Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 254
Offentligt
1765162_0001.png
15. maj 2017
Reform af ordning for landvind i Danmark
–
sammenhængen
mellem rammevilkår og støtteomkostninger
1. Indledning
Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet
illustrerer på et overordnet niveau sammenhængen mellem valg af
støtteformer og statens omkostninger til støtte.
Notatet perspektiverer problemstillingen i forhold til den igangværende
debat omkring reformen af ordningen for landvind og opsætning af
rammevilkår for et udbud af støtte til landvind. Incitamenterne til
afgivelse af budpriser ved udbud, som anvender forskellige
støtteformer, vil også blive beskrevet.
2. Støtteformer
Ifølge EU's retningslinjer for statsstøtte skal medlemslandene efter 1.
januar 2017 som hovedregel basere sine støttesystemer på udbud.
Overordnet findes der tre tilgange for støtte til vedvarende energi:
pristillæg i forskellige udformninger, grønne certifikater og
investeringsstøtte.
Grønne certifikater og investeringsstøtte vurderes ikke at være
relevant for den kommende reform af ordningen for landvind i
Danmark, og derfor fokuseres der i dette notat på en hensigtsmæssig
udformning af forskellige former for pristillæg i et udbudsregime.
Et pristillæg anvendes som støtte når vindenergi afsættes i elmarkedet,
og skal ses som kompensation til miljøvenlig elproduktion.
I Europa anvendes i dag to typer pristillæg ved støtte til vindenergi:
-
En fast samlet afregningspris,
som medfører et variabelt
pristillæg defineret ud fra markedsprisen på el. Denne type
benævnes også en ”Contract for difference”, hvor den faste
afregningspris (strike-prisen) er garanteret af staten i en
bestemt periode. Denne type støtteordning anvendes i
forskellige udformninger i dag f.eks. i Tyskland, Holland,
England og i Danmark til havvindmøller.
-
Et fast pristillæg,
hvor vindmølleejeren modtager en fast
støtte, udover indtjeningen i elmarkedet. Denne type anvendes i
dag kun i de danske og estiske støtteordninger til landvind.
De to former for pristillæg medfører forskellige fordelinger af risiko
mellem mølleejeren og staten, og de har forskellige indvirkninger på
statens finanser, hvilket vil blive beskrevet nedenfor.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Henvendelse af 1/6-17 fra Danmarks Vindmølleforening om en ny analyse af rammevilkårene for en ny ordning for landvind
1765162_0002.png
Figur 1:
En illustration af de to former for pristillæg: variabelt (grøn
linje) og fast (blå linje) defineret ud fra markedsprisen (stiplet linje).
2.1. Faste afregningspriser (CfD-kontrakter)
Et variabelt pristillæg i form af en CfD-kontrakt vil medføre at
vindmølleejeren har sikkerhed for den fremtidige indtjening og dermed
ikke vil inkludere et risiko-element i et bud til et udbud. De fremtidige
indtægter vil være garanteret af staten, hvilket giver en potentiel
investor sikkerhed inden en investeringsbeslutning.
Støttebetalingerne fra staten vil svinge i forhold til elprisen ved en CfD-
kontrakt, men kun så længe elprisen er under den faste afregningspris.
Dette notat forudsætter at såfremt elprisen overstiger den faste
afregningspris vil en CfD-ordning medføre en indtægt til staten, da
mølleejeren vil betale indtægten fra elmarkedet, som overstiger den
faste afregningspris, tilbage til staten. Derudover forudsættes at staten
udbyder 20-årige kontrakter.
Et udbudsregime baseret på en CfD-ordning vil i en situation med
forventede stigende elpriser og faldende etableringsomkostninger til
vindmøller medføre et tydeligt incitament til nulpriser i et udbud. Dette
skyldes, at vindmølleejeren med en lav CfD-budpris i et udbud vil gå
glip af en forventet gevinst i et scenarie med en stigende elpris.
Konkret kan det forventes, at en potentiel mølleejer inden deltagelse i
et udbud vil vurdere, at i en situation, hvor elprisen forventes at stige
til et niveau over en sandsynlig fast afregningspris, at det ikke vil være
fordelagtigt at deltage i en støtteordning,
og derfor foretrække et ”nul-
bud” uden støtte.
DONG Energy’s
”nul-bud”
på havvindmølleparker i Tyskland i april 2017
er afgivet i et CfD-udbudsregime til vindmøller tilkoblet det tyske
elmarked, som sammenlignet med det danske elmarked, er et
højprisområde.
Det er en politisk beslutning, om der skal ske en tilbagebetaling. Der er
også eksempler på CfD-ordninger
–
f.eks. i Tyskland
–
hvor vinderen af
et udbud kan træde ud af den faste pris i perioder og overgå til rene
markedspriser.
2.2.
Faste pristillæg (variabel afregningspris)
I et udbudsregime med faste pristillæg vil et bud afspejle at
mølleejerens indtjening vil afhænge af markedsprisen, og buddet vil
derfor indeholde et betydeligt risiko-element pga. usikkerhed om den
fremtidige elpris, som ovenfor beskrevet.
2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Henvendelse af 1/6-17 fra Danmarks Vindmølleforening om en ny analyse af rammevilkårene for en ny ordning for landvind
1765162_0003.png
Et fast pristillæg indeholder ikke en risiko for tabt indtjening for
vindmølleejeren i et scenarie med forventede stigende elpriser, og
derfor kan det ikke forventes, at ordningen vil indeholde et incitament
til bud med nulpriser på samme måde som en CfD-ordning. Konkret vil
en vindmølleejer ikke gå glip af indtjeningen fra stigende elpriser og
incitamentet til nul-priser er derfor betydeligt mindre i denne type
udbudsregime.
Staten vil derfor selv i et scenarie med stigende elpriser opleve at
skulle betale til støtte til vindere af udbud med faste pristillæg.
3. Omkostninger ved forskellige støtteformer
3.1 Faste afregningspriser (CfD-kontrakter)
Støtteomkostninger ved en CfD-ordning for landmøller vil være
defineret ud fra udviklingen i elprisen og budpriserne i et udbud.
Nedenfor er illustreret statens støtteomkostninger ved et udbud
baseret på en CfD-ordning og en fast afregningspris på 30 øre/kWh
1
beregnet ud fra Energistyrelsens basisfremskrivning for elprisen i
perioden 2017-2030.
2
Hensigten med illustrationen er kun at give et indblik i den
overordnede udvikling i de forskellige finansielle konsekvenser ved
anvendelse af en CfD-ordning.
Det ses, at ved udgangen af 2024 forventes elprisen i Energistyrelsens
fremskrivning at overstige 300 kr./MWh (=30 øre/kWh), hvorefter
staten vil modtage indtægter fra en eventuel CfD-kontrakt.
Nutidsværdien af statens betalinger og indtægter af en CfD-kontrakt
med etablering af 200 MW vindmøller om året i perioden 2018-2030 er
i eksemplet estimeret til en netto-indtægt i størrelsesordenen 0,5 mia.
kr.
3
Figur 2:
En illustration af statens betalinger (højre akse) til en CfD-kontrakt på
30 øre/kWh og etablering af 200 MW vindmøller om året.
Energistyrelsens fremskrivning af elprisen er dog betydeligt højere end
de aktuelle forward-kontrakter, og anvendes markedets forudsigelse af
elprisen vil statens udgifter være højere i en længere periode.
1
Kilde: Danmarks Vindmølleforenings skøn over etablerings- og driftsomkostning for
landvind i Danmark, der viser et niveau for en CfD-kontrakt i størrelsesordenen 25-30
øre/kWh ved et udbud gennemført i 2018. Dette vil dog være meget afhængigt af behovet
for opkøb af ejendomme og eksisterende vindmøller.
2
Der er i illustrationen ikke taget højde for, at afregningsprisen for vindenergien typisk er
10-15 % lavere end markedsprisen
3
Forudsætninger: Diskonteringsfaktor 4 %. 3.500 årlige fuldlasttimer.
3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Henvendelse af 1/6-17 fra Danmarks Vindmølleforening om en ny analyse af rammevilkårene for en ny ordning for landvind
1765162_0004.png
Omkostninger til en sammenlignelig ordning med f.eks. et fast
pristillæg på 12 øre/kWh
4
og etablering af 200 MW vindmøller om året
giver en årlig betaling der stiger til over en mia. kr.
5
i 2030 Dette
estimat skal betragtes som et eksempel på en udgift for staten, som
f.eks. er forudsat, at et udbud i alle årene ville resultere i et fast
pristillæg på 12 øre/kWh, hvilket ikke er et sandsynligt udfald af
udbuddene i alle årene.
CfD-ordninger har været anvendt ved alle udbud af havvindmøller i
Danmark, herunder bl.a. i udbuddet for Kriegers Flak, som resulterede
i en fastpris afregning på 37 øre/kWh i en 12-13 årig periode.
Energistyrelsen har i november 2016
6
omregnet udbudsprisen for
Kriegers Flak til en realstøtte for levetiden af havvindmølleparken,
inklusiv nettilslutning, til 16,6 øre/kWh.
Som det er angivet ovenfor kan det forventes, at realstøtten til et nyt
CfD-baseret udbud til landvind over 20 år vil være negativ, i den
forstand, at staten over levetiden vil opleve en netto-indtægt ved
udbuddet. Dette er forudsat, at elprisen udvikler sig som forudsat i
Energistyrelsens fremskrivning.
3.2 Faste pristillæg
Et fast pristillæg vil medføre en årlig betaling fra staten, som kun vil
variere med den årlige vindproduktion (i størrelsesordenen +/- 15 % af
et normalår).
Antages som et eksempel en udbygning på 200 MW vindmøller om året
vil et fast pristillæg på 12 øre/kWh medføre en omkostning for staten
med en nutidsværdi på i størrelsesordenen 5,4 mia. kr.
7
i perioden
2018-2030.
Ovenstående skal betragtes som et eksempel, som indikerer den
overordnede udvikling i de forventede udgifter for staten. De faktiske
udgifter for staten og niveauet for et fast pristillæg vil først være kendt
efter gennemførelsen af et udbud.
4
Det vindende bud fra Energistyrelsens udbud af solceller i december 2016 er anvendt her
som eksempel.
5
Forudsætninger: Diskonteringsfaktor 4 %. 3500 årlige fuldlasttimer.
6
Ministersvar nr. 45 til EFK-udvalget 25. november 2016.
7
Forudsat 4 % diskonteringsfaktor og 3.500 årlige fuldlasttimer.
4
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Henvendelse af 1/6-17 fra Danmarks Vindmølleforening om en ny analyse af rammevilkårene for en ny ordning for landvind
1765162_0005.png
Figur 3:
En illustration af statens betalinger til et fast pristillæg på 12 øre/kWh
og betalingerne til en CfD-kontrakt på 30 øre/kWh. Begge udbudsregimer har
som forudsætning en udbygning på 200 MW vindmøller om året.
Det ses af figur 3, at staten selv igennem år med høje elpriser vil skulle
fortsætte udbetalinger af støtte til vindmøller, hvis der anvendes faste
pristillæg ved udbud.
4. Opsummering - Sammenhængen mellem rammevilkår og
støtteomkostninger
Et udbud baseret på en CfD-ordning kan forventes at pålægge staten
en risiko for stigninger i den årlige betaling til støtte, hvis
elmarkedsprisen falder. Men afhængigt af niveauet for den faste
afregningspris kan en CfD-ordning også medføre indtægter for staten,
hvis elmarkedet oplever priser højere end den faste afregningspris.
I en situation, hvor markedet for etablering af landvindmøller står foran
betydelige fald i etableringsomkostninger, vil en CfD-ordning være at
foretrække, da dette vil give et langt stærkere incitament til at afgive
lave eller nul-pris bud (og dermed udfase behovet for støtte) end det
vil være tilfældet med et system baseret på faste tillæg.
Ovenstående har illustreret, at anvendes Energistyrelsens
elprisfremskrivning vil det ikke længere være rentabelt for en ejer af en
landvindmølle at deltage i en CfD-ordning fra 2025. Det er derfor
afgørende, at rammevilkårene for en reform af landvind i Danmark
indeholder de rigtige incitamenter.
Ved anvendelse af faste pristillæg kan det forventes, at staten vil
mindske risikoen for niveauet af den samlede årlige støttebetaling, men
betalingen fra staten vil stadig variere i samspil med variationerne i
den årlige vindproduktion. Staten vil derudover opleve unødigt at skulle
betale tilskud i år med høje elpriser. Incitamentet til at afgive lave eller
nul-bud i et udbud er betydeligt mindre end ved anvendelse af en CfD-
ordning i et udbud.
Ved anvendelse af udbudsordninger med faste pristillæg kan det derfor
forventes, at behovet for støttebetalinger fra staten vil blive opretholdt
i en længere periode end i en CfD-ordning.
For yderlige oplysninger kontakt:
Søren Klinge
Seniorøkonom
Danmarks Vindmølleforening
Mail:
[email protected]
Tlf.: + 45 5069 3259
5