Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 215
Offentligt
Høringsversion
Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om
naturgasforsyning
I medfør af § 51, stk. 2, § 51 a og § 71 a, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og [L 180], § 58 og § 58 b, stk. 2,
i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse 1288 af 27. oktober 2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og [L 180], og § 44 a, stk. 2 i lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 1755 af 27.
december 2016 og [L 180], fastsættes:
Elproduktionsvirksomheders betaling
§ 1.
De bevillingspligtige elproduktionsvirksomheder efter § 10 i lov om elforsyning, betaler ud fra timeforbruget for
behandling af ansøgninger om bevillinger og tilladelser samt for tilsyn med overholdelse af vilkårene heri, jf. § 51, stk. 1 og 2,
og § 51 a, nr. 1, 2 og 4, i lov om elforsyning og § 58 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Myndighedernes udgifter ved udøvelsen af myndighedsbehandlingen omtalt i stk. 1 beregnes på grundlag af en
opgørelse over det antal timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave, og den timesats, der er fastsat efter stk. 3.
Stk. 5.
Timesatsen fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige lønudgift til de medarbejdere, der deltager i
myndighedsbehandlingen, tillagt en forholdsmæssig andel af de øvrige administrative omkostninger forbundet med
myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår.
§ 2.
Energistyrelsen opkræver betaling efter § 1.
Stk. 2.
Efter udløbet af et regnskabsår udarbejder Energistyrelsen på grundlag af den endeligt beregnede timesats efter § 1,
stk. 3, en opgørelse over de beløb, som de bevillingspligtige elproduktionsvirksomheder skal betale for det pågældende år.
Dette beløb reguleres med eventuelt foreløbigt indbetalte beløb. Slutopgørelsen fremsendes senest 5 måneder efter
regnskabsårets udløb til virksomheden.
Stk. 3.
Beløb, der erlægges efter stk. 2, indbetales senest 30 dage efter regningens udstedelse.
§ 3.
Efter udløbet af et kalenderår udarbejder Energistyrelsen en opgørelse over de beløb, som de omfattede selskaber skal
betale for det pågældende år. Er der opkrævet for meget, modregnes dette i senere indbetalinger, hvis indtægterne forventes
at overstige Energistyrelsens og Energitilsynets langsigtede gennemsnitsomkostninger, jf. Statens Budgetvejledning.
Energinet.dk's betaling
§ 4.
Det beløb, som Energinet.dk skal betale til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i medfør af § 71 a, stk. 1, i lov om
elforsyning skal udbetales til henholdsvis Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet i henhold til stk. 2-4.
Stk. 2.
Den 1. august 2017 betaler Energinet.dk 10,4 mio. kr. til Energistyrelsen, 21,5 mio. kr. til Energitilsynet og 1,8 mio.
kr. til Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 3.
Den 1. oktober 2017 betaler Energinet.dk 3,45 mio. kr. til Energistyrelsen, 6,2 mio. kr. til Energitilsynet og 0,6 mio.
kr. til Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 4.
Den 31. december 2017 betaler Energinet.dk 3,45 mio. kr. til Energistyrelsen, 6,2 mio. kr. til Energitilsynet og 0,6
mio. kr. til Ankenævnet på Energiområdet.
§ 5.
Det beløb, som Energinet.dk skal betale til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i medfør af § 58 b, stk. 1, i lov om
fremme af vedvarende energi skal udbetales til henholdsvis Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet i
henhold til stk. 2-4.
Stk. 2.
Den 1. august 2017 betaler Energinet.dk 0,1 mio. kr. til Energistyrelsen og 0,4 mio. kr. til Energitilsynet.
Stk. 3.
Den 1. oktober 2017 betaler Energinet.dk 0,05 mio. kr. til Energistyrelsen og 0,1 mio. kr. til Energitilsynet.
Stk. 4.
Den 31. december 2017 betaler Energinet.dk 0,05 mio. kr. til Energistyrelsen og 0,1 mio. kr. til Energitilsynet.
§ 6.
Det beløb, som Energinet.dk skal betale til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i medfør af § 44 a, stk. 1, i lov om
naturgasforsyning skal udbetales til henholdsvis Energistyrelsen, Energitilsynet og Ankenævnet på Energiområdet i henhold til
stk. 2-4.
Stk. 2.
Den 1. august 2017 betaler Energinet.dk 1,5 mio. kr. til Energistyrelsen, 11,1 mio. kr. til Energitilsynet og 0,3 mio. kr.
til Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 3.
Den 1. oktober 2017 betaler Energinet.dk 0,5 mio. kr. til Energistyrelsen, 4,1 mio. kr. til Energitilsynet og 0,1 mio. kr.
til Ankenævnet på Energiområdet.
Stk. 4.
Den 31. december 2017 betaler Energinet.dk 0,5 mio. kr. til Energistyrelsen, 4,1 mio. kr. til Energitilsynet og 0,1 mio.
kr. til Ankenævnet på Energiområdet.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 215: Orientering om høring af bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning
Høringsversion
Klageadgang
§ 7.
Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om elforsyning og lov om
fremme af vedvarende energi ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning
ophæves.