EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 26
Offentligt

MIDTJYLLAND

2016

StRategI- og handlIngSPlan

FoR dIgItal InFRaStRuktuR

REGION MIDTJYLLAND OG DE 19 KOMMUNER I DEN MIDTJYSKE REGION

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

TIDSSVARENDE DIGITAL

INFRASTRUKTUR ER EN

FORUDSÆTNING FOR

VÆKST OG UDVIKLING

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

dIgItal InFRaStRuk-

tuR eR vIgtIg

digital infrastruktur er vigtig for den regionale udvikling og vækst. den

skal sikre borgere og erhvervslivet de bedste betingelser i hele regionen.

Mobil- og bredbåndsdækning er i dag blevet et grundvilkår for at kunne

få en hverdag og en virksomhed til at fungere. det er vigtigt både at have

adgang til diverse nettjenester, og til selv at kunne uploade data eller have

mulighed for hjemmearbejdsplads.

Især i de tyndtbefolkede områder, hvor markedet ikke selv når ud, må

der gøres en særlig indsats. her oplever borgere og virksomheder ofte en

dårlig eller slet ingen mobil- eller bredbåndsdækning.

det har vidtrækkende konsekvenser for disse områder. nye virksomheder

vil ikke flytte dertil, og allerede eksisterende virksomheder søger væk. For

bosætningen gælder tilsvarende, at nye borgere ikke vil bo et sted, hvor

der ikke er en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning.

en særlig indsats må gøres i forhold til små- og mellemstore virksom-

heder, herunder landbrug. også i sommerhusområderne må der gøres en

målrettet indsats, da det er svært at leje sommerhuse ud, hvis der ikke er

adgang til internet.

det er ikke kun i tyndtbefolkede områder, der skal gøres en indsats.

Selv større byområder og mange landsbyer oplever store problemer med

dækningen.

både regionen og kommunerne benytter sig i stigende omfang af digital

kommunikation i forhold til borgerne. bl.a. inden for telemedicin og ind-

beretninger inden for social- og sundhedsområdet, men også på de

mange selvbetjeningsportaler, udsendelse af e-post m.v. det er her vig-

tigt, at alle borgere stilles lige med de samme muligheder for at kunne

benytte sig af de offentlige tjenester.

bent hansen

Regionsrådsformand

jan Petersen

Formand for kkR

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

IndlednIng

Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen er enige om, at det er

vigtigt at bringe mobiltelefoni og bredbåndsdækningen op på et tids-

svarende niveau i hele den midtjyske region. Som et led heri er denne

fælles strategi- og handlingsplan for mobiltelefoni og bredbåndsdækning

udarbejdet. Formålet med strategien er at afdække omfanget af proble-

merne og komme med konkrete forslag til handlinger.

På baggrund af en kortlægning af den eksisterende mobil- og bredbånds-

dækning indeholder strategi- og handlingsplanen forslag til, hvilke

initiativer regionen og kommunerne vil kunne tage for at sikre bedre

mobil- og bredbåndsdækning, herunder en række anbefalinger til staten.

Strategien er illustreret med en række cases, som viser, hvad nogle kom-

muner allerede har gjort for at forbedre mobil- og/eller bredbåndsdæk-

ningen. Casene er tænkt som inspiration for kommunerne til initiativer,

som kan sættes i gang i de enkelte kommuner, hvis der er ønske herom.

Samtidig er Region Midtjylland og de 19 kommuner enige om, at der skal

udarbejdes fælles retningslinjer for maste- og gravetilladelser, så det er

de samme procedurer, der gælder i hele regionen. det er hensigten på

denne måde at smidiggøre ansøgningsprocessen og sikre en ensartet

behandling af ansøgninger i alle kommuner.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

anbeFalIngeR

Region Midtjylland og de 19 kommuner er enige om følgende

anbefalinger:

Staten anbefales, at

• afsætte yderligere midler til bredbåndspuljen med henblik på at sikre,

at der kommer bredbånd ud i alle de områder, hvor der ikke vil komme

bredbånd på almindelige vilkår.

• forpligte mobilselskaberne til ved salg af mobiltelefoni at oplyse

borgerne om dækningsgraden for det anvendte mobilnet.

• optage forhandlinger med mobilselskaberne om at tilbyde mobilabonne-

ment, som giver mulighed for, at borgerne mod betaling kan bruge

forskellige mobilnet, så man altid kan blive koblet op på det nærmeste

og det stærkeste signal.

desuden opfordres staten og kl til ved de kommende økonomiforhand-

linger at åbne for mulighed for, at kommunerne kan optage lån til finan-

siering af digital infrastruktur uden for den kommunale låneramme.

Idékatalog

Inspireret af tiltag, som allerede er iværksat i nogle kommuner, er her op-

stillet et idékatalog, hvor der kan hentes inspiration til konkrete initiativer:

• Kommunerne kan ved udbud af egen mobiltelefoni stille krav om yder-

ligere dækning i udbuddet.

• Kommunerne kan iværksætte målinger af mobildækningen målrettet

områder med dårlig dækning.

• Kommunerne kan sammen med lokale ildsjæle og leverandører være

med til at sikre bredbånd til områder med dårlig dækning, især i tyndt

befolkede områder.

• Kommuner, hvor en særlig indsats er nødvendig, kan ansætte en bred-

båndsmedarbejder, som kan koordinere arbejdet med lokale frivillige,

virksomheder og teleudbydere.

• Lokale grupper og kommuner kan gå sammen om at udpege områder

og søge støtte fra bredbåndspuljen.

• Kommunerne og regionen kan iværksætte tilbud rettet mod lokale

borgere og ildsjæle med konkret vejledning i, hvad man lokalt kan gøre

for at få bredbånd i området.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

MANGE STEDER I REGIONEN

ER MOBIL- OG BREDBÅNDS-

DÆKNINGEN MANGELFULD

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

hvoRdan SeR bRedbåndS-

og MobIldæknIngen ud I

RegIonen?

der er store forskelle på dækningen i de enkelte kommuner i den midt-

jyske region. og der er stor forskel på, hvilke tiltag kommunerne satser

på. I nogle kommuner kan markedskræfterne stort set løse problemerne,

mens det andre steder er nødvendigt med en større indsats for at få

bedre mobil- og bredbåndsdækning.

det er vigtigt at se på mobildækning (tale og data) og fastnet bred-

båndsdækning hver for sig, da der er tale om grundlæggende forskellige

teknologier.

Fastnet bredbånd er forbindelser, der

kommer via kabler. Det kan være de

traditionelle ADSL-forbindelser

(kobber), fibernetforbindelser,

gennem kabel-tv eller som fast

trådløs.

Mobilt bredbånd er en forbindelse

via mobilsignaler, der giver adgang

til internettet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

I danmark er der tre mobilnetværk: tdC, tt (telenor/telia) og 3. alle

danske mobilselskaber benytter sig af et af disse netværk. hvordan mo-

bildækningen er et bestemt sted afhænger derfor af, hvilket mobilnetværk

ens mobilselskab har en aftale med. der kan være store forskelle mellem

de forskellige mobilnetværk.

For brugeren af mobiltelefoni opleves ofte, at der ikke er nogen mobil-

forbindelse, når man har brug for den, eller at forbindelsen falder ud,

hvis man bevæger sig lidt. det betyder, at man er nødt til at stille

sig bestemte steder for overhovedet at kunne opnå forbindelse.

de fleste mobiltelefoner er i dag smartphones, som foruden tale også

har data. der er steder, hvor man har en god dataforbindelse, men ikke

kan tale i telefon og omvendt. Mobildækningen er generelt blevet meget

bedre, end den var for nogle år siden, men der er stadig steder, hvor dæk-

ningen er alt for ringe.

der er mange forhold, som spiller ind. Først og fremmest dækningen på

det mobilnet ens abonnement er knyttet op på. Men det betyder også

rigtigt meget, hvilken telefon man har, fordi modtageegenskaberne

varierer meget fra telefon til telefon.

overordnet ser mobildækningen rimelig ud, men der er forskel fra selskab

til selskab.

Region Midtjylland og de 19 kommuner har fået udarbejdet kort over

mobildækningen for de forskellige mobilnet. kortene viser, at der alt efter

mobilnet er ”mobilhuller” forskellige steder, ligesom der er stor forskel på

indendørs- og udendørsdækning. det skal understreges, at kortlægningen

er baseret på teleselskabernes egne oplysninger, og at der er tale om en

beregnet dækning.

MobIldæknIng

Kortet viser, hvor der slet ikke er

udendørs taledækning (grøn farve).

Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland.

Kilder: 3, TDC og TT

(dækningskort, august 2016)

Signaturforklaring

Ingen dækning

Byer

Kommuner

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

På nedenstående kort vises, hvordan den udendørs mobildækning for tale

er ved henholdsvis 3, tdC og tt ifølge selskabernes egne oplysninger.

kortene kan bruges til at argumentere over for teleselskaberne, hvor der

skal gøres en indsats for en bedre dækning, men bør suppleres med egne

målinger.

Signaturforklaring

Byer

Kommuner

Signaturforklaring

TDC

Byer

Kommuner

De tre kort viser, hvor der ikke er dækning for

udendørs tale for henholdsvis 3 (gul), TDC

(blå) og TT (lilla). Kortene er udarbejdet af

Region Midtjylland. Kilder: 3, TDC og TT

(dækningskort, august 2016)

Signaturforklaring

Byer

Kommuner

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

hvad kan deR gøReS?

kommunerne og regionen kan være aktive medspillere, når det gælder

om at opnå en bedre mobildækning. erhvervsfremmeloven fra 2014 giver

kommunerne mulighed for at stille dækningskrav ved egne indkøb og for

at etablere passiv digital infrastruktur som fx master.

en række kommuner har allerede stillet krav om en generel bedre

dækning i forbindelse med udbud af egen telefoni.

6 midt- og vestjyske kommuner (lemvig, Struer, herning, Ringkøbing-

Skjern, holstebro og Skive) gik sammen i et fælles udbud, da de skulle

forny deres aftale for kommunal telefoni. det resulterede i, at mobil-

dækningen nu omfatter 98,5 % af alle adresser i kommunerne.

noget tilsvarende har man gjort i Randers kommune.

Mobiltelefoni i seks midt- og

vestjyske kommuner

Lemvig, Struer, Herning, Ring-

købing-Skjern, Holstebro og Skive

kommuner stod i 2013/14 overfor at

skulle have fornyet deres aftale om

mobiltelefoni til alle kommunale byg-

ninger, ansatte, institutioner m.v.

Kommunerne valgte derfor at gå

sammen i et fælles udbud, hvor de

stillede et krav om en dækning på

98,5 % af bebyggede matrikler ved til

gengæld at tilbyde at opstille kommu-

nale mobilmaster eller give mulighed

for vederlagsfrit at opsætte master på

bygninger.

Case:

Udbuddet blev vundet af Telenor, og

dækningen gælder derfor kun for alle

med abonnement hos Telenor eller

et af de mobilselskaber, der benytter

TT’s mobilnet.

Kommunernes erfaring er, at det er

en god idé at gå sammen og løse op-

gaverne i fællesskab, hvor alle byder

ind med de ressourcer og kompe-

tencer, den enkelte kommune råder

over. Projektet har ført til flere fælles

projekter for de seks kommuner.

Casen viser, at man kan opnå

bedre dækning ved at stille krav

og selv skyde ressourcer ind. Men

casen tydeliggør også problemet

med, at det kun er muligt at be-

nytte det mobilnetværk, der

svarer til ens abonnement.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

Spørgsmålet om at tillade en generel roaming har tidligere været oppe til

debat. det er dog ikke umiddelbart en farbar vej, da det konflikter med

ønsket om at fastholde et marked på konkurrencevilkår. Man risikerer,

at ingen vil investere i infrastruktur, hvis det skal stilles til rådighed for

andre udbydere.

I stedet vil problemet kunne løses, hvis teleudbyderne indgår aftale med

flere mobilnetværk og tilbyder et abonnement, hvor brugeren mod betal-

ing altid vil kunne hente signalet fra den nærmeste mast.

kommunerne kan selv foretage målinger i de områder, hvor der er pro-

blemer med mobildækningen for at skaffe sig et mere detaljeret overblik

over omfanget af problemet, evt. på baggrund af indberetninger om

oplevet dækning fra borgere og virksomheder.

der er flere muligheder for disse målinger. Fx har netplan udviklet en

kuffert med måleudstyr, som kan bruges til systematisk kortlægning af

mobildækningen. kufferten kan købes eller lejes af en eller flere kom-

muner, og netplan tilbyder også hjælp til at bearbejde de indsamlede

resultater. I nordjylland har de selv indkøbt eget udstyr og ansat folk

til systematisk at køre rundt på alle veje og måle dækningen for de

forskellige mobilnet. Flere kommuner har planlagt at bruge den såkaldte

svenske skraldebilsmodel, hvor der placeres udstyr til at måle mobildæk-

ningen i renovationsbiler, som i forvejen kommer rundt i hele kommunen.

Kommunerne og

regionen kan være

aktive medspillere

for at opnå bedre

mobildækning

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

FaStnet bRedbånd

Region Midtjylland og de 19 kommuner har fået udarbejdet en samlet

oversigt over dækningen af fastnet bredbånd helt ned på adresseniveau.

Som grundlag for kortlægningen ligger en stor datamængde, som kom-

munerne og regionen kan bruge til at skabe et overblik over bredbånds-

dækningen i et bestemt geografisk område. disse data kan kommunerne

og regionen sammen med egne data bruge ved planlægning af, hvor der

skal ydes en målrettet indsats. det kan ske ved at lave analyser ud fra

lokale ønsker, fx dækning for borgere i tyndt befolkede områder, erhvervs-

virksomheder, herunder landbrug, sommerhusområder eller inden for

sundhedsområdet.

Resultatet viser jf. nedenstående kort, at der er en lang række steder i

regionen, hvor der bør sættes ind, hvis vi skal leve op til målsætningen

om en tidssvarende bredbåndsdækning i hele regionen. denne dækning

er af energistyrelsen defineret som min 100 Mbit/s download og 30

Mbit/s upload (100/30 Mbit/s) i 2020.

Max download-hastigheder i Mbit/s for bredbånd. Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland.

Kilde: Energistyrelsen

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

Resultatet af kortlægningen er ikke overraskende. den bekræfter, at der

mange steder er dårlig dækning.

Fastnet bredbånd kommer fra mange forskellige teknologier, som fx

kobber, fiber, kabel-tv og fast trådløs. I teleforliget fra 1999, som stadig er

gældende, er slået fast, at dansk telepolitik hviler på centrale principper

om en markedsbaseret og teknologineutral udvikling.

det er således ikke teknologien, som er det afgørende, men derimod

hastigheden. det vil derfor i forskellige områder også være relevant at

benytte forskellige teknologier alt efter, hvordan der bedst kan opnås den

ønskede dækning.

100 Mbit/s download

og 30 Mbit/s upload

i 2020

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

hvad kan deR gøReS?

Mange steder når markedet selv ud, fordi tele- og forsyningsselskaberne

kan se en forretning i at forsyne et bestemt område. Men der er steder,

hvor selskaberne ikke har interesse i at forsyne, fordi de ikke umiddelbart

kan opnå en tilslutningsprocent, som gør det rentabelt for dem.

erhvervsfremmeloven fra 2014 giver kommunerne mulighed for at un-

derstøtte bedre adgang til bredbånd. I forbindelse med egne udbud af

bredbåndsforbindelser til institutioner og medarbejdere kan kommunen

også stille dækningskrav i områder af kommunen, hvor der er mindre

god dækning, hvis der er tale om en erhvervsudviklingsaktivitet.

Staten afsatte i 2014-15 en lånepulje, som kommunerne kunne søge

midler fra til udbredelse af bredbånd. det benyttede man sig bl.a. af i

Ringkøbing-Skjern kommune. Formålet var at sikre højhastighedsbred-

bånd i de dele af kommunen, hvor der ikke er mulighed for det i dag.

Højhastighedsnet til alle –

statslig lånepulje

Ringkøbing-Skjern Kommune er ken-

detegnet ved, at mange virksomheder,

landbrug og sommerhuse ligger uden

for by- og industriområder, hvor der

ikke er adgang til højhastighedsbred-

bånd.

Kommunen søgte derfor midler fra

den statslige lånepulje og igangsatte

et udbud, hvis formål var at sikre

højhastighedsnet til alle kommun-

ens virksomheder, sommerhuse og

borgere, der ellers ikke ville få et

tilbud om højhastighedsinternet.

Case:

I områder, hvor man kan samle 30 til

50 procents opbakning, vil der blive

udrullet fiberbredbånd. Udrulningen

er godt i gang. Senere vil alle i disse

områder kunne få fiberbredbånd på

markedsvilkår.

Med aftalen vil godt 33.000 virksom-

heder, sommerhuse og husstande i

kommunen senest i 2020 modtage

tilbuddet om fiberbredbånd.

Casen viser, at det gennem en

statslig lånepulje er muligt at sikre

højhastighedsbredbånd til alle,

som er interesserede. Muligheden

for, at staten kan tillade kom-

munerne at optage lån uden for

den almindelige låneramme, bør

indgå i fremtidige økonomifor-

handlinger mellem staten og kl.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

også lokale borgerforeninger og ildsjæle kan gå sammen og få bredbånd

til områder, hvor bebyggelsen ligger meget spredt.

Fast trådløst bredbånd til

landområder

I Hedensted Kommune har en lokal

iværksætter benyttet sig af, at der er

ført fiber frem til en virksomhed eller

en institution. Han har købt fiber her-

fra med ret til videresalg og sender

signalet videre til andre sendere og til

brugerne. På den måde kan et ret

stort område på 10-15 km dækkes.

Det kræver, at der bliver opsat til-

Case:

strækkelig mange sendere, og at der

er frit udsyn mellem dem, så signalet

kan passere uhindret af træer og byg-

ninger. Senderne bliver typisk opsat

på kornsiloer.

Fast trådløst bredbånd kan udbydes i

mange forskellige hastigheder, typisk

30/30 Mbit/s, men der kan opnås has-

tigheder helt op til 100/100 Mbit/s.

Men hvis alle, der ønsker det, skal

have så høje hastigheder, er det nød-

vendigt at opsætte relativt mange

sendere.

Casen viser, at det med en indsats

fra lokale ildsjæle kan lykkes at få

bredbånd med høje hastigheder ud

til landområder med meget spredt

bebyggelse.

kommunerne og regionen kan iværksætte tilbud rettet mod lokale borgere

og ildsjæle med konkret vejledning i, hvad man lokalt kan gøre for at få

bredbånd i området. Initiativerne kan evt. indgå i lag’s handlingsplan.

Kommunal bredbåndskonsulent

Syddjurs har som så mange andre

kommuner den udfordring, at land-

områder og mindre landsbyer ikke

umiddelbart kan få højhastighedsin-

ternet på markedsvilkår. Kommu-

nen har valgt at ansætte en bred-

båndskonsulent, som har til opgave

at motivere lokale ildsjæle og skabe

lokal opbakning til at få bredbånd ud

i disse områder. Opgaven er desuden

at samarbejde med udbyderne af

internet og overbevise dem om at eta-

blere bredbånd i de berørte områder.

Konsulenten arbejder ude i lokalom-

råderne og tager typisk kontakt til

borgergrupper, erhvervssammenslut-

ninger, vejlaug m.v. for at aktivere

Case:

dem i arbejdet. Disse bliver lokale

ambassadører og søger at skabe

opbakning til at få bredbånd ud i

området. Konsulenten sørger for at

følge op og giver råd og vejledning

om, hvordan de kommer videre, hvor

de kan søge om midler osv. Lige nu

er fokus på bredbåndspuljen. Det

gælder også for sommerhusområder,

hvor der i kommunen er ca. 10.500

sommerhuse.

Bredbåndskonsulenten arbejder også

på at få udbredt velfærdsteknolo-

gien – især til ældre – som kræver en

bredbåndsforbindelse.

Endelig sørger konsulenten for, at

der ved gravearbejder bliver nedlagt

tomrør for at sikre fremtidens digitale

infrastruktur.

Casen viser, at frivillighed og

lokale ildsjæle har stor betydning,

og at en kommunalt ansat bred-

båndskonsulent sammen med

lokale beboere, beboergrupper og

virksomheder kan være med til at

udbrede bredbånd i kommunen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

bRedbåndSPuljen

I april 2016 indgik en række af Folketingets partier en aftale om en

bredbåndspulje på i alt 200 mio. kr. over årene 2016-2019. Puljen ad-

ministreres af energistyrelsen, hvor lokale foreninger evt. i samarbejde

med kommunen kan søge tilskud til bedre bredbåndsdækning. Puljen kan

søges til sammenhængende områder, som har en internethastighed på

mindre end 10/2 Mbit/s med særlig vægt på adresser, som ikke kan få

5/1 Mbit/s.

energistyrelsen har lavet en oversigt, som viser hvilke adresser, der vil

kunne søge om midler fra bredbåndspuljen.

Tilskudsberettigede adresser

inden for en radius af 1 km

0-1

1-2

2-3

3-4

4-5

5-6

6-7

7-8

8-9

9 - 10

> 10

Adresser med maksimalt 10 Mbit/s

download og/eller 2 Mbit/s upload

Beregningsforudsætninger:

Tilskudsberettigede adresser, bredbåndspuljen.

Kortet er udarbejdet af Region Midtjylland.

Kilde: Energistyrelsen

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

På energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk) findes en udførlig vejled-

ning i, hvordan man søger midler fra bredbåndspuljen. det er et krav, at

udbyderen skal kunne tilbyde en hastighed på 30/5 Mbit/s straks ved

etableringen, og at det er dimensioneret til senest i 2020 at kunne give

100/30 Mbit/s.

de 200 millioner kr., der er afsat, vil blot kunne række til mellem 4.000-

25.000 boliger, virksomheder eller sommerhuse. Ifølge energistyrelsens

opgørelse er der i danmark 280.000 adresser, som opfylder kriterierne

for at søge midler fra bredbåndspuljen, heraf godt 46.000 adresser i

Region Midtjylland.

derfor bør staten afsætte yderligere midler til bredbåndspuljen eller

iværksætte andre initiativer, som kan være med til at skaffe en bedre

bredbåndsdækning på disse adresser.

lokale grupper og kommuner kan gå sammen om at udpege områder

og søge støtte fra bredbåndspuljen.

Bredbåndspuljen

rækker kun til en

brøkdel af de

adresser, som

opfylder kriterierne

for at søge

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

FælleS RetnIngSlInjeR

det er et ønske fra tele- og forsyningsselskaberne, at der er ensartede

procedurer for sagsbehandling i alle kommuner. begrundelsen er, at det

vil lette og smidiggøre ansøgninger om maste- og gravetilladelser. de

fælles retningslinjer vil således være en hjælp for teleoperatørerne, men

også for kommunerne.

business Region north denmark, byregion Fyn samt Region Sjælland og

de sjællandske kommuner har allerede udarbejdet fælles retningslinjer,

som alle parter står bag og er enige om at følge.

derfor er det oplagt, at også Region Midtjylland og de midtjyske kom-

muner har fælles retningslinjer for maste- og gravetilladelser.

kommunerne og Region Midtjylland er enige om at tilstræbe en kort

sagsbehandlingstid på ansøgninger om gravetilladelser og masterejsning.

det kræver imidlertid, at der er stor gennemsigtighed i, hvad en ansøg-

ning skal indeholde, og i hvordan sagsbehandlingen foregår. det er vig-

tigt, at ansøger tidligt i processen kontakter den relevante kommune for

at afstemme ønsker og forventninger. kommunerne tilstræber at udpege

en kontaktperson for henholdsvis mastetilladelser og gravetilladelser, så

operatørerne altid ved, hvem de skal henvende sig til.

MaStetIlladelSeR

For at fremme ønsket om en god digital infrastruktur i hele regionen,

vil det være nødvendigt, at der opsættes nye mobilmaster og antenne-

anlæg til teleområdet. udfordringen består i, at master og antenner skal

placeres, så der opnås den bedst mulige dækning, samtidig med at de

skal udformes og placeres, så det omkringliggende miljø påvirkes

mindst muligt.

den tidlige dialog mellem teleoperatørerne og den relevante kommune,

skal være med til at afdække såvel kommunens som teleoperatørens

ønsker for at afklare det videre forløb, herunder den bedst egnede

placering af mast og antenne ud fra en helhedsmæssig vurdering.

der er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige regler for

opstilling af master i byzone og i landzone.

kommunerne er enige om at tilstræbe en kort sagsbehandlingstid, men

det kræver et veldokumenteret ansøgningsmateriale.

kommunerne vil i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning ind-

arbejde forslag til fremtidige mastepositioner.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan FoR dIgItal InFRaStRuktuR

2016

gRavetIlladelSeR

udbredelse af fastnet bredbånd er nødvendigt, hvis der skal være bånd-

bredde til, at alle i regionen har mulighed for at bruge de tjenester på

internettet, som de har behov for.

det kræver, at der nedgraves rør, som den trådede bredbånd kan føres

frem i. Information om det påtænkte gravearbejde i den tidlige dialog

med kommunen kan være med til at fremme sagsbehandlingen og sikre

en korrekt udfyldt ansøgning. Måske ligger der allerede tomrør, som kan

bruges til den påtænkte installation.

kommunerne i Region Midtjylland er enige om at tilstræbe en sagsbe-

handlingstid på max otte arbejdsdage ved tildeling af gravetilladelser

samt tilladelser til at opføre teknikhuse og samlebrønde. dog kan der for

gravearbejde på private fællesveje forventes en længere sagsbehandlings-

tid på grund af partshøring.

Såfremt et forsyningsselskab har et større projekt, er kommunerne ind-

stillet på at give en generel tilladelse til hele projektet, så man ikke skal

søge om hver enkelt del. I så fald skal man blot meddele, hvornår grave-

arbejdet vil finde sted, så der kan træffes de nødvendige forholdsregler

for omkørsel for trafikken m.v.

gravearbejde er ofte til stor gene for beboerne i området og for trafikken,

samtidig med at det ofte er den dyreste del af udrulning af bredbånd.

derfor anbefales, at kommunerne ved fremtidige arbejder enten stiller

krav om eller selv nedlægger tomrør, som kan bruges til fremtidige instal-

lationer. der bør i den forbindelse indgås aftaler om standarddimensioner

af tomrør. alle nedgravede rør skal anmeldes til ledningsejerregistret

(leR).

det er kommunernes hensigt at indtænke ledningsføring, samlebrønde og

teknikhuse i fremtidige lokalplaner.

aRealleje

Region Midtjylland og kommunerne i regionen har ikke vedtaget en

fælles prispolitik for udlejning af arealer til mobilmaster, antenner og

teknikhuse.

energistyrelsen har beskrevet mulige metoder til, hvordan lejeprisen for

udlejning af arealer til digital infrastruktur udregnes. de tre metoder

baserer sig på henholdsvis:

- den offentlige vurdering

- Professionelt fagligt skøn

- Sammenlignelige priser

hvis lejen ikke kan fastsættes på anden måde, anbefales det at bruge en

af de tre metoder,

der indgås desuden aftaler om etablering og vedligeholdelse af ad-

gangsveje og vedligeholdelse af det lejede areal og af evt. bygninger.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Kopi af brev til energi-, forsynings- og klimaministeren samt Strategi- og handlingsplan for digital infrastruktur, fra Region Midtjylland

StRategI- og handlIngSPlan

FoR dIgItal InFRaStRuktuR