Bekendtgørelse om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser og nyinvesterin-
ger og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital
I medfør af § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november
2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj
2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Driftsmæssige afskrivninger
§ 1.
For idriftsatte anlæg indregnes driftsmæssige afskrivninger i priserne på grundlag af de efter
hidtil gældende regler opgjorte afskrivningsgrundlag.
§ 2.
For de nye anlæg indregnes driftsmæssige afskrivninger i priserne på grundlag af den konstate-
rede anlægssum med fradrag af henlæggelser, jf. § 5.
§ 3.
Ved anlægssum forstås anskaffelsesprisen med tillæg af de omkostninger, der er foranlediget af
anskaffelsen. Heri kan endvidere indregnes byggerenter opgjort på idriftsættelsestidspunktet.
Stk. 2.
På værker med forenet produktion fordeles den totale anlægssum på de enkelte produkter
efter rimelige driftsøkonomiske principper.
§ 4.
Afskrivninger af de i §§ 1 og 2 nævnte værdier foretages med indtil 20 procent om året.
Stk.2.
For anlæg idriftsat efter afslutningen af det regnskabsår, der omfatter den 31. marts 1982 fo-
retages afskrivninger særskilt for det enkelte års samlede anlægssum. Det enkelte års anlægssum
skal være afskrevet over en periode på højst 30 år fra idriftsættelsestidspunktet.
Henlæggelser
§ 5.
I priserne for opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas kan indregnes henlæggelser til
nyinvesteringer.
Stk. 2.
Henlæggelser kan tidligst påbegyndes 5 år før det planlagte idriftsættelsessår.
Stk. 3.
I 5 år før idriftsættelsesåret kan der i alt henlægges indtil 75 pct. af den budgetterede an-
lægssum, som denne vil fremtræde på idriftsættelsestidspunktet ved akkumulering af de i anlægspe-
rioden bogførte anlægsomkostninger excl. renter. Der kan ikke i noget år henlægges mere end 20
pct. af den budgetterede anlægssum.
Stk. 4.
På værker med forenet produktion fordeles anlægssummen på de enkelte produkter efter
rimelige driftsøkonomiske principper.
Stk. 5.
Såfremt henlæggelserne samlet overstiger 75 pct. af den konstaterede anlægssum excl. ren-
ter, modregnes det overskydende beløb i priserne i idriftsættelsesåret og det følgende år.
Forrentning af indskudskapital
§ 6.
Energitilsynet kan tillade, at der i priser for levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset
fra naturgas indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital.
Stk. 2.
Forrentning af indskudskapital kan ikke indregnes for den del af den i stk. 1 nævnte ind-
skudskapital, der ikke anvendes til virksomhedens drift eller til investeringer i anlæg med henblik
på levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas.
Kapitaldannelse