Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 257
Offentligt
1765707_0001.png
Danske Solcellejere v. Michael Hvitfeldt
Mikkelsgade 16,
8850 Bjerringbro
Ministeren
Dato
27. oktober 2016
J nr. 2016-1721
Vedr. henvendelse om Energinet.dk’s transmissionstariffer
Kære Michael Hvitfeldt
Tak for din henvendelse vedr. Energinet.dk’s transmissionstariffer. Du har også
henvendt dig om samme emne den 13. september. Denne henvendelse besvarede
jeg den 19. september 2016.
I mit svar til dig gjorde jeg opmærksom på, at Energinet.dk’s ønske om en ny tarife-
ringsmodel er en sag mellem Energinet.dk og Energitilsynet. Energitilsynet er en
uafhængig myndighed, og det ligger derfor udenfor mit område at gå ind i sagen.
Det er således Energitilsynet, som efter en vurdering af el-direktivet, lovgrundlag
mv. vurderer, om Energinet.dk’s ønsker kan tages til efterretning, dvs. godkendes
og indføres. Jeg har i den forbindelse fuld tillid til, at Energitilsynet udfylder denne
rolle.
Energinet.dk er på samme måde en offentlig virksomhed, hvor der fra politisk hold
er en armslængdeafstand til virksomhedens daglige dispositioner. Der ligger i dette,
at jeg som minister ikke involverer mig i hverken Energitilsynet eller Energinet.dk’s
vurdering af, om der er behov for en ny tariferingsmodel.
Du spørger til min holdning til, at Energinet.dk ønsker at pålægge transmissionsta-
riffer på strøm produceret på i distributionsnettet. Da der er tale om en verserende
sag, kan og vil jeg ikke gå ind i den konkrete problemstilling.
Jeg vil omvendt gerne forholde mig til de faktiske forhold, du beskriver. For mig at
se må der således foreligge en faktuel misforståelse ift. den elektricitet, som en
solcelleejer afsætter til nettet, og som inden for året eller timen hentes tilbage til
husstanden igen. Der er således ikke tale om den nøjagtigt samme elektricitet. Den
elektricitet, som hentes fra nettet, kan således være produceret på en havvindmøl-
lepark i Danmark, et kulkraftværk i Tyskland eller et vandkraftværk i Sverige. I disse
tilfælde leveres elektricitet til husstanden gennem hhv. transmissions- og distributi-
onsnettet til forbrugeren
uanset, om denne har solceller eller ej.
Du refererer i din henvendelse også til lovgivningen på området. Blandt andet
fremgår det, at tariferingen skal ske ”efter
rimelige, objektive og ikke-
diskriminerende kriterier, i forhold til hvilke omkostninger de enkelte køberkategori-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 257: Materiale fra Danske Solcelleejeres foretræde den 18/5-17
1765707_0002.png
er (elforbrugere) giver anledning til.”
Disse principper bunder
i EU’s eldirektiv,
som
jeg i bund og grund synes er rimelige.
Endelig giver du også udtryk for, at solcelleejerne med den nye model skal betale i
størrelsesordenen 45 mio. kr. mere i tariffer om året. Jeg vil ikke gå ind i en vurde-
ring af, hvorvidt tallet er højere eller lavere, men blot bemærke, at Energinet.dk i sit
eget høringsmateriale angiver, at den ønskede nye model kan give Energinet.dk en
årlig øget tarifindtægt på ca. 30 mio. kr. fra de nettoafregnede elkunder med instal-
lationstilsluttede solcelleanlæg, som imidlertid modsvares af tilsvarende mindre
tarifbetaling fra de øvrige elkunder. For den enkelte solcellekunde er der således
tale om en øget årlig betaling til Energinet.dk på 300-400 kr. om året.
I mit forrige svar gav jeg også udtryk for, at jeg omvendt godt kan forstå, at forenin-
gen Danske Solcelleejere er utilfredse med Energinet.dk’s ønske om at ændre
tariferingen af elkunder med nettoafregnet egenproduktion, idet det selvfølgelig er
en ærgerlig situation at skulle betale mere for en vare, end man har gjort før.
Jeg kan imidlertid ikke gøre noget ved situationen andet end at opfordre til, at for-
eningen Danske Solcelleejere retter henvendelse til hhv. Energitilsynet eller Ener-
ginet.dk.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2