Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 257
Offentligt
1765849_0001.png
on 04-01-2017 11:45
Torben Møller Pedersen
[email protected]
VS: Høring: Dansk Solcelleforenings henvendelse om Dansk Energis Tarifmodel 2.0, målere og
nettoafregningsbekendtgørelsen
Til: Linda Aaberg (SET) <[email protected]>
Kære Linda Aaberg, Energitilsynet
Vi takker for jeres orienteringen i mail af 16. december 2016 om Dansk Solcelleforenings henvendelse om
vores Tarifmodel 2.0, målere og nettoafregningsbekendtgørelsen.
Med orienteringen beder I samtidig om Dansk Energis udtalelse til tre problematikker, som rejses af Dansk
Solcelleforening. Energitilsynets beskrivelse af de tre problematikker er gengivet nedenfor, og Dansk
Energis udtalelser er angivet under hvert punkt.
1. En problematik angående anvendelse af bruttoafregning i medfør af Dansk Energis Tarifmodel 2.0
set i forhold til Solcelleforeningens undersøgelse af netvirksomheders afregning med individuel
import/eksport måling og netvirksomheders afregning med summationsmåling, jf. henvendelsen af
24. november 2016
Dansk Energis udtalelse:
Dansk Energi er blevet opmærksom på, at der er to forskellige målprincipper blandt netselskaberne
(måling pr. fase eller summering over de tre faser), og vi har taget kontakt til Energistyrelsen for at finde
en løsning, så kunder afregnes ens.
På et møde den 17. november 2016 mellem Energistyrelsen, Energitilsynet og Energinet.dk var der
enighed om, at begge anvendte måleprincipper er lovlige, men at der er behov for at alle kunders forbrug
bliver opgjort ens.
Dansk Energi har i brev den 9. december 2016 til Energistyrelsen foreslået en løsning, der kan sikre, at de
berørte kunder behandles ens. Der er arrangeret møde den 17. januar 2017 med Energistyrelsen,
Energinet, Energitilsynet og Dansk Energi, hvor den foreslåede løsning skal drøftes.
2. Eksempler på konsekvensen for forbrugeren ved anvendelse af de 2 typer målere, henholdsvis 1
faset og 3 faset men med forskellige forbrugsmønstre, jf. henvendelsen af 7. december 2016, som
indsendt som svar på sekretariatets uddybende spørgsmål
Dansk Energis udtalelse:
Elnetselskaberne har investeret i elmålerne efter de tekniske regler, der gælder. Afhængig af om
elmålerne måler pr. fase eller summere over de tre faser, bliver afregningsgrundlaget forskelligt jf.
eksempler og de valgte antagelser i henvendelsen fra Dansk Solcelleforening.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Materiale fra Danske Solcelleejeres foretræde den 18/5-17
3.
Spørgsmål om, hvorvidt Tarifmodel 2.0 er ulovlig i forhold nettoafregningsbekendtgørelsen (PSO
fritagelsen) samt lovbemærkningerne til 2009/1 LSF 162 om ændringer i el-afgiftens solcelleordning,
herunder særligt forslaget om, nettoafregningen på årsbasis. Heri står bl.a., at som følge heraf
lægges til grund, at ejere af anlæg baseret på vedvarende energi med en eleffekt på 6 kW eller
derunder får mulighed for at »lagre« elektricitet på elnettet i lighed med den gældende ordning for
små solcelleanlæg, og der er derfor, ifølge forslaget, ikke krav om fjernaflæst måler, hvormed
kritikken af det forslag, der oprindeligt blev sendt i høring, blev imødekommet. jf. henvendelsen af
13. december 2016.
Dansk Energis udtalelse:
Tarifmodel 2.0 er udarbejdet i henhold til elforsyningslovens regler, herunder særligt § 73, som
fastsætter rammen for, hvordan netselskaber skal prisfastsætte deres ydelser. Det bemærkes i den
forbindelse, at Energitilsynet i forbindelse med Dansk Energis anmeldelse af tariferingsmetode for
kunder med solcelleanlæg (Sag 13/03742), fandt at en nettoafregningsordning for nettarifferne ikke er i
overensstemmelse med elforsyningsloven. Tarifmodellen skal selvsagt samtidig være i
overensstemmelse med anden dansk lovgivning, herunder nettoafregningsbekendtgørelsen og
elafgiftsloven.
Nettoafregningsbekendtgørelsen
For så vidt angår nettoafregningsbekendtgørelsen, så fremgår det af § 1 i bekendtgørelsen, at reglerne
kun vedrører fritagelse for betaling af beløb til dækning af offentlige forpligtelser (PSO). Dette er også i
overensstemmelse med hjemmelsbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 b, som også alene vedrører
PSO-betaling. Det har således aldrig været hensigten med disse bestemmelser, at de skulle regulere
andet end PSO-betaling.
Dette understøttes også af en senere ændring af nettoafregningsreglerne fra 2013 (LSF 212 fra 2012/1),
hvor følgende fremgår af afsnit 2 i de almindelige bemærkninger:
”Nettoafregning
efter de gældende regler betyder, at ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge
den elektricitet, som ejeren selv producerer uden at blive pålagt PSO-tarif, afgifter og moms af
disse. Der skal være tale o direkte eget for rug.”
Da nettoafregningsbekendtgørelsen og elforsyningslovens § 8 b alene vedrører betaling af PSO, kan vi
ikke se et argument for, at Tarifmodel 2.0, som alene vedrører nettariffer, skulle være i modstrid med
disse regler.
Lovforslag 162 - elafgiftsloven
Lovforslag 162 handler om elafgiften i forhold til solcelleanlæg. I lovbemærkningerne findes
for uleri ger i stil ed ”lagre elektri itet på ettet”, so a ve des til at forklare hvilke elafgift, so
solcelleejer slipper for at betale. Elafgiftsloven regulerer dog alene elafgiftsspørgsmålet og har aldrig
reguleret netselskabernes tariffering.
Det fremgår således både af selve lovteksten, men også klart af lovbemærkningerne, at hensigten med
lovforslaget er at regulere elafgiften og intet andet: Følgende fremgår fx:
” . . . . Solceller
e
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Materiale fra Danske Solcelleejeres foretræde den 18/5-17
1765849_0003.png
El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, er fritaget
for elafgift. El, der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt elafgift.
Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under visse betingelser undtaget fra den almindelige
afgift på elektricitet af hele den producerede mængde. Når produktionen er mindre end forbruget
leveres den manglende el fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget,
leveres overskudsproduktionen ud på nettet. En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt
»lagre« overskydende produktion på nettet.
Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale
energiafgifter af den el som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor
der kun betales afgifter mv. af nettoforbruget.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der gennemføres generelle regler for den afgiftsmæssige behandling af
egenproducenters forbrug af elektricitet produceret
på s å hussta dsa læg.”
Elafgiftsloven indeholder således regler om den afgiftsmæssige håndtering af solceller. Der kan ikke af
denne lov udledes, hvilke regler der gælder for netselskabernes tarifferering af deres ydelser, som er
reguleret af elforsyningsloven. Vi kan på denne baggrund ikke se noget som helst belæg for at mene, at
Tarifmodel 2.0, som ikke regulerer elafgifter, skulle være i modstrid med elafgiftsloven eller
lovbemærkningerne til Lovforslag 162 fra 2009.
Med venlig hilsen
Torben Møller Pedersen
Chefkonsulent, cand.polit.
+45 35 300 430
-
Fra synder til frelser? Vi sætter fokus på elektrificering og klima til vores nytårskur d. 24. januar - og du er
inviteret.
Elektrificering og Klima
Fra:
Linda Aaberg (SET) [mailto:[email protected]]
Sendt:
16. december 2016 12:29
Til:
Lykke Mulvad Jeppesen <[email protected]>; Dansk Energi <[email protected]>; Energinet.dk
<[email protected]>
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Materiale fra Danske Solcelleejeres foretræde den 18/5-17
1765849_0004.png
Cc:
Michael Hvitfeldt <[email protected]>; Jørgen S. Christensen <[email protected]>;
Thorbjørn Nejsum <[email protected]>
Emne:
Høring: Dansk Solcelleforenings henvendelse om Dansk Energis Tarifmodel 2.0, målere og
nettoafregningsbekendtgørelsen
Til Energistyrelsen, Dansk Energi og Energinet.dk:
Vedlagt fremsendes til udtalelse en henvendelse fra Dansk Solcelleejerforening, der rejser en række
spørgsmål, jf. foreningens 3 mails til Sekretariatet for Energitilsynet, se vedlagte:
1.
En problematik angående anvendelse af bruttoafregning i medfør af Dansk Energis Tarifmodel 2.0
set i forhold til Solcelleforeningens undersøgelse af netvirksomheders afregning med individuel
import/eksport måling og netvirksomheders afregning med summationsmåling, jf. henvendelsen af
24. november 2016
2. Eksempler på konsekvensen for forbrugeren ved anvendelse af de 2 typer målere, henholdsvis 1
faset og 3 faset men med forskellige forbrugsmønstre, jf. henvendelsen af 7. december 2016, som
indsendt som svar på sekretariatets uddybende spørgsmål
3. Spørgsmål om, hvorvidt Tarifmodel 2.0 er ulovlig i forhold nettoafregningsbekendtgørelsen (PSO
fritagelsen) samt lovbemærkningerne til 2009/1 LSF 162 om ændringer i el-afgiftens
solcelleordning, herunder særligt forslaget om, nettoafregningen på årsbasis. Heri står bl.a., at som
følge heraf lægges til grund, at ejere af anlæg baseret på vedvarende energi med en eleffekt på 6
kW eller derunder får mulighed for at »lagre« elektricitet på elnettet i lighed med den gældende
ordning for små solcelleanlæg, og der er derfor, ifølge forslaget, ikke krav om fjernaflæst måler,
hvormed kritikken af det forslag, der oprindeligt blev sendt i høring, blev imødekommet. jf.
henvendelsen af 13. december 2016.
Sekretariatet bemærker samtidig, at sekretariatet har kendskab til Dansk Energis udmelding om, at
Solcelleejere skal kunne afregnes ens, jf.
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2016/December/16_12_09D.aspx”
Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt snarest og senest den 6. januar 2017.
Med venlig hilsen
Linda Aaberg
Specialkonsulent
Tlf. +45 4171 5356
Mail
[email protected]
Sekretariatet for Energitilsynet
Carl Jacobsens vej 35
DK-2500 Valby
Tlf. +45 4171 5400
Mail
[email protected]
Web
www.energitilsynet.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Materiale fra Danske Solcelleejeres foretræde den 18/5-17