Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
31. maj 2017
J nr. 2017-1073
Høring over bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder
Energistyrelsen sendte i perioden 7. april - 5. maj 2017 et udkast til
bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
(energiparebekendtgørelsen) i høring. Som jeg tidligere har orienteret jer om,
har høringssvarene givet anledning til ændringer i høringsudkastet til
bekendtgørelsen, herunder at visse begreber i bekendtgørelsen bringes i
overensstemmelse med energispareaftalen, og at beskrivelsen af de såkaldte
samarbejdsorganernes rolle ændres.
På baggrund af ovenstående ændringer udsendes energisparebekendtgørelsen
i fornyet høring i perioden fra den 31. maj til og med den 9. juni 2017.
Energisparebekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 30. juni 2017.
Til udvalgets orientering fremsendes andet høringsudkast til bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder samt orienteringsnotat
om de overordnede ændringer i høringsudkastet til bekendtgørelsen.
Aftalen om energiselskabernes energispareindsats af 16. december 2016
implementerer artikel 7 i EU’s
energieffektivitetsdirektiv,
jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF. I bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder er der tale om ændringer i forbindelse med indgåelse
af aftale om energiselskabernes energispareindsats af 16. december 2016,
herunder skærpelse af myndighedskontrollen med energiselskabernes
energispareindsats.
Jeg vil orientere udvalget om resultatet af begge høringer, når anden
høringsperiode er overstået.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk