EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 253
Offentligt

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

RESULTATER OG

UDFORDRINGER

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

INDHOLD

PROFIL AF ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS MISSION OG VISION

FORORD

OVERBLIK:

FORBRUGERPRISER PÅ EL, NATURGAS, FJERNVARME

DOKUMENTATION:

UDVIKLING I FORBRUGERPRISEN PÅ EL, FORDELT PÅ PRISELEMENTER

UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISEN PÅ

NATURGAS, FORDELT PÅ PRISELEMENTER

UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISEN PÅ FJERNVARME 2009–2016,

FORDELT PÅ PRISELEMENTER

HUSHOLDNINGERNES UDGIFT TIL ENERGI I BOLIGEN

UDVIKLINGEN I ENGROSPRISERNE PÅ EL OG NATURGAS

KRAV OM EFFEKTIVITET I ELNETVIRKSOMHEDERNE

INDBLIK

PÅ VEJ MOD NY MODEL TIL BENCHMARKING AF ELNETSELSKABERNE

PÅ VEJ MOD NY REGULERING MED FASTSÆTTELSE AF FORRENTNING

AF ELNETVIRKSOMHEDERNES FREMADRETTEDE INVESTERINGER

STATUS FOR NY GUIDE TIL LANDETS ELPRISER

MEDLEMMER AF ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

OM ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER I DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE

SAGSBEHANDLINGSTID

ENERGIKLAGENÆVNET

ØKONOMI

NY LOVGIVNING

ANDRE MYNDIGHEDER PÅ ENERGIOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

PROFIL AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en myndighed,

der er uahængig af regeringen.

Energitilsynets opgaver er fastlagt i

el-, naturgas- og varmeforsyningslo-

vene, og i krat af dem skal Energi-

tilsynet:

GODKENDE

Energitilsynet godkender f.eks. metoder, som netselska-

berne på el- og naturgasmarkedet bruger til at fastsæt-

te priser og adgangsvilkår for kunderne, om prisen på

varme fra et jernvarmeværk er rimelig og om indberet-

ninger fra kommunerne om modtagelse af vederlag fra

energivirksomheder er korrekte.

OVERVÅGE

Energitilsynet overvåger og regulerer en række områder

på engrosmarkedet og detailmarkedet for el, naturgas

og jernvarme, håndteringen af lagerkapaciteten på

naturgasmarkedet, priser på elektricitet, naturgas og

jernvarme, branchevejledninger og forskellige anmel-

delser fra energivirksomheder til Energitilsynet. Energi-

tilsynet gennemfører desuden analyser af de regulerede

virksomheders opgavevaretagelse.

SKABE GENNEMSIGTIGHED

Energitilsynet arbejder for gennemsigtighed for kunder-

ne på energimarkedet, f.eks. ved at ofentliggøre priser

på energi, fastsæte regler om oplysninger som skal

fremgå af forbrugernes energiregninger, drive elprisgui-

den Elpris.dk mv.

FORTOLKE ENERGILOVENE

Energilovene er i vidt omfang

rammelovgivning, og det betyder, at

Energitilsynet i mange tilfælde har

et vidt skøn ved udmøntning af de

dele af energilovene, hvor Energitil-

synet er myndighed.

BESTEMME/FASTLÆGGE

Energitilsynet fastlægger bestem-

te niveauer på en række områder,

f.eks. efektivitetskrav til netselska-

berne inden for el og naturgas, pris-

lot for afaldsforbrændingsværker,

forrentning af indskudskapital i

jernvarmeværker mv.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energitilsynet er en myndighed, der er

uahængig af regeringen. Energitilsynets

opgaver er fastlagt i el-, naturgas- og varme-

forsyningslovene.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

MISSION OG VISION

MISSION

Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer

inden for el, gas og varme.

Det indebærer:

−

Rimelige vilkår for kunder og virksomheder

−

Efektiv løsning af opgaver i infrastrukturen

−

Bedst mulige rammevilkår.

VISION

At være kendt og anerkendt for faglighed, efektivitet,

handlekrat og mod til nytænkning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energitilsynet arbejder for velfungerende

sektorer inden for el, gas og varme.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

FORORD

Der er lagt op til markante foran-

dringer på energimarkedet i den

kommende tid. Regeringen har i

regeringsgrundlaget bebudet, at

den i 2017 vil fremlægge forslag til

et nyt energiforlig, blandt andet

med udgangspunkt i Energikom-

missionens anbefalinger. Et forslag

til ny elforsyningslov er på vej; et

forslag der blandt andet indehol-

der en ny økonomisk regulering af

elnetvirksomhederne. Regeringen

står desuden bag et forslag til for-

syningsstrategi, der blandt meget

andet lægger op til at indføre en ny

økonomisk regulering af jernvar-

mevirksomhederne. Og lige før

skitet til 2017 fremlagde EU-Kom-

missionen en omfatende energi-

pakke med forslag til regulatorisk

forandring. Dermed er de områder,

som Energitilsynet regulerer i spil

til forandringer og fornyelser.

Energitilsynet har trufet 21 afgø-

relser med principiel og økonomisk

betydning for kunder og virksom-

heder i 2016. Dertil kommer, at Ener-

gitilsynets sekretariat på grundlag

af Energitilsynets retningslinier og

praksis har trufet afgørelser i lere

end 700 sager i 2016.

På naturgasområdet har Energitil-

synet trufet afgørelse om prisen på

transport af naturgas fra Nordsøen

ind til vestkysten for perioden

november 2012 til marts 2014.

Energitilsynet sænkede prisen på

transporten i forhold til det niveau,

som ejeren DONG Energy havde øn-

sket. Samlet set er der tale om en afgørelse af væsentlig

økonomisk betydning for aktørerne og for en velfunge-

rende konkurrence på naturgasmarkedet.

På elområdet har Energitilsynet sænket lotet over net-

virksomhedernes maksimalt tilladte indtægter; indtæg-

ter, som virksomhederne kan opkræve hos kunderne,

også kaldet indtægtsrammer. Energitilsynets regulering

på området har samlet set betydet, at netvirksomhe-

dernes opkrævningsmuligheder hos kunderne varigt er

reduceret med ca. 900 mio. kr. i perioden 2008-2017.

I samme periode er der sket markante forandringer i

denne del af elbranchen. Der er sket en konsolidering, de

samlede dritsomkostninger, eksklusive omkostninger

til energibesparelser, er reduceret med mere end en

milliard kr. Og antallet af minuter på et år, hvor kunder-

ne uplanlagt er uden strøm, er meget få.

Et lertal i Folketinget overvejer at indføre ny økonomisk

regulering for elnetvirksomhederne. Det har blandt

andet medført, at elnetvirksomhederne har gennem-

ført en kritisk gennemgang af de såkaldte ”nødvendige

nyinvesteringer”, der har været gennemført helt tilbage

til 2005. Selskaberne har indsendt lere end 200 ansøg-

ninger om at få disse investeringer medregnet i selska-

bernes indtægtsramme og med tilbagevirkende krat.

I visse tilfælde helt tilbage til 2005-indtægtsrammen.

Begrebet ”nødvendige nyinvesteringer” drejer sig især

om nyinvesteringer, hvor virksomhederne har kabellagt

lutledninger, etableret forsyning til nye boligområder

mv. Indregningen af alle disse ”nødvendige nyinvesterin-

ger” kan have betydning for den endelige opgørelse af

netvirksomhedernes indtægtsrammer tilbage til 2005.

Behandlingen af disse mange ansøgninger og opgørel-

sen af indtægtsrammerne tilbage i tiden er ved indgan-

gen til 2017 mere end godt på vej.

Den forestående nye økonomiske regulering af elnet-

virksomhederne har også præget Tilsynet på anden vis.

Det er sket gennem to ekspertgrupper, der inden for et

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

år har aleveret sine anbefalinger til fornyelse af regu-

leringen, og hvor Energitilsynets sekretariat har ydet

sekretariatsbistand. Den ene ekspertgruppe har hat

til opgave at udarbejde en ny model til benchmarking

af netvirksomhedernes økonomiske efektivitet. Den

anden har fremlagt anbefalinger om forrentning af frem-

tidige investeringer i elnetvirksomhederne ved hjælp

af en WACC-model. Begge ekspertgrupper havde et

medlem af Energitilsynet på posten som næstformand.

Med WACC-eksperternes anbefalinger har Energitilsy-

net kunnet indlede sagsbehandlingen af ca. 60 sager,

hvor jernvarmevirksomheder har søgt Energitilsynet

om tilladelse til forrentning af indskudskapitalen.

Energitilsynet har ved årsskitet 2017 godkendt, hvordan

WACC-modellen kan bruges på jernvarmeområdet,

og hvordan Energitilsynets sekretariat kan udøve det

konkrete skøn over, hvad en rimelig forrentning er. Der-

med kan der nu sætes skub i behandlingen af de ca. 60

forrentningssager.

Samarbejde og samhandel mellem de europæiske lande

er en hjørnesten i et efektivt og velfungerende marked

på el- og naturgasområdet. Det gælder ikke mindst i

takt med, at nye og vedvarende energiteknologier med

luktuerende produktion udgør en større og større del

af produktionsapparatet over det meste af Europa.

Energitilsynet er, især med sine metodegodkendelser

på transmissionsforbindelserne, en central myndighed

i at holde handelsvejene over grænserne så åbne og til-

gængelige som muligt. Elforbindelsen mellem Danmark

og Tyskland via Jylland har fortsat begrænset kapacitet

og stiller sig i vejen for større samhandel med el. Det

er ikke tilfredsstillende. Sagen drøtes nu på politisk

niveau mellem Danmark og Tyskland, og Energitilsynets

sekretariat bidrager med faglige input.

Der er i sandhed opbrud i de lovgivningsmæssige

rammer på energiområdet. Der er også overvejelser

og forslag , der involverer Energitilsynet. Regeringens

forslag til forsyningsstrategi indeholder således et

forslag om, at Energitilsynet skal

erstates af en uahængig direktion.

Et særkende ved Energitilsynet er,

at tilsynet på grundlag af lovgiv-

ningen skal træfe sine afgørelser

uahængigt af politiske ønsker

og træfe afgørelser gennem en

afvejning af forbrugerinteresser

og virksomhedsinteresser. Denne

upartiskhed bidrager til, at regula-

toropgaven kan udføres neutralt og

objektivt. Energitilsynet er i mange

sager første instans, når der opstår

tvivl eller uenighed om fortolk-

ning af lovgivningen. Ote er der i

disse sager væsentlige samfunds-,

forbruger- og virksomhedsøkono-

miske interesser. I dete lys lægger

Energitilsynet vægt på, at tilsy-

nets afgørelser fortsat – også i et

eventuelt nyt organisatorisk set-up

– kommer til at hvile på upartiskhed,

saglighed og uahængighed.

Det er uvist, hvad de politiske

forhandlinger munder ud i. Men det

står klart, at Energitilsynet – indtil

andet er beslutet – vil fortsæte

praksis med at træfe abalance-

rede afgørelser, der inden for lov-

givningens rammer giver rimelige

vilkår for både kunder og virksom-

heder og fortsat understøter en

efektiv opgaveløsning i den del af

energisektoren, som Energitilsynet

regulerer.

Ufe Bundgaard-Jørgensen

Formand for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

OVERBLIK

FORBRUGER

PRISERNE PÅ

EL, NATURGAS,

FJERNVARME

FORBRUGERPRISER OG

FORBRUGERPRISINDEKS I 2016

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el steg en anelse

mere end forbrugerpriserne, mens de gennemsnitlige

forbrugerpriser på naturgas og jernvarme faldt i 2016.

Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på el,

naturgas og jernvarme

set i forhold til Forbrugerprisin-

dekset

har i 2016 været:

Den gennemsnitlige for-

brugerpris på el steg svagt

i 2016 med en stigning lidt

over den generelle prisud-

vikling. Derimod faldt de

gennemsnitlige forbruger-

priser på naturgas og jern-

varme i 2016 i forhold til

den generelle prisudvikling.

−

Elprisen

er steget med 0,9 pct.

−

Naturgasprisen

er faldet med 7,1 pct.

−

Fjernvarmeprisen er faldet med 5,2 pct.

Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger baseret på egne

prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik.

2 Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset viser udviklingen i den gen-

nemsnitlige pris på forbrugsvarer og tjenester købt af husholdningerne.

3 Med elprisen menes den gennemsnitlige, månedlige forbrugerpris. Der

skal tages forbehold for, at data før 1. april stammer fra Dansk Energi som

tidligere meddelte til Danmarks Statistik og Eurostat, inkl. transport-

betaling og afgiter. Prisen er en gennemsnitspris, som forbrugere har

betalt, hvis de aldrig aktivt har valgt et elprodukt selv. I perioden hereter

består data af et vægtet gennemsnit af de mest solgte produkter. Vægt-

ningen er baseret på 2015-data, da 2016-data ikke forelå ved redaktio-

nens slutning. En elforbruger er her deineret ved et årligt elforbrug på

4000 kWh.

4 Med gasprisen menes elementet Gaspris fra Energitilsynets kvartalsvise

gasprisstatistikker. Dete element er en kunde- og volumenvægtet liste-

pris af forsyningspligtpriser og priser på de ikke-regulerede produkter

fra DONG, HMN og NGF Nature Energy. Energitilsynet holder øje med, at

priserne på forsyningspligtig naturgas følger engrosprisen på naturgas

med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger til

distribution og transmission samt dækningsbidrag.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 1 |

Forbrugerpriser på el, naturgas og jernvarme i sammenligning

med Forbrugerprisindekset, 2009-2016, indeks/år

130

120

110

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Forbrugerprisindeks

■

Elektricitet

■

Naturgas

■

Fjernvarme

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks

Statistik.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

−

Forbrugerprisindekset er steget

med 0,1 pct.

Stigningen i den gennemsnitlige el-

pris på 0,9 pct. er drevet af stignin-

ger i netbetalinger – blandt andet i

krat af nyinvesteringer og øgede

udgiter til energisparerådgivning –

samt afgiter.

Den faldende naturgaspris må

blandt andet ses i lyset af, at en-

grosprisen

som hovedtendens har

været faldende siden 2011.

Den faldende pris på jernvarme

synes at hænge sammen med, at

produktionsomkostningerne gene-

relt er faldet.

pct. (igur 1). Stigningen i elprisen har sin baggrund i

øgede afgiter, herunder PSO-afgit, øgede udgiter til

energisparerådgivning og nyinvesteringer i blandt andet

kabellægning af lutledninger.

Den gennemsnitlige prisudvikling har formet sig noget

anderledes for naturgas og jernvarme (igur 1).

Priserne på naturgas til forbrugerne er faldet med knapt

12 pct. fra 2009 til 2016. Prisfaldet må blandt andet ses

i sammenhæng med relativt vigende priser på engros-

markedet i de seneste år, og at naturgasforbrugerne

ikke betaler PSO-afgit. Den gennemsnitlige jernvar-

mepris faldt med ca. 6 pct. i perioden. Den faldende pris

på jernvarme hænger sammen med vigende produkti-

onsomkostninger, herunder faldende brændselspriser.

Fjernvarmeforbrugerne betaler heller ikke PSO-afgit.

De gennemsnitlige forbrugerpriser på el, naturgas og

jernvarme samt Forbrugerprisindekset har udviklet sig

således i procent fra 2009 til 2016

−

Elprisen er steget med 17,3 pct.

Naturgasprisen er faldet med 11,7 pct.

Fjernvarmeprisen er faldet med 6,2 pct.

Forbrugerprisindekset er steget med 9,7 pct.

FORBRUGERPRISER OG FOR-

BRUGERPRISINDEKS FRA 2009

TIL 2016

Set over en oteårig periode fra

2009-2016 er den gennemsnitlige

elpris for forbrugerne steget med

ca. 17 pct. – i samme periode steg

Forbrugerprisindekset knapt 10

5 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og

el er uddybet i afsnitet ”Udviklingen i engros-

priserne på el og naturgas”.

6 Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger baseret på egne

prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

UDVIKLINGEN I

FORBRUGERPRISEN

PÅ EL 2009–2016,

FORDELT PÅ

PRISELEMENTER

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på el var i 2016 på

det højeste niveau set over

en periode på ote år. Stig-

ning må ses i sammenhæng

med blandt andet stigende

afgiter, øgede bidrag til

energisparerådgivning og

nyinvesteringer.

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el er steget med

lige godt 17 pct. over de seneste ote år, målt i løbende

priser (igur 2). Det hænger især sammen med stigende

afgiter, stigende støte til miljøvenlig elproduktion og

forskning (PSO), lere omkostninger til energispare-

rådgivning og nyinvesteringer i kabellægning af lutled-

ninger mv. Omvendt er prisen på energi faldet fra 2011,

hvilket må ses i sammenhæng med relativt faldende

engrospriser

fra 2011 og frem til sidste halvår af 2015,

hvor prisen steg relativt frem mod slutningen af 2016

uden dog at nærme sig 2011-niveauet.

UDVIKLING I EL-DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

De gennemsnitlige forbrugerudgiter til distribution i el-

netene, et område som Energitilsynet fører tilsyn med

via efektivitetsreguleringen af elnetvirksomhederne, er

steget med 22 pct. eller 6,4 øre pr. kWh fra 2009 til 2016

(igur 3).

Stigningen skal ses i sammenhæng med, at netselska-

berne blandt andet har hat øgede udgiter til energispa-

rerådgivning hos kunderne og har foretaget nødvendige

nyinvesteringer i blandt andet kabellægning af lutled-

ninger. Udgiter til energisparerådgivning og kabel-

lægning må selskaberne eter lovgivningen indregne i

distributionsprisen.

7 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og el er uddybet i afsnitet

”Udvikling i engrospriserne på el og naturgas 2009 til 2016”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 2 |

Gennemsnitlige forbrugerpriser på elektricitet, øre pr. kWh/år,

løbende priser

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Energi

■

Netbetaling

■

Afgi er og PSO

■

Moms

Kilde:

Energitilsynets elprisstatistik til og med 31. marts 2016. Fra og med 1. april 2016 priser

på elprisguiden www.elpris.dk.

Note:

Rød streg markerer ny beregningsmetode. Til og med 31. marts 2016 er den gennem-

snitlige forbrugerpris beregnet med udgangspunkt i Energitilsynets elprisstatistik for

forsyningspligtig el. Fra og med 1. april 2016 er beregning baseret på pris og produktop-

lysninger for 30 af de mest solgte produkter udbudt på www.elpris.dk, målt på salgsvo-

lumen (vægtet gennemsnit).

Vægtningen er baseret på 2015-data, da 2016-data ikke forelå

ved redaktionens slutning.

FIGUR 3 |

Forbrugerudgit til distribution, øre pr. kWh i løbende priser

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Distribution omfater abonnement og forbrugernes betaling for distribution i netet for

forbruger med 4.000 kWh årligt.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og elpriserne

Energitilsynet overvåger elpriserne, men foretager ikke længere prisregule-

ring af elprodukter, de såkaldte forsyningspligtprodukter, til små og mindre

forbrugere. Forsyningspligtprodukterne er udfaset, og derfor koncentrerer

Energitilsynet sig om at overvåge, om priserne på det frie detailmarked er

rimelige, sammenlignelige og ikke-diskriminerende.

Energitilsynet overvåger priserne på engrosmarkedet for el.

Godkender metoder

Energitilsynet regulerer desuden netdistributionsselskabernes metoder til

at fastsæte prisen på transport af el i netet.

ELPRISENS SAMMENSÆTNING

Forbrugerprisen på elektricitet

er sammensat af lere forskellige

elementer (igur 4). Størstedelen

af forbrugerprisen er afgiter og

støte til vedvarende energi og

forskning, PSO.

Energiprisen – elprisen uden afgif-

ter, transport, levering og abonne-

ment – udgjorde i 2016 28,7 øre/

kWh eller 12 pct. af den pris, som

forbrugeren i gennemsnit betaler.

Afgiter og moms udgjorde 157,8

øre/kWh, ca. 69 pct. af elprisen. De

resterende 43,3 øre/kWh eller ca. 19

pct. går til netbetaling og abonne-

ment. Af de 43,3 øre/kWh er ca.

35 øre til betaling for distribution,

mens ca. 8 øre/kWh er til betaling

for transmission.

DETAIL- OG ENGROSPRIS PÅ EL

Elprisen – energiprisen - består af et engros- og et

detailelement (igur 5).

Ca. 87 pct. af energiprisen går til engrosleddet

, hvor

prisen fastsætes på den nordiske elbørs. Resten af

energiprisen er dét element, som detailleddet reelt kan

konkurrere om.

Ifølge Energitilsynets prisoplysninger var den gennem-

snitlige energipris i 2016 på 28,7 øre/kWh. Detailleddet

konkurrerer således i gennemsnit om knapt 3,6 øre ud

af den samlede gennemsnitlige forbrugerpris på el, der i

gennemsnit beløb sig til 229,8 øre/kWh i 2016.

8 Engrospris taget som årets gennemsnit for 3 måneders forward, inklu-

sive proilomkostninger. Da statistik på detailprisen også inkluderer

produkter, der følger spotprisen, vil engrosleddets andel af energiprisen

være for høj, hvis forwardprisen er højere end spotprisen, vice versa.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

2015

FIGUR 4 |

Elprisens sammensætning 2016, øre/kWh

Moms

Energi

Netbetaling

Afgi er og PSO

112

■

Netbetaling

■

Afgi er og PSO

■

Moms

■

Energi

Kilde:

De første tre måneder er beregning baseret på prisen på forsyningspligtsprodukter,

hvor det for resten af året består af et vægtet gennemsnit af de 30 mest solgte mar-

kedsprodukter.

Vægtningen er baseret på 2015-data, da 2016-data ikke forelå ved redaktio-

nens slutning.

Note:

PSO (Public Service Obligations), også kaldet ofentlige forpligtelser, er afgiter, der

inansierer tilskud til vedvarende energi og energiforskning.

FIGUR 5 |

Elprisens sammensætning i detail- og engrosleddet 2016, pct. pr.

kWh

20%

49%

12%

11%

19%

■

Netbetaling

■

Afgi er og PSO

■

Moms

■

Energi - detail

■

Energi – engros

Kilde:

Egne beregninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

UDVIKLINGEN I FOR

BRUGERPRISEN PÅ

NATURGAS 2009–

2016, FORDELT PÅ

PRISELEMENTER

Den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas faldt for

tredje år i træk og var i 2016 på det hidtil laveste niveau i

de seneste ote år, målt i løbende priser (igur 6).

Den gennemsnitlige pris for forbrugerne har bevæget

sig op og ned siden 2009. Prisen toppede i 2011 og er

især de seneste tre år faldet år for år.

Den gennemsnitlige for-

brugerpris på naturgas var

i 2016 på det hidtil laveste

niveau i de seneste ote år;

et forhold der blandt andet

må ses i sammenhæng med

vigende engrospriser og

distributionsomkostninger.

En direkte sammenligning af prisen i 2009 med prisen

i 2016 viser, at den gennemsnitlige gaspris i løbende

priser er faldet med 11,7 pct.; en afspejling af en relativt

faldende engrospris

fra 2013 og vigende distributions-

omkostninger fra 2012.

UDVIKLING I GAS-DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

Den gennemsnitlige forbrugerudgit til distribution i net-

tene, et område som Energitilsynet fører tilsyn med via

efektivitetsreguleringen af netselskaberne, har svinget

de seneste ote år. Forbrugernes udgit til distribution

toppede i 2011 for så at falde de eterfølgende tre år.

Siden 2015 er distributionsudgiten steget svagt - målt i

løbende priser (igur 7).

9 Udviklingen i engrospriserne på naturgas er uddybet i afsnitet ”Historisk

udvikling i engrospriserne på el og naturgas”

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 6 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på naturgas, kr. pr. kbm/år, fordelt

på priselementer, løbende priser, 2009-2016

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Gaspris

■

Distribution

■

Naturgasafgi

■

CO2-, NOx- og nødforsyningsafgi

■

Moms

Kilde:

Prisstatistik, Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Med gasprisen menes elementet gaspris fra Energitilsynets kvartalsvise gasprisstati-

stikker. Dete element er en kunde- og volumenvægtet listepris af forsyningspligtpriser

og priser på de ikke-regulerede produkter fra DONG, HMN og NGF Nature Energy. Energi-

tilsynet holder øje med, at priserne på forsyningspligtig naturgas følger engrosprisen på

naturgas med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger til distribution

og transmission samt dækningsbidrag.

FIGUR 7 |

Forbrugerudgiter til distribution af naturgas, kr. pr. kbm./år,

løbende priser, 2009-2016

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Fra 2010 er udgiter til abonnement indregnet i distributionsbetalingen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og naturgaspriserne

Energitilsynet fører tilsyn med priserne på forsyningspligt- og tilbagefalds-

produkter for naturgas.

Forsyningspligtprodukt:

De kunder, der ikke aktivt har valgt naturgasleve-

randør, får automatisk leveret naturgas fra et forsyningspligtselskab, som

Energistyrelsen har udpeget eter en udbudsrunde. Energitilsynet holder øje

med, at prisen følger engrosprisen på naturgas med et tillæg, der dækker

gasleverandørens øvrige omkostninger (diverse distributionsomkostninger,

dækningsbidrag og omkostninger til transmission i Danmark).

Tilbagefaldsprodukt:

I forbindelse med udbuddet af forsyningspligtbevil-

lingerne i 2013 blev kunderne informeret om, at de aktivt kunne vælge et

bestemt produkt. Hvis kunderne ikke traf et aktivt valg og i forvejen købte

et forsyningspligtprodukt, blev kunderne automatisk overført til et tilbage-

faldsprodukt, der blev udbudt af kundens daværende gasselskab. Energi-

tilsynet holder øje med, at prisen på dete produkt ikke overstiger den pris,

som forsyningspligtproduktet ville have hat, hvis der ikke havde været et

udbud.

Naturgasprodukter:

Øvrige produkter på det frie marked har fri prisdannelse.

Overvågning:

Energitilsynet overvåger generelt priserne på det frie kom-

mercielle detailmarked og på engrosmarkedet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

UDVIKLINGEN I

FORBRUGERPRISEN

PÅ FJERNVARME

2009–2016,

FORDELT PÅ

PRISELEMENTER

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på jernvarme var

i 2016 på det hidtil laveste

niveau i de seneste ote år

som følge af vigende pro-

duktionsomkostninger.

Den gennemsnitlige forbrugerpris på jernvarme inkl.

moms faldt med 5,2 pct. fra 2014/2015 til 2015/2016 i

løbende priser (igur 8)

. Dermed er den gennemsnitlige

forbrugerpris i 2015/2016 den hidtil laveste i de seneste

ote år. Prisen toppede i 2012/2013 og er siden faldet.

Den faldende gennemsnitlige forbrugerpris på jernvar-

me må ses som udtryk for vigende produktionsomkost-

ninger og navnlig brændselsomkostninger i jernvarme-

virksomhederne.

10 Priserne fra 2016 er et simpelt gennemsnit af de prisanmeldelser, som

jernvarmevirksomhederne har foretaget til Sekretariatet for Energitil-

synet og er gældende fra 1. august 2016.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 8 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på jernvarme, kr./år, 2008/2009–

2015/2016

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008-2009 2009-2010 2010-2011

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2014-2015

2015-2016

■

Fjernvarme

■

Moms

Kilde:

Egne beregninger på basis af data fra Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitil-

synet.

Note:

Prisen er beregnet på basis af faktiske afregningspriser tilgængelige i august måned de

respektive år. Prisen er inkl. moms for et standardhus på 130 kvm. og et varmeforbrug på

18,1 MWh. I jernvarmeprisen indgår afgiter på det brændsel, som jernvarmen produce-

res med.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og jernvarmepriserne

Energitilsynet fører tilsyn med jernvarmeværkernes priser, der reguleres

på grundlag af hvile-i-sig-selv princippet. Princippet indebærer, at jernvar-

mepriserne alene må afspejle de nødvendige produktions-, distributions- og

administrationsomkostninger.

Den gennemsnitlige jernvarme-

pris dækker over, at der er store

forskelle i priserne hos de enkelte

værker (igur 9). To tendenser gør

sig gældende:

−

biomassefyrede jernvarme-

værker har den højeste gennem-

snitlige pris

−

naturgasfyrede jernvarme-

værker har den største afstand

mellem billigste og dyreste

gennemsnitlige forbrugerpris.

Overordnet er det først og fremmest de enkelte jern-

varmeværkers udgiter til brændselsindkøb og den øko-

nomiske efektivitet på de enkelte jernvarmeværker,

der bestemmer priserne på jernvarme. Derfor er det

afgørende, at de enkelte jernvarmeværkers bestyrelser

og ledelser driver jernvarmeværkerne med størst mulig

efektivitet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 9 |

Laveste, højeste og gennemsnitlige jernvarmepris opdelt på

værktype, pris inkl. moms

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Centrale værker

Biomasse mv.

Naturgasfyrede

Aﬀald

■

Laveste

■

Højeste

■

Gennemsnit

Kilde:

Egne beregninger på basis af data fra Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitil-

synet.

Note:

Priserne er beregnet for et standardhus på 130 kvm. med ire personer og et varmefor-

brug på 18,1 MWh. Flere forhold har indlydelse på priserne, f.eks. forskelle i anlægsom-

kostninger, anlægstype, størrelse, antal forbrugere og lignende.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

HUSHOLDNINGERNES

UDGIFT TIL ENERGI

I BOLIGEN

Husholdningerne har i

gennemsnit kunnet spare

penge på energiregningen

i 2016. De gennemsnitlige

udgiter til el og opvarm-

ning med jernvarme eller

naturgas i boligen er faldet

for tredje år i træk.

El- og varmeregningen i boligen udgør en væsentlig del

af danskernes samlede energiregning. Næsten alle ca.

2,7 mio. husstande

bruger el i boligen (til opvarmning,

madlavning, vask, køl og frys og underholdning). Pr. 1.

januar 2015 fordelte de godt og vel 2,7 mio. varmeinstal-

lationer sig således: Fjernvarmeinstallationer ca. 63 pct.,

naturgasfyr ca. 15 pct., oliefyr ca. 11 pct. og andre, herun-

der varmepumper, elvarme og brændefyr ca. 11 pct.

Energitilsynets regulering reter sig mod el-, naturgas-

og jernvarmeområderne. Energitilsynets regulering har

derfor betydning for langt hovedparten af husholdnin-

gernes energiudgiter i boligen. I det følgende belyses

nærmere, hvordan udgiterne til energi i boligen (hhv. el

og jernvarme og el og naturgas) for typiske husholdnin-

ger har udviklet sig i løbende priser i de seneste ote år.

DOKUMENTATION:

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL

ELEKTRICITET OG FJERNVARME

En typisk familie havde en mindre el- og jernvarmereg-

ning i 2016 end i 2015 (igur 10). I løbende priser faldt de

gennemsnitlige udgiter til elektricitet og jernvarme

fra ca. 23.600 kr. i 2015 til ca. 22.900 kr. i 2016 for en

typisk familie, deineret som en familie på ire personer,

der bor i et standardhus på 130 kvm. og har et årligt

elforbrug på 4000 kWh og et årligt varmeforbrug på 18,1

MWh.

11 Danmarks Statistik

12 Energistyrelsen, Energistatistik 2015 & Danmarks Statistik.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 10 |

Udgiter til el og jernvarme for typisk familie, kr/år, løbende

priser

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Elektricitet

■

Fjernvarme

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet og Dansk Fjernvarme. Se iøvrigt fodnote 3.

Note:

Typisk familie består af ire personer, bor i et standardhus på 130 kvm, har et elforbrug

på 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

El- og jernvarmeregningen toppede

i 2013 og er siden faldet år for år set

over en oteårig periode. Regningen

for en gennemsnitsfamilie på el- og

jernvarmeforbruget er i 2016 på

niveau med el- og jernvarmeregnin-

gen i 2009 i løbende priser.

priser faldt summen af de gennemsnitlige udgiter til

elektricitet og naturgas fra ca. 21.200 kr. i 2015 til 20.500

kr. i 2016 for en typisk familie.

Faldet i de gennemsnitlige forbrugerudgiter til elek-

tricitet og naturgas svarer til, at en typisk familie har

sparet 3,7 pct. på el- og naturgasudgiterne i 2016 i

forhold til 2015, entydigt som følge af et fald i udgiten til

naturgas.

Gennemsnitsfamiliens udgit til el og naturgas toppe-

de i 2013 - set over en periode på ote år. Eter 2013 er

udgiten faldet år for år og er nu på niveau med familiens

udgit i 2009.

HUSHOLDNINGERNES UD-

GIFTER TIL ELEKTRICITET OG

NATURGAS

En typisk familie havde også en min-

dre samlet el- og naturgasregning

i 2016 end i 2015 (igur 11). I løbende

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 11 |

Udgiter til el og naturgas for typisk familie, kr/år, løbende

priser

30.000

20.000

10.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Elektricitet

■

Naturgas

Kilde:

Prisstatistik på el og naturgas, Sekretariatet for Energitilsynet. Se iøvrigt fodnote 3.

Note:

Typisk familie består af ire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug

på 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

UDVIKLINGEN I EN

GROSPRISERNE PÅ

EL OG NATURGAS

2009 TIL 2016

Den gennemsnitlige en-

grospris på el har som ho-

vedtendens været stigende

i 2016, men i direkte sam-

menligning med periodens

start i 2009 var gennem-

snitsprisen forholdsvis lav

ved udgangen af 2016. Den

gennemsnitlige engrospris

på naturgas har som ho-

vedtendens været vigende

siden 2013, om end gen-

nemsnitsprisen var svagt

stigende frem mod årsskif-

tet til 2017.

Den gennemsnitlige pris på el på engrosmarkedet var

stigende det meste af 2016. Prisen dykkede sidst på året

uden dog at komme helt ned på niveauet ved årets start.

I første halvår svingede gennemsnitsprisen mellem 14

og 20 øre/kWh. I andet halvår svingede gennemsnitspri-

sen mellem 22 og 29 øre/kWh (igur 12).

Blandt årsagerne til stigende engrospris i 2016 kan

nævnes, at kul, som i et vist omfang bliver brugt som

brændsel på kratvarmeværkerne, steg i løbet af året

fra omkring 300 kr./ton til næsten det dobbelte.

Tre andre faktorer virkede eter al sandsynlighed

stabiliserende på prisudviklingen. Andelen af elpro-

duktion baseret på vedvarende energi er i vækst, ikke

alene i Danmark, men i hele EU. Der var rimelige pro-

duktionsvilkår ved de nordiske vandkratværker, fordi

nedbørsmængderne var tæt på middel. Og priserne på

CO2-kvoter i det europæiske kvotesystem, EUA, var

desuden rimeligt stabile i 2016 – ca. fem euro pr. ton –

hvilket svarer til niveauet de foregående år.

DOKUMENTATION:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 12 |

Udviklingen i den gennemsnitlige engrospris på el, 2009–2016,

øre/kWh

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde:

Energinet.dk

Note:

Data er månedlige gennemsnit, som viser gennemsnitsprisen for Vest- og Østdanmark.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

Set over en ote-årig periode har

der været store udsving i den

gennemsnitlige engrospris (igur

12). Prisen toppede ved årsskitet

2010/2011 og faldt i midten af

2015 til det hidtil laveste niveau i

perioden.

Ved udgangen af 2016 lå den gen-

nemsnitlige engrospris imidlertid på

et forholdsvis lavt niveau i direkte

sammenligning med 2009.

Der er ikke direkte sammenhæng

mellem priserne på engrosmarke-

det og den pris, som elforbrugerne

betaler. Forklaringen er, at forbru-

gerne i detailleddet blandt andet

betaler en række afgiter, herunder

PSO.

De gennemsnitlige naturgaspriser på engrosmarkedet

var i starten af 2016 svagt faldende med en let stigende

tendens mod slutningen af året (igur 13).

Den danske engrospris er påvirket af lere faktorer,

hvoraf især de internationale engrospriser, geopolitik,

sæsonvariationer i forbruget, strenge vintre og lagerbe-

holdninger synes at have væsentlig indlydelse. Udvik-

lingen i olieprisen i form af Brent Spot påvirker også

priserne, om end i mindre og mindre omfang. En andel af

naturgassen bliver således stadig handlet på bilaterale

kontrakter, hvor gasprisen er knytet til udviklingen i

olieprisen.

Især 2013 er bemærkelsesværdig i perioden 2009 til

2016. Engrosprisen foretager et historisk prishop (igur

13), et hop, der skal ses i sammenhæng med nogle uger

med usædvanligt koldt vejr og usikkerhed om forsy-

ningssituationen fra Rusland til det europæiske marked.

Set i et oteårigt perspektiv har de danske gaspriser

ligget på et forholdsvis lavt niveau i 2016. De forholdsvis

lave priser på engrosmarkedet må ses i sammenhæng

med, at 2016 var tæt på et normalår rent klimatisk sam-

tidig med, at amerikanske producenter øgede udvindin-

gen af olie og naturgas fra skiferlagene i USA. Et forhold,

der øgede udbuddet af naturgas og havde indvirkning på

priserne på det internationale engrosmarked.

NATURGAS

Forbrugerpriserne på naturgas

hænger mere direkte sammen med

priserne på engrosmarkedet for

naturgas. Naturgasforbrugerne

betaler - i modsætning til elfor-

brugerne – ikke PSO-afgit over

naturgasregningen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 13 |

Udviklingen i engrosprisen på naturgas 2009–2016, DKK/kbm

pr. år

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde:

Gas Point Nordic

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

KRAV OM

EFFEKTIVITET I

ELNET

VIRKSOMHEDERNE

Energitilsynet har sænket

lotet over de maksimalt

tilladte indtægter i landets

op mod 60 elnetvirksom-

heder med ca. 73 mio. kr.

Sigtet med Energitilsynets

regulering er at tilskynde

virksomhederne til at blive

mere efektive.

Netvirksomhederne er naturlige monopoler, der ikke er

udsat for de samme incitamenter til økonomisk efek-

tivitet som virksomheder på et konkurrencemarked. På

den baggrund benchmarker Energitilsynet netvirksom-

hederne hvert år og fastlægger efektivitetskrav til virk-

somhederne. Krav, der afspejler de vilkår, som gælder

for virksomheder på et konkurrenceudsat marked.

Energitilsynets 2016-analyse og benchmarking af

virksomhederne er foretaget med den såkaldte net-

volumenmodel på baggrund af netvirksomhedernes

regnskabstal for 2015. Der er således tale om modelbe-

regnede efektivitetsforskelle mellem netvirksomhe-

derne, og modellen viser, at der er betydelige forskelle i

efektiviteten virksomhederne imellem (igur 14).

NYT LOFT OVER INDTÆGTERNE

Den seneste benchmarkanalyse af netvirksomhedernes

omkostningsefektivitet har ført til, at Energitilsynet har

reduceret lotet over de maksimalt tilladte indtægter,

også kaldet indtægtsrammer, og fastsat nye efek-

tivitetskrav for hver enkelt netvirksomhed. Kravene

indebærer en samlet nedsætelse af netvirksomheder-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 14 |

Forskelle i elnetvirksomhedernes beregnede efektivitet,

indeks

2,60

1,63

0,82

Distributionsvirksomheder

Transformerforeninger

0,83

■

Mindst eﬀektive

■

Mest eﬀektive

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet. Egne beregninger på baggrund af benchmarkinganaly-

se.

Note:

Resultaterne er baseret på indberetede data ultimo 2016.

Note:

Figuren viser indeks for elnetvirksomhedernes omkostningsefektivitet. Et højt indeks

er udtryk for en høj opgjort efektivitet; et lavt indeks er udtryk for en lav opgjort efek-

tivitet.

Note:

Energitilsynets benchmarkanalyse omfater 60 elnetvirksomheder, fordelt på tre kate-

gorier: To store netvirksomheder med net på 50-60 kV, 41 mellemstore netvirksomheder

med net på 0,4-60 kV og 17 mindre virksomheder (transformerforeninger), primært med

net på 0,4 kV. Da kategorien af store virksomheder med net på 50-60 kV alene indehol-

der data for to virksomheder, er denne gruppe udeladt i iguren.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

nes indtægtsrammer i 2017 med

ca. 73 mio. kr., hvilket svarer til godt

3,7 pct. af netvirksomhedernes

påvirkelige omkostninger; omkost-

ninger som løn, administration og

vedligeholdelse.

Nedsætelsen af indtægtsrammer-

ne fordeler sig på varige efektivi-

tetskrav begrundet i lav økonomisk

efektivitet, og på ét-årige efektivi-

tetskrav begrundet i ikke at have en

tilfredsstillende kvalitet i el-leve-

rancen. De varige efektivitetskrav

er på ca. 71 mio. kr., og de ét-årige

krav er på ca. 2 mio. kr. En illustra-

tion af, hvordan de varige efektivi-

seringskrav er blevet udmøntet for

hvert enkelt af de 60 netvirksomhe-

der, fremgår af igur 15.

