Bekendtgørelse om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg
I medfør af § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november
2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj
2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsfor-
brændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp, når
1) det opvarmede vand eller damp er produceret ved forbrænding af affald, og
2) leveringen er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
§ 2.
Reglerne om et prisloft finder ikke anvendelse på anlæg, der efter regler i bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som
hovedaktivitet, og som er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt af-
fald.
Stk. 2.
Et anlæg betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsagelig at for-
brænde farligt affald, når
1) mere end 50 pct. af det indvejede, modtagne affald er farligt affald som defineret
i bekendtgørelse om affald, og
2) anlægget har etableret særlige fysiske modtagefaciliteter, og har skriftlige proce-
durer for og gennemfører modtagekontrol med henblik på at opfylde kravene i
artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af
24. november 2010 om industrielle emissioner (EU-Tidende: L 334 af 17. de-
cember 2010, s. 17).
Maksimalpris
§ 3.
Et affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp kan til dækning af pro-
duktionsomkostningerne maksimalt kræve den laveste af følgende varmeafregningspriser: