EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 202
Offentligt

2017

Benchmarkingrapport

Februar 2017

Sammenfatning

Benchmarking-

ekspertgruppen

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Forord

Denne rapport giver en sammenfatning af Benchmarkingekspertgruppens arbejde og anbefalinger.

Herudover omfatter ekspertgruppens samlede afrapportering:



Afsluttende benchmarkingrapport



Bilagskompendium indeholdende blandt andet:

Overordnede principper for den fremtidige benchmarkingmodel

Konterings- og indberetningsvejledning

Alle rapporter vil blive offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside (www.energitilsynet.dk).

Desuden er der udarbejdet it-programmer til brug for Benchmarkingen. Disse programmer vil lige-

ledes blive overleveret til Energitilsynet som del af den samlede afrapportering.

Baggrund

I El-reguleringsudvalgets rapport fra december 2014 kom udvalget med en række anbefalinger til

en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne på elområdet. Af anbefalingerne fremgik, at der

skal anvendes individuelle effektiviseringskrav, som fastsættes på baggrund af en ny benchmar-

kingmodel. Herudover skal der anvendes generelle effektiviseringskrav, som fastsættes med ud-

gangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som netvirksomhederne kan forventes at levere.

Kravene skal være baseret på et sagligt grundlag. De individuelle effektiviseringskrav skal fastsæt-

tes på baggrund af en robust og valid benchmarkingmodel, der bygger på fagligt anerkendte meto-

der og samtidig understøtter den fremadrettede regulering.

Modellen skal understøtte omkostningseffektivitet. Modellen skal samtidig give netvirksomhederne

incitament til at vælge de løsninger, der mest omkostningseffektivt leverer de nødvendige ydelser.

Modellens investeringsincitamenter skal derfor være neutrale således, at den eksempelvis ligestil-

ler investeringer i fysisk net og investeringer i mere driftstunge løsninger, herunder eksempelvis

smart grid. Det betyder blandt andet, at modellen bør basere sig på netvirksomhedernes leverede

ydelser og totalomkostninger.

Benchmarkingekspertgruppen blev i forlængelse af El-reguleringsudvalgets rapport nedsat den 31.

august 2015 med henblik på at komme med anbefalinger til en ny benchmarkingmodels udform-

ning.

Ekspertgruppens sammensætning

Ekspertgruppen har været sammensat af sagkyndige medlemmer. Interessentrepræsentanter er

blevet inddraget gennem deltagelse i en følgegruppe, og de har derigennem haft mulighed for at

kommentere på materiale sideløbende med, at ekspertgruppen har fået tilsendt materialet. I tillæg

hertil er der blevet afholdt fem workshops med følgegruppen.

Herudover har det været nedsat tre tekniske arbejdsgrupper med ansvar for specifikke delanalyser

og opgaver, der er blevet videregivet til ekspertgruppen. Arbejdsgrupperne har været med delta-

gelse af Dansk Energi, repræsentanter fra 2-4 netvirksomheder, samt en ekspert og en konsulent

på området. Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen og formandskabet har desuden stået

til rådighed for bilaterale møder med Dansk Energi undervejs i arbejdet. Interessentrepræsentan-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

terne har således løbende haft mulighed for at komme med inputs, der har indgået i drøftelserne i

ekspertgruppen.

Anbefalinger til ny benchmarkingmodel

Ekspertgruppens afrapportering indeholder et konkret forslag til benchmarkingmodel baseret på

tilgængelige data for 2014. Ekspertgruppens afrapportering indeholder herudover anvisninger til

procedurer for den fremadrettede genberegning af benchmarkingmodellen, der forventes at finde

anvendelse første gang i 2018 baseret på indberettede data for 2017. Ekspertgruppen har desu-

den identificeret en række særlige fokusområder og analyser, som kan styrke datagrundlaget

fremadrettet. Anvendelse af et opdateret og styrket datagrundlag ved genberegning af benchmar-

kingmodellen forventes at reducere modellens usikkerheder betragteligt. Desuden anbefales det,

at benchmarking gentages årligt i første reguleringsperiode, hvor modellen stadig er under udvik-

ling. Dette med henblik på, at modelspecifikationerne og resultaterne bliver så retvisende som mu-

ligt.

Ekspertgruppen har desuden udarbejdet en række guidelines for udmøntning af effektiviserings-

krav for at sikre, at benchmarking af danske netvirksomheder fører til rimelige effektiviseringskrav.

Eksempelvis anbefaler ekspertgruppen, at der i første reguleringsperiode fastsættes et konkret loft

for hvor stort et effektiviseringspotentiale (i procent) der kan fastsættes for individuelle netvirksom-

heder. I den efterfølgende periode, hvor datakvaliteten og benchmarkingmodellen er videreudvik-

let, bør loftet lempes.

Det er ekspertgruppens vurdering, at den anbefalede benchmarkingmodel tilskynder, at netvirk-

somhederne bliver mere effektive, og at forbrugerne ikke betaler mere for netvirksomhedernes

nødvendige ydelser, end de ville have gjort, hvis netvirksomhederne var udsat for konkurrence,

hvilket er sigtet med den nye benchmarkingmodel. Modellen bygger på fagligt og praktisk aner-

kendte metoder. Herudover har modellens resultater og beregnede effektiviseringspotentialer gen-

nemgået et særligt omfattende og dybdegående validerings- og robusthedstjek.

Ekspertgruppen har udarbejdet sine anbefalinger til en ny benchmarkingmodel med ekspertbistand

fra professor Peter Bogetoft, der har bistået ved udarbejdelsen af tilsvarende modeller i andre lan-

de. Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne bygger på fagligt anerkendte og internati-

onale anvendte metoder og udgør best practice i forhold til sammenlignelige lande.

Afslutningsvis vil formandskabet takke ekspertgruppens medlemmer for deres indsats og engage-

ment samt følgegruppen for dens konstruktive inputs til arbejdet. Til sidst en tak til Sekretariatet for

Benchmarkingekspertgruppen for en meget kompetent og engageret assistance gennem hele for-

løbet.

1. februar 2017

Torkil Bentzen

Formand

Holger Blok

Næstformand

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 5

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

Baggrund .......................................................................................................................... 5

Proces for udarbejdelse af benchmarkingmodel ............................................................... 6

Organisering af ekspertgruppens arbejde ......................................................................... 6

Benchmarkingekspertgruppens succeskriterier ................................................................. 8

Anbefalinger til ny benchmarkingmodel .................................................................................. 12

2.1.

2.2.

2.3.

Omkostningsgrundlag til brug i benchmarking ................................................................ 12

Beskrivelse af den nye benchmarkingmodel baseret på 2014-data................................. 13

Principper for udmøntning af effektiviseringskrav ............................................................ 15

Vurdering af den nye benchmarkingmodel ............................................................................. 17

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

Benchmarkingmodellens opfyldelse af kommissoriet ...................................................... 17

Udvalgte regulatorers benchmarkingmodeller ................................................................. 17

Benchmarking baseret på ydelser ................................................................................... 19

Modellens robusthed....................................................................................................... 20

Repræsentativ for branchen............................................................................................ 21

Fremtidig fastsættelse af benchmarkingmodel ....................................................................... 23

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

Anvisninger til procedurer for genberegning af den nye benchmarkingmodel ................. 23

Opdatering af datagrundlag og genberegning på 2017-data ........................................... 24

Indsamle GIS-data og udarbejde nyt værktøj .................................................................. 26

Standardisering af kapitalomkostninger .......................................................................... 26

1. Indledning

1.1.

Baggrund

Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 nedsatte den daværende regering i september 2012

El-reguleringsudvalget. Udvalget skulle foretage et dybdegående eftersyn af elforsyningssektoren

og reguleringen af denne for at sikre, at reguleringen fremadrettet understøtter energiaftalens mål-

sætninger og samtidig sikrer realisering af effektiviseringsgevinster i elsektoren.

I El-reguleringsudvalgets rapport fra december 2014 kom udvalget med en række anbefalinger til

en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne. Af udvalgets anbefalinger fremgår blandt andet,

at der skal anvendes individuelle effektiviseringskrav, som fastsættes på baggrund af en ny

benchmarkingmodel. Herudover skal der anvendes generelle effektiviseringskrav, som fastsættes

med udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som netvirksomhederne kan forventes at

levere. Kravene skal være baseret på et sagligt grundlag.

Det fremgår endvidere af rapporten, at individuelle effektiviseringskrav skal fastsættes på bag-

grund af en robust og valid benchmarkingmodel, der bygger på fagligt anerkendte metoder og

samtidig understøtter den fremadrettede regulering.

Som led i opfølgningen på El-reguleringsudvalgets arbejde er ekspertgruppen derfor nedsat af

regeringen den 31. august 2015 med henblik på at komme med forslag til en ny benchmarkingmo-

dels udformning. Kort opsummeret består Benchmarkingekspertgruppens opgave i:



At udarbejde en konkret benchmarkingmodel, der kan danne grundlag for Energitilsynets

tilsyn med netvirksomhedernes effektivitet og udmøntningen af individuelle effektiviserings-

krav.



At identificere et datagrundlag, som kan skabe grundlaget for en valid og retvisende

benchmarking af netvirksomhederne. Et særligt fokus er at identificere parametre, der er

bestemmende for netvirksomhedernes omkostninger.

Ekspertgruppen vil i arbejdet blandt andet skulle tage stilling til:



En definition af netvirksomhedernes ydelser, og hvordan leveringen af disse kan måles



Eventuelle forskellige rammevilkår.



En definition af det konkrete omkostningsgrundlag, herunder om der er omkostninger, der

ikke bør indgå i omkostningsgrundlaget.



Udvikle et grundlag for at sikre tilgængelighed af relevante data: Der skal udarbejdes stan-

dardiserede kontoplaner og regnskabsstandarder, således at en ensartet rapportering, der

understøtter den nye benchmarkingmodel, sikres.



Modelvalg: Ekspertgruppen skal udvælge konkret(e) model(ler), der skal anvendes til at

estimere effektiviseringspotentialet.

Det forudsættes, at internationale erfaringer inddrages i analysearbejdet.

Ekspertgruppen har i december 2015 fremlagt sine anbefalinger til de overordnede principper for

den fremtidige benchmarkingmodel. Med nærværende rapport fremlægger ekspertgruppen sine

Side 5 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

anbefalinger til en specifik benchmarkingmodel, der kan danne grundlag for Energitilsynets tilsyn

med netvirksomhedernes effektivitet og udmøntning af effektiviseringskrav.

Den nye benchmarkingmodel forventes anvendt til beregning af netvirksomhedernes økonomiske

effektiviseringspotentialer og udmøntning af krav første gang i 2018.

1.2.

Proces for udarbejdelse af benchmarkingmodel

Arbejdet med at etablere og udvikle benchmarkingmodellen har været opdelt i en række delopga-

ver, der er blevet løst i en iterativ proces. Konkret har ekspertgruppen udviklet benchmarkingmo-

dellen i følgende seks trin:

Tabel 1 |

Udvikling af benchmarkingmodel

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Opgørelse af omkostningsgrundlag herunder udarbejdelse af en konteringsvejledning

Fastlæggelse af ydelser og rammevilkår herunder udarbejdelse af en indberetnings-

vejledning

Dataindsamling og datavalidering

Udvælge ydelser ved brug af statistiske test

(cost driver analyse)

Specifikation af model herunder fastlæggelse af input/output, funktionel form og ram-

mevilkår

Modelvalidering og robusthedstjek herunder second-stage analyser og peer-review

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

1.3.

Organisering af ekspertgruppens arbejde

Ekspertgruppen har været bredt sammensat af sagkyndige medlemmer. Interessentrepræsentan-

ter er blevet inddraget gennem deltagelse i en følgegruppe og har haft mulighed for at kommentere

på materiale sideløbende med, at ekspertgruppen har fået tilsendt materialet. Følgegruppens

kommentarer til materialet har således løbende indgået i drøftelserne ved ekspertgruppens møder.

Der har desuden været nedsat en række arbejdsgrupper, hvor ekspertgruppen har inviteret Dansk

Energi til at deltage med det formål at imødekomme branchen og inddrage deres perspektiver og

viden i arbejdet med at bygge en ny benchmarkingmodel. Samtidig har ekspertgruppen, efter ind-

stilling fra Dansk Energi, inkluderet en række netvirksomheder ved direkte repræsentation i ar-

bejdsgrupperne om hhv. ydelser, kontering og modeludvikling. Det vedrører netvirksomhederne

Radius, Eniig, EWII, SEAS-NVE og Syd Energi Net. Arbejdsgrupperne har i alt afholdt 17 møder.

Side 6 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1.3.1. Benchmarkingekspertgruppens sammensætning

Benchmarkingekspertgruppen er udpeget af energi-, forsynings- og klimaministeren og er sam-

mensat af en formand, en næstformand og tre eksperter med faglig indsigt. Ekspertgruppen har

således været bredt sammensat af sagkyndige medlemmer. Benchmarkingekspertgruppen består

af følgende medlemmer:

Formand

Næstformand

Ekspert

Torkil Bentzen, bestyrelsesformand

Holger Blok, medlem af Energitilsynet

Carsten Smidt, tidligere vicedirektør hos Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen (fratrådt 1. september 2016)

Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør hos Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen (tiltrådt 27. oktober 2016)

Mette Asmild, professor ved Københavns Universitet

Søren Peter Nielsen, partner hos EY

Ekspertgruppen betjenes af et tværministerielt sekretariat forankret i Sekretariatet for Energitilsy-

net. Energistyrelsen, Finansministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og

Vækstministeriet har deltaget i sekretariatsbetjeningen.

Der er i alt afholdt 12 møder i Benchmarkingekspertgruppen.

1.3.2. Følgegruppens sammensætning

I tilknytning til ekspertgruppen er der nedsat en følgegruppe bestående af følgende repræsentan-

ter:

Dansk Energi

Forbrugerrådet TÆNK

Landbrug og Fødevarer

Det Økologiske Råd

Filip Sundram, afdelingschef for Net

Louise Bank, chefkonsulent

Martin Salamon, cheføkonom

Jens Astrup Madsen, afdelingsleder for klima/energi/planter

Søren Dyck-Madsen, ansvarsområder såsom energisystemer, fjern-

varme, vedvarende energi

Der er i alt afholdt 5 møder med følgegruppen til Benchmarkingekspertgruppen.

Side 7 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1.4.

Benchmarkingekspertgruppens succeskriterier

Sigtet med benchmarkingen er at tilskynde netvirksomhederne til at blive mere effektive. Landets

elnetvirksomheder er naturlige monopoler. Da distribution af elektricitet er en monopolaktivitet, er

der en risiko for, at netvirksomhederne i udgangspunktet ikke har de samme incitamenter til øko-

nomisk effektivitet som virksomheder på et konkurrencemarked.

Ekspertgruppen finder derfor at benchmarkingmodellen

–

i fravær af markedskræfter

–

skal erstat-

te det konkurrencepres, der er på et marked med effektiv konkurrence. Det understøtter, at net-

virksomhederne minimerer de totale omkostninger til levering af de nødvendige ydelser. Bench-

markingen skal være med til at sikre, at forbrugerne ikke betaler mere for netvirksomhedens nød-

vendige ydelser, end de ville have gjort, hvis netvirksomhederne var udsat for konkurrence.

Det overordnede succeskriterie for benchmarkingmodellen er således,

at modellen skal erstatte

det konkurrencepres, der er på et marked med effektiv konkurrence og resultere i effektfulde og

rimelige krav.

Nedenstående succeskriterier er opstillet med henblik på en evaluering af, om benchmarkingmo-

dellen efterlever de oplistede mål. Valget af den endelige model indebærer en afvejning af de for-

skellige succeskriterier. Succeskriterierne er i videst mulig omfang opstillet målbare og objektive:

10.

Administrerbar indenfor rimelige rammer

Retvisende og saglig model

Enkel, operationel og robust model

Modellen bygger på empiriske data

Usikkerheder håndteres i data, model og udmøntning

Udmøntningen stiller fair krav til mulig forandringshastighed

Er ikke til hinder for strukturel udvikling af branchen

Neutral overfor forskellige typer af opgaveløsning

Relevante udenlandske erfaringer er indbygget

Branchen har aktivt været inddraget i processen

Succeskriterierne har været anvendt i processerne omkring ekspertgruppens arbejde. Således har

det blandt andet været standarden at have succeskriterierne for øje, og sikre at processen i hver

arbejdsgruppe har fulgt de listede succeskriterier, som har været relevante for arbejdsgrupperne.

1.4.1. Opfyldelse af Benchmarkingekspertgruppens succeskriterier

Med udgangspunkt i de samlede anbefalinger fra Benchmarkingekspertgruppen til en ny bench-

markingmodel har ekspertgruppen foretaget en vurdering af opfyldelsen af succeskriterierne. Op-

fyldelsen af succeskriterierne er angivet i Tabel 2.

Opfyldelsen af Benchmarkingekspertgruppens succeskriterier, i forhold til den samlede anbefaling

til ny benchmarkingmodel, er illustreret i form af et trafiklys, hvor grønt lys = opfyldelse, gult lys =

delvis opfyldelse, rødt lys = manglende opfyldelse. Det bemærkes, at grønt lys ikke nødvendigvis

er udtryk for en 100 pct. opfyldelse, men også kan afspejle, at det pågældende succeskriterium har

en høj opfyldelsesgrad, men altså ikke nødvendigvis 100 pct. Opfyldelsen er baseret på Bench-

Side 8 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

markingekspertgruppens egen vurdering, og ekspertgruppen er opmærksom på, at andre kan have

en anden vurdering.

Tabel 2 |

Opfyldelse af Benchmarkingekspertgruppens succeskriterier

Succeskriterier

Overordnet succeskriterie:

Benchmarkingmodellen skal erstatte det konkurrencepres der er på et marked

med effektiv konkurrence og resultere i effektfulde og rimelige krav

1. Administrerbar indenfor rimelige rammer

2. Retvisende og saglig model

3. Enkel, operationel og robust model

4. Modellen bygger på empiriske data

5. Usikkerheder håndteres i data, model og udmøntning

(vedrørende udmøntning jf. succeskriterie 6)

6. Udmøntningen stiller fair krav til mulig forandringshastighed

7. Er ikke til hinder for strukturel udvikling af branchen

8. Neutral overfor forskellige typer af opgaveløsning

9. Relevante udenlandske erfaringer er indbygget

10. Branchen har aktivt været inddraget i processen

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

Opfyldelsesgrad

Ad 1. Administrerbar indenfor rimelige rammer

Ekspertgruppen vurderer, at den anbefalede benchmarkingmodel er administrerbar indenfor rime-

lige rammer. Det bemærkes, at den anbefalede benchmarkingmodel er en væsentlig forbedring set

i forhold til den nuværende netvolumenmodel, blandt andet fordi den nye benchmarkingmodel vil

blive baseret på to metoder, som er fagligt og praktisk anerkendte. Begge metoder medfører, at

beregningsfasen vil kræve et øget ressourceforbrug, men hver af disse metoders evne til at hånd-

tere kompleksiteten mellem netvirksomhedernes omkostninger og leverede ydelser gør, at ek-

spertgruppen anbefaler en benchmarkingmodel, hvor der anvendes to beregningsmetoder.

Benchmarkingekspertgruppen vurderer endvidere, at det arbejde, som Peter Bogetoft overleverer

til Energitilsynet i form af et script (programmeringskoder), vil reducere Energitilsynets administrati-

ve arbejde, når der skal foretage en ny benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivi-

tet i 2018.

Side 9 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ad 2. Retvisende og saglig model

Den i rapporten anbefalede benchmarkingmodel er baseret på 2014-data, og afspejler derfor ikke

nødvendigvis forholdene mellem de totale omkostninger og de mulige ydelser i modellen på læn-

gere sigt. Ekspertgruppen vurderer imidlertid, at der på baggrund af det eksisterende datagrundlag

er udarbejdet en retvisende og saglig benchmarkingmodel. Ligeledes vurderer ekspertgruppen, at

de indstillede anbefalinger i rapporten også skaber grundlag for en retvisende og saglig benchmar-

kingmodel på længere sigt.

Ad 3. Enkel, operationel og robust model

Benchmarkingmodellen består af en sammenvejning af de ydelser, ekspertgruppen vurderer er

forklarende for omkostningsvariationerne mellem netvirksomhederne, og som samtidig giver be-

grebsmæssig mening. Ydelserne i modellen vurderes at være både operationelle og relativt enkle

at forklare. Herudover er der foretaget et robusthedstjek af modellen, for at afdække hvorvidt mo-

dellens resultater er robuste. Eksempelvis er det afdækket, hvorvidt netvirksomhedernes effektivi-

tet er afhængig af gode resultater for enkelte år sammenlignet med at anvende et gennemsnit ba-

seret på flere års data. Desuden er der i modeludviklingen taget højde for den eksisterende bran-

chestruktur, og derfor er en række af modelspecifikationerne foretaget med henblik på at undgå, at

bestemte typer af netvirksomheder tilgodeses i modelberegningerne. Modelspecifikationerne er

således neutrale i forhold til f.eks. størrelsen af netvirksomhederne. Ekspertgruppen vurderer der-

for, at den anbefalede benchmarkingmodel både er enkel, operationel og robust.

Ad 4. Modellen bygger på empiriske data

Det eksisterende datagrundlag for udarbejdelsen af den nye benchmarkingmodel er baseret på en

række forskellige datakilder hhv. Energitilsynets foreliggende data, nye data indsamlet i marts

2016 samt data fra eksterne kilder, herunder Energinet.dk og NetStat. Alle data vedrører regn-

skabsåret 2014. Formålet med den nye dataindsamling i marts 2016 har været at supplere allerede

foreliggende data og etablere et fyldestgørende datagrundlag. Det er derfor ekspertgruppens vur-

dering, at modellen bygger på et empirisk dataset.

Ad 5. Usikkerheder håndteres i data, model og udmøntning

Ekspertgruppen anbefaler en benchmarkingmodel, hvori der fremadrettet er anbefalinger til hånd-

teringen af usikkerheder i forhold til datakvaliteten og modelspecifikationen. Således er det anbefa-

lingen, at data opdateres inden benchmarkingmodellen på længere sigt genberegnes. Desuden

anbefaler ekspertgruppen, at der ved potentialeberegningerne anvendes to modelberegningsme-

toder (DEA og SFA). Ekspertgruppen vurderer samlet set, at succeskriteriet er opfyldt, det skal dog

bemærkes, at der alene gives guidelines til udmøntning af effektiviseringskrav, hvorfor det er van-

skeligt for ekspertgruppen at vurdere, om usikkerheder håndteres i udmøntningen fremadrettet.

Vedrørende udmøntning se kommentar til Ad 6.

Ad 6. Udmøntningen stiller fair krav til mulig forandringshastighed

Ekspertgruppen har ikke anbefalet en endelig metode til udmøntning, da ekspertgruppen i henhold

til kommissoriet ikke har fået tildelt denne opgave. Ekspertgruppen har dog på opfordring fra Ener-

gistyrelsen udarbejdet en række guidelines for udmøntningen. Ekspertgruppen anbefaler, at Ener-

gitilsynet træffer en beslutning om en endelig udmøntningsmekanisme. Da der således endnu ikke

er taget stilling til den endelige metode for udmøntning, vurderer ekspertgruppen ikke, at punktet er

fuldt opfyldt.

Side 10 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ad 7. Er ikke til hinder for strukturel udvikling af branchen

Af El-reguleringsudvalgets anbefaling fremgik, at den nye økonomiske regulering af netvirksomhe-

der bør sikre, at reguleringen ikke udgør en barriere for konsolidering af netvirksomhederne.

En antagelse om konstant skalaafkast i DEA-modellen kan være med til at bidrage til, at bench-

markingmodellen ikke er til hinder for strukturudviklingen i branchen. Antagelsen vurderes desuden

at være rimelig, da der antages, at det hverken er en ulempe at være en stor eller en lille virksom-

hed. Netvirksomheder over og under en bestemt størrelse vil ikke blive tilgodeset ved konstant

skalaafkast, da ingen netvirksomheder vil blive behandlet anderledes alene afhængigt af netvirk-

somhedens størrelse.

Modsat kan et stigende, aftagende og varierende skalaafkast potentielt være til hinder for struktur-

udviklingen, da disse skalaafkast kan risikere at give skævvredne incitamenter, når netvirksomhe-

der fusionerer eller en netvirksomhed vælger at opdele sig i to eller flere mindre netvirksomheder.

Ekspertgruppen vurderer derfor, at den anbefalede benchmarkingmodel ikke er til hinder for struk-

turudviklingen i branchen.

Ad 8. Neutral overfor forskellige typer af opgaveløsning

Benchmarkingekspertgruppen vurderer, at benchmarking af de totale omkostninger samt en ud-

møntning på både påvirkelige driftsomkostninger og påvirkelige afskrivninger kan være med til at

understøtte neutralitet mellem driftstunge og investeringstunge opgaveløsninger. Desuden er der i

opgørelsen af de totale omkostninger inkluderet et forrentningselement på kapitalomkostningerne.

Dette reducerer muligheden for skævvredne incitamenter og ubalancen mellem omkostningerne

ved at vælge en driftstung eller investeringstung opgaveløsning.

Ad 9. Relevante udenlandske erfaringer er indbygget

Ved udarbejdelse af den nye benchmarkingmodel er der i høj grad skelet til relevante udenlandske

erfaringer. Ekspertgruppens anbefalinger til en ny benchmarkingmodel flugter med anvendte me-

toder internationalt. Ekspertgruppen vurderer derfor, at der er taget højde for udenlandske erfarin-

ger i modellen.

Ad 10. Branchen har aktivt været inddraget i processen

Branchen har været repræsenteret i følgegruppen. Følgegruppen har i gennem hele forløbet haft

lejlighed til at kommentere på det materiale, som ekspertgruppen har modtaget, og ekspertgruppen

har indgående drøftet de bemærkninger, som følgegruppens medlemmer har haft til materialet.

Herudover har der været nedsat en række arbejdsgrupper, hvor Benchmarkingekspertgruppen har

inviteret Dansk Energi til at deltage med det formål at imødekomme branchen og inddrage deres

perspektiver og viden i arbejdet med at bygge en ny benchmarkingmodel. I arbejdsgrupperne har

en række netvirksomheder desuden været repræsenteret. Ekspertgruppen vurderer derfor, at

branchen har været aktivt inddraget i hele processen.

Benchmarkingekspertgruppen vurderer, at de opsatte succeskriterier for udviklingen af en ny

benchmarking er opfyldt på rimelig vis. Desuden er det vurderingen, at det resterende succeskrite-

rium, som ikke er fuldt ud opfyldt, på længere sigt kan blive opfyldt ved at følge de anførte anbefa-

linger i rapporten.

Side 11 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

2. Anbefalinger til ny benchmarkingmodel

I dette afsnit vil ekspertgruppens endelige model til benchmarking af netvirksomhederne blive gen-

nemgået. Gennemgangen vil indeholde nærmere forklaring af det omkostningsgrundlag, som skal

anvendes i beregningen af effektiviseringspotentialer, en uddybende beskrivelse af beregningsme-

toderne og fastsættelsen af potentialet i den nye benchmarkingmodel samt principper for udmønt-

ning af effektiviseringskravene.

For en mere detaljeret gennemgang af de analyser og resultater som har været undersøgt i

Benchmarkingekspertgruppens udviklingsarbejde, henvises til Benchmarkingekspertgruppens af-

sluttende rapport.

Ekspertgruppens konkrete forslag til en ny benchmarkingmodel er baseret på tilgængelige data for

2014. Derudover har ekspertgruppen givet anvisninger til procedurer for den fremadrettede genbe-

regning af benchmarkingmodellen, der forventes at finde anvendelse første gang i 2018 baseret på

data for 2017.

2.1.

