PRESSEMEDDELELSE
København, d. 2/5 2017
Energikommissionens anbefalinger er ikke tilstrækkelige
Anbefalingerne indeholder mange nyttige forslag, men er baseret på den misforståelse, at der findes et frit
og ligeværdigt marked for de forskellige energikilder. Hvis støtten til vedvarende energi (VE) fases ud,
betyder det, at det bliver den eneste energikilde, der ikke får økonomisk støtte. En effektiv grøn omstilling i
Danmark forudsætter en grøn omstilling af EU’s energimarkeder, hvor rammebetingelserne må forbedres.
D. 24. april offentliggjorde energikommissionen sine anbefalinger til energi- og klimapolitikken i 2020-2030
som et oplæg til det kommende energiforlig [1]. De indeholder mange gode tiltag: Der lægges op til et
paradigmeskifte for energipolitikken med mere fokus på internationalisering, øget elektrificering og mere
effektive og fleksible integrerede decentraliserede og digitaliserede energisystemer. Elektrificeringen skal
bl.a. sikre, at der ikke satses for meget på biomasse, som energikommissionen ikke anser for en vedvarende
energikilde. Og det anerkendes, at Danmark skal fastholde og videreudvikle sin rolle som foregangsland
inden for forskning og udvikling af bæredygtige energiteknologier.
Nogle af anbefalingerne for de ikke-kvotebelagte sektorer, som står for 60 pct. af de danske
drivhusgasudledninger, er imidlertid tvivlsomme: Det gælder ikke mindst den betydning, elbilerne hævdes
at kunne få i transportsystemet, som er helt urealistisk. Ifølge Klimarådet vil det kræve tæt på 1 million el-
biler på vejene i 2030, hvilket svarer til mere end 30 pct.af bilparken, hvis vejtransporten ligesom den
øvrige ikke-kvotesektor skal reducere sin udledning af drivhusgasser med omkring 40 pct. [2]. Heller ikke
satsningen på de såkaldte fleksibilitetsmekanismer (LULUCF-kreditter og ETS) giver meget mening, men her
er energikommissionen dog opmærksom på, hvor problematiske de er [3].
Den største misforståelse ligger imidlertid i anbefalingen af, at støtten til VE skal reduceres og på sigt
udfases helt. I en situation, hvor produktion og forbrug af energi i stigende grad sker på tværs af
landegrænser, giver dette kun mening, hvis miljøomkostningerne indregnes i enhver form for
energiproduktion og al direkte og indirekte støtte til alle energikilder fases ud. Ifølge Den Internationale
Valutafond udgjorde de globale subsidier til de fossile brændsler i 2015, hvis man internaliserer deres
samfundsmæssige omkostninger, næsten 37 billioner kr. svarende til 6.5 pct. af det globale BNP. Støtten
forventes ikke at falde. Samme år udgjorde EU’s subsidier til de fossile brændsler ca. 2.3 billioner kr. [4].
Også støtten til a-kraft har været konstant og kan være stigende.
”Favoriseringen af atomkraften starter på EU’s konstitutionelle niveau”,
udtaler Palle Bendsen fra NOAH
Friends of the Earth Denmark.
”Den har stadigvæk sin egen specielle forfatningstraktat – EURATOM-
Side
1
af
2