Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 233
Offentligt
1759142_0001.png
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
Til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind
(Kopi til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg, Energi-, forsynings- og klimaudvalg samt
Uddannelses- og forskningsudvalg)
Opfordring til at sikre 4-årige rullende bevillingsrammer til MUDP og EUDP -
det giver mest miljø for pengene
Kære Søren Pind,
Vi vil hermed gerne opfordre dig at gøre din indflydelse gældende og arbejde for 4-årige rullende
bevillingsrammer til MUDP
og i øvrigt også til EUDP.
I dag har Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) for landbrug og fødevareområdet
4-årige rullende bevillingsrammer, mens MUDP på det miljøteknologiske område og EUDP på
energiområdet kun har 1-årige rammer.
De 1-årige rammer er uhensigtsmæssige, fordi de hæmmer virksomhedernes mulighed for at
planlægge langsigtet og dermed mindsker de antallet af kvalificerede ansøgninger til MUDP og
EUDP. Vi kunne med andre ord få endnu flere og endnu bedre projekter, hvis virksomhederne
havde sikkerhed for, at der også var midler i de 2 ordninger i de følgende år.
Regeringsgrundlaget lægger også op til en effektiv spredning af forskningsbaseret viden:
De store samfundsmæssige investeringer i forskning og udvikling skal skabe værdi for samfundet.
En vigtig del af værdiskabelsen finder sted, når forskningsbaseret viden bliver omsat til innovation i
virksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor er det vigtigt, at den viden, der opbygges på
universiteter, spredes effektivt
både gennem de forskningsbaserede uddannelser, gennem
samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder og gennem udnyttelse af patenter mv.
Endvidere fremhæver regeringsgrundlaget behovet for at styrke udviklingen af grøn teknologi inden
for bl.a. rent vand og ren luft:
”Globalt er der brug for grøn teknologi til a
t løse miljøudfordringer omkring rent vand, ren luft,
affald og optimering af vores brug af materialer og ressourcer. Der i dag en stigende global
efterspørgsel efter miljøløsninger på disse områder.
Regeringen vil også i årene fremover prioritere midler til indsatsen i MUDP til blandt andet
demonstrationsanlæg, der kan fungere som strategiske udstillingsvinduer for mere miljøvenlige
løsninger.”
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Henvendelse af 19/5-17 fra Dansk Miljøteknologi om at sikre 4-årige rullende bevillingsrammer til MUDP og EUDP
4-årige rullende bevillinger til MUDP vil have stor betydning for netop spredning af
forskningsbaseret viden og for at styrke udviklingen af ny miljøteknologi og dermed for at realisere
regeringsgrundlagets intentioner.
De vil endvidere have stor betydning for de virksomheder, der udvikler ny teknologi, de
virksomheder, der anvender ny teknologi, og for de myndigheder, der er ansvarlige for reguleringen
og efterspørger bedre og billigere løsninger på miljøudfordringer.
Fordi:
Udvikling af nye løsninger tager typisk lang tid, og virksomhederne investerer mere
langsigtet, når de ved, at der også er muligheder for medfinansiering fra MUDP næste år og
næste år igen.
Det betyder, at de får længere tid til at udvikle projekter, så der kommer både
flere og bedre
projekter,
når der er en kendt bevillingsramme over 4 år.
Der bliver bedre tid til og mulighed for at skabe samarbejde og konsortier, når der kan
planlægges over flere år. Virksomheder skal ansætte de rigtige folk, der skal reserveres
penge i budgetterne, og de fysiske rammer skal tilpasses. Det tager tid at udvikle og
trykprøve nye ideer i dialog med forretningspartnere, forskere, kunder og myndigheder.
En længere tidshorisont betyder, at der kommer flere kompetencer og virksomheder i spil,
og vi får dermed
bedre løsninger
, som kan eksporteres, eller som gør, at de virksomheder,
der bruger teknologierne, bliver i stand til mere effektivt og ofte billigere at leve op til
lovgivningsmæssige krav.
Ikke mindst fyrtårnsprojekter, som er store fuld-skala-demonstrationsprojekter, har brug for,
at der kan ideudvikles og skabes brede partnerskaber, så demonstration af fuldskala-anlæg
bliver så ambitiøse og omfattende som muligt.
Derfor er der brug for at vide, hvilke områder programmet prioriterer som fyrtårnsprojekter
de kommende år, og at der overhovedet er midler til fyrtårnsprojekter.
Bestyrelsen skal på basis af sin 4-årige strategi og ministerens årlige vurdering af de
miljøpolitiske prioriteringer, udmelde særlige indsatsområder i sine opslag.
Hvis de kommende års bevilling ikke er kendt, bliver det vanskeligt at fokusere og
prioritere, og derved går man glip af den gevinst, som ligger i en øget satsning på
programmets enkelte elementer: vand, cirkulær økonomi, luftrensning mv. Omvendt vil en
kendt ramme give mulighed for en skarp prioritering og dermed fremme virksomhedernes
satsning og medfinansiering.
En væsentlig gevinst for de virksomheder, som modtager tilskud til et MUDP-projekt, er
den tætte dialog og det samarbejde med myndighederne, som dette medfører. Det er også til
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Henvendelse af 19/5-17 fra Dansk Miljøteknologi om at sikre 4-årige rullende bevillingsrammer til MUDP og EUDP
gavn for myndighederne, som får et godt indblik i de teknologiske muligheder og dermed
langt bedre forudsætninger for at foreslå en
bedre regulering
.
Derfor er kendte rammer, som skaber flere projekter og tættere dialog mellem myndigheder og
virksomheder, til gensidig gavn. Og det betyder flere nye arbejdspladser og øget eksport.
Tilsvarende overvejelser gælder i øvrigt også for EUDP, som i dag ligeledes har 1-årige bevillinger.
Vi håber, at du og regeringen vil overveje vores forslag i forbindelse med Finansloven og fordeling
af forskningsreserven for 2018 og årene frem.
Med venlig hilsen
Claus Witt, Adm. dir. Grundfos DK
Leif Bentsen, Adm. dir. Krüger
Lars Storm Pedersen, Vice President Haldor Topsøe
Formand og næstformænd for Dansk Miljøteknologi