Efektiviseringskravene til elnet-

virksomhederne udgør en jerdedel

af det potentiale, som benchmarkanalysen har iden-

tiiceret. Det er således kun 25 pct. af det beregnede

efektiviseringspotentiale, der udmøntes som krav. De

resterende 75 pct. bliver ikke udmøntet; dels for at tage

hensyn til den usikkerhed der altid vil være i en sådan

benchmark; dels for at give netvirksomhederne mulig-

hed til at tilpasse sig nye indtægtsvilkår.

I Energitilsynets seneste benchmarkanalyse er der fore-

taget et yderligere forsigtighedshensyn ved udmøntning

af efektiviseringskrav. Efektiviseringskravene er såle-

des fastsat som en jerdedel af den enkelte netvirksom-

heds efektiviseringspotentiale, hvoreter dete krav er

reduceret med 25 pct. ud fra et forsigtighedshensyn nu,

hvor den økonomiske regulering er i en overgangsfase

(se ”Indblik”-artikler i denne publikation).

Efektiviseringskravet skal ses i forhold til netvirksom-

hedernes størrelse, da det udmøntede krav i kroner be-

regnes på baggrund af den enkelte virksomheds påvirke-

lige omkostninger. De påvirkelige omkostninger som løn,

administration og vedligeholdelse udgør ca. halvdelen af

netvirksomhedernes samlede omkostninger.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FIGUR 15 |

Elnetvirksomhedernes beregnede efektiviseringskrav, pct. af

påvirkelige omkostninger

15%

10%

Kilde:

Note:

Sekretariatet for Energitilsynet. Egne beregninger på baggrund af benchmarkingana-

lyse (2015-data).

Resultaterne er baseret på indberetet data ultimo 2016.

Figuren viser, hvordan Energitilsynet udmønter varige efektivitetskrav til landets 60

elnetvirksomheder – hvert enkel virksomhed er vist som en søjle i iguren - gennem

reduktion af de maksimalt tilladte indtægter (indtægtsrammer). Afgørelsen blev trufet

i 2016 til udmøntning i 2017. Tre netvirksomheder er ikke blevet pålagt reduktion i virk-

somhedens indtægtsramme som resultat af den økonomiske benchmarking. De øvrige

57 netvirksomheder har alle fået beskåret deres indtægtsramme.

Figuren indeholder data for 60 virksomheder fordelt på tre grupperinger: To store

virksomheder med net på 50-60 kV, 41 mellemstore virksomheder med net på 0,4-60 kV

og 17 mindre virksomheder (transformerforeninger, primært med net på 0,4 kV). Trans-

formerforeningerne er de mindste aktører blandt netvirksomhederne, typisk med nogle

få hundrede kunder, om end de er forskellige med hensyn til antal kunder, elforsynings-

anlæg, antal ansate etc.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

SAMLEDE REDUKTION

Det er tiende gang, at Energitilsynet

fastsæter et lot over de maksi-

malt tilladte indtægter i landets

elnetvirksomheder. Det betyder, at

netvirksomhederne varigt har fået

reduceret opkrævningsmuligheder-

ne hos kunderne med ca. 900 mio.

kr. fra 2008-2017 (tabel 1).

Energitilsynets krav om efektivise-

ring i elnetvirksomhederne har som

helhed udgjort mellem 0,6 – 1,9 pct.

af den samlede indtægtsramme i

perioden 2008-2015 (tabel 1). Dete

er dog en betragtning for virksom-

hederne set under ét, og forholdet

mellem krav og indtægtsramme kan

således variere, når netvirksomhe-

derne betragtes individuelt.

beløb, som virksomhederne må opkræve hos forbruger-

ne. Hvis der alene ses på udviklingen i elnetvirksomhe-

dernes samlede dritsomkostninger, så er de faldet med

ca. 1.408 mio. kr. fra 2006-2015 (igur 16).

Lovgivningen er imidlertid blevet ændret i perioden, og

fra 2010 er virksomhedernes omkostninger til ener-

gisparerådgivning og gennemførelse af energibesparel-

ser hos kunderne blevet opgjort særskilt. Når der tages

højde for denne ændring, er de samlede dritsomkost-

ninger faldet med ca. 772 mio. kr. fra 2006-2015. I samme

periode er afskrivningerne steget med ca. 371 mio. kr.

(igur 16)

UDVIKLINGEN I DE PÅVIRKELIGE OMKOSTNINGER

Elnetvirksomhedernes såkaldte påvirkelige omkostnin-

ger - eksempelvis løn, administration og vedligeholdelse

- udviser et fald på ca. 930 mio. kr. fra 2007 til 2016 (igur

17).

Samtidig med at virksomhedernes påvirkelige omkost-

ninger er faldet, er Energitilsynets efektiviseringskrav

ligeledes mindsket fra 2009 til 2015 i absolute tal (igur

17). Det skal dog bemærkes, at denne udvikling er set for

elnetvirksomhederne som helhed, og udviklingen for den

enkelte virksomhed kan derfor afvige.

UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE

DRIFTSOMKOSTNINGER

I forrige afsnit vistes udviklingen

i elnetselskabernes samlede

indtægtsramme – dvs. det samlede

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TABEL 1 |

Efektiviseringskrav til elnetvirksomhederne i løbende priser, mio. kr./år

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Effektiviseringskrav

(mio. kr.), heraf:

Økonomisk effektivitet

Kvalitet i levering

Indtægtsramme før

effektiviseringskrav

(mio. kr.)

Effektiviseringskrav ift.

indtægtsramme (pct.)

0,0

9,6

133

127

5,5

122

117

4,5

103

4,3

4,9

2,4

0,2

2,8

2,3

7.041 6.909 6.946

0,63

1,14

1,91

6.871

1,78

6.933 6.940

1,88

1,27

6.832

1,13

6.543

1,25

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Resultaterne er baseret på indberetede data ultimo 2016.

Note:

Hvis netvirksomhederne har nødvendige nyinvesteringer som følge af f.eks. kabellægning af lutledninger, nye

net i nye boligområder, myndighedspålæg m.v., fastsæter lovgivningen, at virksomhedernes indtægtsramme kan

forhøjes. Det kan kun ske, hvis virksomhederne ansøger Energitilsynet herom. Indtægtsrammerne kan hæves med

tilbagevirkende krat som følge af denne bestemmelse i reguleringen.

Note:*

Indtægtsrammerne for 2016 og 2017 kan først opgøres eter virksomhedernes indberetning af reguleringsregn-

skaber ultimo maj i 2017 og 2018.

Note:

Benchmarkingen af netvirksomhederne foretages forud for reguleringsåret, hvor indtægtsrammerne reduceres.

Reduktionen af indtægtsrammerne for 2010 sker således på baggrund af benchmarkingen foretaget i 2009 og så

fremdeles.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

FIGUR 16 |

Elnetvirksomhedernes omkostninger 2006-2015*, mio. kr./år

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

■

Dri somkostninger

■

Energispareaktiviteter

■

Afskrivninger

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Resultaterne er baseret på indberetede data ultimo 2016.

Note:*

Omkostningerne er opgjort i mio. kr. i 2006-priser. Omkostningerne i 2006 er medtaget

for at vise data, der ligger til grund for benchmarkingafgørelsen i 2007, hvori der ud-

møntes efektiviseringskrav til indtægtsrammen for 2008 og så fremdeles. Data for

2016 foreligger først i forbindelse med virksomhedernes regnskabsalæggelse i 2017.

Note:

Siden 2010, jf. indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010, har der

været regnskabsmæssig adskillelse mellem energispareaktiviteter og den øvrige drit.

Elnetvirksomhederne er forpligtet til at rådgive kunderne om at spare og efektivisere

energiforbruget. Omkostningerne til energispareaktiviteter beløb sig i 2015 til ca. 782

mio. kr. og dækker elnetvirksomhedernes omkostninger til at opnå en samlet energibe-

sparelse hos kunderne på ca. 1.436 GWh.

Note:

I 2012 opkøbte Energinet.dk de regionale transmissionsvirksomheder. Dete kommer til

udtryk i iguren i 2013, hvor en del af faldet i omkostningerne kan forklares herved.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

2015

FIGUR 17 |

Elnetvirksomhedernes påvirkelige omkostninger i forhold til

efektiviseringskravene, løbende priser, mio. kr./år

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

140

120

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

■

Påvirkelige omkostninger

■

Eﬀektiviseringskrav (højre akse)

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Resultaterne er baseret på indberetede data ultimo 2016.

Note:

De påvirkelige omkostninger samt efektiviseringskravene er opgjort i løbende priser,

og resultaterne er baseret på indberetet data ultimo 2016.

Note:

Figuren er udarbejdet på baggrund af årene for Energitilsynets benchmarkingafgørel-

ser, dvs. at værdierne for år 2007 er beregnet med afsæt i regnskabsdata for 2006 og

efektiviseringskravet er udmøntet i 2008 og så fremdeles. De påvirkelige omkostnin-

ger i 2007 viser derfor ligeledes regnskabsdata for 2006 osv.

Note:

I 2012 opkøbte Energinet.dk de regionale transmission virksomheder. Dete kommer

til udtryk i iguren i 2013, hvor en del af faldet i omkostningerne kan forklares med, at

omkostninger til driten af disse net er udgået af tallene.

Note:

Siden 2004, hvor den nuværende regulering af netvirksomhederne blev indført, er der

sket en konsolidering. I 2004 var der 115 elnetvirksomheder på distributionsniveau. I

2015 er antallet af elnetvirksomhederne på distributionsniveau reduceret til 64 virk-

somheder.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

Reguleringen af elnetvirksomhederne

£ ¢¡ p

Landets elnetvirksomheder er naturlige monopoler. Da distribution af elek-

tricitet er en monopolaktivitet, har netvirksomhederne i udgangspunktet

ikke de samme incitamenter til økonomisk efektivitet som virksomheder

på et konkurrencemarked.

Netvirksomhederne er derfor underlagt en økonomisk regulering, som

Energitilsynet administrerer. Reguleringen sigter på at afspejle det pres for

efektivitet, som konkurrenceudsate virksomheder står over for.

Den økonomiske regulering

består primært af tre mekanismer:

−

Indtægtsrammer

−

forrentningslot

−

benchmark.

Indtægtsrammerne

fastsæter det maksimale lot over netvirksomheder-

nes dritsindtægter.

Virksomhederne kan frit vælge, om de vil udnyte den indtægtsramme, som

Energitilsynet fastsæter årligt. Nogle virksomheder – typisk de andelseje-

de – vælger således at holde dritsindtægterne nede gennem tariferne og

undlader dermed at opkræve den maksimalt tilladte indtægtsramme hos

forbrugerne. Ca. ti pct. af de dritsindtægter, som elnetvirksomhederne

har tilladelse til at opkræve på landsplan, bliver således ikke opkrævet hos

kunderne. Det svarer til et beløb i størrelsesordenen 680 mio. kr.

Forrentningslotet

fastsæter den maksimale forrentning, som netvirk-

somhederne kan opnå. I praksis er forrentningslotet udtryk for det maksi-

malt tilladte dritsoverskud. Overskridelse af forrentningslotet resulterer i

reduktion af virksomhedens indtægtsramme.

Benchmarkingen

skal sikre, at forbrugerne ikke betaler mere for netvirk-

somhedernes ydelser, end de ville have gjort, hvis virksomhederne var udsat

for konkurrence. Såfremt netvirksomhedens faktiske omkostninger er høje,

pålægges virksomheden krav om efektivisering af Energitilsynet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Reguleringen af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed

Den systemansvarlige transmissionsvirksomhed, Energinet.dk, der ejer og

driver det overordnede transmissionsnet, reguleres eter hvile-i-sig-selv

princippet, hvor virksomhedens tarifer kun må dække virksomhedens

nødvendige omkostninger ved efektiv drit.

Energitilsynet godkender hovedparten af virksomhedens metoder til fast-

sætelse af tariferne og kan bestemme, at en konkret omkostning ikke er

udtryk for en nødvendig omkostning og derfor ikke må indregnes helt eller

delvist i virksomhedens tarifer.

FAKTA |

Ny regulering af elnetvirksomhederne på vej

Regeringen har bebudet, at den vil fremlægge forslag i Folketinget om

indførelse af ny økonomisk regulering af landets elnetvirksomheder. I en så-

kaldt stemmeatale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti indgået 4. november 2016 har partierne atalt rammer og

principper i den fremtidige økonomiske regulering af elnetvirksomhederne.

På de eterfølgende sider bringer Energitilsynet to indblik-artikler om,

hvilke anbefalinger to ekspertudvalg har fremlagt til elementer i en ny regu-

lering; navnlig forslag til benchmarking og forslag til forrentning af virksom-

hedernes investeringer.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

INDBLIK:

PÅ VEJ MOD NY

MODEL TIL BENCH

MARKING AF EL

NETSELSKABERNE

En ekspertgruppe aleverede

i februar 2017 sit bud på en

ny model til benchmarking af

landets elnetvirksomheder.

Modellen kan bruges til at

identiicere potentialet for

efektivisering i elnetvirk-

somhederne og fastlægge

krav til efektiviseringer.

Regeringen nedsate 31. august 2015 en ekspertgruppe,

der skulle komme med forslag til en ny model til analyse

og benchmarking af den økonomiske efektivitet i lan-

dets elnetvirksomheder. Den 1. februar 2017 aleverede

ekspertgruppen afrapporteringen til Energitilsynet, og

dermed er det nu op til Energitilsynet at arbejde videre

med ekspertgruppens anbefalinger (se faktaboks: Bag-

grund for ekspertgruppen).

Ekspertgruppen har fremlagt et konkret forslag til,

hvordan en ny benchmarkingmodel kan udformes.

Forslaget er baseret på data, som netvirksomhederne

har indberetet til Energitilsynet for 2014. Ekspertgrup-

pen har samtidig givet anvisning på procedurer for den

fremadretede genberegning af benchmarkmodellen.

Herudover har ekspertgruppen identiiceret en række

særlige fokusområder og analyser, som kan styrke data-

grundlaget frem over og udarbejdet en række guidelines

for udmøntning af efektiviseringskrav.

Med udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger vil

Energitilsynet arbejde videre med den nye benchmar-

kingmodel. Benchmarkingmodellen forventes at blive

brugt til at beregne netvirksomhedernes økonomiske

potentiale for efektivisering og til at udmønte krav om

efektivisering første gang i 2018 baseret på de data,

som netvirksomhederne har indberetet til Energitilsy-

net for 2017.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Baggrund for ekspertgruppe om benchmark

Elreguleringsudvalget: 1. december 2014 fremlagde Elreguleringsudvalget,

et udvalg med eksperter nedsat af regeringen, en række anbefalinger til

en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne på elområdet. Som led i

opfølgningen blev Benchmarkingekspertgruppen nedsat den 31. august 2015

med henblik på at komme med forslag til udformning af en ny benchmar-

kingmodel.

Ekspertgruppens opgave har blandt andet været:

−

At udarbejde en konkret benchmarkingmodel, der kan danne grundlag for

Energitilsynets tilsyn med netvirksomhedernes efektivitet og udmønt-

ningen af individuelle efektiviseringskrav.

−

At identiicere et datagrundlag, som kan skabe grundlaget for en valid og

retvisende benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske efektivi-

tet. Et særligt fokus har været at identiicere parametre, der er bestem-

mende for netvirksomhedernes totale omkostninger.

Ekspertgruppen skulle tage stilling til:

−

En deinition af netvirksomhedernes ydelser, og hvordan leveringen af

disse kan måles

−

Eventuelle forskellige rammevilkår.

−

En deinition af det konkrete omkostningsgrundlag, herunder om der er

omkostninger, der ikke bør indgå i omkostningsgrundlaget.

−

Udvikle et grundlag for at sikre tilgængelighed af relevante data: Der

skal udarbejdes standardiserede kontoplaner og regnskabsstandarder,

således at en ensartet rapportering, der understøter den nye bench-

markingmodel, sikres.

−

Modelvalg, dvs. udvælge konkret(e) model(ler), der skal anvendes til at

estimere efektiviseringspotentialet.

En forudsætning for arbejdet har desuden været at inddrage internationale

erfaringer i analysearbejdet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

ORGANISATION

Ekspertgruppen har været sam-

mensat af en række sagkyndige

medlemmer med bestyrelsesfor-

mand Torkil Bentzen, som formand

og direktør Holger Blok, medlem af

Energitilsynet, som næstformand.

Energitilsynets sekretariat har

været sekretariat for ekspertgrup-

pen (se faktaboks: Medlemmer af

Ekspertgruppen).

Repræsentanter for interes-

senterne har været inddraget i

ekspertgruppens arbejde gennem

deltagelse i en følgegruppe, og

interessenterne har hat mulighed

for at kommentere på analyser

og oplæg sideløbende med, at

ekspertgruppen har fået forelagt

materialet. I tillæg hertil er der

blevet aholdt fem workshops med

følgegruppen.

Ud over ekspertgruppen og føl-

gegruppen har der været nedsat

tre tekniske arbejdsgrupper med

ansvar for speciikke delanalyser og

opgaver, som ekspertgruppen har

ønsket belyst. Arbejdsgrupperne har hat deltagelse af

interesseorganisationen Dansk Energi, repræsentanter

fra to til ire netvirksomheder samt en ekspert og en

konsulent på området. Ekspertgruppens formand-

skab og sekretariat har desuden stået til rådighed for

bilaterale møder med Dansk Energi undervejs i arbejdet,

således at repræsentanter for interessenterne løbende

har hat mulighed for at give inputs, der har indgået i

drøtelserne i ekspertgruppen.

PROCES

Arbejdet med at etablere og udvikle benchmarkingmo-

dellen har været opdelt i en række delopgaver, der er

blevet løst i en iterativ proces. Konkret har ekspertgrup-

pen udviklet benchmarkingmodellen i følgende seks trin:

Trin

Opgørelse af omkostningsgrundlag, herunder

udarbejdelse af en konteringsvejledning

Fastlæggelse af ydelser og rammevilkår, herun-

der udarbejdelse af en indberetningsvejledning

Dataindsamling og datavalidering

Udvælge ydelser ved brug af statistiske test

(cost driver analyse, dvs. analyse af hvilke fak-

torer, der er afgørende for omkostningerne i

netvirksomhederne)

Speciikation af model, herunder fastlæggelse

af input/output, funktionel form og rammevilkår

Modelvalidering og robusthedstjek, herunder

second-stage analyser og peer-review.

Trin

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

2015

FAKTA |

Medlemmer af Ekspertgruppen

Formand

Næstformand

Ekspert

Sekretariat

Torkild Bentzen, bestyrelsesformand

Holger Blok, medlem af Energitilsynet

Carsten Smidt, tidligere vicedirektør hos Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen (udtrådt 31. august 2016)

Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør hos Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen (indtrådt 27. oktober 2016)

Mette Asmild, professor ved Københavns Universitet

Søren Peter Nielsen, partner hos EY

Sekretariatet for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DEN NYE BENCHMARKING-

MODEL

Ekspertgruppens konkrete forslag

til ny benchmarkingmodel er

baseret på data, der er indberetet

til Energitilsynet fra netvirksom-

hederne for 2014. Den nye bench-

markingmodel adskiller sig fra den

eksisterende benchmarkingmodel,

også kaldet netvolumenmodellen,

ved at anvende lere forskellige

beregningsmetoder til at estime-

re sammenhænge mellem input

(dritsomkostninger + kapitalom-

kostninger) og output (tre net-

ydelser) og inddrage lere forskel-

lige ydelser i sammenligningen af

netvirksomheder.

Grundlaget for den nye benchmar-

kingmodel er totalomkostninger

(TOTEX), der består af summen

af dritsomkostninger (OPEX) og

kapitalomkostninger (CAPEX), inklusive et forrentnings-

element. En TOTEX-benchmarkingmodel modvirker som

udgangspunkt en skævvridning i afvejningen mellem

dritsomkostninger og omkostninger til investeringer i

kapital.

Benchmarkingekspertgruppens samlede anbefaling til

ny benchmarkingmodel fremgår af faktaboksen: Den

nye benchmarkingmodel.

PROCEDURER FOR GENBEREGNING

Overordnet anbefaler ekspertgruppen, at nedenståen-

de procedure anvendes for genberegning af modellen.

Modellen bør genberegnes for at sikre, at modellen er

tidssvarende og baseret på det seneste datagrundlag.

Genberegning af benchmarkingmodellen forventes at

inde sted i 2018, hvor det er planen at introducere den

nye model.

