EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 185
Offentligt

Tale

Fælles besvarelse med energi- forsynings- og klimaministeren af Samrådsspørgsmål

M i Folketingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg den 23. marts 2017 klokken 15-

16. Folketingets lokale 2-080.

Samrådsspørgsmål M:

I Folketingets Energi- forsynings og klimaudvalg har Christian Poll stillet nedestående

samrådsspørgsmål M til fælles besvarelse af energi-, forsynings og klimaministeren og

udviklingsministeren. Udviklingsministeren besvarer den del af spørgsmålet der relaterer sig til

klimafinansiering.

Hvilken indsats gør Danmark selvstændigt og i samarbejde med de øvrige EU-lande for at lægge

pres på den nye amerikanske præsident og regering med henblik på at sikre, at USA lever op til

sine internationale klimaforpligtelser under FN's klimakonvention og Parisaftalen, herunder blandt

andet:

opfyldelse af de nationale klimamål fra USA's NDC (26-28 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2025 i forhold til 2005),

et fair bidrag til den internationale klimafinansiering (100 mia. USD fra 2020), herunder den

eksisterende forpligtelse til at levere 3 mia. USD til den Grønne Klimafond,

aktiv deltagelse i forhandlingerne om en forstærket national og international klimaindsats,

så målet i Parisaftalen om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2

gr. C og helst nede på 1,5 gr. C i forhold til det førindustrielle niveau kan opnås.

Ministerens svar:

Jeg vil også starte med at takke Christian Poll for spørgsmålene.

Som energi-, forsynings- og klimaministeren allerede har påpeget, ved vi

endnu ikke med sikkerhed, hvordan den nye amerikanske administration

vil håndtere sine internationale klimaforpligtelser. Det gælder i forhold til

Den Grønne Klimafond, men også i forhold til USA’s øvrige offentlige

klimafinansiering til fx FN’s klimakonvention (UNFCCC) og det

internationale klimapanel IPCC.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Målsætningen om at mobilisere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 i

klimafinansiering er selvsagt et vigtigt element i at kunne realisere

Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning

under 2 grader og helst 1,5 grad. Målsætningen blev senest bekræftet af

verdens lande i forbindelse med COP22 i Marokko i november 2016.

Den Grønne Klimafond er central for at mobilisere den nødvendige

klimafinansiering, der skal støtte udviklingslandene i omstilling af deres

energisystemer og bidrage til lavemissionsudvikling. Den Grønne

Klimafond er samtidig med til at støtte især udviklingslandenes

tilpasningsindsatser til at håndtere de negative effekter af

klimaforandringerne, som vi allerede oplever – f.eks. oversvømmelser og

tørke.

Den forrige amerikanske administration gav et tilsagn på 3 milliarder

dollars til Den Grønne Klimafond. Heraf har amerikanerne allerede

udbetalt den første milliard.

Det er klart, at vi både fra EU´s og dansk side følger udmeldingerne fra

den nye amerikanske administration tæt og i dialogen med amerikanerne

lægger vægt på, at alle lande lever op til deres

klimafinansieringsforpligtelser.

Uagtet det amerikanske valgresultat er det vigtigt, at vi viser, at vi fra

dansk og europæisk side fortsat vil leve op til vores forpligtelser. Danmark

har bl.a. givet løfte om 400 millioner kroner til Den Grønne Klimafond, og

vi har i december godkendt et bidrag til Fonden for de mindst udviklede

lande på 156 mio. kroner.

Når det er sagt, står det samtidig klart, at målet om at levere 100 mia. USD

i klimafinansiering i 2020 ikke kan nås med offentlige midler alene –

uanset om der bliver skåret i den amerikanske offentlige klimafinansiering

eller ej. Her skal vi i højere grad have den private sektor med.

I den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi - som jeg er glad for

at et bredt flertal i Folketinget, herunder Alternativet, står bag - fremgår

det, at klima fortsat vil være centralt i udviklingsarbejdet. Fokus vil særligt

være på at skabe rammer for mobilisering af privatsektor-engagement i

udviklingen af vedvarende energi.

Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi også bruger

udviklingsbistanden så den kan bane vejen for øgede private investeringer.

Og netop her har vi i Danmark gode erfaringer med at vise vejen. Andre

lande ser mod Danmark, og ønsker at lære af vores erfaringer. Bl.a. med

den danske Klimainvesteringsfond, hvor danske pensionskasser er med.

Klimainvesteringsfonden stiller risikovillig kapital til rådighed, der

understøtter private investeringer i projekter, som bidrager til at reducere

udledningen af drivhusgasser. Et velkendt eksempel er vindmølleparken

Lake Turkana i Kenya, som Vestas er ved at opføre.

Vi arbejder også i et tæt partnerskab med FNs miljøprogram – UNEP – og

DTU om at involvere den private sektor mere i forhold til

klimafinansiering. F.eks. har vi etableret en hub for energieffektivitet i FN-

byen i København under det globale initiativ Sustainable Energy For All.

Hub’en har etableret en række netværk, hvor virksomheder indgår i

partnerskaber med byer i udviklingslande om at løse konkrete udfordringer

relateret til energiforsyning og energieffektivitet.

Disse spor agter regeringen at bygge videre på.

For det er den slags instrumenter, der kan mobilisere privat kapital, som vi

skal have flere af. Derfor arbejder regeringen også lige nu på at etablere en

ny Verdensmålsfond, der skal generere investeringer i at realisere FN’s

Verdensmål. Fonden skal bl.a. investere i klima- og energiprojekter.

Ligesom med Klimainvesteringsfonden vil der være tale om et partnerskab

mellem staten, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og

institutionelle investorer. Det er målsætningen at Verdensmålsfonden skal

have et kapitalgrundlag på 5-6 milliarder kroner, og det er forventningen,

at den vil skabe investeringer for op mod 30 milliarder kroner. Det er da

klart, at det løser ikke hele verdens klimaudfordring, men vi er nu - med

vores nytænkning indenfor klimafinansiering - meget godt med.

Med dette fokus gør vi samtidig også noget godt for danske erhvervsliv,

som kan byde ind med mange de løsninger, der er brug for. Derfor har

regeringen også lanceret en ny eksportstrategi for energiområdet, som er

en sammentænkt udenrigs-, udviklings- og eksportpolitisk strategi for,

hvordan vi sætter yderligere fart på den danske eksport af energiteknologi.

Vi tjener kommende generationer bedst ved at vise, hvordan vi fra dansk

side arbejder aktivt for at realisere det fælles klimafinansieringsmål, og

ved at insistere på, at det også er en god økonomisk forretning. Det tror -

og håber - jeg på, at der også vil være blik for i USA, som jo på

delstatsniveau mange steder er nået ganske langt med den grønne

omstilling.

Det er vigtigt, at Danmark og EU forsat går foran og viser, at

gennemførelse af Parisaftalen giver god mening – ikke mindst økonomisk.