Udkast
Til
Forretningsorden for Ekspertrådet for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer
I medfør af § 2, stk. 5 i lov nr. 736 af 01/06/2015 om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse
med geotermiboringer fastsættes:
Kapitel 1:
Rådet
§ 1.
Rådet består af en formand og op til 5 medlemmer, der udpeges ud fra deres personlige
egenskaber af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2.
Rådets medlemmer skal i mellem sig have den fornødne indsigt i og erfaring inden for henholdsvis
reservoir- og geologiske forhold, boreteknologi, fjernvarme økonomi og jura. Formanden påser, at
bestyrelsen til enhver tid besidder de fornødne kompetencer. Rådets medlemmer er uafhængige og kan ikke
modtage eller søge instruktion fra ministeren.
§ 2.
Rådets medlemmer udpeges for en periode på 4 år.
Stk. 2
Hvis formanden eller et andet medlem udtræder inden periodens udløb, kan afløseren udpeges for en
periode på mindre end 4 år.
§ 3.
Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer, herunder formanden, er til stede.
Stk. 2
Ved formandens fravær til et møde vælger rådet en mødeleder, der fungerer som stedfortræder for
formanden under mødet. Når en stedfortræder er udpeget efter 1. pkt., er Rådet beslutningsdygtigt efter stk.
1.
§ 4.
Der tilstræbes størst mulig enighed om beslutningerne. Hvis der ikke opnås enighed,
træffes der beslutning ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme
udslagsgivende.
§ 5.
I sager af hastende karakter kan formanden bestemme, at rådet træffer afgørelse ved
skriftlig votering, herunder eventuelt ved elektronisk votering.
Kapitel 2
Formandens opgaver
§ 6.
Formanden tilrettelægger og leder rådets møder.
Stk. 2
Rådets møder afholdes på formandens foranledning, og efter behov som formanden finder det
nødvendigt.
Stk. 3
Den årlige mødefrekvens angives i rådets årlige beretning. Når mindst tre medlemmer fremsætter
ønske herom, kan der afholdes møder til behandling af nærmere angivne sager.