Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 260
Offentligt
1766350_0001.png
Dato
6. juni 2017
Samlenotat
Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017
Dagsorden
1.
Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)
2.
Fremskridtsrapport
Side
2
Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra areal-
anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og
energirammen for 2030 (LULUCF)
Fremskridtsrapport
15
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/24
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0002.png
1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgas-
emissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byr-
defordelingsforslaget)
KOM(2016) 482
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionens byrdefordelingsforslag sigter mod implementering af Det Europæi-
ske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU’s ikke-kvotebelagte
drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. i forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte driv-
husgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug.
Ifølge forslaget pålægges hvert enkelt medlemsstat nationale drivhusgasredukti-
onsmål for de ikke-kvotebelagte udledninger i 2030 indenfor spændet 0–40 pct. i
forhold til 2005. Det foreslås, at Danmark får et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i
forhold til 2005.
Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer i form
af ubegrænset adgang til at købe andre medlemsstaters overskydende udlednings-
rettigheder samt ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter. Herud-
over indføres to nye fleksibilitetsmekanismer i form af hhv. en adgang til at anvende
kvoter fra EU’s kvotehandelssystem samt en adgang til at medregne såkaldte ”LU-
LUCF-kreditter”
fra forbedret kulstofbalance i jord og skov.
Danmark får med for-
slaget adgang til begge nye fleksibilitetsmekanismer.
Forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-
økonomiske konsekvenser, men omkostningenes omfang vil afhænge af, hvilke
instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri bl.a. reduktionsforpligten.
Regeringen støtter overordnet forslaget, der skal sikre indfrielsen af EU's samlede
2030-klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer og give mulighed for at opdatere
EU’s bidrag til Parisaftalen, og
lægger betydelig vægt på, at der på linje med Kom-
missionens forslag samlet set fastholdes en rimelig balance, hvor et højt redukti-
onsmål for Danmark modsvares af tilstrækkeligt høj adgang til fleksibilitet mv.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen til miljørådsmødet
den 19. juni 2017 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2016 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra
medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at
opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning
og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger ved-
Side 2/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0003.png
rørende klimaændringer (byrdefordelingsforslag), KOM(2016) 482. Forslaget er
fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. august 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-
se med kvalificeret flertal.
Frem til 2020 er medlemsstaterne pålagt at reducere den ikke-kvotebelagte driv-
husgasudledning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af
23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemis-
sioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhus-
gasemissionerne frem til 2020. Kommissionen har den 20. juli 2016 offentliggjort en
rapport med en evaluering af virkemåden af beslutning 406/2009/EF.
Med forordningsforslaget fremlægger Kommissionen forslag til medlemsstaternes
fortsatte reduktionsforpligtelser i perioden 2021-30.
Baggrunden for forslaget er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober 2014
om, at EU i 2030 skal reducere sin samlede interne drivhusgasudledning med
mindst 40 pct. i forhold til 1990. Herunder skal kvotesektoren (el-producenter, store
industrianlæg, offshore olie- og gasplatforme samt luftfartsoperatører) reducere
udledningen med 43 pct., og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug,
bygninger (primært udledninger fra opvarmning med olie- og gasfyr), F-gasser,
affald og spildevand mv) skal reducere udledningen med 30 pct. Nærværende for-
slag sigter mod implementering af dette mål for ikke-kvotesektoren.
Kommissionens forslag tager desuden udgangspunkt i en række yderligere anvis-
ninger fra Det Europæiske Råds konklusioner, herunder bl.a.:
1.
EU’s reduktionsmål skal opnås uden anvendelse af klimakreditter fra tredjelan-
de.
2. Medlemsstaternes individuelle nationale reduktionsmål skal ligge indenfor
spændet 0–40 pct. i 2030 i forhold til 2005, primært baseret på medlemsstater-
nes bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.
3. Reduktionsmålene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger
over EU-gennemsnittet, skal justeres for at afspejle landenes omkostningsef-
fektive reduktionspotentialer på en retfærdig og afbalanceret måde.
4. Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer
(handel med udledningsrettigheder mellem medlemsstaterne samt medlems-
staternes mulighed for at overføre udledningsrettigheder mellem år i forpligtel-
sesperioden) skal øges.
5. Der vil blive indført ny fleksibilitet for medlemsstater med nationale reduktions-
mål, der ligger betydeligt over både EU-gennemsnittet og de pågældende lan-
des omkostningseffektive reduktionspotentialer, ved en begrænset brug af kvo-
ter fra EU’s kvotehandelssystem, der skal besluttes inden 2020.
6. Der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i areal-
anvendelse og skovbrug
kan medtages i EU’s klimaregulering.
Side 3/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0004.png
Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag
om Integration af udledning og optag af drivhusgas i jord og skov, såkaldt LULUCF
(Land-Use, Land-Use Change and Forestry), i EU´s klimaregulering. Forslaget
lægger bl.a. op til opgørelsesregler samt en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil
tillade medlemsstater, der ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en
positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang at modregne
LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen
i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Dette forslag er nærmere be-
skrevet i dette notats punkt 2.
I sommeren 2015 fremsatte Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehan-
delsdirektivet. Rådet vedtog i februar 2017 en generel indstilling til forslaget.
Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om
hhv. EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissionsmobilitet i EU. Kommissionen
oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer
på transportområdet. Kommissionen har i 2016 ligeledes fremlagt de resterende
initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunionen.
3. Formål og indhold
Forordningsforslaget omfatter alle drivhusgasudledninger, der ikke er omfattet af
EU’s kvotehandelssystem, med undtagelse af international skibsfart samt den me-
get begrænsede andel af luftfartens udledninger, der falder inden for de ikke-
kvotebelagte sektorer. Desuden omfattes udledning og optag af drivhusgas i jord
og skov ikke, idet dette område håndteres i et forslag til et særskilt forordningsfor-
slag. I alt er ca. 55 pct. af EU’s drivhusgasudledning omfattet.
Med henblik på at sikre, at EU’s ikke-kvotebelagte
drivhusgasudledning reduceres
med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005 pålægges hver enkelt medlemsstat nationale
reduktionsmål for 2030. Medlemsstaternes individuelle reduktionsmål ligger inden-
for det af Det Europæiske Råd aftalte spænd på 0–40 pct. i forhold til 2005 og er
primært baseret på BNP pr. indbygger. Danmark,
som ifølge Eurostat har EU’s
næsthøjeste BNP pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i
forhold til 2005, jf. kolonne 3 i tabel 1.
Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse af forslaget (SWD(2016)
248 final). Kommissionen har opstillet et referencescenarie for EU’s og de enkelte
medlemsstaters forventede fremtidige drivhusgasudledning, hvori udledningen
samlet set forventes reduceret med 24 pct. i 2030 i forhold til 2005. Ifølge Kommis-
sionen er det derfor nødvendigt at vedtage supplerende politikker og virkemidler,
som kan bidrage til at reducere udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med
yderligere 6 procentpoint i 2030 for at indfri målet på 30 pct. reduktion. Kommissio-
nen har desuden udviklet forskellige scenarier for, hvordan disse yderligere 6 pro-
centpoint reduktion kan fordeles omkostningseffektivt på sektorer og medlemssta-
ter. Heraf udleder Kommissionen estimater for de enkelte medlemsstaters omkost-
ningseffektive reduktionspotentialer, der i forslaget anvendes til at fastlægge juste-
Side 4/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0005.png
ringen af de nationale reduktionsmål for omkostningseffektivitet for medlemsstater
med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.
Kommission har anvendt en beregningsmetode, hvor Danmarks BNP-baserede
reduktionsmål ville have været 42 pct. Kommissionen har efterfølgende på bag-
grund af en vurdering af høj-BNP medlemsstaters omkostningseffektive redukti-
onspotentialer nedjusteret Danmarks reduktionsmål fra 42 pct. til 39 pct. De enkelte
medlemsstaters BNP-baserede 2030-reduktionsmål, de justerede (og endeligt fo-
reslåede) 2030-reduktionsmål samt gældende reduktionsmål i 2020 fremgår af
tabel 1 nedenfor. Det kan bemærkes, at Det Europæiske Råd har vedtaget, at med-
lemsstaternes mål skal ligge indenfor intervallet 0–40 pct. Yderpunkterne udgøres
af hhv. Sverige og Luxembourg, hvis reduktionsmål fastsættes til 40 pct., og Bulga-
rien, hvis reduktionsmål fastsættes til 0 pct.
Medlemsstaternes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden 2021-30.
Hver enkelt medlemsstat tildeles hvert år i perioden 2021-30 et antal udledningsret-
tigheder svarende til reduktionsmålene. Udledningsrettighederne udgør medlems-
staternes ”udledningsloft”.
Disse udledningsrettigheder kan anvendes i hele perio-
den 2021-30. Medlemsstaterne tillades at anvende op til 5 pct. af næstkommende
års udledningsret i året forud for udstedelsen. Overskydende udledningsrettigheder
fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil 2030.
Startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemsstaternes udledning i
2016-18. Dette skyldes, at EU samlet set i 2016-18 ifølge Kommissionens referen-
cefremskrivning forventes at reducere drivhusgasudledningen til et niveau under
2020-målet.
Medlemsstaternes tildeling af udledningsrettigheder skal fastlægges efterfølgende i
en implementerende retsakt, når forudsætningerne herfor er til stede. Udlednings-
retten i årene 2021-30 skal beregnes på baggrund af opdaterede estimater for
medlemsstaternes ikke-kvotebelagte udledning i 2005, baseret på medlemsstater-
nes indberetninger til Kommissionen om emissionskilder, der er omfattet af EU’s
kvotehandelssystem, idet kvotehandelssystemets dækningsområde har ændret sig
siden 2005. Udledningsretten i 2030 skal fastlægges på baggrund af medlemssta-
ternes reduktionsmål i 2030, jf. kolonne 3 i tabel 1, der er fastsat i forhold til denne
reviderede 2005-udledning. Hver enkelt medlemsstats udledningsret henover årene
2021-30 skal indfases lineært faldende fra 2020 med udgangspunkt i medlemssta-
ternes udledningsniveau i årene 2016-18. Medlemsstaternes udledningsret kan
således først fastlægges endeligt, når udledningsniveauet i årene 2016-18 kendes,
og når det reviderede estimat for 2005-udledningen er foretaget.
12 medlemsstater, som med den gældende lovgivning for perioden 2013-2020 har
fået tilladelse til at øge drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til 2005, får, tildelt i
alt 39 mio. ekstra udledningsrettigheder i år 2021, jf. kolonne 4 i tabel 1. Dette sker
for at kompensere disse medlemsstater for, at deres udledning lovligt kan stige
frem mod 2020, samtidig med at deres udledningsret i 2021 strammes set i forhold
Side 5/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0006.png
til deres 2020-mål, idet der tages udgangspunkt i 2016-18-udledningen, som for-
ventes at være lavere end deres 2020-mål.
Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt
at indføre to nye, mens muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande
bortfalder. Medlemsstaterne kan ved målopfyldelsen således supplere nationale
reduktioner af drivhusgasudledningen med disse fleksibilitetsmekanismer:
Køb af andre medlemsstaters udledningsrettigheder
Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe andre medlemsstaters over-
skydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmeka-
nisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20.
Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemsstater
Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i
andre medlemsstater. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der
indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20, jf. kvotehandelsdirektivets
artikel 24a, som dog indtil nu ikke har været aktiveret.
Anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
Ni medlemsstater kan vælge at anvende op til samlet set 100 mio. kvoter fra EU's
kvotehandelssystem (ETS) til at opfylde reduktionsforpligtelser i de ikke-
kvotebelagte sektorer. Medlemsstaterne skal i 2019 træffe endelig og uigenkaldelig
beslutning om, hvor mange ETS-kvoter, der i alt ønskes anvendt i perioden 2021-
30 til indfrielse af reduktionsmålet i de ikke-kvotebelagte sektorer (op til det for
medlemsstaten angivne maksimale nationale loft). Kvoterne fratrækkes medlems-
staternes auktionskvoter i EU, ligeligt fordelt over årene 2021-30. De enkelte med-
lemsstaters maksimale årlige adgang (i procent af 2005-udledningen) til denne
fleksibilitetsmekanisme i perioden 2021-30 kan ses i kolonne 5 i tabel 1 nedenfor.
Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemsstater vil kunne anvende ca. 97 mio.
kvoter, heraf ca. 8 mio. i Danmark. Den præcise mængde vil dog kunne ændre sig,
når medlemsstaternes reviderede estimerede udledning i 2005 opgøres, ligesom
adgangen kan blive justeret således, at medlemsstaternes adgang samlet set ikke
overstiger 100 mio. kvoter. Kommissionen skal vedtage medlemsstaternes præcise
brug af fleksibilitetsmekanismen i en implementerende retsakt.
Anvendelse af LULUCF-kreditter
Alle medlemsstaterne kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbed-
ret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter
på EU-niveau i perioden 2021-30, som er fordelt på de enkelte medlemsstater ud
fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af
medlemsstaternes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Begrundelsen herfor er,
jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014, at landbrug tjener flere
formål, og at det kan være udfordrende at reducere landbrugets udledninger. Fire
medlemsstater, herunder Danmark, med en landbrugsudledningsandel over 25 pct.
af ikke-kvoteudledningerne får adgang til at anvende LULUCF-kreditter svarende til
15 pct. af landbrugsudledningen. 13 medlemsstater med en landbrugsudlednings-
Side 6/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0007.png
andel over 15 pct. kan anvende 7,5 pct. 11 medlemsstater med en andel under 15
pct. kan anvende 3,75 pct.
Medlemsstaterne kan dog kun anvende deres individuelt tildelte adgang til LU-
LUCF-kreditter, såfremt udledningen ligger over deres tilladte udledningsret. Der-
udover forudsættes det bl.a., at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte med-
lemsstat forbedres, før medlemsstaten kan komme i betragtning til at anvende LU-
LUCF-kreditter til målopfyldelse. Opgørelsen af kreditmængder skal ske i overens-
stemmelse med de foreslåede LULUCF-opgørelsesregler, jf. en nærmere beskri-
velse herom i dette notats punkt 2. De enkelte medlemsstaters maksimale adgang
til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen nedenfor. Indtil vide-
re vil der ikke kunne genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i
kategorien ”skovforvaltning”. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt fore-
slå at inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være
tilstrækkeligt valide. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af 2005-
udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i hvert år i perioden 2021-30, hvilket
ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden 2021-30 samlet
set.
Tabel 1: Oversigt over medlemsstaternes reduktionsmål samt adgang til fleksibili-
tetsmekanismer.
Kolonne
1
2020-
redukti-
onsmål
2
2030-
redukti-
onsmål
baseret
på BNP
3
Justeret og
endeligt
2030-
reduktions-
mål
4
Ekstra
udlednings-
ret 2021 i
mio. t
5
Årlig ETS
fleksibilitet i
perioden 2021-
30 i
% af 2005 (og i
mio. t over hele
perioden)*
Luxembourg
Sverige
Danmark
Finland
Tyskland
Frankrig
Storbritannien
Holland
Østrig
Belgien
Italien
Irland
Spanien
Cypern
Malta
-20%
-17%
-20%
-16%
-14%
-14%
-16%
-16%
-16%
-15%
-13%
-20%
-10%
-5%
+5%
-61%
-42%
-42%
-39%
-37%
-36%
-36%
-39%
-39%
-38%
-33%
-39%
-26%
-24%
-19%
-40%
-40%
-39%
-39%
-38%
-37%
-37%
-36%
-36%
-35%
-33%
-30%
-26%
-24%
-19%
2% (0,2 Mt)
4% (18,6 Mt)
2% (25,5 Mt)
2% (11,6 MT)
2%(16,5 Mt)
4% (4,1 Mt)
2% (8,9 Mt)
2% (8 Mt)
2% (7,1 Mt)
0,25 Mt (0,2%)
4,9 Mt (1,1%)
14,6 Mt (4,0%)
4,5 Mt (1,3%)
22,3 Mt (0,5%
58,2 Mt (1,5%)
17,8 Mt (0,4%)
13,4 Mt (1,1%)
2,5 Mt (0,4%)
3,8 Mt (0,5%)
11,5 Mt (0,3%)
26,8 Mt (5,6%)
29,1 Mt (1,3%)
0,6 Mt (1,3%)
0,03 Mt (0,3%)
6
LULUCF-
fleksibilitet i mio. t
over hele perioden
2021-30 (og årlig
adgang i % af
2005)**
Side 7/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0008.png
Portugal
Grækenland
Slovenien
Tjekkiet
Estland
Slovakiet
Litauen
Polen
Kroatien
Ungarn
Letland
Rumænien
Bulgarien
EU28 total
+1%
-4%
+4%
+9%
+11%
+4%
+15%
+14%
+11%
+10%
+17%
+19%
+20%
<-10%
-17%
-16%
-15%
-14%
-13%
-12%
-9%
-7%
-7%
-7%
-6%
-2%
+1%
-17%
-16%
-15%
-14%
-13%
-12%
-9%
-7%
-7%
-7%
-6%
-2%
0%
-30%
1,6 Mt
5,2 Mt (1%)
6,7 Mt (1,1%)
0,2 Mt
4,4 Mt
0,1 Mt
2,2 Mt
2,2 Mt
7,5 Mt
1,1 Mt
6,7 Mt
0,5 Mt
10,9 Mt
1,6 Mt
39 Mt
97 Mt
1,3 Mt (1,1%)
2,6 Mt (0,4%)
0,9 Mt (1,7%)
1,2 Mt (0,5%)
6,5 Mt (5%)
21,7 Mt (1,2%)
0,9 Mt (0,5%)
2,1 Mt (0,5%)
3,1 Mt (3,8%)
13,2 Mt (1,7%)
4,1 Mt (1,5%)
280 Mt
*Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
(ETS) som procent-
del af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30. Tallene i parentes angiver Kommissi-
onens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden 2021-30
**Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden 2021-30.
Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan
svare til årligt i hele perioden 2021-30.
Medlemsstaterne skal fortsat årligt rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt i
EU’s forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og
rapportering af drivhusgasudledninger og rapportering af andre oplysninger vedrø-
rende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.
Kommissionen skal overvåge medlemsstaternes årlige drivhusgasudledning. Så-
fremt medlemsstaternes udledning ikke reduceres tilstrækkeligt, er medlemsstater-
ne forpligtede til at fremsende en handlingsplan for, hvordan de vil rette op herpå.
Kommissionen skal med assistance fra
EU’s Miljøagentur vurdere disse handlings-
planer. Dette element forventes indarbejdet i et kommende forslag fra Kommissio-
nen om Energiunionens forvaltningssystem.
Medlemsstaterne skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det
årlige udledningsloft overskrides, reduceres antallet af udledningsrettigheder for det
følgende kalenderår med overskridelsen plus en ”straf” på 8 pct. af overskridelsen.
Kommissionen vil hvert femte år, i 2027 og 2032, udføre kontrol af, om medlems-
staterne har overholdt de årlige udledningslofter. Kommissionen bemyndiges desu-
den til at overvåge, at der foregår en korrekt afregning i EU’s kvoteregister.
Muligheden i den gældende lovgivning for, at medlemsstaterne unilateralt kan over-
flytte udledninger fra de ikke-kvotebelagte til kvotesektoren, bevares. De nærmere
betingelser for en sådan overflytning er dog ikke beskrevet nærmere i nærværende
forslag og vil givet fald skulle forhandles på plads i EU. Samtidig opretholdes for-
pligtelsen til at implementere politikker for at reducere emissioner fra anlæg som
unilateralt undtages fra EU’s kvotehandelssystem.
Side 8/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0009.png
Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024
åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens globale
statusopgørelse (om globale reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes
bidrag hertil). Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Euro-
pa-Parlamentet og kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om
at ændre forordningen.
Endelig indeholder forslaget en række ændringer til Rådets og Europa-
Parlamentets forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapporte-
ring af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende kli-
maændringer på nationalt plan og EU-plan. Det indebærer bl.a., at medlemsstater-
ne skal indberette den historiske drivhusgasudledning samt den forventede fremti-
dige udledning i kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2030. Medlemsstater-
ne skal tillige indberette, hvilke nationale politikker og tiltag der er vedtaget med
henblik på at reducere drivhusgasudledningen, og i hvilken grad medlemsstaterne
forventer at anvende fleksibilitetsmekanismer i målopfyldelsen.
En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via gen-
nemførselsretsakter og delegerede retsakter. Kommissionen assisteres i denne
sammenhæng af EU’s klimakomite. Medlemsstaternes udledningsret og medlems-
staternes ønskede anvendelse af kvoter fra
EU’s kvotehandelssystem vedtages
ved gennemførelsesretsakter. Regler angående kvoteregisteret samt den samlede
regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt LULUCF-
forordningsforslaget, forslaget om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv samt
dette
forslags ændringer til forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og
rapportering af drivhusgasemissioner skal vedtages ved implementerende retsak-
ter. Kommissionen kan tillige tillade anvendelse af LULUCF-kreditter
fra ”skovfor-
valtning” i en
delegeret retsakt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).
ENVI-udvalget vedtog den 30. maj 2017 en udtalelse, hvori udvalget bl.a. vedtog
en stramning af den samlede reduktionsindsats ved at stramme reduktionsstien
yderligere i forhold til Kommissionens forslag, satte et loft over modregningen af
LULUCF-kreditter
samt foreslog, at der blev oprettet en ”early action reserve” mhp.
at opfordre medlemsstaterne til at igangsætte tiltag før 2020 mod at få større fleksi-
bilitet i slutningen af ordningen.
Europa-Parlamentet forventes at stemme om dets samlede holdning til forsla-
get på plenarforsamlingen i juni 2017.
Side 9/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0010.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre
kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-
ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Den nuværende byrdefordelingsaftale for perioden 2013-20 er ikke omsat direkte til
dansk lovgivning, hvilket heller ikke er påkrævet ifølge EU-retten, da der juridisk set
er tale om en såkaldt aftale mellem medlemsstaterne. Da ikke-kvotesektoren om-
fatter en række forskellige sektorer og drivhusgasser, er Danmarks reduktionsmål i
2020 søgt opfyldt ved en række initiativer i relevante delsektorer
herunder f.eks.
Energiaftalen fra 2012 og deraf følgende lovgivning, miljøregulering, brancheaftaler
mv.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til den reviderede byrdefordelingsaftale er juridisk set en forordning med
direkte retsvirkning, som derfor i udgangspunktet ikke skal implementeres i dansk
lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at indfri for-
slagets reduktionsmål.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-
miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omkostningenes omfang vil afhæn-
ge af, hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri reduktionsforpligten,
samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Det er forbundet med
væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel mulige yderligere nati-
onale reduktionstiltag som anvendelse af fleksiblitetsmekanismer. Regeringen vil
inden udgangen af 2017 udarbejde en strategi for omkostningseffektiv opfyldelse af
Danmark’s reduktionsmål, der nærmere vil belyse usikkerheder
og mulige økono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet, idet
forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgas-
udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.
8. Høring
Forslaget har i august 2016 været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, For-
synings- og Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:
DI
støtter op om EU’s 2030-klimaramme
og ser samtidig Kommissionens forslag
om et dansk ikke-kvotemål i 2030 på 39 pct. som en stor udfordring. DI opfordrer
regeringen til en aktiv dialog med EU-Kommissionen om at optimere mulighederne
for fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Samtidig opfordrer DI regeringen til at
igangsætte en udredning af de praktiske, økonomiske og konkurrencemæssige
effekter for erhvervslivet og de økonomiske, realistiske muligheder og risici i de
Side 10/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0011.png
enkelte sektorer i Danmark. DI opfordrer endvidere regeringen til at se på mulighe-
derne for en fælles EU-indsats på eksempelvis bygningsområdet, transportområ-
det, VE i transport og energieffektivisering mv., idet disse emner vil komme på bor-
det i ventede udspil fra Kommissionen som led i udmøntning af EU's Energiunion.
Dansk Erhverv mener, at Danmarks forpligtelser skal være balancerede i forhold til
andre landes, og at såvel den europæiske og nationale opfyldelse af klima-
forpligtelser skal ske på en omkostningseffektiv og så vidt muligt teknologineutral
måde. Dansk Erhverv finder, at det foreslåede danske reduktionsmål er relativt højt
og ligger noget over gennemsnittet for EU-landene. Dansk Erhverv mener, at den
danske regering i de forestående forhandlinger om byrdefordelingen skal bestræbe
sig på at opnå en mere jævn fordeling af forpligtelserne blandt landene end Kom-
missionen har lagt op til.
Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf
følgende kan fremhæves som nogle af hovedpointerne. Landbrug & Fødevarer er
skeptisk ift. fastsættelse af et højt dansk drivhusgasreduktionsmål på 39 pct. ift.
2005. Landbrug & Fødevarer finder, at differentierede nationale reduktionsmål bry-
der med princippet i EU om lige konkurrencevilkår mellem medlemslandene, hvor-
for landbrugets drivhusgasudledning bedst reguleres ved oprettelse af en landsøjle-
regulering for landbrugets drivhusgasudledning med ensartede drivhusgasredukti-
onskrav og vilkår på tværs af EU. Et højt nationalt reduktionsmål risikerer at medfø-
re forringede konkurrencevilkår for dansk landbrug og udflytning af produktionen til
andre lande. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødeva-
rer, at Kommissionen har givet Danmark adgang til to nye fleksibilitetsmekanismer i
form af køb af kvoter og medregning af LULUCF-kreditter. Men Landbrug & Føde-
varer konstaterer, at de af Kommissionen foreslåede fleksibilitetsmekanismer ikke i
tilstrækkeligt omfang løser skævvridningen af konkurrenceevnen mellem EU’s
medlemsstater, som byrdefordelingen medfører. Herunder nævnes bl.a., at 14
medlemslande ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil kunne opfylde deres
reduktionskrav uden at foretage yderligere klimatiltag. Landbrug & Fødevarer øn-
sker derfor, at Danmark får større adgang til anvendelse af kvoter end foreslået af
Kommissionen. Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer etablering af en forsøgs-
ordning med ’tillægsfleksibilitet for særlig klimavenlig landbrugsproduktion’ som bør
være tilgængelig for alle EU-lande.
Dansk Byggeri ser en risiko for, at Kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanis-
mer udvander EU-reduktionsmålet om at opnå en reduktion af drivhusgasudlednin-
gen i de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 pct. i 2030. Dansk Byggeri opfordrer re-
geringen til at se kritisk på bl.a. forslaget om modregning af reduktioner ved brug af
LULUCF-kreditter, muligheden for at overføre reduktioner fra år til år samt med-
lemsstaternes mulighed for at handle med udledningsrettigheder. Dansk Byggeri
ser Kommissionens forslag om, at Danmark skal reducere udledningen med 39 %
frem til 2030 som et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i
2050. Dansk Byggeri mener derfor også, at Danmark bør prioritere sin indsats nati-
onalt for at nå klimakravet, ellers er der en risiko for, at omstillingen til et fossilt
uafhængigt Danmark forsinkes og fordyres. Dansk Byggeri ser mange potentialer
Side 11/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0012.png
for varmebesparelser især ved energirenovering af bygninger fra før 1980, og op-
fordrer regeringen til også at fokusere reduktionsindsatsen på dette område. Ud-
skydes indsatsen er der en risiko for, at den fordyres, hvis energiforbedringer ikke
foretages samtidig med, at bygningerne alligevel løbende renoveres.
Dansk Energi finder, at Kommissionens forslag på rimelig vis afspejler de mål og
kriterier, som Det Europæiske Råd opsatte for forslaget i oktober 2014 og bekræf-
tede i marts 2016. Dansk Energi bakker op om fortsættelse af modellen med årlige
reduktionsmål, som vil understøtte tidlig indfasning af de nødvendige initiativer for
at nå målet i 2030, men ønsker at Kommissionen allerede i 2024 skal foretage kon-
trol af, hvorvidt medlemslandene overholder deres årlige forpligtelser. Køb af kvoter
fra EU’s kvotehandelssystem eller medregning af LULUCF-kreditter
kan være for-
nuftigt i et begrænset omfang, men ift. både Danmarks og EU’s langsigtede mål-
sætninger om dekarbonisering, vil anvendelse af disse fleksibilitetsmekanismer blot
udskyde de nødvendige investeringer i de ikke-kvotebelagte sektorer til efter 2030.
Endelig understreges vigtigheden af at vælge en opgørelsesmetode for LULUCF
udledninger, der bevarer den miljømæssige integritet af systemet.
92-Gruppen har indsendt et længere høringssvar på vegne af CARE, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økolo-
giske Råd, Greenpeace, Klimabevægelsen, Miljøorganisationen VedvarendeEner-
gi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. 92-Gruppen efterspørger en
opjustering af EU’s reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte
sektorer i 2030 fra 30 pct.
til 45 pct., således at målet flugter bedre med den høje ende af EU’s målsætning
om at reducere drivhusgasudledningen med 80
95 pct. i 2050. 92 Gruppen øn-
sker, at medlemslandenes reduktionsstier (udledningsretten i perioden 2021-30)
skal fastlægges, så de ikke favoriserer lande, som ikke har opfyldt deres 2020 for-
pligtelse. 92-Gruppen ønsker ikke at tillade anvendelse
af kvoter fra EU’s kvote-
handelssystem, bl.a. fordi det vil reducere reduktionsindsatsen i de ikke-
kvotebelagte sektorer. Der er opstået et stort kvoteoverskud i EU’s kvotehandels-
system, hvorfor kvotesystemet ikke vil sikre begrænsning af de kvotebelagte ud-
ledninger. 92 Gruppen påpeger store usikkerheder ved LULUCF-opgørelser og
ønsker ikke anvendelse af reduktioner fra LULUCF (LULUCF kreditter) til modreg-
ning af udledninger fra afbrænding af fossile brændsler i de ikke-kvotebelagte sek-
torer. 92-Gruppen ønsker desuden årlig kontrol af medlemslandenes målopfyldelse
fremfor blot hvert femte år.
Det Økologiske Råd (DØR) tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og
har herudover fremsendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer
kort kan opsummeres som følger. DØR ønsker ikke anvendelse af projektmeka-
nismerne fra kvotehandelsdirektivet i ikke-kvotebelagte sektorer. DØR ønsker hel-
ler ikke at medlemsstaterne gives mulighed for at ”låne” reduktioner (udledningsret-
tigheder) fra kommende år. DØR ønsker, at medlemslandenes salg af reduktioner
(udledningsrettigheder) til et andet land kun må finde sted, hvis landet overopfylder
i forhold til egen reduktionssti og højst må udgøre 5 pct. DØR efterspørger desu-
den, at der skal foretages rapportering og grundig kontrol hvert år for at sikre reel
Side 12/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0013.png
overholdelse af reduktionskrav samt at der indføres sanktioner for lande, som ikke
overholder deres fastlagte reduktionsstier.
NOAH tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover frem-
sendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-
res som følger. NOAH finder Kommissionens forslag helt utilstrækkeligt og efter-
spørger bl.a. fastlæggelse af et eksponentielt (fremfor lineært) aftagende årligt
drivhusgasbudget og herunder strammere mål i form af en væsentligt reduceret
udledningsret i perioden 2021-30 samt afskaffelse af forslagets fleksibilitetsmeka-
nismer i form af handel mellem medlemslandene med udledningsrettigheder samt
benyttelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem
og LULUCF-kreditter til målopfyl-
delse i ikke-kvotebelagte sektorer. Endelig stiller NOAH en række spørgsmålstegn
ved LULUCF-opgørelser, herunder ift. CO
2
-udledning fra afbrænding af biomasse,
og opfordrer bl.a. til at adressere ”importerede udledninger”, eksempelvis i form af
importeret biomasse og foder fra tredjelande.
VedvarendeEnergi tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herud-
over fremsendt et høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-
res som følger. VedvarendeEnergi mener, at forslagets muligheder for at øge kli-
maambitionerne er for svage, at fleksibilitetsmekanismerne bør begrænses og at
evalueringen bør fremrykkes til første halvdel af 2023, da den så kan bruges til det
internationale review og ”stocktake” i 2023, som er aftalt med Paris-aftalen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår flere forskellige emner, hvoraf særligt
følgende kan fremhæves:
Der er er i forhandlingerne bred konsensus om at fastholde Kommissionenens for-
slag til reduktionsmål, hvor indsatsen primært er fastlagt ud fra BNP pr. indbygger
med en begrænset justering for omkostningseffektivitet for medlemslande med et
BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.
De største udeståender i forhandlingerne er fordelingen af adgang til fleksibilitets-
mekanismerne samt fastsættelsen af startpunktet for reduktionsstien i 2021.
En stor gruppe lande ønsker omfordeling af adgangen til at modregne LULUCF-
kredittter, således at landbrugslande i mindre grad tilgodeses, end Kommissionens
forslag lægger op til. Medlemslande, hvor landbruget udgør en stor andel af udled-
ningerne, står heroverfor fast på, at fordelingen af LULUCF-modregning er et afgø-
rende element i den samlede balance. En række medlemslande har desuden ar-
gumenteret for, at der løbende over perioden 2021-2030 bør kunne tages stilling til
anvendelsen af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem, frem for at der som foreslået
af Kommissionen skal tages endegyldig beslutning herom inden 2020.
En gruppe lande er kritiske over for, at startpunktet for udledningsretten sættes ud
fra faktiske udledninger i 2016-2018 frem for gældende 2020-mål, da dette giver
medlemslande med positive 2020-reduktionsmål en betydeligt strammere redukti-
Side 13/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0014.png
onsforpligtelse i perioden 2021-2030 ift. perioden 2013-2020. En mindre gruppe
lande har desuden foreslået, at medlemslande, hvis udledninger i 2016-2018 ligger
højere end deres 2020-mål, ikke pga. heraf må tildeles en højere udledningsret i
2021 end deres nuværende 2020-mål.
Det maltesiske EU-formandskab har i maj 2017 fremlagt et kompromis, hvor cen-
trale elementer i forslaget fastholdes, mens der afsættes en pulje med en ekstra
pulje på 70 mio. udledningsrettigheder til medlemslande med BNP pr. indbygger
under EU-gennemsnittet for at kompensere for, at disse landes udledningsret
strammes betydeligt i 2021 gennem Kommissionens valg af startpunkt. Forudsæt-
ningen for adgang til puljen er, at landene ikke har indfriet deres forpligtelse i 2030,
og at EU samlet overopfylder 2030-reduktionsmålet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at forslaget samlet set skal sikre indfrielsen af
klimamålet for 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som Det Europæiske Råd
vedtog i oktober 2014. Forslaget udgør en væsentlig del af implementeringen af
EU’s samlede
reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 til den
globale klimaaftale indgået i Paris 2015.
Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og arbejder for, at forslaget
vedtages så hurtigt som muligt for at sikre, at EU’s globale klimalederskab fasthol-
des.
Danmark påtager sig det tredjehøjeste reduktionsmål i EU trods sine begrænsede
omkostningseffektive reduktionspotentialer, tidlige indsats og betydelige landbrugs-
sektor. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at der på linje med Kommissi-
onens forslag samlet set fastholdes en rimelig balance, hvor et højt reduktionsmål
for Danmark modsvares af tilstrækkeligt høj adgang til fleksibilitet mv.
Fsva. fleksibilitetsmekanismerne lægger regeringen betydelig vægt på, at Dan-
marks adgang til LULUCF-kreditter ikke reduceres, og at fastsættelsen af loftet for
EU’s samlede LULUCF-adgang
er miljømæssigt forsvarlig. Regeringen lægger
desuden vægt på at sikre Danmarks adgang til kvoteannulleringsfleksibilitet, og at
betingelserne herfor forbedres, bl.a. via en mulighed for at anvende kvoteannulle-
ringsfleksibiliteten løbende over perioden. Regeringen arbejder desuden for at ska-
be et transparent og effektivt marked for handel med udledningsrettigheder.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at startpunktet for udledningsretten fast-
sættes ud fra faktiske udledninger i 2016-2018 med henblik på at sikre miljømæs-
sig integritet, og at alle medlemslande bidrager til EU’s klimaindsats.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 14.
oktober 2016 til orientering.
Side 14/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0015.png
2. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og op-
tag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og
skovbrug i klima- og energirammen for 2030 (LULUCF)
KOM(2016) 479
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionens LULUCF-forslag sigter mod implementering af Det Europæiske
Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s
klimaregulering.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne i perioden 2021-30 skal sikre, at kul-
stofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat ikke forringes med forøgede
udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op til, at med-
lemsstater, som ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv
udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LU-
LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-
gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.
Regeringen er i gang med at analysere de økonomiske konsekvenser af forslaget
for Danmark. Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelses-
niveauet i EU.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanis-
me, som vil tillade medlemsstater i nærmere bestemt omfang at modregne LU-
LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-
gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet
den 19. juni 2017 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 20. juli 2016 forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanven-
delse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030
(LULUCF-forslag), KOM(2016) 479. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprog-
version den 2. august 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-
se med kvalificeret flertal.
Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-
alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-
Use, Land-Use Change and Forestry) i
EU’s klimaregulering fra 2021.
Side 15/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0016.png
Frem til 2020 vil EU efter ratifikation og ikrafttrædelse af Doha-ændringen til Kyoto-
Protokollen være forpligtet til at sikre, at EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål
opfyldes i perioden 2013-2020. Denne forpligtelse gælder også for LULUCF-
sektorerne, idet regnskabet for kulstofbalancen i jord og skov ud fra nærmere spe-
cificerede regnskabsregler indgår i EU’s samlede forpligtelse.
Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-
husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-
delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,
som vedrører disse aktiviteter.
Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning
525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-
ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt
plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-
sektorerne.
Udledninger og optag af drivhusgasser fra LULUCF-sektorerne er ikke inkluderet i
de drivhusgasreduktionsmålsætninger, som medlemsstaterne er pålagt i Europa-
Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlems-
staternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at
opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til
2020.
Baggrunden for forslaget er beslutningen i Det Europæiske Råd i oktober 2014 om,
at EU inden 2020 skal udarbejde en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i
EU’s klimaregulering i perioden efter 2020, hvor Kyoto-Protokollen
udløber. Desu-
den skal forslaget ses på baggrund af Parisaftalen, som bl.a. efterspørger en ba-
lance mellem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i anden
halvdel af dette århundrede, og som inviterer parterne til at foretage handlinger,
som kan medvirke til at forbedre kulstofbalancen, inklusive optag af CO
2
i skove.
Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag
om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030.
Dette forslag er beskrevet nærmere under punkt 1. I sommeren 2015 fremsatte
Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet. Rådet vedtog i
februar 2017 en generel indstilling til forslaget.
Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om
hhv. EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissionsmobilitet i EU. Kommissionen
oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer
på transportområdet. Kommissionen har i 2016 ligeledes fremlagt de resterende
initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunionen.
Side 16/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0017.png
3. Formål og indhold
Forordningsforslaget omfatter udledning og optag af drivhusgasserne kuldioxid
(CO
2
), metan (CH
4
) og lattergas (N
2
O) i jord og skov.
Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-
alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-
Use, Land-Use
Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.
Kommissionen foreslår en separat LULUCF-regulering fremfor andre mulige optio-
ner såsom eksempelvis inkludering af LULUCF i enten reguleringen af drivhusgas-
udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer eller oprettelsen af en ny separat land-
søjle (hvor LULUCF integreres med landbrugets udledning af metan og lattergas).
Medlemsstaterne skal i perioden 2021-30 sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i
hver enkelt medlemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke forrin-
ges med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.
Samtidig videreføres en regel om, at medlemsstaterne kan udelade emissioner,
som skyldes ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af skovbrande, skade-
dyrsinvasion, ekstreme vejrbegivenheder, geologiske forstyrrelser mv. fra opgørel-
sen af kulstofbalancen. Forslagets bilag udstikker detaljerede retningslinjer for defi-
nitioner heraf samt opgørelsesmetoder.
Medlemsstaterne skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt med-
lemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke samlet set forringes
indenfor følgende områder: Skovrejsning, skovrydning, landbrugsjord, græsarealer
og forvaltning af eksisterende skove. Medlemsstaterne kan desuden vælge at om-
fatte vådområder. Medlemsstaterne kan undlade at medregne kulstoflagre bortset
fra biomasse over jorden samt høstede træprodukter fra skovforvaltede area-
ler.forvaltning af eksisterende skove. Som "eksisterende skove" medregnes efter
de nuværende regler alle skovområder, der har været skov siden 1990, mens ny
skov etableret efter 1990 medregnes i kategorien skovrejsning.Efter forslaget vil
"skovrejsningsarealer" fremover alene omfatte skov, der er etableret inden for de
seneste 20 år, mens skove ældre end 20 år løbende overføres til kategorien "eksi-
sterende skov".
Medlemsstaterne skal opgøre et regnskab for den nationale kulstofbalance. Opgø-
relsen skal ifølge forslaget ske i overensstemmelse med nye opgørelsesregler. De
foreslåede opgørelsesregler tager udgangspunkt i regelsættet for opgørelse af
kulstofbalancen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21.
maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbin-
delse med LULUCF-aktiviteter, men ændrer også opgørelsesreglerne på væsentli-
ge punkter. Forslaget lægger op til at undlade at videreføre Kyoto-Protokollens
opgørelses- og rapporteringsmetoder efter Kyoto-Protokollens udløb i 2020. I ste-
det overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rappor-
teringsmetoder. Hidtil har EU-landene været forpligtet til at rapportere både efter
Side 17/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0018.png
Kyoto-Protokollens og efter Klimakonventionens indbyrdes forskellige regler. For-
slaget vil dermed afskaffe et dobbelt bogføringsregnskab.
Hvis medlemsstaternes samlede regnskab for kulstofbalancen i alle LULUCF del-
kategorier går i plus, kan der genereres såkaldte LULUCF-kreditter. Hver enkelt
medlemsstat kan opspare disse kreditter til anvendelse indtil 2030. Kreditterne kan
enten anvendes til 1) at sikre, at medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab ikke
går i minus i perioden 2021-30, 2) sælges til andre medlemsstater, som ubegræn-
set vil kunne anvende disse til at modregne debets i deres samlede LULUCF-
regnskaber eller 3) i nærmere begrænset omfang og under visse forudsætninger
anvende LULUCF-kreditter fra kategorierne skovrejsning, skovrydning, landbrugs-
jord og græsarealer til målopfyldelse af medlemsstatens forpligtelser til at indfri
foreslåede reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sekto-
rer i medfør af Kommissionens forslag til byrdefordeling, KOM(2016) 482, jf. beskri-
velse under dette notats punkt 1.
Adgangen til at anvende LULUCF-kreditter fra skovrejsning og -rydning, landbrugs-
jord og græsarealer til målopfyldelse i Ikke-kvotesektoren er betinget af, at følgende
er overholdt: 1) Medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab omfattende alle kate-
gorier og uden nettoimport af LULUCF-kreditter må ikke gå i minus, jf. ovenfor, 2)
man kan kun anvende den del af et eventuelt netto-overskud af kreditter fra de
nævnte kategorier, der overstiger eventuelle debets fra forvaltning af eksisterende
skov, og 3) medlemsstaten skal overholde øvrige bestemmelser i LULUCF-
forslaget.
Tilladelsen til en vis begrænset fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende LU-
LUCF-kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer foreslås på EU-
niveau begrænset til samlet set 280 mio. LULUCF-kreditter over hele perioden
2021-2030 for at sikre, at der derudover skal ske en yderligere reduktion af den
ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i eksempelvis transportsektoren, hushold-
ninger og landbrug. Denne nye fleksibilitetsmekanisme, fordelingen heraf på med-
lemsstaterne samt de nærmere kriterier for anvendelsen beskrives nærmere under
dette notats punkt 1.
Kommissionen konstaterer, at medlemsstaternes hidtidigt fastsatte referenceni-
veauer for forventet optag og udledning fra skovforvaltede områder har afveget
betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at overestimere skovfældningen,
hvormed der principielt ville kunne genereres et betydeligt antal LULUCF-kreditter.
Især pga. den store usikkerhed, der er knyttet til fastlæggelse af referenceniveauer
for skov kan der ifølge Kommissionens forslag til byrdefordeling indtil videre ikke
genereres LULUCF-kreditter
fra forbedret kulstofbalance i kategorien ”skovforvalt-
ning” til brug for målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte
sektorer. Kommissionen kan
senere i en delegeret retsakt foreslå at inkludere denne kategori, såfremt opgørel-
sesmetoderne vurderes at være tilstrækkeligt valide.. Hvis der opstår et plus på
medlemsstatens opgørelse af kategorien skovforvaltning, kan dette plus derfor
indtil videre kun anvendes i medlemsstaten samlede LULUCF-regnskab til at mod-
regne eventuelle debets i andre LULUCF-kategorier (skovrydning, landbrugsjord,
Side 18/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0019.png
græsarealer mv) eller frasælges til brug i andre medlemsstaters LULUCF-
opgørelser.
Hvis en medlemsstats regnskab for kulstofbalancen går i minus, skal medlemssta-
ten enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemsstater eller annullere udled-
ningsrettigheder, der foreslås tildelt medlemsstaterne i de ikke-kvotebelagte sekto-
rer. Sidstnævnte option vil betyde, at medlemsstatens udledningsret i de ikke-
kvotebelagte sektorer mindskes.
Som nævnt vil medlemsstaterne kunne modregne debets i en LULUCF-kategori
med kreditter fra andre LULUCF-kategorier.
Medlemsstaterne forpligtes til at fremsende nationale skovopgørelser til Kommissi-
onen. Disse planer skal i offentlig høring. Senest den 18. december 2018 og den
30. juni 2023 skal sådanne planer fremsendes, og de skal bl.a. indeholde forslag til
fremskrevne forventede referenceniveauer for optag og udledninger fra skovforval-
tede områder i perioderne 2021-25 og 2026-30. Fremskrivningen af referenceni-
veauet skal reflektere en fortsættelse af skovforvaltningspraksis i perioden 1990-
2009 pr. skovtype og aldersklasse. Et vigtigt formål med skovreferencen er at sik-
re, at stigninger i skovhugst i forhold til hidtidig forvaltningsprakses til f.eks. bio-
energiformål vil blive reflekteret som emissioner. Derved sikres opretholdelse af de
overordnede principper i IPCC’s klimaregnskabssystem, hvor bioenergi regnes som
CO
2
-neutralt i de sektorer, hvor det anvendes, under forudsætning af, at netto-
emissioner fra bio-energianvendelsen fremgår af landenes LULUCF-regnskab.
Forslagets bilag indeholder lidt mere detaljerede kriterier for fastlæggelse af skov-
referenceniveauer. Idet den relevante forvaltningsstruktur under Kyoto-Protokollen
ikke gælder efter 2020, bemyndiges Kommissionen til at kunne ændre medlems-
staternes foreslåede referenceniveauer i en delegeret retsakt. Medlemsstaterne
kan senest i slutningen af perioderne 2021-25 og 2026-30 fremsende forslag til
tekniske korrektioner af referenceniveauerne til Kommissionen.
Medlemsstaterne skal fortsat årligt overvåge og rapportere drivhusgasudledningen
som fastlagt forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til over-
vågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplys-
ninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Hvis medlemssta-
terne forsømmer overvågningsforpligtelsen bortfalder deres ret til at generere, op-
spare eller overføre kreditter. Forslaget indeholder en række ændringer til forord-
ning nr. 525/2013. Ændringsforslagene indebærer bl.a., at kravene til monitorering
af udledninger og optag styrkes. Medlemsstaterne skal tillige indberette, hvilke
nationale politikker og tiltag, der er vedtaget med henblik på at forbedre kulstofba-
lancen.
Medlemsstaterne skal i 2027 og 2032 fremsende rapporter til Kommissionen, som
redegør for det samlede LULUCF-regnskab i perioderne 2021-25 og 2026-30.
Kommissionen skal i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur vurdere disse
rapporter.
Side 19/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0020.png
Rent praktisk skal Kommissionen overvåge udstedelsen af LULUCF-kreditter og
overførsler heraf i EU´s kvoteregister, og Kommissionen kan udstede regler for
kvoteregisteret i delegerede retsakter.
Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024
åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens (om globale
reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes bidrag hertil) statusopgørelse.
Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Europa-Parlamentet
og kan - hvis det vurderes hensigtsmæssigt - fremsætte forslag om at ændre for-
ordningen.
En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via delege-
rede retsakter. Det drejer sig om regler angående:
1) kvoteregisteret,
2) den samlede regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt øvrige
forslag om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021
til 2030, forslag om ændring af EU´s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags
ændringer til forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rap-
portering af drivhusgasemissioner,
3) regler om forskellige tekniske aspekter,
4) fastsættelse af referenceniveauer for medlemsstaternes forventede fremtidige
udledninger og optag fra skovforvaltning,
5) ændringer til forslagets bilag omfattede drivhusgasser og LULUCF-kategorier
samt regler relateret til definitioner og beregninger af ikke-kontrollerbare natur-
lige forstyrrelser, såfremt IPCC´s guidelines herom ændres, og
6) tilladelse til anvendelse af LULUCF-kreditter
fra ”skovforvaltning” til
modregning
ved medlemsstaternes målopfyldelse af deres foreslåede reduktionsmål for
drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 i
medfør af Kommissionens forslag til forordning, KOM(2016)482.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for
Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).
Der foreligger ikke en endelig udtalelse fra ENVI-udvalget, men der foreligger ud-
kast til en udtalelse fra ordføreren. De vigtigste ændringer i forhold til Kommissio-
nens forslag er følgende: Det skal allerede fra 2021 være mulighed for at inddrage
”forvaltede skovarealer”, hvis medlemslandet
har fået godkendt et referenceniveau
for forventet optag og udledning fra forvaltede skovområder. Fremskrivningen af
referenceniveauet skal baseres på skovforvaltningspraksis i perioden 2000-2012,
da det skønnes lettere at skaffe pålidelige data for denne perioden end for 1990-
2009, jf. Kommissionens forslag. Desuden skal en komite af eksperter udpeget af
medlemslandene sammen med Kommissionen forestå godkendelsen af medlems-
landenes forslag til referenceniveauer
hvor Kommissionens forslag tildelte Kom-
missionen den endelige godkendelseskompetence. Det forventes, at afsteming i
ENVI-udvalget vil finde sted den 22. juni.
Side 20/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0021.png
Europa-Parlamentet forventes desuden at stemme om dets samlede holdning
til forslaget på plenarforsamlingen i juli 2017.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre
kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-
ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-
husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-
delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,
der vedrører disse aktiviteter.
Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning
525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-
ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt
plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-
sektorerne.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som derfor i ud-
gangspunktet ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at
sige, om det vil kræve lovgivning at indfri forslagets mål om at kulstofbalancen i jord
og skov i Danmark som minimum opretholdes eller forbedres.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-
miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat
den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder
de økonomiske konsekvenser for Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at monitorering af udledninger og optag fra LU-
LUCF samt opgørelsesregler for LULUCF-debets og -kreditter er teknisk komplice-
ret. De foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelsesreglerne vil have konsekven-
ser for Danmarks mulighed for at medregne LULUCF-kreditter i klimaregnskabet.
Usikkerhederne omkring opgørelse og reglerne for LULUCF har betydning for, hvil-
ke tiltag der evt. vil skulle iværksættes for at realisere LULUCF-kreditterne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU,
idet forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstof-
balancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat som minimum opretholdes eller
forbedres.
Side 21/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0022.png
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og
Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:
Dansk Skovforening bakker op om, at LULUCF holdes i en separat søjle med af-
grænset fleksibilitet til at overføre LULUCF-kreditter både mellem medlemslandene
og til brug for målopfyldelse af medlemslandenes reduktionsmål i ikke-kvotebelagte
sektorer. Dansk Skovforening henviser til, at skovrejsning har begrænset potentiale
for at optage CO
2
, mens potentialet er større ved forvaltning af bæredygtigt drevet
skovbrug. Der henvises til, at medlemsstaterne bør gives incitament til bæredygtigt
skovbrug med forøget optag af CO
2
samt bidrag til omstillingen til et biobaseret
samfund, hvor skoven leverer tømmer, fibre og bioenergi, der kan erstatte fossile
og energitunge materialer. På den baggrund finder Dansk Skovforening det vigtigt,
at regnskabsreglerne understøtter aktivt skovbrug med lange omdriftstider. Dansk
Skovforening efterspørger endvidere, at der etableres en fælles global LULUCF-
bogføring, således at biomasse, der importeres fra lande udenfor EU, også indgår i
et forpligtende klimaregnskab. Skovforeningen finder det vigtigt, at medlemslande-
ne fastsætter retvisende referenceniveauer for skovens udvikling. Dansk Skovfor-
ening opfordrer til, at
EU’s klima-
og energipolitik understøtter europæiske skoveje-
res forsatte investeringer ved at skabe tiltro til at omstillingen til et biobasseret sam-
fund er på vej, bl.a. ved at indtænke lokale og regionale biomasseressourcer i råva-
reforsyningen.
Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf
følgende kan fremhæves som hovedpointer. I fravær af en fælles landbrugssøjle
anerkender Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen i sin udformning af LULUCF-
forslaget har været lydhør overfor bekymringer fra lande som Danmark og Irland,
hvor landbruget udgør en relativt stor del af CO
2
-udledningerne uden for kvotesek-
toren. Dette er i LULUCF-forslaget
kommet til udtryk i etableringen af en ’hybrid-
form’ hvor LULUCF-kreditter
indenfor faste rammer kan benyttes til målopfyldelse i
de ikke-kvotebelagte sektorer. Denne fleksibilitetsmekanisme byder Landbrug &
Fødevarer velkommen og finder det endvidere positivt, at fordelingsnøglen lægger
op til en progressiv model, hvor lande, hvor landbrugets udledninger udgør en stor
andel af udledningen, får en høj adgang til fleksibilitetsmekanismen, som Landbrug
& Fødevarer mener bør benyttes fuldt ud. Overordnet finder Landbrug & Fødeva-
rer, at dansk landbrug før 2005 har gennemført store CO
2
-reduktioner, hvorfor
2005-2007 som baseline udgør en udfordring, som samlet set bør imødegås gen-
nem opnåelse af tilstrækkelig adgang til fleksibilitetsmekanismer for Danmark mhp.
at imødegå negative effekter af den overordnede byrdefordeling, samt medvirke til
at opfylde art. 2 1b i Parisaftalen. Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer beho-
vet for at klarlægge metodologier for overvågning, rapportering samt regnskabsreg-
ler for ens opgørelse af medlemslandenes kulstofbalance med henblik på at undgå
evt. under/over-implementering i EU-landene.
I øvrigt kan henvises til en række høringssvar på en parallel høring om Kommissio-
nens forslag til bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra med-
Side 22/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0023.png
lemsstaterne fra 2021 til 2030 (KOM (2016) 482). En række af disse høringssvar
omhandler forslaget om at give medlemslandene mulighed for at anvende LU-
LUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Disse høringssvar
beskrives i et separat grund- og nærhedsnotat om forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår flere forskellige emner, hvoraf særligt
følgende kan fremhæves:
En betydelig gruppe af især skovrige lande ønsker at ændre kriterierne for fastsæt-
telse af de såkaldte skovreferenceniveauer. Fremfor at fremskrive skovhugst i refe-
renceniveauerne på grundlag af en historisk referenceperiode ønsker disse lande,
at der åbnes mulighed for at indregne forventninger om stigende skovhugst som
følge af skovpolitik vedtaget før forpligtelsesperioden 2021-30. Herved vil disse
lande undgå, at planlagte stigninger i skovhugst til bl.a. bioenergi indgår i LULUCF-
regnskabet og skaber evt. LULUCF-debets. En anden gruppe medlemslande øn-
sker at fastholde princippet om en historisk referenceperiode for at sikre, at kulstof-
udtaget fra stigende skovhugst reflekteres i LULUCF-regnskabet og derigennem
sikre, at CO
2
-udslippet fra afbrænding af biomasse fortsat kan regnes som nul i
hhv. kvote- og ikke-kvotesektoren.
Mange lande afviser, at Kommissionen skal kontrollere og evt. kunne rekalkulere
deres skovreferenceniveauer. Flere lande foreslår i stedet for , at disse reference-
niveauer skal underkastes kontrol af en uahængig tredjepart
f.eks. en komite af
eksperter udpeget af medlemslandene.
Flere lande har fremsat forslag om, at der skal være mulighed for generelt at vælge
en 30 års-overgangsperiode for arealers overgang til andre LULUCF-kategorier
mod IPCC’s normalstandard på 20 år. Der
er dog ikke generel støtte hertil
bl.a.
fordi det vil gøre sammenligninger mellem opgørelser fra lande med forskellige
overgangsperioder meget vanskelig. Omvendt er der generel opbakning til, at lan-
dene for kategorien skovrejsning får mulighed for at vælge en overgangsperiode på
30 år. En del lande vil dog betinge dette af, at IPCC’s kriterier for valg af andet end
20 års-overgangsperioden er overholdt.
Hovedkonfikterne i forhandlingerne har til det sidste centreret sig om artikel 8 an-
gående regnskabsregler for eksisterende skove, hvor en række lande fortsat mod-
sætter sig regler, der kan medføre, at de får regnskabsmæssige debets ved øget
skovhugst i forhold til hidtidig praksis, selv hvis skovforvaltningen samlet sikrer et
øget kulstoflager i skove og træprodukter og dermed et netto-optag af CO
2
. Her-
overfor støtter andre lande fortsat Kommissionens forslag. Formandsskabet har i
maj 2017 fremlagt et kompromisforslag, hvor lande, der øger deres skovhugst væ-
sentligt i forhold til den historiske referenceperiode, under visse omstændigheder
får mulighed for at begrænse antallet af debets: Den samledes hugst må ikke ud-
gøre mere end 80 pct. af den årlige tilvækst, og netto-emissioner mellem en ny
såkaldt national tærskelværdi og landets skovreference niveau omdannes kun for
halvdelens vedkommende til debets. Emissioner over den national tærskelværdi
Side 23/24
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 260: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 19. juni 2017
1766350_0024.png
medfører debets i fuldt omfang. Den nationale tærskelværdi fastsættes ud fra lan-
dets planer for skovhugst i forpligtelsesperioden. En gruppe lande har udtrykt skep-
sis overfor kompromisforslaget, dels pga. dets kompleksitet, dels pga., at der ikke
aflægges regnskab for en del ekstra-emissioner som følge af stigende skovhugst.
Omvendt har en gruppe af lande kritiseret forslaget for, at det stadig vil påføre dem
debets, hvis de realiserer deres planer om øget skovhugst.
Endelig har en gruppe af lande desuden kritiseret Kommissionens forslag til forde-
ling af adgang til modregning af LULUCF-kreditter i ikke-kvotesektoren, som favori-
serer lande, hvor landbruget udgør en høj andel af udledningerne. Enkelte lande
har fremsat ændringsforslag, der reducerer Danmarks loft på 14,6 mio. for hele
perioden med mellem 4 og 8 mio. Mange lande har udtrykt sympati for en omforde-
ling, men der har dog ikke været almindelig tilslutning til et specifikt ændringsfor-
slag. Danmark og de øvrige begunstigede lande har forsvaret fordelingen med
henvisning til, at den skal ses som en del af en samlet pakke. Formandskabets
udspil til kompromistekst ændrer ikke på fordelingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det velkomment, at forslaget sigter mod implementering af Det
Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik
for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan med-
tages i EU’s klimaregulering.
Regeringen finder,
at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets
muligheder
og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats under hensyn til landbrugets
konkurrenceudsathed, og at dette bedst ville være sikret gennem en landsøjle for
landbruget og landbrugsrelateret LULUCF med et fælles EU-reduktionsmål og -
tiltag. I fraværet af en egentlig landsøjle finder regeringen det dog positivt, at for-
slaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade Danmark i nærme-
re bestemt omfang at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse af det natio-
nale reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i
perioden 2021-30, som forventes fastsat i EU.
Regeringen lægger vægt på, at LULUCF-forslaget skal sikre den miljømæssige
integritet af EU´s klimamål gennem robuste opgørelsesregler for alle LULUCF-
delkategorier. Herunder lægges der vægt på, at der i reglerne for skovforvaltning
anvendes en historisk referenceperiode, således at kulstofudtaget fra øget hugst af
biomasse i forhold til hidtidig praksis reflekteres i LULUCF-regnskabet. Endelig
lægger regeringen vægt på, at der sikres tilsrækkelig og uafhængig kontrol af med-
lemslandenes forslag til referenceniveauer for skov
f.eks. via godkendelse af
eksperter fra medlemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 14.
oktober 2016 til orientering.
Side 24/24