Omkostningsgrundlag til brug i benchmarking

Grundlaget for benchmarkingmodellen er totalomkostningerne (TOTEX), der består af summen af

driftsomkostninger (OPEX) og kapitalomkostninger (CAPEX) inklusiv et forrentningselement. En

TOTEX-benchmarkingmodel modvirker som udgangspunkt en skævvridning i afvejningen mellem

driftsomkostninger og omkostninger til investeringer i kapital og er udgangspunktet for ekspert-

gruppens anbefalinger til en ny benchmarkingmodel.

Omkostningsgrundlaget er således givet ved følgende udtryk:

�� =

��

OPEX

CAPEX

��

∙ ��

Det er imidlertid relevant at overveje, om der er konkrete omkostninger, som bør udelades af om-

kostningsgrundlaget for at sikre det bedst mulige grundlag til at sammenligne netvirksomhedernes

omkostninger.

Formålet med benchmarkingen er at sammenligne netvirksomhedernes omkostninger, for på den

måde at vurdere deres økonomiske effektivitet. Denne vurdering skal ske på baggrund af et ens-

rettet og sammenligneligt omkostningsgrundlag. Det kan i denne forbindelse være nødvendigt at

behandle bestemte typer af omkostninger anderledes end andre, da det ikke er alle omkostnings-

poster, som er sammenlignelige på tværs af netvirksomhederne, eller som netvirksomhederne har

kontrol over.

Side 12 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Benchmarkingekspertgruppen har i sin 1. delaflevering vurderet, at (i) alene væsentlige omkost-

ningsposter bør kunne udgå af omkostningsgrundlaget, og (ii) Energitilsynet har de nødvendige

kompetencer til at vurdere om konkrete omkostningsposter bør udgå af benchmarkinggrundlaget. 1

Benchmarkingekspertgruppen lægger fortsat vægt på, at det alene er væsentlige omkostningspo-

ster der bør udgå af omkostningsgrundlaget. Væsentlighedskriteriet kan opgøres på forskellig vis,

f.eks. som en andel af omkostningsgrundlaget.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at det er Energitilsynet, som fortsat træffer endelig afgø-

relse om, hvilke konkrete omkostningsposter der kan holdes ude af omkostningsgrundlaget. Ek-

spertgruppen har derfor ikke udformet en endelig liste over omkostninger, der bør betragtes som

særlige omkostninger i den nye benchmarkingmodel. Ekspertgruppen har i stedet opstillet en ræk-

ke kriterier, som kan anvendes til en konkret vurdering af, om omkostningsposter bør betragtes

som særlige omkostninger i den nye benchmarkingmodel.

Benchmarkingekspertgruppen har dog givet konkrete anbefalinger vedrørende tre omkostningspo-

ster– tab på debitorer, nettabsomkostninger samt omkostninger til smart grid investeringer. Ek-

spertgruppen anbefaler, at tab på debitorer samt nettabsomkostninger udelades af omkostnings-

grundlaget, pga. deres særlige karakteristika, som rammer hele branchen

–

om end på forskellig

måde. Modsat anbefaler ekspertgruppen, at omkostninger til smart grid investeringer ikke udelades

af omkostningsgrundlaget.

2.2.

Beskrivelse af den nye benchmarkingmodel baseret på 2014-data

På baggrund af anbefalingerne som er beskrevet i Benchmarkingekspertgruppens afsluttende rap-

port, er der i Tabel 3 i oversigtsform angivet den benchmarkingmodel, som Benchmarkingekspert-

gruppen anbefaler, at Energitilsynet anvender til at danne grundlag for tilsyn med netvirksomhe-

dernes effektivitet og udmøntning af individuelle effektiviseringskrav baseret på 2014-data.

Benchmarkingekspertgruppens 1. delaflevering blev fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeren i

december 2015, jf. bilag 1 til benchmarkingrapporten.

Side 13 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 3 |

Den nye benchmarkingmodel for danske netvirksomheder baseret på 2014-data

Metode

Bedste af to forskellige beregningsmodeller til at estimere sammenhænge mellem input

og output:

1. DEA (Data Envelopment Analysis) med konstant skalaafkast.

2. SFA (Stochastic Frontier Analysis) med en normeret lineær modelform.

Data

Analyseresultaterne og den nye benchmarkingmodel på kort sigt er baseret på 2014-

data. Det samlede datasæt omfatter oplysninger fra netvirksomhedernes indberetnin-

ger, dataudtræk fra Energinet.dk, offentlige tilgængelige data fra Danmarks Statistik,

lønstatistik fra DI og Dansk Arbejdsgiverforening samt oplysninger fra Dansk Energi.

Der skal indsamles et opdateret datasæt til benchmarking i 2018, som baserer sig på

nye indberetninger for 2017-regnskabsåret.

De totale omkostninger (TOTEX) består af driftsomkostninger (OPEX) og kapitalom-

kostninger (CAPEX):

OPEX:

Driftsomkostningerne er opgjort i bogførte værdier. Nettabsomkostnin-

ger indgår i posten og trækkes ud med de faktiske omkostninger. Ekspertgrup-

pen anbefaler dog, at der beregnes et interval omkring den gennemsnitlige en-

hedsomkostning på f.eks. +/- 15 pct. Dvs. hvis netvirksomhedernes enheds-

omkostninger ligger uden for dette interval, vil deres omkostninger blive korri-

geret så de ligger indenfor intervallet, før de fratrækkes driftsomkostningerne.

CAPEX:

Kapitalomkostninger er opgjort som bogførte værdier og omfatter af-

skrivninger på kapitalapparatet samt en WACC-forrentning af aktivbasen.

Input

Output

Der anvendes i alt tre ydelser (output) i beregningerne:

Norm-grid:

Aggregat af netkomponenter.

Nettospidsbelastning:

Timeværdier fra udvekslingsmålere i nettet.

Alternativt

leveret mængde:

Det samlede mængde af el som leveres til kun-

derne, målt i kWh.

Aftagenumre:

Samlet antal af kunder der er tilkoblet til nettet.

Rammevilkår

På inputsiden korrigeres 50 pct. af de totale omkostninger for regionale lønforskelle,

imens der på outputsiden korrigeres for bymæssighed ved brug af en tæthedskorrekti-

on baseret på aftagenumre. Desuden foretages der en efteranalyse (second stage) af

effektiviteten på de mulige rammevilkår, der er identificeret, og som ikke er korrigeret

for i selve modellen.

Der foretages en randundersøgelse og en outlier-test i både DEA og SFA, med sigte

på at netvirksomhedernes effektivitetspotentiale bliver fastsat i forhold til sammenligne-

lige netvirksomheder. Netvirksomheder, som i beregningerne skiller sig ekstremt ud fra

de øvrige netvirksomheder, og som har en særlig stor indflydelse på de endelige effek-

tiviseringspotentialer, fjernes.

Ekstremværdi

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

Side 14 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ekspertgruppens konkrete forslag til en ny benchmarkingmodel er baseret på tilgængelige data for

2014. Ekspertgruppens anbefalinger indeholder også anbefalinger til procedurer for den fremadret-

tede genberegning af benchmarkingmodellen samt en række særlige fokusområder i forbindelse

opdatering af datagrundlaget. Herudover indeholder ekspertgruppens rapport en række anbefalin-

ger til det fremtidige analysearbejde, der forventes udført i forbindelse med genberegning af mo-

dellen i 2018. Procedurer for genberegning af benchmarkingmodellen samt anbefalinger til det

fremtidige analysearbejde er beskrevet i afsnit 4 om Fremtidig fastsættelse af benchmarkingmodel.

Modellen forventes første gang at finde anvendelse til beregning af netvirksomhedernes økonomi-

ske effektiviseringspotentialer og udmøntning af krav i 2018 baseret på data for 2017.

2.3.

Principper for udmøntning af effektiviseringskrav

Benchmarkingekspertgruppens vurdering af opgaverne i kommissoriet er, at ekspertgruppens an-

befalinger ikke skal indeholde en konkret model for udmøntningen af effektiviseringskrav. Det er

dog ekspertgruppens vurdering, at ekspertgruppen har en forpligtelse til at overbringe modellen på

en ansvarlig måde. Derfor vil ekspertgruppen viderebringe

retningslinjer

til udmøntning, og hvilke

overvejelser der bør gøres i forhold til at sikre, at benchmarkingen af de danske netvirksomheder

fører til rimelige krav.

Energitilsynet bør følge nedenstående retningslinjer ved udformning af den konkrete model til ud-

møntning af effektiviseringskrav, med mindre andre væsentlige hensyn taler for en tilpasning af

metoden.

Udmøntningen af effektiviseringskrav med den nye benchmarkingmodel skal i henhold til kommis-

soriet tage hensyn til, at benchmarkingen skal være teknologineutral og dermed ikke tilgodese

hverken driftstunge eller investeringstunge løsninger. Dette bidrager til, at benchmarkingmodellen

giver netvirksomhederne incitament til at vælge de løsninger, der mest omkostningseffektivt leverer

de nødvendige ydelser.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at alle omkostninger bør indgå i benchmarkingen af net-

virksomhederne, det vil sige at effektiviseringspotentialerne og effektiviseringskravet skal hen-

holdsvis beregnes og udmøntes på de totale omkostninger, dvs. et grundlag der består af både

driftsomkostninger og kapitalomkostninger. Ved beregning af effektiviseringspotentialerne skal der

anvendes et omkostningsgrundlag, hvor alene de omkostninger, som vurderes at være ikke-

sammenlignelige, kan trækkes ud af omkostningsgrundlaget. Ved udmøntning af kravet skal der

anvendes et udmøntningsgrundlag, hvor alene de omkostninger, som vurderes at være ikke-

påvirkelige, kan trækkes ud af grundlaget.

En stor andel af kapitalomkostningerne vil set i forhold til driftsomkostningerne være mindre påvir-

kelig på kort sigt, da mange investeringer i nettet har en levetid på op til 40 år. Derfor bør der tages

specifikke hensyn til, hvor stor en andel af henholdsvis kapitalomkostningerne og driftsomkostnin-

gerne der med rimelighed kan påvirkes inden for reguleringsperioden.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at andelen af det opgjorte effektiviseringspotentiale, der

hvert år skal omregnes til et effektiviseringskrav, skal være lavere på afskrivninger set i forhold til

driftsomkostninger.

Side 15 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det anbefales, at Energitilsynet tager et øget forsigtighedshensyn i forbindelse med udmøntning af

individuelle effektiviseringskrav for de to netvirksomheder, der alene har net på 50 kV niveau, så-

fremt modellen fremadrettet anvender aftagenumre som en cost driver. Netvirksomheder der alene

har net på 50 kV adskiller sig fra øvrige distributionsvirksomheder ved at have meget få aftage-

numre.

Ekspertgruppen anbefaler endeligt, at Energitilsynet i første reguleringsperiode fastsætter et kon-

kret loft for hvor stort et effektiviseringspotentiale (i procent) der kan fastsættes for individuelle net-

virksomheder. I den efterfølgende periode, hvor datakvaliteten og benchmarkingmodellen er vide-

reudviklet, bør loftet lempes.

Side 16 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3. Vurdering af den nye benchmarkingmodel

I dette afsnit gives en gennemgang Benchmarkingekspertgruppens vurdering af, i hvilken grad de

samlede anbefalinger i ekspertgruppens afsluttende rapport har opfyldt de i kommissoriet opstille-

de opgaver.

3.1.

Benchmarkingmodellens opfyldelse af kommissoriet

I Benchmarkingekspertgruppens kommissorium er der kort opsummeret, hvilke opgaver ekspert-

gruppens arbejde består i, jf. afsnit 1.1 om baggrund for ekspertgruppens afsluttende rapport. Den

korte opsummering indeholder syv punkter, som ekspertgruppen vurderer, er blevet behandlet i de

samlede anbefalinger til Energitilsynet.

Det er derudover Benchmarkingekspertgruppens vurdering, at arbejdet med at udvikle og anbefale

en ny model til benchmarking af netvirksomheder også skal i) inddrage internationale erfaringer i

analysearbejdet, ii) bygge på fagligt anderkendte metoder, iii) basere sig på netvirksomhedernes

leverede ydelser og totalomkostninger, og iv) udvikle en robust og valid benchmarking model.

3.2.

Udvalgte regulatorers benchmarkingmodeller

I estimeringen af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og effektiviseringspotentialer er det

essentielt, at beregningerne sker på et valideret datasæt, men også at beregningsmetoderne er

robuste og metoderne er fagligt anerkendte. Dette sikrer, at resultaterne bliver retvisende, og at

der er en stor forståelse samt gennemsigtighed i benchmarkingmodellen og beregningsmetoderne

for effektiviseringspotentialerne.

Benchmarkingekspertgruppen vurderer, at den i rapporten anbefalede model bygger på fagligt og

praktisk anerkendte metoder, der er praktisk anvendelige. Eksempelvis anvendes tilsvarende me-

toder af nationale såvel som internationale regulatorer af forsyningsvirksomheder. Modellens resul-

tater og beregnede effektiviseringspotentialer er desuden blevet valideret og robusthedstjekket.

Det er nærmere illustreret i Tabel 4, hvordan ekspertgruppens anbefalinger til en ny benchmar-

kingmodel flugter med internationalt anvendte metoder. Dette er reflekteret ved blandt andet at (i)

anvende DEA- og SFA-benchmarkingteknikker, (ii) anvende en bedst-af-flere tilgang, (iii) inkludere

et forrentningselement i omkostningsgrundlaget for CAPEX samt (iv) anvende cost drivere der og-

så er anvendt i udvalgte europæiske energiregulatorers benchmarkingmodeller. Det er samlet set

Benchmarkingekspertgruppens vurdering, at ekspertgruppens anbefalinger leder til en benchmar-

kingmodel, der er betydeligt forbedret, set i forhold til den netvolumenmodel, som Energitilsynet

anvender i dag.

Side 17 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 4 |

Benchmarkingmodeller i udvalgte lande

Danmark

Ekspertgruppens

anbefaling

Antal netvirksomheder

Reguleringsperiode

Overordnet regulerings-

model

Omkostningsgrundlag

2018-2022

Danmark

Eksisterende

1-årige perioder

160

2016-2019

TOTEX

136

2013-2017

TOTEX

2016-2019 og

2020-2023

OPEX

TOTEX

~200

2014- 2018

2014-2018

Sverige

Norge

Finland

Tyskland

Østrig

TOTEX OPEX tillagt bogførte

afskrivninger

(Bogført CAPEX tillagt

en WACC-forrentning

af aktivbasen)

(bogført CAPEX) (bedst-af-to tilgang af

bogført og standardi-

seret CAPEX)

1. Transformer-

kapacitet

2. Antal tilslutninger

3. Længde af luftled-

ninger

1. Længde af høj-

spændingsnet

2. Antal stationer

3. Antal tilslutninger

1. Antal tilslutninger

3. Transporteret

mængde energi

(bedst-af-flere tilgang (bedst-af-flere tilgang

af bogført og standar- af bogført og standar-

diseret CAPEX)

1. Areal for netområde 1. Peak Load type 1

2. Peak Load type 2

3. Peak load

Cost drivere

1. Norm-grid: Aggregat 1. Netkomponenter

af netkomponenter.

2. Nettospidsbelast-

ning: Timeværdier fra

udvekslingsmålere i

nettet. Alternativt

leveret mængde: Det

samlede mængde af el

som leveres til kunder-

ne, målt i kWh.

3. Aftagenumre: Sam-

let antal af kunder der

er tilkoblet til nettet.

2. Længde af elnettet 2. Antal tilslutninger

3. Netværkets vægte-

4. Længde af elnettet de længde

eller

4. Værdi af ikke leve-

ret energi

3. Længde af høj-

spændingsnet

4. Længde af mellem-

spændingsnet

5. Længde af lav-

spændingsnet

Benchmarkingmetode

DEA og SFA

Bedst-af-to tilgang

Netvolumen

DEA

(SFA back-office)

DEA

StoNED

DEA og SFA

Bedst-af-flere tilgang

DEA (to modeller) +

MOLS

Vægtet gennemsnit

Konstant

Skalaafkast (ved DEA)

Modelform (ved SFA)

Konstant

Normeret lineær

Konstant

Loglineær

Konstant

Voksende

Normeret lineær

Kilde: Sekretariatets dialog med udenlandske regulatorer, oplysninger fra el-regulatorers

hjemmesider, ”Trends in electricity distribution network in North West Europe”

Frontier

Economics 2012, ”Metodik for bestamning av effektiviseringskrav i intaktsramsregleringen for elnatsforetag, REMISS” (2015), Energimarknadsinspektionen

samt

rapporten ”Deloitte, Netselskabernes opgaver og regulering på elmarkedet i udvalgte europæiske lande, 2013”.

Note: IR = Indtægtsrammeregulering, AB = afkastbaseret regulering, OPEX = Driftsomkostninger, CAPEX = Afskrivninger, TOTEX = Totalomkostninger.

Side 18 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

3.3.

Benchmarking baseret på ydelser

For at konstruere en saglig og valid benchmarkingmodel er det centralt at identificere, hvilke ydel-

ser der er omkostningsdrivende for netvirksomhederne, samt hvilke ydelser der bedst forklarer

omkostningsvariationerne mellem netvirksomhederne. Benchmarkingekspertgruppen har bestræbt

sig på at etablere en ny benchmarkingmodel baseret på målbare ydelser, der skaber direkte værdi

for kunderne. Direkte ydelser til kunder er f.eks. størrelsen af energileverancen, håndtering af in-

stallationsblanketter samt leveringssikkerhed.

Det har imidlertid vist sig, at en benchmarkingmodel, som er baseret på de totale omkostninger,

ikke opnår den samme høje forklaringsgrad, når der udelukkende anvendes direkte målbare ydel-

ser i benchmarkingmodellen. Der kan i stedet for direkte målbare ydelser anvendes andre forhold,

der vurderes at kunne træde i stedet for en ikke-målbar ydelse

–

en såkaldt proxyvariabel.

I Figur 1 ses en illustration af forskellene mellem en model, der alene er baseret på netvirksomhe-

dernes direkte ydelser, og en model baseret på en kombination af direkte ydelser samt proxyvari-

able.

Figur 1 |

Illustration af proces for validerings- og robusthedstjek af modellen

Model alene baseret på direkte ydelser

Totalomkost-

ninger

Effektivitet

Driftsomkostninger

Målbare ydelser

Forklaret variation

Ineffektivitet

Afskrivninger

Ikke målbare ydelser

Uforklaret

variation

Model baseret på direkte ydelser og proxyvariable

Totalomkost-

ninger

Driftsomkostninger

Målbare ydelser

Forklaret variation

Effektivitet

Afskrivninger

Proxyvariable

Uforklaret variation

Ineffektivitet

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

Som det er illustreret i figuren, er en model, der alene er baseret på direkte ydelser, ikke god til at

forklare variationerne i netvirksomhedernes totale omkostninger, da de direkte målbare ydelser

ikke i tilstrækkelig grad afspejler sammensætningen af omkostningerne i netvirksomhederne. Kon-

sekvensen heraf er, at netvirksomhederne vil få beregnet store effektiviseringspotentialer, da den

del af variationen i omkostningerne på tværs af netvirksomheder, der ikke kan forklares, vil fremstå

som ineffektivitet.

Det modsatte er tilfældet, når netvirksomhederne får beregnet effektiviseringspotentialer på bag-

grund af en benchmarkingmodel, som er baseret på både direkte ydelser og proxyvariable. En

sådan model kan forklare størstedelen af variationen i netvirksomhedernes totale omkostninger, og

Side 19 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

de beregnede effektiviseringspotentialer vil således afspejle den effektivitet, der er til stede i bran-

chen.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler derfor, at modellen, til trods for en ambition om alene at

anvende direkte ydelser, bør baseres på en kombination af både direkte ydelser og proxyvariable.

Ekspertgruppen vurderer, at der ved anvendelse af direkte ydelser samt proxyvariable opnås den

bedste benchmarkingmodel til brug for beregning af netvirksomhedernes individuelle effektivise-

ringspotentialer.

Det skal hertil bemærkes, at branchen og netvirksomhederne, der har deltaget i nedsatte arbejds-

grupper, generelt har været enige i ekspertgruppens synspunkt om, at det ikke er muligt udeluk-

kende at basere en ny benchmarkingmodel på direkte målbare ydelser, men at det i lighed med

praksis i andre europæiske lande også er nødvendigt at inddrage proxyvariable for virksomheder-

nes ydelser.

3.4.

Modellens robusthed

Ved beregningerne af netvirksomhedernes individuelle effektivitet er det relevant at afdække, hvor-

vidt modellens resultater er robuste. En robust model sikrer, at netvirksomhederne ikke udsættes

for store variationer i den tilladte indtægtsramme, og at forbrugernes tariffer dermed udvikler sig

mere stabilt.

Modellens resultater og beregnede effektiviseringspotentialer har gennemgået et omfattende og

dybdegående validerings- og robusthedstjek, og ekspertgruppen vurderer, at arbejdet har været

særdeles omfattende sammenlignet med, hvad der er almindelig praksis på sammenlignelige om-

råder indenfor regulering både nationalt såvel som internationalt.

I modeludviklingsarbejdet er der foretaget analyser af modellens såvel som dataenes robusthed.

Disse analyser indebærer en omfattende gennemgang af, hvilke mål for de totale omkostninger,

som skal anvendes i benchmarkingmodellen, samt hvilke ydelser som skal anvendes til at estimere

netvirksomhedernes effektivitet. Desuden er der i modeludviklingen taget højde for den eksisteren-

de branchestruktur, og derfor er en række af modelspecifikationerne foretaget med henblik på at

undgå, at bestemte typer af netvirksomheder tilgodeses i modelberegningerne. Derudover er der

foretaget analyser, som omfatter undersøgelse af frontvirksomhederne, sammenligning af histori-

ske data, samt genberegning af modellen, hvor der anvendes historiske data. Ved at sammenligne

med historiske data er det afdækket, hvorvidt netvirksomhedernes effektivitet er afhængig af gode

resultater for enkelte år sammenlignet med at anvende et gennemsnit baseret på flere års data.

Gennem hele udviklingsfasen er der undersøgt alternative opgørelsesmetoder og modelspecifika-

tioner. Ligeledes har der været stor fokus på efteranalyser af resultaterne for at sikre, at bench-

markingmodellen er robust. Hele udviklingsarbejdet har været en iterativ proces, hvoraf de alterna-

tive modeller løbende er blevet evalueret. Processen er illustreret i nedenstående figur.

Side 20 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Figur 2 |

Illustration af proces for validerings- og robusthedstjek af modellen

Opgørelse af omkostningsgrundlaget

(Opgørelse af totalomkostninger og

håndtering af særlig omkostninger)

Cost driver-analyse

(udvægelse af ydelser)

Modelvalidering og robusthedstjek

(undersøgelse af historisk udvikling, størrelse,

frontvirksomhederne, leveringskvalitet og

fordyrende rammevilkår)

Specifikation af model (metode,

modelform og skalaafkast,

håndtering af outliere)

Efterkorrektion af

rammevilkår

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

3.5.

Repræsentativ for branchen

Modellens resultater og beregnede effektiviseringspotentialer er blevet valideret og robustheds-

tjekket ved at undersøge for blandt andet outliere, samt hvilke netvirksomheder der er repræsente-

ret på den effektive rand. Sidstnævnte for at sikre, at den effektive rand udgør et robust sammen-

ligningsgrundlag for alle netvirksomheder i modellen.

Ved undersøgelse af den effektive rand er det undersøgt, hvilke netvirksomheder der er repræsen-

teret på den effektive rand, såvel som hvilke netvirksomheder der har de største effektiviseringspo-

tentialer i modellen, og om disse repræsenterer bestemte netvirksomheder, i form af de ydelser de

leverer, og de rammevilkår de er underlagt.

Det er eksempelvis analyseret om netvirksomheder, der har drift på 50 kV nettet er forklarende for,

hvilken økonomisk effektivitet benchmarkingmodellen beregner. Ligeledes er det undersøgt om

netvirksomhedernes størrelse, målt ved leveret mængde, er forklarende for hvilken økonomisk

effektivitet benchmarkingmodellen beregner. Analyserne viser, at der ingen signifikant sammen-

hæng er mellem disse forhold, og den økonomisk effektivitet benchmarkingmodellen beregner.

Netvirksomheder med disse karakteristika er både repræsenteret på den effektive rand samt

blandt de netvirksomheder, der har de største effektiviseringspotentialer.

Side 21 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ekspertgruppen anerkender, at netvirksomheder der alene har net på 50 kV selskaber adskiller sig

fra øvrige distributionsvirksomheder ved ikke at have opgaver med kundehåndtering. Netvirksom-

heder der alene har net på 50 kV har således meget få aftagenumre, som er en af cost driverne i

den anbefalede benchmarkingmodel baseret på 2014-data. Ekspertgruppen vurderer derfor, at

antal aftagenumre bør udgå som cost driver for de to netvirksomheder, der alene har net på 50 kV,

når deres effektivitet skal fastsættes. Dette kan dog øge usikkerheden med hensyn til beregnin-

gerne af de individuelle effektiviseringskrav for de to netvirksomheder. Ekspertgruppen anbefaler

derfor, at Energitilsynet tager et øget forsigtighedshensyn i forbindelse med udmøntning af indivi-

duelle effektiviseringskrav for de to netvirksomheder, der alene har net på 50 kV niveau.

I modeludviklingen er der herudover taget højde for den eksisterende branchestruktur, som er ka-

rakteriseret ved relativt få store netvirksomheder samt mange små netvirksomheder. En række af

modelspecifikationerne er eksempelvis foretaget med henblik på at undgå, at bestemte typer af

netvirksomheder tilgodeses i modelberegningerne, således at modelspecifikationerne er neutrale i

forhold til f.eks. størrelsen af netvirksomhederne.

En antagelse om konstant skalaafkast i DEA-modellen er eksempelvis medvirkende til at bidrage

til, at benchmarkingmodellen ikke er til hinder for strukturel udvikling af branchen. Antagelsen vur-

deres desuden at være rimelig, da det antages, at det hverken er en ulempe at være en stor eller

lille netvirksomhed. Netvirksomheder over og under en bestemt størrelse vil ikke blive tilgodeset

ved konstant skalaafkast, da ingen netvirksomheder vil blive behandlet anderledes alene af-

hængigt af netvirksomhedens størrelse. Modsat kan et stigende, aftagende og varierende skalaaf-

kast potentielt være til hinder for strukturel udvikling, da disse skalaafkast kan risikere at skævvide

incitamenter, når netvirksomheder fusionerer.

I modelleringen af SFA-modellen anvendes en normeret lineær modelspecifikation. Modelspecifi-

kationen vurderes i lighed med antagelsen om konstant skalaafkast i DEA-modellen, at tage højde

for den eksisterende branchestruktur. Et alternativ til at anvende en normeret lineær modelspecifi-

kation er en log-lineær modelspecifikation. Det kan ikke udelukkes, at en log-lineær SFA-model

kan være relevant at anvende, når benchmarkingen skal gentages på baggrund af data for 2017.

Fremadrettet er det op til Energitilsynet at fastsætte og afveje de kriterier, som lægges til grund for

anvendelse af henholdsvis normeret lineær eller log-lineær SFA-model.

I den anbefalede model er der endvidere anvendt et mål for norm-grid, der beskriver netvirksom-

hedernes fysiske aktiviteter. Dette mål er i stand til at afspejle de forskelle der er i distributionsnet-

tene på tværs af netvirksomhederne i forhold til f.eks. størrelse og kompleksitet.

Det er samlet set ekspertgruppens vurdering, at den anbefalede model i rapporten, ikke domineres

af netvirksomheder af en bestemt type. Der er generelt en bred repræsentation af netvirksomheder

på den effektive front. Modellen vurderes således at være repræsentativ for branchen.

Side 22 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

4. Fremtidig fastsættelse af benchmarkingmodel

Benchmarkingekspertgruppens samlede anbefalinger på kort sigt er baseret på 2014-data. Ek-

spertgruppen anbefaler imidlertid, at der i forbindelse med genberegning samt revurdering af mo-

dellen i 2018 på baggrund af data for regnskabsåret 2017 foretages en analyse tilsvarende den,

der er blevet udarbejdet i forbindelse med nærværende rapport.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at analysen i 2018 på baggrund af data fra regnskabsåret

2017 tager udgangspunkt i følgende procedure for genberegning af modellen:



Analyse af opgørelse af netvirksomhedernes totale omkostninger

Cost driver-analyse samt identifikation af rammevilkår

Specifikation af beregningsmodeller

Modelvalidering og robusthedstjek

4.1.

Anvisninger til procedurer for genberegning af den nye benchmarking-

model

Herunder er en sammenfatning af de anbefalinger, som Benchmarkingekspertgruppen har afleve-

ret til Energitilsynet. For en detaljeret gennemgang af anbefalingerne, henvises til den afsluttende

benchmarkingrapport.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler:

Metode:



At effektiviseringspotentialerne estimeres ved brug af en DEA-model (Data Envelopment Ana-

lysis) med konstant skalaafkast og en normeret lineær SFA-model (Stochastic Frontier Analy-

sis). Dette forudsætter dog, at de statistiske test bekræfter brug af konstant skalaafkast i DEA

og en normeret lineær model i SFA.



At den af de to ovennævnte modeller, som resulterer i den højeste effektivitet for den indivi-

duelle netvirksomhed, anvendes til at fastsætte effektiviseringskravet. Ekspertgruppen anbe-

faler, at denne metode fastholdes ved genberegning.

Data:



At der i forbindelse med genberegning samt revurdering af modellen i 2018 foretages en ana-

lyse tilsvarende den, der er blevet udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne til den nye

benchmarkingmodel baseret på 2014-data.



At der foretages en ny indsamling af data for regnskabsåret 2017. Dataindsamlingen skal

blandt andet omfatte antal netkomponenter, data vedrørende transformerkapacitet, GIS-

fordelinger, lønstatistikker, opdaterede omkostningsvægte og opgørelse af nettab.

Input:



At det bør undersøges nærmere, om der er grundlag for at standardisere kapitalomkostnin-

gerne.



At Energitilsynet skal undersøge, hvordan nettabet på længere sigt bør håndteres i bench-

markingmodellen.

Side 23 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Output:



At der på baggrund af 2014-data anvendes tre ydelser (output) i beregningerne af effektivise-

ringspotentialerne, hhv. tæthedskorrigeret norm-grid, antal aftagenumre og nettospidsbelast-

ning eller alternativt leveret mængde.



At der ved genberegningen af benchmarkingmodellen på ny foretages en cost driver-analyse

for at identificere om de tre ydelser også kan anvendes i modellen baseret på 2017-data. I

vurderingen af ydelserne bør der både lægges vægt på den begrebsmæssige betydning så-

vel som den statistiske signifikans.

Rammevilkår:



At der i benchmarkingmodellen korrigeres for regionale lønforskelle og bymæssighed.



At der foretages en second stage analyse, for at identificere om der er nogle af de i rapporten

beskrevet mulige rammevilkår, som der fremadrettet bør korrigeres for.



At der i forbindelse med genberegning i 2018 ligeledes udføres en second stage analyse for

at identificere mulige rammevilkår.

Ekstremværdi:



At der foretages en randundersøgelse og outlier-test i både DEA- og SFA-modellen. Dette

gøres for at sikre, at netvirksomhedernes effektivitetspotentiale bliver fastsat i forhold til sam-

menlignelige netvirksomheder, samt at sikre at effektiviseringspotentialerne ikke fastsættes

på et urimeligt niveau.



At der ved genberegning i 2018 ligeledes udføres en randundersøgelse og outlier-test.

4.2.

Opdatering af datagrundlag og genberegning på 2017-data

For at kunne udarbejde en analyse lignende den, der er foretaget i forbindelse med Benchmar-

kingekspertgruppens anbefalinger til den nye benchmarkingmodel, anbefaler ekspertgruppen, at

der i 2018 indhentes data for regnskabsåret 2017 tilsvarende det, der er indhentet i forbindelse

med analysen i nærværende rapport.

Ekspertgruppen finder imidlertid, at der for en række forhold, skal foretages justeringer samt analy-

ser af data, som kan biddrage til, at kvaliteten af de anvendte data forbedres, samt at dataene

præciseres, således at dataene i højere grad afspejler den pågældende ydelse. Endvidere er der

forhold, som det ikke har været muligt at indsamle data for på kort sigt baseret på 2014-data. Det

er ekspertgruppens anbefaling, at der i 2018 indsamles data for disse forhold.

I Tabel 5 ses en oversigt over de data, som ekspertgruppen anbefaler særlig fokus på i forbindelse

med dataindsamlingen i 2017. Benchmarkingekspertgruppen bemærker, at der udover de forhold

som er belyst i tabellen, er udarbejdet en konterings- og indberetningsvejledning, jf. bilag 3 til den

afsluttende rapport. Konterings- og indberetningsvejledningen forventes at bidrage til, at data-

grundlaget for regnskabsåret 2017 generelt bliver mere robust og ensrettet, end det hidtil har væ-

ret.

Side 24 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 5 |

Særlige fokusområder i forbindelse med opdatering af datagrundlaget i 2018

Data

Transformerkapacitet

Datakilde

Nye indberetningsskemaer

som skal udfyldes med

2017-data og indsendes til

Energitilsynet i 2018.

Data indhentet fra Energi-

net.dk for regnskabsåret

2017.

Anvendelse i modellen

Den installerede transformerkapacitet er en mulig

ydelse i modellen, hvorfor det er af stor betydning at

dataene for kapaciteten er til rådighed, og at de er af

høj kvalitet.

Netvirksomhedernes nettospidsbelastning er identifi-

ceret som en ydelse i den nye benchmarkingmodel.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler imidlertid, at

det på sigt undersøges om, der i opgørelsen af målet

for nettospidsbelastning bør tages højde for decen-

tral produktion.

Såfremt det på længere sigt ikke er muligt at hæve

kvaliteten af opgørelsesmetoden for nettospidsbe-

lastning, herunder at få data der tager højde for de-

central produktion, vurderes leveret mængde at væ-

re et godt alternativ til at beskrive netvirksomheder-

nes transportopgave.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at an-

skaffe målinger af den nødvendige præcision og

dermed til at foretage en benchmarking af det fysiske

nettab. På sigt bør nettab indarbejdes i benchmar-

kingen af netvirksomhederne.

Nettospidsbelastning

Nettab

Indberetninger fra netvirk-

somhederne, samt en un-

dersøgelse af netvirksom-

hedernes kontrol af fysisk

nettab og indkøb af el til at

dækker det fysiske nettab.

Indsamle data vedrørende

netvirksomhedernes faktisk

anvendte levetider for net-

komponenterne.

Levetider for netkom-

ponenter

Nettets alder er beskrevet som et muligt rammevil-

kår. For at undersøge betydningen af nettes alder,

anbefaler ekspertgruppen, at Energitilsynet fastlæg-

ger, hvilke levetider som netvirksomhederne anven-

der til netkomponenterne.

Det konstruerede norm-gridmål skal summeres med

vægte. Driftsomkostnings- og afskrivningsvægtene,

som anvendt i modellen på nuværende tidspunkt, er

baseret på oplysninger fra før 2010. Det er således

ekspertgruppens vurdering, at omkostningsvægtene

skal genberegnes med sigte på, at forholdene mel-

lem netkomponenterne, som indgår i norm-gridmålet

er korrekte.

Regionale lønforskelle er identificeret som et ram-

mevilkår. Ekspertgruppen anbefaler, at såfremt der

kan indsamles valide informationer om regionale

lønforskelle, bør disse korrigeres i netvirksomheder-

nes totale omkostninger, inden der foretages en cost

driver-analyse og potentialeberegninger i DEA og

SFA-modeller.

Omkostningsvægte

Indsamle data fra netvirk-

somhederne

Regionale lønforskelle

Der foreligger på nuværen-

de tidspunkt ingen officielle

data, hvorfor ekspertgrup-

pen anbefaler, at Energitil-

synet inden 2018 undersø-

ger om der kan indsamles

mere valide data for regio-

nale lønforskelle.

Kilde: Sekretariatet for Benchmarkingekspertgruppen.

Side 25 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

4.3.

Indsamle GIS-data og udarbejde nyt værktøj

Bymæssighed er identificeret som et væsentligt rammevilkår. Eldistributionsnettets placering vur-

deres at have stor betydning for omkostninger forbundet med drift og vedligeholdelse samt om- og

udbygning af nettet. Det er eksempelvis mindre omkostningsfyldt at lægge et kabel på landet, hvor

kablerne lægges i åbent og lettilgængeligt terræn end i tæt bebyggede områder med en høj by-

mæssighed.

En metode at korrigere for bymæssighed er ved en tæthedskorrektion baseret på GIS-data. Be-

tegnelsen ’GIS’

står for

geografisk informationssystem,

og er et IT-værktøj, som anvendes til at

kortlægge distributionsnettene i netvirksomhedernes driftsmæssige områder.

Dansk Energi har tilbage i 2008 i samarbejde med Atkins udviklet et GIS-filter med zoneinddeling,

som netvirksomhederne kan anvende ved opgørelsen af fordelingen af netkomponenter i city, by

og land. Der er indsamlet GIS-data

baseret på Dansk Energis og Atkins’ GIS-filter

i forbindelse

med etableringen af datagrundlaget

for udarbejdelse af den nye benchmarkingmodel i 2016.

Der har dog vist sig at være to udfordringer i forbindelse med de nuværende indberettede GIS-

data. Den umiddelbart største udfordring er, at der vurderes at være fejl i de nuværende zoneind-

delinger, således at zonerne ikke afspejler de konkrete forhold, som gør sig gældende i de speci-

fikke områder. Den anden udfordring er forbundet med mangelfulde indberetninger af GIS-data fra

netvirksomhederne, hvilket primært skyldes, at det ikke har været muligt for en stor del af netvirk-

somhederne at anvende GIS-filteret, og flere netvirksomheder har derfor anvendt deres eget skøn

af fordelingen mellem city, by og land.

Anvendelse af GIS-data forudsætter således, at GIS-kortet med zoneinddeling opdateres, så GIS-

kortet afspejler de korrekte zoner, samt at der gennemføres ensretning af GIS-data, dvs. at alle

netvirksomheder indberetter data baseret på deres GIS-systemer. Ekspertgruppen anbefaler der-

for, at Energitilsynet fremadrettet bør udvikle et lignende værktøj, som netvirksomhederne kan an-

vende til brug for indberetning af fordelingen af netkomponenter efter zoner, og således reducere

usikkerheden omkring de estimerede omkostningsforhold mellem city, by og land. I den forbindelse

anbefales Energitilsynet at kigge nærmere på zone-inddelingerne, så GIS-kortet i højere grad af-

spejler netvirksomhedernes reelle omkostningsforskelle på tværs af geografisk område.

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at der anvendes en mere simpel metode til at tage højde

for bymæssighed, indtil der foreligger GIS-data af tilstrækkelig kvalitet. Ekspertgruppen anbefaler

således, at der indtil da anvendes en tæthedskorrektion baseret på antal aftagenumre. Denne me-

tode har vist sig at være statistisk signifikant og giver også begrebsmæssig mening.

4.4.

Standardisering af kapitalomkostninger

Formålet med at standardisere netvirksomhedernes kapitalomkostninger til brug for benchmar-

kingmodellen består grundlæggende i at gøre netvirksomhedernes omkostninger mere sammen-

lignelige og således forsøge at korrigere for forskelle i regnskabspraksis (f.eks. levetid) og forskelle

i anskaffelsestidspunktet af aktiverne.

Benchmarkingekspertgruppen har diskuteret problemstillingen vedrørende anvendelsen af stan-

dardiserede kapitalomkostninger i benchmarkingmodellen. Diskussionen har blandt andet omhand-

Side 26 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

let, hvilke problemstillinger der kan være forbundet med at anvende hhv. standardiserede kapital-

omkostninger og ikke-standardiserede kapitalomkostninger i opgørelsen af totalomkostningerne i

den nye benchmarkingmodel.

For at undersøge hvilken af de to typer af kapitalomkostninger, som bør anvendes i benchmar-

kingmodellen, skal de standardiserede omkostninger i første omgang opgøres for netvirksomhe-

derne. Dette er ikke en triviel opgave, da det typisk vil kræve, at netvirksomhederne skal flere år

tilbage i regnskabsbøgerne for at fremskaffe det nødvendige datamateriale. Det har ikke været

muligt at foretage en sådan analyse på baggrund af det eksisterende datagrundlag og indenfor

tidsrammen af ekspertgruppens arbejde. Ekspertgruppen anbefaler derfor, at Energitilsynet igang-

sætter en dataindsamling i 2017, som kan anvendes til at gennemføre en behovsanalyse af, om

der er grundlag for at anvende standardiserede kapitalomkostninger i den nye benchmarkingmo-

del.

4.4.1. Standardiseringshensyn

Benchmarkingekspertgruppen har oplistet en række hensyn, som ekspertgruppen anbefaler at en

given metode til standardisering af kapitalomkostninger i den nye benchmarkingmodel skal opfyl-

de.

Hensynene bidrager til, at der ikke opstår uhensigtsmæssigheder andre steder i benchmarkin-

gen/reguleringen i forbindelse med en standardisering af kapitalomkostningerne.

Hensynene er følgende:

Rimelig sammenligning af netvirksomhederne



Udgangspunktet for at foretage en standardisering af kapitalomkostningerne er at

opnå en rimelig sammenligning af netvirksomhederne. Hypotesen er, at der i et eller

andet omfang er behov for at standardisere for at opnå sammenlignelighed.

Incitament til effektive investeringer



Kapitalomkostningerne må ikke standardiseres i et omfang, så alle virksomheder

bliver ens uanset deres evne til at drive en effektiv virksomhed. En fuld standardise-

ring vil udligne alle forskelle på kapitalsiden mellem netvirksomhederne inklusiv dår-

lige beslutninger og ineffektivitet. En fuld standardisering vil således ikke opfylde

hensyn II.

Ikke incitament til at udskifte net i utide



Det er vigtigt, at netvirksomhederne har et incitament til at drive deres kapitalappa-

rat i overensstemmelse med aktivernes reelle levealder, dvs. standardiseringen må

ikke gennemføres således, at der tilskyndes til at udskifte nettet før det reelt er nød-

vendigt. Dette kan være tilfældet, hvis netvirksomheden bliver belastet af en stan-

dardværdi (annuitet) i sine kapitalomkostninger fremfor den bogførte værdi.

Administrerbart



I relation til om standardiseringsmetoden er administrerbar, er det specielt vigtigt om

adgangen til historiske data er muligt, og dels hvad det kræver af netvirksomheder-

ne at skulle indberette til benchmarkingen fremadrettet.

II.

III.

IV.

Side 27 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

”Fitter” til data



Den standardiseringsmetode, som bliver beskrevet bedst af data, og som giver

bedst modelmæssig sammenhæng, bør vælges. Det kan også vise sig, som det var

tilfældet i Sverige, at det ikke bidrog med særlig meget ekstra forklaring at bruge

standardiserede kapitalomkostninger, hvorfor det blev undladt i den svenske model.

Sammenhæng mellem regnskabsprincipper i BM og økonomisk regulering



Der kan være fordele forbundet med at anvende de samme principper i f.eks. regu-

leringsregnskabet og indberetningen til benchmarkingen. Den administrative byrde

reduceres for netvirksomhederne, og det vil være muligt at validere tallene i forhold

til hinanden.

Neutral overfor forskellige typer af opgaveløsning (OPEX/CAPEX)



En eventuel standardisering må ikke ske på bekostning af, at der skal være en neu-

tralitet mellem om en netvirksomhed vælger at investere i ny kapacitet (investering)

eller vælger at øge driftsomkostningerne (f.eks. smart grid).

VI.

VII.

4.4.2. Standardiseringsmetoder i forhold til standardiseringshensyn

Benchmarkingekspertgruppen har diskuteret en række forskellige standardiseringsmetoder, og er

nået frem til at metoderne kan opsummeres til to overordnede metoder til brug for en eventuel

standardisering af netvirksomhedernes kapitalomkostninger, henholdsvis genanskaffelsesværdier

og standardværdier. Begge metoder opfylder i vidt omfang de opstillede standardiseringshensyn.

Genanskaffelsesværdier

Netvirksomhedernes kapitalomkostninger kan beregnes på baggrund af en opgørelse af anlægs-

aktiverne til genanskaffelsesværdier f.eks. pr. 1. januar 2017, baseret på netvirksomhedernes hi-

storiske anskaffelsesværdier tilbage til erhvervelsestidspunktet korrigeret for inflation og standard-

levetid.

Genanskaffelsesværdier beregnes af de enkelte aktiver ved hjælpe af en inflationskorrektion af de

faktiske anskaffelsespriser. Genanskaffelsesværdien afskrives derefter i forhold til en standardle-

vetid for det pågældende aktiv, der er ens på tværs af netvirksomhederne.

Standardværdier

Netvirksomhedernes kapitalomkostninger beregnes på baggrund af en opgørelse af anlægsakti-

verne f.eks., pr. 1. januar 2017 til standardpriser og standardlevetider.

Genanskaffelsespriser opgøres via anvendelse af standardpriser, der er ens på tværs af netvirk-

somhederne uanset den faktiske købspris. Genanskaffelsesværdien afskrives i forhold til en stan-

dardlevetid for det pågældende aktiv, der er ens på tværs af netvirksomhederne.

Som udgangspunkt forudsætter begge metoder en faldende omkostningsprofil, hvor omkostnin-

gerne set over tid falder i forhold til niveauet ved anskaffelsestidspunktet. Begge metoder kan imid-

lertid udbygges til at anvende en annuitets-tilgang, hvor omkostningsprofilen omregnes til at udgø-

re en ret linje, således at omkostningen forbundet med det enkelte aktiv udgør det samme beløb

hvert år.

Side 28 af 30

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 202: Orientering om Benchmarkingekspertgruppens arbejde, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Benchmarkingekspertgruppen anbefaler, at Energitilsynet foretager en analyse i 2017 af de for-

skellige standardiseringsmetoder til opgørelsen af kapitalomkostninger, således at Energitilsynet

forud for benchmarkingen i 2018 kan vurdere, om der er grundlag for at anvende standardiserede

kapitalomkostninger i den nye benchmarkingmodel.

Side 29 af 30