EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 236
Offentligt

Nordsøfonden er en offentlig fond. Den administreres af Nordsøenheden, som er en selvstændig offentlig virk-

somhed. Nordsøfonden ejes af den danske stat ved erhvervsministeren.

Nordsøfonden er Danmarks olie- og gasselskab og deltager på statens vegne som partner med 20 procent i alle

danske licenser siden 2005 og i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Nordsøfonden er som partner med

til at træffe centrale beslutninger i de enkelte licenser og deltager på lige fod og med de samme rettigheder og

forpligtelser som de øvrige kommercielle olie- og gasselskaber.

Årsrapporten for 2016 for Nordsøfonden (side

4-48) og for Nordsøenheden (side 49-69) er

samlet i dette

dokument.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Indholdsfortegnelse

Nordsøfonden

Oplysninger om Nordsøfonden

Hovedtal

Ledelsesberetning

Regnskabspraksis

Regnskab

•

Resultatopgørelse

•

Balance

•

Pengestrømsopgørelse

•

Noter til årsregnskabet

Ledelsespåtegning

Revisionserklæringer

Revisionspåtegninger

Licensoversigt og kort

Indholdsfortegnelse - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Oplysninger om Nordsøfonden

Nordsøfonden

Amaliegade 45, 1. sal

1256 København K

Telefon: 72 26 57 50

Telefax: 72 26 57 51

Hjemmeside: www.nordsoefonden.dk

CVR-nr: 29 43 50 65

Hjemstedskommune: København

Regnskabsperiode: 1. januar 2016 - 31. december 2016, 11. regnskabsår

Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden

Revision:

Rigsrevisionen (ekstern revisor) og PricewaterhouseCoopers,

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (intern revisor)

Fotos:

Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Hovedtal

mio. kr.

Olieproduktion i tønder pr. dag i gennemsnit (afrundet)

Gasproduktion i millioner m

pr. dag (afrundet)

Gennemsnitlig oliepris for året (Brent) kr.

Nettoomsætning

Resultat før inansielle poster

Resultat af inansielle poster

Nedskrivninger, produktionsanlæg

Efterforskningsaktiviteter

Årets resultat

Investering i materielle anlægsaktiver

Egenkapital

Balancesum

Betalte skatter

Overført til staten

2016

22.900

1,9

294

3.228

-737

-248

440

-443

904

2.583

9.795

240

2015

26.000

1,9

358

3.904

-3.844

-179

1.776

276

-1.353

944

3.027

11.646

1.755

300

2014 2013 2012

28.000

2,0

577

7.421

-1.271

-174

2.500

301

-620

532

4.679

16.985

3.574

1.600

31.200

2,1

610

9.016

3.606

-200

232

1.277

426

6.898

22.750

3.553

3.300

32.000

2,3

661

4.540

2.195

-140

187

716

201

8.921

27.950

1.497

550

*) Nordsøfonden indtrådte i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) den 9. juli 2012

Hovedtal - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ledelsesberetning

Energi er forudsætningen for det moderne samfund,

og indvinding af olie og gas skaber værdi for Dan-

mark bl.a. gennem indtægter til staten, forsyningssik-

kerhed og tusindvis af arbejdspladser.

Danmark er allerede langt med den grønne omstilling,

men i mange år frem vil olie og gas spille en væsent-

lig rolle i energiforsyningen. Indtægterne fra olie- og

produktionen fra den danske del af Nordsøen kan

være med til at inansiere den grønne omstilling, og

samtidig kan naturgas i omstillingsperioden erstatte

kul ved produktion af el og kraftvarme. Produktionen

af olie og gas har desuden betydning for forsyningsik-

kerheden, idet den reducerer Danmarks afhængighed

af import.

Bedre udnyttelse af infrastruktur

Nordsøfonden arbejder for, at der ikke efter-

lades store uudnyttede reserver i den danske

undergrund. Nordsøfonden arbejder derfor for

at opretholde og optimere udnyttelsen af den

eksisterende infrastruktur.

En tilgængelig infrastruktur er nødvendig for

udviklingen i Nordsøen, idet omkostningerne til

transport og behandling af den producerede olie

og gas kan være afgørende for, om det kan betale

sig at sætte nye fund i produktion.

Samtidig er vilkårene for adgang for tredjepart

til den eksisterende infrastruktur på rimelige

og forudsigelige økonomiske betingelser en

helt central faktor, især i lyset af det nuværende

olieprisniveau.

Nordsøfonden faciliterer en konstruktiv dialog

i spørgsmål om tredjepartadgang indenfor de

enkelte licensgrupper, og som deltager i største-

delen af licenserne kan fonden skabe kontakt

mellem relevante aktører.

Nordsøfonden har i 2016 lagt en stor arbejdsind-

sats i at sikre en teknisk og økonomisk hensigts-

mæssig løsning for genopbygningen af Tyra

feltets anlæg for at sikre fortsat produktion fra

Tyra feltet og tilknyttede satellitfelter, og at der

samtidig er en tilgængelig infrastruktur, som kan

muliggøre rentabel produktion fra omkringlig-

gende, mindre fund.

Årets væsentligste aktiviteter

Genopbygning af Tyra feltets anlæg

En prioriteret opgave for Nordsøfonden i 2016 har

været arbejdet med at sikre, at der ikke efterlades

store uudnyttede reserver i den danske undergrund.

Et vigtigt element er her en tilgængelig infrastruktur.

Omkostningerne til transport og behandling af den

producerede olie og gas kan nemlig vise sig afgørende

for, om det kan betale sig at sætte nye fund i produk-

tion.

En central aktivitet i DUC har været at inde teknisk

og økonomisk grundlag for en fornyelse af anlæggene

på Tyra feltet for derved at sikre udnyttelse af reser-

verne. Havbunden – og derved anlæggene – synker

som følge af produktionen fra feltet. Samtidig har ny

viden om bølger og deres påvirkning af platformene

vist, at produktionen fra Tyra feltet ikke kan fortsætte

på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis. Anlæggene, hvor-

af nogle er mere end 30 år gamle, skal derfor fjernes

og nye anlæg etableres.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Højdepunkter i 2016

Tildeling af 16

nye licenser i

7. udbudsrunde

30-årig forlængelse

af Robin Hood fundene

Bestyrelsen ansætter

Birgitta Jacobsen

som direktør

Nye produktions-

boringer på Tyra

SØ udført

Ny oliesalgsaftale

med Chevron

underskrevet

Anden produktions-

boring på Ravn

feltet udført

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Licenser i 7. udbudsrunde

7. runde licens

7. runde licens med nedre dybdegrænse

7. runde licens med øvre dybdegrænse

Øvrige licenser med Nordsøfondens deltagelse

Øvrige licenser uden Nordsøfondens deltagelse

6°15' E

Marts 2017

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ravn feltet er en frontløber

Med Ravn produktionen er det første gang, at:

•

Et nyt dansk felt sættes i produktion

i over 10 år

Wintershall Nordzee B.V. er operatør på

et producerende felt i Danmark

Der sker produktion fra en licens fra

6. udbudsrunde

Der produceres fra brønde, som ligger

dybere end 4.000 meter

Der produceres fra Øvre Jura reservoiret

Nordsøfonden har produktion fra et felt

uden for DUC

Udbygning af Ravn feltet

Gennem hele 2016 er der arbejdet intenst på ud-

bygningen af Ravn feltet, og i marts 2017 startede

produktionen fra den første brønd. Ravn feltet er det

første producerende felt uden for eneretsbevillingen,

som Nordsøfonden er partner i.

Oliefeltet Ravn ligger i den danske del af Nordsøen

tæt ved den dansk-tyske grænse. Forekomsten blev

fundet tilbage i 1986. På det tidspunkt blev det vur-

deret, at det ikke var muligt at starte produktion fra

fundet, og området blev tilbageleveret til staten.

Efter 6. udbudsrunde i 2006 blev Wintershall Noord-

zee B.V. operatør for en licens, der dækker feltet. Såvel

den teknologiske udvikling som nye øjne på datamate-

rialet har ført til beslutningen om at udbygge feltet.

De nye licenser omfatter en række spændende efter-

forskningsidéer og prospekter, der inkluderer store

dele af det danske område. Nordsøfondens efterforsk-

ningsportefølje spænder vidt fra opsprækket grund-

fjeld til sandsten og kalksten.

Nordsøfonden har efter tildeling af licenser i april

2016 forhandlet og indgået samarbejdsaftaler med

partnerne, og fonden har bistået de nye partnere med

opbygning af et administrativt set-up og informeret

om gældende danske regler.

Der er desuden igangsat arbejder i alle licenserne

for at kortlægge og modne mulige boreværdige mål.

Arbejdsprogrammer for licenserne omfatter bl.a. tolk-

ning af seismiske data, og der skal udføres boringer i

to licenser inden for en ireårig periode.

Brøndarbejder i 2016

•

På Tyra Sydøst feltet er der sat fem nye

brønde i produktion som del af den igang-

værende udbygningsplan.

På Dan feltet er der udført en ny

produktionsbrønd.

På Svend og Tyra felterne er udført en del

nedlukningsarbejder som forberedelse til

nedlukning af Tyra anlæggene.

På DUC’s øvrige felter er der udført vedlige-

hold og reparationer på ældre brønde.

På Ravn feltet er udført anden brønd af

udbygningsplanen.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Produktionen har desuden betydning for forsynings-

sikkerheden, idet den reducerer Danmarks afhængig-

hed af import af olie og gas fra lande med mindre

stabile politiske forhold.

Muligheden for at producere den resterende olie og

gas rentabelt afhænger af forudsætningerne, og her

spiller bl.a. forventningerne til olieprisens udvikling på

længere sigt en afgørende rolle.

Olie og gas er en del af den grønne omstilling

Energi er forudsætningen for det moderne samfund,

og olie og gas er en stor del af fundamentet for ener-

giforsyningen. Kul og naturgas anvendes til produk-

tion af el og kraftvarme og olie til transport. Men

produktionen og forbruget af energi påvirker miljøet

- denne påvirkning bør minimeres.

Danmark er allerede langt med den grønne omstilling,

men i en lang årrække fremover vil olie og gas spille

en væsentlig rolle i Danmarks energiforsyning. Det

fremgår af fremskrivninger over Danmarks energipro-

duktion og energiforbrug frem mod 2030.

Produktionen af olie og gas kan samtidig være med

til at understøtte den grønne omstilling bl.a. gennem

indtægter til staten, som kan bidrage til at inansiere

omstillingen til vedvarende energiforsyning. Samti-

dig kan naturgas erstatte kul ved produktion af el og

kraftvarme. Da naturgas er det reneste af de fossile

brændsler, er gassen mindre belastende for miljøet.

Strategiske indsatsområder

Det er en kompleks opgave at realisere det tilbage-

værende potentiale i den danske del af Nordsøen.

Nordsøfonden ønsker at medvirke til, at det lykkes og

derved bidrage til at fastholde olie- og gasproduktio-

nen i mange år fremover.

Overblik og tværgående indsigt

Nordsøfonden arbejder for at øge værdien fra

olie- og gasaktiviteterne på en fremsynet og

innovativ måde. Dette skal ske ved langsigtede

projekter i de eksisterende og nye felter og ved,

at der samtidig efterforskes bredt og effektivt

efter mere olie og gas.

Arbejdet i de forskellige stadier med efterforsk-

ning, udbygning og produktion kræver en klar

strategi og skarp prioritering for at maksimere

værdiskabelsen.

Som strategisk partner kan Nordsøfonden bidra-

ge med overblik samt nyttiggøre den tilgængelige

viden og samtænke løsninger, der kommer både

staten og Nordsøfondens partnere til gode.

Nordsøfonden har desuden en tværgående

indsigt i den danske undergrund og har via

fondens brede deltagelse i licenserne kendskab

til de mange licensgruppers aktiviteter og planer.

Dette kan give et væsentligt og afgørende bidrag

til licensgruppernes beslutningsgrundlag.

Nordsøfonden søger at facilitere samarbejdet

mellem licenser og internt i den enkelte licens og

lægger vægt på, at der i arbejdet føres en åben

og konstruktiv dialog mellem partnere, licenser

samt selskaber og myndigheder. Her kan Nord-

søfonden fungere som ”oversætter”. Dialog

er et vigtigt element i at sikre den størst mulige

værdiskabelse.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Barrierer for værdiskabelsen

Der er et stigende behov for at kunne forudse og styre

risici. Det gælder også den internationale oliebranche,

som især i de seneste år har været præget af stadigt

lere ændringer og usikkerheder, herunder lavere

oliepriser.

Olieprisen påvirkes af begivenheder i verden omkring

os. I 2016 har de store politiske begivenheder omfattet

bl.a. en ny OPEC-aftale om reduktion af olieproduk-

tionen og ikrafttræden af klimaaftalen fra COP21 i

Paris. Samtidig er der fortsat uro i Mellemøsten, mens

efterspørgsel på energi stiger i Asien. Senest har valget

i USA medført en usikkerhed om Trump administra-

tionens klima- og energipolitik og eventuelle konse-

kvenser.

Nordsøfonden har identiiceret en række risici, som

kan påvirke fondens mulighed for at skabe værdi for

staten. Det nuværende olieprisniveau – og den deraf

manglende evne og vilje fra selskaber til at investere –

påvirker i stor udstrækning disse risici. Det gør sig sær-

ligt gældende i forhold til investeringer i efterforskning

af nye ressourcer samt i opretholdelse og udbygning

af den nødvendige infrastruktur.

De væsentligste risici for muligheden for værdiskabel-

se på dansk område er knyttet til netop infrastruktu-

ren, idet en tilgængelig infrastruktur er afgørende for

både den eksisterende produktion og udvikling af nye,

mindre fund. Derfor er arbejdet med at sikre en tek-

nisk og økonomisk sund løsning for genopbygningen

af Tyra feltets anlæg væsentlig for Nordsøfonden.

Derudover er der fortsat behov for fokus på at inde

nye og mere effektive løsninger, som kan være med til

at nedbringe omkostningerne i industrien.

Nordsøfondens primære risici

•

Adgang til overordnet infrastruktur

Levetid for anlæg

Investeringer i efterforskning og udbyging

Samfundsansvar

Indvinding af olie og gas fra felter på dansk område

skal ske med anvendelse af løsninger, der er ”best

practice” på dansk sokkel. Dette minimerer miljø-

belastningen, nedbringer risiko for uheld og skaber

mest værdi for staten og olieselskaberne.

Nordsøfonden har indlydelse via deltagelse i licenser-

nes rådgivende og besluttende organer, hvor Nordsø-

fonden aktivt kan påvirke operatørerne til at fokusere

på forhold vedrørende sikkerhed, miljø og energifor-

brug i efterforsknings- og produktionsaktiviteterne.

Samtidig har Nordsøfonden sammen med de øvrige

partnere i DUC inanseret Center for olie og gas på

DTU. Her forskes der i nye og forbedrede teknologier,

som kan øge indvindingen fra Nordsøen.

Nordsøfonden deltager udelukkende i licenser i Dan-

mark og er derfor underlagt dansk lovgivning. Den

danske lovgivning omfatter bl.a. områderne sikkerhed

og miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

og anti-korruption.

Nordsøfonden vil leve op til lovgivningen inden for

de områder, som fonden udøver virksomhed i og

samtidig bestræbe sig på at drive virksomhed på en

forsvarlig måde.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Nedskrivningstesten viste et behov for nedskrivning

af anlægsaktiverne med 440 mio. kr. Nedskrivningen

påvirker årets resultat og egenkapital negativt med 158

mio. kr. netto efter skat.

I Nordsøfondens regnskab indgår betalte selskabs- og

kulbrinteskatter med 240 mio. kr.

Nordsøfondens nettoresultat for 2016 blev på -443

mio. kr. mod -1.352 mio. kr. i 2015.

Fondens investeringer i 2017 forventes at blive om-

kring 700 mio. kr., hvilket er lidt mindre end i 2016.

Produktionsomkostningerne forventes at være på

samme niveau som i 2016, bl.a. på grund af en fortsat

væsentlig aktivitet vedrørende brøndvedligeholdelse

og produktionsoptimering.

Omfanget af efterforskning i 2017 forventes fortsat at

være meget begrænset på niveau med 2016.

Alt i alt forventer Nordsøfonden et resultat på

omkring 100 mio. kr. for 2017 med nuværende olie-

priser, 53 USD pr. tønde, der er ca. 15 % højere end

olieprisen i 2016.

Forventninger til 2017

Resultatet i 2017 vil være stærkt afhængig af oliepri-

sens udvikling.

I DUC forventes olie- og gasproduktionen i 2017 lidt

under niveauet i 2016 som følge af felternes naturli-

ge produktionsfald. Produktionen fra de nye brønde

på Tyra Sydøst feltet og renoverede brønde afbøder

produktionsfaldet.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke konstateret efterfølgende begivenheder,

som påvirker årsrapporten for 2016.

Ledelsesberetning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ledelsesbertning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for Nordsøfonden for 2016 er udar-

bejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens

bestemmelser for store virksomheder i regnskabsklas-

se C og anerkendte regnskabsprincipper for branchen.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold

til tidligere år.

Opstillingsform, klassiikation og benævnelser i resul-

tatopgørelse (funktionsopdelt) og balance er tilpasset

Nordsøfondens særlige karakter.

Indgangsværdier for DUC-indtræden i 2012 er baseret

på en nutidsværdiberegning, som herefter er kostpri-

sen på aktiverne (produktionsanlæg mv.) og forpligtel-

sen (reetablering mv.) pr. 9. juli 2012.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det

historiske kostprisprincip.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at

de indtjenes. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen

alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og

hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidlige-

re har været indregnet i resultatopgørelsen.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser

til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forplig-

telser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost

nedenfor.

Visse inansielle aktiver og forpligtelser måles til amor-

tiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant

effektiv rente over løbetiden.

Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris

med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akku-

mulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen

og det nominelle beløb. Herved fordeles kurstab og

-gevinst over løbetiden.

Som målevaluta benyttes danske kroner. Alle andre

valutaer anses som fremmed valuta.

Joint operations - driftsfællesskaber

Joint operations omfatter fællesopererede licenser

inden for efterforskning og produktion af olie og gas.

Joint operations indregnes ved forholdsmæssig konso-

lidering af de fælles kontrollerede aktiver og forpligtel-

ser, klassiiceret efter aktivernes og forpligtelsernes art

samt andel af de omkostninger, som er afholdt af

den fælles kontrollerede aktivitet.

Regnskabsmæssig behandling af efterforskning

og produktion

Nordsøfonden anvender ”successful efforts-meto-

den” ved indregning af efterforskningsomkostninger.

Erhvervede andele i efterforsknings- og vurderings-

licenser aktiveres som udgangspunkt licens for licens.

Efterforskningsomkostninger, som ikke direkte kan

henføres til individuelle efterforskningsbrønde, samt

efterforskningsbrønde, der vurderes at være resultatlø-

se (tørre), omkostningsføres ved afholdelsen. Omkost-

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

ninger til øvrige efterforskningsbrønde aktiveres licens

for licens under efterforskningsaktiver og afskrives

ikke.

Resultatet af efterfølgende vurderingsaktiviteter vur-

deres på grundlag af hver enkelt licens. Vurderings-

brønde omkostningsføres sammen med de tilhørende

aktiverede efterforskningsomkostninger ved færdig-

gørelsen af en brønd, medmindre resultaterne indi-

kerer, at det er rimeligt sandsynligt, at der er reserver,

som kan udnyttes kommercielt. Såfremt der efter-

følgende ikke gennemføres vurderingsaktiviteter,

nedskrives de aktiverede efterforskningsomkostninger.

Når der er taget beslutning om en udbygnings- og

driftsplan for en licens, og denne er godkendt af de

relevante myndigheder, overføres efterforsknings- og

vurderingsomkostningerne til materielle anlæg under

udførelse.

Når feltet er klar til at påbegynde kommerciel produk-

tion, overføres disse aktiverede omkostninger samt

øvrige investeringer i produktionsanlæg i balancen til

produktionsanlæg.

Kostpris for produktionsanlæg omfatter direkte og

indirekte omkostninger medgået til felter, der vurderes

kommercielle.

Afskrivninger påbegyndes, når feltet går i produktion.

Produktionsanlæg afskrives over den økonomiske

levetid, der vurderes på basis af produktionsforvent-

ningerne for det individuelle felt/procescenter.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til kursen

på transaktionsdagen. Gevinster og tab, der opstår på

grund af forskelle mellem transaktionsdagens kurs

og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultat-

opgørelsen som en inansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster

i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balance-

dagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mel-

lem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs

indregnes i resultatopgørelsen som en inansiel post.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætningen omfatter værdien af selskabets

andel af olie- og gasproduktion. I det omfang der sæl-

ges mere end andelen af den producerede olie (over-

løft), reserveres herfor til opnået salgspris i balancen

under periodeafgrænsningsposter (passiv).

I posten produktionsomkostninger indgår omkost-

ninger til produktion og transport af olie og gas frem

til leveringspunktet. I det omfang der sælges mindre

end andelen af den producerede olie (underløft), ind-

regnes dette til kostpris under periodeafgrænsningspo-

ster (aktiv).

Efterforskningsomkostninger omfatter væsentligst

omkostninger til geologiske og geofysiske analyser

samt resultatløse efterforskningsboringer.

Administrationsomkostninger omfatter væsentligst

administrationsvederlag, omkostninger til forsikring

og rådgivning mv.

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter,

realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, tids-

værdien af reetableringsforpligtelser samt rentetillæg

og godtgørelse under a conto skatteordningen.

Skat af årets resultat omfatter det beløb, der forven-

tes betalt for året tillige med regulering vedrørende

tidligere år samt regulering af udskudt skat. I beløbet

indgår de særlige skatter, der betales i forbindelse med

indvinding og produktion af kulbrinter.

Udskudt skat hensættes på basis af forskel mellem

regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og

passiver. Der indregnes ikke udskudt skat på midler-

tidige forskelle, der på transaktionstidspunktet ikke

har effekt på hverken regnskabsmæssigt resultat eller

skattepligtig indkomst. Udskudt skatteaktiv indreg-

nes alene i den udstrækning, det er sandsynligt, at

skatteaktivet vil kunne udnyttes gennem fremtidige

skattepligtige indtægter.

felter, der vurderes kommercielle. Kostpris inkluderer

nutidsværdi af skønnede omkostninger til nedtagning

og bortskaffelse af aktivet samt reetablering. Afskriv-

ning på produktionsanlæg mv. foretages inden for den

forventede produktionsperiode/økonomiske levetid,

der fastlægges individuelt for det enkelte felt/pro-

cescenter.

Afskrivningsperioder og restværdier for immaterielle

og materielle anlægsaktiver revurderes årligt.

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og

materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre,

om der er indikation af værdiforringelse ud over det,

som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet,

gennemføres en nedskrivningstest til afgørelse af, om

genindvindingsværdien er lavere end den regnskabs-

mæssige værdi, og der nedskrives til denne lavere

genindvindingsværdi. Denne nedskrivningstest gen-

nemføres årligt på igangværende udviklingsprojekter,

uanset om der er indikationer for værdifald.

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den

højeste værdi af nettosalgsværdien og kapitalværdien.

Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi

for det enkelte aktiv, vurderes aktiverne samlet i den

mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet

vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindings-

værdi.

Råvarer og hjælpematerialer samt råolielager måles

til gennemsnitlig kostpris eller nettorealisationsværdi,

hvis denne er lavere, og indregnes under lageret.

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret

kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålydende

Balancen

Licensgebyrer afskrives lineært over licensens for-

ventede levetid.

Aktiverede efterforskningsomkostninger omfatter

væsentligst brønde, hvor der er gjort fund, men endnu

ikke er taget stilling til fundets kommercialitet og der-

af følgende feltudbygning.

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til kostpris med

fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostpris for produktionsanlæg mv. omfatter direkte

og indirekte omkostninger medgået til vurderings- og

produktionsbrønde samt produktionsudstyr mv. for

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

værdi. Der nedskrives efter en konkret vurdering af

de enkelte tilgodehavender til imødegåelse af forven-

tede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver

omfatter forudbetalte omkostninger og underløft.

Likvide beholdninger omfatter indestående i såvel

pengeinstitutter som Statens Koncern Bank.

Under forpligtelser indregnes hensættelse til reetab-

lering. Hensatte forpligtelser indregnes på basis af et

konkret skøn og til nutidsværdi. Forudsætninger for

hensættelsen revurderes årligt. En betydelig del af

forpligtelsen udløses først om 20-30 år, hvorfor der

er stor usikkerhed knyttet til opgørelsen af forpligtel-

sen, herunder de anvendte forudsætninger - navnlig

felternes økonomiske levetid, der afhænger af den

fremtidige oliepris.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtel-

ser omfatter overløft til salgspris.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler

og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil

være gældende, når den udskudte skat forventes udløst

som aktuel skat.

Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser præsenteres

modregnet i det omfang, der er legal modregnings-

adgang, og posterne forventes afregnet netto eller

samtidig.

Aktuelle skattetilgodehavender og -forpligtelser

indregnes i balancen med det beløb, der kan beregnes

på grundlag af årets forventede skattepligtige ind-

komst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige

indkomster. Skattetilgodehavender og -forpligtelser

præsenteres modregnet i det omfang, der er legal

modregningsadgang, og posterne forventes afregnet

netto eller samtidig.

Kortfristet gæld måles til amortiseret kostpris, som i al

væsentlighed svarer til pålydende værdi.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser Nordsøfondens penge-

strømme for året opdelt på pengestrøm fra driften,

pengestrøm vedrørende investeringer og pengestrøm

vedrørende inansiering.

Likvide beholdninger mv. omfatter likvide behold-

ninger samt indestående i Statens Koncern Bank.

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Regnskabspraksis - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ledelsespåtegning

Som bestyrelse og direktion for Nordsøenheden, der

er ansvarlig for administrationen af Nordsøfonden,

har vi dags dato godkendt årsrapporten for regnskabs-

året 2016 for Nordsøfonden.

Årsrapporten er alagt i overensstemmelse med års-

regnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis

for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige

skøn for forsvarlige. Årsregnskabet giver efter vor

opfattelse et retvisende billede af Nordsøfondens

aktiver, passiver og inansielle stilling pr. 31. december

2016 samt resultatet af Nordsøfondens aktiviteter og

pengestrømme for 2016.

Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en

retvisende redegørelse for udviklingen i Nordsøfon-

dens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat

og inansielle stilling.

Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af

regnskabet, er i overensstemmelse med love, andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er endelig vor opfattelse, at forvaltningen i 2016

er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Årsrapporten med tilhørende forslag til resultat-

disponering indstilles til erhvervsministerens godken-

delse.

København, den 6. april 2017

Anna Birgitta B. Jacobsen

Direktør, Nordsøenheden

Nordsøenhedens bestyrelse:

Henrik Michael Normann

Formand

Karsten Sivebæk Knudsen

Næstformand

Berit Rynning

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind Jørgensen

Mads Bo Keis Andersen

Sanne Weidner

Ledelsespåtegning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Revisionserklæringer

Den interne revisors erklæringer

Til erhvervsministeren

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er

væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores

viden opnået ved revisionen eller på anden måde

synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelses

beretningen indeholder krævede oplysninger i henhold

til årsregnskabsloven og anerkendt regnskabspraksis

for branchen.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse,

at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med

årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse

med årsregnskabslovens krav og anerkendt regnskabs-

praksis for branchen. Vi har ikke fundet væsentlig

fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven og anerkendt regnskabs-

praksis for branchen. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen anser for

nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig

fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser

eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig

for at vurdere Nordsøfondens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

Revisionspåtegning på årsregnskab

Konklusion

Det er vores opfattelse, årsregnskabet giver et ret-

visende billede af Nordsøfondens aktiver, passiver

og inansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af

resultatet af Nordsøfondens aktiviteter pengestrømme

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i over-

ensstemmelse med årsregnskabsloven og anerkendt

regnskabspraksis for branchen.

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøfonden for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der om-

fatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,

pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis(”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

internationale standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar

ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit

Revisors ansvar for revisionen

af regnskabet.

Vi er uafhængige af Nordsøfonden i

overensstemmelse med internationale etiske regler for

revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt

vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse

regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag

for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Revisionserklæringer - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøfonden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

•

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med internationale standarder

om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark samt god offentlig revisionsskik, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når sådan indes.

Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller

samlet har indlydelse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstem-

melse med internationale standarder om revision

og de yderligere krav, der er gældende i Danmark

samt god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsøfon-

dens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsent-

lig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordsø-

fondens evne til at fortsætte driften. Hvis vi kon-

kluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi

i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på

oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige, modiicere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på det

revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for

vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder

eller forhold kan dog medføre, at Nordsøfonden

ikke længere kan fortsætte driften.

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af regnskabet, herunder no-

teoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de

underliggende transaktioner og begivenheder på

en sådan måde, at der gives et retvisende billede

heraf.

•

Identiicerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i regnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinforma-

tion forårsaget af besvigelser er højere end ved

væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet

besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

•

Revisionserklæringer - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Erklæring i henhold til andne lovgivning og øvrig

regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der

er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af de midler og driften af Nordsø-

fonden.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel

juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved

juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af

sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj

grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter skyldige økonomi-

ske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften

af Nordsøfonden.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konklude-

rer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærk-

ninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at

rapportere i den forbindelse.

København, den 6. april 2017

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jens Otto Damgaard

statsautoriseret revisor

Kim Danstrup

statsautoriseret revisor

Revisionserklæringer - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Revisionspåtegninger

Den uafhængige revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbe-

vis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser

for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvar-

lig for at vurdere Nordsøfondens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøfonden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl,

og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,

altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan

indes. Fejlinformationer kan opstå som følge af

besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis

eller samlet har indlydelse på de økonomiske beslut-

ninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af

årsregnskabet.

Revisionspåtegning på årsregnskab

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøfonden

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der

omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalop-

gørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder

anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes

efter årsregnskabsloven og anerkendt regnskabspraksis

for branchen.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et

retvisende billede af Nordsøfondens aktiver, passiver

og inansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af

resultatet af Nordsøfondens aktiviteter og penge-

strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og

anerkendt regnskabspraksis for branchen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres

på grundlag af bestemmelserne i lov om Nordsøen-

heden og Nordsøfonden. God offentlig revisionsskik

er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999). Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Nordsøfonden i overens-

stemmelse med rigsrevisorloven § 1, stk. 6.

Revisionspåtegning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

•

Identiicerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsøfon-

dens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ-

sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om

virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis

vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed,

skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk-

som på oplysninger herom i årsregnskabet eller,

hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modiicere vores konklusion. Vores konklusioner

er baseret på det revisionsbevis, der er opnået

frem til datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at Nordsøfonden ikke længere kan fort-

sætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af årsregnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspej-

ler de underliggende transaktioner og begivenhe-

der på en sådan måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identiicerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den for-

bindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsent-

ligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesbe-

retningen indeholder krævede oplysninger i henhold

til årsregnskabslovens regler.

•

Revisionspåtegning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse,

at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med

årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse

med kravene i årsregnskabsloven. Vi har ikke fundet

væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lov-

givning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvalt-

ningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der

er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af de midler og driften af de virk-

somheder, der er omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel

juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved

juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af

sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj

grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter skyldige økonomi-

ske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften

af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konklude-

rer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærk-

ninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rap-

portere i den forbindelse.

København, den 6. april 2017

Rigsrevisionen

Lone Lærke Strøm

Rigsrevisor

Morten Henrichsen

Kontorchef

Revisionspåtegning - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Licenser med deltagelse af Nordsøfonden pr. marts 2017

Licens

Vurdering, udbygning og produktion

1/62

5/06

12/06

DUC

Ravn, Hibonite

Broder Tuck, Lille John

Solsort Unit

1962/2012

2006

2015

Mærsk Olie og Gas A/S

Wintershall Noordzee B.V.

Dana Petroleum Denmark B.V.

DONG E&P A/S

Tildelingsår

Operatør

Efterforskning

9/95

4/98

1/06

8/06b

3/09

1/16

2/16

3/16

4/16

5/16

1995/2015

1998/2009

2006

2009

2016

DONG E&P A/S

Mærsk Olie og Gas A/S

DONG E&P A/S

Wintershall Noordzee B.V.

Dana Petroleum Denmark B.V.

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Licens

Efterforskning

6/16

7/16

8/16

9/16

10/16

11/16

12/16

13/16

14/16

15/16

16/16

Tildelingsår

Operatør

2016

Hess Denmark ApS

Hansa Hydrocarbons Limited

DEA Deutsche Erdoel AG

Ardent Oil (Denmark) S.A.

Edison International S.P.A.

DONG E&P A/S

Nordsøfonden deltager med 20 % i alle licenser undtagen i licens 5/06, hvor andelen er 36,36 % og i Solsort

Unit, hvor andelen er 18,44 %

Flere detaljer om licenserne kan indes på

www.nordsoefonden.dk/licenser

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Licenser vest for 6° 15’ E

Licens med deltagelse af Nordsøfonden

Licenser med skraveringer er afgrænset i dybden

A. P. Møller-Mærsk eneretsbevilling med 20 %

deltagelse af Nordsøfonden i DUC

Licens uden deltagelse af Nordsøfonden

Marts 2017

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Licenser øst for 6° 15’ E

Licensansøgning

6°15' E

Marts 2017

Licensoversigt og kort - Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Indholdsfortegnelse

Nordsøenheden

Oplysninger om Nordsøenheden

Ledelsesberetning

Regnskabspraksis

Regnskab

•

Resultatopgørelse

•

Balance

•

Noter til årsregnskabet

Ledelsespåtegning

Revisionserklæringer

Revisionspåtegninger

Indholdsfortegnelse - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Oplysninger om Nordsøenheden

Nordsøenheden (selvstændig offentlig virksomhed)

Amaliegade 45, 1. sal

1256 København K

Telefon: 72 26 57 50

Telefax: 72 26 57 51

Hjemmeside: www.nordsoeenheden.dk

CVR-nr: 31 41 22 42

Hjemstedskommune: København

Regnskabsperiode: 1. januar 2016 - 31. december 2016 (3. regnskabsår)

Direktion:

Bestyrelse:

Anna Birgitta B. Jacobsen

Henrik Michael Normann (formand)

Karsten Sivebæk Knudsen (næstformand)

Berit Rynning

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind Jørgensen

Mads Bo Keis Andersen

Sanne Weidner

Rigsrevisionen (ekstern revisor) og PricewaterhouseCoopers,

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (intern revisor)

Revision:

Bestyrelsen har i 2016 afholdt fem ordinære bestyrelsesmøder.

Fotos:

Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Oplysninger - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ledelsesberetning

Hovedaktivitet

Nordsøenheden er en selvstændig offentlig virksom-

hed, der har til opgave at administrere Nordsøfonden.

Nordsøenhedens indtægter består af et administra-

tionsvederlag fra Nordsøfonden, der fastlægges i de

årlige inanslove.

Staten ejer Nordsøenheden, og ejerskabsudøvelsen

varetages af erhvervsministeren.

En væsentlig del af Nordsøenhedens ressourcer vil

blive anvendt til arbejdet med Tyra feltet og de tilknyt-

tede satellitfelter. Derudover vil der skulle arbejdes

med projektmodning af Robin Hood felterne samt

følge produktionen fra det nye felt Ravn.

Der vil samtidig blive prioriteret ressourcer til at sikre

fremdriften i arbejdet i de 16 nye efterforsknings-

licenser, herunder at nyttiggøre fondens erfaringer og

tværgående viden. Desuden vil Nordsøenheden lave

egne geologiske og geofysiske vurderinger i udvalgte

licenser. I 2017 forventes desuden, at Nordsøfonden i

samarbejde med Energistyrelsen og GEUS vil mar-

kedsføre dansk område forud for en 8. udbudsrunde.

Udvikling i året

I 2016 har Nordsøenheden udover de løbende

opgaver i relation til Nordsøfonden især påbegyndt

arbejdet i de nye licenser tildelt i 7. udbudsrunde samt

arbejdet med at vurdere og træffe beslutninger om-

kring en genopbygning af Tyra feltets anlæg.

Nordsøenhedens resultat for 2016 blev et overskud på

3,609 tkr. mod et underskud på 5.699 tkr. i 2015.

Efterfølgende begivenheder

Der er der ikke konstateret efterfølgende begivenhe-

der, som påvirker årsrapporten for 2016.

Forventninger til 2017

I 2017 skal Nordsøenheden fortsat yde en væsentlig

indsats for at sikre et godt udbytte af Nordsøfondens

deltagelse i såvel eksisterende som nye licenser.

Ledelsesberetning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Regnskabspraksis - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Regnskabspraksis

Årsrapporten for Nordsøenheden for 2016 er udar-

bejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens

bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse B.

Opstillingsform, klassiikation og benævnelser i re-

sultatopgørelse og balance er tilpasset virksomhedens

særlige karakter.

Generelt om indregning og måling

Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det

historiske kostprisprincip.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at

de indtjenes. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen

alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og

hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidlige-

re har været indregnet i resultatopgørelsen.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til

kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser

som beskrevet for hver enkelt regnskabspost neden-

for.

Som målevaluta benyttes danske kroner. Alle andre

valutaer anses som fremmed valuta.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til kursen

på transaktionsdagen. Gevinster og tab, der opstår på

grund af forskelle mellem transaktionsdagens kurs og

kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørel-

sen som en inansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster

i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balance-

dagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mel-

lem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs

indregnes i resultatopgørelsen som en inansiel post.

Nordsøenheden er ikke skattepligtig af sin aktivitet,

hvorfor der ikke indgår skatter i regnskabet.

Resultatopgørelsen

Indtægterne omfatter alene administrationsvederlag

vedrørende administrationen af Nordsøfonden.

Administrationsomkostninger omfatter væsentligst

lønninger, kontorhold samt omkostninger til rådgiv-

ning, faglige fora mv.

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter

samt realiserede og urealiserede valutakursreguleringer.

Balancen

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret

kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålydende

værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede

tab.

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver om-

fatter afholdte forudbetalte omkostninger vedrørende

væsenligst forsikringsmægler.

Regnskabspraksis - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og

godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2016.

Årsrapporten er alagt i overensstemmelse med års-

regnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis

for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige

skøn for forsvarlige. Årsregnskabet giver efter vor

opfattelse et retvisende billede af Nordsøenhedens

aktiver, passiver og inansielle stilling pr. 31. december

2016 samt resultatet af Nordsøenhedens aktiviteter.

Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en

retvisende redegørelse for udviklingen i Nordsø-

enhedens aktiviteter og økonomiske forhold, årets

resultat og inansielle stilling.

Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret for-

retningsgange og interne kontroller, der i videst muligt

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af

regnskabet, er i overensstemmelse med love, andre

forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er endelig vor opfattelse, at forvaltningen i 2016

er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Årsrapporten med tilhørende forslag til resultat-

disponering indstilles til erhvervsministerens godken-

delse.

København,

den 6. april 2017

Anna Birgitta B. Jacobsen

Direktør, Nordsøenheden

Nordsøenhedens bestyrelse:

Henrik Michael Normann

Formand

Karsten Sivebæk Knudsen

Næstformand

Berit Rynning

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind Jørgensen

Mads Bo Keis Andersen

Sanne Weidner

Ledelsespåtegning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Revisionserklæringer

Den interne revisors erklæringer

Til erhvervsministeren

Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væ-

sentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesbe-

retningen indeholder krævede oplysninger i henhold

til årsregnskabsloven og anerkendt regnskabspraksis

for branchen.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse,

at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med

årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse

med årsregnskabslovens krav og anerkendt regnskabs-

praksis for branchen. Vi har ikke fundet væsentlig

fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse

med årsregnskabsloven og anerkendt regnskabspraksis

for branchen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den

interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for

at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformati-

on, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig

for at vurdere Nordsøenhedens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Revisionspåtegning på årsregnskab

Konklusion

Det er vores opfattelse, årsregnskabet giver et retvi-

sende billede af Nordsøenhedens aktiver, passiver

og inansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af

resultatet af Nordsøenhedens aktiviteter pengestrøm-

me for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i

overensstemmelse med årsregnskabsloven og aner-

kendt regnskabspraksis for branchen.

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøenheden for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der om-

fatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,

pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis(”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

internationale standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar

ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit Revisors

ansvar for revisionen

af regnskabet.

Vi er uafhængige af Nordsøenheden i

overensstemmelse med internationale etiske regler for

revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav,

der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt

vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse

regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag

for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Revisionserklæringer - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Nordsøenheden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinforma-

tion, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med internationale standarder

om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark samt god offentlig revisionsskik, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når sådan indes.

Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller

samlet har indlydelse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træffer på grundlag af regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmel-

se med internationale standarder om revision og de

yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god

offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger

og opretholder professionel skepsis under revisionen.

Herudover:

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

•

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme re-

visionshandlinger, der er passende efter omstæn-

dighederne, men ikke for at kunne udtrykke en

konklusion om effektiviteten af Nordsøenhedens

interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsent-

lig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Nordsø-

enhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi kon-

kluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi

i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på

oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige, modiicere vores

konklusion. Vores konklusioner er baseret på

det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen

for vores revisionspåtegning. Fremtidige begiven

heder eller forhold kan dog medføre, at Nordsø-

enheden ikke længere kan fortsætte driften.

•

Identiicerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i regnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

Revisionserklæringer - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af regnskabet, herunder no-

teoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de

underliggende transaktioner og begivenheder på

en sådan måde, at der gives et retvisende billede

heraf.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig

regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er

omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-stem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af de midler og driften af Nordsø-

enheden.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel

juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved

juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af

sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj

grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter skyldige økonomi-

ske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften

af Nordsøenheden.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konklude-

rer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærk-

ninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rap-

portere i den forbindelse.

København, den 6. april 2017

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jens Otto Damgaard

statsautoriseret revisor

Kim Danstrup

statsautoriseret revisor

Revisionserklæringer - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors påtegning

Til erhvervsministeren

Revisionspåtegning på årsregnskab

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Nordsøenheden for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der om-

fatter resultatopgørelse, balance, og noter, herunder

anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes

efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvi-

sende billede af Nordsøenhedens aktiver, passiver og

inansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resul-

tatet af Nordsøenhedens aktiviteter for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2016 i overensstemmelse med

årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med

god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres

på grundlag af bestemmelserne i lov om Nordsøen-

heden og Nordsøfonden. God offentlig revisionsskik

er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper

i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999). Vores ansvar ifølge disse standarder og krav

er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Nordsøenheden i over-

ensstemmelse med rigsrevisorloven § 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbe-

vis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede i overensstemmel-

se med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser

for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvar-

lig for at vurdere Nordsøenhedens evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift,

medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere

Nordsøenheden, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om

årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl,

og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed,

men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,

altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan

indes. Fejlinformationer kan opstå som følge af

besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis

eller samlet har indlydelse på de økonomiske beslut-

ninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af

årsregnskabet.

Revisionspåtegning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

•

Identiicerer og vurderer vi risikoen for væsentlig

fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører

revisionshandlinger som reaktion på disse risici

samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og

egnet til at danne grundlag for vores konklusion.

Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinfor-

mation forårsaget af besvigelser er højere end

ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl,

idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning

eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med

relevans for revisionen for at kunne udforme

revisionshandlinger, der er passende efter om-

stændighederne, men ikke for at kunne udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Nordsøenhe-

dens interne kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som

er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysnin-

ger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af

årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift er passende, samt om der på

grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsent-

lig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virk-

somhedens evne til at fortsætte driften. Hvis

vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed,

skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærk-

som på oplysninger herom i årsregnskabet eller,

hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modiicere vores konklusion. Vores konklusioner

er baseret på det revisionsbevis, der er opnået

frem til datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at Nordsøenheden ikke længere kan

fortsætte driften.

•

Tager vi stilling til den samlede præsentation,

struktur og indhold af årsregnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspej-

ler de underliggende transaktioner og begivenhe-

der på en sådan måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt

andet det planlagte omfang og den tidsmæssige place-

ring af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler

i intern kontrol, som vi identiicerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke

ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den for-

bindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsent-

ligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden måde synes at

indeholde væsentlig fejlinformation.

•

Revisionspåtegning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelses-

beretningen indeholder krævede oplysninger i henhold

til årsregnskabslovens regler.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse,

at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med

årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse

med kravene i årsregnskabsloven. Vi har ikke fundet

væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden

lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der

er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn

ved forvaltningen af de midler og driften af de virk-

somheder, der er omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det

i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel

juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved

juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af

sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj

grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter skyldige økonomi-

ske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften

af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konklude-

rer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærk-

ninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rap-

portere i den forbindelse.

København, den 6. april 2017

Rigsrevisionen

Lone Lærke Strøm

Rigsrevisor

Morten Henrichsen

Kontorchef

Revisionspåtegning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden

Revisionspåtegning - Nordsøenheden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 236: Årsrapport 2016 for Nordsøenheden og Nordsøfonden