EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 196
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 5. april 2017 vedr. ministerens hverv

som næstformand i Fjernvarme Fyn og som minister

med ansvar for den økonomiske regulering af

fjernvarmesektoren.

_____________________________________

Samrådsspørgsmål N

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Jens Joel (S)

stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål N:

Samrådsspørgsmål N:

”Vil

ministeren redegøre for sin rolle i sagen omkring forrentning i

fjernvarmen som henholdsvis næstformand for Fjernvarme Fyn og

minister med ansvar for den økonomiske regulering af

fjernvarmesektoren?”

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

Side 1/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke Jens Joel for, at du har stillet

spørgsmålet, som jeg på bedste vis vil forsøge at give en besvarelse

af.

Lad mig også indledningsvist slå fast, at sagen omkring forrentning

af indskudskapital, som det stillede samrådsspørgsmål udspringer

af, optager mig meget. Den seneste tids presseomtale har affødt en

masse spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i dag.

Det er kun naturligt, at der er stor fokus på dette spørgsmål om

forrentning af indskudskapital, som jo har betydning for den pris,

fjernvarmeforbrugerne skal betale. Derfor synes jeg faktisk også, at

det er helt på sin plads, at vi som politikere stiller spørgsmål ved,

hvad kan vi gøre for at ændre på reglerne.

Netop fordi dette emne optager mig meget, har jeg indkaldt

Folketingets energiordførere til møde i morgen. Her skal vi drøfte,

hvilke muligheder vi har for at ændre på reglerne om forrentning af

indskudskapital.

Spørgeren har stillet et todelt spørgsmål. Spørgsmålet handler dels

om min tid som næstformand i Fjernvarme Fyn og dels om min tid

som minister med ansvar for den økonomiske regulering af

fjernvarmesektoren. Lad mig starte med at redegøre for min tid som

næstformand i Fjernvarme Fyn.

Side 2/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Jeg var i perioden fra 1994 til 2015 medlem af byrådet i Odense

Kommune. I perioden 2014-2015 varetog jeg hvervet som

næstformand i Fjernvarme Fyn. Tidligere var jeg også engageret i

bestyrelsen i selskabet. Som reglerne foreskriver, trak jeg mig fra

posten som næstformand i Fjernvarme Fyn den 28. juni

–

samme

dag som jeg blev udnævnt til energi-, forsynings- og klimaminister. I

øvrigt trak jeg mig også samme dag som byrådsmedlem i Odense

Kommune. Der har således på intet tidspunkt været overlap i min

rolle som næstformand i Fjernvarme Fyn og min rolle som energi-,

forsynings- og klimaminister.

Som byrådspolitiker havde jeg stor glæde af at engagere mig i det

lokale forsyningsselskab. Jeg har efterfølgende kunne trække på

mine erfaringer fra forsyningspolitik i en lokal kontekst, da jeg blev

minister. Mine erfaringer fra den gang er en påmindelse om, at det

allermest centrale i forsyningspolitik er og bliver forbrugerne. Og

hvad enten vi er bestyrelsesmedlemmer i et forsyningsselskab eller

politikere, skal vi forsøge at sikre forbrugerne en god og effektiv

forsyning.

I min tid som næstformand i Fjernvarme Fyn besluttede bestyrelsen

efter forhandlinger i løbet af 2014 at købe Fynsværket og Odense

Kraftvarmeværk. Dette var en rigtig stor investering for Fjernvarme

Fyn, hvilket naturligvis krævede byrådets godkendelse.

I januar 2015 godkendte et enigt byråd i Odense kommune

Fjernvarme Fyns beslutning om at opkøbe Fynsværket og Odense

Kraftvarmeværk.

Side 3/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

I forbindelse med opkøbet af anlæggene godkendte Odense byråd

også, at Fjernvarme Fyn kunne indsende en ansøgning om

forrentning af indskudskapital til Energitilsynet. Jeg støttede, som

byrådsmedlem og som næstformand i Fjernvarme Fyn, denne

ansøgning.

Ansøgningen om forrentning fulgte de gældende regler. Med

ansøgningen ville man undersøge, om der forelå en mulighed for at

få forrentet indskudskapital. Ansøgningen ligger stadig hos

Energitilsynet og afventer afgørelse.

Som det fremgår af referatet fra byrådsmødet den 14. januar 2015,

var den klare forudsætning for at indsende ansøgningen, at pengene

skulle forblive i Fjernvarme Fyn-koncernen. Pengene skulle

anvendes til udvikling af koncernens aktiviteter og til investeringer

indenfor energirelaterede formål, som selskabets vedtægter

foreskriver.

Da jeg var med til at godkende denne ansøgning i 2015, var det

således ikke min intention, at forrentning af indskudskapital skulle

anvendes på andet end udvikling af Fjernvarme Fyn.

Jeg har ikke støttet en ansøgning, der havde intention om at trække

penge fra forrentet indskudskapital ud af selskabet for at anvende

dem andetsteds.

Det var en klar forudsætning for ansøgningen. Pengene fra forrentet

indskudskapital skulle arbejde til fordel for forbrugerne. Ved at

anvende penge til at finansiere investeringer og udvikling var målet

at sikre en forbedring af forbrugernes forsyning.

Side 4/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

På den måde kunne vi sikre den bedst mulige forsyning for

forbrugerne. Det mente jeg dengang

–

og det mener jeg nu.

I øvrigt kan jeg tilføje, at den nuværende bestyrelse i Fjernvarme

Fyn - mig bekendt - ikke har truffet en beslutning om, hvorvidt og i

hvilket omfang pengene skal opkræves, såfremt ansøgningen

godkendes i Energitilsynet.

Der har de seneste uger været sagt og skrevet en hel del om

mulighederne for at forrente historisk indskudskapital.

Jeg vil derfor gerne benytte denne anledning til at gennemgå

historikken om de regler, det hele drejer sig om.

Reglen, der muliggør forrentning af historisk indskudskapital,

stammer helt tilbage fra 1991. Reguleringen er altså over 25 år

gammel og har overlevet adskillige skiftende regeringer.

Sidst, vi diskuterede reglerne om forrentning af indskudskapital, var

tilbage i 2012.

Dengang drøftede vi i det her udvalg gentagende gange behovet for

en ændring af reglerne med daværende klima-, energi- og

bygningsminister Martin Lidegaard, uden at det resulterede i en

egentlig ændring.

Side 5/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

I 2014 under daværende klima-, energi- og bygningsminister

Rasmus Helveg Petersen blev det besluttet, at forrentningsreglerne

skulle indgå som en del af det generelle arbejde med fremadrettet

effektivisering af fjernvarmesektoren.

Som følge af Vækstpakke 2014, som blev indgået mellem alle

partierne i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance, blev der

nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe

–

det såkaldte Ib Larsen-

udvalg. Udvalget havde til opgave at se på mulighederne for

effektivisering af fjernvarmesektoren.

I juni 2015 tiltrådte jeg som energi-, forsynings- og klimaminister. I

oktober samme år fremlagde Ib Larsen-udvalget sin rapport. I

rapporten anbefales det blandt andet, at reglerne for forrentning

præciseres.

Som en del af stemmeaftalen om regulering af fjernvarmesektoren

fra april 2016 besluttede vi bl.a., at reglerne for forrentning skulle

justeres. Før det arbejde kunne påbegyndes, blev det dog besluttet

at igangsætte en forrentningsanalyse.

Forrentningsanalysen blev offentliggjort i november 2016 og

fremsendt til Folketingets Lovsekretariat. Det er denne analyses

konklusioner, vi blandt andet skal drøfte på mødet i morgen.

Side 6/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Den gennemførte forrentningsanalyse kaster lys over de

udfordringer og muligheder, der er i forhold til forrentning i

fjernvarmesektoren. Analysearbejdet peger bl.a. på, at der er behov

for at få ændret de nuværende forrentningsregler. Derfor besluttede

regeringen som de første at tage initiativ til at lave disse regler om.

I september 2016 fremlagde regeringen konkrete initiativer, der kan

ændre på de nuværende regler om forrentning. Dermed blev

regeringen den første, der aktivt har taget tiltag, der har til formål at

få ændret på reglerne omkring forrentning.

Jens Joel, der har indkaldt til dette samråd, har også bedt mig om at

forholde mig til min rolle som minister med ansvar for den

økonomiske regulering af fjernvarmesektoren.

Opsummerende kan jeg derfor sige, at siden jeg tiltrådte som

minister, er der iværksat en række initiativer vedrørende den

økonomiske regulering på fjernvarmeområdet.



For det første indgik vi i april 2016 en bred politisk aftale om

regulering af fjernvarmesektoren med Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti. Målet med aftalen er at effektivisere sektoren med

500 mio. kr. i 2020 ved at indføre en økonomisk ramme for

fjernvarmeselskaberne, som løbende reduceres ved, at vi

stiller effektiviseringskrav til selskaberne.

Side 7/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)



For det andet har jeg som tidligere nævnt som minister fået

gennemført en forrentningsanalyse

–

som er offentliggjort og

fremsendt til Folketingets Lovsekretariat den 16. november

2016.



For det tredje har regeringen peget på et betydeligt langsigtet

effektiviseringspotentiale på fjernvarmeområdet og vi har også

foreslået en række tiltag, der skal indfri

effektiviseringspotentialet og ikke mindst ændre på de

nuværende forrentningsregler.

Med disse tiltag og analyser i ryggen er det nu tid til at tage fat på at

få ændret forrentningsreglerne.

Jeg har lyttet mig til, at der lader til at være bred politisk interesse i

at gøre noget ved sagen. Derfor ser jeg frem til mødet i morgen i

ministeriet, hvor vi skal drøfte problemstillingerne og finde løsninger

sammen.

Jeg vil gerne gøre det klart for udvalget, at regeringen ønsker at få

ændret de nuværende regler. Lad mig derfor kort gennemgå

regeringens forslag og baggrunden for forslaget.

Målet for regeringen er at beslutte nogle regler, der er til gavn for

forbrugerne. Og selvfølgelig er det til gavn for forbrugerne, at

fjernvarmeselskaberne har mulighed for at investere og udvikle

selskaberne.

Side 8/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Disse investeringer skal selskaberne selvsagt kunne få forrentet. For

kapital til investeringer har en pris. Det koster penge at låne. Derfor

skal selskaberne kunne dække sådanne omkostninger, hvis der

også fremadrettet skal kunne investeres i nye effektive og grønne

produktionsanlæg, høj forsyningssikkerhed og ny infrastruktur i

sektoren.

Hovedudfordringen ved de nuværende forrentningsregler er bare, at

selskaberne har mulighed for at få forrentet kapital, selvom de ikke

investerer. Det indebærer derfor, at selskaberne i nogle tilfælde har

mulighed for at opkræve mere forrentning hos forbrugerne end det,

der skal til for at dække en normal forrentning af de faktiske

investeringer. Det er ikke rimeligt.

Derfor foreslår regeringen, at indsnævre reglerne, så selskaberne

fremadrettet kun skal kunne få forrentet sin investerede kapital. Det

vil sige, at selskaber kun kan få forrentet den kapital, som investeres

aktivt i eksempelvis fjernvarmenettet til gavn for forbrugerne.

Regeringens forslag betyder med andre ord, at selskaberne

fremadrettet kun kan få forrentet deres kapital, hvis der foretages

konkrete investeringer i fjernvarmenettet eller produktionsapparatet.

Det skal sikre, at forbrugerne kun betaler for investeringer og

forbedringer, der kommer dem selv til gavn.

Dermed undgår vi forhåbentlig fremadrettet situationer, hvor der ikke

er sammenhæng mellem forbrugernes betalinger og de faktiske

omkostninger i selskaberne.

Side 9/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Jeg vil gerne understrege, at jeg er af den overbevisning, at

varmeforbrugernes penge skal være der, hvor de gør gavn og

arbejder til forbrugernes fordel.

Jeg ser det derfor som en prioritet, at vi får ændret

forrentningsreglerne, så vi fremadrettet sikrer, at reglerne bliver

skruet sammen på en måde, så de er til gavn for forbrugerne.

Regeringen foreslår også fremadrettet at gøre reglerne for

forrentning klarere. Det skal være nemmere for Energitilsynet at

administrere de nye forrentningsregler. Det vil bidrage til at

nedbringe sagsbehandlingstiderne i Energitilsynet.

Endelig er der spørgsmålet, om vi kan gøre noget i forhold til de

ventende ansøgninger i Energitilsynet. Her er det vurderingen, at det

som udgangspunkt er tvivlsomt, om vi kan ændre reglerne med

tilbagevirkende kraft. Det vil jeg også gerne drøfte nærmere på

mødet i morgen.

Som sagt er det her et emne, der optager regeringen. Derfor har jeg

i morgen indkaldt Folketingets energiordførere til et møde. Jeg vil

indstille, at vi sætter os ned og drøfter, hvordan vi får lavet nogle

bedre regler.

Regeringen vil fremlægge de konkrete løsninger i morgen i

forhandlingslokalet. Det håber jeg også på at der er forståelse for.

Side 10/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 196: Talepapir fra det åbne samråd den 5/4-17 om fjernvarmesagen (samrådsspm. N)

Jeg vil gerne understrege, at jeg er af den overbevisning, at

varmeforbrugernes penge skal være der, hvor de gør gavn og

arbejder til forbrugernes fordel. Det er vigtigt for mig med en

regulering, der sikrer forbrugerne de lavest mulige priser.

Det glæder mig derfor, at der lader til at være en bred politisk

opbakning til at få gjort noget ved de eksisterende regler og det er

netop, hvad regeringen ønsker.

Jeg ser også frem til at høre, hvilke forslag partierne har til

fremadrettede løsninger.

Jeg går ind til forhandlingerne med åbent sind og håber på nogle

konstruktive drøftelser, så vi i fællesskab kan finde en måde at få

ændret de nuværende regler.

Tak for ordet og tak for spørgsmålet, Jens Joel.

Side 11/11