EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Henvendelse af 30/3-17 fra Dansk Energi om prisudvikling i forsyningssektorerne

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 192
Offentligt

NOTAT

Prisudvikling i forsyningssektorerne

I folderen ”Vi forsyner Danmark – Visioner for forsyningssektoren”, udgivet af Dansk Fjern-

varme, Danske Vandværker, Danva, Dansk Affaldsforening og Foreningen Danske Kraft-

varmeværker, fremgår en opgørelse af prisudviklingen på en række energi- og forsynings-

produkter. Herunder har foreningerne udarbejdet en graf, som sammenligner prisudviklin-

gen for varme, affald, el og forbrugsvarer i Danmark generelt – det såkaldte forbrugerpris-

indeks. Prisudviklingen bruges af de fem foreninger som en indikator for effektiviteten i de

enkelte sektorer.

Når de fem foreninger vælger at lave denne sammenligning og inddrager el, som Dansk

Energis medlemmer leverer, ser vi et behov for at påpege, at denne type prisindeks ikke

kan forklare om sektorerne er drevet effektivt, hvilket er omdrejningspunktet for regeringens

forsyningsstrategi. Der er nemlig mange forhold, som påvirker prisen, herunder mange

udefrakommende forhold, som selskaberne ikke er herrer over – fx ændringer i brændsels-

priser, afgifter og tilskud. Det er forhold, som hverken bør belaste eller komme den enkelte

forsyning til gavn, når der laves en sammenligning på tværs af sektorer.

Herudover laver foreningerne en række forkerte forudsætninger og metodiske fejl, som

samlet set giver et fejlagtigt billede af sammenligningen af prisudviklingen i sektorerne.

Særligt tre grundlæggende forudsætninger springer i øjnene: Eksterne og for selskaberne

upåvirkelige omkostninger er medtaget i prisudviklingen. Det samme gælder direkte eks-

traomkostninger som følge af politisk besluttede krav, fx omkostninger til en øget energi-

spareforpligtelse. Endelig er der ikke taget højde for, hvor mange kunder de respektive

selskaber leverer til.

1. Mindre kinesisk kulforbrug og grundbeløb er ikke udtryk for effektivitet

I foreningernes beregning er der ikke korrigeret for elementer, som er markeds-

eller politisk bestemte, og som selskaberne derfor ikke kan påvirke. Beregnin-

gerne kan dermed dels ikke siges at være et udtryk for, om selskaberne driver

deres forsyning effektivt eller ej, dels umuliggøres en sammenligning på tværs

af sektorerne. Konsekvensen er blandt andet, at et mindre kinesisk kulforbrug

og dermed lavere kulpris, samt tilskuddet på ca. to mia. kr. i grundbeløb til fjern-

varmeproduktion, bliver fortolket som et udtryk for øget effektivitet.

2. Øget energispareforpligtelse er ikke et tegn på ineffektiv drift

På samme måde fremstår elnetselskaberne mindre effektive til at drive elnet,

fordi de politisk er pålagt en energispareforpligtigelse, som er ca. 1/3 større end

de andre forsyningsarter. Det samme gør sig gældende for fjernvarme, der også

har oplevet stigende omkostninger til energibesparelser i perioden, hvilket ikke

kan lægges fjernvarmeselskaberne til last.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Henvendelse af 30/3-17 fra Dansk Energi om prisudvikling i forsyningssektorerne

3. Selskab med 200.000 kunder bør vægte højere end et selskab med 200

kunder

I beregningerne har foreningerne ikke justeret for størrelsen af de enkelte forsy-

ningsområder. Det betyder, at et selskab med 200.000 kunder får samme vægt

som et med 200 kunder. Hvis prisen stiger med 50 procent i det ene selskab og

falder med 50 procent i det andet, vil den samlede prisudvikling være uændret.

Det er naturligvis misvisende.

Derudover er der lavet en række metodiske fejl, herunder beregningen af stigningen i for-

brugerpriserne, hvor man ikke kan oversætte den nominelle stigning i et indeks direkte til

procentvis vækst. Det kan undre, at foreningerne ikke har medtaget udviklingen i prisen på

vand og spildevand, selvom tallene findes.

I Dansk Energis optik er det endvidere forbundet med usikkerhed at lade prisudvikling i en

udvalgt tidsperiode ligge til grund for en diskussion om effektiviteten i de forskellige forsy-

ningsarter. Grundlæggende bør man afholde sig fra at vurdere effektivitet ud fra to tilfæl-

dige år, idet investeringsomkostninger og nedskrivninger kan påvirke udviklingen i en given

periode. Man kan derfor heller ikke ukritisk udlede af de mere retvisende tal, at fx de un-

derliggende stigende priser for varme, vand, el.lign. skyldes ineffektivitet.

Udvikling i pris for udvalgte forsyningsarter mellem 2008 og januar 2015

Korrigeret graf - netto prisudvikling

Dansk Energis beregninger, justeret for markeds- og

politisk bestemte forhold

(fjernvarme, vand, forbrugerprisindeks, affald og el)

Ikke korrigeret graf - brutto prisudvikling

De fem foreningers beregninger, ikke justeret for eks-

terne forhold

(el, forbrugerprisindeks, fjernvarme og affald)

Faktisk udvikling i priser på forskellige forsyningsarter 2008-15 samt

forbrugerprisindeks. Figuren er renset for forhold, der ikke kan

påvirkes såsom afgifter, energispareindsats og

brændselsomkostninger. For elektricitet vises alene udviklingen i

omkostningen til distribution. Kilde: Danmarks Statistik, Dansk

Energi og Dansk Fjernvarmes prisstatistik

Yderligere beregningsforudsætninger og forklaring nedenfor.

Elprisindeks, forbrugerprisindeks, fjernvarmeprisindeks og

renovationspris indeks 200815. Kilde: Energitilsynet; Danmarks

Statistik

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Henvendelse af 30/3-17 fra Dansk Energi om prisudvikling i forsyningssektorerne

Endelig er det en vanskelig opgave at sammenligne sektorerne på tværs. Fx vedrører el-

tariffen kun eldistribution, mens fjernvarmeprisen indeholder både produktion og distribu-

tion. Et fjernvarmeselskab med en relativt høj samlet fjervarmepris kan sagtens have en

effektiv drift af distributionen.

Idet de fem organisationer har valgt at lade det sammenligningen være et pejlemærke, er

der nedenfor forsøgt at give et mere retvisende billede. Her er beregninger og graf justeret

for selskabernes størrelser samt eksterne forhold, de ikke kan påvirke. Det betyder, at der

er korrigeret for ændringer i afgifter, energispareindsats, brændselsomkostninger og grund-

beløbet. Endvidere er stigningen i forbrugerpriserne beregnet korrekt som den procentvise

stigning. Endelig er vand- og spildevand medtaget.

Uddybende metodiske noter

Prisudviklingen for vand- og spildevand

er baseret på udviklingen i Danmarks Statistiks

forbrugerprisindeks underindeks ”Vandforsyning” og ”Vandafledningsafgift mv.”. Herefter

er disse korrigeret for afgift for ledningsført vand, der udgjorde 5 kr. pr. m3 i 2008 og 6,53

kr. pr. m3 i 2015, idet der er taget udgangspunkt i en samlet pris for vand og spildevand på

60 kr. pr. m3 i 2015.

Udviklingen i de almindelige forbrugerpriser

er baseret på den procentuelle vækst i

forbrugerprisindekset fra januar 2008 til januar 2015, idet der er foretaget en korrekt vækst-

beregning i indekset. I papiret fra de fem organisationer er der lavet en metodisk fejl ved at

bruge den nominelle stigning i indekset.

Udviklingen i fjernvarmepris

er baseret på Dansk Fjernvarmes prisopgørelse. Der er an-

vendt det vægtede gennemsnit af fjernvarmepriserne inkl. både produktion og distribution

korrigeret for ændringer i de eksterne faktorer, der omfatter brændsels- og CO

-priser, af-

gifter, tilskud og omkostninger til energispareforpligtelsen.

Imidlertid kan der være mange gode grunde til, at den korrigerede fjernvarmepris i en til-

fældig periode kan stige mere end forbrugerprisindekset. Det kan være et resultat af fal-

dende indtægter fra salg af el, som i nogle – men langt fra alle – tilfælde ender med var-

meprisstigninger. Der kan også være tale om, at der simpelthen er investeret (og fremtids-

sikret) i fjernvarmebranchen i de pågældende år – eller henlagt til fremtidige investeringer.

Udviklingen i prisen for renovation

er sat til 11 pct., idet forbrugerprisindeksets underin-

deks ”renovation” viser en stigning på 12,7 pct., mens omkostningsindeks for dagrenova-

tion (1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2015) viser en stigning på 10 pct.

Udviklingen i prisen for eldistribution

er baseret på Dansk Energis statistik. Dansk Ener-

gis statistik er baseret på en totalsammenvejning af alle netselskaber fra januar 2008 til

januar 2015, mens Energitilsynets statistik, som de fem organisationer bruger, alene er

baseret på et udsnit af netselskaberne – og dækker kalenderårene 2008 og 2015. Begge

statistikker tager udgangspunkt i prisudviklingen for en husstand med et årligt forbrug på

4.000 kWh. Desuden er priserne i 2008 og 2015 korrigeret for omkostninger til energispa-

reforpligtelsen for en husstand, men ikke korrigeret for omkostninger til målerudrulning og

kabellægning, selvom disse omkostninger også kunne siges at være politisk bestemte

krav.