1. Analyse af opgørelse af netvirksomhedernes totale

omkostninger

2. Cost driver-analyse samt identiikation af ram-

mevilkår

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Den nye benchmarkingmodel for elnetvirksomheder

Metode:

Bedste af to forskellige beregningsmodeller til at estimere sammenhænge mellem

input og output:

1. DEA (Data Envelopment Analysis) med konstant skalaakast.

2. SFA (Stochastic Frontier Analysis) med en normeret lineær modelform.

Der anvendes den af de to ovennævnte modeller, som resulterer i den højeste efek-

tivitet for den individuelle netvirksomhed til at fastsæte efektiviseringskravet.

Analyseresultaterne og den nye benchmarkingmodel på kort sigt er baseret på 2014-

data. Det samlede datasæt omfater oplysninger fra netvirksomhedernes indbe-

retninger, dataudtræk fra Energinet.dk, ofentligt tilgængelige data fra Danmarks

Statistik, lønstatistik fra DI og Dansk Arbejdsgiverforening samt oplysninger fra

Dansk Energi. Der skal indsamles et opdateret datasæt til benchmarking i 2018, som

baserer sig på nye indberetninger for 2017-regnskabsåret.

De totale omkostninger (TOTEX) består af dritsomkostninger (OPEX) og kapital-

omkostninger (CAPEX):

OPEX:

Dritsomkostningerne er opgjort i bogførte værdier. Netabsomkostninger

indgår i posten og trækkes ud med de faktiske omkostninger. Ekspertgruppen anbe-

faler dog, at der beregnes et interval omkring den gennemsnitlige enhedsomkost-

ning på f.eks. +/- 15 pct. Dvs. hvis netvirksomhedernes enhedsomkostninger ligger

uden for dete interval, vil deres omkostninger blive korrigeret, så de ligger indenfor

intervallet, før de fratrækkes dritsomkostningerne.

CAPEX:

Kapitalomkostninger er opgjort som bogførte værdier og omfater afskriv-

ninger på kapitalapparatet samt en WACC-forrentning af aktivbasen.

Data:

Input:

Output:

Der anvendes i alt tre ydelser (output) i beregningerne:

1. Norm-grid: Aggregat af netkomponenter.

2. Netospidsbelastning: Timeværdier fra udvekslingsmålere i netet.

Alternativt leveret mængde: Den samlede mængde af el som leveres til

kunderne, målt i kWh.

3. Atagenumre: Samlet antal kunder der er tilkoblet til netet.

På inputsiden korrigeres 50 pct. af de totale omkostninger for regionale lønforskelle,

mens der på output-siden korrigeres for bymæssighed ved brug af en tæthedskor-

rektion baseret på atagenumre. Desuden foretages der en eteranalyse (second

stage) af efektiviteten på de mulige rammevilkår, der er identiiceret, og som ikke er

korrigeret for i selve modellen.

Ramme-

vilkår:

Ekstrem-

Der foretages en randundersøgelse (undersøgelse af de netvirksomheder, der frem-

værdi:

står mest efektive) og en outlier-test (virksomheder der adskiller sig fra normen)

i både DEA og SFA med sigte på, at netvirksomhedernes efektivitetspotentiale

bliver fastsat i forhold til sammenlignelige netvirksomheder. Netvirksomheder, som

i beregningerne skiller sig ekstremt ud fra de øvrige netvirksomheder, og som har en

særlig stor indlydelse på de endelige efektiviseringspotentialer, jernes.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

3. Speciikation af beregnings-

modeller

4. Modelvalidering og robusthed-

stjek

Ekspertgruppens mere detaljerede

anbefaling til procedure for genbe-

regning af benchmarkmodellen er

uddybet i faktaboks: Procedure for

genberegning.

indhentes data for regnskabsåret 2017 i netvirksom-

hederne; data, der svarer til de data, som er indhentet i

forbindelse med ekspertgruppens analyse og anbefalin-

ger (der baserede sig på 2014-data).

Ekspertgruppen inder imidlertid, at der for en række

forhold skal foretages justeringer samt analyser af

data, som kan bidrage til, at kvaliteten af de anvendte

data forbedres samt, at dataene præciseres, således

at de i højere grad afspejler den pågældende ydelse.

Endvidere er der forhold, hvor det ikke har været muligt

at indsamle data for på kort sigt baseret på 2014-data.

Mere konkret foreslår ekspertgruppenen række særlige

fokusområder i forbindelse med opdatering af data-

grundlaget, se faktaboks: Særlige fokusområder.

OPDATERING OG

GENBEREGNING

Ved genberegning af den nye

benchmarkingmodel i 2018 skal der

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Procedure for genberegning af nye benchmarkmodel

Metode:

• At efektiviseringspotentialerne estimeres ved brug af en DEA-model (Data

Envelopment Analysis) med konstant skalaakast og en normeret lineær SFA-

model (Stochastic Frontier Analysis). Dete forudsæter dog, at de statistiske test

bekræter brug af konstant skalaakast i DEA og en normeret lineær model i SFA.

• At den af de to ovennævnte modeller, som resulterer i den højeste efektivitet for

den individuelle netvirksomhed, anvendes til at fastsæte efektiviseringskravet.

Ekspertgruppen anbefaler, at denne metode fastholdes ved genberegning.

• At der i forbindelse med genberegning samt revurdering af modellen i 2018 foreta-

ges en analyse tilsvarende den, der er blevet udarbejdet i forbindelse med anbefa-

lingerne til den nye benchmarkingmodel baseret på 2014-data.

• At der foretages en ny indsamling af data for regnskabsåret 2017. Dataindsamlin-

gen skal blandt andet omfate antal netkomponenter, data vedrørende transfor-

merkapacitet, GIS-fordelinger, lønstatistikker, opdaterede omkostningsvægte og

opgørelse af netab.

• At det bør undersøges nærmere, om der er grundlag for at standardisere kapital-

omkostningerne.

• At Energitilsynet skal undersøge, hvordan netabet på længere sigt bør håndteres i

benchmarkingmodellen.

• At der på baggrund af 2014-data anvendes tre ydelser (output) i beregningerne af

efektiviseringspotentialerne, hhv. tæthedskorrigeret norm-grid, antal atagenum-

re og netospidsbelastning eller alternativt leveret mængde.

• At der ved genberegningen af benchmarkingmodellen på ny foretages en cost

driver-analyse for at identiicere, om de tre ydelser også kan anvendes i modellen

baseret på 2017-data. I vurderingen af ydelserne bør der både lægges vægt på den

begrebsmæssige betydning såvel som den statistiske signiikans.

• At der i benchmarkingmodellen korrigeres for regionale lønforskelle og bymæssighed.

• At der foretages en second stage analyse, for at identiicere om der er nogle af de i

rapporten beskrevne mulige rammevilkår, der fremadretet bør korrigeres for.

• At der i forbindelse med genberegning i 2018 ligeledes udføres en second stage

analyse, der en eteranalyse (second stage) af efektiviteten på de mulige ramme-

vilkår, der er identiiceret, og som ikke er korrigeret for i selve modellen.

Data:

Input:

Output:

Ramme-

vilkår:

Ekstrem-

• At der foretages en randundersøgelse og outlier-test i DEA- og SFA-modellen. Det-

værdi:

te gøres for at sikre, at netvirksomhedernes efektivitetspotentiale bliver fastsat

i forhold til sammenlignelige netvirksomheder, samt at sikre at efektiviseringspo-

tentialerne ikke fastsætes på et urimeligt niveau.

• At der ved genberegning i 2018 ligeledes udføres en randundersøgelse og outlier-

test.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

UDMØNTNING AF

EFFEKTIVISERINGSKRAV

Ekspertgruppen har udarbejdet en

række guidelines for udmøntning af

efektiviseringskrav for at sikre, at

benchmarkingen af netvirksomhe-

der fører til rimelige krav.

Ekspertgruppen anbefaler, at alle

omkostninger bør indgå i benchmar-

kingen af netvirksomhederne, dvs.

at efektiviseringspotentialerne og

efektiviseringskravene beregnes

og udmøntes på de totale omkost-

ninger.

Ved beregning af efektiviserings-

potentialerne skal der anvendes et

omkostningsgrundlag, hvor alene

de omkostninger, som vurderes at

være ikke-sammenlignelige, kan

trækkes ud af omkostningsgrundla-

get. Ved udmøntning af kravet skal

der anvendes et udmøntningsgrund-

lag, hvor alene de omkostninger,

som vurderes at være ikke-påvirke-

lige, kan trækkes ud af grundlaget.

En stor andel af kapitalomkostningerne vil set i forhold

til dritsomkostningerne være mindre påvirkelige på

kort sigt, da mange investeringer i netet har en levetid

på op til 40 år. Derfor bør der tages speciikke hensyn

til, hvor stor en andel af henholdsvis kapital- og drits-

omkostningerne, der med rimelighed kan påvirkes inden

for reguleringsperioden. Benchmarkingekspertgruppen

anbefaler, at andelen af det opgjorte efektiviserings-

potentiale, der hvert år skal omregnes til et efektivise-

ringskrav, skal være lavere på afskrivninger set i forhold

til dritsomkostninger.

Det anbefales, at Energitilsynet tager et øget forsigtig-

hedshensyn i forbindelse med udmøntning af individu-

elle efektiviseringskrav for de to netvirksomheder,

der alene har net på 50 kV niveau, såfremt modellen

fremadretet anvender atagenumre som en cost driver.

Netvirksomheder, der alene har net på 50 kV, adskiller

sig fra øvrige distributionsvirksomheder ved at have

meget få atagenumre.

Ekspertgruppen anbefaler endeligt, at Energitilsynet i

første reguleringsperiode fastsæter et konkret lot for,

hvor stort et efektiviseringspotentiale (i procent), der

kan fastsætes for individuelle netvirksomheder. I den

eterfølgende periode, hvor datakvaliteten og bench-

markingmodellen er videreudviklet, bør lotet lempes.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Særlige fokusområder

Data

Transformerkapacitet

Datakilde

Nye indberetningsskemaer

som skal udfyldes med

2017-data og indsendes til

Energitilsynet i 2018.

Data indhentet fra

Energinet.dk for

regnskabsåret 2017.

Anvendelse af modellen

Den installerede transformerkapacitet er en mulig

ydelse i modellen, hvorfor det er af stor betydning at

dataene for kapaciteten er til rådighed, og at de er

af høj kvalitet.

Netvirksomhedernes nettospidsbelastning

er identificeret som en ydelse i den nye

benchmarkingmodel. Benchmarkingekspertgruppen

anbefaler imidlertid, at det på sigt undersøges om,

der i opgørelsen af målet for nettospidsbelastning

bør tages højde for decentral produktion. Såfremt

det på længere sigt ikke er muligt at hæve kvaliteten

af opgørelsesmetoden for nettospidsbelastning,

herunder at få data der tager højde for decentral

produktion, vurderes leveret mængde at være et

godt alternativ til at beskrive netvirksomhedernes

transportopgave.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at

skaffe målinger med den nødvendige præcision

og dermed til at foretage en benchmarking af det

fysiske nettab. På sigt bør nettab indarbejdes i

benchmarkingen af netvirksomhederne.

Nettospidsbelastning

Nettab

Indberetninger fra

netvirksomhederne

samt undersøgelse af

virksomhedernes kontrol

af fysisk nettab og indkøb

af el til at dække det fysiske

nettab.

Indsamle data om

netvirksomhedernes

faktisk anvendte levetider

for netkomponenter.

Indsamle data fra

netvirksomhederne.

Levetider for

netkomponenter

Nettets alder er beskrevet som et muligt

rammevilkår. For at undersøge betydningen

af nettes alder, anbefaler ekspertgruppen,

at Energitilsynet fastlægger, hvilke levetider

netvirksomhederne anvender til netkomponenterne.

Det konstruerede norm-gridmål skal summeres med

vægte. Driftsomkostnings- og afskrivningsvægtene,

som anvendt i modellen på nuværende tidspunkt,

er baseret på oplysninger fra før 2010. Det

er således ekspertgruppens vurdering, at

omkostningsvægtene skal genberegnes med sigte

på, at forholdene mellem netkomponenterne, som

indgår i norm-gridmålet er korrekte

Regionale lønforskelle er identificeret som et

rammevilkår. Ekspertgruppen anbefaler, at

såfremt der kan indsamles valide informationer

om regionale lønforskelle, bør disse korrigeres

i netvirksomhedernes totale omkostninger,

inden der foretages en cost driver-analyse og

potentialeberegninger i DEA og SFA-modeller.

Omkostningsvægte

Regionale lønforskelle

Der foreligger ingen officielle

data, hvorfor ekspertgruppen

anbefaler, at Energitilsynet

inden 2018 undersøger, om

der kan indsamles mere

valide data for regionale

lønforskelle.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

INDBLIK:

PÅ VEJ MOD NY

REGULERING MED

FORRENTNING AF

ELNETVIRKSOM

HEDERNES

FREMTIDIGE

INVESTERINGER

En ekspertgruppe alevere-

de i april 2016 sin indstilling

til fastsætelse af forrent-

ningssats – en WACC – af

elnetvirksomhedernes

fremtidige investeringer.

Regeringen nedsate 27. august 2015 en ekspertgrup-

pe, der ik til opgave at komme med en indstilling til

fastsætelse af forrentningen af netvirksomhedernes

fremadretede investeringer. Ekspertgruppen blev

nedsat som en udløber af anbefalinger fra Elregulerings-

udvalget, der blandt andet foreslog en ny økonomisk re-

gulering af elnetvirksomhederne, hvor forrentningen af

de fremadretede investeringer er et centralt element.

Ekspertgruppens opgave var at fastlægge en forrent-

ningssats – en såkaldt WACC – for en gennemsnitlig

elnetvirksomhed til at fastsæte forrentningen af elnet-

virksomhedernes fremadretede investeringer.

WACC er et vægtet gennemsnit af egenkapitalens af-

kastkrav og fremmedkapitalens akastkrav. I april 2016

var ekspertgruppen klar med sin rapport og indstilling til

energi-, forsynings- og klimaministeren om fastsætelse

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

2015

af forrentningen af elnetvirksomhedernes fremadrete-

de investeringer.

WACC er – og opgøres som – en procentsats og består

basalt set af en risikofri rente og nogle tillæg for risiko-

en ved at investere i virksomheden. Hvordan den risiko-

frie rente og risikotillæggene i WACC bør beregnes, er

der en omfatende literatur om og regulatorisk praksis

for i Danmark og i udlandet.

suppleant i Energitilsynet. Energitil-

synets sekretariat var sekretariat

for ekspertgruppen (se faktaboks:

Medlemmer af Ekspertgruppen).

Undervejs er der aholdt syv

ekspertgruppemøder og to work-

shops med en tilknytet følgegrup-

pe. I sekretariatsbetjeningen deltog

også medarbejdere fra Energisty-

relsen, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Finansministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet.

I tilknytning til ekspertgruppen blev

en følgegruppe etableret med det

formål at inddrage relevante inter-

essenter i arbejdet. Dansk Energi,

ORGANISATION

Ekspertgruppen blev udpeget af energi-, forsynings- og

klimaministeren og blev sammensat af en formand, en

næstformand og ire eksperter med omfatende indsigt

i emnet. Tidligere formand for elreguleringsudvalget

Søren Bjerre-Nielsen var formand for WACC-ekspert-

gruppen; næstformand var professor og prodekan,

Birgite Sloth, Københavns Universitet, der også er

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

DI, Forbrugerrådet Tænk, Landbrug

& Fødevarer, Det Økologiske Råd

og Realkreditrådet deltog i følge-

gruppen.

begrundelser for og beskrivelser af, hvordan hver enkelt

parameter i WACC’en skal fastsætes både metodisk og

eksempliiceret med konkrete beregninger.

WACC-satsen er det akast i procent, som ejerne af

netvirksomhederne kan få og er en af lere faktorer,

der afgør investeringsniveauet i sektoren og dermed

leveringssikkerheden for forbrugerne.

Rapporterne blev aleveret til energi-, forsynings-, og

klimaministeren den 15. april 2016. Energi-, forsynings-

og klimaministeren har sendt et lovforslag i høring, som

følger ekspertgruppens indstillinger på alle punkter på

nær ét, idet regeringen foreslår at bruge en statsobliga-

tion med en løbetid på 10 år som udtryk for den risikofrie

rente – i stedet for renten på en statsobligation med en

fem-årig løbetid, som WACC-udvalget foreslog.

Eterfølgende har Sekretariatet for Energitilsynet

arbejdet på, at WACC-ekspertgruppens anbefalinger i

videst muligt omfang også anvendes i Energitilsynets

afgørelser på f.eks jernvarmeområdet og naturgasom-

rådet. Der skal dog ske en række væsentlige tilpasninger

til anvendelsen på de andre energiområder; tilpasninger,

som tager højde for forskellige regulerings-, markeds-

og risikoforhold, der er på disse andre områder.

INDSTILLING

Ekspertgruppens afrapportering

indeholder en indstilling til, hvil-

ke konkrete parametre, der bør

indgå i WACC-fastsætelsen og

en beregningsmodel for, hvordan

parametrene anvendes til at fast-

sæte WACC’en. Parametrene og

beregningsmodellen skulle ifølge

opgavebeskrivelsen være så præci-

se, at de kunne anvendes direkte til

at beregne en konkret procentsats.

WACC-ekspertgruppens arbejde

består af en hovedrapport, en

baggrundsrapport og et bilagskom-

pendie – i alt 307 sider. Rapporterne

kan downloades på blandt andet

Energitilsynets hjemmeside.

Rapporterne indeholder detaljerede

13 htp://energitilsynet.dk/om-energitilsynet/

nyheder/enkelt-nyhed/artikel/ofentliggoe-

relse-af-wacc-rapport/

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Medlemmer af Ekspertgruppen

Formand

Næstformand

Ekspert

Sekretariat

Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Nationalbanken

Birgitte Sloth, professor, prodekan, Københavns Universitet,

suppleant i Energitilsynet

Ken L. Bechmann, professor, CBS

Ib Hansen, særlig rådgiver, Nationalbanken

Claus Parum, lektor, CBS

Ulrik Dan Weuder, underdirektør, ATP

Sekretariatet for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

INDBLIK:

STATUS FOR NY

GUIDE TIL LANDETS

ELPRISER

Energitilsynet åbnede i

april 2016 en ny elprisguide,

elpris.dk, og frem til års-

skitet lagde i gennemsnit

500 brugere dagligt vejen

forbi den nye hjemmeside.

De 35- til 44-årige synes

at være de mest interes-

serede i at bruge pris- og

produktguiden

I april 2016 åbnede Energitilsynet en ny hjemmeside,

www.elpris.dk, hvor forbrugere og mindre virksomheder

med et årligt forbrug på op til 100.000 kWh kan få et

overblik over eksisterende elleverandører, elprodukter

og elpriser i Danmark.

Alle elleverandører har pligt til at ofentliggøre deres

produkter og priser på elpris.dk, og dermed er elpris.dk

en samlet guide til elmarkedet for forbrugere og mindre

virksomheder.

Baggrunden for etableringen af elpris.dk er en anbefa-

ling fra Elreguleringsudvalget, et regeringsudvalg med

den opgave at gentænke reguleringen. Elreguleringsud-

valget anbefalede blandt andet, at der burde etableres

en elprisportal i regie af den uahængige myndighed,

Energitilsynet. Anbefalingen lød også på, at portalen

skulle være gratis og ofentligt tilgængelig på internet-

tet , og at den skulle sikre gennemsigtighed om elpriser,

rabater og vilkår, således at brugerne kan sammenligne

forskellige tilbud på et informeret grundlag. Elforsy-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

ningsloven er eterfølgende blevet ajourført i overens-

stemmelse med udvalgets anbefalinger.

Den 1. april 2016 blev elpris.dk åbnet – i øvrigt på samme

dato som indførelsen af den såkaldte engrosmodel, der

blandt andet betyder, at elleverandørerne nu varetager

den samlede kommunikation med kunderne. Tidligere

skulle kunderne forholde sig til såvel elleverandørerne

som elnetvirksomhederne ahængigt af, hvilken type

spørgsmål de måte have hat.

enheder som tablet og smartphone

til søgningen.

På elpris.dk kan brugerne desuden

vælge at søge på elprodukter med

faste eller variable priser, lige-

som der er mulighed for at inde

priser på klimavenlige produkter

eller kombinationsprodukter. Med

kombinationsprodukter menes

produkter, hvor elleverancen kobles

sammen med leverance af et andet

produkt, f.eks. naturgas.

I tilknytning til elpris.dk har Energitil-

synet opretet en supportelefon og

tilhørende supportmail, som brugere

og elleverandører kan bruge, når og

hvis der er spørgsmål og andre hen-

vendelser om elpris.dk. Fra åbningen

i april og frem til udgangen af 2016

BRUGERVENLIG

Elprisguiden er søgt optimeret, så det er så enkelt

som muligt for kunderne at søge eter og sammenligne

elpriserne. Brugerne kan søge eter priser ud fra deres

postnummer eller egne adresser. Brugerne er heller ikke

”bundet til” at sidde ved en pc, når de vil tjekke elpriser-

ne hos landets leverandører. De kan også bruge mobile

14 De nærmere bestemmelser vedr. elpris.dk indes i elforsyningslovens

§§ 72 a og 82 b.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

har sekretariatet således behand-

let lere end 500 henvendelser på

telefon og e-mail.

Der er sideløbende nedsat en føl-

gegruppe med repræsentanter for

relevante myndigheder, branche- og

interesseorganisationer m.v. for at få

et forum til diskussion af mere prin-

cipielle problemstillinger for elpris.

dk. Følgegruppen forventes at holde

mindst to møder årligt. Det første

møde blev aholdt i november 2016.

Med virkning fra 1. januar 2017 har

Energitilsynet desuden udstedt en

bekendtgørelse

, der fastlægger de

nærmere regler for indberetning af

priser og vilkår til elpris.dk.

BRUGERE AF ELPRIS.DK

Fra åbningen den 1. april til og med udgangen af de-

cember 2016 er elpris.dk blevet besøgt af ca. 150.000

brugere. Det svarer til lere end 500 besøgende dagligt

(tabel 2).

Det er især månederne april, september og november,

der skiller sig ud.

For april måneds vedkommende skal de ca. 36.000

brugere ses i sammenhæng med, at åbningen af elpris.

dk og indførelsen af engrosmodellen ik omfatende

presseomtale i TV, radio og trykte medier. I september

udgjorde antallet af brugere knapt 22.000; et forholds-

vis højt besøgstal, der formentlig hænger sammen med,

at Energitilsynet i denne periode ofentliggjorde den

første store undersøgelse af elpriserne landet over.

Også denne undersøgelsen ik bred presseomtale, og

det kan meget vel have inspireret forbrugere til at søge

mere viden om elpriser og elprodukter. I november ik

elpris.dk besøg af ca. 20.500 brugere. Et tal, der kan ses

i sammenhæng med, at Energitilsynet gennemførte en

kendskabskampagne for elpris.dk på DMI´s hjemmesi-

de i denne måned. DMI´ hjemmeside er en af Danmarks

15 Bekendtgørelse nr. 1279 af 25/10/2016 om

elhandelsvirksomhedernes indberetning af

standardpriser, tarifer, rabater og vilkår på

prisportalen elpris.dk.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

FAKTA |

Elpris.dk med automatisering

Automatisering

Elpris.dk tillader som noget nyt i forhold til en tidligere elprisguide drevet i

regie af Dansk Energi, at elleverandører kan foretage automatiseret indbe-

retning af priser mv. Der er også mulighed for, at elleverandørerne alene kan

indberete en fast mark-up, som skal tillægges Nord Pool spotpris. Elhan-

delsvirksomhederne behøver således kun at foretage indberetning til elpris.

dk, hvis de ønsker højere eller lavere mark-up.

Det er også nyt, at elmæglere – ud over elleverandører - kan indberete

priser til portalen, hvis de ønsker det.

Elpris.dk er desuden indretet, så hjemmesiden selv henter data om netarif-

fer i de enkelte netområder i Danmark.

Flexafregning

Elpris.dk er forberedt til en fremtidig lexafregning, som indebærer, at både

elpris og netarif kan være forskellig fra time til time. Samtlige målepunk-

ter, i praksis samtlige elkunder, skal have installeret timealæste elmålere

senest ved udgangen af 2020, og til den tid er lexafregning mulig for alle

elkunder.

TABEL 2 |

Antal brugere af elpris.dk, april–december 2016

2016

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

I alt

Kilde:

Google Analytics

Antal brugere

36.147

13.701

10.643

9.499

11.709

21.999

13.375

20.496

11.773

149.342

Dagligt antal brugere i gennemsnit

1.205

442

355

306

378

733

431

683

380

543

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

mest besøgte ikke-kommercielle

hjemmesider.

Det er de 35-44 årige, der er den re-

lativt største gruppe af brugerne af

elpris.dk med ca. 24 pct. eterfulgt

af 45-54 årige med ca. 21 pct. Om-

vendt udgør de 18-24 årige med ca. 7

pct. den relativt mindste gruppe af

brugere af elpris.dk (tabel 3).

At dømme eter målingerne på

Google Analytics

er det primært

mænd, der er brugere af elpris.dk.

Den kønsmæssige fordeling fra 1.

april til 31. december 2016 har været

63 pct. mænd og 37 pct. kvinder.

vatkunder var ca. 70 produkter med fast pris og ca. 80

produkter med variabel pris. Af de ca. 90 produkter til

erhvervskunder var ca. 40 med faste priser og ca. 50

med variable priser.

Der er blot to kombinationsprodukter på elpris.dk.

Med kombinationsprodukter menes produkter, hvor

elleverancen kobles sammen med leverance af et andet

produkt, f.eks. naturgas.

Af de i alt ca. 245 elprodukter på elpris.dk udgør omkring

en tredjedel såkaldte klimavenlige produkter. De er

fordelt med ca. 58 produkter til privatkunder, og ca.

20 produkter til erhvervskunder. Klimaprodukter er

produkter, der fremmer nedbringelse af udledningen af

CO2 eller støter, fremrykker og forøger udbygningen af

vedvarende energianlæg (f.eks. vindmøller eller solcel-

leanlæg).

PRODUKTER PÅ ELPRIS.DK

Ved udgangen af december 2016

var der i alt ca. 150 produkter for

privatkunder og ca. 90 produkter

for erhverv på elpris.dk (tabel 4)

Af de ca. 150 produkter for pri-

16 Antallet varierer en smule mellem regionerne,

da nogle elleverandører alene udbyder deres

produkter i bestemte områder, typisk i eget

nærområde. Opgørelserne er konkret baseret

på tal for hovedstadsområdet (postnummer

2500).

17 Kriterierne for hvornår elleverandørerne kan indikere klimavenlige

elprodukter på elpris.dk, er fastlagt i en såkaldt branchedeklarering fra

2011. Den indeholder minimumskrav til produkter, beskrivelser og elleve-

randørernes dokumentation for klimaefekterne over for forbrugerne.

Deklareringen er under revision.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TABEL 3 |

Aldersproil for brugere af elpris.dk, april-december. 2016

Alder

18-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-

Kilde:

Google Analytics

Pct. af antal brugere

TABEL 4 |

Antal produkter på elpris.dk, ultimo december 2016

Produkter

Fast pris

Variabel pris

Sum

Heraf klimaprodukter:

Fast pris

Variabel pris

Til privatkunder

153

Til erhvervskunder

I alt

113

130

243

Kombinationsprodukter

I alt

155

245

Kilde:

elpris.dk & Sekretariatet for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

MEDLEMMER AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet består af en formand,

en næstformand, fem medlem-

mer og to suppleanter, der alle er

udnævnt af energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Energitilsynets medlemmer repræ-

senterer sagkundskab inden for

jura, økonomi, teknik og miljø samt

erhvervs- og forbrugerforhold.

Energitilsynet er en selvstændig

myndighed, der træfer afgørelser

i alle principielle sager på de områ-

der, som Energitilsynet regulerer

på el-, naturgas- og jernvarmeom-

råderne.

været på seminar, hvor Energitilsynet aholdt møder

med lere virksomheder i naturgassektoren.

Energitilsynet har aholdt to udadvendte informati-

ons- og dialogmøder. I maj inviterede Energitilsynet

interessenterne til ”Energiforum”, hvor temaerne var

indførelsen af engrosmodellen, Energitilsynets analyse

af henholdsvis elpriser og jernvarmevirksomhedernes

henlæggelser, ofentliggjort i ”Resultater Og Udfordrin-

ger 2015” samt belysning af WACC-ekspertudvalgets

rapport. WACC-udvalget var nedsat af regeringen og

udvalget har fremlagt anbefalinger til en markedsmæs-

sig forrentning af elnetvirksomhedernes fremtidige

investeringer. Energitilsynets sekretariat var også

sekretariat for WACC-ekspertgruppen.

I november blev der aholdt et ”Energiting” for el- og na-

turgasvirksomhederne. Temaet var REMIT- programmet

med status for myndighedsovervågningen af engros-

markederne for el og naturgas.

ENERGITILSYNETS MØDER

OG ARRANGEMENTER

Energitilsynet aholdt ote møder

i 2016. Energitilsynet har desuden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Direktør, cand.polit., ph.d.

Ufe Bundgaard-Jørgensen

FORMAND

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Suppleant fra 2001 til 2003.

Formand fra 2004.

Cand. polit.

Peter Skak-Iversen

NÆSTFORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant i 2012. Medlem fra

2013. Næstformand fra 2015

Præsident, cand. scient.

Ella Maria Bisschop-Larsen

MEDLEM

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Medlem af Energitilsynet

fra 2010.

Lektor i energiret, cand. jur.

Anita Rønne

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Medlem af Energitilsynet

fra 2012.

Adm. dir., cand. scient. pol.

Jørgen G. Jørgensen

MEDLEM

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Medlem af Energitilsynet

fra 2012.

Direktør, BA, MSc.,

Economics

Bjarke Pålsson

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31.12 2019. Medlem

af Energitilsynet fra 2015.

Direktør, cand. oecon.

Holger Blok

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/4 2015 – 31/12 2019. Medlem

af Energitilsynet fra 2015.

Civilingeniør, lic. techn.

Niels Erik Andersen

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

17/1 2017 – 31/12 2021.

Suppleant fra 2012.

Prodekan, professor, cand.

polit., ph.d.

Birgite Sloth

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant fra 2015.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET

FOR ENERGI

TILSYNET

Sekretariatet for Energitilsynet forbereder sager til

behandling i Energitilsynet og træfer afgørelse eter

den praksis og de retningslinjer, som Energitilsynet har

fastlagt.

Ledelsen af sekretariatet består af direktør Finn Dehl-

bæk, kontorchef for Ret og Administration, Pia Rønager,

kontorchef for Detail og Distribution, Thorbjørn Nejsum,

kontorchef for Varme, Martin Windelin og kontorchef for

Engros og Transmission, Mads Lyndrup.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energitilsynets organisation

ENERGI-, FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

ERGITILSYNET

ENERGISTYRELSEN

¤i

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

DIREKTØR

RET OG

ADMINISTRATION

DETAIL OG

DISTRIBUTION

ENGROS OG

TRANSMISSION

VARME

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

Energitilsynets hovedopgaver er fastlagt i de tre energi-

forsyningslove (elforsyningsloven, varmeforsyningslo-

ven og naturgasforsyningsloven) og loven om Energinet.

dk.

Energitilsynet

blev etableret i 2000 som et tilsyn, der

fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og

uahængigt af sektorinteresser og andre myndigheder.

Energitilsynet er en uahængig tilsynsmyndighed, hvis

medlemmer udnævnes af energi-, forsynings- og klima-

ministeren. Energitilsynet træfer afgørelser i principiel-

le sager på de områder på el-, naturgas- og jernvarme-

området, hvor Tilsynet er første myndighedsinstans.

Sekretariatet for Energitilsynet

er en selvstændig

statslig myndighed, der fører tilsyn i energisektoren

og sekretariatsbetjener Energitilsynet. Sekretariatet

for Energitilsynet træfer afgørelser på grundlag af

de retningslinier og de principper, som Energitilsynet

fastlægger.

Energitilsynet kan tage spørgsmål og sager op af

egen drit eller på baggrund af f.eks. henvendelser fra

virksomheder og kunder mv. Det vil ske på baggrund af

en vurdering af, om en henvendelse giver en begrundet

mistanke om, at et forhold er i strid med loven. Er det

tilfældet, behandles sagen, uanset om den er udformet

som en klage eller andet.

Energitilsynets afgørelser ofentliggøres løbende på

tilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energikla-

genævnet af de interessenter, der har en væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen.

ENERGITILSYNETS OPGAVER – KORT FORTALT:

−

fører tilsyn med priser og kundevilkår hos de

”naturlige monopoler”, elnet-, naturgasnet- og jern-

varmevirksomhederne

−

fastsæter årlige krav til elnet- og naturgasnetsel-

skabernes efektivitet

−

fører tilsyn med at jernvarmeselskaberne alene

indregner nødvendige omkostninger i priserne

−

fører tilsyn med og regulerer, at Energinet.dk alene

indregner nødvendige omkostninger i selskabets

priser

−

overvåger prisudviklingen på detail- og engrosmarke-

derne for el og naturgas og medvirker til at skabe

gennemsigtighed for kunderne

−

deltager i internationalt samarbejde om et velfunge-

rende europæisk marked for el og naturgas

−

gennemfører specialanalyser på områder, hvor der er

brug for kortlægning og nytænkning

Det betyder, at Energitilsynet blandt andet fokuserer på:

Reguleringen omfater elnetvirk-

somhedernes priser og vilkår over

for kunderne. Gennem indtægts-

rammeregulering og benchmarking

af elnetselskaberne lægger Energi-

tilsynet et efektivitetspres på virk-

somhederne, et efektivitetspres

der sigter på at erstate efekten af

det pres fra konkurrencen, der er på

frie og velfungerende markeder.

Energitilsynet overvåger udviklin-

gen i elpriserne på detailmarkedet

og på engrosmarkedet.

Energitilsynet medvirker til at ska-

be gennemsigtighed for kunderne,

blandt ved at drive elprisguiden

elpris.dk.

Tilsynet omfater desuden godken-

delse af netselskabernes metoder

til fastsætelse af tarifer og vilkår

over for kunderne. Derudover delta-

ger Sekretariatet for Energitilsynet

i lovforberedende arbejde med

afgivelse af høringssvar og deltager

i internationalt samarbejde mv.

ELSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for elsektoren fokuserer

på de naturlige monopoler, elnetselskaberne og på

generel overvågning af priserne på engros- og detail-

markedet.

NATURGASSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for

naturgassektoren fokuserer på de

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

naturlige monopoler, netdistribu-

tionsselskaberne, og på prisen for

kunder med forsyningspligt- og

tilbagefaldsprodukter.

Reguleringen omfater netselska-

bernes metoder til fastsætelse af

priser og vilkår over for kunderne.

Gennem indtægtsrammeregulering

og benchmarking af net-selska-

berne lægger Energitilsynet et

efektivitetspres på selskaberne.

Energitilsynet regulerer desuden

betingelserne for brug af de to

danske naturgaslagre.

Energitilsynet fører tilsyn med pri-

serne på forsyningspligtprodukter

og overvåger gaspriserne på detail-

og engrosmarkedet.

Energitilsynet fører desuden tilsyn

med, at udbudsprocedurer og

hovedvilkår for adgang til lagerfa-

ciliteter, linepack og andre hjælpe-

funktioner er baseret på objektive,

gennemsigtige og ikke-diskrimine-

rende kriterier.

Derudover deltager Energitilsynet

i lovforberedende arbejde med

afgivelse af høringssvar, deltager i internationalt samar-

bejde mv.

FJERNVARMESEKTOREN

Energitilsynet fører tilsyn med forbrugerprisen på jern-

varme og med selskabernes leveringsbetingelser.

Energitilsynet medvirker til at skabe gennemsigtighed

på jernvarmemarkedet, blandt andet ved at indsamle

og ofentliggøre priser på jernvarme.

I jernvarmesektoren må selskabernes priser alene

afspejle nødvendige omkostninger til produktion og

distribution (hvile-i-sig-selv regulering). Energitilsynet

fastsæter således ikke efektivitetsmål for jernvarme-

selskaberne, men fører tilsyn med, at selskaberne alene

indregner nødvendige omkostningerne i priserne.

DET SYSTEMANSVARLIGE TRANSMISSIONS-

SELSKAB ENERGINET.DK

Energinet.dk reguleres eter hvile-i-sig-selv princippet,

hvor selskabets tarifer alene må dække selskabets

nødvendige omkostninger ved efektiv drit og en for-

rentning til sikring af realværdien af selskabets grund-

kapital pr. 1. januar 2005. Energitilsynet kan bestemme,

at en konkret omkostning – eller størrelsen heraf – ikke

er udtryk for en nødvendig omkostning ved efektiv drit

og derfor ikke må indregnes (eller kun indregnes delvis) i

Energinet.dks tarifer.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR

ENERGITILSYNET

ELOMRÅDET

Ny økonomisk regulering

To ekspertgrupper nedsat af energi-, forsynings- og

klimaministeren har fremlagt bidrag til udarbejdelsen

af en ny økonomisk regulering for elnetvirksomhederne.

Ifølge kommissoriet skal en kommende ny regulering

øge netvirksomhedernes efektivitet, sikre de nødven-

dige investeringer i elnetet og understøte den grønne

omstilling.

Ekspertgrupperne har fremlagt forslag til henholds-

vis en ny benchmarkingmodel og en markedsmæssig

forrentning af elnetvirksomhedernes fremadretede

investeringer, betegnet WACC.

De to ekspertgruppers arbejde er præsenteret i to

indblik-artikler i denne udgave af ”Resultater og Udfor-

dringer 2016”.

Nødvendige nyinvesteringer

Energitilsynet har modtaget et ekstraordinært stort

antal ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammerne

i elnetvirksomheder. Den økonomiske regulering af

elnetvirksomhederne er udformet således, at netvirk-

somhederne kan ansøge om forhøjelse af de maksimalt

tilladte dritsindtægter, de såkaldte indtægtsrammer,

når virksomhederne har foretaget bestemte typer af ny-

investeringer som f.eks. forsyning til nye udstykninger,

væsentlige forstærkninger af netet, kabellægning af

lutledninger og samarbejde med Energinet.dk. Investe-

ringerne betegnes som ”nødvendige nyinvesteringer”.

Frem til 2015 har der ikke været nogen frist for, hvornår

netvirksomhederne har kunnet indsende ansøgninger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

om indtægtsrammeforhøjelser som følge af idritsæt-

telse af nødvendige nyinvesteringer. I praksis har det be-

tydet, at virksomhederne har kunnet søge om indtægts-

rammeforhøjelse for anlægsinvesteringer, idritsat i alle

årene tilbage til 2005, hvor reglerne trådte i krat.

Energitilsynet tilkendegav imidlertid i maj 2015, at

Sekretariatet for Energitilsynet fremadretet kan

overgå til en praksis, hvor ansøgninger om nødvendige

nyinvesteringer idritsat i 2005-2014 skulle indsendes til

sekretariatet senest 31. december 2015. Samtidig blev

der udmeldt en fremadretet deadline pr. 31. maj i året

eter reguleringsåret.

Det var i kølvandet på denne udmelding, at netvirksom-

hederne i et ekstraordinært tal søgte om forhøjelse af

rammerne. Sekretariatet for Energitilsynet modtog 213

ansøgninger om nødvendige nyinvesteringer frem til 31.

december 2015. Til sammenligning modtog sekretariatet

56 ansøgninger om nødvendige nyinvesteringer i 2016,

27 ansøgninger i 2014 og 38 ansøgninger i 2013.

Sekretariatet for Energitilsynet har igangsat en målret-

tet indsats for at afslute behandlingen af ansøgninger-

ne hurtigst muligt.

Bagudretede indtægtsrammer

Energitilsynet har i 2016 afgjort bagudretede indtægts-

rammegennemgange for 52 elnetvirksomheder ud af i

alt 61 virksomheder. De tilbageværende sager nærmer

sig sin afgørelse.

Opgaven med opgørelse af bagudretede indtægtsram-

mer må ses i sammenhæng med, at netvirksomheders

indtægtsrammer først er endelige,

når f.eks. der er trufet afgørelser i

sager, hvor virksomhederne ansø-

ger Energitilsynet om tilladelse til

forhøjelse af indtægtsrammen på

grund af idritsætelse af nødvendi-

ge nyinvesteringer og jernalæste

målere. De bagudretede indtægts-

rammer påvirkes også af andre

faktorer, f.eks. netab, udviklingen i

pristallet, benchmark-krav, justerin-

ger for regnskabsmæssige prak-

sisændringer i virksomhederne m.v.

