Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. april 2017
J nr. 2017-1037
Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til initiativer,
der fremmer integration mellem forskellige forsyningssektorer
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at vedlagte udkast til bekendtgørelse om
tilskud til initiativer, der fremmer integrationen mellem forskellige forsyningssektorer
(Smart energi bekendtgørelsen) sendes i offentlig høring den 18. april 2017.
I forbindelse med udmøntning af energireserven i 2015 blev afsat en tilskudspulje
for Smart Energi på 3 mio. kr. årligt i perioden 2016-2018. Formålet var at forbedre
udnyttelsen af de stigende mængder fluktuerende vedvarende energi gennem
fremme af integration mellem energisystemets forskellige forsyningssektorer.
Bekendtgørelsen skal sikre udmøntning af puljen i 2017.
Jeg vil gerne henlede jeres opmærksomhed på, at puljen udmøntes efter EU’s de
minimis regler, hvorefter mindre støttebeløb ikke skal anmeldes til EU-
kommissionen. Hverved sikres, at vi kan få udmøntet puljen i år. Som følge af
anvendelsen af de minimis reglerne vil der være begrænsning for ansøgere, som i
forvejen har modtaget de minimis støtte. De minimis støtte må maksimalt udgøre
200.000 EUR pr. virksomhed over en periode på tre regnskabsår. Dette kan
potentielt begrænse ansøgere.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet sender bekendtgørelsesudkastet i ekstern
høring den 18. april 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 16. maj 2017.
Den nye bekendtgørelse forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2017. Puljen
udmøntes efter indkaldelsen til en ansøgningsrunde med frist til den 25. oktober
2017, hvorefter der vil blive givet tilsagn til de projekter, som bedst opfylder
formålet med smart energi.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk