Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 185
Offentligt
1736451_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den
23. marts om Danmarks rolle ift. den nye amerikanske
præsidents tilgang til international klimapolitik
_____________________________________
Samrådsspørgsmål M
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Christian Poll stillet
ministeren følgende samrådsspørgsmål M:
Samrådsspørgsmål M:
”Hvilken indsats gør Danmark selvstændigt og i samarbejde med de
øvrige EU-lande for at lægge pres på den nye amerikanske
præsident og regering med henblik på at sikre, at USA lever op til
sine internationale klimaforpligtelser under FN’s klimakonvention og
Parisaftalen, herunder blandt andet:
- Opfyldelse af de nationale klimamål fra USA’s NDC (26-28 pct.
reduktion af drivhusgasudledningen i 2025 i forhold til 2005),
- Et fair bidrag til den internationale klimafinansiering (100 mia.
USD fra 2020), herunder den eksisterende forpligtelse til at
levere 3 mia. USD til den Grønne Klimafond,
- Aktiv deltagelse i forhandlingerne om et forstærket national og
international klimaindsats, så målet i Parisaftalen om at holde
den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 gr. C og
helst nede på 1,5 gr. C i forhold til det førindustrielle niveau
kan opnås.”
Ministerens svartale:
Tak til Christian Poll for spørgsmålet, som jeg vil gøre mit bedste for
at besvare. Udviklingsministeren vil redegøre for de elementer, der
vedrører klimafinansiering.
Energi-,
Forsynings-
og
Klimaminist
eriet
Stormgade
2-6
1470
København K
T: +45 3392
2800
E:
Side 1/5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
1736451_0002.png
Indledningsvist vil jeg understrege, at det endnu er for tidligt konkret
at vurdere, hvordan den nye amerikanske administration vil håndtere
sine internationale forpligtelser. Selvom forelæggelsen af Trump-
administrationens budgetudspil sender et bekymrende signal, så må
vi huske på, at det ikke er det endelige budget. Det er et udspil – og
et ’politisk statement’ – som først skal forhandles i Kongressen. Der
skal indgås en række kompromisser – og det kan ikke udelukkes, at
det også vil omfatte energi- og klimaområdet.
Dertil vil jeg minde om, at Donald Trump er demokratisk valgt. Og at
det er sket på baggrund af en valgkampagne, hvor Trump har været
meget åben om sin holdning til klimapolitiske spørgsmål.
Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at et amerikansk kursskifte
på klima- og energiområdet vil kunne mærkes globalt. Derfor vil
regeringen også forsøge at holde USA fast på landets hidtidige kurs
med de instrumenter og redskaber, vi har til rådighed og finder
anvendelige.
Aktiv amerikansk deltagelse i klimaforhandlingerne
FN’s klimaforhandlinger foregår ved konsensus, og ingen lande kan
presses til at deltage aktivt i forhandlingerne. EU har og vil dog
fortsat opfordre USA til, at USA også fremadrettet deltager aktivt i
klimaforhandlingerne. Dertil vil regeringen også arbejde for, at vi via
det nordiske samarbejde vil opfordre til et fortsat amerikansk
engagement.
Samtidig vil den store globale opbakning til Parisaftalen, der senest
viste sig på COP22, forhåbentligt også bidrage til, at USA vil kunne
Side 2/5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
1736451_0003.png
se fordelene ved fortsat at indgå i forhandlingerne. Når resten af
verdens lande står sammen om overgangen til lavemission, er det
en udvikling, der ikke kan vendes.
EU og Danmark vil fortsætte arbejdet med en ambitiøs
implementering af Parisaftalen for at nå aftalens målsætninger om at
holde de globale temperaturstigninger under 2 grader og allerhelst
1,5 grader.
Det vil vi bl.a. andet gøre ved fortsat at samarbejde med
alle
parter,
der ønsker en ambitiøs opfølgning på Parisaftalen.
Men vi vil også gøre det ved at vise, at det kan lade sig gøre. Derfor
har regeringen et mål om, at mindst 50 pct. af det danske
energiforbrug skal være fra vedvarende energi i 2030, og at
Danmark skal være et lavemissions samfund, der er uafhængig af
fossile brændsler.
Omstillingen skal ske på en bæredygtig og effektiv måde, hvor
hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i
hånd med hensynet til miljø og klima. Det vil forhåbentligt være til
inspiration for andre.
Reduktionsindsatsen – opfyldelse af USA’s klimamål
Efterhånden som de grønne teknologier er blevet billigere er der
kommet betydeligt momentum bag omstillingen. Og den udvikling vil
forhåbentligt fortsætte.
Side 3/5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
1736451_0004.png
For at tage et konkret eksempel er markedsprisen på landvind i USA
siden 2009 faldet med 66 pct. Samtidig viser fremskrivninger, at kul
bliver fortsat mindre konkurrencedygtigt sammenlignet med andre
energikilder som gas og vedvarende energi.
Danmark kan med vores konkrete erfaringer og
omkostningseffektive løsninger inden for energi- og klimaområdet
vise, at den grønne omstilling ikke bare kan lade sig gøre – men at
det også kan være en god forretning. Og at investeringer i
vedvarende energi kan skabe arbejdspladser og vækst.
Det er erfaringer, vi allerede deler med store vækstøkonomier som
Kina, Mexico og Sydafrika via vores bilaterale energisamarbejder.
Hvis vi skal nå Parisaftalens målsætning, er det vigtigt, at USA er
med til at tage sin del af ansvaret. Men det er også helt afgørende at
få de øvrige store økonomier med ombord.
I USA beskæftiger sol- og vindindustrien knap en halv million
mennesker. Til sammenligning arbejder ca. 160.000 amerikanere
med at producere elektricitet fra kulværker og i kulmineindustrien.
Hvis man fokuserer på jobs alene, er der altså flere beskæftigede
inden for vedvarende energi end med kul. Hvis man samtidig tager
den ambitiøse klima- og energipolitik i en række amerikanske
delstater og den faldende amerikanske efterspørgsel efter kul med i
betragtning, er der umiddelbart et større potentiale for vækst og
beskæftigelse i sektorerne for bl.a. vedvarende energi end i kul.
Side 4/5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 185: Talepapirer fra samråd om internationalt klimasamarbejde, efter at USA har fået ny præsident (samrådsspm. M), fra energi-, forsynings- og klimaministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
1736451_0005.png
I USA fastlægges meget lovgivning på energi- og klimaområdet på
delstatsniveau og ikke på føderalt niveau. Og her forventes der
stadig at være en stor interesse i grøn omstilling.
Derfor er USA også et af de lande som Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet vil fokusere på under den nye eksportordning, som
vil blive rullet ud her i 2017. Ordningen skal fremme både den
grønne omstilling og dansk eksport.
Som led i eksportordningen forventer jeg også selv at besøge USA i
efteråret. Det skal være med til at skabe opmærksomhed om danske
energiløsninger og styrke samarbejdet med de stater i USA, der vil
den grønne omstilling.
Afrunding
Jeg håber, at det kan give et indtryk af, hvordan Danmark og EU
arbejder for at fremme den globale grønne omstilling.
Tak for ordet. Hermed vil jeg give ordet til udviklingsministeren.
Side 5/5