Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 22
Offentligt
1677202_0001.png
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT OM BERAMMELSESTID FOR OG VARIGHED AF SAMRÅD
Indstilling
Det
indstilles,
at Præsidiet opfordrer udvalgene til at drøfte praksis for samråd
med udgangspunkt i dette notat: Kan udvalgene generelt gøre noget for at
nedbringe berammelsestiderne for samråd med henblik på at opnå bedst mulig
aktualitet i de sager, som udvalgene drøfter under samråd?
Det
indstilles
endvidere, at Folketingssekretariatet fortsætter - indtil videre til
og med 1. kvartal 2017 - med at registrere samrådenes berammelsestid,
varighed af samrådene og årsager til, at samråd udsættes. Hermed kan man
få et bredere grundlag for at kunne vurdere, om udvalgene generelt har
mulighed for at afholde samråd inden for en rimelig tidsramme, og om der bør
iværksættes tiltag, der kan sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af
samrådene.
Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen afgav den 6. maj 2015 Beretning om
opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg
(beretning nr. 12, 2015-16).
Af beretningens afsnit 8, som handler om samråd, fremgår det bl.a., at
Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den
forbindelse løbende at holde øje med:
hvor lang tid, der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til samråd afholdes
hvor lang tid de enkelte samråd tager
i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel udsættelse af
samrådet.
15. september 2016
Ref.: 13-000609-20
KV/JN/PM
For at kunne levere de ønskede oplysninger har Folketingssekretariatet siden
den 14. marts 2016 foretaget en række registreringer for samrådsspørgsmål.
De registrerede data har gjort det muligt at beregne den gennemsnitlige
berammelsestid for samråd, den gennemsnitlige varighed af samrådene i de
enkelte udvalg og endelig i - overordnede kategorier - at fremstille årsagerne
1/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
til, at samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at samrådsspørgsmålene er
stillet.
Resultaterne gennemgås i det følgende, for så vidt angår samrådsspørgsmål,
som er stillet fra den 14. marts 2016, og som er besvaret i samråd til og med
den 24. juni 2016. Undersøgelsen omfatter de 25 faste udvalg.
Berammelsestid for samråd
Tabel 1 (om berammelsestider) viser for hvert enkelt udvalg, hvor mange dage
der i gennemsnit er gået, fra et samrådsspørgsmål er stillet, til samrådet er
afholdt. Tabellen viser endvidere, hvor mange samråd der har været afholdt i
det enkelte udvalg i registreringsperioden, og endelig hvor mange af de afholdte
samråd, der er afholdt 3 uger (eller kortere tid) efter, at samrådsspørgsmålene
er stillet.
Registreringen af, hvorvidt et samråd er afholdt inden for 3 uger efter, at et
samrådsspørgsmål er stillet, tager afsæt i Præsidiets vejleding til formænd for
Folketingets stående udvalg (2014). Af vejledningen fremgår det bl.a., at
”ressortministeren for et udvalg bør, medmindre særlige forhold gør sig
gældende, være indstillet på at møde i samråd på udvalgets sædvanlige (eller
alternative) mødetidspunkt senest 2-3 uger, efter at et samrådsspørgsmål er
stillet, således at sagen ikke mister aktualitet. ”
Tabel 1 giver et billede af, hvor ofte samråd i udvalgene bliver afholdt inden for
den vejledende tidsramme, som Præsidiet har opstillet for samråd. Det fremgår
f.eks. af tabellen, at:
5 ud af de 20 udvalg, som i registreringsperioden har afholdt samråd,
har en gennemsnitlig berammelsestid for samråd på under 3 uger.
Beskæftigelsesudvalget har afholdt flest samråd i perioden (14), hvoraf
6 er afholdt med en berammelsestid på 3 uger eller derunder. Den
gennemsnitlige berammelsestid i Beskæftigelsesudvalget har været 24
dage.
Transport- og Bygningsudvalget har afholdt 6 samråd i perioden, hvoraf
5 er afholdt med en berammelsestid på 3 uger eller derunder.
Transport-
og
Bygningsudvalget
har
en
gennemsnitlige
berammelsestid på 12 dage, hvilket er kortest af alle udvalg.
Den gennemsnitlige berammelsestid for alle 90 samråd er 25 dage. 39
af samrådene har haft en berammelsestid på 3 uger (21 dage) eller
kortere.
I læsningen af tabel 1 bør der dog tages højde for, at registreringsperioden (fra
marts til juni) strækker sig over en række måneder med stor travlhed i
Folketingssalen og en del mødefri dage, bl.a. på grund af påske og andre
helligdage. Disse faktorer kan have gjort det vanskeligt for både ministre og
2/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677202_0003.png
udvalg at få datosat samrådene inden for den tidsramme, som fremgår af
vejledningen.
Tabel 1: Berammelsestid for samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)
TABEL 1
Antal
samråd
Heraf samråd med
berammelsestid på
3 uger (21 dage)
eller mindre
6
1
0
0
2
5
2
1
0
4
2
2
3
0
1
5
2
1
2
0
39
Gennemsnitlig
berammelsestid
(i dage)
24
24
35
25
27
14
26
14
56
20
33
32
17
35
30
12
23
25
24
46
25
Udvalg:
Beskæftigelsesudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Europaudvalget
Finansudvalget
Forsvarsudvalget
Kirkeudvalget
Kulturudvalget
Ligestillingsudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
Retsudvalget
Skatteudvalget
Social- og Indenrigsudvalget
Sundheds- og Ældreudvalget
Transport- og Bygningsudvalget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Udenrigsudvalget
Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
I alt
14
3
2
1
4
7
5
1
2
6
6
6
6
3
4
6
3
5
4
2
90
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsordenen og
Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.
Årsager til, at samråd afholdes senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmål er stillet
Præsidiet har også ønsket at holde øje med, i hvilket omfang udvalg medvirker
til en eventuel udsættelse (forsinkelse) af samråd.
Der kan være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver afholdt så
hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et samrådsspørgsmål
er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg
(2014), side 15.
3/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677202_0004.png
For at kunne give et billede af dette har Folketingssekretariatet for samråd i
registreringsperioden registreret årsager til, at samråd er afholdt senere en 3
uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet. Årsager er registreret i
hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”, ”spørgeren”,
”udvalget”, ”andre årsager” og ”flere årsager”. For en mere detaljeret
gennemgang af disse årsagskategorier, og hvad de hver især omfatter,
henvises til bilag 2.
I registreringsperioden er der afholdt i alt 90 samråd. I tabel 2 er de 90 fordelt
på årsagskategorierne.
Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 14.
marts – 24. juni 2016)
Tabel 2
Årsager
Ingen bemærkninger
Ministeren
Spørger
Udvalget
Andre
Flere
Antal
53
6
8
4
7
12
90
Det fremgår bl.a. af tabel 2, at 53 ud af 90 samråd er registreret under
kategorien ”ingen bemærkninger”. Det kan tilføjes, at 39 samråd er afholdt
inden 3 uger, efter at samrådsspørgsmålet er stillet.
Årsagskategorien ”ingen bemærkninger” er anvendt, hvis samråd er afholdt
senest 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt
senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har
givet anledning til bemærkninger/utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket
skriftlige svar forud for samråd, eller der har været mellemliggende mødefri(e)
uge(r). Temaet for et samråd eller travlhed i Folketinget kan også have
betydning for, om et tidspunkt for samrådet senere end 3 uger efter,
samrådsspørgsmålet er stillet, giver anledning til bemærkninger eller ej.
Der kan imidlertid være grunde til at være varsom med at konkludere alt for
håndfast på opgørelsen. Der er ofte flere aktører involveret, når tidspunktet for
et samråd skal fastlægges, og der kan være nuancer i kommunikationen
herom, som kan forstås og fortolkes forskelligt. At et tidspunkt for et samråd
ikke har givet anledning til bemærkninger, kan være et udtryk for enten
tilfredshed med tidspunktet fra spørgerens (og udvalgets) side eller en
pragmatisk accept af tidspunktet, selv om spørger måtte finde et tidligere
tidspunkt for samrådet mere hensigtsmæssigt i forhold til sagens aktualitet.
4/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677202_0005.png
Det fremgår af tabellen, at årsagerne til, at samråd bliver afholdt senere end 3
uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet (ud over samråd omfattet af
kategorien ”ingen bemærkninger”), er ret jævnt fordelt på de øvrige
årsagskategorier.
Resultatet af registreringerne tyder på, at der er forskellige (og nogle gange
flere) årsager til, at samråd ofte først bliver afholdt senere end 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, med en dermed følgende risiko for, at sagen har
tabt i aktualitet, inden samrådet finder sted.
Varighed af samråd
Tabel 3 viser for hvert enkelt udvalg en gennemsnitlig varighed for alle samråd
i registreringsperioden.
Læsningen af tabel 3 bør sammenholdes med Præsidiets vejledning til
formænd for Folketingets stående udvalg (2014). Heraf fremgår det, at…
”udvalgsformanden kan tilstræbe, at udvalget overholder en tidsramme,
hvorefter et samråd f.eks. ikke overstiger en times varighed. Det forudsætter,
at ministerens besvarelse er rimelig kortfattet, så der er god tid til opfølgende
spørgsmål fra udvalget.”
Tabel 3 viser f.eks.:
At 6 ud af de 20 udvalg, som har afholdt samråd i registreringsperioden,
har en gennemsnitlig varighed af samråd på under 1 time.
Beskæftigelsesudvalget har afholdt flest samråd med en gennemsnitlig
varighed på 1 time og 20 minutter.
Samråd i Miljø- og Fødevareudvalget har haft den længste
gennemsnitlige varighed: 1 time og 47 minutter.
Samlet er der i perioden afholdt 90 samråd med en gennemsnitlig
varighed på 1 time og 15 minutter.
Der bør tages forbehold for, at den gennemsnitlige varighed af samråd vil kunne
ændre sig en del i de enkelte udvalg, hvis man beregner den over en længere
periode.
Tabel 3: varighed af samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)
TABEL 3
Beskæftigelsesudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Antal
samråd
14
3
2
1
Gennemsnitlig
varighed
01:20
00:50
00:23
01:35
5/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677202_0006.png
Europaudvalget
Finansudvalget
Forsvarsudvalget
Kirkeudvalget
Kulturudvalget
Ligestillingsudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
Retsudvalget
Skatteudvalget
Social- og Indenrigsudvalget
Sundheds- og Ældreudvalget
Transport- og Bygningsudvalget
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Udenrigsudvalget
Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
I alt
4
7
5
1
2
6
6
6
6
3
4
6
3
5
4
2
90
01:45
01:04
00:57
00:50
00:53
01:36
01:47
01:13
01:09
01:07
01:40
01:15
01:10
01:22
00:39
00:58
01:15
Indfødsretsudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsorden og
Udvalget til Valgs Prøvelse har ikke afholdt samråd i den målte periode.
Finansudvalgets samråd vedr. fortrolige aktstykker er ikke medregnet i oversigten.
Drøftelse i udvalgene om en hensigtsmæssig afvikling af samråd og evt.
brug af alternative debatformer
Præsidiet havde den 21. oktober 2015 indkaldt til et udvalgs- og
gruppeformandsmøde med det overordnede formål at få drøftet rammerne for
arbejdet i udvalgene, herunder også mulighederne for en mere hensigtsmæssig
afvikling af samråd.
På udvalgs- og gruppeformandsmødet blev fremlagt en række konkrete forslag
til tiltag, der kan iværksættes for at styrke samrådene som parlamentarisk
redskab og samlet set skabe en mere hensigtsmæssig afvikling af samrådene,
samt en række forslag til måder, hvorpå udvalgene kan afvikle andre former for
politiske debatter end samråd.
Disse forslag er beskrevet i et notat til Præsidiet af 28. september 2015 om
muligheder for nytænkning af samråd, som fungerede som baggrundsmateriale
til udvalgs- og gruppeformandsmødet. De konkrete forslag kan - sammen med
resultaterne af Folketingssekretariatets registreringer af samrådenes varighed
og berammelsestider m.m. - benyttes som et grundlag for udvalgenes drøftelse
af og stillingtagen til, om man ønsker justeringer i det enkeltes udvalgs praksis
for afvikling af samråd.
6/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
Et uddrag af notatet til Præsidiet af 28. september 2015, som beskriver de
konkrete forslag, er vedlagt som bilag 3. Det skal nævnes, at det af notatet
fremgår, at det klassiske samråd fungerer godt, og at der stadig er behov for
samrådet som parlamentarisk redskab, og i sin klassiske form bør det ikke
ændres. Samrådet bruges dog ikke altid lige konstruktivt, og der kan derfor
være behov for at stramme op omkring afholdelsen af samråd, så værdien af
samrådet som politisk kontrolinstrument ikke devalueres, og så respekten om
samrådene består. Det foreslås f.eks. i notatet:
At mindre sager, som rejses af enkelte udvalgsmedlemmer, med fordel
kan henvises til § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i Salen, så
samråd i udvalget fremstår som hele udvalgets samråd og ikke kun
benyttes til enkelte medlemmers forfølgelse af en sag.
At udvalgene kunne forsøge sig med en månedlig spørgetime i
udvalget a la mundtligt besvarelse af § 20-spørgsmål i salen, hvor
ministeren – i en time – besvarer spørgsmål inden for et aftalt emne,
men uden at spørgsmålene er formuleret på forhånd.
At udvalgene eksperimenterer med at afholde lukkede temadrøftelser
forud for et samråd, hvor ministerens embedsmænd kan komme til
orde om faktuelle oplysninger. Et sådant tiltag vil kunne virke
opkvalificerende i forhold til den efterfølgende debat under selve
samrådet og give minister og udvalg en fælles faglig base at
gennemføre samrådet på. Samtidig vil samrådet kunne forbeholdes
den politiske debat.
At udvalgene afprøver forskellige alternative debatformer, f.eks. møder
med eksterne personer eller virksomheder, hvor ministeren for lukkede
døre inviteres til en indledende gennemgang af et bestemt område med
efterfølgende debat mellem udvalget, ministeren og de inviterede
eksterne parter. En sådan debatform ville f.eks. kunne give
organisationer med faglig indsigt i et emne mulighed for at komme i
direkte dialog med både minister og udvalg på samme tid, og dermed
vil en sådan debatform kunne give et andet udbytte end det klassiske
samråd.
Bilagsoversigt
Bilag 1: Uddrag fra beretning nr. 12 afgivet af Udvalget for
Forretningsordenen 6/5-15
Bilag 2: Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmålet er stillet
Bilag 3: Uddrag af Notat om muligheder for nytænkning af samråd af
28/9-15
7/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
Bilag 1
Uddrag fra beretning nr. 12 afgivet af Udvalget for Forretningsordenen
den 6. maj 2015
Beretning om opfølgning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets
udvalg
….
”8. Samråd
Udvalget finder, at samråd er et værdifuldt og vigtigt redskab for Folketingets
udvalg, som giver medlemmer indsigt i et emne og styrker muligheden for at
føre kontrol med regeringen. Der bliver afholdt mange samråd i Folketingets
udvalg, og der var på konferencen stor enighed om, at den brede adgang til at
indkalde samråd ikke bør indskrænkes.
Udvalgene er forskellige, og derfor er det også vigtigt, at der inden for visse
rammer er frihed til, at udvalgene i samarbejde med ressortministeriet
selvstændigt kan indrette en praksis for afvikling af samråd. Præsidiets vil f.eks.
overveje fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunkter med
ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgsmål.
Udvalget konstaterer, at der i nogle tilfælde går lang tid, fra et
samrådsspørgsmål stilles af udvalget, til det besvares af ministeren. Udvalget
henviser til, at ressortministeren for et udvalg, medmindre særlige forhold gør
sig gældende, bør være indstillet på at møde i samråd i udvalget, senest 2-3
uger efter samrådet er indkaldt, så sagen ikke mister aktualitet, og opfordrer til,
at udvalgene er imødekommende, hvis den pågældende minister – for at få et
samråd afviklet hurtigere, end der ellers var udsigt til – udviser fleksibilitet ved
at foreslå samrådet afholdt på andre tidspunkter end udvalgets faste
mødetidspunkter, herunder f.eks. på tidlige eller sene tidspunkter. Det er en
fordel, hvis udvalgene afstemmer forventninger til ministerens deltagelse i
samråd med ministeren.
Udvalget har noteret sig, at Præsidiet vil se på måder at afholde samråd på for
at sikre aktualiteten og i den forbindelse løbende at holde øje med, hvor lang
tid der går fra samrådsspørgsmål stilles, til samrådet afholdes, hvor lang tid de
enkelte samråd tager, og i hvilket omfang udvalget medvirker til en eventuel
udsættelse af samrådet.”
…..
8/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
Bilag 2
Årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmål er stillet
Udvalget for Forretningsordenen afgav 6/5-15 beretning om opfølgning på
Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg (beretning nr. 12,
2015-16). Af beretningen (afsnit 8) fremgår det bl.a., at Præsidiet vil se på
måder at afholde samråd på for at sikre aktualiteten og i den forbindelse holde
øje med i hvilket omfang, udvalget medvirker til en eventuel udsættelse
(forsinkelse) af samrådet.
Der kan imidlertid være mange forskellige grunde til, at et samråd ikke bliver
afholdt så hurtigt som normalt forudsat, dvs. senest 2-3 uger, efter et
samrådsspørgsmål er stillet, jf. Præsidiets vejledning til formænd for
Folketingets stående udvalg (2014), side 15.
For at kunne give et billede af dette, har Folketingssekretariatet for samråd i en
registreringsperiode (samrådsspørgsmål stillet efter 14. marts og besvaret på
samråd senest 24. juni 2016) registreret årsager til, at samråd er afholdt senere
en 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet.
Årsager er registreret i hovedkategorierne ”ingen bemærkninger”, ”ministeren”,
”spørgeren”, ”udvalget”, ”andre årsager” og ”flere årsager”.
”Ingen bemærkninger”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis samråd er afholdt senest 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, eller hvis samråd er afholdt senere end 3 uger,
efter samrådsspørgsmålet er stillet, men uden at dette har givet anledning til
utilfredshed, f.eks. hvis spørger har ønsket skriftlige svar forud for samråd, eller
der har været mellemliggende mødefri(e) mødedage eller uge(r).
”Minister”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er ministeren, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. fordi ministeren har været forhindret i at deltage i samråd på udvalgets
ordinære mødetidspunkter.
”Spørger”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er spørgeren, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. fordi spørgeren (eller en af flere spørgere) er forhindret på udvalgets
ordinære mødetidspunkt, uagtet at ministeren har givet tilsagn om at deltage i
samrådet på det pågældende tidspunkt.
”Udvalget”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er udvalget, som er årsag til, at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
9/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677202_0010.png
f.eks. fordi udvalgets dagsordner har været fyldt op med andre sager (evt.
andre samråd), eller udvalgsformanden har ønsket at deltage i det pågældende
samråd, men har været forhindret på et foreslået tidspunkt inden for ”fristen”.
”Anden årsag”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis der er en anden (end ovennævnte)
årsag til, at samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter
samrådsspørgsmålet er stillet, f.eks. hvis et berammet samråd er udsat pga.
(akut) sygdom, hvis samrådsspørgsmålet er stillet til en anden end udvalgets
normale ressortminister eller 2 (eller flere) ministre, hvis der er
sammenfaldende udvalgsrelevante aktiviteter i salen, eller hvis der ikke er ledig
tv-kapacitet på udvalgets mødetidspunkt.
”Flere årsager”
Denne årsagskategori er anvendt, hvis det er flere (af ovenævnte) årsager til at
samrådet bliver afholdt senere end 3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet,
f.eks. hvis spørgeren er forhindret på et relevant mødetidspunkt og ministeren
på et andet.
I registreringsperioden (samrådsspørgsmål stillet efter 14. marts og besvaret
på samråd senest 24. juni 2016) er afholdt i alt 90 samråd. I denne tabel er de
90 fordelt på årsagskategorierne.
Tabel 2: Samråd fordelt på årsager til forsinkelse af samråd (i perioden 14. marts – 24. juni 2016)
Tabel 2
Årsager
Ingen bemærkninger
Ministeren
Spørger
Udvalget
Andre
Flere
Antal
53
6
8
4
7
12
90
Det fremgår bl.a. af tabel 2, at 53 ud af 90 samråd er registreret under
kategorien ”ingen bemærkninger”. Det kan tilføjes, at 39 samråd er afholdt
inden 3 uger, efter at samrådsspørgsmålet er stillet.
Der kan imidlertid være grund til at være varsom med at konkludere alt for
håndfast på opgørelsen. Der er ofte flere aktører involveret, når tidspunktet for
et samråd skal fastlægges, og der kan være nuancer i kommunikationen
herom, som kan forstås og fortolkes forskelligt. At et tidspunkt for et samråd
ikke har givet anledning til bemærkninger, kan være et udtryk for enten
tilfredshed med tidspunktet fra spørgerens (og udvalgets) side eller en
pragmatisk accept af tidspunktet, selv om spørger måtte finde et tidligere
tidspunkt for samråd mere hensigtsmæssigt i forhold til sagens aktualitet.
Temaet for et samråd eller travlhed i Folketinget kan også have betydning for,
10/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
om et tidspunkt for samrådet senere end 3 uger efter, samrådsspørgsmålet er
stillet, giver anledning til bemærkninger eller ej.
Det fremgår af tabel 2, at årsagerne til, at samråd bliver afholdt senere end 3
uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet – ud over samråd omfattet af
kategorien ”ingen bemærkninger” - er ret jævnt fordelt på de øvrige
årsagskategorier.
Resultatet af registreringen tyder dermed på, at der overordnet er forskellige
(og nogle gange flere) årsager til, at samråd ofte først bliver afholdt senere end
3 uger, efter samrådsspørgsmålet er stillet, med en dermed følgende risiko for,
at sagen har tabt i aktualitet, inden samrådet finder sted.
Registreringerne af årsager til, at samråd er afholdt senere end 3 uger, efter at
samrådsspørgsmålet er stillet, kan udskrives i en rapport for hvert enkelt
udvalg, som også kan omfatte udvalgssekretærens supplerende kommentarer
og forklaringer til de enkelte registreringer. Rapporterne kan evt. indgå i de
enkelte udvalgs drøftelser af berammelsestider for samråd.
11/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
Bilag 3
Uddrag af Notat om muligheder for nytænkning af samråd af 28.
september 2016
Notatet blev anvendt som oplæg til diskussion i forbindelse med Præsidiets
møde med udvalgs- og gruppeformænd den 21. oktober 2015.
”Oplæg til diskussion
Åbne samråd optager i dag en stor del af tiden på udvalgenes møder. Ikke alle
samråd har en bred politisk interesse for hele udvalget, og ofte er det et enkelt
medlem, som har taget initiativ til et samråd. Mulighederne for nytænkning af
de åbne samråd var bl.a. derfor et tema for Præsidiets konference.
Af beretning nr. 12 fremgår det, at Præsidiet vil se på måder at afholde samråd
på for at sikre aktualiteten. Det fremgår endvidere, at Præsidiet også vil
overveje fordele og ulemper ved, at udvalgene aftaler faste tidspunkter med
ministrene for besvarelse af stillede samrådsspørgsmål.
Det klassiske samråd fungerer godt. Der er stadig behov for samrådet som
parlamentarisk redskab, og i sin klassiske form bør det ikke ændres. Samrådet
bruges dog ikke altid lige konstruktivt, og der kan derfor være behov for at
stramme op omkring afholdelsen af samråd, så værdien af samrådet som
politisk kontrolinstrument ikke devalueres, og så respekten om samrådene
består.
Baggrunden for dette notat er derfor at beskrive, hvilke tiltag der kan
iværksættes for at styrke samrådene som parlamentarisk redskab og samlet
set skabe en mere hensigtsmæssig afvikling af samrådene, samt at beskrive
måder at afvikle andre former for politiske debatter end samråd.
Udvalgssekretærer og ministerier kan i starten af folketingsåret reservere en
fast ugedag eller nogle faste datoer i ministerens og udvalgets kalender til
eventuelle samråd, så disse kan afvikles hurtigt efter, at spørgsmålene er stillet.
Fordelene ved en sådan ordning er – udover at aktualiteten af samrådene
højnes – at både minister og medlemmer kender datoerne på samråd i god tid
og kan prioritere det. Samrådene afvikles løbende og efter en fast kadence i
hvert udvalg, og udvalg med mange samråd undgår at oparbejde en pukkel af
ubesvarede samrådsspørgsmål, som i særligt grelle tilfælde bliver så gamle, at
de
bortfalder.
Ulempen kan være, at der opstår uenighed blandt medlemmerne om, hvem der
har ret til en på forhånd fastsat dato for et samråd. Dette kan afhjælpes ved, at
12/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
udvalgene drøfter fælles spilleregler for samråd, herunder hvordan en
prioritering foretages.
Erfaringen viser desuden, at udvalgene ofte føler sig bedst informeret efter
samråd, der ikke er åbne, idet der på disse samråd er en tendens til, at
ministeren kan oplyse mere om den pågældende sag. Lukkede møder giver
desuden mulighed for, at der kan tales mere frit og uformelt, at eventuelle
faglige misforståelser lettere kan afklares, f.eks. ved at ministeren overlader
besvarelsen af enkelte spørgsmål til embedsmænd, og at behovet for
opfølgende samråd mindskes. Alternativt kan samråd afsluttes med en lukket
del, der giver mulighed for en fælles opsamling med ministeren.
Nogle udvalg kan med fordel indføre som fast praksis, at samråd som
udgangspunkt altid har fast bagkant på 1 time, som det også foreslås i
”Vejledning til formænd for Folketingets stående udvalg”. En fast bagkant på 1
time kan smidiggøre planlægningen af samråd og sikre en effektiv brug af både
udvalgets og ministrenes tid. Der bør selvsagt stadig være mulighed for samråd
af længere varighed, hvis en bestemt sag tilsiger det.
Endelig kan følgende tiltag sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af samråd:
-
Et spørgsmål – et svar, så ministeren ikke i sin besvarelse af en klump
på 3 spørgsmål kan undvige mindre favorable spørgsmål, der så skal
gentages af spørger i en senere spørgsmålsrunde. Alternativt kan det
aftales, at spørger har mulighed for straks at replicere på ministerens
besvarelse.
Aftale med ministerierne om, at relevante faktuelle oplysninger sendes
til udvalget forud for samrådet, f.eks. i form af svar på
udvalgsspørgsmål. Det har den fordel, at der skal bruges mindre tid på
denne del under samrådet, og at man kan gå direkte til andre
spørgsmål, der som konsekvens af den forudgående oversendelse af
skriftlige (faktuelle) svar kan kvalificeres bedre.
Lukkede temadrøftelser forud for et samråd, hvor embedsmændene
kan komme til orde om faktuelle oplysninger. Det vil virke
opkvalificerende i forhold til den efterfølgende debat i samrådet og give
minister og udvalg en fælles faglig base at gennemføre samrådet på.
Samtidig vil samrådet kunne forbeholdes den politiske debat.
Mindre sager, som rejses af enkelte udvalgsmedlemmer, kan med
fordel henvises til § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse i salen, så
samrådet i udvalget fremstår som hele udvalgets samråd og ikke kun
benyttes til enkelte medlemmers forfølgelse af en sag.
Udvalgsformanden bør fokusere skarpt på sin rolle som ordstyrer, bl.a.
ved at korte taler af og påtale eller stoppe gentagelser m.v., så der
opnås et mere fokuseret samråd.
-
-
-
-
13/14
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Notater om parlamentariske problemstillinger
-
Der kan med fordel indføres en maksimal introtaletid til ministeren på
f.eks. 12 minutter.
Andre debatformer kan muligvis tage toppen af de mange samrådsspørgsmål,
så samrådene fremstår som noget, hele udvalget står bag. Medlemmerne skal
dog kunne se en fordel i de alternative debatformer, idet de ellers må formodes
at falde tilbage på de traditionelle samråd.
Alternative debatformer kunne f.eks. være:
-
Møder med eksterne personer eller virksomheder, hvor ministeren
inviteres til en indledende gennemgang af et bestemt område med
efterfølgende debat mellem udvalget, ministeren og de inviterede
eksterne parter. Ministeren kan have en aktiv eller en observerende
rolle. Møderne bør være lukkede, så der skabes et uformelt
debatforum.
Temadrøftelser mellem ministeren og udvalget, hvor et bestemt emne
tages op til faglig og politisk drøftelse. Alene benævnelsen
temadrøftelse i stedet for samråd virker afvæbnende. Kan være åbne
eller lukkede afhængigt af emnet. Kan virke opkvalificerende i forhold
til den efterfølgende debat.
En månedlig spørgetime i udvalget a la mundtligt besvarelse af § 20-
spørgsmål i salen, hvor ministeren – i en time – besvarer spørgsmål
inden for et aftalt emne, men uden at spørgsmålene er formuleret på
forhånd. Ministeren kan give ordet til embedsmænd. Det må formodes,
at lukkede møder vil være mere informative og gøre det nemmere at få
embedsmænd i tale. ”
-
-
14/14