forbedre brændstoføkonomien i den

danske bilpark.

Flydende biobrændstoffer

-udledningen fra transporten kan reduceres ved at benytte alternative driv-

midler som fx lydende biobrændstofer. Flydende biobrændstofer er brændstof

lavet på biomasse som hvede, raps, halm og animalsk fedt, der kan blandes i

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

117

benzin eller diesel og dermed reducere det fossile CO

-indhold i en liter brænd-

stof. Potentialet er stort, ca. 3,0 mio. ton CO

, selv for relativt små ændringer i

iblandingsprocenter, fordi vejtransporten udgør så stor en del af ikke-kvotesek-

toren. Det svarer til 32 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for redukti-

onsbehovet for at nå 2030-målet.

De samfundsøkonomiske omkostninger ahænger af typen af biobrændstof,

man kigger på. Førstegenerationsbiobrændstofer er billigere at producere end

andengenerationsbiobrændstofer, men kan også føre til skovrydning og deraf

følgende store CO

-udledninger, da efterspørgslen efter areal til fremstilling

af brændstof øges. Der kan derfor stilles spørgsmål ved om denne biomasse er

-neutral. I EU ser man også et skift fra førstegenerations- til andengenera-

tionsbiobrændstofer, hvilket uddybes i kapitel 2.2 og boks 2.4. Derfor ses der

hovedsageligt på andengenerationsbiobrændstofer i denne analyse. Andenge-

nerationsbiobrændstofer er dyrere at fremstille og er endnu ikke tilgængelige

på markedet i stor skala, men det forventes at ske i løbet af 2020’erne. Den

omkostningstunge andengenerationsproduktion gør, at omstillingselementet

vurderes som

dyrt

i målopfyldelsen.

I 2050 skal vejpersontransporten primært være drevet af elektricitet, som

beskrevet i visionen for et lavemissionssamfund i kapitel 4. Biobrændstof er ikke

en del af den vision, og derfor vil lydende biobrændstofer ikke lette omstillin-

gen mod 2050, hvad angår den lette transport. Det kan dog være nødvendigt,

at en del af den tunge transport skal køre på biobrændstof i enten lydende form

eller via biogas.

Elbiler

Førstegenerationsbiobrændstoffer

Biobrændstoffer produceres af

foderafgrøder eller restprodukter. Ved

foderafgrøder taler man om førstegene-

rationsbiobrændstoffer, mens anden-

generationsbiobrændstoffer er lavet på

restprodukter.

Elbiler er aktuelt det bedste bud på en nuludslipsbil. Det vil sige en bil, der ikke

udleder CO

, når den kører. De elbiler, vi ser i dag, drives via et batteri, og hvis

strømmen til batteriet kommer fra vedvarende kilder, udleder transporten

slet intet CO

. Selv hvis strømmen produceres via fossile brændsler, reducerer

elbilen CO

-udledningen, da kraftværket og elbilen samlet set udnytter energien

bedre end en benzinbil. Dertil kommer, at udledningen fra elproduktion ikke

regnes med i ikke-kvotesektoren, og derfor bidrager elbiler efektivt til at nå

målet for 2030 i ikke-kvotesektoren.

Potentialet for elbiler er stort, men begrænses af, at konventionelle benzin- og

dieselbiler har en lang levetid. En ambitiøs elbilstrategi vil kunne sikre, at der

i 2030 er ca. 500.000 elbiler på de danske veje. Samlet set vil det spare Dan-

mark for 2,1 mio. ton CO

, hvilket vil opfylde 22 pct. af basisfremskrivningens

centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet. Som nævnt i boks 4.1

skal elektriiceringen af personbilerne følges op af ekstra udbygning med vedva-

rende energi, så udledningerne ikke blot lyttes over til kvotesektoren.

Elbiler er i dag samfundsøkonomisk set dyrere end konventionelle benzin- og

dieselbiler, hvorfor lere elbiler på vejene vil medføre en samfundsøkonomisk

omkostning. Det forventes dog, at meromkostningen ved elbilen i løbet af

2020’erne vil falde. Samlet set falder elbiler i omkostningskategorien

medium.

I 2050 skal vejtransporten være omstillet til vedvarende energi, og i øjeblikket

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

118

ser det ud til, at elbilen skal være en central teknologi for at nå dette mål. Elbiler

kan på sigt blive en nuludslipsbil, såfremt el produceres via CO

-neutrale energi-

kilder, og dermed sikres en CO

-neutral transportsektor. Omstillingen til elbiler

kræver en vis grad af tilpasning og investering i infrastruktur, hvorfor det

i høj

grad

vil lette omstillingen at støtte udbredelsen af elbiler allerede inden 2030.

Derudover risikerer man, hvis man venter for længe med at omstille til elbiler, at

det bliver svært at få nok elbiler ind i bilparken til at nå en CO

-neutral person-

transport i 2050.

Elbusser

Busser kører i dag på diesel med store CO

-udledninger til følge. En bus med et

stort batteri kan køre på grøn strøm og derved eliminere CO

-udledningen samt

partikel- og NO

-forureningen af luften. Teknologien er ikke så langt fremme

som for elbiler, hvilket gør, at indfasningen formentlig må være langsommere.

Det vurderes, at ca. 20 pct. af rutebustraikken kan være elektriiceret i 2030.

Det giver et relativt lille potentiale på ca. 0,2 mio. ton CO

, der udgør ca. 2 pct. af

basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Prisen for elbusser er dyrere for samfundet end elbiler, hovedsageligt fordi

elbusserne stadig er meget dyre at anskafe. Elbusser er en måde at elektriicere

en del af den tunge transport, hvilket bidrager til visionen for et lavemissions-

samfund i 2050, som beskrevet i kapitel 4. Derudover vil tilpasningsomkost-

ninger og investeringer i den tilhørende infrastruktur ikke skulle aholdes igen,

hvorfor dette omstillingselement

i høj grad

vil lette omstillingen mod 2050.

Gas i tung transport

Naturgas kan benyttes som alternativt drivmiddel til lastbiler og busser.

Abrænding af naturgas giver en mindre CO

-udledning pr. energienhed og pr.

kørt km end diesel. Potentialet er dog ikke stort, da det kræver investeringer i

nye lastbiler og ny tankinfrastruktur, som kun i begrænset omfang kan realiseres

inden 2030. I alt kan der spares 0,1 mio. ton CO

, som svarer til 1 pct. af basis-

fremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Samfundsøkonomisk er det

meget billigt

at skifte til gasdrevne lastbiler. Gas er et

billigere drivmiddel end diesel, hvilket på sigt kan kompensere for, at en gaslast-

bil er lidt dyrere end en diesellastbil. Det kræver dog en udbygning af gastankin-

frastruktur samt muligvis ændringer i afgiftssystemet for at realisere potentialet.

I et længere perspektiv kan naturgas udskiftes med opgraderet biogas, som er

-neutralt. Da noget af den tunge transport forventes at skulle drives af bio-

masse som fx biogas vil investeringer i infrastruktur og tilvænning til gaskøre-

tøjer

i nogen grad

lette omstillingen frem mod 2050. Det er værd at bemærke, at

naturgasdrevne lastbiler ikke er en del af et lavemissionssamfund, hvorfor øget

brug af biogas er nødvendigt på sigt. Se mere om biogas i omstillingselementet

biogas i naturgasnettet

under opvarmning.

Elektriicering af jernbanen

I dag kører en stor del af de danske toge på diesel, men det vil ændre sig de kom-

mende år. Der er nemlig planer om at elektriicere jernbanenettets hovedstræk-

ninger, så togene kan køre på el via ledninger placeret over skinnerne, hvilket er

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

119

mere energiefektivt. Derudover kan el produceres af vedvarende energikilder

som vindmøller eller solceller, hvilket giver mulighed for at få en jernbane

uden udledninger. Potentialet for at reducere udledningen ved at elektriicere

jernbanen yderligere i forhold til de nuværende planer er dog meget lille, ca. 0,1

mio. ton CO

, som ville opfylde 1 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for

reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Yderligere elektriicering er en

meget dyr

måde at reducere CO

-udledningen

grundet meget store anlægsinvesteringer, som kun tjenes hjem på de mest

befærdede strækninger.

På længere sigt skal al transport være CO

-neutral. For jernbanen kan det ske via

el fra køreledninger, men også via batteritog eller biodieseltog, hvis det ved-

bliver at være meget dyrt at elektriicere jernbanestrækningerne. Derfor letter

yderligere elektriicering kun

i nogen grad

omstillingen mod 2050, da der også er

andre muligheder for at få en CO

-neutral jernbanedrift.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

120

Boks 5.1 Andre omstillingselementer i transporten

Øget brug af cykel i stedet for bil kan reducere udledningerne af CO

, og derfor

gør forskellige kommuner og organisationer rigtig meget for at få folk til at cykle

mere. Cyklisme har lere fællestræk med omstillingselementet kollektiv trans-

port, da man skal have billister ud af bilen og over i et andet transportmiddel.

Derfor vurderes øget brug af cykel at have relativt høje omkostninger, selv når

man medregner de positive sundhedsefekter.

Denne analyse kigger på elbiler med batteri, men der er også nuludslipsbiler,

der kører på brint via enten brændselsceller eller en speciel forbrændingsmo-

tor. Teknologien er meget ny, og der indes endnu få brintbiler på markedet.

Brintbiler vurderes at være lang tid om at komme ned på niveau med benzin- og

dieselbiler prismæssigt, og brintbilen vil sandsynligvis være dyrere end elbilen

på denne side af 2050.

Der er uden tvivl en fremtid for brintbiler, men de vil

højst sandsynligt ikke kunne hjælpe til at nå 2030-målet. Dertil er teknologien

ikke moden nok.

Skibsfarten berøres ikke i denne analyse, men også her kan der gøres noget for at

reducere udledningerne. En mulighed er elfærger, som kan erstatte dieselfær-

ger på de korte distancer. Potentialet vurderes dog at være småt frem til 2030,

hvorfor der ikke kigges nærmere på teknologien.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

121

5.3 Landbrug

Udledningerne i landbruget stammer fra en række for-

skellige biologiske kilder, som dog især relaterer sig til

husdyrproduktionen. Men hvor andre sektorer kan om-

stille til vedvarende energikilder, skal landbruget tage

andre slags elementer i brug for at reducere udlednin-

gerne.

Landbrugets udledninger

Landbrugsmaskinernes energiforbrug

opgøres i den nationale opgørelse under

energiforbrug i produktionserhverv, men

såfremt et omstillingselement mindsker

behovet for kørsel på marken, vil den af-

ledte udledningsreduktion blive talt med

i det pågældende omstillingselement

under landbrug.

Landbruget udleder næstmest af de fem undersektorer i ikke-kvotesektoren.

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er dog anderledes end i de andre sek-

torer, da de ikke primært skyldes abrænding af fossile brændsler. I landbruget

sker udledningerne hovedsagligt ved biologiske processer i form af:

•

Dyrenes fordøjelse, der medfører en metanudledning.

Dyrenes gødning, der udskiller metan og lattergas.

Dyrkning af jorden, hvorfra der kommer lattergas og CO

Dyrkning af jorden

Når jorden dyrkes, udledes der både

lattergas (N

O) og kulstof (C), som efter-

følgende bliver til CO

, når det reagerer

med ilt. Udledningen af kulstof skyldes

ændringer i kulstofbalancen og kaldes

LULUCF-udledninger.

Disse biologiske processer kan ikke erstattes af vedvarende energi, hvorfor det

er nødvendigt at inde andre metoder til at reducere udledninger.

Landbruget kan grundlæggende reducere udledningerne på ire forskellige

måder. For det første kan man implementere nye teknologier, der reducerer

udledningen fra den nuværende produktion. For det andet kan produktionssam-

mensætningen ændres, da produktionen af visse landbrugsprodukter medfører

mindre udledning end andre. Den tredje mulighed er at øge kulstobindingen

i jord og planter, hvilket reducerer mængden af CO

i luften. Denne mulighed

reducerer dog ikke udledningerne i landbrugssektoren, men i stedet reduceres

de såkaldte LULUCF-udledninger, som er beskrevet i boks 4.2. Den sidste

mulighed er helt at reducere landbrugsproduktionen.

Man kan benytte mange forskellige virkemidler for at omstille landbruget.

Klimarådet har tidligere anbefalet, at man implementerer et klimaregnskab, der

opgør drivhusgasudledningen fra den enkelte bedrift.

Optimalt set kan sådanne

regnskaber bruges til at lave teknologineutral regulering, og den enkelte land-

mand vil da vælge de klimatiltag, der er mest omkostningsefektive for netop

hans eller hendes bedrift. Denne tilgang adskiller sig fra den regulering, der hid-

til er blevet brugt i landbruget, som mest har været påbud, forbud eller tilskud til

speciikke tiltag. Det kan være nødvendigt med sådanne speciikke virkemidler,

indtil et velfungerende bedriftsregnskab eventuelt implementeres.

Figur 5.3 viser landbrugets udledninger og tilhørende omstillingselementer.

Figuren er en del af igur 5.1, som angiver fordelingen af udledninger i ikke-

kvotesektoren.

Plantefedt til malkekvæg

Dyrenes fordøjelse medfører store metanudledninger, ca. 4 mio. ton CO

e om

året, fordi en del af foderet omsættes til metan i vommen, hvorefter det udskil-

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

122

Dyrenes fordøjelse

Husdyrgødning

Landbrugsjorde

Energipil

Græsarealer

Forsuring af gylle

Mindre malkekvægsbestand

Plantefedt til malkekvæg

Figur 5.3 Landbrugets udledninger fordelt på kilder og tilhørende

omstillingselementer

Anm.:

Udover de viste omstillingselementer vil afgasning af husdyrgødning til biogas også reducere

udledningerne fra husdyrgødningen. Denne mulighed er taget med i omstillingselementet biogas i

naturgasnettet, som beskrives under opvarmning, og er derfor ikke vist i iguren.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

les. Mængden af metan ahænger af sammensætningen af foderet, og en række

forsøg har vist, at tilsætning af ekstra plantefedt kan reducere metanprodukti-

onen i vommen med 10-15 pct. Hvis 75 pct. af malkekvæg får tilsat plantefedt

i foderet, vil udledningen falde med ca. 0,7 mio. ton CO

e, svarende til 7 pct. af

basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Da plantefedt er dyrere end det normale foder, som primært består af korn,

er der omkostninger forbundet med tilsætningen, og disse ligger i kategorien

medium.

Selvom tilsætning af mere plantefedt i foderet kan være et relevant

omstillingselement, også på sigt i forhold til at blive et lavemissionssamfund i

2050, kræver det hverken større investeringer eller store tilpasninger at reali-

sere, og derfor vil det kun

i ringe grad

lette omstillingen mod 2050 at sætte gang

i dette omstillingselement inden 2030.

Mindre malkekvægsbestand

35 pct. af landbrugets udledninger stammer fra produktionen af malkekvæg,

hvorfor en måde at reducere udledningen på er at have færre malkekøer. Det

kan opnås, uden at produktionen af mælk falder, fordi mælkeydelsen målt som

kg mælk pr. ko forventes at stige i takt med bedre teknologi, fodring og lignende

ifølge basisfremskrivningen. Ved stigende mælkeydelse kan man mindske

antallet af køer og fastholde den samme mælkeproduktion. Udledningen pr. ko

vil stige, når mælkeydelsen stiger, men udledningen pr. kg mælk vil falde. I frem-

skrivningen forventes en stigende mælkeproduktion, men hvis produktionen i

stedet fastholdes på det forventede 2020-niveau, reduceres CO

e-udledningen

med over 2,5 mio. ton, hvilket vil opfylde ca. 27 pct. af basisfremskrivningens

centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

123

De samfundsøkonomiske omkostninger er i kategorien

medium,

men er meget

følsomme for udviklingen i mælkeprisen.

En reduktion af kvægbestanden vil kræve tilpasning i landbrugssektoren og

mulige virkemidler for at opnå dette bør overvejes i god tid for at lette omstillin-

gen til et lavemissionssamfund. Samtidig er en mindre malkekvægbestand en af

vejene til et landbrug med mindre udledning af drivhusgas, som nævnt i kapitel

4, om end de teknologiske muligheder for reduktion med fordel kan afsøges

først. Derfor letter omstillingselementet

i nogen grad

omstillingen mod 2050.

Forsuring af gylle

Gødningens udledning af metan og lattergas står for ca. en tredjedel af landbru-

gets udledninger. En måde at reducere denne udledning er ved at forsure gyllen.

Gyllen transporteres fra stalden over i et forsuringsanlæg, hvor den tilsættes

svovlsyre. Forsuringsanlæg i nye stalde kan reducere udledningen med knap 1,0

mio. ton CO

e samlet fra 2021 til 2030. Det svarer til 11 pct. af basisfremskriv-

ningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Anlæggene kræver større investeringer og udgifter til drift, men disse omkost-

ninger opvejes stort set af den samfundsøkonomiske gevinst ved reduceret mil-

jøskadelig ammoniakfordampning, som forsuring af gyllen også giver. Forsuring

er dermed et

billigt

omstillingselement.

Forsuringsanlæg, der bygges i dag, vil ikke også være i drift 2050, men der skal

stadig ske en tilvænning til behandling af gylle, som, hvis den sker inden 2030,

ikke skal ske efterfølgende og dermed vil lette omstillingen mod lavemissions-

samfundet i 2050. En eller anden form for behandling af gyllen er påkrævet i

omstillingen af landbruget frem mod 2050, og implementering af dette element

vil derfor give værdifuld erfaring med en af disse behandlingsmetoder, selv om

forsuring ikke nødvendigvis vil være den eneste mulige eller bedste teknologi i

2050. Derfor vurderes dette omstillingselement

i nogen grad

at lette omstillin-

gen mod 2050.

Energipil

Den dyrkede jord udleder lattergas som følge af gødningen. En vis mængde af

det udlagte kvælstof i gødningen reagerer med ilten fra luften og omdannes til

lattergas. Hvis man omlægger produktionen og i stedet for korn dyrker energi-

pil, der bruges som biomasse i energiforsyningen, kan man mindske udlednin-

gen af lattergas.

Energipil reducerer behovet for gødning og derved reduceres drivhusgasud-

ledningen. Samtidig kræver energipil, som er en lerårig afgrøde, ikke så meget

arbejde, så man kan spare en del markkørsel. 230.000 ekstra hektar energipil

kan reducere udledningen med 0,6 mio. ton CO

e, hvilket er 6 pct. af basisfrem-

skrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet. Derud-

over binder energipil kulstof i jorden, men dette tæller ikke med i ikke-kvotesek-

toren.

Når pilelisen brændes af til energiformål, fortrænges som udgangspunkt fossile

brændsler. Dog er pilelis en international handlet vare, så øget dansk produk-

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

124

tion af lis betyder ikke nødvendigvis et øget forbrug af biomasse i den danske

energiforsyning. Det skyldes, at pilelis let kan transporteres, og for kraftvarme-

værkerne gør det ingen forskel, hvorvidt det er danskproduceret eller importe-

ret trælis, der benyttes. Derfor medregnes her ikke efekten på udledningerne

af, at fossile brændsler fortrænges.

Dyrkning af energipil i stedet for fx korn er samfundsøkonomisk

meget billigt.

Det skyldes især store sideefekter fra blandt andet reduceret udvaskning af

næringsstofer til åer og vandløb. Men omstillingselementet letter kun

i ringe

grad

omstillingen mod 2050, hvor forventningen er, at opvarmning kun i

begrænset omfang skal være biomassebaseret, og hvor biomassen i højere grad

skal være restprodukter og ikke egentlige energiafgrøder. Dertil kommer, at

energipil ikke kræver store investeringer at etablere. Det er relativt hurtigt at

omlægge fra korn til energipil, og derfor er der ikke meget vundet ved at påbe-

gynde omlægningen til energipil allerede inden 2030, selv hvis energipil skal

spille en afgørende rolle i 2050.

Græsarealer

Vedvarende græs kan reducere lattergasudledningen fra marken. Det skyldes et

markant lavere gødningsforbrug samt reduceret kørsel. En gradvis omlægning af

i alt 100.000 hektar til vedvarende græs vil kunne reducere udledningerne med

ca. 0,6 mio. ton CO

e, som er 6 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for

reduktionsbehovet for at nå 2030-målet. Derudover er der øget kulstobinding i

jorden, som reducerer LULUCF-udledningerne, især hvis der udtages organiske

jorde. Vedvarende græs har også den efekt, at kvælstofudvaskningen mindskes

og ammoniakfordampningen reduceres.

Alt ahængigt af jordtypen er omkostningerne i kategorien medium til meget

dyrt. Sandjord er billigere at omlægge til vedvarende græs end lerjord, fordi

sandjord har en lavere forrentning og en større kvælstofudvaskning. Hvis

halvdelen af jorden, der udlægges til græs, er sandjord, og den anden halvdel er

lerjord, ender omkostningerne i kategorien

meget dyr.

Omlægning til vedvarende græs vil muligvis skulle spille en rolle i 2050, men

selve omlægningen vil ikke kræve hverken store investeringer eller tilpasninger.

Derfor vil det kun i

ringe grad

lette omstillingen mod 2050 at begynde før 2030

med at omlægge til græs i større omfang, end der allerede sker.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Landbruget udleder næstmest af de

fem undersektorer i ikke-kvotesektoren,

men udledningerne af drivhusgasser er

anderledes end i de andre sektorer,

da de ikke primært skyldes afbrænding af

fossile brændsler.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

127

Boks 5.2 Andre omstillingselementer i landbruget

En afgift på oksekød er lere gange blevet nævnt i den ofentlige debat som et

muligt klimatiltag.

Afgiften skulle reducere efterspørgslen på kød og derved

reducere udledninger fra landbruget. En afgift på forbruget af oksekød vil dog

ikke nødvendigvis have en efekt på den danske husdyrproduktion og dermed

heller ikke på de danske udledninger. Eksempelvis stammer ca. 80 pct. af det

danske hakkede oksekød fra malkekvæg og er dermed et restprodukt fra mælke-

produktionen. En kødafgift kan være et muligt klimatiltag, men det hjælper kun

beskedent på opfyldelsen af Danmarks 2030-mål.

Nitriikationshæmmere nævnes ofte som et muligt element, der kan reducere

lattergasudledningen fra gødningen. Det er dog usikkert, hvor stor efekten er,

og der er ikke nogen danske studier af efekten. Af den grund er teknologien ikke

medtaget i denne analyse.

Udtagning af organiske jorde, skovrejsning og mellem- og efterafgrøder er andre

mulige klimatiltag i landbruget. Disse tiltag virker hovedsageligt ved at binde

mere kulstof i jorden og dermed reducere mængden af CO

i luften. Dermed

reduceres LULUCF-udledningerne. Da Danmark som nævnt i boks 2.2 allerede

ser ud til at generere alle de tilladte LULUCF-kreditter, vil ekstra LULUCF-til-

tag ikke hjælpe på 2030-målet. Såfremt man ønsker at bidrage yderligere til

sænkningen af drivhusgasudledningen, kan man overveje at bringe LULUCF

tiltag i spil.

Udover forsuring og afgasning af gylle er der andre måder at reducere udlednin-

gerne fra husdyrgødningen på. Én af måderne kan være gyllekøling, som er en

måde at reducere både ammoniakfordampningen og reducere udledningen af

metan fra gyllen med op til 30 pct. og samtidig udnytte den varme, der produ-

ceres ved kølingen. En anden måde er at mindske den tid, gødningen ligger i

stalden. Dette kaldes også hyppigere udslusning af gødningen. En tredje måde

kan være overdækning af gyllebeholdere.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

128

5.4 Opvarmning

I Danmark er man kommet langt med energieffektiv

opvarmning og energirenovering af bygninger. Der er

dog stadig mange muligheder for at reducere udlednin-

gerne fra opvarmningen. Især oliefyrene kan erstattes

af vedvarende energi enten lokalt eller via CO

-neutral

fjernvarme.

I Danmark sker opvarmning hovedsageligt ved at abrænde fossile brændsler

eller biomasse. En stor del varmen produceres centralt som jernvarme, mens

de hustande, som ikke benytter jernvarme, især bruger brændeovn, naturgas-,

træpille- eller oliefyr. Udledningen af drivhusgasser fra opvarmning er faldet

med mere end 50 pct. siden 1990 og lå i 2014 på ca. 5 mio. ton CO

, hvoraf en vis

andel dog kommer fra de store jernvarmeværker, som ligger i kvotesektoren.

Der er således sket rigtig meget i forhold til omstillingen af opvarmning, men

helt i mål er man dog ikke kommet endnu. Olie- og naturgasfyr samt mindre,

decentrale jernvarmeværker forventes at generere udledninger på lidt under 3

mio. ton CO

i 2021. Disse udledninger hører under ikke-kvotesektoren.

Udledningen fra opvarmning af bygninger kan overordnet set reduceres på to

forskellige måder, hvis man ikke vil skrue ned for komforttemperaturen i hjem-

mene. Den ene mulighed er at mindske energitabet i bygninger og distribution.

Dette kan fx gøres ved at isolere bygningerne bedre. Der vil derfor være behov

for mindre varmeproduktion for at opnå den samme temperatur. Den anden

mulighed er at omstille til vedvarende energi i produktionen af varme. På den

måde akobles energiforbrug fra udledning af drivhusgasser.

Figur 5.4 angiver udledningskilder og omstillingselementer i opvarmningen.

Figuren er et udsnit af igur 5.1, som viser fordelingen af udledninger for hele

ikke-kvotesektoren. Sammenlignet med transportsektoren og landbruget er der

mange omstillingselementer i opvarmning, som kan reducere udledningen fra

forskellige kilder. Fx kan energirenovering af bygninger reducere udledninger

fra både oliefyr, naturgasfyr og jernvarmen.

Individuelle varmepumper

Store fjernvarmeværker

Fjernvarmeværker på over 20 MW indfy-

ret hører under kvotesektoren. Tiltag, der

adresserer disse anlægs udledninger,

hjælper derfor ikke på 2030-målet.

Individuelle varmepumper kan erstatte olie- og naturgasfyr. En varmepumpe

fungerer ved at tage termisk energi fra luft, vand eller jord og omdanne det til

varmt vand eller luft via brug af elektricitet. Potentialet for CO

-besparelser er

stort. Ved i 2030 at have erstattet 45 pct. af oliefyrene og 20 pct. af naturgasfy-

rene med individuelle varmepumper kan der opnås en reduktion på 3,2 mio. ton

, hvilket opfylder 35 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for redukti-

onsbehovet for at nå 2030-målet.

Samtidig kan dette gøres med en samfundsøkonomisk gevinst, og derfor er

elementet

meget billigt.

Dette gælder, selv når den forbrugte elektricitet skal

produceres med vedvarende energi.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

129

Oliefyr

Naturgasfyr

Små fjernvarmeværker

Solvarme

Store varmepumper

Biogas i naturgasnettet

Individuelle varmepumper

Energirenovering af bygninger

Træpillefyr

Figur 5.4 Udledninger fra opvarmning fordelt på kilder og tilhørende

omstillingselementer

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

Individuelle varmepumper letter

i nogen grad

omstillingen frem mod 2050. Det

skyldes, at individuelle varmepumper er en stor del af Klimarådets 2050-vision,

hvor elektriicering spiller en væsentlig rolle. Tilvænningen, til at varmepum-

per kan erstatte olie-, gas- og træpillefyr, kræver tid, og der er derfor et godt

perspektiv i at starte før 2030 med at omstille til varmepumper. På den anden

side er varmepumpens levetid begrænset, og man vil derfor sandsynligvis skulle

udskifte sin varmepumpe inden 2050.

Træpillefyr

Træpillefyr er en anden mulighed, hvis olie- og naturgasfyr skal erstattes i den

individuelle opvarmning. Træpillefyr virker basalt set som et olie- eller natur-

gasfyr, brændslet er blot baseret på biomasse, som med de nuværende regler

regnes for CO

-neutralt. Alle de oliefyr, som ikke kan erstattes af varmepumper,

vil rimeligvis kunne erstattes af træpillefyr, hvilket giver en CO

-reduktion på

1,8 mio. ton, svarende til ca. 19 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for

reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Det er samfundsmæssigt

meget billigt

at erstatte oliefyr med træpillefyr som

følge af billigere brændsel. Problemet med træpillefyr er, at brændslet udgø-

res af biomasse, hvis CO

-neutralitet er omstridt. Den biomasse, som reelt er

-neutral, skal ifølge 2050-visionen i kapitel 4 bruges de steder, hvor der er få

andre alternativer, hvilket kun i meget få tilfælde vil være opvarmningen. Derfor

letter træpillefyr kun i

ringe grad

omstillingen mod 2050.

Store varmepumper

Decentrale jernvarmeværker benytter i høj grad naturgas, som vil kunne erstat-

tes af store, eldrevne varmepumper. Store varmepumper virker på samme måde

som individuelle varmepumper ved at tage energi ud af luft, jord eller vand, som

sammen med elektricitet opvarmer vand. Opvarmet vand kan lagres i relativ lang

tid, og på den måde kan store varmepumper hjælpe til at lagre energi og dermed

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

130

opnå en bedre udnyttelse af el fra vindmøller og solceller. I alt kan der reduceres

0,9 mio. ton CO

, hvis 80 pct. af naturgasforbruget i den decentrale jernvarme

erstattes af varmepumper i 2030. Reduktionen udgør 10 pct. af basisfremskriv-

ningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Det er samfundsøkonomisk

billigt

at benytte varmepumper i jernvarmen, men

det er ikke på samme måde som individuelle varmepumper en samfundsøko-

nomisk overskudsforretning. Det skyldes, at store varmepumper skal erstatte

naturgas, som er relativt billigt.

Omstillingen til energisystem baseret på et betydeligt antal eldrevne varme-

pumper i jernvarmen vil tage lang tid og kræve tilvænning, hvorfor man bør

komme i gang inden 2030. Derudover vil dele af varmepumpeinstallationerne

stadig kunne være i brug i 2050. Dermed letter store varmepumper installeret

inden 2030

i høj grad

omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050.

Solvarme

Solvarme kan benyttes i produktionen af jernvarme. Solvarme fungerer ved, at

store paneler opfanger strålingsenergien og opvarmer vand. Solvarme kan indgå

i jernvarmeproduktionen, ved at man opstiller store arealer med solpaneler

med en tilhørende lagertank, som kan lagre det varme vand produceret om som-

meren til vinteren. Fortrængningen af naturgas vil medføre en CO

-reduktion

på 0,8 mio. ton ved en iredobling af den forventede solvarmekapacitet i 2030.

På den måde kan man opfylde 9 pct. af basisfremskrivningens centrale skøn for

reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Det er

billigt

at benytte solvarme til at fortrænge CO

, da meromkostningen ved

solvarme er relativ lille.

Solvarmeanlæg bidrager til en CO

-neutral opvarmning, som er vigtig i et lav-

emissionssamfund. Derudover har solvarmeanlæg en lang levetid og vil derfor

direkte bidrage til et lavemissionssamfund i 2050, da investeringsomkostnin-

gerne sandsynligvis ikke skal aholdes igen. Solvarme letter derfor i

høj grad

omstillingen til et lavemissionssamfund.

Biogas i naturgasnettet

Naturgas anvendes i dag i mange sektorer, blandt andet til opvarmning via

individuelle naturgasfyr eller jernvarme. Hvis man erstatter en del af naturgas-

sen i naturgasnettet med biogas, så bidrager det til opnåelse af 2030-målet på to

måder. For det første reduceres udledningerne, når naturgas erstattes med bio-

gas, som regnes som et CO

-neutralt brændsel. Dette kan være i opvarmningen,

men kan også være i andre sektorer som fx transporten eller produktionserhver-

vene. For det andet reducerer produktionen af biogas udledningerne fra land-

bruget, hvilket skyldes, at biogas hovedsageligt produceres af husdyrgødning, og

afgasningen af gødningen medfører en reduktion i udledningerne fra gødnings-

lagring. Begge former for reduktion er talt med i dette omstillingselement.

Biogasproduktionen

Ved at fortsætte udbygningen af biogasproduktionen efter 2023 kan man redu-

cere udledningerne med 2,1 mio. ton CO

e, svarende til 22 pct. af basisfrem-

skrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

I 2023 bortfalder tilskuddet til ny biogas-

produktion, hvorfor produktionen går i

stå ifølge basisfremskrivningen.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

131

De samfundsøkonomiske omkostninger er i kategorien

dyr,

da biogas kræver

en del investeringer, og naturgas generelt er et billigt brændsel. Til gengæld er

der et godt perspektiv i biogas, fordi biogas kan spille en vigtig rolle i elproduk-

tionen, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner eller i den tunge transport,

hvor elektriicering kan være vanskelig. Det vil generelt kræve stor tilpasning i

landbruget og betydelige investeringer i biogasanlæg, hvis denne teknologi skal

spille en betydende rolle i et fremtidig lavemissionssamfund. Derfor vil øget

prioritering af biogas inden 2030

i høj grad

lette omstillingen mod et lavemissi-

onssamfund i 2050.

Energirenovering af bygninger

-udledningerne kan nedsættes, hvis behovet for varme nedsættes. Så i stedet

for at erstatte fossil varmeproduktion med vedvarende varmeproduktion kan

man gøre bygningerne mere energiefektive og derved reducere udledningerne.

Det kan ske gennem bedre isolering af bl.a. tag og vægge, udskiftning af vinduer

og døre mv. Det nedsætter varmebehovet og derfor også den fossile varmepro-

duktion. I alt kan der spares 1,4 mio. ton CO

e i den individuelle opvarmning og

i den ikke-kvoteomfattede jernvarme, hvilket er ca. 15 pct. af basisfremskriv-

ningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Energiefektiviseringer af bygninger giver samfundsøkonomisk gevinst, så

længe renoveringer koster mindre end at producere den sparede energi. Derfor

ender omstillingselementet i kategorien

meget billig.

Det er vigtigt, at energiefektiviseringer gennemføres, når bygningen alligevel

skal renoveres på grund af bygningsdelenes lange levetid. Hvis dette ikke sker,

vil det gøre omstillingen til et lavemissionssamfund sværere og dyrere. Samtidig

har mindre energikrævende bygninger en række synergiefekter i forhold til at

integrere vedvarende energi i varmeforsyningen, og det giver derfor god mening

at komme i gang så hurtigt som muligt.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

132

Boks 5.3 Andre omstillingselementer i opvarmningen

Ved at hente varmt vand op fra undergrunden kan man bruge det direkte i

jernvarmen. Dette kaldes geotermisk energi. Geotermi kan også benyttes i

forbindelse med store varmepumper i jernvarmeproduktionen, som beskrevet

ovenfor. Fjernvarme via geotermisk energi alene, hvor det varme vand sendes

direkte ud til jernvarmekunderne, vurderes at have et lille potentiale inden

2030. Det skyldes, at vandet i undergrunden ikke har høj nok temperatur til at

kunne benyttes i jernvarmen, med mindre man graver meget dybt. Alternativt

kan man benytte lavere temperatur i jernvarmenettet, hvis alle bygninger er

meget energiefektive.

Hvis man kan få folk til at skrue ned for temperaturen i bygningerne, vil man

kunne spare energi til opvarmning og dermed reducere udledningerne. Poten-

tialet forventes at være meget småt, da det er svært at få folk til at skrue ned for

temperaturen. Temperaturen i boligen handler i høj grad om komfort, og lere

undersøgelser viser, at danskerne værdsætter komfort højt. Det ses også i den

såkaldte ”rebound-efekt”, hvor energiefektiviseringer i boligen fører til, at

temperaturen skrues op i boligen.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

133

5.5 Produktionserhverv

Udover ’biler, bønder og boliger’ indes også to andre

udledningskilder i ikke-kvotesektoren. Den største af

disse er udledningerne fra produktionserhverv, hvor

der både sker udledninger i forbindelse med

energiforbrug og i forhold til forskellige industrielle

processer.

Størstedelen af udledningerne i ikke-kvotesektoren kommer fra transporten,

landbruget og opvarmningen. Men der er en jerde stor udledningskilde, nemlig

produktionserhverv. Produktionserhvervenes udledninger dækker over udled-

ningerne fra fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed og landbru-

gets energiforbrug. Disse udledninger udgør ca. 11 pct. i perioden 2021-2030 af

de forventede udledninger i ikke-kvotesektoren.

I produktionserhvervene er der hovedsageligt to kilder til drivhusgasudlednin-

ger i ikke-kvotesektoren: energiforbrug og industrielle processer. Energi bruges

til en lang række forskellige processer som kogning, tørring og lignende. Udled-

ningerne fra industrielle processer i ikke-kvotesektoren skyldes udledningen af

såkaldte F-gasser. F-gasser er en samlet betegnelse for en række drivhusgasser,

som bruges i køleskabe, frysere, airconditionanlæg og en række andre pro-

dukter. Produktionen af cement medfører også procesudledninger, men disse

udledninger tæller med i kvotesektoren.

Figur 5.5 viser udledningskilderne i kategorien produktionserhverv. Figuren

er et udsnit af 5.1, som viser hele ikke-kvotesektorens udledninger fra 2021

Energiforbrug i

produktionserhvervene

Industrielle processer

Energieffektivisering i

produktionserhvervene

Figur 5.5 Udledninger fra produktionserhvervene fordelt på kilder og tilhørende

omstillingselementer

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

134

til 2030 fordelt på de fem sektorer. Der er kun et omstillingselement i denne

sektor, fordi udledningskilderne er meget forskellige. De mange forskellige

maskiner og processer, der bruger energi kan energiefektiviseres på mange

forskellige måder. For overblikkets skyld er disse reduktionsmuligheder slået

samme i et omstillingselement.

