Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 228
Offentligt
1757495_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 11. maj 2017 vedr.
energispareindsatsen
_____________________________________
Samrådsspørgsmål O
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Jens Joel (S)
stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål O:
Samrådsspørgsmål O:
”I
lyset af den nylige suspendering af Energispareordningen på
hulmursisoleringsområdet, og at ministeren i forbindelse med
besvarelse af EFK alm. del
–
samrådsspm. E den 9. februar 2017
udtalte, at ministeren har kendt til problemer med energiselskabernes
energispareindsats, siden første dag han blev minister, bedes
ministeren redegøre for, hvad ministeren har gjort for at løse disse
problemer eller for at forhindre, at de voksede sig større.”
Energi-,
Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/8
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0002.png
Ministerens svartale:
Det talte ord gælder
Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som vedrører et
emne, jeg er meget optaget af, nemlig energispareindsatsen.
Jeg har som bekendt været i samråd om energispareindsatsen
tidligere, tilbage i februar måned. Under det samråd udtalte jeg, at
jeg har kendt til problemer med energiselskabernes
energispareindsats siden første dag, jeg blev minister. Det er dét
udsagn, spørger henviser til i samrådsspørgsmålet.
Efterfølgende er der blevet spurgt en del ind til, hvad jeg mente med
det. Derfor er jeg glad for, at jeg får mulighed for at forklare det i
dag.
Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der er rejst kritik af
energispareindsatsen, mens jeg har været minister. Men jeg må
samtidig påpege, at det jo ikke er første gang, at ordningen
kritiseres. Det er langt fra et nyt fænomen, at der er problemer med
energispareindsatsen. Der har fx være foretaget stikprøver siden
2010, hvor fejlniveauet generelt har været højt, hvilket bl.a. fremgik
af mit svar på udvalgets spm. 219
–
alm. del. Der har samtidig
løbende været sager bragt op i medierne og i Folketingsudvalget om
ordningen.
Side 2/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0003.png
Fx havde De Frie Energiselskaber foretræde for det tidligere Klima-,
Energi- og Bygningsudvalg tilbage i 2015. Her gennemgik de nogle
af de problemer, de oplevede ved ordningen.
Det var altså, før jeg blev minister, hvor jeg alene var energiordfører
og menigt medlem af udvalget. På den måde har jeg vidst, at der var
problemer med ordningen fra den første dag, jeg satte mig i
ministerstolen.
Det er vist tydeligt, for alle os der sidder her i dag, at
energispareindsatsen er en meget stor og enormt kompliceret
ordning. Og det er også klart, at der løbende har vist sig
udfordringer med ordningen. Nogle udfordringer har krævet
præciseringer af retningslinjer, og har kunnet håndteres hen ad
vejen med aftaleparterne i ordningens tekniske arbejdsgruppe.
Men det er også løbende blevet klart, at andre udfordringer har
været mere omfattende, og har skullet håndteres i forhandlingerne
om den aftale, som jeg indgik med parterne i december 2016.
Den første energispareaftale blev som bekendt indgået i 2006, og
siden dengang er der løbende sket justeringer. Det er således ikke
et nyt fænomen, at man har forsøgt at forbedre på ordningen. I min
gode forgænger Martin Lidegaards ministertid, tog man fx højde for
de evalueringer, der havde været af ordningen, da man indgik 2012-
aftalen.
2012-aftalen løb i perioden 2012-2015.
Side 3/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0004.png
Da jeg blev minister, var det derfor oplagt, at hvis man skulle
håndtere problemer ved energispareindsatsen, skulle det ske i
forbindelse med den nye energispareaftale for perioden 2016 og
frem. Men som vi alle ved, trak forhandlingerne af den nye
energispareaftale ud.
Forligskredsen havde et ønske om at bevare et højt
ambitionsniveau, mens aftaleparterne fra energiselskaberne havde
et ønske om at få nedsat målet. De to ønsker var ikke umiddelbart
forenelige, og der blev brugt meget arbejde og mange ressourcer på
at forhandle en ny aftale, som både forligskreds og aftaleparter
kunne se sig selv i.
Mit primære fokus var på at løse de store knaster om billiggørelse af
indsatsen og en sænkelse af målet, som åbenlyst stod i vejen for en
ny aftale. Det lykkedes som bekendt med PSO-aftalen fra november
2016.
Mens jeg fokuserede på at løse de store stridspunkter, foregik der
samtidig et stort arbejde bag kulisserne med de øvrige dele af en ny
aftale. Der blev løbende forhandlet om de konkrete detaljer i aftalen,
og derfor kunne vi undervejs i forløbet samle erfaringer op. På den
måde blev det muligt i aftalen at tage højde for de
uhensigtsmæssigheder, der var blevet påpeget af bl.a. Teknisk
Arbejdsgruppe og af eksterne aktører.
Så der
blev
altså arbejdet på at forbedre ordningen løbende, men
det skete så at sige bag linjerne, samtidig med at jeg fokuserede på
Side 4/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0005.png
at løse de store knaster, så det i det hele taget blev muligt at indgå
en ny aftale.
Og det er faktisk min opfattelse, at fordi vi under forhandlingerne af
aftalen både fokuserede på at rydde de store sten af vejen og på at
opsamle alle de erfaringer, vi tidligere havde fået med ordningen -
ja, så står vi i dag med en aftale med markant strammere
dokumentationskrav og krav til selskabernes egenkontrol.
Men aftalen var bare ét punkt. Der skal mere til for at sikre, at
energispareindsatsen kommer til at fungere bedst muligt under de
nuværende rammer. Derfor har jeg siden energispareaftalen blev
underskrevet for knap et halvt år siden taget en række initiativer til at
stramme op på ordningen.
Først og fremmest har vi i regeringen afsat 30 mio. kr. årligt til at
give tilsynet med energispareindsatsen et stort løft. Det betyder
helt konkret, at der bliver op mod 20 flere ansatte til at føre tilsyn
i Energistyrelsen og Energitilsynet, at der kan tages flere
stikprøver, og at der er bedre opfølgning på problemsager. Jeg
forventer selvfølgelig, at den store pose penge vil betyde, at vi
får mindsket den del af fejl, vi tidligere har set.
Vi har også fået udarbejdet en ny energisparebekendtgørelse, som
netop har været i høring.
Den er vigtig, fordi både Energistyrelsen og Energitilsynet med den
nye bekendtgørelse i hånden har mulighed for at føre et større og
langt mere omfattende tilsyn. Den sikrer kort sagt en bedre
Side 5/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0006.png
myndighedskontrol, og dermed er bekendtgørelsen også et
væsentligt skridt mod færre fejl og en mere velfungerende ordning.
Endelig vil jeg gerne fremhæve, at jeg sammen med aftaleparterne
er blevet enig om et midlertidigt stop for hulmursisoleringer. Som
udvalget også er orienteret om viste Energistyrelsens særkontrol, at
der var væsentlige fejl i 37 ud af i alt 62 undersøgte sager af
hulmursisolering. Det er selvfølgelig alt for meget, og derfor tog jeg
initiativ til handling.
Energistyrelsens afgørelser i sagerne foreligger ikke endnu, og vi
ved derfor ikke, hvad sanktionerne bliver. Men alene det faktum, at
særkontrollen viste en høj fejlprocent, betyder efter min mening, at
der skal gøres noget. Nu drøfter vi i fællesskab med aftaleparterne,
hvordan vi generelt kan stramme op på området for sager om
hulmursisolering.
Den dialog, vi har om sager, der vedrører hulmursisolering, skal
også ses i et større billede. Energispareaftalen er en fælles aftale
med selskaberne, som begge parter har en fælles interesse i, og
som vi skal få til at fungere bedst muligt inden for de fælles rammer.
Helt konkret havde jeg et møde med aftaleparterne d. 21. februar,
og vi har et nyt møde i kalenderen d. 30. maj. Jeg har ønsket at
have de møder for at signalere til aftaleparterne, at jeg forventer, at
de lever op til deres del af aftalen, og for at sikre, at vi sammen har
fokus på at udfylde aftalens rammer.
For at svare helt konkret på samrådsspørgsmålet har jeg altså taget
en række skridt for at løse problemerne med energispareindsatsen
Side 6/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0007.png
eller forhindre, at de voksede sig større. Som jeg netop har redegjort
for, indebærer det både en ny energispareaftale med skærpede krav
til selskaberne, et stor oprustning af bemanding og økonomi i
tilsynet med ordningen, en ny bekendtgørelse med øgede
myndighedsbeføjelser og helt konkret en
time out
på et fejlbehæftet
område, nemlig hulmursisoleringer.
Men som jeg har sagt det før, så er der altså nogle indbyggede
mekanismer i den nuværende aftaleform, som gør, at det er svært at
få gjort op med alle fejl og uhensigtsmæssigheder.
Hvile-i-sig-selv princippet har i hele perioden frem til i dag været en
afgørende forudsætning for, at selskaberne har villet påtage sig
energispareopgaven frivilligt igennem en aftale. Aftalemodellen
betyder, at selskaberne kan overvælte alle udgifter forbundet med
ordningen på kunderne.
Det er en uhensigtsmæssighed, men uundgåelig konsekvens af
aftaleformen, da selskaberne ikke har villet acceptere, at de kunne
risikere et økonomisk tab ved projekter, der senere viser sig ikke at
kunne levere de forventede energibesparelser, hvis de samtidig skal
overholde ordningens hvile-i-sig-selv-princip.
Aftalemodellen betyder også, at vi ikke kan bruge myndighedernes
sædvanlige værktøjskasse, når det handler om at fastsætte reglerne
for ordningen, da der skal være enighed mellem parterne.
Afslutningsvist vil jeg derfor sige, at jeg er af den opfattelse, at jeg
har taget de vigtigste skridt frem mod at forbedre
energispareindsatsen under de nuværende rammer. Og der er ingen
Side 7/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Samrådstale fra det åbne samråd den 11. maj 2017 om energiselskabernes energispareindsats, jf. samrådsspm. O.
1757495_0008.png
tvivl om, at jeg løbende vil følge op på, hvordan det går med
indsatsen og holde en tæt dialog med aftaleparterne.
Men ordningen kan bestemt forbedres endnu mere. Det kræver, at vi
overvejer en helt anden indretning af energispareindsatsen, og det
vil vi i regeringen komme med et udspil til, når vi til efteråret
fremlægger et nyt udspil til energiaftale.
Tak for ordet.
Side 8/8