Dato
12. april 2017
Notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til afgørelse, der ændrer Kommissio-
nens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 for så vidt an-
går anvendelsen af ubrugte midler fra den første ansøgnings-
runde for NER 300-programmet (komitésag)
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om at overføre overskydende tilskudsmidler fra
NER 300-programmets første ansøgningsrunde til europæiske demonstrationspro-
grammer via finansielle instrumenter administreret af Den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB),, som vurderes at være mere egnede til at fremme det oprindelige
formål med programmet. Formålet med programmet er at yde tilskud til udvalgte
nærkommercielle first-of-a-kind anlægsprojekter inden for vedvarende energi og
CCS (Carbon Capture and Storage). Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet (EU’s kvote-handelsdirektiv).
Forslaget forventes sat til afstemning på
’Climate Change’ komitéens
møde den 27. april 2017. Afgørelsen træffes efter
forskriftsproceduren med kontrol.
Kommissionen har under den første ansøgningsrunde for NER 300-programmet
givet tilsagn om tilskud til realisering af en række store nærkommercielle demon-
strationsprojekter inden for ny energiteknologi i medlemsstaterne. En række af
projekterne har imidlertid ikke opfyldt vilkårene om, at ansøger senest ved årsskiftet
2016/17 skal have truffet endelig investeringsbeslutning, hvilket medfører bortfald
af tilsagn. Det samlede overskydende provenu beløber sig til ca. 500 mio. euro (ca.
3,7 mia. kr.).
Forslaget skal sikre, at de overskydende tilskudsmidler hurtigt kan bringes i spil
igen ved at overføre dem til eksisterende, markedsbaserede EU-programmer, som
er låne- og investeringsbaserede. Formålet hermed er at opnå en mere markeds-
drevet tilgang end tidligere for at sikre, at projekterne kan realiseres.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller væsentlige økonomiske
konsekvenser. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen støtter generelt initiativer, som kan fremme, at udviklingen og den ef-
terfølgende kommercialisering af ny energiteknologi så vidt muligt sker på mar-
kedsmæssige vilkår. Såfremt forslaget fører til, at de overskydende midler tilføres til
EU’s budget, lægger regeringen betydelig vægt på, at EU’s budgetgruppe inddra-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/5
www.efkm.dk