Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 251
Offentligt
1764213_0001.png
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
Indhold
1
2
3
4
5
INTRODUKTION
AFFALDSMÆNGDER
ØKONOMI
MILJØ
OM BEATE
3
6
10
19
21
2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0003.png
1 Introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg
for 2015. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene
2008 og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 40
deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for
havbundsmaterialer. Af de 40 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 36
offentligt ejede, og de resterende fire er privatejede.
Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor
reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke
ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag
3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0004.png
kun 40 anlæg i drift. Tre af disse anlæg modtog i 2015 ikke affald til
deponering.
Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes
ibrugtaget frem til udgangen af henholdsvis 2018 og 2024.
Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons
KMC Nordhavn
Odense Nord Miljøcenter
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Reno Djurs I/S
REFA Miljøcenter Gerringe
Tønder Deponi A/S
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Audebo Miljøcenter
AffaldPlus - Faxe Miljø
I/S Reno-Nord Deponi
REFA Miljøcenter Hasselø Nor
Horsens Deponeringsanlæg
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Kåstrup Losseplads
Frederikshavn Affald A/S
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
Fredericia Kommunes Deponi
Randers Affaldsterminal
Skibstrup Affaldscenter
Affaldscenter Skaarup
Skovsted Losseplads
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Klintholm I/S
Arwos Deponi A/S
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
Feltengård Losseplads
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Toelt Losseplads
Nordic Sugar Nakskov
AV Miljø
Skodsbøl Deponi
Miljøanlæg Trynbakke
Miljøanlæg Stadevej
Affaldscenter Harpesdal
Bofas kontrollerede losseplads
Miljøanlæg Rønnovsdal
Cheminova A/S, Specialdepot
Renovest I/S
0
5
10
15
Anlæggets kapacitet, som er eller forventes ibrugtaget før 31.12.18. Kapacitet i mio. tons
Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 1.1.19 og 31.12.24. Kapacitet i mio. tons
Note: Nogle anlæg modtager primært jord, blandt andet de to anlæg med størst kapacitet: KMC
Nordhavn og Køge Jorddepot v. Køge Kommune.
4
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0005.png
Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet
i Danmark. Nogle anlæg har kapacitet målt i mio tons, andre kun få tusinde
tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget
inden for den undersøgte periode, eller kapacitet, der forventes godkendt, men
som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Derfor er der reelt større kapacitet, end
figuren viser.
Figuren nedenfor viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i
Danmark.
Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2015. I den øverste figur har hvert
anlæg samme vægt, uanset størrelse, mens anlægget er vægtet med kapaciteten i den nederste
Pri va tejet
10%
Offentligt ejet A/S
10%
Fæl l es-kommunalt
ejet (I/S)
50%
Kommunalt ejet
30%
Privatejet
9%
Offentligt ejet A/S
4%
Fælles-kommunalt
ejet (I/S)
21%
Kommunalt ejet
67%
5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
2 Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage fire affaldsklasser: Blandet, inert, mineralsk og
farligt affald. Hvilke klasser, der kan modtages, fremgår af det enkelte anlægs
miljøgodkendelse.
Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft
en faldende tendens siden 2008 fra 650.000 tons i 2008 til 400.000 tons i 2015.
Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgjorde i 2014 ca. 4% af den
samlede affaldsmængde (ekskl. jord)
1
. Til gengæld har mængderne af jord
været stærkt stigende over de sidste år, men en smule nedadgående i 2014 og
2015. De stigende mængder skyldes bl.a. udbygningen af Københavns Metro
Cityring. Jorden anvendes til havneudvidelsen af Køge Havn og udviklingen af
Københavns Nordhavn, herunder udvikling af den nye bydel.
1
Jf. Affaldsstatistik 2014, Miljøstyrelsen.
6
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0007.png
Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton
4,0
M io.
ton
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Deponeret affald (inkl. jord)
Deponeret affald (ekskl. jord)
0,7
M io.
ton
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Deponeret affald (ekskl. jord)
Samme udvikling ses på figuren nedenfor. Den samlede mængde affald til
deponering, i særdeleshed jord, er steget, mens de traditionelle
affaldsmængder til deponering er faldet fra år til år i årene 2008 til 2015.
7
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0008.png
Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord
Mi o.
ton
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
2011
Farligt
2012
Blandet
2013
Forurenet jord
2014
Ren jord
2015
Jord (2010)
Mineralsk inkl. inert
Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem
de to.
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede
affaldsmængder i 2015 på de fem affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene.
Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier,
men den bliver typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald.
Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun få anlæg har
celler til at deponere alle affaldskategorier.
Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2015 (ekskl. havbundsmateriale)
A ffaldsk lasser
Mineralsk ink l. inert
Farligt
Blandet
Forurenet jord
Ren jord
Total
A ntal tons
128.000
86.000
216.000
2.170.000
294.000
2.894.000
A ndel
4%
3%
7%
75%
10%
100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret
som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de
anlægsspecifikke grænseværdier Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet
affald.
7% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk
stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald,
8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede
kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter
2
.
Forurenet jord udgør 71% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord
udgør 10% af den deponerede (modtagne) mængde. En del heraf bliver brugt
som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og
reetableringsformål på deponeringsanlæggene. Inert affald udgør kun ca. 0,6%
af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive
behandlet under mineralsk affald, som udgør 4% af de samlede mængder
deponeret affald i 2015.
Endelig blev der i 2015 deponeret 3% farligt affald, primært i form af
shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af f.eks. biler, når de
genanvendelige metaller er sorteret fra.
Der er betydelig variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i
de forskellige klasser. 33 af de 40 deponeringsanlæg har deponeret mindre end
10.000 tons blandet affald i 2015. Kun to af de fem deponeringsanlæg, der
modtager farligt affald, har modtaget mere end 20.000 tons farligt affald i
2015. Kun to anlæg har modtaget mere end 10.000 tons mineralsk affald. For
forurenet jord er der to specialdepoter, som bidrager med 98% af den
deponerede mængde i 2015.
2
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i denne opgørelse. I stedet
bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg (spuleanlæg).
9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0010.png
3 Økonomi
Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift). I 2010 var
affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår
takstindtægter for ren jord for 2010 ikke af figuren.
Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald på kommunale anlæg, ekskl. afgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2010-2015, løbende priser
350
M io. kr.
300
250
200
150
100
50
0
2010
Jord (2010)
2011
Forurenet jord
2012
Ren jord
2013
Blandet
Farligt
2014
2015
Mineralsk inkl. inert
Det er vanskeligt at kortlægge økonomien for de privatejede
deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke har
separate økonomioplysninger for anlæggene.
De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på
nær i figur 15.
Figur 7 viser udviklingen i takst pr. ton for forskellige typer affald for perioden
2008-2015. Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret
i tabel 2 nedenfor.
Taksten for blandet affald har haft en svagt stigende tendens gennem perioden.
Taksten for farligt affald er generelt faldet til et stabilt niveau i 2013-2015,
mens taksten for mineralsk inkl. inert har været stigende i perioden. Den
stigende takst for mineralsk inkl. inert kan skyldes, at der har været en
forventning om øgede mængder forurenet bygge- og anlægsaffald med blandt
10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0011.png
andet PCB. Desuden er store mængder af fx mineraluld gået til genanvendelse,
og derfor modtages der mindre mængder sammenlignet med tidligere. Det
giver øgede omkostninger pr. ton affald til etablering, monitering og
administration, da affaldet skal behandles i en selvstændig, afgrænset celle og
ikke som en blandet fraktion.
Figur 7: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2008-2015, løbende priser
Ta ks t pr. ton
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2008
2009
2010
2011
2012
Farligt
2013
2014
2015
Mineralsk inkl. inert
Blandet
Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2008-2015, løbende priser
2008
Mineralsk ink l. inert
Farligt
Blandet
Ren jord
Forurenet jord
Jord
55
273
335
-
-
68
2009
116
277
378
-
-
72
2010
239
288
358
-
-
56
2011
334
227
366
21
64
-
2012
339
212
366
22
64
-
2013
351
192
364
30
69
-
2014
422
196
382
44
73
-
2015
411
200
391
43
73
-
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald
i 2015.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13.
11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0012.png
Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2015
450
Kr. pr. ton
411
391
400
350
300
250
200
200
150
100
73
43
50
0
Blandet
Mineralsk inkl. inert
Farligt
Forurenet jord
Ren jord
Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter).
Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift.
2) For rent jordfyld, ren jord og noget lettere forurenet jord, der tilføres et deponeringsanlæg
som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der
ikke betales en afgift.
Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord,
blandet affald, farligt affald samt mineralsk og inert affald. Antallet af søjler
illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er
ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er
forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes
det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder farligt affald og
dermed kan udnytte stordriftsfordele.
12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0013.png
Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg 2015
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr. pr. ton
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Anlæg
Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0.
Figur 10: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg
2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr. pr. ton
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg
13
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0014.png
Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget. Det skyldes, at der er
en række meget store deponeringsanlæg, som kun modtager denne type affald
i specialdeponier. De øvrige deponier modtager det som blandet eller mineralsk
affald, og de tager derfor en højere takst, svarende til taksten på det affald,
der i øvrigt bliver deponeret i cellen.
Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg
2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8)
Takst kr. pr. ton
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Anlæg
Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 199 tons blandet affald i 2015.
Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun
deponerer få tons blandet affald. På baggrund af de få mængder og den
langsomme opfyldningshastighed overvejes det i øjeblikket, om der er bedre
økonomi i at lukke anlægget og køre affaldet til deponering andetsteds.
14
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0015.png
Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), deponeringsanlæg
2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i Figur 8)
Takst kr. pr. ton
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Anlæg
Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse),
deponeringsanlæg 2015 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for
fraktionen i figur 8)
Takst kr. pr. ton
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Anlæg
Sikkerhedsstillelse
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets
driftsperiode opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0016.png
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat,
overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse
omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge
af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af
sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et
deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete
anlæg. Således vil størrelsen af omkostningerne afhænge af blandt andet:
affaldsmængderne
affaldsklasse og affaldets vægtfylde
deponeringsenhedernes fyldhøjde
mængden af perkolat
omfanget og arten af reetablering af arealet og
efterbehandlingsperiodens varighed m.m.
anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det
enkelte deponeringsanlæg.
Det er derfor omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg.
Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 59 kr.)
Kr./ton
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Anlæg
Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse.
16
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
Sikkerhedsstillelsen i 2015 varierer fra 3 kr. pr. ton til 164 kr. pr. ton med et
gennemsnit på 59 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet
jord, har den laveste sikkerhedsstillelse.
Efterbehandlingsbehovet antages som hovedregel at være 30 år, men der er
imidlertid meget der tyder på, at efterbehandlingsperioden kan række ud over
denne periode. Dette kan give en økonomisk usikkerhed for deponiejerne og i
sidste ende borgerne. Det kan nemlig betyde, at der i deponiets aktive fase
ikke hensættes tilstrækkelige midler til efterbehandling. Dog bør det
bemærkes, at efterbehandlingsbehovet kan ændres, såfremt
godkendelsesmyndigheden vurderer, at varigheden kan ændres.
Usikkerheden er tæt knyttet til det faktum, at der ikke foreligger anerkendte
metoder til at vurdere, om og hvornår et deponi er ophørt med at påvirke det
omkringliggende miljø i uacceptabel grad. Det er ifølge lovgivningen
myndighedernes ansvar at træffe afgørelse om, at efterbehandling kan ophøre.
Der er dog aldrig blevet fastlagt nærmere retningslinjer og et velkvalificeret
grundlag for at kunne træffe en sådan afgørelse.
Udgangspunktet for at kunne adressere og imødegå disse tekniske udfordringer
og økonomiske usikkerheder på et systematisk og ensartet grundlag kan være,
at der etableres én operationel metode til at gennemføre en stedspecifik
risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand og
overfladevand.
Disse forhold vil Miljøstyrelsen, DepoNet og Dansk Affaldsforening nu adressere.
Derfor har de tre parter igangsat et projekt, der afsluttes i 2017, som har til
formål at udvikle en ny metode til at gennemføre en stedspecifik
risikovurdering ved deponering af affald i forhold til jord, grundvand,
overfladevand og natur. Målet er at skabe ét operationelt værktøj, som alle i
branchen er enige om er ”best practice” for at estimere
efterbehandlingsperiodens længde.
Fyldhøjder
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning
for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde.
Fyldhøjden angiver højden af affaldet, når anlægget er fyldt op (for alle typer
affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene uanset affaldstype. Den
gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra to meter og op
til 30 meter.
17
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0018.png
Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 14
m)
M eter
35
30
25
20
15
10
5
0
Anlæg
18
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
1764213_0019.png
4 Miljø
Perkolat
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores
drikke-/grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor
opsamles al nedbør, som har givet anledning til perkolatdannelse, og det bliver
sendt til behandling på et rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal
boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse.
Overvågningen fortsætter efter ophør af deponering i
efterbehandlingsperioden, som i udgangspunktet er 30 år. Herefter vil
deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de
miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder deponeret affald, alle anlæg
Recirkulation
Rensning på
12%
anlægget
21%
Anden måde
9%
Rensning udenfor
anlægget
58%
Af de samlede driftsomkostninger i 2015 udgør omkostningerne til håndtering af
perkolat i gennemsnit 17%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder,
varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg. En del af variationen kan også
skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag for de anlæg, der afleder
perkolat til det kommunale rensningsanlæg.
19
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
Gas
Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold dannes
der metan, der er en kraftig drivhusgas.
Danmark indførte den 1. januar 1997 i
praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk
affald. Derfor bliver der i dag deponeret yderst
begrænsede mængder organisk
affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg
produceres der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til
produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af).
Der indvindes pt. gas på 14 anlæg, heraf udnytter ni anlæg gassen til
energiproduktion. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og
gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på
enkelte anlæg og vurderer, at de kun udnytter 50-60%
3
eller mindre af den
potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer,
primært med sigte på at reducere klimagassen.
Det er besluttet at finansiere etablering af såkaldte biocovers på danske
deponeringsanlæg, hvorfra der udledes metan. Der er afsat 178 mio. kr. i
tilskudsmidler, der forventes at række til etablering af i alt 100 biocovers frem
mod 2020. De 100 biocovers er fordelt på de 40 eksisterende deponeringsanlæg
og de ca. 300 nedlagte deponeringsanlæg.
I andre lande, der ikke har lovgivet imod deponering af organisk affald - og hvor
deponierne rummer langt større mængder organisk stof - vil det fortsat være
nødvendigt at reducere udledningen af metan fra det deponerede affald. Her
kan biocover-teknologien være en del af løsningen, og Danmark vil med sin
nyerhvervede storskala-erfaring på området have værdifulde kompetencer, der
kan eksporteres til udlandet.
3
Reduktion af metanemissionen
fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover”-
DTU miljø, 2012.
20
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 251: Resultater fra branchens benchmarking af affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg
5 Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter
kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i
benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
4
.
Incentive har udarbejdet redskabet i samarbejde med foreningerne, samt
indsamlet, kvalitetssikret og behandlet data. Foreningerne har haft adgang til
data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har bistået
med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække indberettet
data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen bliver stadig mere
præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere
sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring
benchmarking.
4
I regeringsgrundlaget, Sammen for fremtiden, blev det besluttet at samle alle forsyningsområder i Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet, herunder affaldsforsyningen. Det betyder, at affaldsreguleringen er blevet
delt i mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Forsyningsdelen af
affaldsområdet blev flyttet ved kongelig resolution af 28. juni 2015. Benchmarking af forbrændingsanlæg og
deponeringsanlæg er dermed flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og administreres af
Energistyrelsen. Der ligger yderligere materiale om ressortomlægningen på både Miljøstyrelsens og
Energistyrelsens hjemmeside.
21