Energieffektivisering i produktionserhvervene

Produktionserhvervene bruger store mængder energi til opvarmning, kogning,

tørring og lignende. Energiforbruget kan reduceres ved en lang række forskel-

lige tiltag som fx investeringer i mere energiefektive anlæg, optimering af drift

og styring, ændring af processer og energibevidst adfærd. Der er altså en stor

variation i de processer, der skal omstilles. Potentialet er stort, ca. 2,6 mio. ton

e, selv efter man har fratrukket de omkostningsefektive energiefektivise-

ringer, som ligger i kvotesektoren. Potentialet udgør 28 pct. af basisfremskriv-

ningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at nå 2030-målet.

Det anførte potentiale er valgt, så det giver en samfundsøkonomisk gevinst, og

det ender dermed i kategorien

meget billigt.

De forskellige tiltag, der skal laves, har forskellige levetider, hvoraf nogle anlæg

vil være udtjent inden 2050. Men der vil være en lang række tilvænnings- og

tilpasningsomkostninger, som kun vil skulle aholdes én gang. Det vurderes, at

det bliver svært at nå hele denne tilpasning, hvis ikke man begynder inden 2030.

Derfor vil energiefektiviseringer i produktionserhvervene

i nogen grad

lette

omstillingen frem mod 2050.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

135

Boks 5.4 Andre omstillingselementer i

produktionserhverv

Varmepumper i industrien kan erstatte fossile brændsler, men har det problem,

at det er meget energikrævende at lave varme over 100 grader via varmepum-

per, hvilket ofte er nødvendigt i industrien. Varmepumpeteknologien skal

udvikles, før det vurderes muligt at benytte varmepumper i industrien i stor stil.

Biogas kan erstatte naturgasproduceret procesenergi. Dette er ikke blevet analy-

seret speciikt, da dette behandles i

biogas i naturgasnettet

under 5.4 Opvarmning.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

136

5.6 Affald

Affaldshåndtering er den sektor med de mindste udled-

ninger i ikke-kvotesektoren. Der er ikke analyseret no-

gen omstillingselementer, der reducerer udledningerne

fra affald, hvilket skyldes, at der i forvejen gøres meget

på nogle fronter, mens der på andre fronter mangler

moden teknologi.

Størstedelen af udledninger i ikke-kvotesektoren stammer fra biler, bønder,

boliger og produktionserhverv. Afald står for de resterende udledninger, men

fylder ikke meget i det samlede billede. I perioden 2021-2030 forventes afalds-

håndtering at stå for ca. 2 pct. af udledningerne i ikke-kvotesektoren.

Udledninger fra afald stammer fra tre forskellige kilder: deponeret organisk

afald, spildevandshåndtering og kompostafald. Der deponeres ikke organisk

afald længere, men udledningerne stammer fra det organiske afald, der alle-

rede er deponeret, og som der stadig er udledninger fra. Afaldshåndteringen

står også for udledninger i kvotesektoren, hvor udledningerne forbundet med

abrænding af afald i større anlæg siden 2013 har indgået.

Figur 5.6 viser udledningerne fra afald i perioden 2021-2030 i forhold til hele

ikke-kvotesektoren. Der er som nævnt ingen analyserede omstillingselementer

under afaldshåndtering, hvilket især skyldes to ting. For det første gøres der

allerede meget i forhold til afaldshåndteringen af den deponerede del af afaldet

i form af biocovers. For det andet er de mulige teknologier inden for spilde-

vandshåndtering stadig under udvikling. Der mangler derfor data for at kunne

udregne potentialer og omkostninger.

Afbrænding af affald i større anlæg

Nogle udledninger fra affald hører til i

kvotesektoren. Det gælder afbrænding

af affald i anlæg over 20 MW indfyret.

Den indfyrede effekt indikerer, hvor me-

get brændsel målt i energi et anlæg kan

forbrænde i et givent tidsinterval.

Affald

Figur 5.6 Udledninger fra affald

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Energistyrelsen.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

137

Boks 5.5 Andre omstillingselementer i

affaldshåndteringen

Øget afaldssortering kan mindske mængden af plastik i det afald, der brændes

af. Dette vil reducere den fossile andel af afaldet, der abrændes, og derved

mindskes udledningerne af drivhusgasser fra afaldsforbrændingen. Siden

2013 har afaldsforbrænding været en del af kvotesektoren, og derfor vil øget

afaldssortering ikke reducere ikke-kvotesektormålet. Øget sortering af afald

vil til gengæld gøre det muligt at anvende organisk afald fra husholdninger og

virksomheder i biogasproduktion.

Lattergasstyring i spildevandshåndteringen er en måde at reducere lattergasud-

ledningen fra spildevand på. Teknologien, der skal bruges til dette, er dog umo-

den, og der mangler viden og data på området. Samtidigt er potentialet småt,

omkring 0,1 mio. ton CO

. Derfor er lattergasstyring ikke taget med i analysen.

Biocovers er en måde at reducere metanudledningen fra afaldsdeponering. Et

biocover sørger for, at der dannes CO

i stedet for metan fra deponeret afald,

hvilket reducerer CO

e-udledningerne. Det forventes, at biocovers bliver imple-

menteret i stor stil fremover, og der er derfor ikke et yderligere potentiale.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

138

5.7

Konklusioner

Når Danmark skal lægge en strategi for opfyldelse

2030-målet i ikke-kvotesektoren, er det vigtigt at have

et bredt kendskab til de forskellige udledningskilder og

mulige omstillingselementer. Kun på den måde er det

muligt at sammenligne de forskellige elementer og der-

med vælge den mest hensigtsmæssige opfyldelse af

2030-målet. I kapitel 6 vil analysen gå skridtet videre og

udvælge de bedste omstillingselementer.

→

Ikke-kvotesektoren består hovedsageligt af transport, landbrug

og opvarmning, og dertil kommer udledninger fra affald og

produktionserhvervene. Kilderne til udledninger af drivhusgasser kan deles

op i energi-relaterede og ikke-energirelaterede.

→

Energirelaterede udledninger stammer fra afbrænding af fossil energi, fx

af olie i et oliefyr eller benzin i en bil. Disse udledninger kan på forskellige

måder reduceres ved at omstille til vedvarende energi.

→

Ikke-energirelaterede udledninger kommer især fra landbruget, hvor fx

dyrenes fordøjelse er kilde til metanudledning. Disse udledninger kræver

andre teknologier eller produktionsmetoder, når de skal reduceres.

→

Analysen ser på 20 forskellige omstillingselementer, der adresserer de leste

udledningskilder, der har betydning frem mod 2030. For at kunne vælge

den mest hensigtsmæssige strategi er det vigtigt at kunne sammenligne

de forskellige elementer på tværs af delsektorer. Derfor har dette kapitel

opsummeret de analyser, der beskrives i detaljer i appendiks, og set på,

hvordan omstillingselementerne adskiller sig ud fra de forskellige kriterier.

→

Først og fremmest er der forskel på, hvilken udledningskilde de henviser

til. Dernæst adskiller omstillingselementerne sig i forhold til potentiale,

samfundsøkonomiske omkostninger, 2050-perspektiv og bidrag til

2030-målet for vedvarende energi. Reduktionspotentialerne går fra

næsten ingenting til over 3 mio. ton CO

, mens de samfundsøkonomiske

omkostninger spænder fra meget billigt til meget dyrt.

→

Også i forhold til 2050-målet er der forskelle på omstillingselementerne.

Nogle elementer letter omstillingen mod et lavemissionssamfund i 2050,

mens andre ikke gør.

5 Muligheder for reduktioner frem mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

141

Med Danmarks nuværende udledningsniveau kræver

det en betydelig omstilling, hvis vi i 2050 skal være

et lavemissionssamfund. Allerede i 2030 skal vi som

minimum reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren

svarende til det mål, vi har forpligtet os til over for EU.

Energistyrelsens centrale skøn for Danmarks reduk-

tionsbehov som følge af målet er på 9,4 mio. ton CO

hvilket svarer til ca. 3 pct. af ikke-kvotesektorens sam-

lede udledninger, der forventes i perioden fra 2021 til

2030 uden ny politik.

Til at opfylde reduktionsbehovet peger Klimarådet i

første omgang på syv omstillingselementer. De syv ele-

menter er energirenovering af bygningsmassen, indivi-

duelle varmepumper, store varmepumper i fjernvarmen,

solvarme, energieffektivisering i produktionserhver-

vene, gas i tung transport og forsuring af gylle fra land-

bruget. Omstillingselementerne er udvalgt ud fra deres

samfundsøkonomiske omkostninger og ud fra, om de

letter vejen mod et lavemissionssamfund i 2050.

Det er også muligt at bruge CO

-kvoter til delvist at

opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Ved at anvende

denne mulighed kan målet opfyldes en smule billigere

på kort sigt, men vælger Danmark at opkøbe og annul-

lere CO

-kvoter, gavner det ikke Danmarks nødvendige

omstilling mod 2050, og det har stort set ingen klimaef-

fekt på kort og mellemlangt sigt. Derfor anbefaler Klima-

rådet, at Danmark ikke bruger denne mulighed.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

142

Der er gode grunde til at stile efter en større reduk-

tion end det centrale skøn for reduktionsbehovet. En

omkostningseffektiv dansk omstilling mod et lavemis-

sionssamfund i 2050 tilsiger, at alle sektorer for alvor

må tage fat på den langsigtede opgave allerede inden

2030. Ydermere er EU’s klimamål, som indmeldt under

Parisaftalen, utilstrækkelige bidrag til at holde den glo-

bale temperaturstigning under 2 grader, hvorfor der er

forventning om, at EU vil øge sine mål. På den baggrund

anbefaler Klimarådet, at de syv omstillingselementer,

der tilsammen opfylder reduktionsbehovet, supple-

res med yderligere elementer. Her er elbiler det mest

oplagte omstillingselement.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

143

6.1

Reduktionsbehov inden 2030

Energistyrelsens bedste bud er, at Danmark skal re-

ducere sine samlede udledninger med yderligere 9,4

mio. ton CO

e fra 2021 til 2030 for at opfylde målet i

ikke-kvotesektoren. Der er dog betydelig usikkerhed om

det præcise reduktionsbehov, så tallet kan både blive

væsentligt større eller en del mindre. Desuden er det

formentligt fornuftigt at reducere udledningerne mere,

end målet tilsiger, hvis vi skal undgå store udfordringer i

omstillingen frem mod 2050.

Danmark har over for EU forpligtet sig til at reducere udledningerne fra den del

af økonomien, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem. De præcise detaljer er

endnu til forhandling, men i dette afsnit ses nærmere på, hvor stort reduktions-

behovet reelt kan forventes at blive.

Basisfremskrivningen forudsiger et moderat reduktionsbehov

Kapitel 2 beskriver, hvor langt vi er fra at opfylde målet i ikke-kvotesektoren,

hvis der ikke laves ny politik. Målet angiver, hvor meget Danmark må udlede

samlet set i de ti år fra 2021 til 2030. Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017

forventer, at den samlede udledning i ikke-kvotesektoren bliver 308 mio. ton

e over perioden.

Det er 24 mio. ton højere, end hvad målet forventes at til-

lade i fremskrivningens centrale skøn, og henholdsvis 17 og 34 mio. ton højere,

hvis man bruger det lave eller det høje skøn i fremskrivningen.

Reduktionsbehov

I dette kapitel deineres reduktionsbe-

hovet som den samlede mængde, som

Danmark skal reducere udledningerne

fra 2021 til 2030 i forhold til basisfrem-

skrivningen. Dette behov kaldes også

mankoen.

En del af dette reduktionsbehov opfyldes af bidraget fra LULUCF. Danmark kan

ifølge EU-Kommissionens udspil medregne LULUCF-tiltag på op til 14,6 mio.

ton til at dække vores reduktionsbehov. Basisfremskrivningen viser, at vi sand-

synligvis allerede har gennemført og vedtaget LULUCF-tiltag, der overstiger

de 14,6 mio. ton, hvorfor både det lave, centrale og høje skøn for reduktionsbe-

hovet kan nedskrives med dette tal. Dermed lander det reelle, centrale reduk-

tionsbehov, som vist i igur 6.1, på 9,4 mio. ton CO

e, hvilket er ca. 3 pct. af de

samlede udledninger i ikke-kvotesektoren. Med det lave og høje skøn bliver

reduktionsbehovet henholdsvis 2,4 og 19,4 mio. ton CO

e svarende til ca. 0,8 og

6 pct. af de samlede udledninger.

Der er betydelig usikkerhed om, hvad det reelle reduktionsbehov bliver, hvilket

forskellen mellem basisfremskrivningens centrale, lave og høje skøn illustrerer.

Usikkerheden har grundlæggende fem komponenter, som også kapitel 2 beskriver:

•

Det er usikkert, hvad udledningerne fra 2021 til 2030 i et scenarie uden ny

politik, som i basisfremskrivningen, reelt bliver.

Det er endnu ikke fuldstændigt lagt fast, om det danske reduktionsmål i 2030

i forhold til 2005 bliver 39 pct., som det er foreslået af EU-Kommissionen.

Det er endnu ikke helt afklaret, præcis hvilke udledninger der skal medregnes

i basisåret 2005.

Usikkerhed

Tallene i basisfremskrivningen forældes

hurtigt i takt med, at der gennemføres ny

politik, og fx formodes den afgiftsaftale

om elbiler, der blev indgået i april 2017,

at føre til lidt lere elbiler og dermed en

smule lavere reduktionsbehov.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

144

Mio. ton

350

300

250

200

150

100

Basisfremskrivning

2017

Reduktionsbehov,

lavt skøn

Reduktionsbehov,

centralt skøn

Reduktionsbehov,

højt skøn

Endeligt reduktionsbehov

Reduceret behov pga. LULUCF

Tilladt udledning

Forventet udledning uden

nye tiltag

Figur 6.1 Samlet reduktionsbehov for 2021-2030 for at opfylde

ikke-kvotesektormålet

Anm.:

Kilde:

Det reducerede reduktionsbehov på grund af LULUCF øger den tilladte udledning.

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017.

•

Det vides endnu ikke, hvad udledningerne bliver i årene 2016-2018, som

danner udgangspunkt for den sti mod 2030, som de samlede udledninger

skal holde sig under.

•

Reglerne for opgørelse og indregning af LULUCF kan blive ændret.

Det lange sigt kan tilsige højere reduktionsbehov inden 2030

Reduktionsbehovet på forventeligt 9,4 mio. ton CO

e er grundlæggende et

juridisk krav. I kraft af Danmarks medlemskab af EU kommer vi til at påtage os

dette reduktionsmål og må stå til ansvar over for de øvrige medlemslande, hvis

vi ikke opfylder målet.

Der er dog tre argumenter for, at Danmark bør sigte efter en større reduktion

af udledningerne i ikke-kvotesektoren, end det centrale skøn for reduktionsho-

vet tilsiger.

På grund af den store usikkerhed er det risikabelt kun at forholde sig til det

centrale skøn for reduktionsbehovet. Ud fra et forsigtighedsprincip kan

man derfor planlægge omstillingselementer, der tilsammen giver en større

reduktion.

2. Omstillingstakten mod et lavemissionssamfund skal skærpes efter 2030

og vil formentlig blive dyrere end nødvendigt, hvis vi ikke gennemfører en

afgørende del af omstillingen allerede inden 2030.

3. Kapitel 3 viser, at EU’s og Danmarks klimapolitik som angivet i Paris-aftalen

ikke er ambitiøs nok, hvis vi skal yde vores bidrag til at holde den globale

opvarmning under to grader. Derfor forventer mange, at EU vil skærpe sine

klimamål.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

145

Det første argument er beskrevet ovenfor, mens det andet argument bygger

på Danmarks mål for 2050 som angivet i klimaloven.

Som beskrevet i kapitel

4 skal Danmark i 2050 være et lavemissionssamfund baseret på vedvarende

energi og med markante reduktioner i alle sektorer. Denne målsætning repræ-

senterer en betydelig omstilling af hele det danske samfund, og det kan tale

for at begynde omstillingen allerede inden 2030, selv om det måtte betyde, at

ikke-kvotesektormålet overopfyldes. Det er selvsagt kun omstillingselementer,

der også letter omstillingen mod 2050-målet, der bør bidrage til øget reduktion

på baggrund af dette argument.

Det er vanskeligt at sige, hvor stor en omstilling der skal ske inden 2030 for at

nå målet om lavemissionssamfund i 2050 mest omkostningsefektivt. På den

ene side bør omstillingen udskydes så længe som muligt ud fra en forventning

om, at de grønne teknologier bliver billigere og bedre i fremtiden. På den anden

side bør man tilstræbe en så jævn omstilling som muligt – og dermed også gen-

nemføre en betydelig omstilling inden 2030 – for at undgå at skulle klare hele

omstillingen på få år, hvilket kan blive unødigt dyrt. Samtidig kan en udsættelse

føre til tvivl om den politiske vilje bag 2050-målsætningen, hvilket kan gøre den

nødvendige omstilling dyrere. Det er vanskeligt at afgøre præcist, hvordan disse

forhold skal vægtes over for hinanden, da omkostningsefektivitet tilsiger at

tage de billigste reduktioner først, og da det er uvist, hvor store omkostningsre-

duktioner den teknologiske udvikling vil bringe for de resterende dyrere tiltag.

Klimarådet lægger derfor til grund, at der alt andet lige bør stræbes efter en

udjævnet reduktionstakst over hele perioden frem mod 2050.

Figur 6.2 illustrerer ønsket om en jævn omstilling. Figuren viser, at udlednin-

gerne fra ikke-kvotesektoren faldt med ca. 0,65 mio. ton CO

e årligt fra 2005

til 2015, men i basisfremskrivningen ses herefter en opbremsning, idet der kun

forventes en årlig reduktion fra 2017 til 2030 på 0,15 mio. ton CO

e. Opbrems-

ningen skyldes til dels, at fremskrivningen ikke indregner ny politik, men selv

hvis man indregner ny politik, der sikrer, at det centrale skøn for reduktionsbe-

hovet opfyldes, stiger den årlige reduktion fra 2020 til 2030 kun til 0,24 mio.

ton CO

e. Fra 2030 til 2050 vil den årlige reduktion skulle øges i forhold til

denne takt. Dette gælder, selv hvis man tolker visionen om et lavemissionssam-

fund moderat som en 80 pct. reduktion i 2050. I så fald skal den årlige reduktion

fra 2030 til 2050 accelereres til 0,75 mio. ton CO

e, hvis udledningerne i 2030

svarer til, at det centrale skøn for reduktionsbehovet er opfyldt. Men hvis 2050-

målet i stedet forstås som en 95 pct. reduktion, skal den årlige reduktion være

endnu større.

Det tredje argument bygger på den globale klimasituation. FN’s klimapanel

vurderer, at den globale opvarmning skal holdes under to grader og gerne lavere,

hvis kloden skal undgå alvorlige klimaforandringer. Det sætter alle verdens

lande under pres for at reducere deres udledning af drivhusgasser, også på kort

sigt. Grundlæggende har verden et vist udledningsbudget, og dette budget kan

fordeles på lande og over tiden efter forskellige principper, men næsten uanset

hvordan man laver fordelingen, vil EU og Danmark stå over for et særdeles

stramt budget, hvis vi skal levere vores bidrag til den globale klimaindsats. Der-

for er der mange steder en forventning om, at EU vil skærpe sine klimamål.

Billigere og bedre i fremtiden

Udviklingen i prisen på havvindmøller de

seneste år viser meget tydeligt, at de

grønne teknologier løbende bliver mere

og mere konkurrencedygtige sammen-

lignet med de fossile teknologier.

80 pct. reduktion i 2050

EU har et mål om en reduktion for hele

økonomien på 80-95 pct. i 2050 i forhold

til 1990. Figur 6.2 tager udgangspunkt i

disse procenter og antager derudover,

at praktisk taget al tilbageværende ud-

ledning i 2050 sker i ikke-kvotesektoren,

da kvotesektoren omstiller fuldt ud til

vedvarende energi.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

146

Mio. ton

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2030-2050:

0,75–1,27 mio. ton

2020-2030:

0,24 mio. ton

2005-2015:

0,61 mio. ton

2017-2030:

0,15 mio. ton

Historisk udledning

Basisfremskrivning 2017

Målopfyldelse 2021-2030

2050-mål

Figur 6.2 Udledninger i ikke-kvotesektoren: historisk, fremskrivning og mål

Anm.:

Tallene angiver den gennemsnitlige årlige reduktion for kurven med samme farve. Målopfyldelsen

dækker det centrale skøn, og reduktionen antages at vokse lineært fra 2021 til 2030. Det stiplede

areal angiver reduktionsbehovet på 9,4 mio. ton CO

Kilde:

Energistyrelsen og egne beregninger.

Kapitel 3 viser, at hvis den globale reduktionsindsats inden 2030 skal være i tråd

med 2-gradersmålet, vil det danske mål i ikke-kvotesektoren skulle være hele 51

pct. i 2030, hvilket svarer til et reduktionsbehov på ca. 52 mio. ton CO

e. Dette

store behov bygger naturligvis på mange antagelser, men tallet viser, at Dan-

mark på sigt kan stå over for en endnu større reduktionsforpligtigelse, end det

nuværende udspil fra EU-Kommissionen tilsiger.

I sidste ende kan diskussionen om reduktion ud over EU-forpligtelsen i 2030

koges ned til, om der er gode og relativt billige omstillingselementer at tage af.

Hvis det omvendt kræver tiltag med meget høj skyggepris, kan det tale for at

udskyde dele af omstillingen til efter 2030 i forventning om, at omstillingen kan

gøres billigere senere. Næste afsnit ser nærmere på dette.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

147

6.2 Sammensætning af omstillingselementer

Reduktionsbehovet for EU’s 2030-mål opfyldes bedst

med en pakke bestående af syv omstillingselementer,

som blandt andet involverer varmepumper og energi-

renovering. Derudover er der en række omstillingsele-

menter ud over de syv elementer, man bør overveje

at realisere inden 2030. I forhold til muligheden for at

benytte kvoter fra kvotesystemet til at mindske redukti-

onsforpligtigelsen i ikke-kvotesektoren, anbefaler Klima-

rådet, at Danmark undlader dette.

Hvordan skal vi konkret opfylde målet for ikke-kvotesektoren? I dette afsnit

sammensættes en pakke af omstillingselementer, der opfylder målet, og der ses

nærmere på, om der er yderligere omstillingselementer, man bør overveje. Til

slut diskuteres relevante virkemidler til realisering af omstillingselementer.

Omstillingselementer vælges ud fra omkostninger og 2050-perspektiv

Klimarådets udgangspunkt for valget af omstillingselementer frem mod 2030

er en minimering af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger for hele

omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050. Imidlertid har vi ikke fuldt kend-

skab til omkostningsproilen for alle omstillingselementer over hele perioden,

da det vil ahænge af ikke mindst den fremtidige teknologiudvikling og relative

priser på forskellige energiformer. I praksis må omkostningsminimering over

en så lang omstillingsperiode derfor ahænge af lere faktorer, som kan tillægges

forskellig vægt i udvælgelsesprocessen. Derfor kan der heller ikke anvises en

entydigt optimal omstillingsvej mod 2030.

To hovedkriterier

Det skal understreges, at de to hoved-

kriterier er aspekter af ét og samme

kriterium, nemlig omkostningseffektivitet

mod et lavemissionssamfund i 2050.

Men fordi vi med rimelighed kan sætte

tal på omkostningen mod 2030, og kun

vanskeligt kan gøre det samme fra 2030

til 2050, er det hensigtsmæssigt at hol-

de de to hovedkriterier adskilt i analysen.

Klimarådet har anlagt to hovedkriterier for udvælgelsen af de omstillings-

elementer, der bør indgå i opfyldelsen af Danmarks 2030-reduktionsmål for

ikke-kvotesektoren:

Samfundsøkonomiske omkostninger frem mod 2030

2. Lettelse af omstillingen mod 2050.

Det første kriterium følger af, at en omkostningsminimerende reduktionssti

mod et langsigtet mål implementerer de omstillingselementer først, der har

lavest omkostninger pr. ton CO

e. Det gælder også hen mod et delmål i 2030.

Dels giver det færre samlede omkostninger, at de dyreste initiativer har efekt i

færrest år, og dels er der en chance for at udskydelsen kan give anledning til, at

teknologiudviklingen gør de dyrere tiltag billigere med tiden.

Det andet kriterium bygger på, at der kan være omstillinger, der er så omfat-

tende, at det vurderes at ville øge omstillingsomkostningerne, hvis hele

omstillingen skal presses igennem på en kortere årrække, som argumenteret

i afsnit 6.1. Det vil typisk være tilfældet på områder med store investeringer

med lang levetid, og hvor omstillingen må ske gradvist, fordi den kræver, at vi

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

148

som individer skal agere anderledes, så vi må omlægge vores vaner, livsstil eller

forbrugsmønstre.

Jo bedre et omstillingselement scorer på disse kriterier, jo mere attraktivt er

det. En konkret vægtning er nødvendig, hvis der skal vælges mellem to omstil-

lingselementer, som scorer højt på forskellige kriterier. I tilfælde hvor der ikke

entydigt kan vælges mellem omstillingselementer, bringes yderligere et krite-

rium på banen, nemlig bidraget til målet for vedvarende energi i 2030. Bidrager

et omstillingselement til at opfylde målet for vedvarende energi, bliver det alt

andet lige også mere økonomisk attraktivt.

Klimarådet har i denne rapport analyseret 20 omstillingselementer. De er illu-

streret i igur 6.3, hvor hver cirkel markerer et omstillingselement. Størrelsen på

cirklerne angiver omstillingselementernes reduktionspotentiale, mens place-

ringen af cirklerne på de to akser viser, hvordan omstillingselementerne scorer

på de to dimensioner i punkt 2 ovenfor. Endelig illustrerer cirklernes farve, hvor

meget omstillingselementerne bidrager til målet for vedvarende energi i 2030.

Cirkelstørrelse, placering og farve er baseret på tabel 5.1.

Potentialerne for enkelte omstillingselementer vil i visse tilfælde overlappe.

Fx kan man både reducere udledningerne fra et naturgasopvarmet hus ved at

energirenovere det og ved at udskifte naturgasfyret med en varmepumpe. Det

konkrete potentiale kan kun tælle med én gang, og derfor er det vigtigt at mod-

regne disse overlap, når omstillingselementerne sammensættes til pakker.

Syv omstillingselementer opfylder det centrale skøn for reduktionsbehovet

Klimarådet sammensætter som udgangspunkt en pakke af omstillingselemen-

ter, som betyder, at det centrale skøn for reduktionsbehovet opfyldes. Det sker

på baggrund af igur 6.3, idet et omstillingselement, der i iguren er placeret

højere og længere til højre end et andet, er mere attraktivt.

Klimarådets udvalgte pakke består af omstillingselementerne energirenovering

af bygninger, individuelle varmepumper, energiefektivisering i produktions-

erhvervene, gas i tung transport, store varmepumper, solvarme og forsuring af

gylle. For alle syvs vedkommende er der tale om billige eller meget billige omstil-

lingselementer, og som alle enten i høj eller i nogen grad letter 2050-omstillin-

gen. Nedenfor uddybes disse valg.

Pakken med de syv omstillingselementer reducerer samlet set udledningerne

med i alt 9,8 mio. ton CO

e fra 2021 til 2030 i forhold til udgangspunktet

beskrevet i basisfremskrivningen. Der er visse overlap i potentialerne inden for

opvarmning, hvorfor summen af de enkelte omstillingselementers potentialer

skal reduceres med 0,3 mio. ton CO

e for at inde det endelige, samlede poten-

tiale. Der er naturligvis usikkerhed forbundet med vurderingen af elementer-

nes potentiale, hvorfor man løbende bør vurdere, om vi er på rette vej mod at

opfylde 2030-målet. Ligeledes kan andre omstillingselementer undervejs vise

sig at blive mere attraktive, hvilket kan tilsige, at vi ændrer kurs.

Energirenovering scorer som eneste omstillingselement højeste karakter på

begge kriterier i igur 6.3. Som beskrevet nærmere i appendiks, er der et vist

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

149

Samfundsøkonomiske

omkostninger

Træpillefyr

Individuelle

varmepumper

Gas i tung

transport

Energirenovering

af bygninger

Meget billigt

Energipil

Energieffektivisering

i produktionserhvervene

Forsuring

af gylle

Billigt

Store

varmepumper

Solvarme

Plantefedt til

malkekvæg

Medium

Mindre malke-

kvægsbestand

Elbiler

Flydende

biobrændstoffer

Dyrt

Biogas i

naturgasnettet

Mere brændstof-

økonomiske biler

Meget dyrt

Græsarealer

Kollektiv

transport

Elektriicering

af jernbanen

Mindre

vejtransport

Elbusser

I ringe grad

I nogen grad

Letter omstillingen frem mod 2050

I høj grad

Bidrager til mål for vedvarende energi

Meget

Lidt

Cirkelstørrelse

0,5 mio. ton CO

1,0 mio. ton CO

Slet ikke

2,0 mio. ton CO

Figur 6.3 Omstillingselementernes potentiale, omkostninger og 2050-perspektiv

Anm.:

Kilde:

Placeringen af cirklerne inden for felterne har ikke betydning.

Egne beregninger og vurderinger.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

150

potentiale for at energirenovere en andel af den bygningsmasse, hvis varme-

forsyning ikke er kvoteomfattet, til en pris under den tilsvarende varmepris,

og samtidig renoveres eksisterende byggeri så sjældent, at det er vigtigt i et

2050-perspektiv at renovere energirigtigt, når det endelig sker. Derfor skal

energirenovering med i pakken af omstillingselementer.

Yderligere fem omstillingselementer scorer højeste karakter på ét kriterium

og næsthøjeste karakter på det andet kriterium. Det drejer sig om produkti-

onserhvervene, hvor der er et væsentligt potentiale for omkostningsefektive

energiefektiviseringer, udskiftning af naturgas med varmepumper, solvarme i

jernvarmen og udskiftning af olie og naturgas med varmepumper i den indi-

viduelle opvarmning. I transporten er der et mindre potentiale for at skifte

diesellastbiler ud med lastbiler, der kører på naturgas. Idet Klimarådet lægger

vægt på omstillingselementer, der scorer højt på begge kriterier, kommer disse

omstillingselementer med i den samlede anbefalede pakke.

Med disse nu i alt seks omstillingselementer, reduceres udledningerne i

ikke-kvotesektoren med ca. 9,1 mio. ton CO

e fra 2021 til 2030 i forhold til

udledningsniveauet beskrevet i basisfremskrivningen, hvilket altså er lidt under

det centrale skøn for reduktionsbehovet på 9,4 mio. ton CO

e. Figur 6.3 peger

på lere kandidater til at nå det sidste. I alt indes ire omstillingselementer, som

enten scorer højeste karakter på ét kriterium i igur 6.3 og tredjehøjeste karakter

på det andet kriterium, eller som scorer næsthøjeste karakter på begge kriterier.

Ud af disse peger Klimarådet på forsuring af gylle, som begrænser den skadelige

udledning af metan og lattergas fra gyllen. Dette valg skyldes, at skyggeprisen

for forsuring kun lige akkurat er over nul, og elementet er dermed meget tæt på

at havne i kategorien meget billigt.

Den præsenterede pakke er ikke den billigst mulige inden 2030. Fx er træpille-

fyr ikke medtaget selv om dette omstillingselement er i kategorien meget billigt.

Det skyldes, at omstillingselementer som træpillefyr, der er blandt de billigste

frem mod 2030, ikke nødvendigvis er det, når tidshorisonten er 2050, hvilket

gør andre elementer mere relevante. Det betyder dog ikke, at den valgte pakke

er specielt dyr i et 2030-perspektiv. Et groft prisoverslag viser, at der er en

samfundsøkonomisk gevinst på lidt over 1 mia. kr. ved at realisere de syv omstil-

lingselementer i pakken. Dette tal er naturligvis usikkert, ligesom det muligvis

ikke indeholder samtlige omkostninger for borgere og virksomheder, som

redegjort for i kapitel 4. Men ikke desto mindre giver tallet en god indikation af,

at målet i 2030 kan opfyldes uden de store omkostninger, samtidig med at der

opnås reduktioner, som også giver mening på den lange bane.

Der er basis for at realisere yderligere omstillingselementer

Lastbiler på naturgas

Dette omstillingselement har den

yderligere fordel, at det kan bane vej for

øget anvendelse af biogas. Jo større

biogasandel i naturgasnettet, jo mere

potentiale vil overgang til gaslastbiler få.

Det kan meget vel være fornuftigt at realisere omstillingselementer ud over dem,

der skal til for at opfylde det centrale skøn for reduktionsbehovet i ikke-kvote-

sektoren. Diskussionen i afsnit 6.1 pegede på tre begrundelser for dette.

Særligt for tre af de omstillingselementer, som ikke er med i pakken nævnt oven-

for, er det en overvejelse værd, om også de bør søges realiseret. Det drejer sig om

elbiler, træpillefyr og energipil, som i igur 6.5 alle scorer højeste karakter på det

ene kriterium, men kun tredje højeste karakter på det andet kriterium. Af disse

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

151

tre inder Klimarådet dog kun anledning til at anbefale elbiler, som uddybet

nedenfor.

I 2050 skal den lette vejtransport være omstillet til vedvarende energi. Eldrift

ser i stigende grad ud til at skulle være en afgørende del af denne omstilling,

hvilket indebærer en omfattende udskiftning af Danmarks bilpark af benzin- og

dieselbiler. Denne omstilling kræver tilpasning, tilvænning og ny infrastruktur,

og derfor kan den med fordel påbegyndes allerede inden 2030, selv om elbilen

stadig er dyrere end dens konventionelle alternativ. Noget af omstillingen sker

af sig selv i takt med billigere og bedre elbiler, men der kan stadig være gode

grunde til, at man fra ofentlig side skubber mere på, om end man ikke nødven-

digvis behøver at stile efter så stort et potentiale, som omstillingselementet har

i denne analyse. Derfor anbefaler Klimarådet, at der udbredes lere elbiler inden

2030, end hvad basisfremskrivningen forudsiger. Denne anbefaling ligger i tråd

med Energikommissionen, som også slår til lyd for at promovere elbilen.

En billig måde at skafe yderligere reduktioner på er via træpillefyr. Figur 6.3

angiver et pænt potentiale ved at udskifte de oliefyr, der ikke erstattes med

varmepumper, til træpillefyr. Faktisk giver denne omstilling en samfundsøko-

nomisk gevinst, og det taler for at realisere dette omstillingselement selv uden

klimahensyn. Men træpiller i den individuelle opvarmning peger ikke i retning

af 2050 som forklaret i kapitel 4, da den individuelle opvarmning i højere grad

skal baseres på varmepumper. Tillige er der uaklarede aspekter ved træpiller-

nes faktiske klimaaftryk. På den baggrund inder Klimarådet ikke, at man fra

ofentlig side bør promovere træpillefyr mere, end det allerede gøres med fx

afgiftsfritagelsen af biomasse.

Dyrkning af energipil i stedet for fx korn er også samfundsøkonomisk meget bil-

ligt. Det skyldes især store sideefekter fra blandt andet reduceret udvaskning af

næringsstofer til åer og vandløb. Men omstillingselementet peger kun i beske-

den grad i retning af 2050, hvor forventningen er, at opvarmning kun i begræn-

set omfang skal være biomassebaseret, og hvor biomassen i højere grad skal være

restprodukter og ikke egentlige energiafgrøder. Samtidig fortrænger energipil

dyrkning af fødevarer, så hvis fødevareproduktionen skal holdes uændret, vil ny

jord skulle tages i brug med øgede udledninger til følge. Derfor mener Klimarå-

det ikke, at energipil skal støttes eksplicit af klimahensyn alene, men kun dyrkes,

hvis det kan ske på markedsvilkår som øvrige afgrøder.

Yderligere tre omstillingselementer kan på sigt blive relevante. Disse omstil-

lingselementer er gode at have i puljen af mulige tiltag, men Klimarådet inder

ikke, at de på nuværende tidspunkt bør søges realiseret, med mindre Danmark

ønsker at bidrage yderligere til den globale klimaindsats. Det drejer sig om

følgende:

•

Mere plantefedt i foderet til malkekvæg kan reducere køernes udledning af

metan til en moderat samfundsøkonomisk omkostning.

Erstatning af naturgas med biogas har et betydeligt potentiale og er en del

af Klimarådets vision for 2050 som beskrevet i kapitel 4, hvorfor teknologien

forsat bør være et fokuspunkt blandt andet i relation til forskning og

udvikling. Men processen er stadig dyr med en pris på over 1.000 kr. pr. ton

Elbiler

I 2050 skal elbiler forstås bredt, idet

biler på brændstoffer, der hovedsagligt

produceres med el, også kan opfattes

som elbiler. Det gælder fx brintbiler, når

brinten er produceret med elektrolyse.

Træpillernes klimaaftryk

Det er løbende genstand for stor debat,

om biomasse som fx træpiller reelt er

-neutralt. Det afhænger blandt andet

af, hvilken type træ, der benyttes, og

hvordan skovningen foregår.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

152

e, hvorfor der i dag kun etableres biogas med betydelig støtte, og derfor

bør der kun lægges væsentlig vægt på brug af denne teknologi inden 2030,

hvis omkostningerne falder betydeligt.

•

Mindre mælkekvægsbestand reducerer umiddelbart landbrugets

udledninger, men risikerer at mindske erhvervets indtjening, hvilket har en

omkostning for samfundet.

Opfyldelse udover 2030-målet bringer også LULUCF-tiltag i spil. Sådanne

tiltag er ikke medtaget i denne rapport, da Danmark med den nuværende politik

allerede ser ud til at bruge hele det tilladte bidrag fra LULUCF i opfyldelsen

af 2030-målet, og dermed vil yderligere tiltag ikke kunne bidrage til målopfyl-

delsen. Ønsker man fra politisk side at bidrage mere til reduktioner, end hvad

2030-målet tilsiger, er det relevant også at se på tiltag som skovrejsning, udtag-

ning af lavbundsjorde og andre former for ændret arealanvendelse.

Endelig er der også mulighed for at købe andre landes udledningsrettigheder for

ikke-kvotesektoren. Det er én af de tre leksibilitetsmekanismer, der er nævnt i

kapitel 2. Denne analyse viser, at det som udgangspunkt er overkommeligt for

Danmark at opfylde reduktionsbehovet, men hvis behovet på sigt skulle vise sig

at være større, kan vi komme i bekneb for billige og perspektivrige omstillings-

elementer. I den situation – særligt hvis den opstår sent i målperioden – kan det

være mest omkostningsefektivt at købe udledningsrettigheder fra andre lande.

Man bør dog være påpasselig med denne mulighed, da det ikke kan udelukkes,

at der opstår et overudbud af udledningsrettigheder i Europa, hvorved køb af en

rettighed ikke nødvendigvis modsvares af en reduktion i sælgerlandet.

Samti-

dig letter indenlandske reduktioner Danmarks omstilling frem mod 2050, og

derfor anbefaler Klimarådet, at vi i videst muligt omfang opfylder vores forplig-

tigelser med indenlandske tiltag og ikke i udgangspunktet planlægger at købe

andre landes udledningsrettigheder.

Klimarådet anbefaler i alt otte omstillingselementer

Samlet set anbefaler Klimarådet otte omstillingselementer som er oplistet i

tabel 6.1. De syv øverste elementer i tabellen opfylder i sig selv det centrale skøn

for reduktionsbehovet, mens det ottende – elbiler – er et yderligere fornuftigt

omstillingselement.

Elbilernes potentiale frem mod 2030 er med 2,2 mio. ton CO

e blandt de større,

men omkostningerne er kategoriseret som medium. Da de syv første omstil-

lingselementer i tabel 6.1 tilsammen har potentiale til at nedbringe udlednin-

gerne med mere end det centrale skøn for reduktionsbehovet, kan det være

fornuftigt kun at udnytte potentialet for elbiler delvist.

Tilsvarende vil de tilhørende virkemidler til en række af omstillingselementerne

indebære omkostninger, der kan resultere i høje omkostninger for udnyttelse af

de sidste dele af potentialet for nogle af de omstillingselementer, der er kategori-

seret som meget billige. Alt i alt taler dette for, at balancen mellem de forskellige

omstillingselementer i pakken må justeres frem mod 2030.

Elbilernes potentiale

Potentialet er beregnet ud fra en

indfasning af 520.000 biler i 2030 sam-

menlignet med basisfremskrivningens

ca. 120.000 elbiler svarende til 4 pct. af

bilparken.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

153

Fokusområder

Energikommissionen, hvis rapport udkom

i april 2017, har lige som Klimarådet også

energieffektivisering og elektriicering

som særlige fokusområder.

Omstillingselementerne i tabel 6.1 peger på en omstilling med ire fokusområder:

•

Energibesparelser gennem bedre renoverede huse og mere energieffektive

produktionserhverv

Opvarmningen skal yderligere elektriiceres gennem varmepumper suppleret

med solvarme

Landbruget skal i stigende grad behandle husdyrgødningen – i første

omgang ved at forsure gylle

Indsatsen for at elektriicere vejtransporten skal forstærkes, og derudover

bør man i den tunge transport fokusere på at erstatte med gas – i starten

naturgas, men på sigt biogas.

Til slut i dette kapitel er disse fokusområder formuleret som egentlige anbefa-

linger.

Omstillingselementerne skal realiseres med virkemidler

Det kræver konkret politik at realisere de omstillingselementer, der er udvalgt i

tabel 6.1. Klimarådet har med forslaget til omstillingselementer peget på, hvil-

ken retning omstillingen bør tage mod 2030. Dernæst er det op til regeringen

og Folketinget i de kommende forhandlinger om en klimaplan i efteråret 2017

at beslutte, hvilke politiske virkemidler der kan bringe Danmark i den angivne

retning.

Generelt søger de forskellige omstillingselementer at fortrænge drivhusgas-

ser. Derfor er det mest umiddelbare virkemiddel at lægge en generel afgift på

drivhusgasser. Man bør forfølge denne mulighed så meget som muligt, men

som kapitel 4 beskriver, er der forhold, som i praksis kan umuliggøre en generel

drivhusafgift. Derfor er man ofte nødsaget til at bruge mere speciikke virkemid-

ler for at realisere de ønskede reduktioner i udledningerne. Nedenfor diskuteres

mulige speciikke virkemidler.

Varmepumper er samfundsøkonomisk en attraktiv teknologi, men lider under

en relativ stor afgiftsbelastning, da den anvendte elektricitet pålægges en høj

elafgift af andre hensyn. Derfor kan lavere elafgifter på el til opvarmning hjælpe

varmepumperne på vej, både i den individuelle opvarmning og i jernvarmen.

Klimarådet har tidligere anbefalet, at afgiften på el til opvarmning sættes ned,

ligesom Det Miljøøkonomiske Råd i sin seneste rapport anbefaler at sænke elaf-

giften,

hvilket også er en anbefaling hos Energikommissionen.

Det er generelt svært at få husejere til at energirenovere deres huse, selv om det

på papiret er en god forretning. Derfor står de gode virkemidler heller ikke i kø.

En mulighed er at fortsætte Boligjobordningen efter 2017, der i sin nuværende

udformning netop har fokus på grønne forbedringer, ligesom man kan stramme

bygningsreglementets krav til energiforbedringer ved renovering. En anden

mulighed er at ændre jernvarmeværkernes opkrævningsmetode, så den faste del

af betalingen kommer til at udgøre en mindre del af regningen. Herved vil ener-

gibesparelser få større betydning for varmeregningen i jernvarmeområder. Man

bør dog være opmærksom på risikoen for, at det valgte virkemiddel også gen-

nemtvinger energirenoveringer, der ikke er samfundsøkonomisk fornuftige, og

som dermed øger omkostningselementets omkostninger pr. ton CO

e i praksis.

Boligjobordningen

Kaldes også håndværkerfradraget og gi-

ver mulighed for at fradrage lønudgifter

ved en lang række energiforbedringer af

boligen som fx isolering og udskiftning

af tag, udskiftning af vinduer og døre,

isolering af ydervægge m.v.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

154

Omstillingselement

Energirenovering af

bygninger

Individuelle

varmepumper

Energieffektivisering i

produktionserhvervene

Gas i tung transport

Store varmepumper

Solvarme

Forsuring af gylle

Elbiler

Overlap

I alt

Potentiale

Samfundsøkonomisk

omkostning

Meget billigt

Letter omstillingen

frem mod 2050

I høj grad

1,4 mio. ton CO

3,3 mio. ton CO

Meget billigt

I nogen grad

2,6 mio. ton CO

0,2 mio. ton CO

0,9 mio. ton CO

0,8 mio. ton CO

1,0 mio. ton CO

2,2 mio. ton CO

-0,3 mio. ton CO

12,0 mio. ton CO

Meget billigt

Billigt

Medium

I nogen grad

I høj grad

I nogen grad

I høj grad

Tabel 6.1 Omstillingselementer Klimarådet lægger vægt på frem mod 2030

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

Energiefektiviseringer i produktionserhvervene kan fremmes ved at give til-

skud til energibesparende tiltag i fremstillingsvirksomheder. Et sådan tiltag kan

fx udformes som foreslået i

Virkemiddelkataloget,

hvor der etableres en tilskuds-

pulje på 100 mio. kr. årligt over fem år.

Dertil kan lægges krav om energisyn og

energiledelse i lere virksomheder, end minimumskravet er i EU’s energiefekti-

viseringsdirektiv. Dette direktiv fra 2012 stiller krav om, at store virksomheder

skal foretage et energisyn hvert jerde år.

Gas i den tunge transport er i Danmark langt mindre udbredt end i vores nabo-

lande, og det kan til dels forklares med afgiftsforskellen på de konkurrerende

brændsler. Derfor er et muligt virkemiddel at give gaslastbiler en afgiftsrabat

eller et tilskud, eventuelt i en indledende fase. En anden mulighed er fra ofentlig

side at støtte udbredelsen af gastankstationer. Endelig kan man fra kommunal

side stille krav om, at fx skraldebiler skal køre på gas.

Lige nu er der ingen umiddelbare regulatoriske barrierer, der hindrer udbre-

delse af solvarme. Af samme årsag forudser basisfremskrivningen også, at

solvarme vinder frem inden 2030. Ønsker man fra politisk side at udbrede

solvarme endnu mere, er det vigtigt at sikre, at konkurrerende brændsler i var-

meforsyningen pålægges afgifter svarende til deres CO

-aftryk. Man kan derfor

overveje at hæve CO

-afgiften på blandt andet naturgas. En anden mulighed,

som benyttes i dag, er at stille krav til energiselskaberne om at medvirke til ener-

gibesparelser, hvilket også indbefatter solvarme til og med 2018.

Denne frist

kan forlænges, hvis solvarme skal promoveres yderligere.

Skraldebiler

Pr. 1. maj 2016 kørte 82 pct. af de køben-

havnske skraldebiler på naturgas eller

biogas.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

155

Bedriftsregnskab

Klimarådets forslag til et bedriftsregn-

skab beregner udledningen på den

enkelte landbrugsbedrift fra metan

fra fordøjelsen, metan fra gylle- og

gødningshåndtering, lattergas fra gylle-

og gødningshåndtering, lattergas fra

jorden og CO

fra fossile brændsler. Ved

at kende de speciikke udledninger kan

den enkelte landmand selv foretage de

disponeringer, der passer bedst.

Forsuring af gylle i landbruget sker ikke af sig selv og kræver derfor, at landmæn-

dene fx mødes af et krav om forsuringsanlæg ved etablering af nye stalde, at der

lægges afgift på ubehandlet husdyrgødning, eller at der gives tilskud til behand-

lingen. Forsuring er, når der ses bort fra sideefekter, en økonomisk byrde for

samfundet, og valget af virkemiddel bestemmer, hvem der skal bære denne

byrde. Klimarådet har tidligere anbefalet, at der etableres bedriftsregnskaber

for landbrugets drivhusgasudledninger.

Optimalt set skal sådanne regnskaber

bruges til at lave teknologineutral regulering, og den enkelte landmand vil da

vælge forsuring, hvis det er det mest omkostningsefektive tiltag for netop hans

eller hendes bedrift. Bedriftsregnskaber kræver dog stadig et vist udviklings-

arbejde, så på kortere sigt er det mest hensigtsmæssigt med virkemidler, som

speciikt sikrer, at gyllen forsures. Det er dog vigtigt, at døren også holdes åben

for andre former for behandling af husdyrgødning, fx bioforgasning, når disse

bliver konkurrencedygtige.

Udbredelsen af elbiler er påvirket af afgifter. Elbiler er dyre i anskafelse, men

billige i løbende drift, og derfor har elbiler været særligt hårdt ramt af den dan-

ske bilbeskatning, hvor især købet af bilen pålægges en høj afgift, som ahænger

af bilens pris. Klimarådet har tidligere anbefalet, at man fritager prisen på batte-

riet for registreringsafgift med henblik på at skabe en større udbredelse af elbi-

ler,

og Folketinget har netop i april 2017 vedtaget et sådant fradrag.

Fradra-

get løber dog kun til og med 2021, og man bør i god tid inden udløbet vurdere,

om det bør forlænges for at skabe stabile fremtidige rammer om elbilmarkedet,

der kan sikre en fortsat vækst i elbilernes andel af nybilsalget frem mod 2030.

Ønsker man en endnu større reduktion i ikke-kvotesektoren skal lere omstil-

lingselementer og dermed lere virkemidler i spil. Træpillefyr kan udbredes

yderligere med fx statsgaranterede lånemuligheder for husejerne. Hvis land-

mændene skal dyrke mere energipil, er tilskud, som tidligere har været anvendt,

ét af lere mulige virkemidler, mens mere plantefedt i foderet ligeledes kan

promoveres med et tilskud. Biogas, som endnu er dyrere end alternative energi-

former, beror også på tilskud for at være økonomisk attraktivt. Endelig kan pro-

duktion af malkekvæg bringes ned ved at skærpe kravene i husdyrreguleringen.

På landbrugsområdet vil et velfungerende bedriftsregnskab med tilhørende

økonomiske incitamenter i form af teknologineutrale afgifter eller tilskud dog

være det mest hensigtsmæssige virkemiddel.

Til slut skal det erkendes, at en række af de eksempler på virkemidler, som

diskuteres i dette kapitel, indebærer en økonomisk omkostning, som ikke er

inddraget i analysen. Hvor et omstillingselement fremmes gennem tilskud eller

afgiftsreduktioner, bliver den negative eksternalitet, som omkostningselemen-

tet er rettet mod, ikke ordentligt prissat. Samtidig skal omkostningerne ved at

give tilskud eller reducere afgifter inansieres via de ofentlige inanser, og det

kan indebære højere skatter med forvridende efekter. Det er derfor værd at

overveje i de konkrete tilfælde, om omkostningselementer kan fremmes gennem

virkemidler, der i højere grad indebærer en prissætning af eksternaliteter, så

man dermed opnår et provenu for de ofentlige kasser.

Danmark bør ikke bruge kvoter til at opfylde ikke-kvotesektormålet

Negativ eksternalitet

En negativ eksternalitet, som også kaldes

en negativ skadesomkostning, opstår,

når en husholdning eller virksomhed

udfører en aktivitet, der påfører andre

aktører et tab af velfærd eller indtje-

ningsmuligheder, uden at de kompense-

res for det. På klimaområdet består den

negative eksternalitet i, at udledning af

drivhusgasser påfører resten af verdens

befolkning klimaskader.

EU-Kommissionen har foreslået, at Danmark og en lille håndfuld andre lande

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

156

kan bruge kvoter fra kvotesystemet til at opfylde målet i ikke-kvotesektoren.

Hvis reduktioner i kvotesystemet som værdisat ved kvoteprisen er billigere end

reduktioner i ikke-kvotesektoren, er hensigten, at reduktionerne bør inde sted i

kvotesektoren, hvis køb af en kvote rent faktisk betyder reelle reduktioner.

Danmark har mulighed for at købe og annullere kvoter svarende til i alt ca. 8

mio. ton CO

. På den måde kan næsten hele det centrale skøn for reduktionsbe-

hovet dækkes af kvoter. Beslutningen om, hvorvidt – og i hvilket omfang – vi

vil benytte os af leksibilitetsmekanismen i målopfyldelsen skal træfes inden

udgangen af 2019. Det er altså ikke muligt at afvente udviklingen og så købe

kvoter, når vi nærmer os 2030, hvis målet ikke ser ud til at blive nået ved inden-

landske tiltag.

Klimarådet har tidligere analyseret efekten af kvoteannullering. Analysen viser,

at det stort set ikke reducerer de samlede udledninger i kvotesektoren inden

2030, hvis man tager udgangspunkt i de nuværende regler for kvotesystemet.

Som igur 6.4 illustrerer, er det først omkring 2050, at der sker væsentlige

reduktioner i udledningerne, og man skal vente helt til 2090’erne, før de sam-

lede reduktioner over alle år svarer til den oprindelige kvoteannullering. Faktisk

er reduktionen i 2090’erne højst tvivlsom, da man sagtens kan forestille sig, at

de vedvarende teknologier på det tidspunkt er blevet så konkurrencedygtige, at

der slet ikke udledes CO

mere, og så har en kvote fra eller til ingen betydning.

Konklusionen bygger især på to forhold. For det første er kvotesystemet i dag

hæmmet af et betydeligt kvoteoverskud svarende til ca. et helt års forbrug af kvo-

ter. Det betyder, at en dansk kvoteannullering blot mindsker dette kvoteoverskud

en smule, men uden rigtigt at skabe reel knaphed på markedet. Hvis man imid-

lertid fra EU’s side formår at reformere kvotesystemet, så overskuddet bringes

ned, vil en dansk kvoteannullering også have større efekt. For det andet har man

indført en kvotereserve, hvori kvoter gemmes, når der er et stort overskud. Det

betyder, at en dansk kvoteannullering blot medfører, at der gemmes lidt færre

kvoter i denne reserve. Klimarådets simuleringer peger på, at reserven først vil

være tømt sidst i dette århundrede, og derfor vil en dansk kvoteannullering først

rigtigt få betydning for udledningerne på dette sene tidspunkt, hvis overhovedet.

Brug af kvoter til at opfylde målet i ikke-kvotesektoren har altså ikke den store

klimaefekt på kort og mellemlangt sigt og muligvis heller ikke på langt sigt.

Men derfor kan det stadig være en attraktiv mulighed, hvis indenlandske tiltag i

ikke-kvotesektoren viser sig meget dyre. På den måde giver leksibilitetsmeka-

nismen mulighed for at udskyde omstillingen til senere, hvor de indenlandske

tiltag forhåbentligt er faldet i pris.

Energistyrelsen forventer i sit middelskøn, at en kvote i gennemsnit koster 88

kr. i perioden fra 2021 til 2030,

og dermed ligger kvotemuligheden i priskate-

gorien

billigt.

Kun to omstillingselementer af de første syv i tabel 6.1, som i sig

selv opfylder 2030-målet, nemlig store varmepumper og solvarme, er dyrere

med en pris på ca. 260-270 kr. pr. ton CO

. Priserne viser, at det er muligt at

sænke den samlede regning for målopfyldelsen ved at bruge kvoter, men at

besparelsen er i omegnen af 300 mio. kr. samlet set over den 10-årige periode,

hvilket må siges at være beskedent, når størrelsen af omstillingen tages i betragt-

Fleksibilitetsmekanisme

EU-kommissionen har foreslået tre mu-

ligheder for leksibilitet: 1) Brug af kvoter

fra kvotesystemet, 2) køb af udlednings-

rettigheder til ikke-kvotesektoren fra

andre lande, og 3) medregning af bidrag

fra LULUCF. Mekanismerne er nærmere

beskrevet i kapitel 2.

Kvoteoverskud

Med kvoteoverskud forstås forskellen

mellem antallet af kvoter, der er udstedt

siden kvotesystemets start i 2008, og

antallet af indløste kvoter også siden

2008.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

157

Mio. ton

2021-2030 2031-2040 2041-2050 2051-2060 2061-2070 2071-2080 2081-2090 2091-2100

Figur 6.4 Reduktion af udledninger i kvotesektoren ved dansk kvoteannullering

Anm.:

Figuren viser effekten på de europæiske udledninger af, at Danmark annullerer i alt

8 mio. kvoter jævnt fordelt fra 2021 til 2030. Den skraverede søjle angiver, at denne

reduktion er særdeles usikker.

Kilde:

Egne beregninger.

ning. Og faktisk er det muligt at sammensætte en pakke af omstillingselementer,

hvis man kun fokuserer på prisen indtil 2030, som er billigere end kvotekøb.

Hvis brug af kvoter skulle have sin egen cirkel i igur 6.3, ville den som nævnt

skulle ligge i priskategorien

billigt.

Men brug af kvoter udskyder blot omstillin-

gen mod 2050, så cirklen ville være at inde i igurens nederste række sammen

med omstillingselementer, der i

ringe grad

letter omstillingen mod 2050. Denne

placering viser meget tydeligt, at brug af kvoter – såfremt dette talte med som

et omstillingselement – ikke kan komme i betragtning til den valgte pakke. Og

endelig ville iguren ikke kunne forklare, at klimaefekten ved kvoteannullering

er begrænset på kort sigt. Derfor anbefaler Klimarådet, at Danmark afstår fra at

benytte leksibilitetsmekanismen for brug af kvoter med mindre kvotesystemet

reformeres på en måde, så kvoteoverskuddet nedbringes markant.

Til slut er det værd at huske, at brug af kvoter kun er aktuelt, hvis Danmark ikke

ønsker at reducere mere i ikke-kvotesektoren, end 2030-målet kræver. Har vi

derimod planer om at omstille mere inden 2030, end vi har forpligtet os til, er

der ingen grund til at overveje at købe kvoter.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

I 2050 skal den lette vejtransport være

omstillet til vedvarende energi. Eldrift ser

i stigende grad ud til at skulle være en

afgørende del af denne omstilling, hvilket

indebærer en omfattende udskiftning af

Danmarks bilpark af benzin- og dieselbiler.

”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

159

6.3 Konklusioner og anbefalinger

Dette kapitel har undersøgt reduktionsbehovet i

ikke-kvotesektoren, og hvordan man mest hensigts-

mæssigt kan opfylde det. Kapitlet har også diskuteret,

om man bør stræbe efter en endnu større reduktion,

end ikke-kvotesektormålet tilsiger. Konklusionerne er

som følger:

→

Energistyrelsens centrale skøn for reduktionsbehovet inden 2030 er 9,4

mio. ton CO

e, men der er væsentlig usikkerhed om dette tal. Energistyrelsen

opererer således med et lavt skøn på 2,4 mio. ton CO

e og et højt skøn på

19,4 mio. ton CO

→

Klimarådet har i første omgang sammensat en pakke af

syv omstillingselementer, der opfylder reduktionsbehovet.

Omstillingselementerne er valgt ud fra deres samfundsøkonomiske

omkostninger, og om de letter omstillingen mod 2050. Pakken består af

energirenovering af bygningsmassen, individuelle varmepumper, store

varmepumper i fjernvarmen, energieffektivisering i produktionserhvervene,

solvarme, gas i tung transport og forsuring af gylle.

→

Et groft overslag viser, at pakken vil give samfundet en gevinst på lidt over

1 mia. kr. i alt over de 10 år fra 2021 til 2030. Det er naturligvis usikkert,

om der ligefrem vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at realisere

omstillingselementerne, men tallet viser, at omstillingen i hvert fald kan

gennemføres uden nævneværdige omkostninger for samfundet.

→

Der er tre grunde til at overveje at stile efter en større reduktion end

det centrale skøn: 1) At reduktionsbehovet kan vise sig at være større

end det centrale skøn, 2) at en omkostningseffektiv omstilling mod et

lavemissionssamfund i 2050 kræver, at vi allerede tager fat inden 2030, og

3) at EU’s og dermed Danmarks klimamål er utilstrækkelige bidrag til at holde

den globale temperaturstigning under to grader, hvorfor der er forventning

om, at EU vil skærpe sine klimamål.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

160

→

Hvis man ønsker en større reduktion end Energistyrelsens centrale skøn

for reduktionsbehovet, er de mest oplagte kandidater omstillingselementer

som elbiler, træpillefyr og energipil. Af disse inder Klimarådet, at der er

mest perspektiv i elbiler, som dermed bliver et ottende omstillingselement i

Klimarådets pakke.

→

Omstillingselementerne skal realiseres med virkemidler. Klimarådet har

tidligere anbefalet at sænke afgiften på el til opvarmning, basere regulering

af landbrugets drivhusgasudledning på et bedriftsregnskab og lempe

registreringsafgiften for elbiler, hvor sidstnævnte anbefaling for nyligt er

blevet fulgt af Folketinget.

→

Det er muligt at købe andre landes udledningsrettigheder eller bruge kvoter

til at opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Ved at bruge kvoter kan målet

opfyldes en smule billigere, men en dansk kvoteannullering har ikke den

store klimaeffekt på kort og mellemlangt sigt.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

161

På baggrund af analysen i dette kapitel er Klimarådets

anbefalinger:

→

Danmark bør sigte mod en større reduktion af

udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren

end det, der svarer til Energistyrelsens centrale

skøn for reduktionsbehovet. En større reduktion vil

mindske behovet for et opskruet tempo i Danmarks

grønne omstilling efter 2030. En større reduktion vil

også være udtryk for rettidig omhu i den sandsyn-

lige situation, hvor EU skærper sine klimamål frem

mod 2050 som led i opfyldelsen af Parisaftalen.

Et forsigtighedsprincip tilsiger ligeledes en større

reduktion, da reduktionsbehovet kan vise sig større

end Energistyrelsens skøn.

→

I den ikke-kvoteomfattede del af energiområdet

bør Danmark mod 2030 satse på øget udbredelse

af varmepumper suppleret med solvarme. Samtidig

bør vi fokusere på omkostningseffektive energi-

besparelser i bygningsmassen og i produktionser-

hvervene.

I transporten bør vi påbegynde omstillingen til

elektriiceret vejpersontransport i form af elbiler,

mens gas bør introduceres som alternativt driv-

middel til lastbiler.

→

I landbruget bør omstillingen i første omgang have

fokus på behandling af husdyrgødning. Her er lere

teknologier relevante, men forsuring synes lige nu

at være det samfundsøkonomisk mest attraktive

tiltag.

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

162

→

Danmark bør i videst muligt omfang opfylde målet i

ikke-kvotesektoren ved indenlandske reduktioner

og kun købe udledningsrettigheder i andre lande,

hvis det mod slutningen af målperioden viser sig,

at vi ikke har reduceret nok, og under forudsætning

af, at købet af udledningsrettigheden modsvares af

dokumenterede reduktioner i sælgerlandet.

Danmark bør ikke benytte muligheden for at bruge

kvoter fra kvotesystemet til at opfylde målet i

ikke-kvotesektoren, med mindre der inden

udgangen af 2019, hvor beslutningen om brug af

kvoter skal tages, gennemføres en reform af

kvotesystemet, så det store kvoteoverskud ned-

bringes markant.

→

6 Omstillingsvejen mod 2030

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

Appendiks

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

165

Beskrivelse af omstillingselementer

I dette appendiks beskrives nedenstående liste med

omstillingselementer uddybende:

Transport

A.1

A.2

A.3

A.4

A.5

A.6

A.7

A.8

Mindre vejtransport

Kollektiv transport

Mere brændstoføkonomiske biler

Flydende biobrændstoffer

Elbiler

Elbusser

Gas i tung transport

Elektriicering af jernbanen

Landbrug

A.9

A.10

A.11

A.12

A.13

Plantefedt til malkekvæg

Mindre malkekvægsbestand

Forsuring af gylle

Energipil

Græsarealer

Opvarmning

A.14

A.15

A.16

A.17

A.18

A.19

Individuelle varmepumper

Træpillefyr

Store varmepumper

Solvarme

Biogas i naturgasnettet

Energirenovering af bygninger

Produktionserhverv

A.20

Energieffektivisering i produktionserhvervene

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

166

A.1

Mindre vejtransport

Vejtransporten ventes at blive øget de kommende år,

men udledningerne frem til 2030 kan reduceres mar-

kant, hvis man kan begrænse denne vækst i kørslen.

Der er dog desværre mangel på gode virkemidler, som

kan gøre det omkostningseffektivt. Billister er generelt

villige til at betale meget for at køre i bil, hvorfor det er

samfundsøkonomisk dyrt at reducere kørslen.

Beskrivelse

Den lette vejtransport, som især består af personbiler, står for 30 pct. af udled-

ningerne i ikke-kvotesektoren. Tiltag, der retter sig mod denne udledning, har

derfor et stort potentiale ved selv relativt små reduktioner i kørslen.

Antallet af kørte km behøver ikke at blive reduceret i forhold til i dag for at opnå

en betydelig efekt. Det er nok at reducere væksten i kørslen, da Energistyrelsen

forventer en stigning i kørslen frem mod 2030. Stigningen skyldes en kombi-

nation af forventet økonomisk vækst, som historisk set øger befolkningens efter-

spørgsel efter transport, og forbedret vejinfrastruktur, hvilket ligeledes øger

efterspørgslen, fordi bilkørsel alt andet lige bliver en hurtigere transportform i

forhold til alternative transportformer.

Potentiale

Stigning i kørslen

Energistyrelsen forventer en stigning

i antal kørte km på 1,73 pct. om året i

perioden 2010-2020 og 1,66 pct. om året

i perioden 2020-2030.

Reduceret vækst i kørslen har et stort reduktionspotentiale. Tre simple scena-

rier kan illustrere, hvor stort potentialet er, hvis man kan reducere væksten i

kørselsomfanget.

•

Nulvækst fra 2020:

Hvis antal kørte km topper i 2020 og derefter

forbliver stabilt, vil Danmark kunne spare ca. 7,4 mio. ton CO

i forhold til

den forventede udledning over perioden 2021-2030. Det svarer til 9 pct.

reduktion. Det ville alene kunne opfylde næsten hele det centrale skøn for

reduktionsbehovet for at opfylde 2030-målet.

•

Forhøjet brændstofafgift:

Hvis afgiften forhøjes med 40 øre pr. liter fra

dagens afgift på 4,59 kr. pr. liter benzin

og 3,14 kr. pr. liter diesel,

reduceres

brændstofforbruget med 1,6 pct., viser beregninger fra Skatteministeriet.

Det giver en besparelse på 1,4 mio. ton CO

over perioden 2021-2030. Der vil

derudover også være en CO

-reduktion som følge af, at der vil være en øget

import af brændstof via grænsehandel.

•

Vejbenyttelsesafgift:

En afgift på benyttelse af vejene kan reducere CO

med

3 pct. i forhold til det forventede.

-udledningerne vil falde med ca. 2,6

mio. ton CO

over perioden 2021-2030.

I ovenstående beregninger er det antaget, at iblandingen af biobrændstof i

benzin og diesel samt udbredelsen af elbiler følger basisfremskrivningen fra

2017. Ligeledes er der indregnet, at bilerne bliver mere efektive frem til 2025,

hvorefter efektiviteten i bilerne holdes konstant.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

167

Potentialet for dette omstillingselement ahænger i høj grad af virkemidlet.

Her tages det laveste af de tre ovenstående bud, som fremkommer ved forhøjet

brændstofafgift. Potentialet er derfor 1,4 mio. ton CO

Samfundsøkonomiske omkostninger

Grænsehandel

Danmarks udledninger fra transport

udregnes på baggrund af salget af

brændstof i Danmark. Brændstof købt i fx

Sverige, men brugt i Danmark, tilskrives

Sveriges udledninger. Øget grænsehan-

del, hvor danskerne køber brændstof

i udlandet, reducerer derfor Danmarks

-udledninger.

Det er dyrt, hvis man vil have folk til at køre mindre i bil. Det viser beregninger

fra Virkemiddelkataloget, som har beregnet de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved en forhøjelse af brændstofafgiften på 40 øre som i eksemplet ovenfor.

Prisen pr. ton reduceret CO

er ca. 2.600 kr. Her er medtaget den udlednings-

reduktion, som skyldes, at en del af CO

-udledningen overføres til udlandet

gennem grænsehandel samt gevinsterne fra sideefekter i form af nedsat

luftforurening, færre tilskadekomne i traikken og mindre støj og trængsel. Hvis

man kun kigger på de indenlandske reduktioner, er prisen 9.600 kr. pr. ton CO

Under alle omstændigheder er de samfundsøkonomiske omkostninger meget

høje. Virkemiddelkataloget kigger også på afskafelse af befordringsfradraget og

indførelse af en generel vejbenyttelsesafgift. I begge tilfælde er de samfundsøko-

nomiske omkostninger på over 4.000 kr. pr. ton CO

De høje omkostninger ved reduktion af kørselsomfanget ved hjælp af højere

afgifter hænger grundlæggende sammen med, at den samlede afgift pr. kilo-

meter på bilkørsel er højere end de gennemsnitlige eksterne omkostninger

pr. kilometer. For speciikke steder forholder det sig anderledes, fx har kørsel

i byer med tæt traik meget høje eksternaliteter i form af luftforurening, støj,

traikuheld og især tidstabet forbundet med trængsel. Hvis man med målrettede

afgifter i form af vejbenyttelsesafgifter, der ahænger af tid og sted, kan øge

afgiften speciikt på denne del af kørslen, kan man opnå CO

-reduktioner med

negative samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton. Både COWI og Træng-

selskommissionen har kigget på sådanne målrettede vejbenyttelsesafgifter og

fundet dem samfundsøkonomisk gavnlige.

Der er dog problemer med vejbenyttelsesafgifter. Der er endnu ikke nogen

lande eller byer, der har implementeret et vejbenyttelsesafgiftssystem i fuld

skala, hvor afgiften kan diferentieres efter hvornår og på hvilken vej, man kører.

Danmark skulle i givet fald derfor være det første land og derfor også drive

teknologiudviklingen på området. Belært af erfaringen med andre store IT-pro-

jekter i ofentligt regi vil det medføre betydelige risici i forhold til funktionalitet,

tidsplan og overholdelse af budget.

Baseret på ovenstående er de samfundsøkonomiske omkostninger vurderet til

meget dyre.

Alle de ovenstående analyser viser, at der er

positive

sideefekter forbundet med

mindre vejtransport. Mindre kørsel vil overordnet set nedsætte støj, luftforure-

ning, traikuheld og trængsel. En diferentieret vejbenyttelsesafgift kan reducere

sideefekterne mest.

2050-perspektiv

Et lavemissionssamfund i 2050 forudsætter, at det meste af transporten foregår

med vedvarende energi. Indtil bilparken er omstillet til vedvarende energi, vil

en reducering af kørslen spare klimaet for store mængder CO

. Derudover vil et

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

168

mindre kørselsbehov hjælpe omstillingen til vedvarende energi i transporten: Jo

lavere kørsel, jo mindre vedvarende energi skal der fx produceres til elbiler. Det

nedsætter behovet for vindmøller, solceller og anden vedvarende energi. Lige-

ledes vil det kræve færre nuludslipsbiler, jo mindre der bliver kørt. Derfor kan

en permanent reducering af kørselsomfanget lette omstillingen mod 2050 ved

at give en lavere og dermed mere overkommelig omstillingstakt til vedvarende

energi generelt. Dertil kommer, at der vil være en vis tilvænning til et samfund

med mindre eller anderledes mobilitet, end den nuværende udvikling tyder på.

Denne tilvænning vil tage tid, men det er ikke givet, at processen bør påbegyn-

des allerede inden 2030. Mindre vejtransport er dog ikke en nødvendighed for

at opnå et lavemissionssamfund eftersom alle personbiler skal være nuludslips-

biler på sigt.

Derfor vurderes omstillingselementet i

nogen grad

at hjælpe på 2050-målsæt-

ningen.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Mindre vejtransport vil bidrage

lidt

til målet for vedvarende energi. Det skyldes,

at det totale energiforbrug sættes ned. Så længe denne energi hovedsageligt er

fossil, vil det totale energiforbrug reduceres mere end forbruget af vedvarende

energi. Det vil derfor kræve mindre vedvarende energi at dække 50 pct. af det

totale energiforbrug.

Virkemidler

Der er som allerede nævnt en række virkemidler, der kan reducere kørselsom-

fanget på de danske veje. Det gælder fx forhøjet brændstofafgift, som er det mest

direkte virkemiddel til at ramme vejtransportens udledninger, idet man beskat-

ter det forbrug, man vil have reduceret. Afskafelse af fradrag samt vejbenyttel-

sesafgift er direkte virkemidler i forhold til at reducere kørslen, men indirekte

virkemidler i forhold til udledningerne. Man kan også gøre det dyrere at anskafe

en bil og på den måde reducere kørslen.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

1,4 mio. ton CO

Meget dyrt

Positive

I nogen grad

Lidt

Tabel A.1

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet mindre vejtransport

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

169

A.2 Kollektiv transport

Kollektiv transport kan transportere mange mennesker

med mindre energi og færre køretøjer end privatbilisme.

Hvis man kan få bilister over i den kollektive transport,

er der et potentiale for at reducere transportens CO

-udledning. Det har dog vist sig at være meget svært at

lytte bilisterne, hvorfor det realistiske potentiale er lille

og omkostningerne høje.

Beskrivelse

Personkilometer

Dette tal angiver, hvor mange personer

der er lyttet hvor mange km. En bil, der

kører 10 km med 3 personer, har kørt 30

personkilometer. Personkilometer er en

måde at angive, hvor meget transport

der er sket eller behov for.

Kollektiv transport har en række fordele sammenlignet med privat transport.

Kollektiv transport er efektiv i forhold til både energiforbrug og kapacitets-

udnyttelse af infrastrukturen, når mange mennesker skal transporteres ad de

samme ruter. Med en rimelig belægningsgrad medfører kollektiv transport

lavere trængsel, mindre lokal forurening og reduceret CO

-udslip pr. personki-

lometer end privat transport i bil.

Potentiale

Jo lere bilister man kan få til i stedet at benytte kollektiv transport, jo lavere

bliver den samlede CO

-udledning. En stor reduktion af personbilernes CO

-udledning vil imidlertid kræve en meget stor procentvis stigning i den kollek-

tive traik. Det bygger på, at bilerne står for knap seks gange så stor en andel af

persontransportarbejdet som den kollektive transport.

Endvidere er det vanskeligt at anvise efektive virkemidler, der kan lytte billi-

ster over i den kollektive transport i stort omfang. Forskellige traikmodelbereg-

ninger har vist, at det i praksis er meget vanskeligt at gøre den kollektive trans-

port så konkurrencedygtig, at en væsentlig andel af bilisterne vælger at skifte

transportform.

Landstraikmodellen,

som udregner efekten af transporttiltag,

viser, at generelle, markante forbedringer af servicen i form af 10 pct. kortere

rejsetid eller en generel sænkning af taksterne med 10 pct. vil give 6 pct. lere

ture i den kollektive transport. Men af disse nye ture vil kun ca. hver sjette være

en person, der før var bilfører, mens de øvrige vil være cyklister, fodgængere og

bilpassagerer samt nye ture. Antallet af bilture vil falde med 0,3 pct.

Man kan også målrette indsatsen i den kollektive traik mod de mest relevante

strækninger. I en rapport udarbejdet for Region Hovedstaden konkluderes det,

at med en stor og målrettet satsning kan antallet af ture i den kollektive traik

øges med 24 pct. i regionen fra 2009 til 2018 sammenlignet med en stigning på

6 pct. stigning uden satsningen. Antallet af bilture kan mindskes med 3 pct. i

regionen.

-udledningerne kan på den anden side også stige ved en udbygning af den

kollektive transport. Med fx nye og lere busafgange øges udledningen, og hvis

antallet af færre biler ikke kompenserer for den øgede CO

-udledning fra bus-

serne, vil de samlede udledninger stige. Trængselskommissionen konkluderede i

deres rapport, at et sådant scenarie ikke er usandsynligt.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

170

På baggrund af ovenstående vurderes den kollektive transports potentiale, set

i forhold til 2030-målet, at være lille, om end Klimarådet i denne analyse ikke

sætter konkrete tal på potentialet.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Såfremt der overhovedet kan opnås en CO

-reduktion med promovering af

kollektiv transport, vil prisen højst sandsynligt være meget høj, også selvom der

er positive sideefekter i form af mindre trængsel og mindre luftforurening.

Generelt betaler det sig for samfundet at støtte kollektiv transport, da den sam-

fundsøkonomisk optimale mængde kollektiv transport overstiger den mængde

kollektive transport, der vil blive udbudt uden tilskud. De Økonomiske Råd har

analyseret det nuværende tilskud i Storkøbenhavn og fundet, at det generelt set

matcher de samfundsøkonomiske fordele, der er ved kollektiv transport, meget

godt. Kun uden for myldretiden er der en samfundsøkonomisk gevinst ved at

have lere afgange.

Region Hovedstaden har ikke regnet på omkostninger ved deres strategi som

nævnt ovenfor. Flere af tiltagene er dog forbundet med store udgifter, fx sænk-

ning af billetpriserne med 25 pct., 33 pct. mere kørsel med A-bus, S-bus, S-tog

og regionaltog samt andre tiltag. Det samme gør sig gældende for Trængsels-

kommissionens pakke af initiativer, som også medfører store omkostninger.

På baggrund af ovenstående vurderes det at være

meget dyrt

at reducere CO

-udledningen ved at lytte billister over i den kollektive transport, om end denne

analyse ikke sætter præcise tal på. Der kan være mange andre gode grunde til at

fremme den kollektive transport, men som klimatiltag er det ikke særligt veleg-

net. Disse gode grunde er fx sideefekter, som her er sat til

positive.

2050-perspektiv

I 2050 skal transporten foregå praktisk taget uden CO

-udledninger. Et bidrag

hertil er at mindske kørselsomfanget via overlytning af bilister til kollektiv

transport. En målrettet overlytning af bilister til den kollektive transport vil

gøre det nemmere at opnå en CO

-neutral transport. Klimabegrundelsen for

at overlytte bilister til kollektiv transport undermineres dog på langt sigt af, at

personbilerne i 2050 skal være nuludslipsbiler som fx elbiler. Derfor er mere

kollektiv transport som sådan ikke en nødvendig forudsætning for et lavemis-

sionssamfund i 2050.

På den anden side betyder øget kollektiv transport udbygning af infrastruktur,

som for store deles vedkommende også vil være i brug i 2050. På den måde kan

investeringer foretaget inden 2030 erstatte investeringer efter 2030.

Samlet set er vurderingen, at overlytning af bilister til den kollektive transport

nogen grad

hjælper på 2050-målsætningen.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Øget kollektiv transport vil have to modsatrettede efekter på det endelige

energiforbrug. Færre biler vil mindske forbruget af fossil energi og i meget lille

grad forbruget af den iblandede vedvarende energi, mens den ekstra kollektive

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

171

transport, i det omfang den er dieseldrevet, vil øge energiforbruget uden at øge

mængden af vedvarende energi, bortset fra iblandet biobrændstof. Hvis den

ekstra kollektive transport er baseret på vedvarende energi fx ved lere eltog,

elbusser, biogasbusser eller lignende, vil mængden af vedvarende energi, også

stige. Alt i alt må der forventes at være en lille reduktion af det endelige energi-

forbrug og en potentiel meget lille stigning i forbruget af vedvarende energi, og

derfor bidrager kollektiv transport

lidt

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Som allerede nævnt, er der få gode virkemidler til at få bilister over i den kol-

lektive transport. Det mest oplagte virkemiddel til tilskyndelse af større brug

af kollektiv transport er en nedsættelse af billetpriserne. De Økonomiske Råd

konkluderede i deres rapport, at der ikke er den store efekt ved en reduktion i

prisen på 10 pct.

Region Hovedstadens rapport lægger op til en række indsatsområder, som skal

tænkes sammen, så man kan høste fordele af synergiefekter. Områder som fre-

kvens, udbud, rejsetid, fremkommelighed, anlægsinvesteringer og meget mere

skal forbedres. Selv med denne store satsning reduceres CO

-udledningerne

ikke meget.

Generelt er folks adfærd inden for transport i høj grad præget af vaner, og valget

af bil er styret af bekvemmelighed.

Det gør, at det er meget svært at estimere

efekterne af tiltag inden for den ofentlige transport, hvor der ofte vurderes for

stor efekt af øget kollektiv transport.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

Lille

Meget dyrt

Positive

I nogen grad

Lidt

Tabel A.2

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet kollektiv transport

Egne vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

172

A.3 Mere brændstoføkonomiske biler

I de senere år er bilparken i Danmark blevet mere og

mere brændstoføkonomisk. Danskerne køber små biler,

der kører langt pr. liter benzin eller diesel, hvilket er en

følge af de høje afgifter for at anskaffe og eje en bil. Det

er dog tvivlsomt, om man kan øge den gennemsnitlige

brændstoføkonomi i de konventionelle biler endnu

mere.

Beskrivelse

Danmark har i europæisk sammenhæng en meget energiefektiv bilpark, og der

sælges generelt meget brændstoføkonomiske biler. Kun i Holland har nye biler i

gennemsnit en lavere udledning pr. km end i Danmark, og det skyldes i høj grad

en højere andel elbiler i nysalget i Holland.

Nye biler forventes også i fremtiden

at blive mere og mere efektive. Spørgsmålet er, om man kan øge den forventede

stigning i energiefektiviteten yderligere.

Potentiale

-reduktionspotentialet ved at få en mere brændstoføkonomisk bilpark i

2030 er ikke stort. Det skyldes to forhold. For det første er afgiftsstrukturen i

forvejen indrettet, så den tilskynder til valg af energiefektive biler, og derfor

sælges der i Danmark allerede biler med meget god brændstoføkonomi. For det

andet udskiftes biler langsomt, da de gennemsnitligt lever ca. 15 år, så en del af

de biler, der kører rundt på vejene i 2030, er allerede købt. Klimarådet har ikke

sat tal på potentialet, men vurderer, at der frem til 2030 kun er et lille potentiale

ved mere brændstoføkonomiske biler.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Afgiftsstrukturen

Afgiftsstrukturen er i dag indrettet, så

biler med bedre brændstoføkonomi fa-

voriseres. Benzinbiler får i dag 4.000 kr.

i fradrag i registreringsafgiften pr. km/l,

som bilen kan køre over 16 km/l, og et

tillæg på 1.000 kr. for hver km/l, den kan

køre mindre end 16 km/l. For dieselbiler

er grænsen 18 km/l. Ligeledes betaler

man mindre i grøn ejerafgift, jo længere

bilen kan køre på en liter brændstof.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved at få folk over i mere brændstof-

økonomiske biler er store. De Økonomiske Råd har beregnet omkostningerne

for den nuværende bilbeskatning, og hvor meget bilbeskatningen reducerer

-udslippet. Reduktionsprisen er ca. 5.000 kr. pr. ton CO

Det hænger

sammen med, at registreringsafgiften og andre bilafgifter i dag allerede er høje.

Hvis afgifterne i forvejen generelt er højere end de eksterne omkostninger, som

bilerne påfører samfundet, vil højere afgifter medføre endnu større forvrid-

ningsomkostninger for samfundet, da man bevæger sig længere væk fra den

samfundsøkonomisk optimale efterspørgsel efter biler og bilkørsel. Afgifter er

det oplagte virkemiddel til at få bilkøberne til at prioritere en bedre brændstof-

økonomi, og derfor konkluderer Klimarådet på baggrund af ovenstående, at

mere brændstoføkonomiske biler er et

meget dyrt

omstillingselement, om end

analysen ikke sætter konkrete tal på.

En mere brændstoføkonomisk bilpark vil medføre et mindre forbrug af benzin

og diesel, og derfor vil luftforureningen forbundet med benzin og dieselforbru-

get mindskes. Sideefekterne er derfor

positive.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

173

2050-perspektiv

I 2050 skal der ikke være lere benzin- og dieselbiler tilbage på vejene, hvis Dan-

mark skal blive et lavemissionssamfund. Det fremgår af diskussionen i visionen

for 2050 i kapitel 4, at personbilerne skal være eldrevne. Der er derfor ikke

meget perspektiv i at satse på mere brændstoføkonomiske benzin- og dieselbi-

ler, da disse alligevel skal skiftes ud inden 2050.

På den baggrund vurderes mere brændstoføkonomiske biler

i ringe grad

hjælpe Danmark med sin 2050-målsætning.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Mere brændstoføkonomiske biler vil spare energi, og den sparede energi vil gøre

det

lidt

nemmere at opfylde 2030-målet for vedvarende energi. Det skyldes, at

der nu er mindre fossil energi i energiforbruget. Det bidrager dog ikke til at øge

den absolutte mængde af vedvarende energi.

Virkemidler

Registreringsafgiften

Registreringsafgiften blev i 2016 sat

ned fra 180 pct. til 150 pct. for den del

af bilens pris, der overstiger 106.600 kr.

Ændringen i afgiftssatsen har indtil vide-

re ikke haft den store effekt på bilsalget.

Der er ikke gode uudnyttede virkemidler til at opnå en grønnere bilpark. Det

skyldes, at man allerede i dag har en afgiftsstruktur, der favoriserer små og

brændstoføkonomiske biler. Både registreringsafgiften og den grønne ejerafgift

favoriserer allerede biler med god brændstoføkonomi. Yderligere favorisering af

energiefektive biler vurderes ikke at have den store efekt.

Afgifter og tilskud kan også have en efekt ved at drive teknologiudvikling. Men

heller ikke her er der gode virkemidler, da danske afgifter og tilskud ikke vil være

drivende for teknologiudviklingen i bilindustrien. Til gengæld har EU haft suc-

ces med at stille krav til bilproducenterne om at nedbringe CO

-udledningen pr.

km for nye biler. Hvis Danmark i EU kan presse på, for at kravene skærpes efter

2021, kan det være et efektivt virkemiddel.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

Lille

Meget dyrt

Positive

I ringe grad

Lidt

Tabel A.3

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet mere brændstoføkonomiske biler

Egne vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

174

A.4 Flydende biobrændstoffer

Vejtransporten drives altovervejende af fossile brænd-

stoffer med store CO

-udledninger til følge. Erstatning

af benzin og diesel med biobrændstoffer er et muligt

element i omstillingen af transporten. Biobrændstoffer

er dog et relativt dyrt omstillingselement, da teknologi-

en på andengenerationsniveau endnu er umoden, og

produktionen derfor er begrænset.

Beskrivelse

Vejtransporten drives hovedsageligt af fossile brændsler. I 2016 blev 95 pct. af

energiforbruget dækket af fossile brændsler, og andelen forventes blot at falde

til 92 pct. i 2030. Der er altså udsigt til, at vejtransporten også de næste mange

år hovedsageligt drives af fossile brændsler uden udsigt til store fald i udlednin-

gerne. I 2014 førte vejtransportens brug af fossile brændsler til en udledning af

drivhusgasser på ca. 11 mio. ton CO

, hvilket er ca. en tredjedel af udledningerne

i ikke-kvotesektoren.

En af de ting, der gøres for at nedbringe CO

-udledningen fra vejtransporten,

er at mindske netto-CO

-udslippet fra en liter brændstof ved at blande bio-

brændstofer i benzin og diesel. Biobrændstofer er ligesom benzin og diesel

et lydende brændstof, men biobrændstofer kommer fra biomasse i stedet for

fossile kilder. Man skelner mellem:

•

Førstegenerationsbiobrændstoffer,

som produceres på sukker- eller

olieindholdet i til formålet dyrkede afgrøder, og

Andengenerationsbiobrændstoffer,

som produceres på restprodukter fra

anden plantedyrkning og skovbrug eller organiske affaldsprodukter som fx

madaffald.

Forskellen på de to beror især på inputmaterialet. Førstegenerationsbiobrænd-

stofer er baseret på madafgrøder, mens andengenerationsbiobrændstofer er

baseret på afaldsprodukter, hvilket betyder, at denne ikke vil kræve nyt land-

brugsland til produktion af de fødevarer, som energiafgrøderne ellers fortræn-

ger. Derudover kan man ved andengenerationsbiobrændstofer opnå en langt

højere energiudnyttelsesgrad både målt i forhold til den producerede biomasse

og pr. arealenhed, men produktionsprocessen er mere kompliceret og dyrere

end for førstegenerationsbiobrændstofer.

I dag blandes op til 5 vol.pct. bioethanol i benzin og op til 7 vol.pct. biodiesel i

diesel, hovedsageligt førstegenerationsbiobrændstof. Disse blandinger kaldes

henholdsvis E5 og B7. Det er også tilladt at sælge benzin med 10 vol.pct bioe-

thanol iblandet, kaldet E10, og diesel med 30 vol.pct. biodiesel iblandet, kaldet

B30. Der er faste standarder for indholdet af de forskellige ingredienser for E5,

E10, B7 og B30, som skal overholdes fra producentens side.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

175

Biobrændstofer er underlagt forskellige regler og målsætninger. I Danmark er

det et krav, at biobrændstofer udgør mindst 5,75 pct. målt som energiprocent af

olieselskabernes årlige salg af brændstof til landtransport. Dette krav kan opfyl-

des ved at iblande biobrændstofer i benzin og diesel eller ved at benytte biogas

i den tunge transport. For at fremme andengenerationsbiobrændstofer tæller

mængden heraf dobbelt i opgørelsen.

Derudover har EU en målsætning om, at transporten skal benytte 10 pct. ved-

varende energi såsom el, biobrændstof eller biogas i 2020. Som nævnt i kapitel

2 når Danmark ikke op på 10 pct. vedvarende energi, og der skal derfor tages

yderligere virkemidler i brug for at opfylde dette mål.

I EU forhandler man i øjeblikket om et nyt mål for vedvarende energi i trans-

porten. Kommissionens forslag i forhandlingerne er markant anderledes end

det tidligere mål. Der vil i langt højere grad være fokus på andengenerations-

biobrændstofer. Forslaget stiller krav om en minimumsmængde avancerede

biobrændstofer samt en maksimumsgrænse for hvor meget førstegenerations-

biobrændstofer, det enkelte medlemsland må benytte.

Potentiale

Potentialet for biobrændstofer er stort, fordi udledningen fra vejtransporten

fylder så meget i ikke-kvotesektoren. Et realistisk scenarie er at gå fra E5 til

E10 benzin, at iblande 3 pct. målt som energiprocent drop-in-syndiesel i B7 til

person- og varebiler samt at lade 10 pct. af lastbilerne køre på B30. Dette svarer

nogenlunde til de antagelser, der indgår i

Grøn Roadmap

lavet af Ea Energi-

analyse. Klimarådets beregninger inder, at dette scenarie samlet set sparer

Danmark for 3,0 mio. ton CO

i perioden 2021-2030.

Potentialet er fremkommet ved, at E10 og B7+3 pct. drop-in-syndiesel erstatter

E5 og B7 fra 2021. B30 indfases gradvist, da ikke alle lastbiler i dag kan køre på

B30. Det vil derfor ikke være muligt at erstatte al diesel til lastbiler med B30. I

2021 antages det, at 1 pct. af alle lastbilkilometer drives af B30, og denne andel

stiger til 10 pct. i 2030.

Der ligger en række antagelser til grund for beregningerne. Vejtransportens

kørte distance antages at være som i

Basisfremskrivning 2017.

Det antages, at

man skal benytte en given mængde energi for at lytte en bil én km. Når man

iblander biobrændstofer sænkes energiindholdet i en liter brændstof, da der

er mindre energi i en liter bioethanol og biodiesel end i konventionel benzin og

diesel. Denne antagelse fører til en lille understimering af potentialet. Endeligt

regnes biobrændstofer som CO

-neutrale jævnfør de gældende regler.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Omkostningerne til produktion af biobrændstofer er i dag en del højere end

omkostningerne til konventionel benzin og diesel. Førstegenerationsbioethanol

vurderes at være 46 pct. dyrere end benzin i 2020 målt pr. energienhed, mens

førstegenerationsbiodiesel er 35 pct. dyrere end diesel. Andengenerationsbioe-

thanol er over dobbelt så dyrt som benzin. Biobrændstofer forventes derfor

også i lang tid fremover at være dyrere end fossile brændstofer. Fremskrivnin-

ger peger på, at det vil være sådan til i hvert fald 2030.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

176

Skyggepris (kr. pr. ton fortrængt ton CO

)

Benzinbiler

Dieselbiler

Lastbiler

Varebiler

2.600

800

500

1.000

Tabel A.4

Anm.:

Skyggepriser for iblanding af biobrændstoffer

Tabellen viser skyggeprisen for biobrændstoffer i forskellige biltyper. Der er her kun medtaget

omkostningerne til brændstoffer, da det vurderes at udgøre hovedelementet i omkostningerne.

Tallene er afrundede for at afspejle usikkerheden.

Kilde:

Egne beregninger baseret på Energistyrelsen,

Basisfremskrivningen 2017,

Energistyrelsen,

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet,

2016, og Ea

Energianalyse,

Fuel costs – Production, distribution and infrastructure costs used in the

Economic Analysis in Grøn Roadmap 2030,

2015.

Ved beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger kigges der kun på

andengenerationsbiobrændstofer. Det skyldes, at førstegenerationsbiobrænd-

stofer har en række problemer, som forklares under ’2050-perspektiv’. Anden-

generationsbiobrændstofer er i en udviklingsfase, og lere forskellige teknologier

er endnu i spil. Derfor er der store usikkerheder i omkostningsvurderingerne af

de forskellige biobrændstofer, men andengenerationsbiobrændstofer har i alle

analyser højere omkostninger end førstegenerationsbiobrændstofer. I dag har

man en stort set markedsparat produktionsproces for andengenerationsbioet-

hanol, som kan blandes i benzin, mens der i dag ikke er nogen stor produktion af

andengenerationsbiobrændstofer, der kan erstatte eller blandes i diesel.

Biobrændstofernes skyggepris ahænger af køretøjstype og brændstof. Det viser

beregningerne i tabel A.4. Baseret på disse tal vurderes prisen for at reducere et

ton CO

via biobrændstofer i gennemsnit at ligge over 1.000 kr. pr. ton, hvilket

giver kategorien

dyr.

For nogle typer køretøjer kan omkostningerne reduceres

til

medium,

men det vurderes ikke sandsynligt, at den kan komme længere ned

end det.

Biobrændstofer medfører

positive

sideefekter i form af mindre luftforurening.

Luftforurening stammer fra bilers forbrænding, som udskiller forskellige stofer

som SO

og NO

, der er skadelige for mennesker. Biobrændstofer ændrer

mængden af disse stofer. Nogle stofer forøges, mens andre mindskes, men

overordnet set reduceres luftforureningen.

Disse sideefekter er ikke taget

med i beregningerne, men disse forventes at være relativ små, da der er tale om

et beskedent øget brug af biobrændstofer, og de vil derfor ikke ændre vurderin-

gen af omkostningerne.

Der er i denne rapport ikke set på, hvordan man kan opfylde et eventuelt kom-

mende 2030-mål for mængden og typen af vedvarende energi i transporten.

Såfremt EU-Kommissionens forslag til et sådan mål vedtages, vil der skulle ind-

fases andengenerationsbiobrændstofer enten i form af lydende biobrændstofer

eller i form af biogas. Det vil ændre den samfundsøkonomiske vurdering af dette

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

177

omstillingselement, da alternativomkostningen ved andre tiltag, der kan opfylde

dette mål, skal tages med i betragtningen.

På den baggrund vurderes de samfundsøkonomiske omkostninger til at være

dyre,

hvoraf sidefekterne er

positive

om end meget små.

2050-perspektiv

I 2050 skal det meste af vejtransporten være elektriiceret, hvad enten det er via

batteri, brændselsceller eller lignende. Klimarådet har tidligere argumenteret

for at udbredt anvendelse af biobrændstofer i vejtransporten højst sandsynligt

ikke er den langsigtede løsning. Det er især to problemstillinger ved at øge bio-

brændstofer i vejtransporten:

Førstegenerationsbiobrændstoffer er ikke nødvendigvis CO

-neutrale. Det

skyldes, at førstegenerationsbiobrændstoffer kan føre til skovrydning med

dertilhørende CO

-udledninger. Dette problem afhjælpes ved kun at benytte

andengenerationsbiobrændstoffer, som produceres på affaldsprodukter

som halm, gylle, savsmuld, brugt madolie og lignende.

2. Mængden af tilgængelig biomasse er begrænset. Fordi mængden er

begrænset og kun kan dække en begrænset mængde af energibehovet,

det nødvendigt, som nævnt i kapitel 4, at prioritere biomassen til de formål,

hvor der ikke er andre alternativer. Det er især i den tunge transport samt i

skibs- og luftfarten.

Biobrændstofer peger derfor meget lidt i retning mod CO

-neutralitet i vejtrans-

porten. I en overgangsperiode kan iblanding af andengenerationsbiobrændstof-

fer spille en rolle, men på grund af den globale knaphed af biomasse vil biobrænd-

stofer på langt sigt først og fremmest skulle anvendes i luftfarten, i dele af den

tunge vejtransport og i skibsfarten. I den tunge transport skal der nok bruges

biobrændstofer, men dette vil ikke kræve den store tilvænning af energisyste-

met, hvorfor det ikke nødvendigvis hjælper at starte i god tid. På den baggrund

vurderes det, at biobrændstofer i

ringe grad

letter omstillingen mod 2050.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Biobrændstofer vil bidrage

meget

til målet for vedvarende energi. Det skyldes,

at fossil energi direkte erstattes med vedvarende energi.

Virkemidler

Der indes mulige virkemidler til at øge andelen af biobrændstofer i transporten

op til de standarder, som bilerne er godkendt til i EU. Der kan stilles krav til pro-

ducenterne af benzin og diesel om en vis mængde biobrændstofer, ligesom der

gøres i dag. I dag kan denne forpligtigelse opfyldes ved at købe andre producen-

ters overopfyldelse, hvilket sikrer en høj omkostningsefektivitet. Ulempen ved

dette virkemiddel er, at omkostningerne overvæltes på forbrugerne, så benzin

og diesel vil blive dyrere i Danmark end i nabolandene, hvilket vil medføre

grænsehandel. Der er ikke kigget på omfanget af denne grænsehandel, men

ifølge

Virkemiddelkataloget

er der væsentlige omkostninger forbundet med øget

iblandingskrav.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

178

Det er også muligt at benytte tilskud til biobrændstofer eller afgifter på fossil

benzin. Tilskud har den fordel, at man kan undgå øget grænsehandel. Til gengæld

skal man skafe pengene via andre skatter, hvorfra der vil være et forvridningstab.

Et alternativ til iblanding er at fokusere på virksomheder med mange biler eller

varebiler, såkaldte lådejere. Her kan man mere fokuseret få en stor efekt pr.

bil ved at tilskynde til køb af biler, der kan køre på 80 til 100 pct. biobrændstof.

På denne måde kan man muligvis opnå nogle stordriftsfordele, der reducerer

prisen. Der er her ikke regnet på omkostninger og CO

-potentiale for denne

mulighed.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

3,0 mio. ton CO

Dyrt

Positive

I ringe grad

Meget

Tabel A.5

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet lydende biobrændstoffer

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

179

A.5 Elbiler

Elbiler kan bidrage til ikke-kvotesektormålet med en

reduktion på ca. 2,1 mio. ton CO

. Omkostningerne ligger

i mellemklassen, omstillingselementet peger i høj grad

i retning af ambitionen for 2050, og der kan peges på

lere forskellige virkemidler til at fremme elbiler.

Beskrivelse

I vejpersontransporten er elbilen lige nu det bedste bud på en såkaldt nulemis-

sionsbil inden 2030, som beskrevet i Klimarådets rapport fra 2016.

Elbiler

er allerede nu et forholdsvist almindeligt syn på de danske veje med en samlet

bestand på lidt over 8.000 biler ved udgangen af 2016.

Elbiler kan både være

100 pct. eldrevne eller såkaldte plugin-hybrider, som får energi både fra stik-

kontakten og fra benzin eller diesel.

Salget af elbiler har været stigende indtil 2015. Men efter et betragteligt salg på

ca. 4.500 elbiler i 2015 er salget faldet til knap 1.300 i 2016. Den primære årsag

er, at elbilen fra 1. januar 2016 blev gradvist indfaset i det almindelige afgiftssy-

stem. Tidligere var elbiler fritaget fra både ejerafgift og registreringsafgift.

Potentiale

Gradvist indfaset

I 2016 betalte en elbil 20 pct. af den nor-

male registreringsafgift. I 2017 betales

40 pct. for at ende på 100 pct. i 2020.

Folketinget har dog i april 2017 med

det vigende elbilsalg som begrundelse

udskudt afgiftsindfasningen, til der er

solgt yderligere 5.000 elbiler.

Det tekniske potentiale for udbredelsen af elbiler inden 2030 er begrænset af

bilers relativt lange levetid på i gennemsnit ca. 15 år. Således vil en mindre andel

af de biler, der i dag kører rundt på de danske veje, også være i drift i 2030. Det

er dermed ikke realistisk, at samtlige danske personbiler i 2030 kører på el,

med mindre drastiske virkemidler tages i brug. Et maksimalt bud på potentialet

kunne være, hvis fx nysalg af benzin- og dieselbiler forbydes fra 2025, som det

lige nu overvejes i Norge. Det ville give omkring 1,2 mio. elbiler i 2030 ud af en

samlet personbilpark på ca. 2,8 mio. biler.

Det reelle potentiale er dog sandsynligvis mindre end 1,2 mio. biler, med min-

dre man helt vil forbyde salg af konventionelle biler. Det skyldes blandt andet, at

elbilen stadig forventes at være dyrere end tilsvarende benzin- og dieselbiler. Et

bud på et mere realistisk potentiale er Dansk Energis høje elektriiceringsscena-

rie, som resulterer i 520.000 elbiler i 2030.

Dette tal bygger på en forventning

om 20 pct. elektriicering af personbiltransporten i 2030, hvilket er inden for

mulighedernes rækkevidde, når man sammenligner med den nuværende store

udbredelse af elbiler i Norge.

Tallet kan yderligere kvaliiceres ved, at knap 500.000 danske familier i 2016

havde mindst to biler.

Det er ofte bil nummer to, der kan være i spil som elbil,

da familien så til de lange ture har en anden bil på lydende brændstof. I sidste

ende ahænger potentialet dog af, hvor drastiske virkemidler, man fra politisk

side ønsker at tage i brug. Derudover kan ny teknologi i form af selvkørende biler

være en ’game changer’, der helt kan ændre vilkårene for elektriiceret transport,

men som er yderst svær at sige noget håndfast om for nuværende. Selvkørende

biler spås at kunne ændre ejerskabet af biler, så man i højere grad abonnerer på

Elektriiceringsscenarie

Dansk Energi har i 2017 udgivet en

analyse af potentialet for elektriicering

frem mod 2030. Analysens høje scenarie

repræsenterer en ambitiøs, men reali-

stisk grad af elektriicering.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

180

mobilitet, og denne mobilitet kan være elbaseret, når det er mest praktisk.

En konventionel bil kører i dag gennemsnitligt ca. 16.000 km om året og forven-

tes i 2021 at udlede i gennemsnit ca. 1,7 ton CO

om året, når det nuværende

krav til iblanding af biobrændstof lægges til grund. Hvis batterikapaciteten fort-

sat er en begrænsning for rækkevidden, taler det for, at elbilers årskørsel vil være

lavere, men omvendt har nyere biler en højere årskørsel end gamle. Antages det,

at en gennemsnitlig bil udskiftes med en elbil, der kører den samme distance,

vil udledningerne lytte fra ikke-kvotesektoren til kvotesektoren, i det omfang

den ekstra elektricitet produceres med fossile brændsler. I analysen antages det

speciikt, at der opføres ny vedvarende energi svarende til det ekstra forbrug af

el. Alt i alt reduceres udledningerne i ikke-kvotesektoren med 1,7 ton årligt pr.

elbil i 2021, når der er tale om skift fra en konventionel bil. Tallet falder til ca. 1,5

i 2030 som følge af forventet bedre brændstoføkonomi i de konventionelle biler.

Potentialet for elbiler i ikke-kvotesektormålet ahænger af, hvordan elbiler

indfases frem mod 2030. I igur A.1 er antaget, at indfasningen følger en eks-

ponentiel udvikling, så salget af elbiler først for alvor tager fat sidst i perioden,

men sådan at der nås 520.000 elbiler i 2030, som antaget af Dansk Energi. I

iguren er også vist basisfremskrivningens forventning til antal elbiler med

den nuværende politik, og den ligger på 4 pct. af bestanden i 2030, svarende

til ca. 120.000. Over perioden fra 2021 til og med 2030 erstattes ca. 1,2 mio.

konventionelle bilår med elbilsår, hvis igurens potentiale realiseres relativt

til

Basisfremskrivning 2017.

Det giver en samlet reduktion i udledningerne fra

ikke-kvotesektoren på ca. 2,1 mio. ton CO

Antal

elbiler

600.000

Basisfremskrivning 2017

Potentiale

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Figur A.1 Bestand af elbiler fra 2020 til 2030

Kilde:

Dansk Energi, Energistyrelsen og egne beregninger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

181

Med Folketingets nye elbilaftale fra april 2017 må man forvente, at elbilsalget vil

være lidt højere, end basisfremskrivningen har forudset. Det betyder, at poten-

tialet er lidt mindre, men dermed er reduktionsbehovet i ikke-kvotesektoren

også tilsvarende mindre.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Ellager

El fra vindmøller og solceller varierer

med vejret, og derfor stiger behovet for

at kunne lagre el med disse teknologiers

udbredelse. Det er derfor muligt, at elbi-

ler i fremtiden kan levere en lagerydelse

til elnettet.

En elbil er som udgangspunkt samlet set dyrere end en konventionel bil. Opda-

teringer af de beregninger, som Klimarådet udførte i sin hovedrapport fra 2016,

med de seneste fremskrivninger af prisen på benzin, diesel og elektricitet viser,

at de gennemsnitlige, samfundsøkonomiske omkostninger pr. kørt km for en

bil købt i 2021 er 1,18 kr. for en elbil og 0,96 kr. for en konventionel bil, før der

indregnes sideefekter – altså en forskel på 23 øre pr. km. I elprisen er antaget,

at der bygges vedvarende energi svarende til det ekstra elforbrug som beskrevet

i boks 4.1. Tallene varierer naturligvis på tværs af bilklasser, og forhold som

elbilens kortere rækkevidde, men bedre acceleration, er ikke værdisat. Ikke

desto mindre giver tallene en god indikation af meromkostningen ved elbiler. I

2030 antages meromkostningen at være faldet til 14 øre pr. km. I tallene er ikke

indregnet omkostninger til ladeinfrastruktur udover i private hjem, ligesom

gevinsten af at elbilerne måske kan fungere som ellager heller ikke er medregnet.

Elbiler har derudover en række miljømæssige fordele for samfundet i forhold til

benzin- og dieselbiler. De vigtigste af disse sideefekter er reduceret motorstøj

og ingen lokalforurening med især partikler, NO

og SO

. Analysen i Klimarå-

dets hovedrapport fra 2016 viste, at støj og lokalforurening reducerer merom-

kostningen ved elbiler for samfundet med ca. 0,04 kr. pr. km.

Med et anslået potentiale på ca. 520.000 elbiler i 2030 er den samlede sam-

fundsøkonomiske omkostning ca. 1,9 mia. kr. i nutidsværdi for en CO

-bespa-

relse på ca. 2,1 mio. ton fra 2021 til 2030. Samlet set koster hvert ton CO

, som

en elbil fortrænger fra ikke-kvotesektoren, dermed i gennemsnit ca. 900 kr. for

samfundet, hvoraf sideefekter udgør ca. -300 kr. pr. ton, således at sideefekter

trækker skyggeprisen ned.

De samfundsøkonomiske omkostninger lander i kategorien

medium,

mens side-

efekterne heri vurderes til at være

positive.

2050-perspektiv

Et lavemissionssamfund i 2050 vil som nævnt i kapitel 4 efter alt at dømme

betyde en praktisk taget helt fossilfri vejpersontransport, hvoraf størstedelen

formentlig skal ske med elbiler eller brintbiler, som også er en elbil blot med

brint som energilager. Hvis en bil antages at holde i 15 år, betyder det, at den

sidste benzin- og dieselbil skal sælges i 2035.

Er der så en idus i at omstille til elbiler allerede inden 2030? Biler solgt inden

2030 vil næppe køre rundt på vejene i 2050, så omstilling til elbiler her og nu

hjælper ikke umiddelbart det langsigtede mål i 2050. Men vores samfund, trans-

portvaner og infrastruktur vil skulle tilpasses elbaseret privattransport. Omstil-

lingen er forbundet med tilpasningsomkostninger, som givetvis er mindre, hvis

omstillingen sker gradvist. En omstilling fra meget få nuludslipsbiler i nybilsal-

get helt frem til 2030 til fuldt gennemslag i 2050 er formentlig ikke realistisk og

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

182

er i hvert fald forbundet med store omstillingsomkostninger. Omkostningerne

til at starte denne tilpasning gradvist før 2030 er derfor at betragte som en inve-

stering, som i så fald ikke vil skulle aholdes på et senere tidspunkt.

På den baggrund vurderes elbiler at hjælpe på 2050-målet i

høj grad.

Bidrag til mål for vedvarende energi i 2030

Elbiler øger andelen af vedvarende energi i energiforbruget på to måder. For det

første øges andelens tæller ved, at hovedsagelig fossil energi fra benzin og diesel

erstattes med grøn strøm. Det er en konsekvens af analysens antagelse fra boks

4.1 om, at elektriicering bakkes op af en tilsvarende udbygning med vedvarende

energi. For det andet reduceres Danmarks energiforbrug, dvs. andelens nævner,

fordi elbiler er mere energiefektive end konventionelle biler.

Derfor vurderes elbiler at bidrage

meget

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Mere energieffektive

Samlet kræver det ca. 25 pct. mere ener-

gi at lytte en bil én km ved afbrænding

af benzin frem for ved forbrænding af

kul, som omdannes til elektricitet og

lagres i et batteri.

Elbilerne er allerede på markedet, og i løbet af de næste år vil de leste af de store

bilproducenter tilbyde en bred vifte af elbilmodeller. Derfor må vi også forvente,

at de vil få en vis markedsandel inden for 5-10 år, selv hvis man politisk ikke

gør noget for at fremme dem. Det skyldes den teknologiske udvikling, som hele

tiden gør bilerne billigere og øger rækkevidden. Men virkemidler til gavn for

elbilen vil kunne øge udbredelsen.

Klimarådet har i sin hovedrapport fra 2016 anbefalet, at prisen på elbilens bat-

teri fritages for registreringsafgift, og Folketinget har i 2017 vedtaget et sådan

fradrag, dog kun til og med 2021. Fradraget sikrer, at elbilen ikke afgiftspålæg-

ges uforholdsmæssigt hårdt, og kan – særligt hvis det forlænges til efter 2021

– øge udbredelsen af elbiler frem mod 2030. I stedet for et fradrag, kan elbilen

ydes et direkte tilskud, som det fx er tilfældet i Tyskland og Sverige. Tilskud er

ofte politisk mere gangbare, da der kan afsættes en fast pulje til tilskuddet, som

dermed ikke kan løbe løbsk.

Et mere teknologineutralt virkemiddel kunne være en generel forøgelse af

-afgiften lagt på benzin og diesel. Det har den fordel, at det også fremmer

omstillingen af den tunge vejtransport. Ulempen er øget grænsehandel.

Endelig kan man helt overveje at forbyde salg af benzin- og dieselbiler fra et

fremtidigt år annonceret i god tid i forvejen. Et sådan tiltag vil – hvis det har til-

strækkelig politisk troværdighed – allerede lere år i forvejen promovere elbilen

og bane vejen for investeringer i infrastruktur. Men ulempen ved et forbud er,

at man udelukker de bilkøbere, der har meget høj betalingsvillighed for fossilt

drevne biler, fra at købe en sådan.

Fritages for registreringsafgift

Klimarådet har anslået, at et fradrag

for batteriet i registreringsafgiften vil

give ca. 140.000 lere elbiler i 2030. Det

kræver dog, at fradraget ikke stopper i

2021, som den nuværende folketingsbe-

slutning lægger op til.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

183

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

2,1 mio. ton CO

Medium

Positive

I høj grad

Meget

Tabel A.6

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet elbiler

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

184

A.6 Elbusser

De første danske forsøg med batteridrevne elbusser er

i gang. De vil især kunne benyttes til rutekørsel i byerne.

Teknologien har dog begrænset potentiale som klimatil-

tag og vil være dyr på denne side af 2030.

Beskrivelse

Elbusser er endnu kun på forsøgsstadiet i Danmark. To batteridrevne busser har

betjent linje 3A i København siden august 2016. Busserne oplades dels om nat-

ten og dels på hver endestation. Genopladningerne af den strøm, der forbruges

fra endestation til endestation, kan klares på mindre end tre minutter. Derfor er

den eldrevne transports sædvanlige udfordringer med begrænset rækkevidde og

hyppige, tidskrævende opladninger et mindre problem for rutebusser i byerne.

Men el ser ud til at være mindre oplagt for rutebusser, der opererer over længere

distancer og for turistbusser.

En elbus er i dag væsentligt dyrere end en almindelig dieselbus. Et tidligere for-

søg med elbusser i København viste, at totalomkostningerne for en elbus var mere

end dobbelt så høje som for en tilsvarende dieselbus. Man må dog forvente, at

elbusser og den tilhørende ladeinfrastruktur bliver markant billigere i fremtiden.

Derudover påvirkes udbredelsen af elbusser af, hvilke afgifter der skal betales

af kørestrømmen. En elbus betaler som udgangspunkt fuld energiafgift for

den el, den bruger.

En dieselbus betaler også energiafgift, men den er ca. tre

gange lavere målt pr. energienhed. Til gengæld er en elbus mere energiefektiv

end en dieselbus, så afgiftsforskellen målt pr. kørt km er ikke nær så stor. Dertil

kommer, at en anden af elbussens konkurrenter – den eldrevne letbane – stort

set ikke betaler energiafgift. Folketinget har dog med elbilaftalen fra april 2017

sikret elbusser i momsregistrerede virksomheder lav elafgift til og med 2024.

Andre lande har i mange år haft såkaldte trolleybusser, som også er eldrevne.

De adskiller sig fra batteridrevne elbusser ved at få strøm fra overhængende

køreledninger lige som en sporvogn. Trolleybusser kræver generelt mere

infrastruktur end batteridrevne elbusser, og de er mindre leksible, hvad angår

ruteændringer. Derfor peger meget på, at batterier er den mest lovende elektri-

iceringsteknologi på busområdet.

Potentiale

Energiafgift

En elbus betaler i 2017 25,3 øre pr. MJ i

energiafgift, mens satsen er 7,6 øre pr.

MJ for dieselbusser og 0,1 øre pr. MJ for

letbaner.

I Danmark køres årligt ca. 600 mio. køretøjskilometer i bus primært fordelt på

rutekørsel og turistkørsel.

Særligt i førstnævnte kategori er der et potentiale for

elektriicering, da rutebusser i byerne ofte kører korte strækninger og kan lade

på endestationer. Derfor ser denne analyse kun på potentialet for rutekørsel.

Det er vanskeligt at komme med nøjagtige vurderinger af potentialet for

elbusser i 2030, da teknologien langt fra er moden. Men et bud er, at halvdelen

af al rutekørsel kan ske med elbusser i 2030. Det giver en samlet elandel for al

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

185

buskørsel på omkring 20 pct., hvilket nogenlunde svarer til Dansk Energis elek-

triiceringsscenarie.

Indfasningen mod 2030 antages at ske eksponentielt i erkendelse af, at der er

behov for både teknisk udvikling og forsøg på området. Samlet set omstilles

med denne indfasning ca. 280 mio. køretøjskilometer fra diesel til el over hele

perioden fra 2021 til 2030. Med det nuværende indhold af biobrændstof i diesel

udleder en dieselbus ca. 0,8 kg CO

pr. km. Disse tal giver et samlet potentiale

fra 2021 til 2030 på 0,23 mio. ton CO

Samfundsøkonomiske omkostninger

Elbusser er i dag mere end dobbelt så dyre i anskafelse som dieselbusser.

Denne prisforskel falder frem mod 2030, hvis man bruger de samme antagelser

om prisudviklingen for eldrevne biler, som Klimarådet benyttede i sin hoved-

rapport fra 2016.

Elbusser er til gengæld en smule billigere i vedligehold og

i drivmiddel end dieselbusser, men det er ikke nok til at opveje forskellen i

købspris. Overordnet set koster drift af en elbus inklusive afskrivninger ca. 800

kr. pr. køretime, mens tallet er ca. 650 kr. for en dieselbus.

Lokalt miljø

Ifølge de transportøkonomiske enheds-

priser koster lokal forurening samfundet

95 øre, hver gang en dieselbus kører én

km mere, mens omkostningen som følge

af støj er 24 øre.

Elbusser er gavnlige for det lokale miljø sammenlignet med dieselbusser. Det

skyldes især, at man undgår partikel og NO

-forureningen fra dieselmotoren,

samt at elbusser støjer en smule mindre en dieselbusser.

Alt i alt giver Klimarådets beregninger en skyggepris for elbusser på ca. 2.400

kr. pr. fortrængt ton CO

, når alle samfundsøkonomiske efekter medregnes.

Sideefekterne bidrager til skyggeprisen med en reduktion på ca. 900 kr.

De samfundsøkonomiske omkostninger lander i kategorien

meget dyrt,

mens

sidefekterne heri vurderes til at være

store positive.

2050-perspektiv

I et lavemissionssamfund i 2050 må størstedelen af al rutebuskørsel være

baseret på vedvarende energi, og i hvert fald for bybusserne er elektriicering

på nuværende tidspunkt det bedste bud, som nævnt i kapitel 4. Denne elektrii-

cering kræver større investeringer af ladeinfrastrukturen, som i et vist omfang

også vil kunne fungere i 2050. Derfor vil en del af investeringerne foretaget før

2030 ikke også skulle gennemføres efter 2030.

På den baggrund vurderes elbusser at hjælpe på 2050-målet

i høj grad.

Bidrag til mål for vedvarende energi i 2030

Elbusser øger andelen af vedvarende energi i energiforbruget på to måder. For

det første øges andelens tæller ved, at hovedsagelig fossil energi i form af diesel

erstattes med grøn strøm. Det er en konsekvens af analysens antagelse fra boks

4.1 om, at elektriicering bakkes op af en tilsvarende udbygning med vedvarende

energi. For det andet reduceres Danmarks energiforbrug, dvs. andelens nævner,

fordi elbusser er ca. 60 pct. mere energiefektive end dieselbusser.

Derfor vurderes elbusser at bidrage

meget

til målet for vedvarende energi i 2030.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

186

Virkemidler

Rutekørsel varetages af kommercielle selskaber på kontrakter med ofentligt

ejede traikselskaber, som kan udforme udbud med speciikke krav, der giver

incitamenter til elektriicering. Dermed er det let at styre andelen af busser, der

kører på el.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,2 mio. ton CO

Meget dyrt

Store positive

I høj grad

Meget

Tabel A.7

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet elbusser

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

187

A.7 Gas i tung transport

Den tunge vejtransport er en vigtig del af logistikken

i det økonomiske system i Danmark. Det er den tunge

transport, som leverer varer og gods til forbrugere og

virksomheder. Den tunge transport er baseret på for-

brug af diesel, og hvis dette skal nedbringes, skal man

kigge efter andre drivmidler som fx gas, som giver færre

udledninger pr. kørt km. Potentialet mod 2030 synes

dog beskedent.

Beskrivelse

Den tunge transport er nødvendig for samfundet, men udleder samtidig en stor

mængde CO

. Tung transport omfatter både busser og lastbiler, men i dette

omstillingselement kigges kun på lastbiler for at undgå overlap med elbusser.

Lastbiler vil stå for ca. 5 pct. af udledningen i ikke-kvotesektoren i 2020, og der-

for er det relevant at undersøge mulige reduktioner fra den tunge transport.

Lastbiltransport foregår ofte over lange afstande, og energiforbruget pr. kilo-

meter er stort på grund af bilens vægt. Batteribaseret eldrift er derfor ikke på

samme måde som for personbiler et realistisk alternativ med dagens teknologi.

I dag er de mest relevante alternative drivmidler i transporten derfor lydende

biobrændstofer, gas i form af naturgas eller biogas og brint via brændselsceller.

Brændselsceller er endnu ikke en moden teknologi, og derfor er prisen for at

køre lastbil med brændselsceller meget høj og fremtidsperspektiverne usikre.

Gaslastbiler er en relativ ung, men velafprøvet teknologi med begrænset udbre-

delse i Danmark. Andre EU-lande som Italien, Sverige, Tyskland og Holland har

en større, men stadig beskeden udbredelse af gaskøretøjer. Flydende biobrænd-

stofer behandles i et andet omstillingselement.

En gaslastbil kan køre på både biogas og fossilt naturgas, da produkterne stort

set er ens, hvis de opfylder gældende standarder, og begge kan distribueres via

naturgasnettet. Denne analyse ser på naturgas til lastbiler, da naturgas synes at

være langt mere samfundsøkonomisk rentabelt end biogas, men det er vigtigt

at understrege, at indførsel af gas i den tunge transport også kan bane vejen for

øget brug af biogas, særligt når prisen på biogas kommer ned.

Potentiale

pr. energienhed

Ren diesel har et CO

-indhold på 74 ton

pr. TJ, så når det blandes med 7 vol.

pct biodiesel er CO

-indholdet 69 ton pr.

TJ. Naturgas indeholder 57 ton CO

pr. TJ.

Gas i den tunge transport har begrænset potentiale frem mod 2030. Det skyldes,

at der skal investeres i nye lastbiler, samt at naturgas også indeholder CO

, dog

mindre end diesel pr. energienhed. Samtidig er en diesellastbil en smule mere

efektiv, hvorfor der totalt set ikke spares så meget CO

Beregningerne af potentialet bygger på en række antagelser. Det antages, at 7

pct. af lastbillåden kører på gas i 2030, hvilket er baseret på Ea Energianalyses

Grøn Roadmap.

En del af de 7 pct. vil opnås uden brug af ekstra virkemidler,

som forudsagt af basisfremskrivningen, og fratrækkes dette, vil der i 2030 være

6 pct. lere gaslastbiler end ellers. Det antages, at disse lastbiler kører lige så

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

188

mange kilometer som andre lastbiler, og at efektiviteten i de forskellige typer

lastbiler udvikler sig som beskrevet i Energistyrelsens model

Alternative Driv-

midler.

Modellen viser, at alle typer lastbiler forbedrer deres efektivitet, men

gaslastbilen har en højere efektivitetsstigning end diesellastbilen.

Potentialet i

Grøn Roadmap

vurderes at være realistisk at opnå. Der er en række

forskellige gaslastbilmodeller på markedet, især mindre køretøjer.

Til gen-

gæld skal gastankningsinfrastruktur i Danmark udbygges, hvis gas skal spille en

central rolle.

Over hele perioden fra 2021 til 2030 er CO

reduktionspotentialet ca. 0,1 mio.

ton CO

. I alt bliver der kørt over 600 mio. km på naturgas, hvilket svarer til ca.

3 pct. af alle km. Hvis man i stedet for at køre på gas fra naturgasnettet kører på

100 pct. biogas, vil potentialet stige til over 0,5 mio. ton CO

. Det skyldes, at

biogas regnes for at være CO

-neutralt.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Gastankningsinfrastruktur

I Danmark er der i dag 7 gastanksta-

tioner, mens 3 er under opførelse. Til

sammenligning har Sverige 173 og Italien

974.

Naturgas som drivmiddel er billigere end diesel. For gasdrevne lastbiler koster

drivmiddel eksklusive afgifter ca. 1,3 kr. pr. km, mens prisen for dieseldrevne

lastbiler er 2,0 kr. pr. km. Denne prisforskel er nok til at kompensere for merom-

kostninger til selve gaslastbilen, drift og vedligehold og gastankningsinfrastruk-

tur. Uden sideefekter er totalomkostningerne ved at køre en km i gaslastbil 8,7

kr. pr. km i 2021, mens den for diesellastbiler er 8,8. Hvis man tager sideefek-

terne med, vil priserne være henholdsvis 9,0 og 9,2 kr. pr. km i 2021, og prisfor-

skellen forstørres en lille smule frem mod 2030.

Konklusionen ændres ikke,

hvis man opdaterer brændselsomkostningerne, som i

Alternative Drivmidler

fra 2014, til fremskrivningen fra 2016. På den baggrund falder skyggeprisen for

gas i tung transport i kategorien

meget billigt.

Der er i denne rapport ikke set på, hvordan man kan opfylde et eventuelt kom-

mende 2030-mål for mængden og typen af vedvarende energi i transporten.

Såfremt EU-Kommissionens forslag til et sådan mål vedtages, vil der skulle

indfases andengenerationsbiobrændstofer enten i form af lydende biobrænd-

stofer eller i form af biogas. Det vil ændre den samfundsøkonomiske vurdering

af biogas i den tunge transport, da alternativomkostningen ved andre tiltag, der

kan opfylde dette mål, skal tages med i betragtningen.

Diesellastbilen har som indikeret ovenfor en række negative sideefekter. Det er

fx partikelforurening og støj. Gaslastbilen udleder færre skadelige partikler og

støjer mindre,

hvorfor sideefekterne ved at skifte til gaslastbiler er positive.

Som nævnt ovenfor er de positive sideefekter ikke afgørende for, at gaslastbiler

er billigere samfundsøkonomisk end diesellastbiler.

2050-perspektiv

Den tunge transport står for en væsentlig mængde drivhusgasser, og denne

udledning skal elimineres, hvis Danmark skal være et lavemissionssamfund i

2050. Naturgas er dog ikke løsningen på at gøre Danmark til et lavemissions-

samfund, da der stadig er væsentlige udledninger ved naturgas. Til gengæld vil

omstilling til gas give mulighed for nemmere at omstille til biogas, når eller hvis

biogas falder i pris. Biogas kan efter opgradering benyttes i alle gaslastbiler,

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

189

hvorfor omstillingen til gaslastbiler og gastankstationer vil gøre omstillingen til

biogas nemmere og billigere.

Hvis man omstiller den tunge transport til gas, vil man være godt på vej mod en

tung transport uden drivhusgasudledninger. Investeringer i infrastruktur vil

have værdi i lere år efter 2050, og investeringerne vil skabe sikkerhed for vogn-

mændene og andre, der investerer i gaslastbilerne. Så selvom lastbilerne ikke

holder frem til 2050, vil gas i den tunge transport i nogen grad lette omstillingen

frem mod 2050. Karakteren afspejler dog også, at el kan få betydning for den

tunge transport på den lange bane, og at gas således ikke er den eneste vej mod

en fossilfri tung transport i 2050.

Bidrag til mål for vedvarende energi i 2030

Den tunge transport på den lange bane

Der er lere forskellige muligheder

for den tunge transport for at blive

-neutral i 2050. Biogas er en mulig-

hed, men el via batteri eller kørelednin-

ger er også muligheder. Batterier kan

blive så billige, at de er relevante for den

tunge transport. Der forskes endvidere i

at lave køreledninger på motorveje, som

lastbiler kan koble sig på via såkaldte

pantografer.

Omstilling til naturgas hjælper ikke på målet for vedvarende energi. Både diesel

og naturgas er fossile brændsler. En omstilling til naturgas fører endda til en

lille reduktion af andelen af vedvarende energi i energiforbruget. Det skyldes,

at man skal bruge lidt mere energi for at køre en km i en gaslastbil, og man skal

også bruge elektricitet til at tryksætte naturgassen. Derfor vurderes gas i tung

transport slet ikke at bidrage til målet for vedvarende energi i 2030. Hvis man

derimod benytter biogas i gasbilerne, erstatter man fossil energi med noget

vedvarende energi, hvilket i anderledes grad hjælper på målet.

Virkemidler

Gas til transport er meget lidt udbredt i Danmark, især sammenlignet med Sve-

rige, Tyskland og Holland. Det skyldes i høj grad manglende infrastruktur,

at der privatøkonomisk er merudgift ved kørsel med gaslastbil i Danmark på 0,2

kr. pr. km på grund af afgifter.

Det er derfor især infrastruktur og afgifter, som virkemidler skal rette sig imod.

Mulige virkemidler kan være støtte, lånegarantier eller lignende til etablering

af gastankningsinfrastruktur. En omstilling af tankinfrastrukturen vil skabe en

sikkerhed for vognmænd og andre irmaer involveret i tung transport, for at

omstillingen til gas ikke går i stå. Derudover kan man kigge på afgiftsstruktu-

ren. I Tyskland er der skattefritagelse for gasbiler frem til 2018, og Sverige har

også meget lave afgiftssatser for gasbiler. Det kan hjælpe med at mindske den

merpris, private aktører skal betale for selve lastbilen.

Derudover kan det også

være nyttigt at sænke afgiften på gas til transport.

En anden tilgang er, at ofentlige myndigheder går forrest. Det kan ske ved at

etablere forsøgsordninger både med hensyn til teknologi og udbredelse. I de

senere år har man set forsøg i Danmark, hvor fx Københavns Kommune har

været med i et projekt om at få renovationskøretøjer over på biogas. Dette er

med til at give branchen erfaringer med gaskøretøjer og gasinfrastruktur.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

190

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,1 mio. ton CO

Meget billigt

Positive

I nogen grad

Slet ikke

Tabel A.8

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet gas i tung transport

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

191

A.8 Elektriicering af jernbanen

Jernbanetransporten i Danmark har længe været dre-

vet af dieseltog, mens eltog i højere grad har været

udbredt i resten af Europa. Dette er dog ved at ændre

sig, da store dele af det danske jernbanenet er eller

planlægges elektriiceret. Elektriicering er fordelagtigt i

et klimaperspektiv, da el på sigt forventes at blive pro-

duceret med vedvarende energi. Reduktionspotentialet

er meget lille, da der allerede er planlagt at elektriicere

store dele af jernbanenettet, og fordi jernbanens andel

af transportsektorens samlede CO

-udslip er begræn-

set. Alt tyder desuden på, at omkostningerne ved at

elektriicere resten af nettet er meget høje.

Beskrivelse

Eldrevne tog

Elektriicering af togene lytter udlednin-

ger fra ikke-kvotesektoren til kvotesek-

toren, fordi produktionen af elektricitet

ligger i kvotesektoren. En reduktion i

kvotesektoren betyder ikke nødvendig-

vis en reduktion af de samlede udled-

ninger. Det sker kun, hvis der opføres

vedvarende energi til at producere den

ekstra elektricitet.

Jernbanens samlede udledninger er relativt små. Jernbanetransport stod for

0,25 mio. ton CO

i 2014, hvilket er ca. 2 pct. af udledningerne fra den inden-

landske transport.

Til sammenligning står togtransporten for over 4 pct. af

personkilometerne.

Men man kan reducere udledningerne yderligere ved at

overgå fra dieseltog til eldrevne tog.

I modsætning til biler elektriiceres jernbaner normalt ikke ved brug af batterier.

I stedet får toget strøm fra køreledninger over eller langs skinnerne. I en euro-

pæisk sammenhæng er de danske jernbaner blandt de mindst elektriicerede,

hvor kun Grækenland, Irland og de baltiske lande har en lavere andel.

I Danmark har elektriicering af jernbanen været på den politiske dagsorden

gennem en årrække. I 2009 fastlog et bredt lertal i folketinget med

En grøn

transportpolitik,

at jernbanen skal gøres uahængig af fossile brændstofer gen-

nem elektriicering.

Beslutningen om elektriicering af de forskellige stræk-

ninger er sket etapevist sammen med inansieringen. I 2012 besluttede man at

elektriicere Esbjerg-Lunderskov, i 2013 fulgte Køge Nord-Næstved, Køben-

havn-Ringsted og Ringsted-Femern, og i 2013 vedtog man

Togfonden DK,

hvori

der er planer om at elektriicere fra Fredericia-Aalborg, Aalborg-Frederikshavn,

Vejle-Struer og Roskilde-Kalundborg.

Potentiale

I dag køres over halvdelen af alle kilometer med tog på diesel. Ved at omstille

denne kørsel til elektricitet kan man reducere CO

-udledningen betragteligt,

først og fremmest fordi elektricitet kan produceres via vedvarende energi, men

også fordi elektriske tog er mere efektive.

Hoved- og regionalbanenettet

Det danske jernbanenet er inddelt i kate-

gorierne hovedbanen, regionalbanen og

lokalbanen. Derudover er der privatbaner

som opereres af regionerne.

Der er få tilbageværende strækninger på hoved- og regionalbanenettet som ikke

er vedtaget elektriiceret. Såfremt alle de eksisterende planer bliver ført ud i

livet, er det kun de mindre strækninger på regionalnettet og lokalbanerne samt

privatbanerne, der ikke er elektriiceret. I 2030, når den vedtagne elektriicering

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

192

er udrullet, vil 84 pct. af jernbanernes samlede energiforbrug være elbaseret.

På grund af den omfattende elektriicering, der allerede er igangsat, er det

yderligere potentiale begrænset. Et realistisk scenarie kunne være at elektrii-

cere de resterende strækninger på regionalbanen samt 50 pct. af lokalbanerne og

privatbanerne. I alt giver det 10,6 mio. togkilometer, der lyttes fra diesel til el i

2030. Dette scenarie vil betyde, at en række strækninger mellem de store byer i

Jylland samt Odense-Svendborg vil blive elektriiceret. Der er ikke taget stilling

til, hvilke lokalbaner og privatbaner der i givet fald vil blive elektriiceret.

Det realistiske reduktionspotentiale beregnes ud fra en lineær indfasning af

elektriiceringen af strækningerne. I alt giver det en reduktion over hele perio-

den 2021-2030 på ca. 0,1 mio. ton CO

Samfundsøkonomiske omkostninger

Det er dyrt at elektriicere tognettet. Det skyldes høje anlægsomkostninger,

idet der blandt andet skal bygges master, ændres stationer og hæves broer. Til

gengæld er eldrevne tog billigere i anskafelse, billigere at drive og vedligeholde,

og de kører på et billigere drivmiddel.

En beslutning om elektriicering skal

derfor ses i sammenhæng med, at man skal indkøbe nyt materiel. På stræknin-

ger, hvor traikken og dermed antallet af tog er begrænset, er elektriicering ikke

samfundsøkonomisk lønsomt, da besparelserne på drift og vedligehold af togene

er for små sammenlignet med anlægsinvesteringen.

De resterende strækninger har få tog og passagerer tilknyttet, hvorfor det for-

ventes at elektriicering er mindst lige så samfundsøkonomisk omkostningsfuldt

som den dyreste strækning i

Togfonden DK,

hvilket er ca. 9 mio. kr. pr. km. Med

den pris vil det være

meget dyrt

at elektriicere resten af jernbanenettet. Side-

efekterne, som især er reduceret lokal forurening fra dieseltogene, vurderes at

være

positive,

men relativt små.

2050-perspektiv

Jernbanen skal have meget lave udledninger i 2050, hvilket kan opnås med eldrift.

Elektriicering er anlægsinvesteringer, der rækker langt ud på den anden side af

2050, og derfor i høj grad bidrager til ambitionen om et lavemissionssamfund.

Men investeringer i elektriicering på mindre traikerede strækninger af jernba-

nen er uforholdsmæssigt dyrt, og elektriicering er ikke den eneste mulighed for

de resterende jernbanestrækninger. Batteritog, gasdrevne tog og biodieseltog

er også muligheder. På grund af den meget lille andel af transportens samlede

-udledninger kan det være fornuftigt at bruge en del af den samlede bio-

masse, der er til rådighed, på de mindre strækninger i det omfang, der fortsat er

traik på dem i 2050.

På den baggrund vurderes elektriicering af jernbanen kun

i nogen grad

at lette

Danmarks omstilling til et lavemissionssamfund.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

194

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Elektriicering af jernbanenettet vil kun bidrage

lidt

til målet for vedvarende

energi i 2030. Bidraget skyldes, at eldrevne tog er mere efektive end diesel-

tog. Total set er der dog ikke meget at hente i forhold til andelen af vedvarende

energi, da de resterende dieseltogs energiforbrug udgør en meget lille andel af

det samlede energiforbrug.

Virkemidler

Infrastrukturen vedrørende jernbanenettet er ofentlig ejet, og en elektriicering

af den resterende del af jernbanenettet vil kræve en politisk bevilling på inans-

loven. Lokalbanerne blev i 2007 overdraget til regionerne, hvorfor en elektrii-

cering af lokalbanerne kan tilskyndes via aftaler mellem staten og regionerne.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,1 mio. ton CO

Meget dyrt

Positive

I nogen grad

Lidt

Tabel A.9

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet elektriicering af jernbanen

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

195

A.9 Plantefedt til malkekvæg

Udledningen af metan fra drøvtyggernes fordøjelse kan

reduceres med ca. 0,7 mio. ton CO

e ved at tilføre mere

plantefedt i fodersammensætningen for konventionelle

malkekvæg.

Beskrivelse

Drøvtyggere i den danske landbrugsproduktion er direkte årsag til en væsentlig

udledning af metan fra fordøjelsen. Metanudledningen fra fordøjelsen står for

lidt over en tredjedel af landbrugets samlede udledninger, og udledningen er

direkte forbundet med udviklingen i antallet af drøvtyggere. I 2015 var der ca.

1,6 mio. kvæg i den danske landbrugsproduktion, heraf ca. 570.000 malkekvæg.

Metan (CH

)

Metan er en drivhusgas, der er 25 gange

mere potent end CO

. For at gøre metan

sammenlignelig med CO

, opgøres

metan i CO

Figur A.3 viser den historiske og den forventede udledning af metan fra dyrenes

fordøjelse. Udledningen forventes at stige frem mod 2030. Dette skyldes blandt

andet, at man forventer mere malkekvæg og en større mælkeydelse pr. malkeko.

Metan fra fordøjelsen dannes i vommen, når foderet nedbrydes. Udledningen

fra fordøjelsen beregnes i de oicielle klimaopgørelser blandt andet ud fra

bruttoenergiindtaget i foderet, der ahænger af fodersammensætningen. Udled-

ningsniveauet ahænger derfor ikke kun af antallet af husdyr, men også af hvilket

foder de får.

Størstedelen af alle drøvtyggere gives i dag en vis mængde plantefedt i foderet.

Ved at tildele en større andel plantefedt fra raps i stedet for korn som byg og

sojaskrå kan bruttoenergitabet af metan nedbringes og udledningen af metan

fra vommen reduceres med ca. 10-15 pct.

Der kan være en risiko for en højere

udledning af metan fra husdyrgødningen ved at tildele mere plantefedt. Efekten

er ikke kvantiiceret, men kan abødes ved fx afgasning.

Potentiale

Malkekvæget gives som nævnt allerede i dag en vis mængde fedt i foderet, og

omstillingselementets potentiale består derfor i at give en ekstra andel.

Potentialet er beregnet ud fra en antagelse om, at andelen af plantefedt af

rapsfrø og rapsskrå i foderet øges for 75 pct. af den konventionelle malkekvægs-

bestand. Tiltaget vil primært være relevant for en del af den konventionelle mal-

kekvægsbestand, da fodringspraksis kan variere de enkelte bedrifter imellem.

Givet at malkekvæg allerede tildeles en vis mængde plantefedt, regnes med et

skøn på en reduktion med ca. 10 pct. pr. malkeko, hvilket er den nedre grænse

i det interval, der er nævnt ovenfor. Med en gennemsnitsudledning fra fordø-

jelsen på ca. 3,9 ton CO

e pr. malkeko giver dette en reduktion på i alt ca. 0,7

mio. ton CO

e fra 2021-2030 ved en lineær indfasning af andelen af plantefedt i

foderet. Potentialet er større, hvis indfasningen sker hurtigere.

Konventionelt malkekvæg

Den konventionelle malkekvægsbestand

adskiller sig fra den økologiske på lere

måder. En af de væsentligste er, at det

økologiske malkekvæg tilbringer en del

tid på græs, og fodersammensætningen

kan derfor være sværere at ændre. Den

økologiske andel af malkekvægsbestan-

den er i dag omkring 10 pct. Andelen

forventes at stige til 25 pct. i 2030.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

196

Mio. ton

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur A.3 Udledningen af metan fra husdyrenes fordøjelse 2005-2030

Anm.:

Kilde:

Den stiplede kurve angiver, at der er tale om fremskrivning.

Personlig kommunikation med Nationalt Center for Miljø og Energi.

Samfundsøkonomiske omkostninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved at tildele ekstra plantefedt i

foder til malkekvæg ahænger af forskellen i prisen mellem korn og plantefedt.

Hvis foderprisen på plantefedt er højere end prisen på korn, vil der være en

omkostning forbundet med ekstra tildeling af plantefedt. Med et gennemsnit

af foderpriserne de sidste fem år vil den driftsmæssige meromkostning være ca.

270 kr. pr. malkeko årligt.

Det giver en samfundsøkonomisk skyggepris på 697

kr. pr. reduceret ton CO

e. Der er naturligvis en betydelig usikkerhed ved dette

estimat, da de fremtidige foderpriser kan vise sig at blive anderledes, end hvad

man har set historisk.

De samfundsøkonomiske omkostninger lander i kategorien

medium

med

ubety-

delige

sideefekter.

2050-perspektiv

Ambitionerne for 2050 indebærer en væsentlig lavere udledning fra landbrugs-

produktionen. Over 90 pct. af de samlede udledninger fra landbruget skyldes

det store husdyrhold af især drøvtyggere som malkekvæg, der udleder metan fra

fordøjelsen. Der er umiddelbart to teknologiske måder at reducere metanud-

ledningen fra fordøjelsen på. Enten kan fodersammensætningen ændres til fx at

indeholde mere eller mindre af en given ingrediens som plantefedt, eller foderet

kan tilsættes et element, der har en metanreducerende efekt, fx oregano eller

tang. Hvor ændringen af fodersammensætning til et større indhold af plantefedt

vurderes at kunne reducere udledningen med ca. 10 pct. pr. malkeko, har inter-

nationale forsøg med at tilsætte tang i foderet vist en reduktion på op til 99 pct.

af metanudledningen.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

197

Derfor peger meget på, at ændret foder er en del af et klimavenligt landbrug

i 2050. En anden fodersammensætning kræver dog ikke store investeringer,

hvorfor der ikke er meget vundet i forhold til målet i 2050 ved at ændre foder

allerede inden 2030. Det kræver heller ikke den store tilvænning for landmæn-

dene at ændre foder, hvilket ellers kunne fordre, at omstillingen skulle påbe-

gyndes i god tid inden 2050. Disse argumenter er forklaret i kapitel 4. På den

baggrund vurderes mere plantefedt i foder til malkekvæg at lette omstillingen

mod 2050

i ringe grad.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

En ændring i fodersammensætning påvirker ikke landbrugets energiforbrug,

hvorfor dette omstillingselement

slet ikke

bidrager til målet for vedvarende

energi i 2030.

Virkemidler

Klimarådet anbefaler generelt, at der anvendes et klimaregnskab for den enkelte

landbrugsbedrift, på baggrund af hvilket der kan stilles reduktionskrav fx gen-

nem kvoter, pålægges afgifter på udledningen eller gives tilskud for reduktioner.

Dette vil sikre den mest omkostningsefektive reduktion af udledningerne, da

den enkelte landmand selv ville kunne vælge den måde at reducere udledningen

på, der er billigst, og dermed anvende mere plantefedt i foderet, hvis det er mest

hensigtsmæssigt på den konkrete bedrift.

Alternativt kan en ekstra tildeling af plantefedt i foderrationen tilskyndes ved

at give et tilskud, der svarer til meromkostningen pr. malkeko ved at tildele en

større mængde plantefedt.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,7 mio. ton CO

Medium

Ubetydelige

I ringe grad

Slet ikke

Tabel A.10 Vurdering af omstillingselement plantefedt til malkekvæg

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

198

A.10 Mindre malkekvægsbestand

Over 90 pct. af de danske udledninger fra landbrugs-

produktionen er knyttet til husdyrproduktionen. Den

seneste fremskrivning af landbrugets udledninger for-

udser et øget antal malkekøer og en stigende mælke-

ydelse pr. malkeko. Ved at fastholde en konstant mælke-

produktion fra 2020 kan udledningerne fra fordøjelsen

og gødningslagrene reduceres med over 2,6 mio. ton

e fra 2021 til 2030.

Beskrivelse

Langt størstedelen af de danske udledninger fra landbrugsproduktionen er

drevet af husdyrproduktionen. Det skyldes blandt andet, at 80 pct. af det, der

dyrkes på marken, anvendes som foder til husdyrene. Det er derfor ikke ude-

lukkende metanudledningen fra fordøjelsen, som kan tilskrives udledningen

fra husdyrbruget. Grise står for ca. 35 pct. af udledningen fra landbruget, når

udledningen fra den danske produktion af foder medtages, mens kvægbruget er

kilde til ca. 53 pct.

Der indes i dag ikke én teknologi, der kan reducere drivhusgasudledningen fra

husdyrproduktionen væsentligt. Udledningen fra fordøjelsen kan i dag redu-

ceres med 10-15 pct. ved at ændre en smule på fodersammensætningen, og

husdyrgødningen fra husdyrproduktionen kan behandles i biogasanlæg eller

forsuringsanlæg med en reduktion i udledningerne på 25-60 pct. som følge.

Forskellige dele af erhvervet arbejder desuden med at reducere udledningerne

fra produktionen, fx ARLA, men hvis der ikke udvikles nye teknologiske reduk-

tionsmuligheder vil det, der har størst efekt på udledningen, være en mindre

husdyrproduktion af især køer og grise.

Den danske husdyrproduktion er ikke bare leverandør til det danske marked,

men er også en stor nettoeksportør af fødevarer. Fødevarer er en global handlet

vare, hvor bøfer produceret i New Zealand inder vej til de danske kølediske og

danske svinekoteletter til det kinesiske marked.

Det danske forbrug af animalske produkter består af både danske og udenlandske

produkter. Et mindre kødforbrug i Danmark vil ikke nødvendigvis give en lavere

husdyrproduktion i Danmark. Derved vil et lavere forbrug af animalske produk-

ter kun i beskedent omfang yde et bidrag til Danmarks klimaforpligtelser.

Potentiale

ARLA

ARLA har fx som led i deres Environmen-

tal Strategy 2020 en Sustainable Dairy

Farming Strategy, hvori der indgår en

målsætning om at reducere CO

e-fodaf-

trykket pr. kg mælk med 30 pct. i 2020 i

forhold til niveauet í 1990.

En mindre malkekvægsproduktion kan opnås på to måder. Man kan enten redu-

cere bestanden af malkekvæg med et speciikt antal, eller man kan sætte et loft

over mælkeproduktionen.

Mælkeydelse

Den seneste fremskrivning forudsætter både en stigning i malkekvægsbestan-

den og en stigning i mælkeydelsen frem til 2030. Malkekvægsbestanden forven-

tes at stige fra ca. 570.000 i 2015 til 615.000 i 2030. Mælkeydelsen pr. malkeko

Mælkeydelsen er en betegnelse for, hvor

mange kilo mælk en malkeko producerer

om året.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

199

forventes samtidig at stige væsentligt fra 9.246 kg i 2015 til 11.007 kg i 2030.

Samlet set betyder disse to forhold, at mælkeproduktionen vil stige betydeligt

uden nye tiltag. På den baggrund vælger Klimarådet i dette omstillingselement

at analysere en situation, hvor mælkeproduktionen holdes konstant på niveauet

i 2020 indtil 2030. Dermed opnås en betydelig udledningsreduktion, samti-

dig med at landbrugets produktion ikke bliver lavere end i dag. En konstant

mælkeproduktion fra 2020 vil med en stigende mælkeydelse nedsætte antallet af

malkekvæg. Helt konkret er resultatet et fald i malkekvægsbestanden på ca. 16

pct. fra 2021 til 2030.

En malkeko udleder i dag ca. 3,9 ton CO

e fra fordøjelsen ifølge Klimarådets

beregninger. En højere mælkeydelse vil dog også betyde større udledning pr.

malkeko, men denne efekt indgår allerede i basisfremskrivningen. Til udlednin-

gen fra fordøjelsen skal lægges udledning fra husdyrgødningen, hvor der antages

en gennemsnitsreduktion på 1,0 ton CO

e per malkeko. Dette giver en samlet

udledning per malkeko på 4,9 mio. ton CO

e. Ændringer i arealanvendelse samt

globale efekter af en lavere foderimport er ikke medtaget i reduktionen. Det

skyldes, at arealerne, der i dag anvendes til foderproduktion, med al sandsynlig-

hed ville blive omlagt til en anden given kornproduktion og dermed ikke blive

taget ud af produktion. Under disse forudsætninger giver en fastholdt mælke-

produktion på niveauet i 2020 med en lavere malkekvægsbestand som konse-

kvens en samlet reduktion på ca. 2,6 mio. ton CO

e fra 2021 til 2030.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Mælkekvoter

EU’s mælkekvotesystem blev etableret

i 1984 og afskaffet den 31. marts 2015.

Mælkekvoterne satte et loft over den

samlede mælkeproduktion i EU.

Økonomien i den danske mælkeproduktion er i høj grad ahængig af mælkepri-

sen, der varierer kraftigt. Siden frigivelsen af mælkekvoterne i 2015 er produk-

tionen af mælk i EU steget og prisen faldet. I et forsøg på at stabilisere mælke-

prisen har EU opkøbt en del mælkepulver, men planlægger at sælge det igen,

hvilket med al sandsynlighed vil føre til endnu lavere priser.

Der er stor variation i indtjeningsevnen de forskellige bedrifter imellem. Figur

A.4 viser variationen og det vægtede gennemsnit af nettooverskuddet før rente-

belastning pr. årsko fra danske mælkeproducenter.

Den strukturelle udvikling vil over tid ændre billedet i igur A.4. Mælkepro-

ducenter med et negativt nettooverskud vil langsomt vige for de mælkepro-

ducenter, der har overskud. Denne strukturelle udvikling må formodes at ske

af sig selv drevet af almindelige markedsvilkår. Det er derfor svært at vurdere,

hvad omkostningen for landbruget og samfundet vil blive, hvis landbruget skal

reducere malkekvægsbestanden. Det kan vise sig at være en samfundsøkono-

misk gevinst, hvis bestanden reduceres der, hvor den giver underskud. På den

anden side er det usikkert om reguleringen kan målrettes, så kun de tabsgivende

bedrifter rammes. Det vægtede gennemsnit for nettooverskuddet i igur A.4

indikerer, at omkostningen ved en generel bestandsreduktion fordelt over alle

bedrifter vil være forholdsvis lav, men hvordan den faktiske fordeling ser ud i

2020, 2025 eller 2030 vil ahænge af den strukturelle udvikling.

Hvis det antages, at det primært er de malkekvægsbedrifter, der har et positivt

nettooverskud før rentebelastning, der er relevante på længere sigt, giver tallene

i igur A.4 et gennemsnitligt nettooverskud på 2.878 kr. pr. årsko. I dette tal er

Årsko

En årsko er deineret som en ko i et år og

svarer til 0,75 dyreenheder. Dyreenheder

anvendes som en betegnelse for stør-

relsen af en husdyrbestand og svarer til

100 kg kvælstof.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

200

Kr.

12.000

Nettooverskud før

rentebelastning pr. årsko

8.000

Vægtet gns. nettooverskud før

rentebelastning pr. årsko

4.000

-4.000

-8.000

Figur A.4 Nettooverskuddet pr. årsko for mælkeproducenter.

Kilde:

Særkørsel fra Danmarks Statistik.

kapitalomkostninger forbundet med investeringer, fx i staldanlæg, ikke med-

taget. Årsagen er, at dette omstillingselement indebærer en bestandsnedgang,

hvorfor der fremadrettet ikke er behov for udvidelse af staldkapaciteten. Hvis

man regner med en udledning på 4,9 ton CO

e per malkeko, fås en skyggepris på

591 kr. per reduceret ton CO

Der er positive sideefekter ved en mindre bestand af malkekvæg især på grund

af en lavere ammoniakfordampning som følge af en lavere husdyrgødnings-

mængde. Ifølge de oicielle normtal

udleder en malkeko ca. 10 kg N ammo-

niak årligt, og har en gennemsnitsudledning på ca. 5 kg kvælstof årligt.

På den

baggrund viser Klimarådets beregninger, at sideefekterne kan kvantiiceres til

en gevinst for samfundet på ca. 167 kr. pr. ton CO

e. Dermed bliver den samlede

skyggepris inklusive sidefekter 424 kr. pr. ton.

Samlet set er de samfundsøkonomiske omkostninger både med og uden kapital-

omkostninger af en sådan størrelse, at omstillingselementet lander i kategorien

medium,

hvoraf sidefekterne vurderes til at være

positive.

2050-perspektiv

Et lavemissionssamfund i 2050 indebærer en landbrugsproduktion med meget

lave udledninger. Landbrugets udledninger er jævnt fordelt på udledningen fra

fordøjelsen, fra husdyrgødningen og fra landbrugsjorden, men samlet set stam-

mer 93 pct. af den samlede drivhusgasudledning fra husdyrproduktionen.

En reduktion af landbrugets udledninger kan ske enten ved at anvende tekno-

logier, der reducerer udledningen fra produktionen, ved at producere andre

fødevarer med en lavere udledning, eller ved at reducere produktionsomfanget.

Omstillingen mod 2050 vil højst sandsynligt indeholde elementer af alle tre

reduktionsveje.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

201

På kort sigt er det særligt vigtigt at udvikle nye teknologier, der kan reducere

landbrugets udledninger. Det taler for at prioritere tiltag, som ikke kun redu-

cerer produktionen. Men hvis en produktionsnedgang er en del af løsningen

mod 2050 – fx fordi vi skal til at forbruge mere klimavenlige fødevarer – vil det

kræve en betydelig tilpasning i landbruget, hvorfor der er fornuft i at påbegynde

processen allerede inden 2030.

På den baggrund vurderes en mindre malkekvægsbestand

i nogen grad

at lette

omstillingen mod 2050.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Kvægbestanden har i praksis kun yderst beskeden indlydelse på det danske

energiforbrug. Derfor bidrager dette omstillingselement

slet ikke

til målet for

vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Klimarådet anbefaler generelt, at der anvendes et klimaregnskab for den enkelte

landbrugsbedrift. Dette vil sikre den mest omkostningsefektive reduktion

af udledningerne, da den enkelte bedrift selv kan vælge den måde at reducere

udledningen på, der er billigst. Fordelen ved at regulere udledningen af drivhus-

gasser gennem et bedriftsregnskab i stedet for direkte at regulere mælkeproduk-

tionen er, at det kan give et øget incitament til at udvikle teknologier og metoder

til at reducere drivhusgasudledningen.

Der har i Danmark været debat om en mulig afgift på oksekød, der skulle afspejle

klimapåvirkningen fra oksekødsproduktionen. En afgift på forbruget af oksekød

vil dog ikke nødvendigvis have efekt på den danske husdyrproduktion. Eksem-

pelvis stammer ca. 80 pct. af det danske hakkede oksekød,

der udgør ca. 63 pct.

af oksekødsforbruget i Danmark,

fra malkekvæg og er dermed et restprodukt

fra mælkeproduktionen, da mælken er det primære produktionsprodukt for en

malkeko. Når mælkeydelsen begynder at falde, bliver malkekoen typisk slagtet

og solgt som hakket kød. Et lavere forbrug af mælkeprodukter ville derfor i dette

tilfælde have en umiddelbart større efekt end et lavere forbrug af fx hakket

oksekød, da det hakkede oksekød er det sekundære produkt.

En lavere husdyrproduktion kan dog opnås på lere måder. Man kan fx skærpe

husdyrreguleringen for malkekvæg, hvor Danmark i EU’s nitratdirektiv har en

undtagelse for kvæg i forhold til mængden af tilladt husdyrgødning på markerne,

eller man kan sætte et loft over mælkeproduktionen og samtidig etablere et kvo-

tesystem for mælken med omsættelige kvoter. Der har tidligere været et kvo-

tesystem i EU for mælkeproduktion. Et kvotesystem er umiddelbart omkost-

ningsefektivt, da kun de bedrifter, der har et overskud fra deres produktion, vil

fortsætte produktionen, mens de bedrifter, der har en negativ indtjeningsevne

med al sandsynlighed udfases.

EU’s nitratdirektiv

Dette direktiv har til formål at beskytte

grund- og overladevand mod landbru-

gets forurening.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

202

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

2,6 mio. ton CO

Medium

Positive

I nogen grad

Slet ikke

Tabel A.11

Kilde:

Vurdering af omstillingselement mindre malkekvægsbestand

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

203

A.11 Forsuring af gylle

Forsuring af gylle i stalden reducerer udledningen af

metan og lattergas fra husdyrgødningen og reducerer

samtidig udledningen af ammoniak til gavn for vandmil-

jøet. Ved at forsure 3,2 mio. ton ekstra svine- og kvæg-

gylle kan udledningerne i ikke-kvotesektoren reduceres

med knap 1 mio. ton CO

e fra 2021 til 2030.

Beskrivelse

Husdyrgødning

Husdyrgødning er en samlet betegnelse

for gylle, ajle og fast gødning fra hus-

dyrbruget.

Forsuring

Forsuring af gylle er tilsætning af svovl-

syre, der skaber en ændring af gyllens

pH-værdi, således at der dannes mindre

metan.

Udledningen af metan og lattergas fra landbrugets lagre af husdyrgødning udgør

omkring en tredjedel af landbrugets udledninger. Omfanget af udledningen

ahænger af, hvor stor husdyrproduktionen er, og hvordan husdyrgødningen

behandles. Figur A.5 viser den historiske udvikling i udledningen af metan og

lattergas fra husdyrgødningen fra 2005 til 2015 og den forventede udledning

frem til 2030 i mio. ton CO

e. Figuren viser et fald i udledningerne blandt andet

som følge af en øget forsuring og en øget anvendelse af gødning til biogasformål.

Forsuring af husdyrgødning er primært udviklet som et tiltag til at reducere

ammoniakfordampningen fra husdyrgødningen. Forsuring af gylle i stald eller

lager er samtidig en måde at reducere udledningen af drivhusgasserne metan og

lattergas uden at ændre produktionsomfanget eller produktionssammensæt-

ningen. Den forsurede gylle har dog en lavere pH-værdi end ikke-forsuret gylle,

hvilket giver anledning til lidt øget kalkforbrug, som er forbundet med en min-

Ammoniakfordampning

Danmark har en forpligtelse om en

reduktion af fordampningen af ammoniak

med 24 pct. frem mod 2030 i forhold til

2005.

Mio. ton

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur A.5 Historisk og forventet udledning af metan og lattergas fra gylle- og

gødningslagre, 2005-2030

Anm.:

Kilde:

Den stiplede kurve angiver, at der er tale om fremskrivning.

Personlig kommunikation med Nationalt Center for Miljø og Energi.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

204

Svinegylle

Ton CO

e pr. ton gylle

Metan

Lattergas

Øget kalkning

Reduktion i alt

Søer

-0,0374

-0,0052

0,0032

-0,0394

Smågrise

-0,0374

-0,0026

0,0023

-0,0377

Slagtesvin

-0,0374

-0,0069

0,0042

-0,0401

Kvæggylle

-0,0116

-0,0044

0,0018

-0,0142

Tabel A.12 Reduktioner og stigninger af drivhusgasudledning ved forsuring af

ét ton gylle

Anm.:

Kilde:

Et negativt tal angiver en reduktion, mens et positivt tal angiver en merudledning.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

dre øget udledning.

Reduktionerne af drivhusgasser for de forskellige typer

gylle er listet i tabel A.12. Det fremgår, at der er et væsentligt større reduktions-

potentiale ved at forsure svinegylle end kvæggylle.

Potentiale

Gylleforsuring i stald eller lager er relevant for en stor del af den samlede

mængde husdyrgødning med undtagelse af gylle fra det økologiske jordbrug,

hvor tilsætning af svovlsyre ikke er tilladt. I dag forsures ca. 1,3 mio. ton af al

gylle i stalden. Dette svarer til ca. 3 pct. af den samlede gyllemængde. Den sene-

ste basisfremskrivning viser, at der i 2030 forventes at blive forsuret ca. 3,4 mio.

ton svine- og kvæggylle, svarende til ca. 9 pct.

Etablering af forsuringsanlæg er særligt relevant i forbindelse med investering i

nye staldanlæg. Potentialet for yderligere forsuring er derfor ahængigt af, hvor

stor en del af staldene der står til at blive udskiftet inden 2030. Potentialet er

derfor beregnet ud fra antallet af nye staldanlæg, der etableres frem mod 2030.

Dette svarer til 858 kvægbedrifter og 315 svinebedrifter.

Den samlede gyllemængde for de nyetablerede stalde svarer til ca. 3,2 mio.

ton svine- og kvæggylle i alt over hele perioden. Med en gradvis indfasning af

forsuring i takt med udskiftningen af staldpakken kan udledningen fra gylle- og

gødningslagrene reduceres med samlet set 1,0 mio. ton CO

e over perioden fra

2021 til 2030.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Der er som udgangspunkt øgede investeringsomkostninger forbundet med

gylleforsuring i stalden, da der skal investeres i et forsuringsanlæg. Anlægget

etableres i forbindelse med, at der i forvejen bygges nye staldanlæg. Anlægget

har desuden løbende driftsomkostninger til svovlsyre og elektricitet.

Omkostningen for at forsure er uden sideefekter beregnet til 936 kr. pr. redu-

ceret ton CO

e for svinegylle og 1.932 kr. pr. reduceret ton CO

e for kvæggylle.

Skyggeprisen, når sideefekter i form af reduceret ammoniakfordampning med-

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

205

tages, bliver en samfundsøkonomisk gevinst på 26 kr. pr. ton reduceret CO

e for

forsuring af svinegylle og en mindre samfundsøkonomisk omkostning på 41 kr.

pr. ton reduceret CO

e for forsuring af kvæggylle. Den gennemsnitlige skygge-

pris for de to gylletyper er 8 kr. pr. ton CO

Med en skyggepris lige over nul, lander de samfundsøkonomiske omkostninger i

kategorien

billigt,

mens sidefekterne heri vurderes til at være

store positive.

2050-perspektiv

Et lavemissionssamfund i 2050 indebærer en landbrugsproduktion med meget

lave udledninger. Omkring en tredjedel af alle udledningerne fra landbruget

stammer fra husdyrgødningslagrene. Teknologiske anlæg, som forsurings- eller

biogasanlæg, der kan behandle husdyrgødningen, kan reducere udledningerne

fra landbrugsproduktionen uden at reducere selve produktionen. Der er en

investering forbundet med forsuringsanlæg, der foretages ved udskiftning af

stalden. Der vil derfor være tilpasningsomkostninger forbundet med forsurings-

anlæg, da husdyrgødningen skal behandles på en anden måde end tidligere.

Husdyrgødning er et restprodukt fra den danske husdyrproduktion. Redukti-

onen af udledningerne fra husdyrgødningen kan enten foregå ved at behandle

husdyrgødningen i et anlæg som fx et forsuringsanlæg, eller man kan udnytte

restproduktet til energiformål ved fx bioforgasning og derved få en dobbeltge-

vinst. En mindre del af den forsurede gylle, ca. 10-20 pct., kan dog anvendes til

biogas uden at påvirke metanproduktionen.

Det kan variere fra bedrift til bedrift, hvilken teknologi der er hensigtsmæssig

at anvende til at behandle husdyrgødningen. For nogle bedrifter kan et biogas-

anlæg være langt væk, og der vil forsuring være den bedste måde at behandle

husdyrgødningen på og dermed reducere udledningerne uden at ændre på

produktionen.

På den baggrund vurderes forsuring af gylle at hjælpe på 2050-målet

i nogen grad.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Selvom forsuring øger landbrugets energiforbrug en smule, er dette så begræn-

set, at dette omstillingselement vurderes

slet ikke

at bidrage til målet for vedva-

rende energi i 2030.

Virkemidler

Der kan stilles krav om behandling af husdyrgødning fx ved etablering af nye

stalde. Den enkelte landmand kan derefter selv bestemme den teknologi, der

skal anvendes, herunder forsuring. Alternativt kan der lægges en afgift på ube-

handlet husdyrgødning eller gives et tilskud til behandling af husdyrgødningen.

Klimarådet anbefaler dog generelt, at der anvendes et klimaregnskab for den

enkelte landbrugsbedrift, på baggrund af hvilket der kan stilles reduktionskrav

fx gennem kvoter, pålægges afgifter på udledningen eller gives tilskud for reduk-

tioner. Dette vil sikre den mest omkostningsefektive reduktion af udlednin-

gerne, da den enkelte landmand selv ville kunne vælge den måde at reducere

udledningen på, der er billigst for vedkommende.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

206

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

1,0 mio. ton CO

Billigt

Store positive

I nogen grad

Slet ikke

Tabel A.13 Vurdering af omstillingselement forsuring af gylle

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

207

A.12 Energipil

Dyrkning af energipil i stedet for korn er en måde at

reducere drivhusgasudledningen fra landbrugsjorden,

binde kulstof og reducere kvælstofudvaskningen og

ammoniakfordampningen. Energipil på 230.000 hektar

kan reducere drivhusgasudledningen med over 0,6 mio.

ton CO

e fra 2021 til 2030.

Beskrivelse

Lattergas (N

Lattergas er en drivhusgas, der er 298

gange mere potent end CO

. For at

gøre lattergas sammenlignelig med CO

opgøres lattergas i CO

Fødevare- og Landbrugspakken

Denne pakke blev vedtaget i 2015 af

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti

og Liberal Alliance. Pakken indeholder

blandt andet fjernelse af randzoner,

ændrede harmonikrav for svin og en

udfasning af de reducerede kvæl-

stofnormer. Den negative effekt på miljø

og klima af tiltagene skal dog afbødes af

en målrettet regulering.

Udledningen af drivhusgassen lattergas fra landbrugsjorden udgør over en

tredjedel af landbrugets udledninger. Udledningen af lattergas er knyttet til

mængden og omsætningen af kvælstof på marken. Den seneste basisfremskriv-

ning viser en stigning i udledningen frem mod 2030. Den større udledning er

især en følge af den ændrede kvælstofnorm i forbindelse med Fødevare- og

Landbrugspakken.

Dyrkning af energipil og lerårige energiafgrøder er primært en måde at øge

kulstobindingen i jorden og reducere kvælstofudvaskningen. Reduktionen i

lattergasudledningen kan opfattes som en sideefekt, da denne efekt er langt

mindre end de førstnævnte efekter. Ved at dyrke energipil i stedet for korn eller

raps kan lattergasudledningen reduceres med ca. 0,25 ton CO

e pr. hektar sand-

jord og 0,19 ton CO

e pr. hektar lerjord på grund af et mindre forbrug af han-

delsgødning, og kulstobindingen kan øges med 1,2 ton CO

e pr. hektar årligt.

Desuden reduceres CO

-udledningen som følge af et lavere brændstoforbrug til

landbrugsmaskiner med ca. 0,37 ton CO

e pr. hektar.

Givet uændret efterspørgsel på foder til dyr, som 80 pct. af det danske land-

brugsareal i dag anvendes til, kan dyrkning af energipil føre til øget import af

foder. Dette har ingen betydning for drivhusgasudledningerne fra dansk grund,

men kan have en øget global udledning til følge ahængig af, hvordan denne

produktion inder sted. Denne efekt kaldes ILUC.

Potentiale

ILUC

ILUC er en forkortelse af Indirect Land-

Use Change, og betegner, hvordan en

ændring af arealanvendelsen kan føre til

en ændring i arealanvendelsen et helt

andet sted. Givet uændret efterspørgsel,

antages det, at hvis en given produktion

stopper, vil den erstattes af tilsvaren-

de produktion et helt andet sted. Ny

produktion kræver som udgangspunkt

et nyt areal, da det eksisterende land-

brugsareal allerede er anvendt. Det nye

areal vil ofte komme fra rydning af skov

til landbrugsformål, hvilket er forbundet

med øget udledning af drivhusgasser.

En tidligere undersøgelse af potentialer og barrierer for dyrkning af energipil

har fokuseret på tre scenarier hver med en given tørstofproduktion pilelis til

energiformål. Det første scenarie var et business-as-usual-scenarie med 50.000

ton tørstof pr. år svarende til 0,8 PJ. Det andet scenarie var et miljøoptimeret

scenarie med 2,82 mio. ton tørstof årligt svarende til 45 PJ. Det tredje scenarie

var et scenarie med særlig fokus på reduktion i kvælstofudvaskningen med etab-

lering af knap 100.000 hektar energipil svarende til 20 PJ.

I det følgende er anvendt potentialet fra det miljøoptimerede scenarie med

fokus på dyrkning af energipil til forbrænding og en størst mulig reduktion af

næringsstofudvaskning for 230.000 hektar fordelt på sand- og lerjord fra 2021

til 2030 med en gradvis indfasning.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

208

Mio. ton

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Figur A.6 Historisk og forventet udledning af lattergas fra landbrugsjorden fra

omsætning af kvælstof på marken, 2005-2030

Anm.:

Kilde:

Den stiplede kurve angiver, at der er tale om fremskrivning.

Personlig kommunikation med Nationalt Center for Miljø og Energi.

Dyrkning af energipil på 230.000 hektar fordelt på sandjord og lerjord vil give

en reduktion i drivhusgasudledningen af lattergas og reduceret brændstofor-

brug på lidt over 0,6 mio. ton CO

e i årene fra 2021 til 2030. Desuden vil dyrk-

ning af energipil øge kulstobindingen i jorden med ca. 1,3 mio. ton CO

e over

hele perioden. Kulstobindingen tæller dog ikke med i potentialet til opfyldelse

af ikke-kvotesektormålet, da Danmark allerede forventes at udnytte det tilladte

bidrag fra LULUCF frem til 2030.

Pilelisen fortrænger som udgangspunkt fossile brændsler. Dog er pilelis en

international handlet vare, så øget dansk produktion af lis betyder ikke nødven-

digvis et øget forbrug af biomasse i den danske energiforsyning. Det skyldes, at

pilelis let kan transporteres, og for kraftvarmeværkerne gør det ingen forskel,

hvorvidt det er danskproduceret eller importeret trælis, der benyttes. Derfor

medregnes her ikke efekten på udledningerne af, at fossile brændsler fortrænges.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Den samfundsøkonomiske omkostning for dyrkning af energipil ahænger af

alternativanvendelsen for landbrugsjorden. Det antages her, at alternativanven-

delsen er dyrkning af korn, og derfor vil omkostningen især ahænge af prisen på

korn og lis. Med en lav kornpris og en høj pris på trælis vil dyrkning af energipil

være mere fordelagtigt, end hvis det omvendte er tilfældet. Dertil skal lægges

værdien for samfundet ved sideefekter som lavere kvælstofudvaskning og redu-

ceret ammoniakfordampning.

Den samfundsøkonomiske gevinst med sideefekter for dyrkning af energipil på

230.000 hektar inklusive sideefekter er beregnet til 1.204 kr. for sandjord og

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

209

774 kr. for lerjord pr. ton reduceret CO

Heraf udgør sideefekter i form af en

reduceret kvælstofudvaskning og reduceret ammoniakfordampning en værdi på

henholdsvis 2.223 kr. og 1.255 kr. pr. ton CO

e for de to jordtyper. Det viser, at

det er sideefekterne, der gør energipil samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvori-

mod det umiddelbart er mere rentabelt for landmanden at dyrke korn.

Da energipil uanset jordtype har negative samfundsøkonomiske omkostninger,

falder omstillingselementet i kategorien

meget billigt,

mens sideefekterne heraf

vurderes til at være

store positive.

2050-perspektiv

Dyrkning af energipil peger kun i beskeden grad i retning af 2050, hvor forvent-

ningen er, at opvarmning kun i begrænset omfang skal være biomassebaseret,

og hvor biomassen i højere grad skal komme fra restprodukter og ikke egentlige

energiafgrøder. Samtidig fortrænger energipil dyrkning af fødevarer, og hvis

fødevareproduktionen skal holdes uændret, vil ny jord skulle tages i brug med

øgede udledninger til følge.

Dertil kommer, at energipil ikke kræver store investeringer at etablere. Det er

relativt hurtigt at omlægge fra korn til energipil. Derfor er der i et 2050-per-

spektiv ikke meget vundet ved at påbegynde omlægningen til energipil allerede

inden 2030, selv hvis energipil skal spille en afgørende rolle i 2050.

På den baggrund vurderes dyrkning af energipil at hjælpe på 2050-målet

i ringe

grad.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Da trælis er en international handlet vare, påvirker øget dansk lisproduktion

kun i begrænset grad sammensætningen af det danske energiforbrug. Godt nok

sænkes landbrugets energiforbrug, når der dyrkes energipil frem for korn, men

dette bidrag er så beskedent, at der ses bort fra det her. Derfor bidrager energipil

slet ikke

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Klimarådet anbefaler generelt, at der anvendes et klimaregnskab for den enkelte

landbrugsbedrift. Dette vil sikre den mest omkostningsefektive reduktion af

udledningerne, da den enkelte bedrift selv ville kunne vælge den måde at redu-

cere udledningen på – fx ved at dyrke energipil – der er billigst for bedriften.

Der kan alternativt gives tilskud til dyrkning af energipil. Der har indtil 2014

været en tilskudsordning for dyrkning af energipil på landbrugsjord, hvor der i

dag kun gives tilskud til dyrkning af energipil i lavskov som miljøfokusområde.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

210

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,6 mio. ton CO

Meget billigt

Store positive

I ringe grad

Slet ikke

Tabel A.14 Vurdering af omstillingselement energipil

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

211

A.13 Græsarealer

Etablering af vedvarende græsarealer på højbund i

stedet for korndyrkning er en måde at reducere driv-

husgasudledningen fra landbrugsjorden. Etablering af

100.000 hektar græsarealer kan reducere drivhusgas-

udledningen med ca. 0,6 mio. ton CO

e frem mod 2030.

Der er desuden positive sideeffekter af både reduceret

kvælstofudvaskning og øget kulstofbinding i jorden.

Beskrivelse

Etablering af græsarealer er primært en måde at binde kulstof i jorden og redu-

cere kvælstofudvaskningen. Men det er også en måde at reducere udledningen

af lattergas og forbruget af brændstof.

Vedvarende græsarealer kan etableres, enten hvor der allerede er græs i omdrift,

altså hvor der veksles mellem afgrøder, eller i stedet for dyrkning af korn eller

majs. Etablering af græs på arealer, til fx slæt eller helårsgræsning, estimeres

at kunne reducere drivhusgasudledningen med ca. 0,86 ton CO

e pr. hektar på

sandjord og 0,79 ton CO

e pr. hektar lerjord. Derudover sker en øget kulstobin-

ding i jorden på 1,8 ton CO

e pr. hektar. Der vil desuden være en mindre reduk-

tion i forbruget af brændstof ved at etablere vedvarende græsarealer. Denne

efekt er estimeret til ca. 0,3 ton CO

e pr.hektar pr. år.

Potentiale

Slæt

Når en græsmark høstes,

kaldes det slæt.

Den seneste fremskrivning for dansk landbrug forudser et fald i både arealet

med græs i omdrift og det vedvarende græsareal.

Der er tidligere lavet bereg-

ninger af efekten af etablering af vedvarende græsarealer på 100.000 hektar

højbund fra 2013-2020.Da dette areal ikke er etableret, indes potentialet

stadigvæk. I denne analyse regnes derfor med et potentiale på 100.000 hektar

fordelt ligeligt på sand- og lerjord i perioden 2021-2030. Potentialet nås ved en

gradvis omlægning af 10.000 hektar om året fra 2021 til 2030. Dette giver en

samlet reduktion i udledningen frem mod 2030 på ca. 0,6 mio. ton CO

e, hvoraf

efekten af et lavere brændstoforbrug til landbrugsmaskiner er medregnet. Der

er desuden en øget kulstolagring på lidt over 1 mio. ton CO

e over hele perio-

den, som ikke er medtaget i den samlede reduktionsefekt, som argumenteret

for i kapitel 4. En eventuel efekt af, at dyrene går på græs i sommerhalvåret, er

ikke medtaget.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Den samfundsøkonomiske omkostning ved at omlægge arealer til vedvarende

græs ahænger af, hvad der omlægges fra, og hvordan de vedvarende græsarealer

drives. Omkostningerne ved at anvende græsarealerne enten til helårsgræsning

eller slæt er tidligere blevet antaget at være sammenlignelige. Skyggeprisen

uden sideefekter pr. reduceret ton CO

e er tidligere beregnet til 3.424 kr. på

sandjord og 8.282 kr. på lerjord uden sideefekter. De store positive sideefekter

ved at etablere vedvarende græsarealer i form af en lavere kvælstofudvaskning

og reduceret ammoniakfordampning reducerer skyggeprisen til 469 kr. på sand-

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

212

jord og 6.476 kr. på lerjord pr. ton reduceret CO

e. Den store forskel i omkost-

ningerne for sand- og lerjord skyldes især, at der er en lidt større reduktion i

kvælstofudvaskning på sandjord, og at jordrenten for lerjord i beregningerne er

højere end for sandjord. Den gennemsnitlige samfundsøkonomiske skyggepris

inklusive sideefekter for de to jordtyper er 3.473 kr. pr. ton CO

De samfundsøkonomiske omkostninger lander samlet set i kategorien

meget

dyrt

med

store positive

sideefekter.

2050-perspektiv

Et lavemissionssamfund i 2050 indebærer en landbrugsproduktion med meget

lave udledninger. Dyrkning af nogle typer afgrøder er forbundet med en mindre

udledning og et lavere gødningsforbrug end andre. Etablering af græsarealer er

primært en måde at binde kulstof i jorden på. I 2050 vil kulstobinding spille en

væsentlig rolle for at abøde de udledninger, der kan være fra resten af økono-

mien, herunder landbruget.

Der forskes i såkaldt biorainering, hvor man blandt andet forsøger at trække

protein ud af græs. Dette kan potentielt gøre vedvarende græsarealer til en

nyttig ressource, som samtidig kan reducere udledningen af drivhusgasser fra

landbruget. På dets nuværende stadie er det svært at vurdere potentialet.

Omlægning til vedvarende græs kan således godt ske at skulle spille en rolle i

2050, men selve omlægningen vil ikke kræve hverken store investeringer eller

tilpasninger. Derfor vil det kun

i ringe grad

lette omstillingen mod 2050 at

begynde før 2030 med at omlægge til græs i større omfang, end der allerede sker.

Bidrag til mål for vedvarende energi i 2030

Selvom etablering af græsarealer reducerer landbrugets energiforbrug, er dette

så begrænset, at græsarealer vurderes

slet ikke

at bidrage til målet for vedva-

rende energi i 2030.

Virkemidler

Klimarådet anbefaler generelt, at der anvendes et klimaregnskab for den enkelte

landbrugsbedrift. Dette vil sikre den mest omkostningsefektive reduktion

af udledningerne, da den enkelte bedrift selv ville kunne vælge den måde at

reducere udledningen på – fx ved at etablere græsarealer – der er billigst for den

enkelte. Der kan alternativt gives tilskud til etablering af græsarealer svarende

til meromkostningen for at ændre arealanvendelsen.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

213

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,6 mio. ton CO

Meget dyrt

Store positive

I ringe grad

Slet ikke

Tabel A.15 Vurdering af omstillingselement græsarealer

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

214

A.14 Individuelle varmepumper

Individuelle varmepumper kan bruges som alternativ til

olie og naturgas i private hustande. Potentialet er stort,

og meget tyder på, at det er samfundsøkonomisk for-

nuftigt – særligt hvad angår udskiftning af oliefyr.

Beskrivelse

Varmepumper bruger el til at varme almindelige familieboliger op, men er

langt mere efektive end traditionelle elpaneler. Det skyldes, at varmepumpen

udnytter energien fra husets omgivelser. Det vil sige, at pumpen tager varme fra

fx udeluft eller jorden og overfører den til radiatorer eller gulvvarme eller blæser

den direkte ind i huset som varm luft. På den måde er det muligt at producere tre

til ire gange mere varmeenergi end den elektriske energi, som varmepumpen

bruger.

Overordnet set kan tre typer varmepumper komme på tale i familiehuse. Et

jordvarmeanlæg henter varme fra jorden via nedgravede slanger og opvarmer

husets radiator- og brugsvand. En luft-til-vand-varmepumpe gør i stedet brug af

luften udenfor som varmekilde. En luft-til-luft-varmepumpe varmer ikke vand,

men blæser i stedet varm luft direkte ind i huset. De forskellige typer varierer

med hensyn til pris og efektivitet.

Det seneste år er der solgt ca. 5.000 varmepumper årligt af jordvarme- og

luft-til-vand-typen. Disse to typer vælges især til helårshuse. Salget af

luft-til-luft-varmepumper, som meget bruges i sommerhuse, har svinget mellem

10.000 og 20.000.

Varmepumper kan bruges som alternativ til olie-, naturgas- eller træpillefyr

i den individuelle opvarmning. Afgifterne har stor betydning for, om varme-

pumper er privatøkonomisk konkurrencedygtige. Afgifterne på el er væsentligt

højere målt pr. energienhed, end de er på olie og naturgas, og biomasse i form af

fx træpiller er slet ikke afgiftsbelagt. Den relativt høje elafgift står derfor i nogen

grad i vejen for udbredelsen af varmpumper.

Potentiale

Varmepumper som alternativ

Hvis varmepumper skal være en god

varmeløsning for husejeren, skal huset

være velisoleret, og det eksisterende

varmesystem skal kunne fungere ved

relativt lav fremløbstemperatur. Det skyl-

des, at varmepumpernes høje effektivitet

er afhængig af, at den producerede

varme ikke skal have for høj temperatur i

forhold til varmekilden udenfor.

Da formålet med omstillingselementerne er at fortrænge CO

fra ikke-kvotesek-

toren, fokuseres her på varmepumper som alternativ til olie- og naturgasfyr.

Der bliver gradvist færre og færre oliefyr i Danmark. I regeringsgrundlaget fra

2011 er nævnt ambitionen, at alle oliefyr skal være udfaset i 2030,

hvorfor

et potentiale, der opererer med en sådan fuld udfasning synes mulig. Dansk

Energi, DONG og Energinet.dk har i en rapport vurderet, at 45 pct. af de nuvæ-

rende husstande med oliefyr med fordel kan skifte til varmepumpe, mens de

resterende 55 pct. bør omstille til et træpillefyr.

Derfor antages her, at varme-

pumper kan fortrænge 45 pct. af husholdningernes olieforbrug til opvarmning.

Også for visse husholdninger med naturgasfyr, vil der være potentiale i at skifte

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

215

til en varmepumpe. Dansk Energi har vurderet, at 20 pct. af naturgasforbruget

realistisk set kan elektriiceres.

Ifølge basisfremskrivningen har husholdningerne et olieforbrug i gennemsnit fra

2021 til 2030 på ca. 7 PJ om året og et naturgasforbrug på ca. 25 PJ om året. Hvis

hele olieforbruget og 20 pct. af naturgasforbruget elektriiceres med en lineær

indfasningsproil, svarer det til, at udledningerne i ikke-kvotesektoren over

perioden falder med 3,2 mio. ton CO

sammenlignet med basisfremskrivningen.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Omkostninger

Klimarådets beregninger viser, at den

gennemsnitlige varmepris for et oliefyr

er ca. 800 kr. pr. MWh, mens de tilsva-

rende tal for naturgasfyr og varmepum-

per er henholdsvis 500 og 550 kr.

Målt på de samlede omkostningerne pr. MWh varme inklusive installation er

oliefyr dyrest, og naturgasfyr er billigst, mens varmepumper er lidt dyrere end

naturgasfyr.

Selv hvis et oliefyr ikke kostede noget i køb og installation, gælder

dette stadigvæk. Derfor kan det betale sig at udskifte endnu ikke udtjente oliefyr

med fx en varmepumpe.

Varmepumper reducer udledningerne af partikler, NO

og svovl fra oliefyr og

naturgasfyr. Dog øges de tilsvarende udledninger fra kraftværker, men skaden

herfra er langt mindre end fra ’de små skorstene’. De positive sideefekter kan

prissættes til 14 kr. pr. ton.

Samlet set lander skyggeprisen for elementet på ca. -220 kr. pr. ton, idet prisen

for udskiftning af naturgasfyr dog er en smule positiv. Det giver kategorien

meget billigt,

mens sideefekterne heri vurderes til at være

positive.

2050-perspektiv

En individuel varmepumpe har en gennemsnitlig levetid på ca. 15 år, så langt de

leste varmepumper installeret inden 2030 vil skulle udskiftes inden 2050. Der-

for er der kun i begrænset grad tale om, at udgifter til varmepumper inden 2030

erstatter udgifter, der skal aholdes efter 2030. Dog vil dele af større jordvarme-

installationer sandsynligvis også være i drift i 2050, selv hvis de etableres i 2030.

I 2050 skal en rigtig stor del af den individelle opvarmning komme fra varme-

pumper, men det er næppe realistisk, at hele denne omstilling kan nås efter

2030. Derfor er der perspektiv i at påbegynde elektriiceringen af den individu-

elle opvarmning allerede inden 2030 for at sikre samfundet en gradvis tilvæn-

ning til et forandret energisystem.

På den baggrund vurderes individuelle varmepumper at hjælpe på 2050-målet

nogen grad.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Ved omstilling til en varmepumpe skiftes fossil energi i form af olie og natur-

gas ud stortset en-til-en med vedvarende energi. Det skyldes for det første, at

varmepumpens brug af omgivelsesvarme må tælle med som vedvarende energi,

når EU’s deinition af andelen af vedvarende energi lægges til grund. For det

andet opfattes varmepumpens elforbrug som vedvarende energi som følge af

analysens antagelse fra boks 4.1 om, at elektriicering bakkes op af en tilsvarende

udbygning med vedvarende energi.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

216

Derfor vurderes individuelle varmepumper at bidrage

meget

til VE-målet i 2030.

Virkemidler

Et oplagt virkemiddel er at sænke afgiften på el til opvarmning, som Klimarå-

det tidligere har anbefalet.

Der kan dog stadig være barrierer (psykologiske,

tekniske, inansielle m.v.) i den enkelte husstand, der gør, at man ikke vælger

en varmepumpe, selvom det er privatøkonomisk attraktivt. Af den grund har

afgiftshåndtaget kun en vis efekt, og derfor kan en afgiftssænkning suppleres af

oplysningskampagner, statsgaranterede låneordninger og lignende.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

3,2 mio. ton CO

Meget billigt

Positive

I nogen grad

Meget

Tabel A.16 Vurdering af omstillingselementet individelle varmepumper

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

217

A.15 Træpillefyr

Træpillefyr kan bruges som alternativ til oliefyr i den

individuelle opvarmning. Potentialet er ganske stort, og

meget peger på, at det er samfundsøkonomisk billi-

gere at fyre med træpiller fremfor olie. Til gengæld er

2050-perspektivet begrænset.

Beskrivelse

Et træpillefyr klarer opvarmningen af huset og det varme brugsvand på samme

måde som et olie- eller naturgasfyr. Normale fyr kan kun benytte træpiller, som

er fremstillet af sammenpressede træspåner og savsmuld, men der indes også

kombifyr, som kan fyre med både træpiller og brænde.

Brugen af træpiller i den individuelle opvarmning er øget markant de seneste

år. I 2000 udgjorde træpiller kun ca. 2 pct. af energiforbruget til opvarmning af

enfamiliehuse, hvilket i 2015 var steget til 11 pct. Medregnes også anden fast

biomasse som halm, trælis og især brænde, er andelen steget fra 17 pct. i 2000

til 36 pct. i 2015. Det akkumulerede salgstal af træpillefyr anslås til dato at ligge

i underkanten af 100.000.

Udbredelsen af træpillefyr er til en vis grad drevet af afgifter. Træpiller pålægges

ikke afgift, mens en varmepumpe skal betale energiafgift for den el, den bruger.

Olie- og naturgasfyr betaler energi-, CO

- og andre miljøafgifter. Klimarådet har

tidligere påpeget det samfundsøkonomisk problematiske i afgiftsfavoriseringen

af biomasse.

Potentiale

Som anført for individuelle varmepumper benyttes i denne analyse et poten-

tiale, som indebærer at samtlige oliefyr udfases inden 2030. 55 pct. af husstan-

dene vurderes at skifte til træpillefyr.

Ifølge basisfremskrivningen har husholdningerne et olieforbrug i gennemsnit

fra 2021 til 2030 på ca. 7 PJ om året. Hvis dette forbrug omstilles med en lineær

indfasningsproil, svarer det til, at udledningerne i ikke-kvotesektoren over

perioden falder med 1,8 mio. ton CO

sammenlignet med basisfremskrivningen.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Omkostninger

Klimarådets beregninger viser, at den

gennemsnitlige varmepris for et oliefyr

er ca. 800 kr. pr. MWh, mens det tilsva-

rende tal for træpillefyr er ca. 650 kr.

Målt på de samlede omkostninger pr. MWh varme inkl. installation er oliefyr

dyrere end et træpillefyr.

Selv hvis oliefyr ikke kostede noget i køb og instal-

lation, gælder dette stadigvæk. Derfor kan det betale sig at udskifte endnu ikke

udtjente oliefyr med et træpillefyr. Heri er dog ikke medtaget omkostningerne

ved, at et træpillefyr typisk skal opfyldes og renses én gang om ugen.

Sammenlignet med oliefyr reducerer træpillefyr udledningerne af svovl, men

øger udledningerne af NO

og partikler. Samlet set fås lidt øgede sundhedsska-

der ved overgang fra oliefyr til træpillefyr. De negative sideefekter kan prissæt-

tes til 27 kr. pr. ton CO

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

218

Samlet set lander skyggeprisen for elementet på ca. -470 kr. pr. ton CO

. Det

giver kategorien

meget billigt,

mens sideefekterne heri vurderes til at være

negative.

2050-perspektiv

Træpillefyr er ikke en vigtig del af den individuelle varmeforsyning i 2050, som

nævnt i kapitel 4. Ligeledes vil størstedelen af de fyr, der opstilles inden 2030,

skulle udskiftes inden 2050.

På den baggrund vurderes træpillefyr at hjælpe på 2050-målet

i ringe grad.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Ved omstilling fra et oliefyr til et træpillefyr skiftes fossil energi i form af olie

direkte ud med vedvarende energi. Derfor vurderes træpillefyr at bidrage

meget

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

For tiden støttes træpillefyr indirekte gennem afgifter på konkurrerende

opvarmningsformer. Ved at udbygge afgiftsforskellen eller bruge deciderede

tilskud kan træpillefyr yderligere udbredes. Dog er den primære hindring for

udbredelsen af træpillefyr, at mange husejere ikke kan låne til investeringen,

selv om udgiften tjenes hjem efterfølgende. Derfor kan en løsning være at til-

byde en statsgaranteret lånemulighed.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

1,8 mio. ton CO

Meget billigt

Negative

I ringe grad

Meget

Tabel A.17

Kilde:

Vurdering af omstillingselementet træpillefyr

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

219

A.16 Store varmepumper

I den decentrale fjernvarme kan store varmepumper

erstatte naturgas, men potentialet er begrænset af, at

dele af fjernvarmen er kvotebelagt. De samfundsøkono-

miske omkostninger herved ser ud til at være små.

Beskrivelse

Fjernvarmeværker kan bruge store varmepumper til at dække eller supplere

varmeproduktionen i jernvarmenettet og dermed reducere forbruget af fossile

brændsler, især naturgas. Teknologien er grundlæggende den samme som i

individuelle varmepumper til enfamiliehuse. Der er dog lere muligheder for

varmekilder, fx overskudsvarme, røggas, geotermi, grund-, sø- eller havvand.

Når vinden blæser og solen skinner, har varmpumper mulighed for at udnytte

lave elpriser til at producere billig varme. Og varme kan gemmes til senere brug

i varmelagre. På den måde kan varmepumper hjælpe med til at lagre overskuds-

strøm i form af varme. Der indes også andre måder at producere varme ved

hjælp af el, fx elpatroner.

Indtil videre har varmepumper ikke opnået den store udbredelse i jernvarmen,

hvilket til dels skyldes, at teknologien endnu er på forsøgsstadiet. Fra 2010 til

2015 blev der i gennemsnit installeret 3 nye varmepumper hvert år. Det tal steg

til 9 i 2016 som konsekvens af en tilskudsordning.

Produktion af jernvarme ligger både i og uden for kvotesektoren. Værker over

20 MW indfyret efekt er kvotebelagte, så det er de små jernvarmeværker, der

har relevans for ikke-kvotesektormålet. Disse værker fyrer især med naturgas og

forskellige former for biomasse og afald, men det er omstillingen fra naturgas til

eldrevne varmepumper, som kan reducere sektorens udledninger.

I dag står afgifter i vejen for udbredelsen af varmepumper. Som tidligere påvist

af Klimarådet, gør den høje elafgift, at værkerne vælger alternative teknolo-

gier.

Der sker i disse år en vis omstilling til afgiftsfri biomasse, hvilket ligesom

varmepumper heller ikke medfører udledninger i ikke-kvotesektoren.

Potentiale

Elpatroner

En elpatron svarer til en stor dybkoger,

der varmer vand som en almindelig elke-

del. Elpatronen er typisk billigere end en

varmepumpe, men er ikke så effektiv.

Potentialet for varmepumper i jernvarmen tager sit udgangspunkt i Dansk

Energis høje elektriiceringsscenarie.

Dansk Energi har med sin viden om

jernvarmesektoren vurderet, at 80 pct. af naturgasforbruget i den decentrale

kraftvarme uden for kvotesektoren kan erstattes med varmepumper. I 2030 er

ca. halvdelen af dette potentiale allerede realiseret i basisfremskrivningen.

Ifølge basisfremskrivningen har den decentrale kraftvarme uden for kvotesekto-

ren et naturgasforbrug på ca. 4 PJ om året efter 2020. Hvis dette energiforbrug

elektriiceres med en lineær indfasningsproil, svarer det til, at udledningerne i

ikke-kvotesektoren over perioden falder med 0,9 mio. ton CO

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

220

Omkostninger

Målt på de samlede, samfundsøkonomiske omkostningerne pr. MWh varme

ligger en varmepumpe på ca. 250 kr. Tallet ahænger naturligvis af elprisen – jo

højere elpris, jo højere omkostning. Her er valgt en lidt højere elpris end basis-

fremskrivningen tilsiger, da der bygges vedvarende energi til at dække elforbru-

get fra varmepumperne, som nævnt i boks 4.1.

Omkostningen til varme fra naturgas ahænger af, om den kommer fra en

eksisterende kedel, fra et værk, der skal levetidsforlænges, eller fra et helt nyt

værk. I alle tre tilfælde er varmeprisen dog lidt lavere end varmepumpens, om

end elprisen også er vigtig, når der er tale om kraftvarme, da højere elpris giver

større indtægter fra elsalg og dermed en lavere varmepris. Tallene har således en

del usikkerhed indbygget.

Den præcise meromkostning ved varmepumper ahænger af, hvilke af de tre

naturgaskategorier nævnt ovenfor, der benyttes som sammenligningsgrundlag.

Det er svært at sige noget præcist, da det ahænger af forholdene lokalt, men

et bud kunne være en fordeling, der hedder 50 pct. eksisterende anlæg, 25 pct.

levetidsforlængelse, og 25 pct. nye værker. I så fald lander den gennemsnitlige

varmepris for naturgas på ca. 170 kr. pr. MWh.

Varmepumper reducer udledningerne af partikler, NO

og svovl fra de decen-

trale naturgasværker på grund af et mindre forbrug af gas.

Samlet set bliver skyggeprisen ca. 260 kr. pr. ton CO

, hvoraf positive skyggepri-

ser bidrager med en reduktion på ca. 20 kr. pr. ton. Dermed er de samfundsøko-

nomiske omkostninger i kategorien

billigt,

mens sideefekterne er

positive.

Kate-

gorierne ændres ikke, hvis der ventes en anden fordeling end antaget ovenfor.

2050-perspektiv

Et helt nyt værk

Nye værker koster mere end eksiste-

rende som følge af investeringen i en ny

installation. Til gengæld er nye værker

mere effektive og har derfor lavere om-

kostninger til drift og vedligehold.

I 2050 skal en rigtig stor del af den danske jernvarme komme fra varmepumper,

men det er næppe realistisk, at hele denne omstilling kan nås efter 2030. Det er

en omstændelig proces at elektriicere store dele af jernvarmen, som kræver

mange år at gennemføre. Ligeledes vil vi skulle vænne os til en elektriiceret

jernvarmesektor og drage erfaringer og høste viden, hvilket er en proces der

med fordel kan igangsættes allerede før 2030.

En stor varmepumpe har en levetid på ca. 20 år, så de leste varmepumper instal-

leret inden 2030 vil nok skulle udskiftes inden 2050. Derfor er der kun i begræn-

set grad tale om, at udgifter til varmepumper inden 2030 erstatter udgifter, der

skal aholdes efter 2030. Dog vil større dele af installationerne til at indsamle

overskudsvarme fra søer, grundvand eller jord sandsynligvis også være i drift i

2050, selv hvis de etableres før 2030.

På den baggrund vurderes store varmepumper

i høj grad

at hjælpe på 2050-

målet. Det er et større bidrag end de individuelle varmepumper, der kun vurde-

res at hjælpe

i nogen grad,

hvilket begrundes i de store varmepumpers længere

levetid og i de større systemkonsekvenser ved store varmepumper.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

221

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Ved omstilling fra naturgas til varmepumper udskiftes fossil energi stort set

en-til-en med vedvarende energi. Det skyldes for det første, at varmepumpens

brug af omgivelsesvarme må tælle med som vedvarende energi, når EU’s deini-

tion af andelen af vedvarende energi lægges til grund. For det andet opfattes var-

mepumpens elforbrug som vedvarende energi som følge af analysens antagelse

fra boks 4.1 om, at elektriicering bakkes op af en tilsvarende udbygning med

vedvarende energi.

Derfor vurderes store varmepumper at bidrage

meget

til målet for vedvarende

energi i 2030.

Virkemidler

Det oplagte virkemiddel er at sænke afgiften på el til opvarmning, som Klima-

rådet tidligere har anbefalet.

Der kan dog stadig være lokale barrierer på det

enkelte jernvarmeværk, der gør, at man ikke vælger en varmepumpe, selvom

det er privatøkonomisk attraktivt. Derfor har afgiftshåndtaget kun en vis efekt.

Alternativet er forskellige tilskudsordninger, fx et anlægstilskud som tidligere

anbefalet af Dansk Energi.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,9 mio. ton CO

Billigt

Positive

I høj grad

Meget

Tabel A.18 Vurdering af omstillingselementet store varmepumper

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

222

A.17 Solvarme

Solvarme kan supplere den almindelige fjernvarmepro-

duktion, og med et sæsonlager kan varme produceret

i sommerhalvåret gemmes til om vinteren. Potentialet

er moderat, og varmeprisen er kun lidt højere end for

naturgas.

Beskrivelse

Et solvarmeanlæg omsætter solens stråler til varme. Strålingsenergien er

både den direkte stråling fra solen og den difuse stråling fra himmelrummet.

På gråvejrsdage er der kun difus stråling, men solvarmeanlægget producerer

stadig energi.

Solvarme kan både være et mindre anlæg beregnet til den enkelte hustand og

store anlæg, der producerer jernvarme. Det er sidstnævnte type, der er i fokus

her. Sådanne anlæg kræver dels et stort areal til at opsætte solfangere og dels en

stor lagertank, der kan lagre varmt vand indtil det tidspunkt, det skal bruges.

Typisk bør tanken være så stor og velisoleret, at varme produceret om somme-

ren kan lagres til forbrug om vinteren. Solvarme installeres typisk sammen med

en anden varmekilde, fx varmepumper eller en gaskedel. Det skyldes blandt

andet, at lagerbehovet stiger, jo større del af det samlede varmebehov i jernvar-

meområdet, der skal dækkes af solvarme.

Solvarme bliver mere og mere udbredt. I 2015 blev 835 TJ jernvarme produ-

ceret med solenergi mod kun 139 TJ i 2010.

Det udgør dog kun ca. 0,65 pct. af

den samlede jernvarmeproduktion.

Potentiale

Udbredt

Verdens største solvarmeanlæg er i 2017

blevet taget i brug ved Silkeborg. Det

har et samlet areal på ca. 150.000 m

og forventes at kunne dække 20 pct. af

byens varmebehov.

I basisfremskrivningen forventes solvarme at blive væsentligt mere udbredt ind-

til 2020, hvor produktionen er sat til 2,9 PJ – blandt andet som følge af det store

anlæg i Silkeborg. Men herefter udbygges ifølge fremskrivningen kun langsomt,

så produktionen i 2030 er 3,3 PJ. Det giver basis for et yderligere potentiale

efter 2020.

Det yderligere potentiale er i denne analyse baseret på et studie fra tænketanken

Grøn Energi.

I et gennemsnit af dette studies tre scenarier er potentialet i 2030

i alt 9,5 mio. m

, hvilket giver en varmeproduktion på lidt over 14 PJ, hvis det

som i

Teknologikataloget

antages, at hver m

kan producere 500 kWh.

En del

af dette potentiale vil dog ligge i kvotesektoren – et rimeligt bud er halvdelen.

Figur A.7 viser potentialet i ikke-kvotesektoren sammenlignet med basisfrem-

skrivningen.

Den ekstra solvarme vil fortrænge jernvarme produceret med både naturgas og

biomasse, men det er førstnævnte fortrængning, der er relevant med henblik på

at reducere udledningerne i ikke-kvotesektoren. Her er antaget, at 60 pct. af for-

trængningen er naturgas, hvilket er et omtrentligt bud på naturgassens andel i

den termisk baserede jernvarme. Dermed svarer merproduktionen af solvarme

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

223

Basisfremskrivning 2017

Potentiale

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Figur A.7 Solvarmeproduktion til fjernvarme i ikke-kvotesektoren

Kilde:

Grøn Energi, Energistyrelsen og egne beregninger.

i igur A.7 til, at udledningerne i ikke-kvotesektoren over perioden fra 2021 til

2030 falder med 0,8 mio. ton CO

Samfundsøkonomiske omkostninger

Sæsonlager

Et sådan lager kan fx være et damvar-

melager, som det blandt andet ses i

Dronninglund. Lageret her er et 62.000

m3 stort plastforet bassin med låg.

Den samlede, samfundsøkonomiske varmepris for solvarme baseret på

Tek-

nologikataloget

er i 2020 lidt over 200 kr. pr. MWh, når omkostningerne til et

sæsonlager også medregnes. I 2030 forventes teknologien at være blevet noget

billigere, hvorfor varmeprisen ligger på knap 170 kr. pr. MWh. Den fortrængte

naturgasvarme kan med samme antagelser som for store varmepumper også

produceres til ca. 170 kr. pr. MWh. Det betyder, at der er en lille meromkost-

ning ved solvarme i starten af 2020’erne, men at den forsvinder i 2030. Til det

billede skal dog lægges, at solvarme reducer udledningerne af partikler, NO

svovl fra de decentrale naturgasværker.

Samlet set bliver skyggeprisen ca. 180 kr. pr. ton, hvoraf positive sideefekter

bidrager med en reduktion på ca. 20 kr. pr. ton. Dermed er de samfundsøkono-

miske omkostninger i kategorien

billigt,

mens sideefekterne er

positive.

2050-perspektiv

Et solvarmeanlæg har en levetid på ca. 30 år, så et anlæg bygget før 2030, vil

sandsynligvis også levere varme i 2050. På den måde er investeringer i solvarme

til at opfylde ikke-kvotesektormålet i 2030 med til at lette omstillingen mod et

lavemissionssamfund i 2050.

På den baggrund vurderes solvarme at hjælpe på 2050-målet

i høj grad.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

224

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Ved omstilling fra naturgas til solvarme udskiftes fossil energi stort set en-til-en

med vedvarende energi. Derfor vurderes solvarme at bidrage

meget

til målet for

vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

I dag er der ikke afgiftsbarrierer, der hindrer solvarme. Det betyder, at sam-

fundsøkonomisk fornuftige solvarmeanlæg i princippet bliver realiseret. Ønsker

man yderligere solvarmeanlæg, kan de hjælpes på vej af tilskud eller anden

begunstigelse.

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

0,8 mio. ton CO

Billigt

Positive

I høj grad

Meget

Tabel A.19 Vurdering af omstillingselementet solvarme

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

225

A.18 Biogas i naturgasnettet

Biogas i naturgasnettet kan erstatte fossil naturgas.

Afgasningen af husdyrgødning ved biogasproduktion

medfører også en reduktion i landbrugets udledninger

af metan. Potentialet for reduktioner i drivhusgasudled-

ningen er betydeligt, men de samfundsøkonomiske om-

kostninger ved produktion og behandling af biogassen,

før denne kan tilsættes naturgasnettet, er dog større

end prisen på naturgas.

Beskrivelse

Biogasanlæg

Udover biogasanlæg, der anvender

husdyrgødning, indes også biogasan-

læg i industrien, ved rensningsanlæg og

ved lossepladser. I 2014 producerede de

husdyrgødningsbaserede biogasanlæg

73 pct. af den samlede mængde biogas.

Biogas produceres, når organisk stof under iltfrie forhold nedbrydes i en biogas-

reaktor. Det organiske stof kan udgøres af lere forskellige former for biomasse.

Biogas produceres i dag af biologiske restprodukter, herunder primært husdyr-

gødning og organisk afald. I husdyrgødningsbaserede biogasanlæg udgøres bio-

masseinputtet overvejende af kvæggylle (40 pct.), svinegylle (30 pct.), organisk

industriafald (15 pct.) og anden husdyrgødning (8 pct.) og dernæst af øvrige

input som fx energiafgrøder, halm og dybstrøelse.

Biogas fra et biogasanlæg består overordnet set af to tredjedele metan (CH

)

og en tredjedel CO

. Denne rå biogas kan anvendes direkte i kraftvarmeværker

eller i industrien. Biogassen kan dog også opgraderes og derefter indfødes i

naturgasnettet og fortrænge naturgas. Denne opgraderede biogas benævnes ofte

biometan eller bionaturgas.

Biogas reducerer drivhusgasudledningen på to måder. For det første reducerer

biogas den udledning af metan og lattergas, som ellers kommer fra opbevaringen

af husdyrgødningen. For det andet er biogas et CO

-neutralt brændsel, hvilket

betyder, at samfundets ophobning af CO

i atmosfæren mindskes, når biogas

fortrænger naturgas og andre fossile brændsler. Dermed reducerer biogas både

udledningerne i landbruget og i energiforbruget.

Ved at indføre biometan i naturgasnettet opnås en større leksibilitet i anven-

delsen, da forbruget af gassen dermed ikke kun udgøres af energiforbruget i de

kraftvarmeværker, som ligger tæt på biogasanlæggene. Produktionen af biogas

er relativt konstant over året, men kan dog reduceres en lille smule i sommer-

perioden. Energiforbruget på kraftvarmeværkerne er til gengæld væsentligt

mindre i sommermånederne end om vinteren. Derfor medfører lokal biogaspro-

duktion, anvendt direkte i et lokalt kraftvarmeværk, et overskud af biogas i de

perioder, hvor biogasproduktionen overstiger kraftvarmeværkernes gasbehov.

Indføring af biogassen i naturgasnettet vil kunne udjævne disse sæsonvariatio-

ner ved at muliggøre lagring i naturgasnettet og muliggøre anvendelse af biogas

i andre sektorer som transport, industri og individuel opvarmning af huse langt

fra biogasanlægget.

Opgradering

I opgraderingsprocessen fjernes biogas-

sens indhold af CO

, og gassen renses

for blandt andet svovlbrinte og vand.

Herved opnås et produkt, biometan, der

forbrændingsteknisk ligner naturgas, og

som derfor kan anvendes i de samme

installationer og anlæg uden behov for

tilpasning.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

226

Potentiale

Energiproduktion ved afgasning i biogasanlæg er relevant for en stor del af den

samlede mængde husdyrgødning. I 2014 blev 10 pct. af kvæggyllen og 6 pct. af

svinegyllen afgasset. I de kommende år forventes denne andel at stige relativt

hurtigt. I 2020 forventer Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Uni-

versitet (DCE) således, at over 25 pct. af den samlede mængde kvæg- og svi-

negylle afgasses.

Basisfremskrivning 2017

antages, at der i 2030 kun afgasses

yderligere 2 pct. gylle. Det skyldes, at tilskudsordningen til biogas bortfalder i

2023, hvorefter der ikke regnes med investeringer i nye biogasanlæg. Der eksiste-

rer derfor et yderligere potentiale for udbygning af biogasproduktion efter 2023.

Det yderligere potentiale i denne analyse er fundet ved at fortsætte udviklingen

af udbygning af biogasanlæg fra 2023 frem til 2030. Figur A.8 viser potentialet

sammenlignet med basisfremskrivningen. Det yderligere potentiale svarer til,

at omkring 20 pct. ekstra gylle anvendes til biogasformål i 2030.

Det forudsæt-

tes i dette omstillingselement, at andelen af andre input såsom energiafgrøder,

halm, eller dybstrøelse er uændret, samt at der ikke vil være knaphed på disse

ressourcer. Biogasproduktionen fra denne øgede mængde afgassede gylle udgør

ca. 45 PJ akkumuleret over perioden 2021-2030 med en indfasningshastighed

som fremgår af igur A.8.

I basisfremskrivningen antages en delmængde af den udbyggede biogasproduk-

tion anvendt direkte i kraftvarmen. Allerede i dag overstiger biogasproduktio-

nen lokalt i sommermånederne behovet for gas i nærliggende kraftvarmeværker,

og denne ubalance vil stige ved øget udbygning af biogasproduktionskapacitet.

Det yderligere potentiale for biogas, som denne analyse inder, antages derfor

udelukkende anvendt til indføring i naturgasnettet.

Basisfremskrivning 2017

Potentiale

2017

2018

2019 2020 2021

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Figur A.8 Fremskrivning af biogasproduktionen, 2017 til 2030

Kilde:

Energistyrelsen og egne beregninger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

227

Udledningerne af drivhusgasser ændres i forbindelse med produktion af biogas.

Disse ændringer, som både er i op- og nedadgående retning, skyldes overordnet

set fem forhold:

Afgasning af husdyrgødning medvirker til en reduktion i udledningen af metan

fra gylle- og gødningslagre. Ifølge DCE reduceres udledningen af metan ved

afgasning af svine- og kvæggylle med henholdsvis 25 og 41 pct.

2. Der kan være en øget udledning i form af lækage af metan fra biogasanlæg.

Størrelsen af lækagen varierer meget fra anlæg til anlæg. Biogasbranchen

lancerede i 2016 et frivilligt måleprogram, der har fokus på at reducere

lækagen af metan fra biogasanlæggene. Målsætningen i dette program er

at begrænse lækagen til 1 pct. i 2020. Energistyrelsen forventer, at lækagen

af metan fremadrettet kan nedbringes, således at denne i gennemsnit

udgør 1,8 pct. af gasproduktionen i 2020 og 1 pct. i 2030.

I denne analyse

anvendes 1,4 pct. gennem hele perioden.

3. I forbindelse med opgraderingen af biogassen vil der også forekomme

lækage af metan, hvilket øger udledningerne. Størrelsen af denne lækage vil

variere fra anlæg til anlæg og afhænge af den opgraderingsteknologi, der

anvendes. Energistyrelsen forventer, at lækage af metan i forbindelse med

opgradering nedbringes gradvist til 1,1 pct. i 2020 og 0,5 pct. i 2030. I denne

analyse anvendes et gennemsnit af disse to værdier.

4. Fortrængning af naturgas vil medføre en reduktion i drivhusgasudledningen.

Dette skyldes, at biogas er deineret som CO

-neutralt, hvorimod naturgas

er et fossilt brændsel. Fortrængningen af naturgas udgør klart den største

ændring i udledningen af drivhusgasser i hele produktionen af biogas og

Bionaturgascertiikater

Energinet.dk udsteder bionaturgascer-

tiikater tilsvarende den mængde

biogas, der indføres i naturgasnettet.

Virksomheder kan købe disse certiikater

og anvende dem til at opfylde deres

klimaforpligtelser.

Tryksætning

Biometan fra opgraderingsanlæg

kommer typisk ved et tryk på 5-8 bar.

Før indfødning i naturgasnettet skal

metanen komprimeres. I Danmark er

trykket i fordelingsnettet 19-55 bar og i

transmissionsnettet 55-80 bar.

anvendelsen heraf. Baseret på antallet af

bionaturgascertiikater

solgt til

virksomheder i kvotesektoren antager Energistyrelsen, at 11 pct. af den

opgraderede biogas anvendes inden for kvotesektoren og 89 pct. således

anvendes i ikke-kvotesektoren. Denne fordeling er dog behæftet med

usikkerhed.

5. Der er et elforbrug i forbindelse med blandt andet bioforgasning,

opgradering og tryksætning. Dette elforbrug hører dog til i kvotesektoren

og er derfor ikke relevant for potentialet til opfyldelse af målet i ikke-

kvotesektoren.

Ved at samle ovenstående reduktioner og stigninger i drivhusgasudledningen

ved produktion og indfødning af 45 PJ biometan i naturgasnettet i alt i perioden

2021-2030 opnås en samlet reduktion i udledningerne i ikke-kvotesektoren på

2,2 mio. ton CO

Samfundsøkonomiske omkostninger

De samfundsøkonomiske omkostninger ved produktion og opgradering af

biogas og efterfølgende indfødning i naturgasnettet udgør ifølge Ea Energi-

analyse ca. 168 kr. pr. GJ.

Denne omkostning vil variere alt efter biogas- og

opgraderingsanlæggenes afstand til naturgasnettet, elpriser, gylle- og øvrige

brændselspriser og udviklingen i investerings- og driftsomkostningerne til

anlæg. Udviklingen af mange af disse faktorer er vanskelig at bestemme, særligt

i et tidsperspektiv frem mod 2030, og der er i denne analyse derfor anvendt 168

kr. pr. GJ for hele perioden 2021-2030.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

228

Ifølge Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger vil

naturgasprisen i 2020 være 46 kr. pr. GJ og stige jævnt til 65 kr. pr. GJ i 2030.

Omkostningen ved produktion og opgradering af biogas og indfødning heraf i

naturgasnettet er dermed væsentligt højere end prisen for naturgas i hele den

analyserede periode.

Foruden de direkte omkostninger forbundet med biometan og naturgas, vil en

række sideefekter også have indlydelse på den samfundsøkonomiske skygge-

pris. Biometan, der indfødes i naturgasnettet ligner forbrændingsteknisk natur-

gassen i det danske naturgasnet, hvorfor udledninger af andre drivhusgasser end

og udledning af luftforurening såsom SO

, NO

og PM2,5 ikke ændres ved

fortrængning af naturgas. De primære sideefekter ved produktion og anven-

delse af biogas indes i ændrede forhold i den efterfølgende anvendelse af den

afgassede gylle. Disse sideefekter udgøres blandt andet af en højere gødnings-

værdi af den afgassede gylle, reduceret kvælstofudvaskning og færre lugtgener.

Værdien af færre lugtgener er vanskelig at kvantiicere og er ikke inkluderet i

denne analyses værdisætning af sideefekter.

Afgasset husdyrgødning kan genanvendes til gødningsformål på marken.

Værdien af afgasset husdyrgødning er højere, da en større del af kvælstofet i

den afgassede husdyrgødning er direkte tilgængeligt for planterne og dermed

nemmere for planterne at optage. Anvendelsen af afgasset gødning i stedet for

ikke-afgasset gødning vil derfor føre til et lavere gødningsbehov. Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet vurderer, at den

øgede samfundsøkonomiske værdi af den højere gødningsefekt udgør 0,2 kr. pr.

m3 produceret biometan.

Ved afgasning af gylle reduceres også kvælstofudvaskningen. Kvælstofudvask-

ning er forbundet med en række negative sideefekter, og en reduktion repræ-

senterer derfor en samfundsøkonomisk gevinst. Værdien af den reducerede

kvælstofudvaskning udgør ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

0,3 kr. pr. m

produceret biometan.

Ved at medtage de nævnte sideefekter opnås en samlet samfundsøkonomisk

skyggepris for produktion og indføring af biometan i naturgasnettet på ca. 1.300

kr. pr. ton reduceret CO

e. Sideefekterne udgør -185 kr. pr. ton CO

e heraf.

Dermed ender omstillingselementet i kategorien

dyrt,

hvoraf sideefekterne

vurderes til at være

positive.

2050-perspektiv

Levetiden for biogas- og opgraderingsanlæg antages ikke at overstige 20 år.

Anlæg, der bygges inden 2030, vil derfor formentligt skulle udskiftes inden

2050. Der er derfor kun i begrænset grad tale om, at udgifter til biogaspro-

duktion, opgradering og nettilslutning inden 2030 erstatter udgifter, der skal

aholdes efter 2030.

Biogas i naturgasnettet kan dog gøre omstillingen til et lavemissionssamfund

lettere på en række måder. Gassystemet kan i et fremtidigt energisystem,

som er præget af store mængder luktuerende energikilder, udgøre et vigtigt

element blandt andet som lagerkapacitet og som backup-kapacitet i perioder

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

229

Metanisering

Ved metanisering forstås en proces,

hvor CO

omdannes til metan ved reak-

tion med brint. Brinten kan produceres

i en elektrolyseproces, der kræver el.

-kilden kan fx være biogas, der

indeholder ca. en tredjedel CO

og to

tredjedele metan.

med begrænset vind- og solenergi. Biogas i naturgasnettet er en metode til at

fortrænge fossile brændsler og derved få en større andel vedvarende energi i

gassystemet samtidig med, at udledninger fra landbruget reduceres. Fremadret-

tet vil også metanisering kunne få en større rolle i at integrere el- og gassystemet

ved eksempelvis at bruge gassystemet til lagring af overskydende vindenergi.

Generelt må man derfor forvente store læringsefekter ved at øge produktionen

af biogas frem mod 2030.

På baggrund heraf vurderes anvendelsen af biogas i naturgasnettet

i høj grad

hjælpe på 2050-målet.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Ved at anvende biogas i naturgasnettet erstattes fossil naturgas direkte med

vedvarende biogas. Derfor vurderes anvendelsen af biogas i naturgasnettet at

bidrage

meget

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Der gives i øjeblikket tilskud til anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion,

transport, procesformål og til tilførsel i naturgasnettet. I basisfremskrivningen

antages tilskud til biogas at stoppe i 2023. Et oplagt virkemiddel er derfor at

fortsætte disse tilskud også efter 2023.

For at øge incitamentet til at afgasse gyllen kan der, som det blandt andet er

behandlet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, pålægges en afgift på

ikke-afgasset gylle.

100

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

2,2 mio. ton CO

Dyrt

Positive

I høj grad

Meget

Tabel A.20 Vurdering af omstillingselementet biogas i naturgasnettet

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

230

A.19 Energirenovering af bygninger

Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse

er et vigtigt omstillingselement for at kunne nå målet om

et lavemissionssamfund i 2050 på en omkostningsef-

fektiv måde. Meget tyder på, at realisering af potentialet

indebærer en samfundsøkonomisk gevinst allerede

inden 2030.

Beskrivelse

Bygningers energiforbrug udgør i dag ca. 40 pct. af Danmarks samlede ener-

giforbrug.

101

I bygningerne bruges energien primært til opvarmning, ventila-

tion, belysning og apparater. I Danmark reguleres bygningers energiforbrug i

bygningsreglementet, hvori der stilles krav til energiforbruget i nybyggeri og til

renovering af eksisterende bygninger.

Af det samlede nuværende bygningsareal er ca. 70 pct. opført før indførelsen

af de første energikrav i bygningsreglementet i 1979. En stor andel af danske

bygninger er derfor opført med et mindre fokus på energiefektive tiltag. Den

samlede bygningsmasses energiforbrug er dog løbende reduceret som følge af de

seneste årtiers stramninger i bygningsreglementet. Udviklingen i energiforbru-

get til opvarmning er vist i igur A.9.

Da bygninger har en meget lang levetid, vil størstedelen af de bygninger, der

kommer til at forbruge energi i både 2030 og 2050, allerede være bygget i dag.

En omkostningsefektiv omstilling af bygningsmassen bør derfor særligt foku-

sere på renovering af de eksisterende bygninger.

Potentiale

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet indeholder stan-

darder og minimumskrav til bygningers

indretning, konstruktion, brandforhold,

indeklima og energiforbrug. Disse krav

skal overholdes ved nybyggeri og ved

ombygning, renovering og andre større

ændringer i bygningen. De første krav til

energiforbruget i bygningsreglementet

blev for alvor introduceret i 1977 med

virkning fra 1979.

Potentialet for energibesparelser ved energirenovering af bygninger kan ses

både fra et rent teknisk perspektiv og fra et mere realistisk perspektiv. Det

tekniske potentiale for energibesparelser er relativt stort, eftersom eksisterende

bygninger kan efektiviseres forholdsvis meget, hvis en omfattende energireno-

vering igangsættes inden 2030. Det er dog urealistisk, at den samlede bygnings-

masse i Danmark energirenoveres inden 2030, ligesom dette også økonomisk

set vil være uhensigtsmæssigt.

En analyse fra Aalborg Universitet viser, at eksisterende bygningers varmefor-

brug omkostningsefektivt kan reduceres 40 pct. fra 2015 og frem mod 2050.

102

Potentialet på 40 pct. er estimeret ved at sammenholde omkostningerne ved

energirenovering med de samlede omkostninger i energisystemet forbundet

med varmeproduktion. Energirenoveres der udover denne procentsats, vil

omkostningen hertil ifølge analysen overstige omkostningen ved varmeproduk-

tionen. Hvis man antager en lineær reduktion frem mod 2050, opnås en reduk-

tion af det årlige varmeforbrug på 16 pct. i 2030 i forhold til i dag.

Udføres der energirenoveringer i den nævnte størrelsesorden indtil 2030, vil

varmeforbruget i eksisterende bygninger reduceres med 25,8 TWh akkumu-

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

231

kWh/m

pr. år

Parcelhuse

Række- og kædehuse

Etageboliger

Kontor og handel

150

200

100

–1890

1890-1930 1931-1950 1951-1960

1961-1972

1973-1978

1979-1998 1999-2006

2006–

Figur A.9 Beregnet nuværende energiforbrug til opvarmning pr. m

bygningsareal

fordelt på bygningstype og opførelsesår

Kilde:

Statens Byggeforskningsinstitut,

Potential heat savings during ongoing renovations of buildings

until 2050,

2016.

Rebound effect

Man ser ofte, at beboere veksler en

del af gevinsten ved energirenove-

ring til bedre komfort. Efter et hus er

blevet energirenoveret, skruer beboerne

populært sagt op for varmen, og derfor

forsvinder noget af energibesparelsen.

103

leret over perioden fra 2021 til 2030. Denne energibesparelse er udregnet i

forhold til et referencescenarie fra Statens Byggeforskningsinstitut.

104

I poten-

tialeberegningen er der ikke taget højde for den såkaldte rebound efect, hvorfor

efekten af energirenoveringerne må formodes i realiteten at være mindre end

de teoretisk beregnede besparelser.

Den opnåede energibesparelse på 25,8 TWh vil medføre en samlet reduktion af

drivhusgasudledningerne på ca. 1,4 mio. ton CO

e i ikke-kvotesektoren fra 2021

til 2030. Reduktionen er beregnet ved at fordele energibesparelsen på brændsler

ud fra den forventede gennemsnitlige brændselsfordeling for varmeproduktion

i perioden fra 2021 til 2030. Den anvendte forventede brændselsfordeling er fra

Basisfremskrivning 2017.

Udover reduktionen af udledninger i ikke-kvotesek-

toren, vil der også inde en stor reduktion sted i kvotesektoren. Dette skyldes, at

en stor andel af varmeproduktionen i jernvarmen sker i kvotesektoren.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Væsentligt billigere

Estimater fra Statens Byggeforsk-

ningsinstitut indikerer, at prisen for at

energirenovere samtidig med anden

vedligeholdelse er 45 pct. lavere end

prisen ved at udføre samme

energirenovering alene.

105

For at kunne beregne skyggepriser for energirenovering af bygninger er det nød-

vendigt dels at estimere omkostningerne forbundet med energirenoveringen,

dels at estimere de sparede omkostninger til produktionen af de sparede 25,8

TWh, og endeligt må man også estimere og værdisætte sideefekter.

Energirenovering er væsentligt billigere at foretage, når bygninger alligevel står

over for vedligeholdelse eller renovering som følge af endt levetid af tag, vin-

duer, døre, vægge og lignende. Da bygningskomponenter generelt har en lang

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

232

levetid, er det derfor vigtigt at foretage energirenoveringerne, når mulighederne

kommer. Denne pointe fremhæves også i Energikommissionens anbefalinger til

fremtidens energipolitik.

106

Tænkes energiforbedringer ikke ind i vedligeholdel-

ses- og renoveringsaktiviteter allerede fra i dag, vil næste mulighed først komme

et stykke efter 2030 og i visse tilfælde først efter 2050. Det antages derfor, at alle

energirenoveringer inder sted i forbindelse med anden vedligehold og renove-

ring. Set i forhold til den danske bygningsmasses alder vurderes der at være et

tilstrækkeligt stort behov for generel vedligeholdelse og renovering inden 2030

til, at potentialet på 16 pct. reduktion i energiforbruget kan realiseres ved ener-

girenoveringer udført samtidig med anden vedligehold og renovering.

De sparede omkostninger forbundet med den reducerede varmeproduktion

estimeres ved at fordele de 25,8 TWh på den gennemsnitlige forventede

brændselssammensætning i varmeproduktionen i perioden 2021 til 2030. Til

dette anvendes Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2017.

Herefter udregnes

omkostningerne ved varmeproduktion fra hvert af disse brændsler.

I værdisætningen af sideefekter inkluderes sideefekter forbundet med reduce-

ret luftforurening med SO

, NO

og partikler fra varmeproduktionen. Værdien

af denne forurening udgør i perioden 2021 til 2030 ca. 84 mio. kr. i nutidsværdi,

hvilket pr. ton sparet CO

e udgør en gevinst på 61 kr. Ved energirenovering vil

der ofte også ske en forbedring af indeklima og komfort, men disse sideefekter

er ikke værdisatte i beregningerne. Årsagen hertil er, at disse kvalitative sideef-

fekter er meget svære at sætte værdi på, og desuden bør de delvist tilskrives den

generelle renovering, som udføres samtidig med energirenoveringerne.

Ved at indfri potentialet for energirenovering opnås en samlet samfundsøkono-

misk besparelse på 0,62 mia. kr. i nutidsværdi. Samlet set er skyggeprisen for

hvert ton sparet CO

e, som energirenovering i denne størrelsesorden fortræn-

ger fra ikke-kvotesektoren, i gennemsnit ca. -449 kr. Skyggeprisen for energi-

renovering falder dermed i kategorien

meget billigt,

mens sideefekter som del

heraf er

positive.

2050-perspektiv

Da en stor del af de bygningskomponenter, der installeres ved energirenovering

allerede i dag og frem mod 2030 vil være funktionelle efter 2050, hjælper dette

omstillingselement i høj grad på vejen mod et lavemissionssamfund.

Da energirenovering er billigst at foretage, når bygningen i forvejen renoveres,

og da denne mulighed kommer sjældent som følge af bygningskomponenters

lange levetid, vil det næppe være realistisk eller omkostningsefektivt, at hele

den danske byggebestand først energirenoveres efter 2030.

Derudover hjælper energirenovering af bygninger også i omstillingen til en var-

meproduktion baseret på vedvarende energi. Dette skyldes blandt andet, at det

lavere varmebehov og det lavere temperaturkrav til varmeforsyningen medfører

en række fordele i et fremtidigt energisystem i 2050. Disse fordele udgøres fx

af bedre muligheder for lavtemperaturjernvarme, vedvarende energikilder i

varmeforsyningen, større efektivitet i varmepumper, integration med jern-

køling og reduktion af spidsbelastninger. Energirenoveringens rolle består da

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

233

både i at reducere behovet for energi og i at kunne modtage energien ved lavere

temperaturer. Lavere temperaturer i varmeforsyningen hjælper således til at

få integreret en større vedvarende andel af energikilder såsom varmepumper,

solvarme, overskudsvarme, jordvarme og geotermi. Lavere temperaturbehov

hjælper derudover generelt på en højere efektivitet i den samlede varmepro-

duktion og -forsyning.

På baggrund heraf vurderes energirenovering af bygninger

i høj grad

at lette

omstillingen mod 2050.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Omstillingselementet indebærer en reduktion af energiforbruget i bygninger.

Da mere end halvdelen af dette energiforbrug i gennemsnit over perioden 2021-

2030 dækkes af varmeproduktion baseret på vedvarende energi, vil energief-

fektiviseringer i bygningerne resultere i en reduceret varmeproduktion både fra

vedvarende energi og fra fossile brændsler.

Årsagen til, at også produktionen fra vedvarende energikilder reduceres,

skyldes, at en stor del af varmeproduktionen sker i individuelle anlæg placeret

i bygningerne, såsom varmepumper og træpillefyr, eller i jernvarmeområder,

hvor en stor del af varmeproduktionen er baseret på vedvarende energi.

Energirenovering vil dog som nævnt bevirke, at en større andel af vedvarende

energi kan introduceres i jernvarmen, hvorfor energirenovering med tiden vil

kunne bidrage væsentligt til en større andel vedvarende energi i varmeproduk-

tionen.

På baggrund heraf vurderes energirenovering af bygninger at bidrage

lidt

til

målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Aftalen om energiselskabernes energispareindsats udløber i 2020, og i basis-

fremskrivningen antages denne ordning ikke fortsat herefter. Et oplagt vir-

kemiddel er derfor at fortsætte energiselskabernes energispareindsats også

efter 2020, forudsat at de fejl og tilfælde med snyd, som tidligere er fundet ved

ordningen, kommes til livs. Ligeledes kan en forlængelse af Boligjobordningen,

der udløber i 2017, medvirke til at give øget incitament til energiforbedringer i

boligen.

Et andet virkemiddel kan være ændring af jernvarmeværkers opkrævningsme-

tode, således at faste afgifter udgør en mindre del af varmeregningen. Herved vil

energibesparelser få større betydning på varmeregningen.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

234

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

1,4 mio. ton CO

Meget billigt

Positive

I høj grad

Lidt

Tabel A.21 Vurdering af omstillingselementet energirenovering af bygninger

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

235

A.20 Energieffektivisering i produktionserhvervene

En betydelig del af produktionserhvervenes energifor-

brug kan effektiviseres, og meget tyder på, at der ikke er

samfundsøkonomiske omkostninger forbundet hermed.

Størstedelen af energibesparelserne inder dog sted i

kvotesektoren.

Beskrivelse

Energiforbruget i produktionserhvervene i Danmark var i 2015 ca. 124 PJ,

hvilket udgør omtrent 20 pct. af Danmarks endelige energiforbrug. Fremstil-

lingsvirksomheder forbruger ca. to tredjedele af denne energi, landbruget ca.

en jerdedel og bygge- og anlægsvirksomheder den resterende andel. Energien

benyttes til mange forskellige processer, hvoraf opvarmning, kogning, tørring

og arbejdskørsel udgør de største.

Produktionserhvervenes energiforbrug har siden 2000 været jævnt faldende.

Basisfremskrivning 2017

forventes energiforbruget at falde lidt til omtrent

121 PJ pr. år indtil 2020, hvilket er et resultat af, at øget produktion forventes

opvejet af løbende energiefektiviseringer. I perioden fra 2020 til 2030 for-

ventes energiforbruget derimod at stige jævnt til ca. 140 PJ i 2030. Årsagen til

denne stigning er hovedsageligt udfasningen af PSO-afgiften, hvilket reducerer

virksomhedernes omkostninger til el, og en antagelse om stop for energiselska-

bernes energispareindsats efter 2020, hvilket følger af basisfremskrivningens

frozen policy-tilgang som beskrevet i boks 2.1.

Potentialer for energiefektivisering i produktionserhvervene kan indes på lere

niveauer af virksomhedernes aktiviteter og processer, og de involverer der-

med ikke kun investeringer i mere energiefektive anlæg. Også optimeret drift,

styring, ændrede processer, reduceret behov for energitjenester og energibe-

vidst adfærd kan udgøre potentielle efektiviseringer. Energiefektivisering i

produktionserhvervene repræsenterer dermed et bredt omstillingselement med

forskelligartede indsatser og investeringer.

Potentiale

Ændrede processer

Man har fx udviklet en metode til frem-

stilling af asfalt, hvor der i blandings-

processen er foretaget en ændring, der

muliggør en sænkning af produktions-

temperaturen fra normale 160-170°C

til 120-130°C. Herved kan opnås en

energibesparelse på ca. 10 pct.

Reduceret behov for energitjenester

Man har fx fundet, at pasteuriserings-

temperaturen for visse juicer kan redu-

ceres fra 95 til 80°C uden indvirkning på

den ønskede effekt. Herved kan opnås

en energibesparelse på 15-20 pct.

Som nævnt forventer basisfremskrivningen, at produktionserhvervenes energi-

forbrug vil forblive stort set uændret indtil 2020, hvorefter forbruget vil stige.

Dette giver basis for et potentiale for energiefektiviseringer særligt efter 2020.

Potentialet for energiefektivisering i produktionserhvervene er i nærværende

analyse baseret på en kortlægning af energisparepotentialer i hele erhvervslivet

udarbejdet af COWI for Energistyrelsen i 2015.

107

Denne kortlægning behand-

ler ud over produktionserhvervene også energiforbruget og tilhørende ener-

gisparepotentialer i det ofentlige og private serviceerhverv. I kortlægningen

udregnes tre potentialer på baggrund af tilbagebetalingstider på op til 2, 4 og 10

år. Der er i nærværende analyse valgt at tage udgangspunkt i det høje potentiale,

hvori alle investeringer ifølge kortlægningen kan realiseres med en simpel tilba-

gebetalingstid på højst 10 år.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

236

I kortlægningen af energisparepotentialer estimerer COWI, at erhvervslivets

energiforbrug kan reduceres med ca. 25 pct. ved investeringer med tilbagebe-

talingstider op til 10 år. Generalisering af hele erhvervslivets energiforbrug og

energisparepotentialer er i lere tilfælde vanskelig som følge af forskelligheden

i danske virksomheders processer og behov, og potentialet er derfor behæf-

tet med en vis usikkerhed. Foruden dette potentiale estimerer COWI, at der

eksisterer et potentiale for energibesparelser inden for automation, overskuds-

varme, elmotorer og transmission, som kun delvist er indeholdt i potentialet på

25 pct. Det estimerede potentiale på ca. 25 pct. udgør derfor et lavt bud på et

potentiale ved tilbagebetalingstider op til 10 år.

Besparelsespotentialet, når energiforbruget fra de ofentlige og private service-

erhverv fratrækkes, er på ca. 19 pct. svarende til 22,5 PJ pr. år. Størstedelen

af potentialet indes inden for forskellige former for procesvarme, pumpning,

køling og frys, trykluft, arbejdskørsel og rumvarme. For procesvarme og rum-

varme eksisterer blandt andet store potentialer for energibesparelser ved anven-

delse af varmepumper, der kan udnytte ofte tilstedeværende overskudsvarme

fra forskellige processer internt i virksomhederne. Hvad angår arbejdskørsel,

udgør blandt andet energiefektive landbrugsredskaber til traktorer et poten-

tiale for energibesparelser.

Produktionserhvervenes energiforbrug reduceres med ca. 147 PJ i perioden

2021-2030, ved en lineær indfasningsproil startende i 2018 og med 100 pct.

indfasning i 2030 svarende til en årlig energibesparelse på 22,5 PJ i 2030. En

stor del af disse energibesparelser vil inde sted i kvoteomfattede fremstillings-

virksomheder eller relatere sig til elbesparelser, som ikke resulterer i færre

udledninger i ikke-kvotesektoren. Af besparelsespotentialet på ca. 147 PJ vur-

deres ca. 33 pct. at inde sted i ikke-kvotesektoren.

108

Ved at dele det akkumulerede besparelsespotentiale på 147 PJ ligeligt ud på alle

brændsler, således at hvert brændsel reduceres med samme procentsats, opnås

en reduktion af drivhusgasemissioner på ca. 2,6 mio. ton CO

e i ikke-kvotesek-

toren i perioden 2021-2030.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Offentlig og private serviceerhverv

Serviceerhvervenes energiforbrug ud-

gøres overvejende af rumopvarmning og

transport. Potentialer for energibespa-

relser og grønne tiltag inden for disse to

områder behandles i omstillingselemen-

terne for transport og energirenovering

af bygninger.

Det anvendte potentiale er som nævnt baseret på investeringer med simple

tilbagebetalingstider på op til 10 år. I kortlægningens beregninger af potentia-

let er energi- og CO

-afgifter inkluderet. I et samfundsøkonomisk perspektiv

medtages afgifter derimod ikke, og de økonomiske gevinster vil dermed ikke

være lige så store. Dette taler for, at tilbagebetalingstiderne, uden hensyntagen

til sideefekter, er længere i et samfundsøkonomisk perspektiv. Størstedelen af

investeringerne har dog tilbagebetalingstider på under 6 år i det økonomiske

perspektiv, der er anvendt i kortlægningen. Det antages i denne analyse, at de

samfundsøkonomiske tilbagebetalingstider oftest vil være kortere end levetiden

for de anlæg, som der investeres i, ligesom optimeret drift og styring også vil

bidrage med besparelser ud over de 10 år.

Der vurderes derfor samlet set ikke at være positive samfundsøkonomiske

omkostninger forbundet med energiefektivisering i produktionserhvervene.

For enkelthedens skyld antages den samfundsøkonomiske skyggepris uden

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

237

sideefekter at udgøre 0 kr. pr. ton CO

e. Tillægges værdien af den reducerede

luftforurening, som følger af efektiviseringerne, opnås en samlet skyggepris

inkl. sideefekter på -49 kr. pr. ton CO

Dermed vurderes de samfundsøkonomiske omkostninger at være i kategorien

meget billigt,

hvoraf de medregnede sideefekter er

positive.

2050-perspektiv

Energiefektivisering i produktionserhvervene involverer investering i mange

forskellige anlæg, som hver har forskellige levetider. En væsentlig del af anlæg-

gene må dog formodes ikke at være funktionsdygtige efter 2050, hvorfor en

investering i disse inden 2030 ikke nødvendigvis vil medvirke til, at investe-

ringen ikke skal aholdes igen inden 2050. I forbindelse med optimeret drift og

styring og nedsættelse af behovet for energitjenester vil energibesparelserne dog

være vedvarende og dermed også være gældende efter 2050 uden fornyet behov

for reinvestering.

I basisfremskrivningen forventes, at produktionserhvervenes energiforbrug i

Danmark vil stige frem mod 2030. Produktionserhvervene udgør en stor energi-

forbruger, og et øget energiforbrug frem mod 2030 vil besværliggøre opnåelsen

af målet om et lavemissionssamfund i 2050. Det vil næppe være realistisk at hele

omstillingen og energiefektiviseringen af produktionserhvervene kan nås efter

2030.

Samlet set vurderes energiefektivisering i produktionserhvervene

i nogen grad

at lette omstillingen mod 2050.

Bidrag til målet for vedvarende energi i 2030

Dette omstillingselement indebærer en reduktion af energiforbruget i produk-

tionserhvervene. Da andelen af vedvarende energi i disse erhverv generelt er

mindre end af det samlede danske energiforbrug, vil en reduktion af produkti-

onserhvervenes energiforbrug – når den fordeles proportionalt over brændsler

– øge andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug en smule.

På baggrund heraf vurderes energiefektivisering i produktionserhvervene at

bidrage

lidt

til målet for vedvarende energi i 2030.

Virkemidler

Aftalen om energiselskabernes energispareindsats løber til 2020, og i basisfrem-

skrivningen antages det som nævnt ovenfor, at ordningen ikke fortsætter. Et

oplagt virkemiddel er derfor at fortsætte energispareindsatsen også efter 2020,

forudsat at de fejl og tilfælde med snyd, som tidligere er fundet ved ordningen,

kan elimineres.

Et andet virkemiddel kunne være at etablere tilskudspuljer med det formål at

yde investeringstilskud til energiefektiviserende tiltag i produktionserhvervene.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

238

Sammenfatning

Omstillingselementet sammenfattes i følgende tabel:

Potentiale

Samfundsøkonomiske omkostninger

- heraf sideeffekter

Letter omstillingen frem mod 2050

Bidrager til målet for vedvarende energi i 2030

2,6 mio. ton CO

Meget billigt

Positive

I nogen grad

Lidt

Tabel A.22 Vurdering af omstillingselementet energieffektivisering i

produktionserhvervene

Kilde:

Egne beregninger og vurderinger.

A Beskrivelse af omstillingselementer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

239

Noter

Danmarks klimamålsætninger

2.1

Status på danske målsætninger

Energistyrelsen,

Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017,

2017.

EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

Energiaftale 2012

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme,

Brancheaftale om sikring af bæredygtig bio-

masse (træpiller og trælis),

2014.

Dansk Energi,

Elprisscenarier 2020-2025,

analyse nr. 27, 2017.

Energikommissionen,

Anbefalinger til fremtidens energipolitik,

2017.

Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015 og Klimarådet, Afgifter der forandrer, 2016.

Klimarådet,

Det oppustede CO

-kvotesystem,

2017.

Se fx IRENA,

The power to change: solar and wind cost reduction potential to 2025,

2016.

2.2

EU’s klimapolitik - nye rammebetingelser frem mod 2030

EU-Kommissionen,

EU Reference Scenario 2016 – Energy, Transport and GHG

Emissions,

2016.

Se Klimarådet,

Danmark og EU’s 2030-klimamål,

2016.

Klimarådet,

Det oppustede CO

-kvotesystem,

2017.

Transport and Environment,

2025 CO

Regulation – The next step to tackling

transport emissions,

2015.

Europaparlamentet,

Draft report 2016/2327 (INI),

2016

Union of Concerned Scientists,

What is ZEV?,

blog 2016

Behov for øget globalt ambitionsniveau

3.1

Klimaaftalen i Paris

UNFCCC,

Paris Agreement – Status of Ratiication,

2017, http:/

/unfccc.int/paris_ag-

reement/items/9444.php.

IPCC,

Climate Change 2014 Synthesis Report,

2014.

IPCC,

Climate Change 2014 synthesis Report,

2014.

World Meteorological Organization,

Climate breaks multiple records in 2016, with

global impacts,

2017, https:/

/public.wmo.int/en/media/press-release/climate-bre-

aks-multiple-records-2016-global-impacts.

Climate Home,

Sweden calls on EU to agree 50% carbon cuts for 2030,

2014, http:/

www.climatechangenews.com/2014/10/16/sweden-calls-on-eu-to-agree-50-car-

bon-cuts-for-2030/.

DeSmog UK,

More Ambitious EU 2030 Climate Target Needed Say the UK, Germany,

and Luxembourg,

2016, https:/

/www.desmog.uk/2016/03/07/more-ambiti-

ous-eu-2030-climate-target-needed-say-uk-germany-and-luxembourg.

IPCC,

5th Assessment Report,

2014.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

240

Le Quéré et al,

Global Carbon Budget 2016,

Earth System Science Data, 8, 605-649,

2016.

UNFCCC,

Join the 4/1000 Initiative - Soils for Food Security and Climate,

2017,

http:/

/newsroom.unfccc.int/lpaa/agriculture/join-the-41000-initiative-soils-for-

food-security-and-climate/.

Minasny et al,

Soil carbon 4 per mille,

Geoderma, 292 (2017) 59-86.

European Commission Joint Research Centre,

Emissions Database for Global Atmo-

spheric Research,

2014, http:/

/edgar.jrc.ec.europa.eu/overview.php?v=42FT2012.

UNEP,

Emissions Gap Report 2016,

2016.

3.2

Hvad skal der til for at holde temperaturstigningen under 2 grader?

UNEP,

Emissions Gap Report 2014,

2014.

Rogelj et al,

Paris Agreement climate proposals need a boost to keep warming well

below 2 degrees,

Nature, vol 534, 2016.

Rockström et al,

A roadmap for rapid decarbonisation,

Science, vol 355, 2017.

Tallene opdateres jævnligt og kan hentes på UNEP’s hjemmeside: http:/

/web.unep.

org/climatechange/resources/pledge-pipeline.

Eurostat,

Population on 1st January by age and sex,

2017.

Det Europæiske Miljøagentur,

ETS, ESD, LULUCF and aviation emission trends and

projections,

2016, https:/

/www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/ets-esd-lulucf-

and-aviation#tab-chart_1.

United Nations,

World Population Prospects,

2015.

3.3

Hvordan kan EU bidrage til opnåelse af 2-gradersmålsætningen?

Det Europæiske Miljøagentur,

EEA Greenhouse Gas Data Viewer,

2016, http:/

/www.

eea.europa.eu/data-and-maps/data/data-viewers/greenhouse-gases-viewer og

http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/daviz/ets-esd-lulucf-and-aviation#tab-

chart_1.

Du Pont et al,

Equitable mitigation to achieve the Paris Ageement goals,

Nature

Climate Change, 2016.

Höhne et al,

Regional GHG reduction targets based on effort sharing: a comparison

of studies,

Climate Policy, nr. 14:1 side 122-147.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

241

Principper for målopfyldelse i 2030

4.1

Omstillingselementer og virkemidler

Regeringen,

Virkemiddelkatalog – Potentialer og omkostninger for klimatiltag,

2013.

Klimarådet,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget,

2016.

Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning,

2017.

4.2

Samfundsøkonomiske omkostninger

Finansministeriet,

Faktaark - Ny og lavere samfundsøkonomisk diskonteringsrente,

2013.

Klimarådet,

Det oppustede CO

-kvotesystem – Konsekvenser for dansk klimapolitik

af kvotesystemet og overskuddet af kvoter,

2017.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Se bl.a. Energistyrelsen,

Samfundsøkonomiske enhedspriser,

2016 og Transportmi-

nisteriet,

Transportøkonomiske enhedspriser 1.71,

2016.

Det Miljøøkonomiske Råd,

Økonomi og miljø 2017,

2017.

Se bl.a. EA Energianalyse,

Grøn Roadmap 2030,

2015.

4.2

Samfundsøkonomiske omkostninger

Lov om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale

klimamålsætninger,

lov nr. 716 af 25/6-2014.

Regeringen,

Regeringsgrundlag – For et rigere, friere og mere trygt Danmark,

2016.

Energikommissionen,

Anbefalinger til fremtidens energipolitik,

2017.

Se bl.a. Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015.

Energistyrelsen,

Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050,

2014.

Ingeniørforeningen i Danmark,

IDA’s klimaplan 2050,

2009.

Klimakommissionen,

Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile

brændsler,

2010.

Energistyrelsen,

Energistatistik 2015,

2016.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

242

Muligheder for reduktioner frem mod 2030

5.2

Transport

EU-Kommissionen,

Reducing emissions from the shipping sector,

2017 og EU-Kom-

missionen,

Reducing emissions from aviation,

2017.

DTU Transport,

Test af efterspørgselsmodel for personture i LTM vers. 1.0.8.3,

2015.

Dansk Energi,

Fremtidens vejtransport,

2015.

5.3

Landbrug

Se Klimarådets analyse,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget – forslag

til klimaregnskab for den enkelte bedrift,

2016.

Copenhagen Economics,

Dansk landbrugs drivhusgasudledning og produktion -

Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget?,

2016.

Etisk Råd,

Etisk forbrug af klimabelastende fødevarer,

2016.

Lam, S.K., Suter, H., Mosier, A.R. og Chen, D.,

Using nitriication inhibitors to mitigate

agricultural N2O emission: a double-edged sword?

Global Change Biology 23,

s. 485-489, 2017.

5.6

Affald

Se også Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

243

Omstillingsvejen mod 2030

6.1

Reduktionsbehov inden 2030

Energistyrelsen,

Basisfremskrivning 2017,

2017.

Skatteministeriet,

Aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale

Venstre om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brænd-

selscellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler),

2017.

Lov om Klimarådet, Klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale

klimamålsætninger,

lov nr. 716 af 25/6-2014.

6.2

Sammensætning af omstillingselementer

Se bl.a. Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015.

For uddybning, se Klimarådet,

Danmark og EU’s 2030-klimamål,

2016.

Energikommissionen,

Anbefalinger til fremtiden energipolitik,

2017.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Det Miljøøkonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2017,

2017

Tværministeriel arbejdsgruppe,

Virkemiddelkatalog,

2013.

Københavns Kommune,

Fuld gas på Københavns skraldebiler,

pressemeddelelse,

19.2.2016.

Energistyrelsen,

Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispare-

indsats,

2016.

Klimarådet,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget,

2016.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Skatteministeriet,

Aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale

Venstre om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brænd-

selscellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler),

2017.

Klimarådet,

Det oppustede CO

-kvotesystem,

2017.

Energistyrelsen,

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger,

2016

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

244

Beskrivelse af omstillingselementer

A.1

Mindre vejtransport

Energi- og Olieforum,

Priser: Benzin,

2017.

Energi- og Olieforum,

Priser: Diesel,

2017.

Skatteministeriet,

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter,

2013.

Trængselskommissionen,

Arbejdsrapport – Arbejdsgruppe 6 – Landsdækkende

roadpricing,

2012.

Energistyrelsen,

Danmarks Energi- og Klimafremskrivning,

2015. Det har ikke været

muligt at inkorporere effektivitetsfremskrivningen fra Basisfremskrivning 2017, men

det forventes ikke, at der er sket store ændringer.

COWI for Miljøstyrelsen,

Ændring af bilafgifter,

Arbejdsrapport nr. 3, 2007 og

Trængselskommissionen,

Arbejdsrapport – Arbejdsgruppe 6 – Landsdækkende

roadpricing,

2012.

A.2

Kollektiv transport

DTU Transport,

Test af efterspørgselsmodel for personture i LTM vers. 1.0.8.3,

2015.

Region Hovedstaden,

Før biltraikken står stille – Hvad kan den kollektive transport

bidrage med,

2009.

Trængselskommissionen,

Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden – sammen-

fatning,

2013.

De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2014,

2014.

De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2014,

2014.

IS IT A BIRD,

Brugerdreven konceptudvikling for Cyklernes by – København,

2013.

Nicolaisen (2012) beskrevet i De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2014,

2014.

A.3

Mere brændstoføkonomiske biler

European Environment Agency,

Monitoring CO

emissions from passenger cars and

vans in 2015,

2016.

De Økonomiske Råd,

Økonomi og Miljø 2013,

2013.

Bygger på dialog med Skatteministeriet.

A.4

Flydende biobrændstoffer

DCE,

Denmark’s National Inventory Report 2015 and 2016,

2016.

Se blandt andet IPCC,

Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories,

Volume

2: Energy, kapitel 3, 2006.

Energistyrelsen,

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på ener-

giområdet,

2016 og Ea Energianalyse,

Fuel costs – Production, distribution and

infrastructure costs used in the Economic Analysis in Grøn Roadmap 2030,

2015.

IRENA,

Innovation Outlook – Advanced Liquid Biofuels,

2016.

Air Quality Expert Group,

Road Transport Biofuels - Impact on UK Air Quality,

2011 og

Prasad og Dhanya,

Air Quality and Biofuels,

i dos Santos Bernardes (ed),

Environ-

mental Impact of Biofuels,

2011.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

245

Se også Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015.

IPCC,

Climate Change 2014 Mitigation of Climate Change - Working Group III -

Contribution to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on

Climate Change: Agriculture, Forestry and Other Land Use (AFOLU),

2014 og IEA,

World Energy Outlook, 2016.

A.5

Elbiler

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Dansk Elbil Alliance,

Statistik på hjemmeside,

2017.

Skatteministeriet,

Aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale

Venstre om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brænd-

selscellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler),

2017.

Dansk Energi,

Elektriiceringspotentialer og bidrag til klimamål,

2017.

Danmarks Statistik,

Statistikbanken tabel BIL800,

2017.

A.6

Elbusser

Skatteministeriet,

svar på spørgsmål nr. 388 af 15. marts 2016,

2016.

Skatteministeriet,

Aftale mellem regeringen (V, LA, K), Socialdemokratiet og Radikale

Venstre om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brænd-

selscellebiler af 9. oktober 2015 (nye lempelser for elbiler),

2017.

Danmarks Statistik,

Statistikbanken tabel VEJ20,

2017.

Dansk Energi,

Elektriiceringspotentiale og bidrag til klimamål,

2017.

COWI,

Busteknologi i København frem mod 2025,

2015.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Transportministeriet,

Transportøkonomiske enhedspriser 1.71,

2016.

A.7

Gas i tung transport

Ea Energianalyse,

Grøn Roadmap,

2015.

NGVA,

Vehicle Catalogue,

2016.

Egne udregninger baseret på Energistyrelsen,

Alternative Drivmidler 3.0,

2016 og

Dansk Energi,

Analyse nr. 18 Fremtidig vejtransport,

2015

Det Økologiske Råd,

Biogas – Lettere klimabelastning fra tung transport,

2015 og

NGVA,

& Air Quality,

2017.

Cowi for Energistyrelsen,

Rammevilkår for gas til tung transport,

2014.

Cowi for Energistyrelsen,

Rammevilkår for gas til tung transport,

2014.

Cowi for Energistyrelsen,

Rammevilkår for gas til tung transport,

2014.

Ea Energianalyse,

Grøn Roadmap,

2015.

A.8

Elektriicering af jernbanen

DCE,

Denmark’s National Inventory Report 2015 and 2016,

2016.

Danmarks Statistik,

Statistikbanken tabel PKM1,

2017.

EU-Kommissionen,

Electriied railway lines,

2014.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

246

Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance,

En grøn

transportpolitik,

2009.

Banedanmark,

Strategisk analyse af elektriicering af banenettet – Hovedkonklusio-

ner,

2011 og Energistyrelsen,

Alternative Drivmidler 3.0,

2016.

Energistyrelsen,

Basisfremskrivningen 2017,

2017 og Energistyrelsen,

Danmarks

Energi og Klimafremskrivning 2015,

2015

BaneDanmark,

Strategisk analyse af elektriicering af jernbanenettet,

2011.

BaneDanmark,

Strategisk analyse af elektriicering af jernbanenettet,

2011.

BaneDanmark,

Strategisk analyse af elektriicering af jernbanenettet,

2011.

A.9

Plantefedt til malkekvæg

Jensen, Jørgen Dejgård,

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030,

IFRO

rapport 255, 2017.

SEGES,

Reduceret udledning af metan ved ændret fodring,

2013.

Møller, H.B. m.l.,

Quantiication of methane production and emission from anaerobic

digestion of cattle manure derived from different feeding,

Aarhus Universitet, 2012.

SEGES,

Farmtal Online,

2017.

Klimarådet,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget – Forslag til klima-

regnskab for den enkelte bedrift,

2016.

A.10

Mindre malkekvægsbestand

ARLA,

New strategy for sustainable dairy farming,

2014.

Klimarådet,

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget – Forslag til klima-

regnskab for den enkelte bedrift,

2016.

Jensen, Jørgen Dejgård,

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030,

IFRO

rapport 255, 2017.

Poulsen, Hanne Damgaard,

Normtal for husdyrgødning 2016,

2016.

Dubgaard, Alex m.l.,

Økonomiske analyser for landbruget af omkostnings-effektive

klimatiltag,

IFRO rapport 205, 2010.

Kødbranchens Fællesråd,

Alt om oksekød – hvad bruger man koen til,

2017.

Landbrug & Fødevarer,

Forbrug af svinekød, oksekød og fjerkræ,

2014.

A.11

Forsuring af gylle

Blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284.

Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi.

Møller, Henrik B. og Moset, Veronica,

Sur gylle kan give mere gas,

FIB nr. 44, 2013.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

247

A.12

Energipil

AgroTech,

Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil,

rapport udarbejdet

for Energistyrelsen, november, 2015.

Olesen, Jørgen E., Jørgensen, Uffe, Hermansen, John E., Petersen, Søren O., Eriksen,

Jørgen, Søegaard, Karen, Vinther, Finn P., Elsgaard, Lars, Lund, Peter, Nørgaard, Jan

V., Møller og Henrik B.,

Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af

drivhusgasser,

DCA rapport 027, 2013.

Med rapportens forudsætninger for prisen på trælis samt forudsætninger om

eksisterende tilskud. Dubgaard, Alex m.l.,

Analyse af omkostningseffektiviteten ved

drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget,

IFRO rapport 221, 2013.

A.13

Græsarealer

Dubgaard, Alex m.l.,

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreduce-

rende tiltag i relation til landbruget,

IFRO rapport 221, 2013.

Jensen, Jørgen Dejgård,

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030,

IFRO

rapport 255, 2017.

A.14

Individuelle varmepumper

Det Økologiske Råd,

Varmepumper til boligopvarmning,

2014 og Dansk Energi,

Elektriiceringspotentialer og bidrag til klimamål,

2017.

Regeringen,

Et Danmark der står sammen,

2011.

Dansk Energi, Dong Energy og Energinet.dk,

Varmepumper i Danmark - Udviklings-

forløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035,

2013.

Dansk Energi,

Elektriiceringspotentialer og bidrag til klimamål,

2017.

Beregninger baseret på Energistyrelsen,

Teknologikatalog for el, fjernvarme, energi-

lagring og energiproduktion og -konvertering,

2015 og Energistyrelsen,

Samfunds-

økonomiske beregningsforudsætninger,

2016.

Energistyrelsen,

Teknologikataloget,

2016.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

A.15

Træpillefyr

Sweco og Teknologisk Institut,

Analyse af udbredelsen af VE-teknologi i

Danmark,

2015.

Klimarådet,

Omstilling med omtanke,

2015.

Beregninger baseret på Energistyrelsen,

Teknologikatalog for el, fjernvarme, energi-

lagring og energiproduktion og -konvertering,

2015 og Energistyrelsen,

Samfunds-

økonomiske beregningsforudsætninger,

2016.

Energistyrelsen,

Teknologikataloget,

2013.

A.16

Store varmepumper

Energistyrelsen,

Store varmepumper i fjernvarmeforsyningen,

2016.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Dansk Energi,

Elektriiceringspotentialer og bidrag til klimamål,

2017.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

248

Energistyrelsen,

Teknologikataloget,

2016.

Klimarådet,

Afgifter der forandrer,

2016.

Dansk Energi,

El til opvarmning – Økonomiske virkemidler, der fremmer brug af el til

varme i decentrale naturgasfyrede kraftvarmeområder og områder uden kollektiv

varmeforsyning,

2015.

A.17

Solvarme

Energistyrelsen,

Energistatistik 2015,

2016.

Grøn Energi,

Energiforsyning 2030,

2016.

Energistyrelsen,

Teknologikataloget,

2016.

A.18

Biogas i naturgasnettet

Mikkelsen, Mette Hjorth m.l.,

Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasud-

ledning i landbruget,

DCE rapport nr. 197 OBS, 2016.

Personal kommunikation med Nationalt Center for Miljø og Energi.

Til sammenligning var der i

Grøn Vækst-aftalen

fra 2009 en målsætning om, at 50

pct. af husdyrgødningen skulle afgasses i biogasanlæg. Se Regeringen,

Aftale om

Grøn Vækst,

2009.

Energistyrelsen,

Notat - Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner,

2016.

Ea Energianalyse,

Anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion - Analyser For

Biogas Taskforce,

2014.

Energistyrelsen,

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2016 -

version 3,

2016.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet,

Biogaspro-

duktion i Danmark - Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi,

2013.

100

Dubgaard, Alex, m.l.,

Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreduce-

rende tiltag i relation til landbruget,

2013.

A.19

Energirenovering af bygninger

101

102

103

104

Regeringen,

Strategier for Energirenovering af bygninger,

2014.

Aalborg Universitet,

Future Green Buildings,

2016.

Energistyrelsen,

Rebound effekten for opvarmning af boliger,

2016.

Statens Byggeforskningsinstitut,

Potential heat savings during ongoing renovations

of buildings until 2050,

2016.

105

106

Statens Byggeforskningsinstitut,

Danske bygningers energibehov i 2050,

2010.

Energikommissionen,

Energikommissionens anbefalinger til fremtidens

energipolitik,

2017.

A.20

Energieffektivisering i produktionserhvervene

107

COWI for Energistyrelsen,

Kortlægning af energisparepotentialer i

erhvervslivet,

2015.

108

Egne beregninger baseret på COWI for Energistyrelsen,

Kortlægning af

energisparepotentialer i erhvervslivet,

2015.

Noter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 261: Klimarådets rapport Omstilling frem mod 2030 – Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger