NOTAT
Prisudvikling i forsyningssektorerne
I folderen ”Vi forsyner Danmark – Visioner for forsyningssektoren”, udgivet af Dansk Fjern-
varme, Danske Vandværker, Danva, Dansk Affaldsforening og Foreningen Danske Kraft-
varmeværker, fremgår en opgørelse af prisudviklingen på en række energi- og forsynings-
produkter. Herunder har foreningerne udarbejdet en graf, som sammenligner prisudviklin-
gen for varme, affald, el og forbrugsvarer i Danmark generelt – det såkaldte forbrugerpris-
indeks. Prisudviklingen bruges af de fem foreninger som en indikator for effektiviteten i de
enkelte sektorer.
Når de fem foreninger vælger at lave denne sammenligning og inddrager el, som Dansk
Energis medlemmer leverer, ser vi et behov for at påpege, at denne type prisindeks ikke
kan forklare om sektorerne er drevet effektivt, hvilket er omdrejningspunktet for regeringens
forsyningsstrategi. Der er nemlig mange forhold, som påvirker prisen, herunder mange
udefrakommende forhold, som selskaberne ikke er herrer over – fx ændringer i brændsels-
priser, afgifter og tilskud. Det er forhold, som hverken bør belaste eller komme den enkelte
forsyning til gavn, når der laves en sammenligning på tværs af sektorer.
Herudover laver foreningerne en række forkerte forudsætninger og metodiske fejl, som
samlet set giver et fejlagtigt billede af sammenligningen af prisudviklingen i sektorerne.
Særligt tre grundlæggende forudsætninger springer i øjnene: Eksterne og for selskaberne
upåvirkelige omkostninger er medtaget i prisudviklingen. Det samme gælder direkte eks-
traomkostninger som følge af politisk besluttede krav, fx omkostninger til en øget energi-
spareforpligtelse. Endelig er der ikke taget højde for, hvor mange kunder de respektive
selskaber leverer til.
1. Mindre kinesisk kulforbrug og grundbeløb er ikke udtryk for effektivitet
I foreningernes beregning er der ikke korrigeret for elementer, som er markeds-
eller politisk bestemte, og som selskaberne derfor ikke kan påvirke. Beregnin-
gerne kan dermed dels ikke siges at være et udtryk for, om selskaberne driver
deres forsyning effektivt eller ej, dels umuliggøres en sammenligning på tværs
af sektorerne. Konsekvensen er blandt andet, at et mindre kinesisk kulforbrug
og dermed lavere kulpris, samt tilskuddet på ca. to mia. kr. i grundbeløb til fjern-
varmeproduktion, bliver fortolket som et udtryk for øget effektivitet.
2. Øget energispareforpligtelse er ikke et tegn på ineffektiv drift
På samme måde fremstår elnetselskaberne mindre effektive til at drive elnet,
fordi de politisk er pålagt en energispareforpligtigelse, som er ca. 1/3 større end
de andre forsyningsarter. Det samme gør sig gældende for fjernvarme, der også
har oplevet stigende omkostninger til energibesparelser i perioden, hvilket ikke
kan lægges fjernvarmeselskaberne til last.