Alt sammen forhold, der indebærer,

at de endelige – bagudretede –

indtægtsrammer først kan opgøres

deinitivt, når der er klarhed over

disse elementer.

Første uahængige elprisunder

søgelse

Elforbrugerne kan tjene en pæn

timeløn ved at se sig for og vælge et

godt tilbud på strøm. Det viser den

første uahængige, landsdækkende

undersøgelse af de danske elpriser,

som Energitilsynet ofentliggjorde

i 2016. Undersøgelsen er foretaget

af Energitilsynet af 2015-priserne

på i alt 190 elprodukter solgt af 40

danske elhandelsvirksomheder.

Undersøgelsen viser, at en typisk

parcelhuskunde bestående af to

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

voksne og to mindre børn i gennem-

snit kunne spare op til 500 kr. på den

årlige elregning ved at være aktiv

og skite til en billigere leverandør.

En typisk parcelhuskunde med to

forældre, to børn og en varmepum-

pe til opvarmning af boligen kunne

i gennemsnit spare helt op til 1.600

kr. om året ved at skite til en billi-

gere leverandør. Der er godt og vel

60.000 boliger med varmepumpe

herhjemme.

Undersøgelsen indeholder også en

samlet oversigt over priserne på

strøm på elprodukter udbudt på det

danske marked i 2015.

Åbning af elprisguide

Energitilsynet åbnede i april 2016

hjemmesiden www.elpris.dk, en

hjemmeside, der giver forbrugerne

et samlet overblik over elprodukter

og elpriser på det danske elmarked.

Status og resultater for driten af

elpris.dk fra april til med decem-

ber 2016 bliver præsenteret i en

indblik-artikel i denne udgave af

”Resultater og Udfordringer 2016”.

Bekendtgørelse om forsynings

abrydelser

Energitilsynet har udstedt en ny be-

kendtgørelse om elhandelsvirksom-

heders indberetning af forsynings-

abrydelser og begrundelser herfor til Energitilsynet.

Bekendtgørelsen trådte i krat 1. januar 2017.

Bekendtgørelsen forpligter elhandelsvirksomhederne til

én gang årligt at indberete antallet af forsyningsabry-

delser hos både husholdningsforbrugere og erhvervs-

forbrugere i det forgangne år.

På baggrund af elhandelsvirksomhedernes indberet-

ninger vil Energitilsynet udarbejde og ofentliggøre

en statistik, som vil illustrere omfanget af forsynings-

abrydelser. Statistikken skal være med til at skabe

åbenhed om omfanget af forsyningsabrydelser for at

få grundlag for at vurdere, om der er behov for at sæte

ind overfor den gruppe af økonomisk svage forbrugere,

som abrydes fra forsyning med elektricitet som følge

af manglende betaling.

Bekendtgørelse om oplysninger på elpris.dk

Elpris.dk er en uahængig elprisguide, som Energitil-

synet åbnede i 2016. Alle elleverandører har pligt til at

indberete deres produkter, priser og vilkår til elprisgui-

den. Elleverandører er desuden forpligtede til at sørge

for, at der til enhver tid indes relevante og korrekte

oplysninger om virksomhedens priser og vilkår på egne

hjemmesider.

Energitilsynet har i 2016 udstedt en bekendtgørelse om

elhandelsvirksomhedernes pligt til indberetning af stan-

dardpriser, tarifer, rabater og vilkår på elprisguiden.

Bekendtgørelsen trådte i krat den 1. januar 2016.

Bekendtgørelsens formål er at skabe gennemsigtighed

for forbrugerne ved bl.a. at fastsæte hvilke oplysninger,

der skal indberetes til elpris.dk, og hvordan elleveran-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

dører skal indberete priser samt tilhørende vilkår på

elprodukter.

Elleverandørerne har indberetet produkter og priser til

elpris.dk siden den 1. april 2016. Sekretariatet har siden

lanceringen af elpris.dk hat en god dialog med elleve-

randørerne om, hvordan indberetningen på elpris.dk skal

foretages.

Administrationsgrundlag

Rollefordelingen i det danske elmarked blev omlagt

med engrosmodellen, så elhandelsvirksomhederne blev

forbrugerens primære kontakt. Engrosmodellen trådte i

krat 1. april 2016 og indebærer blandt andet, at alle for-

brugere får én elregning, at elregningen er gjort letere

at forstå, og at den nye elprisguide, elpris.dk, er åbnet.

I forbindelse med engrosmodellen ik sekretariatet en

række nye opgaver, herunder blandt andet udarbejdelse

af en årlig statistik over forsyningsabrydelser, tilsyn

med leveringspligten og tilsyn med indberetning af

priser m.v. på elpris.dk og egen hjemmeside.

I og med opgaverne er nye, har Energitilsynet udarbejdet

særlige administrationsgrundlag for de konkrete opga-

ver. Et administrationsgrundlag fastlægger nærmere,

hvordan tilsynet med et givent område skal varetages.

Formålet med administrationsgrundlagene er blandt

andet at skabe gennemsigtighed for sekretariatets

tilretelæggelse af tilsynet på det givne område.

Branchen er i forskellige sammenhænge orienteret om

fremgangsmåden for henholdsvis udarbejdelse af en

statistik over forsyningsabrydelserne og tilsynet med

indberetning af priser m.v. på elpris.

dk og egen hjemmeside.

Branchen blev orienteret i forbin-

delse med udarbejdelse af bekendt-

gørelser på de berørte områder i

2016. Bekendtgørelserne blev udar-

bejdet i tæt dialog med branchen.

Administrationsgrundlaget for

leveringspligten har været sendt i

høring hos branchen, da der ikke på

dete område har været tilknytet

en arbejdsgruppe.

Tarifmodel for afregning af

egenproducenter

Elbranchen sate i 2016 sin ændrede

metode for afregning af egenpro-

ducenter i krat med implemente-

ringen af Dansk Energis Tarifmodel

2.0.

Som noget nyt indfører denne

model mulighed for at beregne

tarifer og abonnementer for egen-

producenter. Før blev disse tarifer

beregnet udenfor tariferingsmodel-

len i selvstændige modeller.

Tarifmodel 2.0 blev taget til eter-

retning af Energitilsynet den 23.

juni 2015 og dannede hereter

grundlaget for netvirksomhedernes

anmeldelse af hver deres individu-

elt valgte metode for tarifering af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

elleverandørerne. Sekretariatet for

Energitilsynet har hereter i løbet

af 2015-2016 modtaget og afgjort

metodeansøgninger baseret på

Tarifmodel 2.0

fra 54 netvirksom-

heder.

Hereter afregnes små egenprodu-

center, og heriblandt solcelleejere

(> 6 kV), i overensstemmelse med

branchemodellen. Med modellen

kan der for egenproducenter bereg-

nes almindelig netarif, abonnement

samt rådighedsbetaling og endvi-

dere abonnement for eventuelle

produktionsmålere.

Flaskehals mellem Danmark

og Tyskland

I de senere år har der været be-

grænsninger i transmissionsnetene

mellem EU- medlemslandene. Det

gælder i særlig grad på trans-

missionsforbindelsen Vestdan-

mark-Tyskland, DK1-DE.

Den nominelle import- og eksport-

kapacitet på transmissionsforbin-

delsen mellem Vestdanmark og

Tyskland er ellers øget siden 2001

fra 1.200 MW til 1.780 MW. Imidlertid har den tilgængeli-

ge kapacitet for markedet – handelskapaciteten - været

faldende siden 2010.

Den reducerede handelskapacitet kan tilskrives en

stigende mængde vindkrat i Nordtyskland og begræns-

ninger i transmissionskapaciteten mellem nord og syd i

Tyskland. Den tyske TSO er imidlertid gået i gang med at

forstærke transmissionsnetet, som dog i udbygningsfa-

sen vil være yderligere belastet.

Begrænsningerne på DK1-DE berører ikke alene Dan-

mark, men også de øvrige nordiske lande. Transmissi-

onsnetet mellem Vestdanmark og Tyskland er nemlig

den eneste landforbindelse mellem Norden og Central-

europa.

Situationen er ikke tilfredsstillende. Energitilsynet har

på den baggrund taget initiativer, der skal minimere

begrænsningerne i kapaciteten.

Energitilsynet har desuden støtet og bidraget til

en henstilling fra Agenturet for Samarbejde mellem

Energireguleringsmyndigheder, ACER, om en fælles

kapacitetsberegningsmetode og metode om fordeling

af udgiterne til belastningsomfordeling og modkøb.

Henstillingen er udarbejdet på foranledning af en an-

modning fra EU-Kommissionen.

Henstillingen opstiller en række principper, der skal

sikre, at den grænseoverskridende kapacitetstildeling

ikke unødigt diskrimineres i forhold til interne kapaci-

tetstildelinger. Henstillingen skal vejlede energiregule-

ringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører,

18 Heraf 35 med afvigelser fra modellen, men

ikke angående afregning af egenproducenter.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TSO’erne, i arbejdet med at udvikle og godkende en

fælles regional kapacitetsberegningsmetode i 2018.

Energitilsynet har endvidere i samarbejde med de andre

nordiske energireguleringsmyndigheder hat en tæt

dialog med den tyske energireguleringsmyndighed,

Bundesnetzagentur, og de involverede TSO’er, TenneT

TSO GmbH og Energinet.dk.

Sideløbende er der en politisk dialog mellem Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet og Bundesministerium

für Wirtschat und Energie om kapacitetsbegræns-

ningerne mellem DK1 og DE. Energitilsynet bidrager til

dialogen om reguleringen på området.

Energinet.dk’s årsrapport 2015

Energitilsynet skal godkende Energinet.dk’s årsrappor-

ter som led i den økonomiske regulering af selskabet.

Energitilsynet har ikke regnskabsmæssige eller revisi-

onsmæssige opgaver og forpligtelser i forbindelse med

behandlingen af årsrapporten, men Energitilsynet kan

fastsæte korrektioner til rapporten.

Energitilsynet har to vigtige opgaver i forbindelse

med den økonomiske regulering af Energinet.dk, dels

godkendelse af opgørelser og afvikling af diferencer

(over-/underdækning) på de enkelte segmenter (elnet,

systemydelser, PSO og gastransmission), dels fastsæt-

telse af forrentningen af Energinet.dk’s grundkapital.

Energinet.dk reguleres ved en ”hvile-i-sig-selv” regu-

lering, der giver Energinet.dk dækning for nødvendige

omkostninger ved en efektiv drit samt en forrentning,

der sikrer realværdien af selskabets grundkapital ved

etableringen i 2005.

Energitilsynet har i 2016 meddelt

Energinet.dk, at Energitilsynet

ikke har korrektioner til selskabets

årsrapport 2015 for så vidt angår

diferencer mellem realiserede

indtægter og nødvendige omkost-

ninger og forrentning.

NATURGASOMRÅDET

Efektivitetskrav til gasdistributi

onsselskaberne

Energitilsynet sænkede i 2013 lotet

over de maksimalt tilladte indtæg-

ter i landets tre netdistributionssel-

skaber. Indtægtslotet blev sænket

med i alt 20 mio. kr. fra 2014 til 2017.

Energitilsynets efektivitetskrav

udmøntes i årlige, individuelle krav

til hvert af de tre netselskaber, som

skal blive mellem 0,6 pct. og 2,05

pct. mere efektive hvert år fra 2014

til 2017.

Netselskaberne er ikke udsat for

konkurrence, og derfor er sigtet

med Energitilsynets regulering at

tilskynde selskaberne til at blive

mere efektive ved at sænke lotet

over selskabernes indtægter.

Energitilsynet har to gange tidligere

fastsat efektiviseringskrav til

netselskaberne – ud over den

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

indeværende reguleringsperiode

fra 2014 til 2017. Energitilsynet

har sænket de maksimalt tilladte

indtægter i netselskaberne med

i alt 57 mio. kr. (2012-priser) i de

tre reguleringsperioder, der blev

indledt i 2006.

Energitilsynet fastholder prisen

på transport af naturgas

Energitilsynet har trufet afgørelse

om prisen på transport af naturgas

fra felterne i Nordsøen til den jyske

vestkyst i det såkaldte opstrøms-

system. Opstrømssystemet er ejet

af DONG Energy og afgørelsen er

trufet eter en klage over prisen fra

Maersk Energy Marketing A/S.

Afgørelsen indebærer, at Energi-

tilsynet pålægger DONG Energy

at sæte prisen i månedsataler

indgået med Maersk Energy Marke-

ting A/S i perioden november 2012

- marts 2014 ned til 5,75 øre pr. kbm.

naturgas (2012-priser).

Energitilsynet har nu i to klagesa-

ger pålagt DONG Energy at sæte

prisen for transport ned. Med denne

afgørelse fastholder Energitilsynet

prisniveauet fra den første klage-

sag, der drejer sig om perioden juli

2011 til oktober 2012. Her nedsate

Energitilsynet prisen fra 10 øre pr.

kbm. til 5,75 øre pr. kbm. Denne afgørelse blev stadfæ-

stet af Energiklagenævnet.

Baltic Pipe Projektet

Energinet.dk og den polske systemansvarlige virk-

somhed (Gaz-System) har igangsat en undersøgelse

af, om det er samfundsøkonomisk gavnligt at bygge ny

infrastruktur, som kan forsyne det polske og danske

(svenske) marked med naturgas fra den norske op-

strømsinfrastruktur i Nordsøen. Projektet kaldes Baltic

Pipe Projektet. Projektet bliver en sag for Energitilsynet

for så vidt angår allokering og tarifering, såfremt det

realiseres.

Baltic Pipe Projektet kan skabe en ny forsyningskilde til

det danske, svenske og polske marked og giver dermed

mulighed for markedsudvikling i Danmark og Polen, og

det giver mulighed for Polen til at få et alternativ til gas

fra Rusland.

Der er tale om et projekt med en mulig årlig transportka-

pacitet på op til 10 mia. kbm. Såfremt Baltic Pipe Projek-

tet realiseres vil langt størstedelen af de transportere-

de gasmængder i det danske system i fremtiden udgøre

transit. Meget store mængder gas til transit kan bidrage

til lavere danske transmissionstarifer i fremtiden.

Dele af Baltic Pipe Projektet er med på den seneste

europæiske liste over Projects of Common Interest

(PCIs), dvs. det er et grænseoverskridende projekt af

strategisk betydning for Europa. Projektet har dermed

mulighed for at modtage en hurtigere myndighedsbe-

handling, og det kan eventuelt modtage midler fra EU’s

støteordning for infrastrukturprojekter, Connecting

Europe Facility.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energinet.dk og Gaz-System har i 2016 gennemført en

markedsundersøgelse af, hvor meget transportkapaci-

tet markedets aktører umiddelbart er parate til at re-

servere i Baltic Pipe Projektet. Markedsundersøgelsen

viste, at der er kommerciel interesse for projektet, og at

interessen er tilstrækkelig til, at projektet kan realiseres

med en stor socioøkonomisk gevinst for især Polen, men

også for Danmark. Undersøgelsen viste også, at den

primære interesse er retet mod transport fra Norge til

Polen med Danmark som transitland.

Markedsundersøgelsen var en del af et større EU-støt-

tet forstudie, som også har hat til formål at fastlægge

de tekniske løsninger for projektet og de socioøkonomi-

ske fordele og ulemper ved projektet.

Energinet.dk og Gaz-System planlægger at gennemføre

en fælles Open Season proces i foråret 2017. En Open

Season proces er en proces, hvor markedets aktører får

forelagt projektet og de grundlæggende vilkår for pro-

jektet, og hvor aktørerne så får mulighed for at afgive

bud på, hvor meget kapacitet de er parate til at købe på

længerevarende kontrakter. Først i en ikke-bindende

fase I, og hereter i en bindende fase II, der fører til ind-

gåelse af kontrakter, hvis interessen i fase I er tilstræk-

keligt til overhovedet at gennemføre fase II.

Justering af tarifmetode i transmissionsnetet

Transportkunderne på det danske engrosmarked for

naturgas betaler den danske TSO, Energinet.dk, en

entry-tarif for at føre gassen ind i transmissionssyste-

met og en exit-tarif for at transportere gassen ud af

systemet til slutkunderne via Exitzonen eller til transit

(Sverige eller Tyskland).

Energitilsynet godkendte 2016

Energinet.dk’s justerede alloke-

ringsmetode til fordeling af om-

kostninger til ny gasinfrastruktur i

tariferne. Den ny gasinfrastruktur

er en kompressorstation i Egtved

(Sydlige Jylland) og en rørdublering

mellem Egtved og Ellund (grænsen

til Tyskland).

Energitilsynets 2016-godkendelse

er en opfølgning på Energitilsynets

afgørelse fra 2013, hvor Energitil-

synet godkendte, at Energinet.dk

indførte diferentierede tarifer i

det danske transmissionssystem

for naturgas. Det er imidlertid et

krav i 2013-afgørelsen, at Energi-

net.dk eter en pilotperiode skulle

anmelde en generel allokeringsme-

tode med afsæt i 2013-afgørelsens

principper om, at allokeringen af

den nye infrastruktur skal afspejle

brugernes anvendelse af systemet

og den gavn, den ny infrastruktur

giver markedet og det samlede

system.

2013-allokeringsmetoden vil frem-

adretet forventeligt give en relativ

stor tariforskel mellem Ellund En-

try og de øvrige entry/exit punkter

i transmissionssystemet, hvilket

kan udgøre et problem for konkur-

rencen på det danske gasmarked,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

da tarifen på Ellund Entry kan blive

en barriere for handel på tværs af

grænsen - og dermed en barriere for

det danske naturgasmarkeds videre

integration med det vesteuropæi-

ske gasmarked.

2016 allokeringsmetoden indebæ-

rer en ændret fordeling af kapital-

omkostninger for såvel rørduble-

ringen som kompressorstationen

og brændselsomkostninger til kom-

pressorstationen. Omkostningsal-

lokeringen vil helt overordnet lyte

omkostninger fra grænsepunkterne

til slutbrugerne og nødsegmentet,

dvs. forbrugernes betaling af nødta-

rif for Energinet.dk’s varetagelse af

forsyningssikkerheden.

Den ændrede allokeringsmetode

afspejler, at både dritserfaringer

og markedsanalyser viser, at den

nye infrastruktur giver fordele i

form af bedre forsyningssikkerhed

og bedre markedsintegration.

Den anmeldte allokeringsmetode

giver samlet set en bedre allokering

af den ny infrastrukturs omkost-

ninger i tariferingen, da metoden i

højere grad afspejler princippet om

anvendelse og gavn. På den bag-

grund har Energitilsynet godkendt

Energinet.dk’s 2016- tariferingsme-

tode.

Benchmark af Energinet.dk

Energitilsynet har i samarbejde med

ote andre europæiske energire-

gulatorer benchmarket omkost-

ningsefektiviteten i 22 europæiske

naturgastransmissionsselskaber.

Med i kredsen var Energinet.dk Gastransmission. Regu-

latorerne har inansieret undersøgelsen, som er udført

af et uahængigt konsulentirma.

Benchmarkanalysen viser, at Energinet.dk opnår den

højest mulige omkostningsefektivitet med en efekti-

vitetsscore på 100 pct. Samme resultat opnår syv andre

gastransmissionsselskaber. Den gennemsnitlige score

i den samlede benchmark ligger på 80 pct. Benchmark-

analysen giver dermed ikke Energitilsynet anledning til

at rejse særlige spørgsmål om Energinet.dks omkost-

ningsefektivitet på gastransmission.

Ud over Energitilsynet har energiregulatorerne fra Hol-

land, Det forenede Kongerige (England, Skotland, Wales

og Nordirland), Tyskland, Finland, Belgien, Portugal,

Spanien og Kroatien inansieret undersøgelsen.

OVERVÅGNING AF ENGROSMARKEDER

Overvågning af engrosmarkederne el og

naturgas – REMIT

Energitilsynet er national tilsynsmyndighed i forhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning fra oktober

2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosmarke-

derne for el og naturgas, også kaldet REMIT-forordning.

Forordningen indeholder forbud mod markedsmanipula-

tion og insiderhandel på engrosenergimarkederne samt

en forpligtelse til at ofentliggøre intern viden. Formålet

er at fremme åben og fair konkurrence på engrosmarke-

derne til fordel for markedsdeltagere og slutbrugere.

Energitilsynet skal sikre, at de priser, der fastsætes på

engrosenergimarkederne, og som påvirker detailpriser-

ne, afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspil

mellem udbud og eterspørgsel, samt at der ikke kan

opnås fortjenester på grundlag af markedsmisbrug. En

overtrædelse af REMIT-forordningen kan strafes med

fængsel i op til seks år.

Alle markedsdeltagere, der indgår i transaktioner på

engrosenergimarkederne for elektricitet og naturgas i

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Danmark, er forpligtet til at rapportere data til ACER. I

april 2016 gik den sidste del af ACER’s datarapportering

i gang, så markedsdeltagere er forpligtet til at rapporte-

re både standard- og ikke-standardkontrakter.

Markedsdeltagerne skal lade sig registrere i aktørre-

gisteret, og registreringen skal være afslutet, inden

aktøren indgår transaktioner, der skal dataindrapporte-

res. Ved udgangen af 2016 var der ca. 200 registrerede

markedsdeltagere i det danske register. Markedsdelta-

gerne er forpligtede til at holde oplysningerne i aktørre-

gisteret opdaterede.

I eteråret 2016 aholdt Sekretariatet for Energitilsy-

net et REMIT-seminar for markedsdeltagere og andre

interesserede med fokus på bl.a. handel med elektricitet

på intraday-markedet og energibørsernes markedsover-

vågning. Ved seminaret var der oplæg fra ACER, DONG

Energy, Sekretariatet for Energitilsynet og el-børserne

Nord Pool og Epex.

Samarbejdet med ACER og de øvrige EU-lande priorite-

res fortsat i sekretariatets arbejde. Der er særligt fokus

på samarbejdet med de nordiske og baltiske regulato-

rer for at sikre en koordineret og konsekvent regional

tilgang til håndhævelse af forordningen samt regional

overvågning.

I 2016 har Sekretariatet for Energitilsynet modtaget syv

notiikationer om potentiel overtrædelse af REMIT-for-

ordningen på el- og gasmarkederne. Hovedparten af

notiikationerne blev modtaget via ACER’s notiikati-

onsplatform. Sekretariatet for Energitilsynet under-

søger for tiden, om notiikationerne giver anledning til

yderligere skridt.

Prioriterede projekter

I Danmark som på europæisk plan er det en stor

udfordring at sikre den samfundsøkonomisk bedste

udbygning af infrastrukturen til el og naturgas. Et af EUs

initiativer til at fremme væsentlige infrastrukturpro-

jekter er ordningen med såkaldte ”Projects of Common

Interest”, PCI-projekter. PCI-projekter er projekter,

som i særlig grad skønnes at være

væsentlige for realiseringen af EU’s

indre energimarked. De nationale

energiregulatorer er med til at sige

god for, at et givent projekt er et

PCI-projekt.

For at et projekt kan udvælges som

PCI-projekt, skal det opfylde en

række kriterier:

−

Projektet skal passere

grænsen mellem to eller

lere medlemsstater eller én

medlemsstat og ét EØS-land

−

Projektet kan også være belig-

gende i en enkelt medlemsstat,

men have en betydelig grænse-

overskridende virkning

−

Projektets samlede fordele

– forstået som dets bidrag til

markedsintegration, konkur-

rence, forsyningssikkerhed og

bæredygtighed – skal overstige

omkostningerne.

At et projekt udpeges som PCI-pro-

jekt indebærer blandt andet, at der

kan ansøges om EU-støte til gen-

nemførelse af projektet. Derudover

er PCI-projekter sikret en samlet

sagsbehandlingstid på maksimalt

3,5 år hos myndighederne i de invol-

verede medlemsstater.

Ved årsskitet 2016/17 er arbejdet

med at forberede og godkende

nye projekter til den tredje liste

over PCI-projekter gået i gang med

henblik på, at medlemsstaterne kan

godkende listen inden udgangen

af året. De to første lister over

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

PCI-projekter blev etableret i 2013

og 2015. Her har Danmark i dag føl-

gende projekter med PCI-status:

El:

−

COBRA Cable (mellem Jylland

og Nederlandene),

−

Østkystforbindelsen (på den

jysk-tyske grænse),

−

Vestkystforbindelsen (på den

jysk-tyske grænse)

−

Kriegers (mellem Sjælland og

Tyskland).

−

Viking Link (mellem Jylland og

England).

Naturgas:

−

Et feasibility-studie for Baltic

Pipe-rørledningen mellem

Danmark og Polen, herunder

undersøgelse af mulighederne

for at koble dansk og norsk in-

frastruktur i Nordsøen sammen

med henblik på forsyning af

norsk gas via Danmark til Polen

og de baltiske lande. Et egentligt

Baltic Pipe projekt er kandidat til

at komme på den tredje PCI-liste.

Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S’ anmodning om dispen-

sation fra reglerne om henlæggelser, således at værket

kan henlægge til skrotning af blok 7 over en længere

periode end 5 år og med i alt 90 pct. at de budgeterede

skrotningsomkostninger. Energitilsynet fandt, at Fyns-

værket i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at

blok 7 ville blive taget ud af drit i skrotningsåret. Ener-

gitilsynet lagde i afgørelsen endvidere vægt på, at

særligt gartnerierne, der atog varme fra blok 7 (alt

andet lige) ville kunne blive påført prisstigninger især i

skrotningsåret ved afslag på dispensation. Fynsværket,

gartnerierne og de øvrige varmeatagere var alle enige

i, at prisstigningen uden dispensation ville være til

væsentlig ulempe.

Energitilsynet vurderede generelt, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, at varmeforsyningsvirksomheder kan

henlægge til skrotning over en lang periode, da det her-

ved sikres, at de varmeatagere, der har hat glæde af

et anlæg, også betaler til dets skrotning. Energitilsynet

fandt i den forbindelse, at dispensationsbestemmelsens

betingelse om væsentlig ulempe eller urimelig ulighed

altid skal være tilstrækkeligt dokumenteret/sandsynlig-

gjort ved vurderingen af en anmodning om dispensation.

Derudover fandt Energitilsynet, at der også bør lægges

vægt på, om det forventede skrotningstidspunkt og

skrotningsomkostningernes størrelse må anses for

at være tilstrækkelige og veldokumenterede, ligesom

varmeatagernes holdning til dispensationsanmodning

bør inddrages. Energitilsynet fandt på denne baggrund,

at eventuelle fremtidige dispensationsansøgninger om

henlæggelser til skrotning bør behandles i overensstem-

melse hermed.

FJERNVARMEOMRÅDET

Henlæggelser til skrotning

Energitilsynet har i 2016 trufet

afgørelse om at imødekomme

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Energitilsynet er opmærksom på, at varmeforsynings-

virksomhederne bør kunne få dækket omkostninger til

skrotning og vil arbejde for, at der i den kommende nye

regulering på jernvarmeområdet bliver taget højde for

skrotningsomkostninger.

Indskudskapital ved forenet produktion

Energitilsynet har tilkendegivet, hvordan indskudskapi-

talen skal opgøres og fordeles, når en varmeforsynings-

virksomhed har forenet produktion af varme og andre

ydelser, som f.eks. elproduktion eller afaldsforbræn-

ding. Tilkendegivelsen indebærer bl.a. en stillingtagen

til, at decentrale kratvarmeværker i nogle tilfælde ikke

skal foretage en fordeling af indskudskapitalen, i mod-

sætning til centrale kratvarmeværker, der altid skal

foretage en fordeling. Tilkendegivelsen indeholder også

en stillingtagen til, hvordan udlodninger skal værdian-

sætes, og hvordan der skal reguleres ved nye indskud

og udlodninger.

Substitutionsprisprincippet

Energitilsynet har trufet afgørelse om substitutions-

prisprincippet i en sag, hvor VEKS er varmeleverandør

og Ishøj Varmeværk er varmeatager. Ishøj Kommune er

både interessent i VEKS og ejer af Ishøj Varmeværk.

Sagen vedrørte substitutionsprisprincippet og virksom-

heder med lere varmeatagere. Energitilsynet afgjorde,

at Ishøj Varmeværks eget produktionsanlæg kan danne

beregningsgrundlaget for substitutionsprisen. Hvis

denne substitutionspris er lavere end prisen for varme

fra VEKS, får VEKS et underskud. Energitilsynet fandt,

at omkostninger, der overstiger substitutionsprisen,

ikke er nødvendige omkostninger og dermed ikke er

indregningsberetigede. Energi-

tilsynet tilkendegav således, at et

eventuelt underskud hverken kan

indregnes i Ishøj Varmeværks priser

eller i VEKS’ øvrige varmeatagers

priser. Konsekvenserne af substi-

tutionsprisprincippets anvendelse

vil være de samme for alle virksom-

heder, der er underlagt varmeforsy-

ningslovens princip om nødvendige

omkostninger, uanset organisati-

onsform eller ejerskab.

VEKS har indbragt en foreløbig

klage over afgørelsen for Energikla-

genævnet.

Prisbestemmelser og procesvar

meleverance

Energitilsynet har afgjort række-

vidden af varmeforsyningslovens

bestemmelse om, at procesvar-

meleverancer fra et centralt krat-

varmeværk er omfatet af varme-

forsyningslovens prisregulering.

Energitilsynet fandt, at procesvar-

meleverancen fra Gartnernes

Varmeforsyning til gartnerierne i

Århus ikke er omfatet af varmefor-

syningslovens prisbestemmelser.

Vurderingen blev baseret på en

ordlyds- og formålsfortolkning af

bestemmelsen, som ifølge Energi-

tilsynets afgørelse alene gælder i

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

situationer, hvor leveringen kommer

direkte fra et centralt værk, og

procesvarmekunden skal forhandle

priser og vilkår med det centrale

værk.

WACC på jernvarmeområdet

Energitilsynet har tilkendegivet en

ny model for beregning af WACC på

jernvarmeområdet. WACC’en an-

vendes til støte for Energitilsynets

skøn over en rimelig forrentning af

indskudskapital i varmevirksomhe-

der, der har ansøgt om Energitilsy-

nets godkendelse af forrentning af

indskudskapital.

Den nye model er i vidt omfang

baseret på tankerne i arbejdet fra

WACC-ekspertgruppen på elom-

rådet, en ekspertgruppe nedsat

af regeringen og som aleverede

sin rapport i april 2016. Modellen

udmunder i et vejledende interval

for forrentningsbeløbets størrelse

for de enkelte ansøgninger om

forrentning.

Kriterier for forrentning af

indskudskapital

Energitilsynet har tilkendegivet

hvilke forhold ud over WACC-mo-

dellen, der kan og skal inddrages i

skønnet over en rimelig forrentning

af indskudskapitalen i den enkelte

varmevirksomhed i forbindelse med

Energitilsynets godkendelse af forrentning af indskuds-

kapital.

Det handler især om kriterier i relation til forrentnings-

ansøgerens risikoproil, men der er også åbnet for, at

andre kriterier kan være relevante i den enkelte sag.

Forrentning i EnergiGruppen Jylland Varme A/S

Ud fra den nye WACC-model og de oplistede kriterier

har Energitilsynet trufet afgørelse om godkendelse

af forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen

Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for 2011-2017.

Som led i sagsbehandlingen er der blandt andet taget

stilling til opgørelse af levetid, når der er ansøgt om an-

vendelse af administrationsgrundlaget med nedskrevne

genanskafelsesværdier. Hvis den præcise anskafelses-

dato for et aktiv ikke kan dokumenteres, skal aktivets

værdi nedskrives med et helt år i anskafelsesåret.

Det er i afgørelsen betingelser for indregning af det

godkendte forrentningsbeløb i varmepriserne, dels at

indregningen i varmepriserne påbegyndes 1. maj 2017,

dels at EnergiGruppen Jylland Varme forelægger og får

godkendt en plan for gennemførelse af prisforhøjelsen

hos Sekretariatet for Energitilsynet.

Ny regulering på jernvarmeområdet

Den 7. april 2016 indgik et lertal af partier i Folketinget

en stemmeatale om

Reformopfølgning. Regulering af

jernvarmesektoren.

Den nye regulering skal baseres

på principper om omkostningsrammeregulering med

individuelle efektiviseringskrav, der bliver fastsat eter

benchmarking af virksomhederne. Energitilsynet samar-

bejder med Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet og

Energistyrelsen om udvikling af den nye regulering.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER I DET

INTERNATIONALE

SAMARBEJDE

Det internationale samarbejde koncentrerer sig om EU

og Norden. I EU-regie er det gennemførelse og videre-

udvikling af det indre energimarked, hvor de europæ-

iske energiregulatorer blandt andet spiller en rolle i

udformningen af fælles og harmoniserede spilleregler

for markedsadgangen til netene; spillereglerne kaldes

framework guidelines og netværkskoder. I nordisk regie

er etablering af et fællesnordisk slutbrugermarked

for el et prioriteret område. De nordiske regulatorer

bidrager i arbejdet.

Herudover har Kommissionen fremlagt en større ener-

gipakke, der skal videreudvikle det europæiske energi-

samarbejde, og som kan få betydning for Energitilsynets

arbejde.

FÆLLES SPILLEREGLER

Som led i arbejdet med udvikling af det indre energimar-

ked i EU fokuserer ACER, de europæiske energiregula-

torers samarbejdsorganisation, i samarbejde med de

nationale regulatorer på at færdiggøre de spilleregler

(framework guidelines og netværkskoder), som skal

tilvejebringe et minimum af fælles regler for energi-

markederne. Framework guidelines sæter en ramme

for netværkskoderne. Ud fra denne ramme udformer

de europæiske sammenslutninger af systemansvarlige

virksomheder på el- og gasområderne detaljerede regler

i netværkskoderne, der deinerer fælles spilleregler for

markeds- og netaktører.

Koderne forelægges eterfølgende for ACER, der under-

søger, om de er forenelige med framework guidelines.

Er det tilfældet, anbefaler ACER EU Kommissionen at

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

vedtage netværkskoderne. Sidste led i processen er, at

Kommissionen fremlægger netværkskoden til beslut-

ningsprocedure (komitologi), hvoreter koden bliver

bindende på EU-plan.

Sekretariatet for Energitilsynet deltager i dete arbejde

og status kan opsummeres således:

Elsiden

I august 2015 trådte Kommissionens forordning, som

etablerer en

Guideline on Capacity Allocation and Con-

gestion Management (CACM)

i krat.

Forordningen har til formål at etablere harmoniserede

regler for handelen med elektricitet. Konkret er det

handelen med elektricitet i de såkaldte day-ahead og

intraday markeder, og den indeholder krav til transmissi-

onssystemsoperatørerne og børserne. Transmissionssy-

stemoperatørerne skal udvikle en fælles netmodel, som

skal gøre det muligt at koordinere beregning af overfør-

selskapacitet og fælles metoder for beregning af den

netkapacitet, som kan stilles til rådighed for markedet.

Derudover skal der udvikles såkaldte markedskob-

lingsfunktioner, som vedrører den tekniske håndtering

af købs- og salgsbud med henblik på velfungerende

grænseoverskridende handel med elektricitet.

Forordningen fastsæter en række frister for selve

etableringen af det fælles regelsæt. Energitilsynet del-

tager i arbejdet med de fælleseuropæiske beslutninger,

som skal træfes i medfør af forordningen. I november

2016 traf ACER beslutningen om inddelingen af Europa i

kapacitetsberegningsregioner. Inden for disse regioner

skal transmissionssystemoperatø-

rerne harmonisere deres beregning

af overførselskapacitet mellem

budområder.

I oktober 2016 trådte Kommissi-

onens forordning, som etablerer

Guideline on Forward Capacity

Allocation (FCA),

i krat.

Denne forordning har til formål at

etablere fælles regler for udbud af

transmissionsretigheder mellem

budområder. Transmissionsretig-

heder anvendes af markedsaktører-

ne, hovedsagelig som et inansielt

redskab til at afdække prisforskelle

mellem de forskellige budområder.

Herudover er der i 2016 trådt tre

netværkskoder i krat, som vedrø-

rer tekniske regler for tilslutning

til el-netet. Det drejer sig om

Requirements for Generators (RfG),

Demand Connection (DCC) og High

Voltage Direct Current Systems

and DC-connected Power Park

Modules (HVDC).

Naturgassiden

På naturgasområdet er EU kommet

langt med implementeringen af har-

moniserede netregler. De vigtigste

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

netregler er nu vedtaget, og der er

ikke planlagt nye netregler fra EU i

2017 eller frem. I det følgende gives

en status over de enkelte netregler

med en kort beskrivelse af det

væsentligste indhold i de enkelte

netregler.

Netreglen for kapacitets-allo-

kering, NC CAM,

skulle anvendes

helt tilbage fra den 1. november

2015. Netreglen harmoniserer den

måde, hvorpå transportkapacitet

i gasrørene bliver tildelt. Således

skal transmissionskapacitet nu

sælges på auktion, og disse aukti-

oner skal foregå på en enkelt eller

nogle få online booking-platforme.

Netreglen harmoniserer transmissi-

onsprodukter (år – kvartal – måned

– day-ahead – intra-day) på tværs

af Europa. Danske Energinet.dk er

medejer af den førende europæiske

booking-platform, PRISMA. PRIS-

MA aholder løbende auktioner over

de nævnte kapacitetsprodukter,

og platformen lever i dag op til alle

krav i netreglen.

NC CAM er blevet revideret i 2016,

hvor der er indsat et nyt kapitel

om allokering i forhold til nybygget

transmissionskapacitet (såkaldt in-

cremental capacity). Udgangspunk-

tet er, at ny kapacitet skal udbydes

på samme måde som eksisterende

kapacitet – dvs. via auktion og som

harmoniserede produkter, men der

er dog mulighed for at vælge alter-

native metoder, hvor auktioner ikke

er passende, og der er eterspørg-

sel eter kapacitet på langt sigt

gennem lere entry/exit systemer.

Der er også indsat nye regler, som harmoniserer proce-

duren for behandling af ny kapacitet, bl.a. fælles krav om

forudgående markedsundersøgelser, en økonomisk test,

en designfase, godkendelse og ofentliggørelse.

Revisionen af NC CAM blev vedtaget af medlemsstater-

ne og Kommissionen (komitologi) den 13. oktober 2016,

men den reviderede NC CAM er endnu ikke trådt i krat

Netreglen for balancering, NC BAL,

skulle anvendes

allerede fra den 1. oktober 2015. Balancering skal ifølge

netreglen være markedsbaseret, dvs. at transportkun-

derne (og ikke den systemansvarlige virksomhed) skal

selv som udgangspunkt håndtere deres egne ubalancer,

dvs. forskellen mellem tilførsel af gas til transmissi-

onssystemet og ataget hos forbrugerne. Netreglen

indeholder derfor regler om, at transportkunder som

udgangspunkt skal kunne købe og sælge gas med kort

varsel (intra-day og day-ahead) på handelsplatforme,

der er til rådighed for balancering. Netreglen stiller også

minimumskrav til de data om atag, som transportkun-

derne nødvendigvis skal modtage for at kunne balancere

deres porteføljer. Netreglen opstiller desuden regler

for, hvordan ubalancer skal afregnes. Princippet er, at

gebyret for ubalancer skal give transportkunderne inci-

tament til at foretage aktive handlinger for at forblive i

balance.

I Danmark har Energitilsynet allerede i 2014 godkendt

en ny balanceringsmodel for det danske gasmarked.

Modellen implementerede den europæiske netregel,

og den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, fungerer nu

som handelsplatform for køb/salg af korte produkter til

balancering.

Det var et vilkår for godkendelsen, at Energinet.dk skulle

evaluere den samlede model sammen med transport-

kunderne og indsende resultatet af evalueringen til

tilsynet senest ved udgangen af 2015.

Evalueringen er gennemført, og den viser grundlæggen-

de, at den nye model fungerer tilfredsstillende, men at

der var behov for at justere enkelte elementer i model-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

len. Energinet.dk sendte derfor en metodeanmeldelse

til Energitilsynet i februar 2016 med henblik på at få me-

todegodkendt en række justeringer i balancemodellen.

Sekretariatet for Energitilsynet godkendte Energinet.

dk’s anmeldte forslag til justeringer i balancemodellen i

eteråret 2016.

Netreglen for interoperabilitet og dataudveksling,

NC INT,

skulle anvendes allerede fra den 1. maj 2016.

Netreglen er en teknisk kode, som harmoniserer kon-

trakt-grundlaget mellem de systemansvarlige på tværs

af grænser. Netreglen harmoniserer også formater for

dataudveksling mellem de systemansvarlige, og netreg-

len har desuden bestemmelser om fælles gasenheder,

gaskvalitet og styring af gaslow.

Netreglen for harmoniserede tarifstrukturer for trans-

mission, NC TAR,

blev godkendt af medlemsstaterne

og Kommissionen (komitologi) den 30. september 2016.

Netreglen er endnu ikke trådt i krat.

Netreglen har til formål at skabe nogle fælles grund-

læggende principper for, hvorledes transmissions-

tarifer skal fastsætes i de enkelte medlemsstater.

Det bliver f.eks. et krav, at nationale tarifmetoder skal

benchmarkes mod en fælles europæisk standard, den

såkaldte ”capacity weighted distance” model, og der

indføres harmoniserede krav om, hvordan overdækning

og underdækning skal håndteres. Der indføres mini-

mums-rabater for transmissionstarifer fra/til lager og

harmoniserede niveauer for, hvor meget dyrere korte

kapacitetsprodukter må være i forhold til længere

produkter (mulitplikatorer).

Der indføres endvidere harmoniserede krav om, at

transmissionssystemoperatører skal ofentliggøre en

lang række omkostningstal, og hvordan og hvornår disse

oplysninger skal ofentliggøres.

Netreglen har også til formål at skabe nogle harmoni-

serede procedurer for, hvorledes nationale tarifgod-

kendelser gennemføres. De nationale regulatorer skal

senest den 31. maj 2019 have gennemført en national

godkendelse af nationale tarifmeto-

der, der lever op til NC TAR. NC TAR

fastsæter, at der som minimum

skal der laves nationale tarifme-

tode-godkendelser hvert femte

år, og det bliver en fast regel, at de

nationale regulatorer skal fremsen-

de deres endelige tarifgodkendel-

ser til ACER og Kommissionen. De

nationale regulatorer skal undervejs

fremsende høringsdokumenter

til ACER, som skal analysere, om

forskellige krav til proces og indhold

er opfyldt.

DET NORDISKE SLUTBRUGER-

MARKED

I sammenslutningen af nordiske

energiregulatorer, NordREG, har

arbejdsgruppen, som vedrører

slutbrugermarkedet, Retail Working

Group, det seneste år hat fokus

på udviklingen af datahub i de

enkelte medlemsstater og hat en

kontinuerlig kommunikation med

EU Kommissionen om det nordiske

slutbrugermarked.

I tråd med EU Kommissionens

ambitioner på energiområdet har

arbejdsgruppens fokus været at

undersøge, hvordan rammerne for

forbrugeren kan styrkes, herunder

er rammerne for funktionen af

datahub, elprisguides, elregninger

m.m blevet undersøgt.

Arbejdsgruppe Retail Working

Group har ofentliggjort to rappor-

ter, som henholdsvis har hat til

formål at orientere Kommissionen

om udviklingen af de nordiske

slutbrugermarkeder samt pege på

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

redskaber, der kan reducere barrie-

rerne for nye markedsaktører.

Arbejdsgruppen har i eteråret 2016

givet EU Kommissionen en status

for udviklingen af de nordiske

slutbrugermarkeder. I forlængelse

heraf blev Kommissionen præsen-

teret for en rapport, der kortlægger

udviklingen af datahub i de nordiske

lande – aktuelt er Danmark det

eneste land i Norden, som har en

centraliseret datahub i funktion.

Endvidere blev engrosmodellen

som markedsdesign på detailniveau

præsenteret for Kommissionen.

Arbejdsgruppen vil i det kommende

år have fokus på Kommissionens

udspil til en ny energipakke og de

bestemmelser, som angår detailom-

rådet.

med, at energiproduktion og energiforbrug bliver mere

og mere miljøvenligt.

Der er tre områder i pakken med mest relevans for

Energitilsynet; nemlig markedsdesign, netdistributions-

virksomheder og ACER.

Markedsdesign

Markedsreglerne skal medvirke til at fremme alter-

native energiressourcer. Day- ahead spotmarkederne

er designet på et tidspunkt, hvor energiproduktionen

kunne planlægges med stor sikkerhed dagen i forvejen.

Kommissionen vil derfor arbejde for at intraday- og

balancemarkederne bliver mere leksible og hurtigt

reagerende på ændrede vind- eller solmængder samt,

at vedvarende energi betaler for de faktiske omkost-

ninger, som de påfører systemet, f.eks. til balancering.

Kommissionen søger desuden at sikre, at priserne på

el fra vedvarende energi relekterer den reelle værdi i

tid og sted. Kommissionen vil også sikre øget regional

koordinering blandt TSO’erne for at sikre bedst mulig

udnytelse af netene.

Kommissionen ønsker overordnet et såkaldt ”Energy

only” marked, hvor elektricitetspriserne alene giver

tilskyndelse til, at markedet sørger for, at den nødvendi-

ge produktionskapacitet er til rådighed. Dog skal indkøb

af produktionskapacitet stadig være tilladt, hvis det er

nødvendigt, men foreslås fremover at være EU-regule-

ret, så produktionskapacitet kan udbydes på tværs af

landegrænser.

AKKE I EU

EU-kommissionen fremlagde i

november 2016 et større energiud-

spil; et udspil, der har navnet ”Clean

Energy for All Europeans”. Udspillet

er en omfatende pakke, der over-

ordnet indeholder ote forslag med

det hovedsigte at sikre EU konkur-

rencedygtighed og vækst samtidig

©¨§¦2¥2

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Kommission foreslår, at medlemsstaterne skal udarbej-

de regulering, der tilskynder netdistributionsvirksomhe-

derne til efektiv drit.

Desuden lægges der op til, at alle energiforbrugere skal

have adgang til mindst et prissammenligningsværktøj,

og der vil blive stillet krav til transparens i elektrici-

tetsregninger. Alle tarifer for at skite el-leverandør

vil blive forbudt, undtagen tidlig abrydelse fra lange

fastprisataler. Forbrugerne skal have tilbudt jernalæ-

ste elmålere og skal have mulighed for aktiv deltagelse

i elmarkedet via egenproduktion, justerbart forbrug og

tilbagesalg til elmarkedet. Der vil også blive arbejdet for

at jerne prisregulering i elmarkedet, samtidigt med at

sårbare kunder skal beskytes.

Netdistributionsvirksomhederne

Ifølge Kommissionen skal netdistributionsvirksomhe-

derne tilskyndes til at købe leksibilitetsværktøjer fra

forbrugere eller producenter, bl.a. fordi meget af frem-

tidens produktion bliver knytet til distributionsnetene

mod tidligere transmissionsnetene. Kommissionen øn-

sker desuden at oprete en EU-enhed for området med

det formål at koordinere regler for net-administration

og koordinering med TSO’erne. Kommissionen lægger

endelig op til, at netvirksomheder (og TSO’er) ikke kan

eje lagerfaciliteter (baterier), undtagen under særlige

omstændigheder.

ACER

Helt overordnet foreslår EU Kommissionen at styrke

”Agency for the Cooperation of Energy Regulators”,

ACER’s, rolle i visse grænseover-

skridende sager og at forenkle og

smidiggøre beslutningsgangen i

ACER.

Kommissionen ser også gerne, at

ACER skal medvirke i overvågnin-

gen af visse dele af den regionale

handel og have et øje på, om ”Nomi-

nated Electricity Market Operators”

(NEMO’er) udfører de funktioner,

som de er tilsigtet. Ifølge Kommis-

sionen skal ACER have kompeten-

ce til at udarbejde henstillinger

og udtalelser på eget initiativ i

modsætning til i dag, hvor hen-

stillinger og anbefalinger alene kan

udarbejdes, hvis de på forhånd er

vedtaget i ACERs arbejdsprogram

eller på baggrund af opfordringer

fra Kommissionen. Endelig forestil-

ler Kommissionen sig, at ACER får

tilsynskompetence med regionale

dritscentre, der koordinerer drit af

el-systemerne på tværs af lande-

grænser.

Kommissionens udspil er nu i høring

og skal siden gøres til genstand for

den politiske proces og beslutning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

SAGSBEHAND

LINGSTID

Energitilsynets hovedopgave

er først og fremmest at træfe

beslutninger i de større, principielle

sager, der fastlægger en praksis på

de dele af el-, naturgas- og jern-

varmeområdet, som Energitilsynet

regulerer.

Sekretariatet for Energitilsynet

behandler og afgør konkrete sager

på baggrund af den praksis, som

Energitilsynet har fastlagt.

Året før var sagsbehandlingstiden på 9 måneder.

Sagsbehandlingstiden kan imidlertid variere fra år til år

ahængigt af sagernes kompleksitet samt høringer og

dialog med relevante virksomheder undervejs i sagsbe-

handlingen. Sekretariatet har generelt indført en række

initiativer til bedre styring af sagsbehandlingen i de

senere år, men det er fortsat tilfældet, at nogle kompli-

cerede og omfatende sager kan have en relativt lang

sagsbehandlingstid.

ENERGITILSYNET

Energitilsynet behandlede 21 be-

slutningssager og 11 orienteringssa-

ger i 2016 (tabel 5). Det er for så vidt

angår beslutningssager på niveau

med året før. For så vidt angår

orienteringssager er det noget over

niveauet året før.

Energitilsynet har i 2016 hat en

gennemsnitlig sagsbehandlingstid

på tilsynssager på 7,4 måneder, idet

der alene måles sagsbehandlingstid

på beslutningssagerne (tabel 6).

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sekretari-

atssager var 4,5 måneder i 2016. I 2015 var den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid ligeledes 4,5 måneder.

Det samlede antal sager i sekretariatet var 1590 i 2016

mod 1494 i 2015 (tabel 7).

I opgørelsen af antallet af sager indgår alene sager,

hvor der er trufet en afgørelse. Dermed er sager, der

omhandler telefonisk vejledning af og oplysning til

borgere, virksomheder, andre myndigheder, presse

mv., ikke omfatet af statistikken. Det samme gælder

energivirksomheders indberetning af priser, dialog med

internationale samarbejdspartnere og lignende.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TABEL 5 |

Sager behandlet på Energitilsynets møder 2015-2016

2015

beslutning

Elektricitet

Naturgas

Fjernvarme

Tværgående

I alt

2015

orientering

2016

beslutning

2016

orientering

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

TABEL 6 |

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for tilsynssager, 2012 til 2015, mdr.

2013

Energitilsynet

(beslutningssager)

2014

2015

2016

7,4

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

TABEL 7 |

Sager i sekretariatet for energitilsynet

2013

Antal sager i alt

Afgjorte sager*

1.831

1.200

2014

1.559

793

2015

1.494

784

2016

1.590

729

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note *:

Opgørelsesmetoden for afgjorte sager i 2013 omfater afgørelser i en mere bred for-

stand og indeholder også tilkendegivelser, vejledninger og høringssvar til andre myn-

digheder etc. Fra og med kalenderåret 2014 (markeret med rød) omfater opgørelsen

af afgjorte sager alene sager, der fremstår som afgørelser i snæver forstand, dvs. en

udtalelse, hvorved myndigheden i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds

af adressater ensidigt fastsæter, hvad der er eller skal være ret i et konkret forelig-

gende tilfælde. Dete er baggrunden for, at det fremstår som om, der er sket et fald i

antallet af afgørelsessager fra 2014 og fremeter.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

ENERGIKLAGE

NÆVNET

Energiklagenævnet behandler blandt andet klager over

afgørelser trufet i Energitilsynet, og opgørelsen for

2016 viser, at Energiklagenævnet har trufet afgørelse i

14 sager med udspring i afgørelser i Energitilsynet eller

Sekretariatet for Energitilsynet (tabel 8).

Omstødelsesprocenten varierer fra år til år. Forskellene

hænger blandt andet sammen med, at Energitilsynet

som første myndighedsinstans har sager, hvor det er

første gang, at ny lovgivning skal fortolkes og omsæt-

tes i en praksis. Antallet af klagesager over sådanne

”nytolkningssager” kan f.eks. have betydning for antallet

af hjemvisninger.

Antallet af sager afgjort af Energiklagenævnet skal i

øvrigt ses i sammenhæng med antallet af sager, som er

afgjort af Energitilsynet og Sekretariatet for Energi-

tilsynet. Afgørelserne ligger i størrelsesordenen godt

700 sager om året. I det lys er det en beskeden andel af

afgørelserne, der indbringes for Energiklagenævnet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TABEL 8 |

Sager i energiklagenævnet med udspring i Energitilsynet

2013

Antal sager afgjort af

klagenævnet. Heraf:

- stadfæstet

- ophævet/delvist ændret,

delvist hjemvist

- afsluttet uden afgørelse

- afvist af klagenævnet

Omstødelsesprocent

Note:

2014

2015

2016

Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/delvist ændret/

delvist hjemvist divideret med antal afslutede sager minus sager, der er afvist eller

afslutet uden afgørelse

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

ØKONOMI

Omkostningerne til Energitilsynets

arbejde inansieres i henhold til el-,

naturgas og varmeforsyningsloven

af de virksomheder, der føres tilsyn

med. De nærmere betalingsregler

for virksomhedernes gebyrer frem-

går af betalingsbekendtgørelser

for de enkelte områder.

Energitilsynets samlede omkostnin-

ger er steget fra 2015 til 2016 med

10,6 mio. kr. (tabel 9). Årsagen er

primært ekstraordinære aktiviteter

på el-området, hvor afvikling af ind-

tægtsrammesager og sekretariats-

betjening af en ekspertgruppe, som

har udarbejdet anbefalinger til en ny

model for benchmarking af elnetvirk-

somhederne, har krævet væsentlige

ressourcer. Som en udløber af øgede

aktiviteter er omkostningerne til løn

steget med godt 4 mio. kr. fra 2015

til 2016.

REGNSKAB FOR GEBYRER

Regnskabsresultat for 2016 udviser et samlet under-

skud på 5,4 mio. kr., som fordeler sig på -10,5 mio. kr. fra

el-området, 4,6 mio. kr. fra naturgasområdet og 0,6 mio.

kr. fra jernvarmeområdet (tabel 10).

Regnskabet for energigebyrer til inansieringen af Ener-

gitilsynets virksomhed fremgår af tabel 10.

Energitilsynet modtog i 2016 højere gebyrindtægter fra

naturgasområdet. Der er tale om indtægtsstigning fra

7,3 mio. kr. i 2015 til 16 mio. kr. i 2016 med henblik på at

bringe balance mellem indtægter og udgiter på områ-

det. Derimod er gebyrindtægten på elområdet faldet

med knapt 7 mio. kr. i 2016 i forhold til 2015.

I de kommende år vil Energitilsynet kunne anvende

gebyrbeholdningen til nye opgaver på tilsynsområ-

det, eller den vil blive tilbageført til de gebyrpligtige

virksomheder.

19 Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om

betaling for myndighedsbehandling eter lov

om elforsyning, bekendtgørelse nr. 1358 af 30.

november 2015 om betaling for myndigheds-

behandling eter lov om varmeforsyning og

bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015

om betaling for myndighedsbehandling eter

lov om naturgasforsyning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

TABEL 9 |

Energitilsynets omkostninger, 2015 og 2016, mio. kr.

2015

Lønomkostninger

Driftsomkostninger

Omkostninger i alt

Kilde:

Årsrapport 2016, Energitilsynet

2016

35,1

22,5

57,6

30,7

16,3

TABEL 10 |

Gebyrregnskab 2016, mio. kr

Elområdet

Beholdning ultimo 2015

Gebyrindtægter 2016

Regnskabsførte

omkostninger

Regnskabsresultat 2016

Beholdning ultimo 2016

19,3

20,9

31,4

-10,5

8,8

Naturgas

området

-6,8

16,0

11,4

4,6

2,3

Fjernvarme

området

13,1

15,4

14,8

0,6

13,7

I alt

13,1

52,3

57,6

-5,4

20,3

Kilde:

Årsrapport 2016, Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

NY LOVGIVNING

Bekendtgørelse om elhandels-

virksomheders indberetning

af forsyningsabrydelser og

begrundelser herfor (BEK nr 1401

af 29/11/2016)

Energitilsynet har udstedt en be-

kendtgørelse om elhandelsvirksom-

heders indberetning af forsynings-

abrydelser og begrundelser herfor

til Energitilsynet. Bekendtgørelsen

trådte i krat 1. januar 2017.

Bekendtgørelsen forpligter elhan-

delsvirksomhederne til en gang

årligt at indberete antallet af forsy-

ningsabrydelser hos både hushold-

ningsforbrugere og erhvervsforbru-

gere i det forgangne år.

På baggrund af elhandelsvirksomhedernes indberet-

ninger vil Energitilsynet udarbejde og ofentliggøre en

statistik, som vil illustrere omfanget af forsyningsabry-

delser.

Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes

indberetning af standardpriser, tarifer, rabater

og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK.nr. 1279 af

25/10/2016)

Energitilsynet har i 2016 udstedt en bekendtgørelse om

elhandelsvirksomhedernes pligt til at indberete stan-

dardpriser, tarifer, rabater og vilkår på elprisguiden

elpris.dk. Bekendtgørelsen trådte i krat den 1. januar

2016.

Bekendtgørelsens formål er at skabe gennemsigtighed

for forbrugerne ved bl.a. at fastsæte hvilke oplysninger,

der skal indberetes til elpris.dk, og hvordan elleveran-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

dører skal indberete priser samt tilhørende vilkår på

elprodukter.

Elleverandørerne har indberetet produkter og priser til

elpris.dk siden den 1. april 2016. Sekretariatet har siden

lanceringen af elpris.dk hat en god dialog med elleve-

randørerne om, hvordan indberetningen på elpris.dk skal

foretages.

netvirksomheden. Indtægtsrammen

kan blive reduceret, hvis netvirk-

somheden eterfølgende modtager

et beløb fra elhandelsvirksomheden

eller dennes konkursbo, der helt

eller delvist dækker det tab, der

tidligere har ført til forhøjelse.

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-

somheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfatet af lov om elforsyning (BEK. NR.195 AF

04/03/2016)

Bekendtgørelsen om indtægtsrammer er revideret

som led i indførelsen af engrosmodellen 1. april 2016 og

indebærer blandt andet, at en netvirksomheds ind-

tægtsramme kan blive forhøjet for at dække tab som

følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling til

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

ENERGITILSYNET

ANDRE

MYNDIGHEDER PÅ

ENERGIOMRÅDET

Energitilsynets opgaver har

mange berøringslader til

andre myndigheder, som

også har kompetence på

energiområdet. Det drejer

sig om energi-, forsynings-

og klimaministeren, der er

den øverste ansvarlige på

energiområdet, Energisty-

relsen, Energiklagenævnet,

Ankenævnet på Energiom-

rådet, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Energinet.

dk, der er en selvstændig

ofentlig virksomhed med

en række opgaver i el- og

naturgassektoren samt

Forbrugerombudsmanden.

Energi, Forsynings og Klimaministeriets

departe-

ment varetager kontakten til Folketinget, herunder til

det Energi-, Forsynings- og Klimapolitiske Udvalg og har

ansvar for lovgivningen på området mv.

Energistyrelsens

opgave er at etablere de rete rammer

og virkemidler for energiområdet, sikre forsyningssik-

kerheden og sørge for, at udviklingen sker på en såvel

samfundsøkonomisk som miljømæssig og sikkerheds-

mæssig forsvarlig måde.

Energinet.dk

ejer transmissionsnetene for el og natur-

gas, men selskabet har også en række andre opgaver,

bl.a. at opretholde den overordnede forsyningssikker-

hed på el- og gasområdet på kort og langt sigt, udbygge

den overordnede danske infrastruktur på el- og gasom-

rådet, skabe objektive og gennemsigtige betingelser

for konkurrence på energimarkederne og at overvåge,

at konkurrencen fungerer og at gennemføre en sam-

menhængende og helhedsorienteret planlægning, som

omfater fremtidige behov for transmissionskapacitet

og den langsigtede forsyningssikkerhed m.m.

Energiklagenævnet

behandler klager over myndigheds-

afgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolk-

ninger af lovgivningen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

Ankenævnet på Energiområdet

behandler privates

klager om køb og levering af ydelser fra energiforsy-

ningsvirksomheder. Ankenævnet blev opretet den 1.

november 2004, som et privat ankenævn eter forbru-

gerklagenævnsloven. Sekretariatsbetjeningen vareta-

ges af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

holder øje med, at

de liberaliserede virksomheder overholder konkurrence-

lovgivningen.

Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, at bl.a.

energiselskaberne overholder markedsføringsloven og

anden forbrugerbeskytende lovgivning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

100

ENERGITILSYNET

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

101

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2016

| ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 41 71 54 00

[email protected]

www.energitilsynet.dk

ISBN: 978-87-999813-0-4

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS

Tryk: PRinfoTrekroner A/S

Maj 2017

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 253: Oversendelse af årspublikationen Resultater og Udfordringer fra Energitilsynet

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS · Tryk: PRinfoTrekroner A/S · Maj 2017 · ISBN: 978-87-999813-0-4

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

energitilsynet.dk