EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Henvendelse af 2/6-17 fra Dansk Affaldsforening vedrørende 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 258
Offentligt

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 258: Henvendelse af 2/6-17 fra Dansk Affaldsforening vedrørende 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Afaldssektorens bidrag il udvikling

af cirkulær økonomi i Danmark.

Udgivelse:

Dansk Afaldsforening maj 2017

Design og layout:

Maja Haugum

Fotos:

Forside: Chrisian Brandt – Actvisual/Renosyd

Side 4: Dansk Afaldsforening

Side 9: Renosyd

Side 10: Steen Knarberg/AfaldPlus

Side 12: Dansk Afaldsforening

Side 17: www.pexels.com

Side 21: Halsnæs Forsyning

Side 22: Dansk Afaldsforening

Side 24: AfaldGenbrug Vejle

Side 25: Vesforbrænding

Side 29: Dansk Afaldsforening

Side 31: Vesforbrænding

Side 33: Dansk Afaldsforening

Download publikaionen og læs mere på:

www.danskafaldsforening.dk

Oplag: 600

Tryk: KLS PurePrint A/S

Tryksagen er cradle to cradle ceriiceret

INDHOLD

Sammenfatning

Introdukion

Udfordringer

Principper

Forslag

04-09

10-13

14-17

18-21

22-34

Dansk Afaldsforening har 53 medlemmer blandt kom-

muner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsafald og

erhvervsafald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

SAMMENFATNING

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

SAMMEN-

FATNING

Afaldssektoren tager ansvar

for fremiden

anmark har skabt et velfunge-

rende og efekivt afaldssy-

stem, der giver borgerne et sundt

miljø, høj service og lave priser. Det

skyldes, at kommunerne har etab-

leret og styret afaldsindsamlingen

og -behandlingen. Det demokra-

iske ejerskab har sikret langsigtet

planlægning og investeringer samt

en god balance mellem lere sam-

fundsmæssige hensyn.

Danmark er dog ikke en ø. Verdens

befolkning vokser, og lere mennesker

får mulighed for at købe ladskærme,

smartphones, nyt tøj, møbler og andre

forbrugsgoder. Samidig spurter den

teknologiske udvikling afsted. Konse-

kvensen er mere afald samt lere og

mere komplekse produkter og dermed

stadig større miljøproblemer, der kræ-

ver svar. Derfor skal vi hindre ressour-

cespild ved at bringe vores udtjente

produkter ilbage i spil. Vi skal omsille

Danmark il cirkulær økonomi.

Regeringen og andre, der taler for

privaisering og liberalisering af afalds-

sektoren, mener, at det demokraiske

ejerskab skal skrotes, så kun private

virksomheder må løse opgaverne – og

ikke mindst sæte prisen.

Dansk Afaldsforening vil en anden vej.

Løsningen er ikke at rive ned, men at

bygge på. Sikker afaldshåndtering er

en opgave af vital samfundsmæssig

betydning, der kræver demokraisk

styring og ansvar. Det er kommunerne

garant for. Vi skal ikke spille hasard med

et velfungerende system – hverken på

miljøets eller borgernes bekostning.

Sammenfatning –

SAMMENFATNING

Vi skal tværimod udvikle afaldsind-

samlingen og -behandlingen, hvis lere

af afaldets ressourcer skal komme i spil

igen og bruges il nye produkter. Det

er en fælles opgave, der kræver samar-

bejde mellem virksomheder, borgere og

afaldsselskaber – og ikke mindst, at vi

kigger op over kanten af skraldespanden.

Vi skal tage fat, hvor potenialet er størst:

Produkionen og forbruget af varer.

I afaldssektoren modtager vi samfun-

dets rester. Fra bunden af skraldespan-

den kan vi se, hvad der ender som afald,

og hvad der kan gøres for, at vi undgår

at udvinde nye, jomfruelige ressourcer

og belaste miljøet yderligere.

Visionen lugter med den bæredygige

udvikling, hele verden har fokus på.

Flere af FN’s 17 Verdensmål er direkte

relateret il ressourcer og afald, EU's

cirkulær økonomi-pakke vil øge målene

for genanvendelse og ressourceefek-

ivitet, og kommuner og kommunale

afaldsselskaber er i fuld gang med at

realisere den danske ressourcestrategi

om et Danmark uden afald.

Afaldssektoren vil bidrage il diskussi-

onen om, hvordan samfundet undgår

ressourcespild generelt. Dete visions-

papir indeholder dog primært forslag il,

hvordan vi udvikler og fremmer cirkulær

økonomi, når det gælder den rest, der

alid vil være ilbage – afaldet.

Derfor

har afaldssektoren for-

muleret en vision, der sæter en

ambiiøs retning for udviklingen

af cirkulær økonomi i Danmark

frem mod 2030.

Vores vision er at skabe en cirkulær

økonomi i Danmark, som udnyter 99 %

af ressourcerne – enten som genbrug,

som genanvendelse eller som grøn

energi. Den sidste ene procent er den

bufer, vi skal bruge il at deponere af-

faldet for en stund, indil vi i fremiden

kan udnyte det bedre – eller il evig

id, hvis afaldet indeholder miljøfarlige

materialer, vi aldrig vil have ilbage i

vores liv.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

SAMFUNDSMÆSSIGE

UDFORDRINGER

Øget forbrug skaber mere

afald

Flere og mere komplekse

produkter gør det sværere

at genanvende

Dagens produkter kan

blive morgendagens

miljøproblemer

SAMMENFATNING

Forbedret kommunal

service

Styrket borgerinddra-

gelse gennem best

pracice

Tilfredshedsmåling

il benchmarking af

service

Virksomheder kan

kobles på infrastruk-

turen

Afaldsgebyrer – en

dynamo for øget

genanvendelse

Genbrugspladser som

innovaionsplaform for

cirkulær økonomi

Moderne gebyrregler

med fokus på miljøfor-

bedringer

Efekivisering af

system il indsamling

Frivillig adgang il

genbrugspladserne for

virksomheder

Analyse af genbrugs-

pladserne i den cirku-

lære økonomi

Rammer for ofentlig

styring og udvikling

Fra hvile-i-sig-selv il

non proit-princip

Formålsretede mar-

kedsakiviteter, der

kickstarter udviklingen

De 7 fokusfrakioner

indsamles som stan-

dard

Styrket samarbejde

mellem kommuner og

virksomheder

Direkte genbrug via

genbrugsbuikker og

socialøkonomiske

virksomheder

Én samlet henteord-

ning – fri mulighed for

bringeordninger

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Ny model for social-

økonomiske reparai-

onsvirksomheder

Udvikling for at skabe

fremdrit

Etablering af en ny res-

sourceudviklingsfond

Dansk Afaldsforening siller 15 konkrete

forslag il udviklingen af sektoren.

FORSLAG TIL

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

Afaldsenergien i den

cirkulære økonomi

Internaionalt vi-

denssamarbejde om

afaldsenergi i den

cirkulære økonomi

Deponi sikrer rene

strømme i den

cirkulære økonomi

Udspil il den langsig-

tede inansiering af

deponier

Kortlægning af mulig-

hederne ved deponier

som ressourcebanker

Sammenfatning –

INTRODUKTION

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

TAGER SKRALDET

Mens klimaforandringerne accele-

rerer og sæter kloden under pres,

vokser verdens befolkning. Særligt

middelklassen vokser og tæller nu

3,2 milliarder mennesker

At mennesker trækkes ud af faigdom

er en god historie, men befolknings-

ilvæksten giver andre udfordringer

– øget forbrug, klimabelastning og

ressourceknaphed.

De samfund, der sikrer sig adgang il

de begrænsede ressourcer og bruger

dem mest efekivt, bliver fremidens

vindere. Sustainable Europe Research

Insitute har vurderet, at kræver om-

kring to tons materialer per individ om

året for at overleve. Det globale gen-

nemsnit er lidt over i tons, men hver

dansker forbruger i dag omkring 30

tons materialer.

1) Brookings Insituion - The unprecedented expansion

of the global middle class 2017

Udfordringerne giver Danmark et sær-

ligt ansvar, men også nye muligheder

for at styrke vores posiion som grønt

foregangsland – il glæde for borgere,

virksomheder og ikke mindst miljøet.

En vej il at løse problemerne er

cirku-

lær økonomi.

I en cirkulær økonomi er

målet at fastholde ressourcernes værdi

længst muligt.

Det sker gennem lere trin:

• Reduce – at undgå og reducere

ressourceforbrug

• Reuse – at genbruge mest muligt

•

Recycle – at genanvende ressour-

cerne så længe som muligt og med

den højest mulige værdi.

Introdukion –

INTRODUKTION

AFFALDSMETRO

I ODENSE

> Odense Renovaion

ved at etablere et under-

jordisk afaldssugesystem

i centrum af Odense,

så borgere, buikker mv.

slipper for skraldebiler

i gaderne, lugtgener og

mange beholdere.

Afaldsmetroen suger

restafald, pap og papir

samt plast væk separat,

men kan udvides il sorte-

ring af lere slags afald.

Kilde: Odense Renovaion

Krav il produkterne kan

drive udviklingen frem

Virksomhederne skal producere bedre

produkter. Gode produkter er enkle

og holdbare. Og de kan genbruges,

repareres, skilles ad og samles igen og

genanvendes, når de er udtjent. Får vi

lere gode produkter, bliver borgernes

forbrug smartere og mere ressourceef-

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

fekivt, ligesom afaldssystemet kan

recirkulere lere ressourcer i høj kvali-

tet, som virksomhederne kan bruge i

produkionen.

Prisforskellen mellem virgine råvarer

og genanvendt materiale samt krav fra

UDFORDRINGER

SAMFUNDS-

MÆSSIGE

UD-

FORDRINGER

Øget forbrug skaber mere afald

Den historiske trend er: Jo mere

økonomisk vækst, des mere for-

brug og dermed afald. På globalt

plan forventes afaldsmængderne

at oversige 11 mio. tons per dag i

2100, hvilket er en tredobling i for-

hold il i dag

. Poliikere, virksomhe-

der m.l. bør sæte massivt ind på at

forebygge afald ved at nedbringe

ressourcespildet i produkionen,

sikre øget holdbarhed af produkter-

ne og udvikle nye forretningsmo-

deller, der fremmer genbrug.

Befolkningsilvækst og økonomisk

vækst kan dog næppe udlignes 1:1

af disse iltag indenfor nærmeste

fremid. Afaldssektoren skal derfor

fortsat reguleres, så den i en årræk-

ke endnu kan håndtere minimum

de samme mængder som i dag.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Flere og mere komplekse produk-

ter gør det sværere at genanvende

Den helt store udfordring er, at

de produkter, vi omgiver os med,

bliver mere og mere komplekse.

Allerede i dag er særligt elektro-

nikprodukter sammensat af mange

materialer – bl.a. plastyper og

sjældne grundstofer- og metal-

ler, men udviklingen går ekstremt

hurigt. Nanoparikler i tøj og lere

og mere specialiserede materialer

i fødevareemballage er blandt de

komplekse sammensætninger, vi vil

se i fremiden.

Poliikere og myndigheder bør

sille krav il producenternes

design og materialevalg, så lere

produkter baseres på genanven-

deligt materiale og kan skilles ad i

rene frakioner. Det er nødvendigt,

2) Nature: Environment: Waste producion must peak this century (Hoornweg, Bhada-Tata, Kennedy)

hvis reparaion skal være nemmere

og billigere, og hvis produkterne

skal

kunne genbruges og genan-

vendes. Det løses ikke på få år, så

afaldssektoren må forvente store

udfordringer, der kræver store inve-

steringer i udvikling af ny teknologi

og metoder.

Vi bruger produkterne

i kortere og kortere id

Udskitningshasighed for husholdningsprodukter

2000

10-12 ÅR

Kilde: EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg

Udfordring –

2016

6-8 ÅR

UDFORDRINGER

Dagens produkter kan blive

morgendagens miljøproblemer

Det bliver allerede i dag sværere

og sværere at øge genanvendel-

sen. De lavthængende frugter

bliver færre, dyrere og teknologisk

vanskeligere at plukke, hvis vi skal

undgå at recirkulere miljøfremme-

de stofer – f.eks. i nye byggema-

terialer. Når vi recirkulerer lere

materialer, bør vi gøre det med

forsigighed. Jo mere, vi recirkule-

rer, des sværere bliver det at spore

indholdet.

Typisk oplever afaldssektoren

først problemerne mange år eter

materialerne og stoferne har været

anvendt, som vi bl.a. kender det

fra asbest og PCB. Risikoen for, at

dagens produkter bliver morgenda-

gens miljøproblem, er alid ilstede.

Hvis vi skal gøre alvor af tankerne

om cirkulær økonomi, bør vi sæte

ind overfor de stofer materialerne

vi allerede kender. Samidig bør

vi udvide sporbarheden – bl.a.

gennem materialepas. Udfordrin-

gen understreger behovet for, at

samfundet har meget stram styring

med afaldsbehandlingen, så rene

strømme i den cirkulær økonomi og

borgernes sundhed alid prioriteres

højest.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

FORSLAG

NYT MODERNE ANLÆG TIL SORTERING

AF PLAST OG METAL

> Reno-Nord har etableret et nyt moderne anlæg il sortering af

plasik- og metalafald. Anlægget har en kapacitet på 4,3 tons

plast og 1,2 tons metal pr. ime og kan håndtere plast- og me-

talafald fra samtlige 250.000 private husstande i Nordjylland.

Senest har selskabet også arbejdet med at håndtere blød plast

på anlægget, hvis samlede budget lød på ca. 38 mio. kr.

Kilde: Reno-Nord

22 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

FORSLAG TIL

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

med udgangspunkt i de borgerind-

dragelsesmetoder, Teknologirådet har

udviklet igennem de seneste 30 år.

2: Tilfredshedsmåling il

benchmarking af service

Derudover vil vi udvikle en ilfreds-

hedsmodel i form af spørgeskema som

afdækker ilfredsheden på tværs af lan-

det. Modellen bør være frivillig, da den

ikke måler konkrete resultater it. miljø,

men den vil betyde, at kommunerne

får et benchmark il at måle og styrke

deres serviceniveau.

Forbedret kommunal service

Vi vil videreudvikle afaldssystemet

med borgerne i centrum og med

virksomhederne som medspillere og

atagere af frakioner il genanvendel-

se. Det vil øge sammenhængskraten i

samfundet og skabe et bedre grundlag

for at udvikle og forbedre sorteringen

samt sikre høj kvalitet i genanvendel-

sen af afaldet.

Det skal som borger være så enkelt

som muligt at gøre det miljømæssigt

og ressourcemæssigt bedste, mens

afaldsselskaberne skal sikre, at syste-

merne er efekive og virker.

1: Styrket borgerinddragelse gennem

best pracice

Dansk Afaldsforening vil udvikle et

katalog over muligheder, metoder og

best pracices for borgerinddragelse i

forbindelse med videreudviklingen af

de lokale afaldssystemer. Det vil ske

Efekivisering af system

il indsamling

Vi skal kommunikere klart og ensartet

omkring, hvordan borgerne skal sortere

afald. Populært sagt skal vi tale samme

sprog. Det vil bidrage il større mæng-

der i bedre kvalitet, og netop derfor

har Dansk Afaldsforening i samarbejde

med Miljøstyrelsen og KL udviklet et

Forslag–

fælles piktogramsystem, der allerede

nu bruges af lere kommuner, virksom-

heder, boligselskaber m.l.

Når det gælder resultatet – af-

faldsmængderne, har kommunerne

lige fra begyndelsen arbejdet med

fokusfrakionerne i ressourcestrategien

Danmark uden afald

over en årrække.

Det betyder, at frakionerne udsorteres

i store mængder, hvilket giver større

sikkerhed for de virksomheder, der

ønsker at atage netop disse frakioner

il videre bearbejdning. Arbejdet med

fokusfrakionerne bør derfor fortsæte.

3: De 7 fokusfrakioner indsamles

som standard

Dansk Afaldsforening foreslår, at de

syv fokusfrakioner fra ressourcestra-

tegien gøres il standard, således at

de skal indsamles over hele landet fra

2022 – eller fra kontraktudløb, når

det gælder afaldsselskaber med lange

kontrakter. Den enkelte kommune bør

vurdere, om indsamlingen sker mest

efekivt centralt – på genbrugspladser

og lignende – eller ved kildesortering.

INDSAMLINGS-

KUBER I 100% GEN-

ANVENDT PLAST

> Vesforbrænding

har sat

sig for at udvikle nye så-

kaldte kuber – afaldsbehol-

dere i det ofentlige rum – i

100% genanvendt plast. På

den måde møder borgerne

deres eget afald igen som

brugbare produkter i gade-

billedet og moiveres il at

sortere mere. Udviklingen af

kuberne sker i samarbejde

med de private virksomhe-

der Dansk Rotaions Plasic,

Joca, Force Technology og

PGV Design.

Styrket samarbejde mellem

kommuner og virksomheder

Det kan give lere muligheder og bedre

service for borgerne, når kommuner og

afaldsselskabers viden om indsamlings-

logisik, frakioner og miljøfremmede

stofer samt dialog og kommunikaion

Kilde: Miljøstyrelsen

Forslag–

FORSLAG

med borgerne kobles med virksomhe-

dernes viden om kunder og forretnings-

mæssige muligheder.

Flere virksomheder vil gerne indsam-

le særlige afaldsfrakioner. Det sker

allerede i dag hos Matas, H&M, Ikea

og Nespresso. Det åbner nye mulighe-

der for udvikling, herunder poteniel

genanvendelse af frakioner, der ellers

ikke ville blive genanvendt. Muligheder,

som afaldssektoren gerne bidrager il

at udnyte.

4: Én samlet henteordning – fri

mulighed for bringeordninger

Borgerne skal have lov il at sælge

eller alevere deres udtjente produkter

udenom afaldssystemet –

bringeord-

ninger.

For at sikre efekivitet i ind-

samlingsleddet placeres hele ansvaret

for indsamling udelt hos kommunen

– henteordningen.

Det betyder, at

kommunen udelt har reten og pligten

il at indsamle ved borgernes boliger.

Kommunen kan løte sit ansvar ved

hjælp af udbud, som det i høj grad sker

i dag, hvor 85% af indsamlingen er

udliciteret.

Den enkelte kommune fører ilsyn

med og godkender bringeordningerne

eter faste retningslinjer, så de ikke

resulterer i miljø- og sundhedsmæssig

problemer.

26 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

5: Virksomheder kan kobles på

infrastrukturen

Virksomheder skal kunne koble sig på

infrastrukturen som 3. part, sådan at

særfrakioner kan indsamles på tværs

af kommuner mod betaling. Alt andet

lige vil det give bedre udnytelse af

infrastrukturen og mulighed for miljø-

mæssig og økonomiske efekivitets-

forbedringer. Dansk Afaldsforening vil

indlede en dialog med relevante aktø-

rer om at udvikle en model for dete.

Genbrugspladser som innova-

ionsplaform for cirkulær

økonomi

Genbrugspladserne er velfungerende og

har en vigig rolle i at sikre en god sor-

tering af mange frakioner. Derudover

er genbrugspladserne knudepunkt for

kommunernes og afaldsselskabernes

kontakt med borgere og virksomheder.

For at genbrugspladserne også kan

bidrage il cirkulær økonomi på den lan-

ge bane, er det nødvendigt at udvikle

dem. Det gælder både it. indretning

af pladserne, typer af frakioner og

services, organiseringen af genbrugs-

pladser i oplandet, pladsmænds roller

og kompetencer mm.

Genbrugspladserne kan blive en plat-

form for cirkulære kredsløb –

return

& evaluaion

– hvor pladserne både

er sorteringssted, håndterer særlige

FORSLAG

8: Ny model for socialøkonomiske

reparaionsvirksomheder

Der skal udvikles en naional model

for, hvordan kommuner og afaldssel-

skaber kan etablere socialøkonomiske

genbrugs- og reparaionsvirksomhe-

der virksomheder i forbindelse med

genbrugspladserne. Genstandene skal

være aleveret på genbrugspladsen som

afald og sælges i forlængelse heraf.

Afaldsgebyrer – en dynamo

for øget genanvendelse

9: Moderne gebyrregler med fokus på

miljøforbedringer

De samlede indtægter og omkostnin-

ger skal set over en kortere årrække (4

år) balancere, men der åbnes mulighed

for en adfærdsregulerende gebyrfast-

sætelse, der kan øge borgernes incita-

ment il at sortere afald. Kommuner og

afaldsselskaber skal dokumentere og

ofentliggøre økonomien i de enkelte

ordninger gennem et omkostnings-

regnskab og et indtægtsregnskab.

Afaldsgebyrer skal i dag være gennem-

sigige, og samtlige omkostninger skal

kunne henføres il enkelte ordninger.

Det er et sundt princip, men jerner

det muligheden for at give borgerne

økonomiske incitamenter il at håndte-

re afaldet i en mere miljøvenlig, men

dyrere retning.

Når kommuner og afaldsselskaber i dag

pålægger borgerne at sortere mere, si-

ger det samlede afaldsgebyr. Reglerne

for gebyrer bør ændres, så de kan an-

vendes il at støte, moivere og fremme

målsætninger om øget genanvendelse.

Det kan åbne muligheden for ”omvendt

indsamling”, hvor serviceniveauet er

højt på det genanvendelige afald og

lavt på restafald. Deril kommer bru-

gerilpassede ordninger, hvor borgerne

og virksomheder kan dele skraldespan-

de med nabo/genbo eller andre.

28 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Rammer for ofentlig styring

og udvikling

Afald kan ikke betegnes om et tradiio-

nelt marked og slet ikke et velfungeren-

de af slagsen. Derfor er det nødvendigt

at bruge ofentlige investeringer il at

oparbejde afaldsressourcerne, hvis

Danmark skal styrke grundlaget for den

cirkulære økonomi.

Hvis vi reelt skal have markedsbasere-

de løsninger i afaldssektoren, bør kom-

munale afaldsselskaber have mulighed

for at etablere løsninger i markedet (il

forsyningsopgaven) og dermed bygge,

eje og drive anlæg il håndtering af

afald. Kommunerne og afaldsselska-

ber skal kunne træde ind for at modne

markedet, når det ikke indes eller fun-

gerer dårligt, eller for at bryde karteller

og private monopoler.

…er prisen på reparaioner steget siden 2000.

I samme periode er prisen på nye jernsyn og

radioer faldet med over 50%.

Kilde: Danmarks Staisik

50%

Forslag–

FORSLAG

Det er også nødvendigt, da kommu-

nerne pålægges naionale mål. Når

kommunerne pålægges opgaver eller

mål, skal de også have redskaberne

il at forfølge og opfylde dem, som

det eksempelvis er sket med ressour-

cestrategien. Samidig er det vigigt, at

kommunerne har kontrol med sektoren,

hvis der opstår risiko for større miljø-

problemer.

Når vi foreslår, at kommuner/afalds-

selskaber skal kunne etablere markeds-

retede akiviteter, er det nødvendigt

at skabe rammer med armslængde og

transparens, der værner mod krydssub-

sidiering. Der skal være lige vilkår for

private og kommunale aktører – ek-

sempelvis når det gælder låneinansie-

ring på markedsvilkår (garaniprovision

ved KommuneKredit-inansiering),

skatebetaling af overskud mv.

Kommunerne skal ikke have et stort in-

citament il at blive i markedet, såfremt

det er veletableret og velfungeren-

de. Dog bør kommunerne bibeholde

berøring med opgaven (en delmængde)

for at sikre, at de kan træde ind, hvis

markedet ikke slår il.

10: Fra hvile-i-sig-selv il non proit-princip

Dansk Afaldsforening foreslår, at hvi-

le-i-sig-selv-reguleringen moderniseres

il et non-proit-princip således, at

kommunen og afaldsselskabet fortsat

30 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

ikke må tjene penge på de ydelser, der

leveres il borgerne. Det eventuelle

overskud, der tjenes på at operere

i markedet, skal blive i selskabet og

enten gå il at sænke gebyrerne eller

gå il innovaion/udvikling – herunder

systemeksport, der dog skal ske med

primær inansiering fra private virksom-

heder.

11: Formålsretede markeds-

akiviteter, der kickstarter udviklingen

Dansk Afaldsforening foreslår, at kom-

muner/afaldsselskaber skal etablere de-

res markedsretede akiviteter i en form,

der sikrer, at akiviteterne forbedrer miljø,

klima og samfundsøkonomi. Akiviteter-

ne skal være præget af en udstrakt grad

af transparens. Dansk Afaldsforening vil

arbejde videre med en konkret model for

kommunernes akiviteter.

Udvikling for at skabe fremdrit

Internaionale virksomheder, der arbej-

der med teknologiudvikling og med at

gøre afald il ressourcer, skal se Dan-

mark som et atrakivt sted at placere

sig. Det kræver en massiv satsning på

udvikling, der kan støte og udbygge

Danmarks gode posiion samt skabe

grobund for systemeksport af teknolo-

giløsninger i fremiden.

44%

...af husholdningsafaldet genanvendes i dag.

Derudover er kommunerne godt på vej il at

nå målet om at genanvende 50% af syv særli-

ge typer afald i 2022: papir, pap, metal, pla-

sik, glas, træ og madafald. Her genanvender

vi 31%, og det tal siger fortsat.

Kilde: Miljøstyrelsen

Forslag–

FORSLAG

12: Etablering af en ny

ressourceudviklingsfond

Der bør etableres en ressourceudvik-

lingsfond, hvor der over den næste

10-årige periode afsætes midler il

forskning, metode- og teknologiud-

viklingsprojekter. Det er vigigt, at der

ilstræbes egeninansiering som led i an-

søgningerne for at styrke efekiviteten.

Ressourceudviklingsfonden bør fungere

eter følgende retningslinjer:

•

100 mio. kr./årligt i fonden.

Projektbevilling eter ansøgning.

Der nedsætes et bevillingsnævn

med repræsentanter fra ministeri-

erne, afaldssektoren, industrien og

universiteterne.

Projekter med både ofentlige og

private aktører samt forskningsver-

denen skal prioriteres gennemført.

•

PRIVATISERING HAR IKKE SKABT UDVIKLING

> Private afaldsaktører har siden 2010 hat eneret il cirka

8.000.000 tons erhvervsafald, der potenielt kan genanvendes.

De private aktører har dog ikke sikret de ønskede resultater i

forhold il miljø, pris eller innovaion. Det viste Energistyrelsens

evaluering af den poliiske atale, der fratog kommunerne mulig-

heden for at arbejde med erhvervsafaldet.

Omvendt har kommunerne øget genanvendelsen og innovaio-

nen på trods af, at de kun har adgang il husholdningsafaldet

på 3.383.000 tons. Afald, der i modsætning il erhvervsafald,

er mere komplekst, af ringere kvalitet og skal indsamles fra mere

end 2.500.000 husstande plus næsten 300.000 sommer- og

kolonihavehuse.

32 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Rammen på 100 mio. kr. årligt svarer

il budgetet for MUDP i 2014, hvor

afald- og ressourceprojekter udgjorde

29% af midlerne. Udfordringerne taget

i betragtning kan en irdobling af dete

budget forsvares, hvis teknologiud-

viklingen skal op på det nødvendige

niveau. Finansieringen kan bæres via i-

nansloven, men Dansk Afaldsforening

siller sig il rådighed for en dialog om

andre muligheder.

LAVERE PRISER –MERE

AFFALDSENERGI

> Prisen for at energiudnyte

ét ton restafald er faldet med

10% over de seneste seks

år. Samidig har afaldsener-

gianlæggene produceret 11%

mere af jernvarme og 1%

mere el. Afaldsenergien står

for 24% af jernvarmen og 4%

af elektriciteten i Danmark.

Afaldsenergien i den

cirkulære økonomi

Der vil alid være en rest, som ikke

kan genbruges eller genanvendes.

Nogle produkter har en karakter og en

sammensætning, der gør det umuligt

eller uønskeligt at bringe ressourcerne

direkte i spil igen.

De produkter og frakioner kan udnyt-

tes il grøn varme og el, som erstater

fossile brændsler på kort sigt og redu-

cerer de mængder, der skal deponeres.

Det gælder også internaionalt, da

importen af afald il energiudnytelse

har et meget posiivt miljøregnskab og

bidrager il at nedbringe andre landes

miljøproblemer. Røgen fra energiudnyt-

telsen kan via røggaskondensering øge

varmeprodukionen. Også lyveasken

indeholder ressourcer, som kan genan-

vendes. Afaldsenergien udgør derfor

en af de sidste, vigige dele i en cirku-

lær økonomi.

Kilde: Energistyrelsen

Yderligere kan restproduktet eter ener-

giudnytelsen - slaggen - bestå af mange

ressourcer, som kan trækkes ud gennem

forskellige innovaive behandlinger. Ek-

sempelvis kan afaldsselskaberne i dag

udsortere mange værdifulde metaller

fra slaggen – herunder guld, aluminium,

Forslag–

FORSLAG

kobber, jern og rusfrit stål, mens resten

kan bruges il veje og andre bygge- og

anlægsprojekter.

Afaldsenergien står ikke i vejen for

øget genanvendelse, men er en del af et

samlet hele med behandlingsformer, der

komplementerer hinanden.

13: Internaionalt videnssamarbejde om

afaldsenergi i den cirkulære økonomi

Dansk Afaldsforening vil sammen

med vores søsterorganisaioner i EU

og i Norden udarbejde en hvidbog om,

hvordan afaldsenergien bedst kan

bidrage il den cirkulære økonomi.

idligere anså som ubrugelige, senere

kan blive ressourcer igen.

Men vi står overfor en væsentlig ud-

fordring i forhold il de eksisterende

og idligere deponier. Den eterbe-

handlingsperiode, der i dag er fastsat il

30 år, er givetvis ikke ilstrækkelig. En

væsentlig problemsilling er, hvordan

samfundet inansierer en miljørisiko,

der historisk har været vurderet som

mindre, end den nu viser sig at være.

14: Udspil il den langsigtede

inansiering af deponier

Dansk Afaldsforening vil komme med

et udspil il, hvordan vi håndterer pro-

blemerne med forlænget eterbehand-

lingsperiode.

15: Kortlægning af mulighederne

ved deponier som ressourcebanker

Miljøstyrelsen bør inansiere et pro-

jekt, der i samarbejde med deponierne

kortlægger mulighederne for at sortere

il ”ressourcebanker” og senere landill

mining i Danmark. Det gælder forskelli-

ge strategier for deponering, sammen-

sætning af celler mv.

Deponi sikrer rene strømme

i den cirkulære økonomi

Deponering af afald er vigigt, da det

bidrager il at trække miljøfarlige stofer

ud af kredsløbet, så kun de rene ma-

terialer recirkuleres il nye produkter.

Hvis først stoferne kommer ind, er

det svært at få dem ud. Deponi er det

afgørende sikkerhedsnet under hele

afaldssystemet.

Deponierne spiller også en vigig rolle,

når det gælder såkaldt

landill mining,

hvor deponierne graves ud for at un-

dersøge, om der ligger ressourcer, der

blev deponeret for årier siden, men i

dag kan genanvendes eller energiud-

nytes. Afaldsbehandlingen udvikler

sig, så frakioner og stofer, samfundet

34 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Forslag–