Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 253
Offentligt
1765107_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
København K.
Ministeren
Dato
1.juni 2017
J nr. 2016 - 3594
Oversendelse af årspublikationen
Resultater og Udfordringer
fra
Energitilsynet
Kære ordførere,
Energitilsynet udarbejder hvert år publikationen
Resultater og
Udfordringer, som
giver indblik i Energitilsynets arbejde
herunder væsentlige fokusområder,
effektiviseringer, større sager og prisudviklingen i el-, gas- og varmsektoren.
I finder vedlagt årets publikation fra Energitilsynet til orientering. Jeg har desuden
vedlagt en sammenfatning af rapporten.
Som det fremgår, har Energitilsynet i 2016 udmeldt effektiviseringskrav for
elnetsektoren på 73 mio. kr. Fra 2008-2017 er der udmeldt effektiviseringskrav for
sektoren på 900 mio. kr. Det indebærer, at selskaberne må opkræve 900 mio. kr.
mindre fra forbrugerne årligt, end hvad der ellers ville have været tilfældet.
Det kommer bl.a. til udtryk ved, at driftsomkostningerne for elnetselskaberne er
faldet med ca. 1,4 mia. kr. fra 2006-2015. Selskaberne har dog i samme periode
haft betydelige omkostninger til at efterleve de politiske mål, vi har pålagt dem -
bl.a. til kabellægning af luftledninger og energispareindsatsen. Når der tages højde
for disse tiltag, er driftsomkostningerne reduceret med 772 mio. kr., imens
afskrivningerne er steget med 371 mio. kr.
Energitilsynet har ligeledes reduceret naturgasselskabernes indtægtsrammer med
20 mio. kr. i perioden 2014-2017. Energitilsynet har to gange tidligere fastsat
effektiviseringskrav for naturgasselskaberne og samlet reduceret rammerne med
57 mio. kr. i perioden fra 2006-2017 til gavn for forbrugerne.
Der udmeldes som bekendt endnu ikke effektiviseringskrav for
fjernvarmeselskaberne.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk