Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 194
Offentligt
1740014_0001.png
Besvarelse af spørgsmål stillet af ordførerne under/som
opfølgning på den tekniske gennemgang om
forsyningsstrategien den 2. marts 2017
Kontor/afdeling
Forsyning
Dato
31. marts 2017
J nr.
2017-1138
Ordførerne stillede både under og som opfølgning på den tekniske gennemgang af
Forsyningsstrategien for EFK-udvalget den 2. marts 2017 en række spørgsmål af
teknisk karakter. I nærværende notat er spørgsmålene besvaret.
Størrelsen af populationerne i effektiviseringspotentialet
Spørgsmålets ordlyd:
”1.
Hvor store er populationerne i McKineseys analyse som
effektiviseringspotentialet beregnes ud fra? (dvs. hvor mange selskaber i hver
gruppe sammenlignes?). Spørgsmålet blev stillet af Jens Joel (S)
Ad 1) (Jens Joel) I forhold til spørgsmål
1 mener jeg helt generelt.”
Svar:
Effektiviseringspotentialet i McKinsey og Struensees analyse er summen af tre
selvstændigt beregnede potentialer. Det direkte potentiale, et
konsolideringspotentiale og et dynamisk potentiale. Størrelsen af populationerne er
alene relevant for det direkte potentiale og konsolideringspotentialet.
Det direkte potentiale
I en benchmarkingmodel sammenlignes alle selskaber med hinanden. Dermed vil
samtlige selskaber i benchmarkingen blive målt imod hinanden. Det selskaberne
måles op imod er en effektiv ’front’, der udgøres af de mest
effektive selskaber (i
realiteten de næstmest effektive, da de allermest effektive, såkaldte ’outliers’,
frasorteres). I benchmarkingen, og dermed i den effektive front, er der taget højde
for en række strukturelle forskelle mellem selskaberne. Disse strukturelle forskelle
antages også at drive omkostninger i selskaberne -
og kaldes derfor ’cost-drivers’ i
analysen.
En cost-driver kan f.eks. være kundetæthed. Hvis kundetætheden er lav, så er der
langt mellem kunderne, hvorfor der skal et større ledningsnet til at forsyne
kunderne. En meget høj kundetæthed kan dog også medføre højere omkostninger,
idet det tyder på, at området er dyrt at grave i. I København skal
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/10
www.efkm.dk
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0002.png
transformerstationer til brug for eldistribution f.eks. ofte graves ned grundet
manglende plads.
Idet der tages højde for disse cost-drivere tilstræber modellen at sammenligne
selskaberne med andre selskaber, der ligner selskabet selv.
Konsolideringspotentialet
Ved opgørelsen af konsolideringspotentialet antages det, at et selskab kan indgå i
et servicesamarbejde med selskaber i samme geografiske region. Det antages
endvidere, at et selskab kan indgå i et driftssamarbejde eller anlægssamarbejde
med selskaber, der både er i samme geografiske region og er landbundne. I
beregningen er der taget højde for, at nogle selskaber allerede indgår i et
samarbejde med andre selskaber, og at det alene er de selskaber, der ligger
tættest på hinanden, der indgår i et samarbejde.
I eldistributionssektoren betyder dette f.eks., at 42 selskaber har mulighed for at
indgå i et fuldt samarbejde, dvs. både et servicesamarbejde, et driftssamarbejde og
et anlægssamarbejde. Kun 2 selskaber kan alene indgå i et servicesamarbejde.
Alle selskaber kan dermed indgå i en form for samarbejde.
Det er dermed antallet af selskaber i hver region og den relative afstand mellem
disse, der er afgørende for hvor store populationer, der danner grundlag for
potentielle konsolideringer. Størrelsen af populationerne i de enkelte sektorer
fremgår af tabellen nedenfor,
jf. tabel1.
Tabel1: Størrelsen af populationerne i McKinsey og Struensees analyse
Side 2/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0003.png
Indregning af forskellige karakteristika og rammevilkår hos
fjernvarmeselskaberne
Spørgsmålets ordlyd:
”Derudover synes jeg, det ville være godt, hvis ministeriet ud over at oplyse disse
”gruppers” størrelse kunne forklare yderligere hvordan det omsættes: Det fremgår
af præsentation fra den tekniske gennemgang af forsyningsstrategien for EFK-
udvalget den 2. marts 2017 (slide 14), at der i forbindelse med vurdering af det
direkte effektiviseringspotentiale
”tages højde for forskellige karakteristika og
rammevilkår for selskaberne, f.eks. selskabernes størrelse, kundetæthed, alder på
rør
og ledningsnet osv.”
Vil ministeren oplyse, hvor/hvordan der konkret er taget
højde for disse forhold, for så vidt angår effektivitetsanalysen af
fjernvarmesektoren?”
Svar:
For fjernvarmesektoren har McKinsey og Struensee dels udført en analyse for
varmeproduktionsaktiviteterne, dels en analyse for varmetransportaktiviteterne.
Denne opdeling er vigtig, når data anvendes i benchmarking, da der er forskel på
rammevilkårene for disse to typer aktiviteter.
Fjernvarmetransport
er en forholdsvis simpel homogen proces, hvor det varme
vand/damp bliver sendt fra produktionsstedet ud til forbrugerne igennem de rør,
som fjernvarmetransportselskabet ejer. Den ydelse selskaberne leverer, kan
sammenlignes, hvis man kontrollerer for en række forhold, som selskaberne ikke
umiddelbart kan ændre på. For fjernvarmetransport er disse forhold vurderet til at
være; transporteret mængde varme, antal målere, kilometer hovedledninger og
kilometer stikledninger. Ved at anvende disse parametre identificerer McKinsey og
Struensee foruden størrelsen på selskabet (leveret mængde varme) også, om
fjernvarmetransportselskabet leverer til et tæt befolket område (antal målere og
kilometer hovedledning henholdsvis stikledning). Sammenlignet med analysen
foretaget af Copenhagen Economics er der ikke taget højde for kapacitet i
akkumuleringstanke, idet data herom var genereret på baggrund af
spørgeskemadata, som ikke længere er tilgængelige.
Fjernvarmeproduktion
er mere kompleks og knap så homogen som
fjernvarmetransport. Der er stor forskel på de danske fjernvarmeanlæg både i
forhold til brændselsinput og teknologien, der anvendes. Selvom ydelsen er
homogen i den forstand, at der leveres varmt vand/damp til opvarmning, så gør en
række regulatoriske krav såsom brændselsbinding og kraftvarmekrav, at
selskaberne ikke har mulighed for at omstille deres produktion.
I benchmark-analysen kontrolleres for følgende forhold for fjernvarmeproduktion;
produceret varme, produceret el, varmekapacitet og el-kapacitet. Sammenlignet
med analysen foretaget af Copenhagen Economics er der ikke kontrolleret for
Side 3/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0004.png
pumpestationer, brønde, vekslere og trykdifferentiering, idet data herom var
genereret på baggrund af spørgeskemadata, som ikke længere er tilgængelige.
McKinsey og Struensee har desuden valgt at ekskludere
brændselsomkostningerne fra benchmarkingen. Muligheden for at optimere
brændselsanvendelsen er således ikke indregnet i effektiviseringspotentialet. I
realiteten vil det dog over tid også være muligt at effektivisere på
brændselsomkostningerne. Indregnes dette øges potentialet betydeligt.
Frivillig arbejdskraft i vandselskaberne og effektiviseringspotentialet
Spørgsmålets ordlyd:
”2.
Hvor mange af vandselskaberne har frivillig hjælp opgjort på mængden af vand?
Spørgsmålet blev stillet af Jens Joel (S)
Ad 2) (Jens Joel) Ang. spørgsmål 2 synes jeg, det er ministeriet der skal svare. Om
de vil spørge DANVA er op til dem selv. Men hvis der også er indregnet et
effektiviseringspotentiale af mere effektiv drift gennem større enheder, så burde
McKinsey jo også vide det (ellers kan man jo ikke beregne det?)
Det kunne derfor være interessant: Om ministeren kan oplyse, hvorvidt der i
effektiviseringspotentialet er en antagelse om, at større enheder kan yde en mere
effektiv drift og for så vidt at det er tilfældet, hvordan der så er taget højde for, om
og i hvilket omfang de mindste selskaber i dag har driftspersonale, der arbejder
frivilligt.”
Svar:
Så vidt Energistyrelsen er bekendt, findes der ikke nogen opgørelse over andelen
af frivillig arbejdskraft i vandselskaberne. Energistyrelsen har spurgt Danske
Vandværker, som repræsenterer de forbrugerejede selskaber, hvor den frivillige
arbejdskraft findes. Danske Vandværker ligger heller ikke inde med en sådan
opgørelse.
Det bemærkes dog, at den frivillige arbejdskraft antages overvejende (og muligvis
udelukkende) at findes i de små vandselskaber, som håndterer en vandmængde
på under 200.000 kubikmeter om året, og som derfor ikke er omfattede af
vandsektorlovens økonomiske regulering. Disse selskaber er heller ikke omfattede
af McKinsey og Struensees beregninger af effektiviseringspotentialet i
vandsektoren.
I McKinsey og Struensees beregning af konsolideringspotentialet har man set på
hvilke gevinster, der kan realiseres for så vidt angår hhv. drift, service og anlæg
gennem øget samarbejde eller egentlig fusion mellem selskaber. Det er korrekt, at
der heri ligger en antagelse om, at større enheder kan yde en mere effektiv drift.
Side 4/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0005.png
Den beregnede størrelse af synergier og skalafordele har McKinsey og Struensee
baseret på tidligere erfaringer fra lignende samarbejder og fusioner. Betydningen af
frivillig arbejdskraft vil således være reflekteret i McKinsey og Struensees
beregnede potentiale for så vidt, at selskaberne i disse tidligere samarbejder og
fusioner har benyttet sig af frivillig arbejdskraft.
Sammenligneligheden af McKinsey og Struensee og Copenhagen
Economics’ analyser
for så vidt angår fjernvarmeområdet
Spørgsmålets ordlyd:
”Endelig –
spørgsmålet ang. sammenligneligheden af McKinsey og CE-
rapporterne.
Ved den tekniske gennemgang af forsyningsstrategien for EFK-udvalget den 2.
marts 2017 viste ministeren en sammenligning af McKinsey og Struensees analyse
og tidligere analyser. Det direkte effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren
vises her som 1,5 mia. kr. (slide 21), hvorimod det i McKinsey og Struensees
rapport opgøres til 1,9 mia. kr. (slide 51). Vil ministeren redegøre for forskellen i
tallene og herunder uddybe, hvilket tal der er mest sammenligneligt med de 1,5
mia. kr. fra Ib-Larsen-rapporten?
Vil ministeren opgøre det samlede direkte effektiviseringspotentiale i
fjernvarmesektoren fra McKinsey og Struensees analyse og Copenhagen
Economics’ analyse opdelt på henholdsvis produktions-
og transportselskaberne?
Vil ministeren redegøre for forskelle i McKinsey og Struensee og Copenhagen
Economics’ analyse af det direkte effektiviseringspotentiale for fjernvarmesektoren,
f.eks. metodevalg og inddragne selskaber, der har betydning for
effektiviseringspotentialernes sammenlignelighed?”
Svar:
For så vidt angår det direkte effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren er
forklaringen på, at der optræder to forskellige tal hos McKinsey og Struensee, at
tallet på 1,9 mia. kr. ikke er korrigeret for, at en del af potentialet først kan
realiseres efter 2025. Når McKinsey og Struensee korrigerer dette og alene ser på
den del af potentialet, som kan realiseres frem til 2025, så finder McKinsey og
Struensee, at fjernvarmesektoren har et effektiviseringspotentiale på 1,5 mia. kr.
McKinsey og Struensees benchmarkingmetode er i tråd med den metode, som
Forsyningssekretariatet anvender for vandselskaberne.
Analysen fra Copenhagen Economics, som er anvendt i Ib Larsen-rapporten,
justerer ikke for, at en del af potentialet først kan realiseres efter 2025. Til gengæld
Side 5/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0006.png
omfatter de 1,5 mia. kr., som Copenhagen Economics har estimeret, i modsætning
til McKinsey og Struensees analyse, også affaldsforbrændingsanlæg.
Derudover kan forskellen på det effektiviseringspotentiale, som de to analyser
finder, skyldes, at Copenhagen Economics benchmarker op mod 72 effektive
selskaber, mens McKinsey og Struensee benchmarker op mod fire effektive
selskaber. Derudover kan forskellen skyldes ændringer i effektiviteten i sektoren og
forskelle i de populationer, som indgår i de to analyser. Således er de to analyser
altså ikke direkte sammenlignelige.
Det bemærkes også, at Copenhagen Economics har vurderet et
effektiviseringspotentiale på 1,5 mia. kr. inden for et interval, som går fra 1,4 til 3,0
mio. kr. afhængig af antagelser,
jf. tabel 2.
Tabel 2: Samlet direkte effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren
(mia.kr)
Copenhagen
Economics 2015
McKinsey &
Struensee 2016
Produktion
0,770 (0,700-
1,200)*
1,459**
Transport
0,710 (0,700-
1,800)*
0,475**
I alt
1,5 (1,4
–
3,0)*
1,9**
Tallene anført i parentes er et forsigtighedsinterval, hvor forskellige antagelser er
testet.
**Tallene er ikke korrigeret for, at en del af potentialet først kan realiseres efter
2025.
Vedr. lån i affaldssektoren
Spørgsmålets ordlyd:
”3.
Priseksempler på hvad vil det koste at refinansiere lån i affaldssektoren? Fx
Amager ressourcecenter Spørgsmålet blev stillet af Søren Egge Rasmussen (EL)
Ad 3) (Søren Egge) Vedr. spm 3 efterlyste Søren, om det ikke var muligt at få en
gennemgang af alle forbrændingsanlæg og ikke bare eksempler
–
det er jo trods alt
et begrænset antal.”
Svar:
Informationer vedr. affaldsforbrændingsanlæggenes låneforhold er fortrolige
oplysninger, som ved offentliggørelse kan påvirke konkurrencen på markedet for
behandling af det forbrændingsegnede affald. Det er derfor ikke muligt at dele
detaljerede informationer om de enkelte affaldsforbrændingsanlægs økonomiske
forhold eller låneforhold.
Side 6/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0007.png
PwC har tidligere gennemført en analyse for Miljøstyrelsen (nu Energistyrelsen),
hvori der er foretaget en økonomisk beregning af, hvilken værdi det enkelte
forbrændingsanlæg repræsenterer ved en evt. konkurrenceudsættelse. Analysen
kan findes her:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/pwc_notat_af_16._januar_2014_om_mo
dernisering_af_affaldsforbraendingssektoren1.pdf.
Denne analyse er
Energistyrelsen ved at få opdateret. Når analysen foreligger, vil den blive
offentliggjort.
Det bemærkes i øvrigt, at offentlige myndigheder, herunder kommuner, ifølge de
gældende statsstøtteregler skal opkræve garantiprovision ved udstedelse af
garantier for lån til virksomheder, både til § 60-selskaber og aktieselskaber.
Garantien skal stilles på markedsvilkår i overensstemmelse med reglerne i EU-
Kommissionens meddelelse om statsstøtte i form af garantier (C155/20089).
Garantiprovisionen skal svare til, hvad en markedsøkonomisk investor ville kræve i
samme situation på samme tidspunkt og matche risikoen for, at lånet misligholdes
og garantien kommer i anvendelse. En markedsfinansiering kan derfor i henhold til
statsstøttereglerne ikke medføre øgede finansieringsudgifter for de berørte anlæg.
Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding
Spørgsmålets ordlyd:
”4. Vurderinger af om varmeprisen stiger hvis affaldsforbrændingsanlæg lukker
grundet liberaliseringen. Spørgsmålet blev stillet af Søren Egge Rasmussen (EL)
Ad 4) (Søren Egge) Vedr. spm 4 gik spørgsmålet egentlig på, hvad en kommune
med et forbrændingsanlæg egentlig skal gøre, såfremt de via udbud mister deres
husholdningsaffald
–
og sekundært hvad det vil betyde for varmeprisen i
kommunen. I svaret blev det alene betragtet som et spørgsmål om håndtering af
”stranded costs”, mens spørgsmålet mere handlede om selve varmeforsyningen til
byen. En udløber af dette spørgsmål kom til at handle om, hvor ofte affaldet
egentlig tænkes sendt i udbud (Jens Joel) og derfor kunne det være interessant at
høre, om der er indlagt forudsætninger herom i McKinsey-rapporten
–
f.eks. om de
økonomiske beregninger forudsætter udbud hvert femte år eller andet…?”
Svar:
Vedr. spørgsmålet om varmeforsyning
Det er vurderingen, at der ikke er risiko for, at en konkurrenceudsættelse af
affaldsforbrænding vil medføre et tab af forsyningssikkerhed for varmeforsynings-
kunderne.
Fjernvarmesystemet består af to hovedelementer - varmeproduktion og varme-
fremføring/forsyning. Varmen aftages efter princippet om at indkøbe den billigste
varme først og så efterfølgende løbende indkøbe varme fra dyrere og dyrere kilder.
Side 7/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0008.png
Der vil altid være en større varmekapacitet (potentiel mulighed for produktion af
varme), end der er behov for til at forsyne det enkelte varmenet. Som minimum skal
der være kapacitet nok til at dække udsving i varmebehovet (den kolde vinterdag),
og der skal være reservekapacitet, hvis hovedproducenter af varme svigter ved
nedbrud eller andet.
Der er gennemført beregninger af konsekvenserne ved en evt. nedlæggelse af
affaldsforbrændingsanlæg beliggende i henholdsvis centrale varmeområder,
varme-områder forsynet med biomasse og varmeområder forsynet med naturgas.
Der er taget udgangspunkt i de anlæg, som vurderes at være mest udfordret af
konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren.
Fjernvarmen fra disse anlæg skal i et worst case scenarie erstattes af alternativ
varmeforsyning. Det vil være muligt indenfor en kort periode og til sammenlignelige
omkostninger. I en evt. overgangsperiode kan varmen umiddelbart leveres fra et
andet varmeproduktionsanlæg, herunder spidslast- og reservekapacitetsanlæg.
Vedr. spørgsmålet om McKinsey-analysen har indlagt forudsætninger om udbud af
affaldsmængderne
McKinsey og Struensees analyse tager ikke højde for eventuelle udgifter forbundet
med udbud af behandling af det forbrændingsegnede affald. Dette skyldes, at
McKinsey og Struensees analyse er baseret på den nuværende regulering af
sektoren.
Vedr. spørgsmålet om hyppighed af affaldsudbuddet
Udbud af affald vil i udgangspunktet blive underlagt den generelle lovgivning vedr.
udbud. Udbudsloven angiver ikke præcise regler for kontrakters varighed, men
efter de udbudsretlige og forvaltningsretlige principper skal ordregivere sørge for at
genudbyde opgaverne med jævne mellemrum. Ifølge Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen må aftalen højest have en varighed på 4 år, med mindre det er
et ekstraordinært tilfælde, der gør, at aftalen skal gælde i længere tid.
Spørgsmålet om hvorvidt analysen opstiller et referencescenarie/alternativt
scenarie og om forholdet mellem historiske og fremtidige effektiviseringer
Spørgsmålets ordlyd:
Et spørgsmål som ikke nåede at blive rejst
–
og som enten skal med her i puljen
–
eller som vi stiller separat som udvalgsspørgsmål:
Hvilke referencer er de beregnede effektiviseringsgevinster sat i forhold til? Er det
en situation, hvor der ikke er indregnet nogen effektiviseringer såfremt de
foreslåede tiltag ikke gennemføres
–
altså en status quo situation i 2014 frem til
Side 8/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0009.png
2025
–
eller er gevinsten sat i relation til en vis forventet effektivitetsforbedring også
uden at gennemføre strategien?
Hvor stor en effektivitetsgevinst vil kunne opnås i hver af de tre sektorer, såfremt
man fremskriver de effektivitetsforbedringer, som er opnået fra 2010 og frem, dvs.
fremskriver disse frem til 2025, og hvor stor bliver forskellen i opnået
effektivitetsgevinst ved disse to scenarier i 2025
–
en fremskrivning af status quo
udviklingen set fra 2010 og frem og med regeringens forsyningsstrategi?
Det sidste her skal bl.a. ses i lyset af, at en af ministeriets deltagere nævnte, at
man allerede i dag med de eksisterende vilkår jo forventede en gennemsnitlig årlig
gevinst af samme omfang som ved gennemførelse af strategien
–
altså ingen
”mergevinst” som følge af strategien. Det er naturligvis vigtigt at få belyst, om der
overhovedet er en reel mergevinst i forhold til at fortsætte som i dag.
Svar:
Det direkte potentiale og konsolideringspotentialet i McKinsey og Struensees
analyse er et statisk potentiale, som det er muligt at effektivisere frem mod 2025.
Effektiviseringspotentialet skal ses i forhold til situationen i 2014 (hvor data
stammer fra).
I beregningen af det direkte effektiviseringspotentiale ses på
omkostningsniveauerne hos selskaberne i de respektive sektorer. Konkret
beregnes potentialet ved at se på, hvor meget mere omkostningseffektive
–
hvor
stort er besparelsespotentialet
–
de enkelte selskaber kan blive i forhold til den
gruppe af selskaber, som er mest effektive (i realiteten de næstmest effektive, da
de allermest effektive, såkaldte ’outliers’, frasorteres).
. Konsolideringspotentialet
afspejler potentialet for at reducere omkostningerne gennem synergier og
stordriftsfordele, som kan realiseres ved øget samarbejde eller egentlige fusioner
og er beregnet på basis af tidligere erfaringer fra lignende samarbejder og fusioner
(se i øvrigt svaret på det første spørgsmål i notatet for så vidt angår forudsætninger
ved beregning af det direkte potentiale og konsolideringspotentialet).
Derudover er der beregnet et dynamisk potentiale, som afspejler forventningen om
en generel produktivitetsvækst som følge af bl.a. teknologisk udvikling.
Beregningen af effektiviseringspotentialet er dermed uafhængig af reguleringen, og
det er således ikke muligt at beregne effekten af hver af McKinsey og Struensees
anbefalinger eller tiltagene i forsyningsstrategien. Anbefalingerne skal således ses
som mulige instrumenter til at give selskaberne de rette incitamenter til at fokusere
på en effektiv drift.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det er forventningen, at
effektiviseringspotentialet for vandsektoren kan indhentes via den eksisterende
regulering fra 2016, som bygger på individuelle og generelle effektiviseringskrav.
Side 9/10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 194: Opfølgning på teknisk gennemgang af Forsyningsstrategien for udvalget den 2/3-17
1740014_0010.png
Derfor er der ikke konkrete forslag til ændringer af den nuværende regulering på
vandområdet i Forsyningsstrategien.
Udfordringen ved denne model er dog, at den alene giver selskaberne et incitament
til at effektivisere det, der kræves i henhold til effektiviseringskravene, fremfor det
selskaberne faktisk kan effektivisere. Derfor analyseres det nærmere, om der kan
skabes styrkede positive incitamenter på vandområdet til at investere i effektive
teknologier fx i tråd med den nye regulering af eldistributionssektoren,
Ovenstående betyder således også, at der ikke er beregnet en alternativ
effektivisering (en effektivisering, som ville ske uden at gennemføre strategien)
frem mod 2025.
I forhold til at fremskrive de historiske effektiviseringer til 2025, så vil dette ikke give
et retvisende billede for så vidt angår det statiske potentiale (det direkte potentiale
og konsolideringspotentialet).
Det skyldes bl.a., at man ikke kan adskille hvilke effektiviseringer som er reelle
effektiviseringer, og hvad der skyldes ændringer i selskabernes rammevilkår fx
ændringer i kundetæthed eller nye statslige- eller kommunalt fastsatte mål (cost-
driverne). I så fald ville man implicit antage, at det enkelte selskabs rammevilkår i
årene 2010-2014 er uændrede frem mod 2025, hvilket ikke er realistisk.
Side 10/10