Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 237
Offentligt
1760626_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22 . maj 2017
Orientering om udstedelse af ny bekendtgørelse om it-beredskab for el-
og naturgassektorerne
Til udvalgets orientering fremsendes hermed ny bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne
Bekendtgørelsen udstedes i medfør af Elforsynings- og Naturgasforsyningsloven
som ændret ved lov nr. 1755 af 27. december 2016.
Baggrund og indhold
Forsyningen af el og naturgas fra produktion til forbrugere styres i stigende grad af
it-systemer. Driftsforstyrrelser i disse forsyningskritiske it-systemer kan have
konsekvenser for samfundets forsyning af el- og naturgas. Samtidig er it-systemer
sårbare over for bevidste angreb såvel som utilsigtede hændelser. Der er derfor
behov for at beskytte disse it-systemer systematisk, således at risikoen for og
konsekvenserne ved et angreb eller nedbrud og følgende værditab for samfundet
kan begrænses.
Bekendtgørelsen fastætter derfor bl.a. nærmere regler for virksomhedernes risiko-
og sårbarhedsvurderinger, planmateriale, it-beredskabsplanlægning, øvelser samt
krav om tilknytning til en it-sikkerhedstjeneste, der kan yde varsler til
virksomhederne.
Bekendtgørelsen har været i ekstern og intern høring i perioden 13. januar til 14.
februar 2017, og høringsnotatet er derfor vedlagt dette brev. Høringssvarene har
været konstruktive, og flere af svarerne er blevet indarbejdet i den endelige
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen vil træde i kraft den 1. juli 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk