Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Ministeren
Dato
5. maj 20177
J nr. 2017 - 987
Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om ophævelse af
bekendtgørelse nr. 68 af 26/01/2012 om vurdering af virkninger på miljøet
(VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet
(herefter VVM-bekendtgørelse).
Udkast til bekendtgørelse om ophævelse af VVM-bekendtgørelse blev sendt i
høring den 23. marts 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 26. april
2017. Energistyrelsen har ikke modtaget kommentarer til udkastet under
høringen, og dermed har det ikke medført ændringer af bekendtgørelsen. Med
forbehold for eventuelle redaktionelle ændringer vil bekendtgørelsen derfor blive
udstedt, som den fremgår i det udkast, der har været i høring.
Ophævelse af VVM-bekendtgørelsen er en konsekvens af en fælles
implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Miljø- og Fødevareministeriet
–
som er ansvarlig for implementeringen
–
har lagt op til en
implementeringsmodel, hvorved VVM-direktivet implementeres samlet i en ny
miljøvurderingslov.
Miljøvurderingsloven og en ny tværministeriel VVM-bekendtgørelse, som træder
i kraft den 16. maj 2017, indeholder en samlet og forenklet implementering og
fremstilling af de regler, der gælder for miljøvurderinger på forskellige stadier.
Dette forudsætter dog, at en række sektorspecifikke bekendtgørelser
ændres/ophæves, heriblandt den omtalte VVM-bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk